Steve Jobs

Af samme forfatter på dansk:

Ledelse ifølge Steve Jobs

Einstein - Liv og univers

Leonardo da Vinci

Elon Musk

STEVE JOBS

Steve Jobs - Historien om manden bag Apple er oversat fra engelsk af Jakob Levinsen efter Steve Jobs - The Exclusive Biography © 2011 by Walter Isaacson

Denne udgave: © Walter Isaacson og Gutkind Forlag A/S, København 2023

1. udgave, 1. oplag, 2023

Omslag: © Ditte Vejlstrup

Forsidefoto: © Lunor AG Sat med Warnock Pro hos Geethik Technologies

og trykt hos ScandBook EU

ISBN 978-87-434-0528-3

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

En note om oversættelsen

I indledningen og kapitel 41 citeres Shakespeares Henry V i en tillempet udgave af Edvard Lembckes oversættelse. I kapitel 5 er citatet af William Wordsworth oversat til lejligheden. I kapitel 11 citeres Friedrich Nietzsches Also sprach Zarathustra i Niels Hemmingsens oversættelse. I kapitel 18 er citatet fra Lewis Carrolls Through the Looking-Glass nyoversat af hensyn til sammenhængen.

I kapitel 22 er citaterne fra W. B. Yeats’ “The Second Coming” oversat til lejligheden.

I kapitel 29 citeres Herman Melvilles Moby-Dick i Mogens Boisens oversættelse. En række af forfatterens titler på kapitler og underafsnit spiller på rocksange, filmtitler og litterære citater. Af hensyn til flertydigheden er en del af sangtitlerne og citaterne ikke oversat.

STEVE JOBS

HISTORIEN OM MANDEN BAG APPLE

Walter Isaacson

På dansk ved Jakob Levinsen Med forord af Martin Thorborg

GUTKIND

“De mennesker som er skøre nok til at tro de kan ændre verden, er også dem der gør det”

– Apples reklame “Tænk anderledes”, 1997

Forord

Steve Jobs gjorde absolut intet indtryk på mig, da jeg som ung it-iværksætter midt i 90’erne havde succes med søgemaskinen Jubii. Han var en langhåret, lidt hippie-agtig type, som designede computere til kreative mennesker. Min store helt var Microsoft-grundlæggeren, Bill Gates, der lavede software til masserne og i mine øjne var en langt dygtigere erhvervsmand.

Han var min ledestjerne inden for it og selve grunden til, at min store, kluntede IBM Thinkpad med Windows som styresystem var min faste følgesvend. Den var en del af mig, og jeg en del af den. I it-branchen brugte vi Windows, og sådan var det. At jeg så måtte påbegynde arbejdet forfra et par gange om dagen, når computeren uden forudgående varsel gik i stå, levede jeg med.

Apple havde jeg kun latter tilovers for. Designet på computerne var da meget sjovt, men det var jo ikke en rigtig computer. Den havde mere med design end tal at gøre og var mest til smarte grafikere, modefolk og andre æstetikere. Ikke til os i it-branchen.

Den tankegang holdt jeg stædigt fast i indtil 2008. Fra mit daværende hjem i Florida skulle jeg lave noget videoproduktion, og trods en ihærdig indsats måtte min tro følgesvend give op: Pc’en kunne ganske enkelt ikke levere den nødvendige kraft og stabilitet. I ren frustration måtte jeg kigge andetsteds, og mine øjne landede på de ih-så-åh-så-smarte iMacs. Så måtte den smarte grafikercomputer jo bevise sit værd for ham, der nærmest havde pc’en som sin religion.

Tre måneder senere var Bill Gates’ største fan konverteret. Pc’en var lukket ned, og tænd-knappen forblev uberørt. Jeg var mod alle odds blevet Applemand, og jeg har aldrig set mig tilbage.

Min historie er langtfra enestående. Mange Windows-bekendere er modstræbende gået over til den anden side med målbar stigning i livskvalitet efterfølgende.

Og derfor er Steve Jobs et af de mennesker, som man umuligt kan komme uden om i den moderne teknologiske tidsalders udvikling. Det aftryk, han har sat, er gigantisk. Og særligt vigtigt er hans enestående bidrag til den grundlæggende demokratisering af internettet.

