Layout

LAYOUT (LA)

Dette afsnit vil øge forståelsen for, hvordan man forbedrer tilgængelighed og inklusionen, ved at placere legeudstyr og andre funktioner på legeområdet og i det omgivende miljø.

MÅL At give folk med alle evner inkluderende adgang og mulighed for at bevæge sig i hele spilleområdet sikkert og uafhængigt.

INDHOLD Side Indhold Side

LA-1 Generelt layout 22 LA-6 Zoner 26

LA-2 Indgang og orientering 23 LA-7 Farve som værktøj til sikkerhed og finde vej 27 LA-3 Finde vej 24 LA-8 Samlingssteder 27

LA-4 Perimetre og grænser 25 LA-9 Synslinje

LA-5 Orienteringssti 26 LA-10 Landskabspleje 28

28

LA-1 | Generelt Layout

MÅL For at maksimere alles nydelse af legeområdet, skal sikkerhed og uafhængig brug sikres, og børns leg skal gøres muligt.

STRATEGIER • Vælg den overflade, der bedst opfylder brugernes behov for legeområdet (se AD-1). • Skab en orienteringssti (se LA-5). • Skab en indgangsoplevelse for legeområdet (se LA-3). • Placér indgangen så brugerne af legeområdet kan bevæge sig direkte til orienteringsbanen. • Udvikle et system til at finde vej, for at hjælpe folk med at finde deres vej gennem legeområdet (se LA-3). • Installer perimeterindeslutning, der passer til lokationen og brugergrupperne (se LA-4). • Arranger legeudstyr og funktioner som en række zoner rundt om stien (se LA-6). • Placér udstyr og planter, så de let kan nås af børn af forskellig højde (se AD-2). • Flet samlingssteder og roligt område med legeudstyr og funktioner (se LA-8 og PR-14). • Placér legeudstyr og funktioner, så de ikke blokerer synslinier, hvilket minimerer delen af legeområdet, hvor et barn ikke kan ses. (se LA-9). • Tilbyd for tilstrækkelig plads i hele legeområdet.

Bemærkning: Mange børn kræver ekstra plads til at manøvrere rundt om legeudstyr og funktioner. Børn, der bruger mobilitetshjælp, har brug for ekstra plads til at dreje rundt og køre sig selv i den rigtige stillinger til overførsler til legeudstyr og funktioner.

Den ekstra plads vil også rumme den større krop af en voksen, der hjælper et barn. Børn, der er synshandicappede, kan bruge den ekstra plads til at lege uafhængigt uden at komme ind i en faldzone. Ekstra rum understøtter også børn med dårlig balance, taktil følsomhed, eller som har svært ved at forstå, hvor deres kroppe er i rummet.

LA-2 | Indgang og Orientering

MÅL At give folk mulighed for at orientere sig til legeområdet, inden de direkte møder aktiviteterne og sensoriske stimuli. Dette er især vigtigt for personer i autismespektret. Dette område ved indgangen til legeområdet bør gøre personer bekendte med layoutet af legeområdet, funktionerne og aktiviteterne, før de ankommer i legeområdet. Dette vil hjælpe brugere, der bliver hjulpet ved på forhånd at vide, hvad de skal forvente.

STRATEGIER • Tilbyd skiltning på stedet eller sted-baseret information, der gør personer bekendte med layoutet af legeområdet. • Design for et lavt niveau af visuel og auditiv stimuli. • Brug landskabspleje, der er beroligende og hjælper orientering. • Sørg for en fri synslinje fra indgangen til legeområdet og parkeringsområdet, så forældre og plejere hurtigt kan identificere, hvor et barn går hen, hvis det ikke stopper i indgangen. • For større legeområder skal du sørge for skiltning med en planvisning af området og et kort over stedet der definerer de enkelte steders • funktioner og aktiviteter. • Placér skiltning langs indgangsstien, som er synlig inden indgangen til selve legeområdet. • Medtag siddepladser og/eller hvilepunkter.

LA-3 | Finde vej

MÅL At gøre det muligt for enhver person at finde vej rundt i og gennem legeområdet. At finde vej er organisationen og kommunikationen af vores dynamiske forhold til rum og miljø. Vellykket design for at fremme at finde vej gør det muligt for folk at: (1) bestemme deres placering inden for et område (2) bestemme deres destination (3) udvikle en plan, der tager dem fra deres placering til deres destination. Udformningen af systemer til at finde vej bør omfatte: (1) identificere og markere områder (2) gruppere områder (3) forbinde og organiserer områder med både arkitektoniske og grafiske midler. " (IDEA Center på University of Buffalo)

