1 minute read
Sådan bruges denne Designguide
Vejledningen er udviklet til enkeltpersoner og grupper, der har til formål at skabe et legeområde i deres lokalsamfund, for folk i alle aldre og med alle evner.
Hvert afsnit er opdelt i flere kategorier. Hver kategori beskriver mål og strategier. De samlede mål bidrager til at skabe et sammensat billede af de elementer, der udgør en inkluderende legeplads. Strategierne er forslag til, hvordan man kan nå hvert mål.
Designguiden er ikke et regelsæt. Som beslutningstager eller designer af et legeområde kan du vælge, at fremhæve et aspekt over et andet og skabe egne strategier.
Uanset de bedste hensigter udgør interessant legeudstyr, der er placeret sammen, ikke et inkluderende legeområde. Designere skal være opmærksomme på den effekt individuelle valg gør for hele oplevelsen.
Skilte, layout, lydfremstillingsartikler, bænke, tilgængelige ruter og perimeterhegn, samt legeudstyr er alle en del af, hvordan folk oplever legeområdet.
Du bør også overveje størrelsen af legepladsen, det tilgængelige budget og placeringen. En lille legeplads i kvarteret ville ikke forventes at tilbyde det udvalg og de faciliteter, som en destinations-legeplads ville kunne. Tag disse beslutninger bevidst, samtidig med at du fokuserer på dit mål om at skabe et inkluderende legeområde.
Designguiden blev oprindeligt udviklet i Nordamerika ved en konsensusbaseret proces, ledet af en arbejdsgruppe af folk fra branchen. Denne mangfoldige gruppe af individer repræsenterede et tværsnit for børneudvikling, inklusive talspersoner, landskabsarkitektur og legepladsindustriekspertise. Desuden er de fleste i arbejdsgruppen forældre til et handicappet barn. KaBOOM!, en non-profit organisation dedikeret til at skabe legepladser inden for gåafstand af hvert barn i Amerika, bidrog også væsentligt til indholdet.
Denne version af designguiden blev opdateret til den europæiske kontekst i 2018, under hensyntagen til ny viden på området og opdateringer i tænkning omkring inklusion.
Bemærkning om terminologi: I designguiden bruges termerne 'handicappede børn/voksne' eller 'ikke-handicappede børn/voksne'. af ordlyd som 'børn med handicap' kan foretrækkes og bruges andetsteds, men vi har valgt at bruge denne form til at afspejle den sociale model for handicap (se ordliste).