Grundstenen lagde han med iPhonen. Den definerede med ét måden, som vi bruger elektronik på i dag. Med få klik og uden de manualer, som tidligere forhindrede ordblinde, analfabeter og dårligt uddannede fra at være forbundet til resten af verden. Steve Jobs er den vigtigste person i de sidste 20 års demokratisering af udveksling af information og viden og for adgang til kunst og kultur.

Det er fuldstændig magisk at have tænkt og udviklet så komplekst et produkt, som rummer telefonbog, kalender, bank, underholdning, indkøb og alt andet i ét, og som kan bruges af alle uden så meget som at kigge i en brugsvejledning. Det kan man med iPhone – Jobs’ største teknologiske bedrift.

Jeg boede i Florida, da jeg købte den første model af iPhone. At få den i hånden var en omvæltning på lige fod med at gå fra et sort/hvid-fjernsyn til farvefjernsyn. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg her havde en revolution i hånden og en device, der ville redefinere alting. Både den simple og intuitive brugergrænseflade og App Store, der gav brugeren mulighed for at hente diverse underholdning og arbejdsværktøjer ned i hånden, var geniale.

Selve brugeroplevelsen var gennemtænkt fra start, helt bogstaveligt fra døren til Apple-butikken, der åbner sig, til man sidder med sin nye telefon i hånden er én lang, gennemorkestreret rejse. Telefonen er indpakket i en elegant æske, der nærmest trygler om at blive åbnet, og selvfølgelig er ens nye iPhone også ladet op, så man straks kan gå på opdagelse i sin nye investering. Det lyder måske normalt i dag – men det er normalitet, som Apple har skabt.

Steve Jobs har stået fadder til et designikon, som alle genkender i dag. Ligesom Porsche 911, som har lignet sig selv siden 1960’erne, har Apple stædigt og fornuftigt holdt ved den overordnede designlinje, som helt fra

starten har været kraftigt medvirkende til iPhones popularitet. Designet er blevet modelleret en smule løbende, den er vokset, skrumpet og vokset igen – men en iPhone ligner altid en iPhone. Også når konkurrerende virksomheder har ladet sig inspirere voldsomt, så har Apple konstant formået at være niveauer over.

At vi i dag har forbrugerelektronik, som er elegant, intuitivt og tilgængeligt for mange mennesker, kan vi takke Steve Jobs for. På grund af hans visioner og evner til at eksekvere er vi minimum ti år længere frem i udviklingen, end vi havde været uden ham. Den forbrugertilfredshed, som Apple leverer på tværs af deres produkter, er imponerende, og den glæde, som det lille æble i dag er symbolet på, er både universel og unik.

Men Steve Jobs var ikke bare æstetiker og en kreativ oplevelsesskaber. Han var også ukuelig forretningsmand. Han kunne noget ganske særligt. Mit favorit-eksempel er, da Michael Dell ringer til en meget presset Apple-stifter for at sige, at det eneste anstændige er at lukke Apple og udbetale den tilbageværende egenkapital til aktionærerne, så de får bare lidt tilbage. Jobs afslår. Og lykkedes med at forvandle sin virksomhed fra et økonomisk morads til verdens mest profitable virksomhed.

Men historien om Steve Jobs er ikke bare et skønmaleri. Den giver også et grumset, ubehageligt billede af en mand, som satte sin virksomhed og sin mission før alt andet, inklusive sin familie.

Han var ikke et elskeligt menneske. Bedst og værst eksemplificeret af hans meget anstrengte forhold til datteren Lisa, som han behandlede dårligt. Han var en hård forretningsmand, en barsk chef, der kørte mange mennesker ned på sin vej mod succes, og så gav han trods sin voldsomme rigdom intet særligt til velgørenhed. Hans menneskelige egenskaber var med andre ord til at overse. Nok var han en ledestjerne kreativt og forretningsmæssigt, men rent menneskeligt var han et skrækeksempel.

Faktisk var han kraftigt medvirkende til, at jeg sænkede mine ambitioner. Uden at påstå, at mit intellekt står mål med Steve Jobs’, konstaterede jeg alligevel, at det har en konsekvens at opnå det, han har gjort. Det kræver en mørk side i forhold til familie, venner og medarbejdere. Og den omkostning, han ville betale, var for høj for mig. Han blev multimilliardær på bekostning af familie, børn, ferier og weekender. Han betalte den ultimative pris.