STRATEGIER • Skab multi-sensoriske signaler og signaler i legeområdet og omgivelserne. Dette vil hjælpe med at lede børn gennem legeområdet ved hjælp af syn, lyd, berøring og kropslig rumlig bevidsthed. • Tilbyd et taktilt kort over området. Dette kunne være det samme kort, der tilbydes til alle. Taktile kort bruges i vid udstrækning som en vejsøgningsmekanisme til personer med synshandicap, men kan også være nyttigt for folk, der ikke er i stand til at læse. Kort kan være placeret på et fast punkt eller kan være bærbare. • Brug skiltning til at lede folk til bestemte steder i legeområdet, såsom springvand, toiletter og omklædningsfaciliteter. Brug store bogstaver med kontrastfarver, samt billede eller universelle symboler (til ikke-læsere) på skiltet. Skiltet kan også have hævede bogstaver eller braille, for at hjælpe personer med synshandicap. • Brug et hierarki af stier, der bruger forskellige men konsekvente materialer til at hjælpe børn med at orientere sig omkring i et område. Overvej teksturkoder eller farvede mønstre på stier, der er konsistente på tværs af området, for at give mening og nydelse. • Brug passende landskabsplejefunktioner (buske, langt græs, klipper) for at tilbyde en tekstur, lugt eller farve, der er unik for hvert område. Brug af duftende planter kan hjælpe med at skelne mellem områder. • Hvis legeområdet er stort, så overvej at oprette signaturlyde for forskellige zoner. • Anbring hørbar information på mere rolige steder på legeområdet. • Slå stier på tværs af græsplæner, for at hjælpe børn med at finde vej gennem ellers ens græsarealer.

LA-4 | Perimetre og grænser

MÅL Lad børnene lege frit uden et område, der har perimeterhegn egnet til placeringen og brugergrupperne. Nogle børn er tilbøjelige til at bevæge sig væk fra stimulering, eller er i dårligere stand til at bedømme fare i miljøet. Nogle børn føler sig sikrere i indelukkede rum end åbne. Forældre og plejere kan finde det lettere at overvåge børn i et indelukket rum.

STRATEGIER Perimeter • Overvej omhyggeligt formålet med perimeteren eller grænsen for den specifikke placering, før du træffer beslutninger om hvad der kræves. • Overvej hvad perimeterhegn kan give, ud over at omringe lokationen, for eksempel, hvad kan de tilføje æstetisk og hvad kan de give legeværdien? • Overvej dit samlede budget og den andel, som det er hensigtsmæssigt at bruge på perimeterhegn. • Nogle steder kan kræve en komplet grænse, andre partielle grænser og andre ingen overhovedet.

Med det i tankerne er følgende muligheder til overvejelse: • Opret et perimeterhegn rundt om hele området, med kun en eller to indgange. Nogle måder at skabe perimeter på, er ved hjælp af vægge, hegn, landskabspleje eller topografi. Brug ikke vand som en del af perimeteren. • Undgå vandrette komponenter (for eksempel vandrette hegn), man kan klatre op på eller som skaber steder man kan blive fanget. • Brug materialer og farver, der let kan ses. Kabler eller trådhegn er ikke gode valg. • Overvej design, der gør hegnet til en legende, sanselig eller æstetisk funktion af legepladsen.

Låger og åbninger • Tilbyde låger i dobbelt bredde til vedligeholdelsesadgang. • Tilbyd siddepladser tæt på åbninger i hegn, for at gøre tilsynet nemmere for voksne (se ST-1). • Hav et par klart identificerbare åbninger. Placeringen og retningen af orienteringsstien hjælper med at identificere disse åbninger. • Nogle inkluderende legeområder vælger at sætte låger på alle indgangsveje, for at sikre at perimeteren er fuld. Der er et dilemma, der er forbundet med at designe låger, så visse børn ikke kan bruge dem og gøre dem anvendelige for alle andre.

LA-5 | Orienteringssti

MÅL At give brugerne mulighed for at undersøge legeområdet og legezonerne forud for engagement, så de kan vurdere, hvor meget fysisk og social kontakt de måtte forvente. En orienteringssti og giver børn mulighed for at bevæge sig let til en sikker zone, hvis deres angst stiger, og gå tilbage, når de er klar og i stand til det.

STRATEGIER • Betragt orienteringsstien som et væsentligt træk ved legeområdet, og dens plan for at finde vej. • Skab en sti, der er fast, tilgængelig, jævn og forudsigelig.

• Placér stien på en af to måder: a. Omring legezonerne. b. Som en central rygrad, hvorfra zoner (LA-6) går ud fra. • Gør stien bred nok (2 m anbefales), så to personer, der bruger mobilitetshjælpemidler, nemt kan passere hinanden. • Hold stien fri for barrierer med klar synslinje langs stien. • Stiens konstruktion bør være konsistent (samme farver, teksturer og signaler). Forudsigelighed er nøglen. • Der bør ikke være nogen legeaktiviteter på orienteringsstien. • Afgræns hvor stien slutter og legeområdet begynder ved at give visuel eller taktil hentydning (f.eks. ved at placere en klar, gul strimmel ved kanterne eller ændre teksturen ved kanterne af stien).

a) b)

LA-6 | Zoner

MÅL At dele det overordnede legeområdet ind i områder, for eksempel at adskille livlig leg fra rolige legeområder. Mange af de mål, der diskuteres i Legeværdi, kan opnås gennem legezoner.