STEVE JOBS

Steve Jobs var en excentrisk person helt til det sidste. Han sagde nej til kemoterapi mod den sygdom, der blev hans endeligt – fordi han var overbevist om, at urternes styrke ville kurere ham. Han var et sammensat menneske, der som ung ikke gik op i personlig hygiejne, men samtidig var en stor æstetiker og mester i kalligrafi. Han indeholdt de vildeste modsætninger. Og uagtet hvor stort et forbillede og hvor afgørende en pioner han var, så var han ikke en person, man elsker betingelsesløst. Til gengæld er hans indflydelse på den teknologiske udvikling og verden enestående.

Martin Thorborg, februar 2023.

Personer

Al Alcorn: Chefingeniør hos Atari som designede Pong og ansatte Jobs.

Bill Atkinson: En af Apples første ansatte der udviklede grafik til Macintosh.

Gil Amelio: Blev i 1996 administrerende direktør for Apple, købte NeXT, fik Jobs tilbage.

Chrisann Brennan: Jobs’ kæreste på Homestead High, mor til hans datter Lisa.

Lisa Brennan-Jobs: Datter af Jobs og Chrisann Brennan, født i 1978 og til at begynde med ikke vedkendt af Jobs.

Nolan Bushnell: Grundlægger af Atari og forbillede som iværksætter for Jobs.

Bill Campbell: Apples marketingchef under Jobs’ første periode hos Apple og efter Jobs’ tilbagevenden i 1997 bestyrelsesmedlem og fortrolig.

Edwin Catmull: Medstifter af Pixar og senere direktør hos Disney.

Kobun Chino: Soto Zen-mester i Californien som blev Jobs’ åndelige vejleder.

Lee Clow: Drilsk reklametroldmand som skabte Apples “1984”- reklame og arbejdede sammen med Jobs gennem tre årtier.

Deborah “Debi” Coleman: Livlig leder på det oprindelige hold bag Mac; siden overtog hun produktionen hos Apple.

Tim Cook: Den stabile, rolige driftsdirektør som Jobs ansatte i 1998.

Eddy Cue: Leder af Apples internettjenester, Jobs’ højre hånd i forhandlinger med indholdsvirksomheder.

Andrea “Andy” Cunningham: PR-medarbejder i Regis McKennas firma; hun tog sig af Jobs i de tidlige år med Macintosh.

Michael Eisner: Disneys aggressive administrerende direktør som først indgik aftalen med Pixar og senere stødte sammen med Jobs.

Larry Ellison: Administrerende direktør for Oracle og personlig ven af Jobs.

Tony Fadell: En punket ingeniør som i 2001 blev hentet til Apple for at udvikle iPod.

Scott Forstall: Leder af Apples afdeling for software til mobile enheder.

Robert Friedland: Studerende på Reed, forpagter af et æbledyrkningskollektiv og dyrker af østlig filosofi, havde en vis indflydelse på Jobs og gik derefter videre til at drive et mineselskab.

Jean-Louis Gassée: Apples direktør i Frankrig som efter at Jobs i 1985 var blevet presset ud, overtog afdelingen for Macintosh.

Bill Gates: Det andet computervidunderbarn som blev født i 1955.

Andy Hertzfeld: Legesyg, venlig softwareingeniør og kammerat med Jobs på det oprindelige hold bag Macintosh.

Joanna Hoffman: Med på det oprindelige hold bag Macintosh, havde viljestyrke til at sige Jobs imod.

Elizabeth Holmes: Daniel Kottkes kæreste på Reed og en af Apples første ansatte.

Rod Holt: Kæderygende marxist som Jobs i 1976 ansatte til at være elektroingeniør på Apple II.

Robert Iger: Efterfulgte i 2005 Eisner som administrerende direktør for Disney.

Jonathan “Jony” Ive: Apples chefdesigner som blev Jobs’ partner og fortrolige.

Abdulfattah “John” Jandali: Syriskfødt overbygningsstuderende i Wisconsin –biologisk far til Jobs og Mona Simpson; senere restaurantchef på Boomtown Casino nær Reno.

Clara Hagopian Jobs: Datter af armenske immigranter som i 1946 giftede sig med Paul Jobs og sammen med ham adopterede Steve Jobs kort efter dennes fødsel i 1955.

Erin Jobs: Steve Jobs og Laurene Powells stille, alvorlige mellemste barn.

Eve Jobs: Steve Jobs og Laurene Powells gnistrende, energiske yngste barn.

Patty Jobs: Adopteret af Paul og Clara Jobs to år efter de havde adopteret Steve.

Paul Reinhold Jobs: Født i Wisconsin og oprindelig sømand i kystvagten, adopterede i 1955 Steve sammen med sin kone Clara.

Reed Jobs: Steve Jobs og Laurene Powells ældste søn, med sin fars charmerende udseende og sin mors venlighed.

Ron Johnson: Ansat af Jobs i 2000 til at udvikle Apples butikker.

Jeffrey Katzenberg: Chef for Disney Studios, stødte sammen med Eisner og sagde op i 1994 for at være med til at grundlægge DreamWorks SKG.

Daniel Kottke: Jobs’ bedste ven på Reed, rejste også til Indien og blev en af Apples første ansatte.

John Lasseter: Medstifter og kreativ leder af Pixar.

Dan’l Lewin: Marketingdirektør hos Jobs på Apple og senere på NeXT.

Mike Markkula: Apples første store investor og bestyrelsesformand, en faderskikkelse for Jobs.

Regis McKenna: PR-troldmand som vejledte Jobs til at begynde med og forblev en guru for ham.

Mike Murray: Marketingdirektør hos Apple i den tidlige fase.

Paul Otellini: Intels administrerende direktør som hjalp med til at få Macintosh til at gå over til chips fra Intel, men ikke fik iPhone som kunde.

Laurene Powell: Klog og livsglad kandidat fra University of Penn. Ansat hos Goldman Sachs gik derefter på Stanford, og i 1991 blev hun gift med Jobs.

Arthur Rock: Legendarisk teknologiinvestor, bestyrelsesmedlem hos Apple i den tidlige fase og faderskikkelse for Jobs.

Jonathan “Ruby” Rubinstein: Arbejdede sammen med Jobs hos NeXT og blev i 1997 ledende hardwareingeniør hos Apple.

Mike Scott: Hidkaldt i 1977 af Markkula for at være Apples koncernchef og prøve at få styr på Jobs.

John Sculley: Direktør hos Pepsi som Jobs i 1983 rekrutterede til administrerende direktør for Apple hvor han i 1985 stødte sammen med Jobs og pressede ham ud.

Joanne Schieble Jandali Simpson: Født i Wisconsin og biologisk mor til Steve Jobs, som hun bortadopterede, og Mona Simpson, som hun beholdt og opdragede.

Mona Simpson: Jobs’ biologiske halvsøster som han fik kontakt til i 1986 og kom til at stå nær. Hun har skrevet romaner som var løseligt baseret på hendes mor Joanne (Alle andre steder), Jobs og hans datter Lisa (A Regular Guy) og hendes far Abdulfattah Jandali (Den forsvundne far).

Alvy Ray Smith: En af Pixars medstiftere som stødte sammen med Jobs.

Burrell Smith: En englelignende, genial og plaget ingeniør på det oprindelige hold bag Macintosh, i 1990’erne blev han ramt af skizofreni.

Avadis “Avie” Tevanian: Arbejdede sammen med Jobs og Rubinstein hos NeXT og blev i 1997 ledende softwareingeniør hos Apple.

James Vincent: Musikglad brite og partner med Lee Clow og Duncan Milner på Apples reklamebureau.

STEVE JOBS

Ron Wayne: Mødte Jobs hos Atari og var til at begynde med partner med Jobs og Wozniak i Apple, men besluttede uklogt at afskrive sig sin andel.

Stephen Wozniak: Den mest berømte elektroniknørd på Homestead High; Jobs fandt ud af hvordan man kunne indpakke og markedsføre hans forbløfffende kredsløbskort.

Indledning

Hvordan denne bog blev til

Først på sommeren 2004 blev jeg ringet op af Steve Jobs. Han havde i årenes løb sporadisk optrådt venligt over for mig, fra tid til anden ligefrem intenst, i særdeleshed når han skulle lancere et nyt produkt han gerne ville have på forsiden af Time eller omtalt på CNN hvor jeg havde arbejdet. Nu da jeg ikke længere var nogen af stederne, hørte jeg imidlertid ikke så tit fra ham. Vi talte lidt om Aspen Institute, som jeg for nylig var blevet tilknyttet, og jeg inviterede ham til at tale ved vores sommertræf i Colorado. Han ville med glæde møde op, sagde han, men ikke for at komme på scenen. I stedet ville han gå en tur, så vi kunne tale sammen.