STRATEGIER • Placér forskellige zoner direkte ud for orienteringsstien. • Definer zoner med en sti, overflade, siddepladser, landskabspleje, sensoriske signaler eller udstyret. • Bestem antallet af zoner og deres relative størrelse ved at overveje viften af de valg og niveauer af

Legeværdi, der tilbydes. • Husk, at den måde, som børn leger på, ikke adskilles på denne måde, så mens zoner drejer sig om at skabe en række muligheder, kan børn vælge at bruge dem forskelligt.

LA-7 | Farve som værktøj til sikkerhed og finde vej

MÅL At bruge farve som et værktøj til at finde vej og sikkerhed.

STRATEGIER • Brug kontrasterende farver mellem udstyr og orienteringsstien. • Fremhæv højdeændringerne, ved at ændre farver. • Brug forskellige farver på overflademateriale; en farve i faldzonen og en farve uden for faldzonen for at hjælpe børn med at afgøre, hvad der kan ske hvor. • Vær opmærksom på, at mørke farver, når de bruges på jordoverfladen, kan opfattes som huller i jorden. • Inkluder betydningen af farveskemaet i værktøjerne til at finde vej. Farve alene bør ikke bruges som et værktøj til at finde vej, da en der er farveblind muligvis ikke, kan skelne forskellen mellem farver, og andre muligvis ikke kan opfatte betydningen. • Vælg farver, der kontrasterer lyse farver (blågrøn, grøn, gul og orange) med mørke farver (blå, lilla og rød). Undgå grøn kombineret med rød, brun, blå, grå og sort; blå med lilla eller grå. • Brug yderligere mønstre og teksturer for at gøre det lettere at skelne mellem farver.

LA-8 | Samlingssteder

MÅL At tilskynde lokalsamfundet til at bruge legeområdet som et mødested, opbygge lokalsamfundets ånd og styrke legeområdets rolle som en ressource i lokalsamfundet.

STRATEGIER • Indbyg siddepladser, lysthuse og pavilloner på steder, hvor forældre og plejere både kan se deres børn og socialisere. • Brug siddepladser, legeudstyr, legefunktioner (f.eks. sten) eller andre landskabsfunktioner til at oprette samlingssteder i hele legeområdet. • Giv skygge på samlingssteder, for at udvide brugen i varmt vejr og give ly i koldt eller blæsende vejr. • Inkludér faciliteter på stedet, såsom siddepladser, springvand og affaldsspande (se Supportfunktioner).

LA-9 | Synslinje

MÅL At maksimere forældrenes tilsyn med børn, der bruger legepladsen. Dette er især vigtigt for børn, der løber hvis de er overstimulerede, og muligvis løber væk fra deres forældre eller plejere. Det hjælper også voksne med ansvar for mere end et barn.

STRATEGIER • Lav design, så forældre eller plejere kan se, hvor deres barn er, når de ser ud fra næsten ethvert punkt på orienteringsstien. • Hvis der er mange legezoner inden for legeområdet, skal du designe det, så synslinjen krydser hver zone (se LA-6). • Maksimere brugen af "gennemsigtigt udstyr" (f.eks. udstyr med åben struktur, vinduer, rebstrukturer), så børnene er synlige. • Minimer brugen af stort udstyr, der blokerer synet til børn. • Placér siddepladser eller hvilepunkter på flere punkter omkring legeområdet, og ved hver indgang og udgang. • Læg vægt på fritstående uafhængige emner fremfor konsoliderede modulære strukturer. Disse garanterer ikke i sig selv synlighed, men er normalt mindre uigennemsigtige end en modulær struktur. • Giv omsorgspersonen mulighed for at se både udgangen og indgangen til legeområdet, eller ved større legeområder, i det mindst det afsnit, hvor de leger.

LA-10 | Landskabspleje

MÅL Hvis du vil bruge planter til at gøre udseendet af legeområdet blødere, skal du definere zoner, skabe skygge og tilføje Legeværdi.

STRATEGIER • Brug en landskabsarkitekt med erfaring i inkluderende legemiljøer til at udvikle et komplet design til • området. • Prøv at visualisere, hvordan området vil se ud, når det først bliver plantet til, ti år efter og al tiden ind i mellem. Landskabspleje ikke blokere ruter på noget tidspunkt i vækstcyklussen. • Sørg for, at materialerne til landskabspleje er sympatiske over for børn, der leger og omfatter en række forskellige teksturer. Inkludér ikke giftige materialer, som børn kan putte i munden. • Se LV-13 for information om interaktion med naturlige funktioner.