Det lød lidt sært. Jeg vidste endnu ikke at det at gå en lang tur var hans foretrukne måde at føre en seriøs samtale på. Det viste sig at han ville have mig til at skrive en biografi om sig. Jeg havde for nylig udgivet en om Benjamin Franklin og var ved at skrive en om Albert Einstein, og min første reaktion var halvt i spøg at spekulere på, om han så sig selv som det næste naturlige led i den kæde. Da jeg antog at han stadig stod midt i en omskiftelig karriere med mange opture og nedture tilbage, sagde jeg nej. Ikke nu, sagde jeg. Måske om et årti eller to når du trækker dig tilbage.

Jeg havde kendt ham siden 1984 da han opsøgte Time-Lifes bygning på Manhattan for at spise frokost med nogle redaktører og lovprise sin nye Macintosh. Allerede dengang var han pirrelig og angreb en medarbejder ved

Time for at have såret ham med en historie der afslørede for meget. Men da jeg bagefter talte med ham, blev jeg, som så mange andre er blevet i årenes løb, temmelig besnæret af hans smittende intensitet. Vi holdt kontakten ved lige, også efter at han var blevet presset ud fra Apple. Når han havde noget han gerne ville have opmærksomhed omkring, det være sig en computer fra

NeXT eller en film fra Pixar, blev hans charmestråle pludselig atter rettet mod mig, og han tog mig med hen til en sushirestaurant på det nedre Manhattan for at fortælle mig at det han nu var i færd med at sælge, var det bedste han nogensinde havde produceret. Jeg kunne godt lide ham.

Da han var blevet genindsat på tronen i Apple, satte vi ham på forsiden af Time, og kort tid efter begyndte han at komme med idéer til mig i forbindelse med en serie vi lavede om århundredets mest indflydelsesrige mennesker. Han havde lanceret sin kampagne “Tænk anderledes”, der brugte ikoniske fotos af nogle af de samme mennesker som vi havde under overvejelse, og han var fascineret af forsøget på at vurdere historisk indflydelse.

Efter at jeg havde afslået hans forslag om at skrive en biografi om ham, hørte jeg fra ham i ny og næ. På et tidspunkt mailede jeg for at spørge om det passede hvad min datter sagde, at Apples logo var en hyldest til den britiske computerpioner Alan Turing der under krigen knækkede tyskernes koder og senere begik selvmord ved at spise et æble med cyanid på. Han svarede at han ville ønske han havde tænkt på det, men det havde han ikke. Dermed begyndte en korrespondance om Apples tidlige historie, og jeg konstaterede at jeg var i færd med at indsamle viden om emnet, bare for det tilfælde at jeg nogensinde skulle beslutte at lave en sådan bog. Da min biografi om Einstein blev udgivet, kom han til et bogarrangement i Palo Alto og trak mig til side for på ny at foreslå sig selv som et godt emne.

Hans vedholdenhed overraskede mig. Han var kendt for at vogte over sit privatliv, og jeg havde ingen grund til at tro at han nogensinde havde læst nogen af mine bøger. Måske engang, blev jeg ved med at sige. Men i 2009 sagde hans kone Laurene Powell ligeud “Hvis du nogensinde skal lave en bog om Steve, må du hellere få lavet den nu”. Han var lige taget på sygeorlov for anden gang. Jeg tilstod over for hende at da han første gang bragte idéen på bane, vidste jeg ikke at han var syg. Det var der næsten ingen der vidste, sagde hun. Han havde ringet til mig aftenen før han skulle opereres for kræft, og han holdt det stadig hemmeligt, forklarede hun.

Da besluttede jeg at skrive denne bog. Jobs overraskede mig med øjeblikkelig at gå med til at han ikke skulle have nogen form for kontrol over den, ej heller ret til at se den på forhånd. “Det er din bog,” sagde han.

“Jeg vil ikke engang læse den.” Men senere på efteråret lod han til at være

kommet i tvivl om hvorvidt han skulle samarbejde, og hvad jeg ikke vidste var at han var blevet ramt af endnu en stribe komplikationer i forbindelse med kræft. Han holdt op med at ringe tilbage, og jeg lagde projektet til side et stykke tid.

Så ringede han pludselig til mig nytårsaftensdag 2009 om eftermiddagen. Han var hjemme i Palo Alto og kun sammen med sin søster, forfatteren Mona Simpson. Hans kone og deres tre børn var taget på en hurtig skitur, men han var ikke rask nok til at tage med dem. Han var i eftertænksomt lune og talte i over en time. Han begyndte med at genkalde sig hvordan han i en alder af tolv havde villet bygge en frekvensmåler og formåede at slå HP’s grundlægger Bill Hewlett op i telefonbogen og ringe til ham for at få dele til den. Jobs sagde at de sidste tolv år af hans liv, siden han var vendt tilbage til Apple, havde været de mest resultatrige hvad angik at skabe nye produkter. Men hans vigtigste mål, sagde han, var at gøre det som Hewlett og hans ven David Packard havde gjort, nemlig at skabe en virksomhed så gennemsyret af nyskabende kreativitet at den ville overleve dem.

“Som ung opfattede jeg altid mig selv som humanist, men jeg kunne godt lide elektronik,” sagde han. “Så læste jeg noget som en af mine helte, Edwin Land fra Polaroid, havde sagt om hvor vigtigt det var med mennesker der kunne stå der hvor kultur og videnskab mødes, og besluttede at det var det jeg ville.” Det var som om han foreslog temaer til biografien (og i hvert fald i dette tilfælde viste temaet sig bæredygtigt). Den kreativitet som kan opstå når fornemmelse for både kultur og videnskab kombineres i en stærk personlighed, var det emne som havde interesseret mig mest i mine biografier om Franklin og Einstein, og jeg mener det vil være afgørende for at frembringe nyskabende økonomier i det 21. århundrede.

Jeg spurgte Jobs hvorfor han ville have netop mig til at skrive sin biografi. “Jeg synes du er god til at få folk til at tale,” svarede han. Det var et uventet svar. Jeg vidste at jeg ville komme til at interviewe snesevis af mennesker som han havde fyret, krænket, forladt eller på anden vis ophidset, og jeg frygtede at han ikke ville have det godt med at jeg fik dem til at tale. Og han viste sig vitterlig at blive nervøs når han ad omveje hørte hvem jeg interviewede. Men i løbet af et par måneder begyndte han at opmuntre folk til at tale med mig, selv fjender og gamle kærester. Han prøvede heller ikke at mørklægge noget som helst. “Jeg har gjort mange ting som jeg ikke er stolt af, som fx at gøre

min kæreste gravid da jeg var 23, og måden jeg håndterede det på,” sagde han. “Men jeg har ikke nogen skeletter i skabet som ikke må komme ud.”

Jeg endte med at interviewe ham godt fyrre gange. Nogle gange var det på formel vis i hans dagligstue i Palo Alto, andre gange var det under lange spadsereture eller køreture eller i telefonen. Igennem det halvandet år jeg kom på besøg, blev han stadig mere fortrolig og åbenhjertig selv om jeg også nogle gange oplevede det som hans garvede kolleger på Apple plejede at kalde hans virkelighedsmanipulerende kraftfelt. Nogle gange var det de ubevidste fejlskud fra hukommelsesceller som rammer os alle, andre gange fik han drejet sin egen udgave af virkeligheden både over for mig og over for sig selv. For at tjekke og udbygge hans historie interviewede jeg over et hundrede venner, familiemedlemmer, konkurrenter, modstandere og kolleger.

Hans kone Laurene, som var med til at gøre dette projekt muligt, bad heller ikke om nogen form for begrænsninger eller kontrol, ej heller ønskede hun at se på forhånd hvad jeg agtede at udgive. Faktisk tilskyndede hun mig stærkt til at være lige så ærlig om hans svagheder som om hans styrker. Hun er et af de kvikkeste og mest jordbundne mennesker jeg nogensinde har mødt. “Der er dele af hans liv og personlighed som er noget totalt rod, og sådan er det,” sagde hun til mig på et tidligt tidspunkt. “Det skal du ikke kalke til. Han er god til spin, men han har også en bemærkelsesværdig historie, og jeg vil gerne se det alt sammen fortalt sandfærdigt.”

Jeg overlader til læseren at vurdere hvorvidt den opgave er lykkedes for mig. Jeg er sikker på at der er aktører i dette drama som vil huske nogle af begivenhederne anderledes, eller synes at jeg nogle gange er blevet fanget i hans manipulerende kraftfelt. Ligesom da jeg skrev en bog om Henry Kissinger, hvad der i visse henseender var en god forberedelse til dette projekt, erfarede jeg at folk nærer så stærke positive eller negative følelser for Jobs at “Rashomon”-effekten ofte var åbenlys. Men jeg har så godt jeg kan, prøvet at afbalancere modstridende beretninger retfærdigt, og gøre klart hvilke kilder jeg har brugt.

Dette er en bog om det omskiftelige liv og den skærende intense personlighed hos en kreativ iværksætter hvis lidenskab for perfektion og rasende fremdrift har revolutioneret seks forskellige brancher: personlige computere, animationsfilm, musik, telefoner, tavlecomputere og digitale publikationer.

Man kan tilføje en syvende: detailforretninger, som Jobs ikke ligefrem revolutionerede, men i hvert fald nytænkte. Desuden åbnede han muligheden for et nyt marked med digitalt indhold som var baseret på apps frem for bare hjemmesider. Undervejs skabte han ikke blot skelsættende produkter, men også, i sit andet forsøg, en stabil virksomhed, fyldt med hans dna og spækket med kreative designere og fandenivoldske ingeniører der kunne føre hans visioner videre.

Dette er også, håber jeg, en bog om nytænkning. På et tidspunkt, da De Forenede Stater prøver at finde måder at fastholde sit forspring inden for nytænkning på, og samfund kloden rundt prøver at opbygge kreative økonomier til den digitale tidsalder, står Jobs som det ultimative ikon inden for opfindsomhed, forestillingsevne og konsekvent nytænkning. Han vidste at den bedste måde at skabe værdi på i det 21. århundrede var at forene kreativitet og teknologi, så han opbyggede en virksomhed hvor nyskabende tankespring blev kombineret med bemærkelsesværdige ingeniørmæssige bedrifter. Han og hans kolleger på Apple formåede at tænke anderledes: De udviklede ikke blot beskedne nye produkter baseret på fokusgrupper, men helt nye apparater og tjenester som forbrugerne endnu ikke vidste at de havde brug for.

Han var ikke noget forbillede som chef eller menneske, pænt indpakket og lige til at efterligne. Han blev drevet frem af dæmoner og kunne bringe dem omkring sig til raseri eller fortvivlelse. Men hans personlighed og lidenskaber og produkter var alle forbundne, ligesom Apples hardware og software plejede at være, som om de indgik i et integreret system. Hans fortælling er derfor både lærerig og en advarsel, fuld af lærestykker inden for nytænkning, personlighed, lederskab og værdier.

Shakespeares Henry V er historien om en viljestærk og umoden prins Hal der bliver en lidenskabelig, men følsom, hårdhudet, men sentimental, inspirerende, men ikke ufejlbarlig konge, og begynder med en anråbelse:

“O, kunne flammende min muse stige/til skaberevnens stråleklare himmel.” Det var nemt nok for prins Hal; han skulle bare håndtere arven efter én far. For Steve Jobs begynder opstigningen til skaberevnens stråleklare himmel med en fortælling om to hold forældre, og med at vokse op i en dal der lige var begyndt at finde ud af hvordan man forvandler silicium til guld.

Huset i Sunnyvale med garagen hvor

Paul Jobs sammen med Steve, 1956

Paul Jobs sammen med Steve, 1956

Paul Jobs sammen med Steve, 1956

Paul Jobs sammen med Steve, 1956

Paul Jobs sammen med Steve, 1956

Jobs i Homestead Highs årbog, 1972

Huset i Sunnyvale med garagen hvor

Huset i Sunnyvale med garagen hvor

Huset i Sunnyvale med garagen hvor

Huset i Sunnyvale med garagen hvor

Apple blev født

Apple blev født

Apple blev født

Apple blev født

Apple blev født

Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum

Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum

Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum

Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum

Jobs og Allen Baum

Illustrationer

Kapitel 1: Alle billeder: Courtesy of Steve Jobs

Kapitel 2: Apple, Picture Alliance, Ritzau Scanpix

Kapitel 5: Courtesy of Daniel Kottke

Kapitel 10: Courtesy of Steve Jobs

Kapitel 15: Apple Inc.

Kapitel 20: Courtesy of Steve Jobs

Kapitel 22: Courtesy of Steve Jobs

Kapitel 34: Courtesy of Mike Slade