At lege er en af de vigtigste måder børn forbliver aktive på, lærer, får venner og er sociale. At lege er afgørende for børns udvikling og trivsel, og for en god barndom.
Alle børn, herunder handicappede børn, har ret til at lege. Inkluderende legeområder er ikke til bestemte grupper af børn, men giver mulighed for, at alle børn kan lege sammen. Børn af alle slags, handicappede og ikkehandicappede børn, deres venner og familier skal kunne lege i rum, hvor alle kan deltage og lege på den måde de gerne vil. På designstadiet kan samfundsgrupper, landskabsarkitekter og designere sikre, at et legeområde er sjovt og fuld af muligheder for at lege på forskellige måder. På den måde kan de skabe legeområder, som børn kan nyde samtidig med at de får livslange fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale fordele.
I Storbritannien er der næsten 400.000 handicappede børn under 16 år. Det er 3,4% af befolkningen (Department of Health, 2000) og 5% af disse børn bruger kørestole (19.961 børn) (Office of Population censuses & surveys of disability i Storbritannien Rapport 3). Alle disse børn fortjener inkluderende rum, for at lege sammen med jævnaldrende.
At designe til inkludering kræver en omhyggelig overvejelse af det overordnede design og elementer i det. Resultatet skal ikke være et tilgængeligt, men kedeligt sted, og det skal heller ikke se ud som om det er 'til' handicappede børn. Det skal snarere bringe legeværdi og tilgængelighed sammen på kreative måder. De bedste legeområder har et afbalanceret tilbud med nogle høje og nogle lave udfordringsaktiviteter, for at tilbyde noget til så mange evne-grupper som muligt.
Ikke alle områder skal kunne gøre alt for hvert barn, og hvert element i et legeområde behøver ikke blive tilgået på samme måde. Det vigtige er dog, at der ikke er unødvendige eller undgåelige barrierer, og alle børn har et valg om, hvordan de leger. I denne Designguide giver vi nyttige forslag, der er høstet på erfaring, og som hjælper dig med at gennemtænke hvordan du skaber et mere rummeligt spilleområde, og at finde den rette balance for stedet. det som drejeknapper på et instrumentbræt, der angiver risiko, udfordring, sikkerhed, sensorisk stimulering, ro og fysisk aktivitet osv. Nogle drejeknapper vil blive drejet højere op, nogle lavere og nogle gange, ved at skrue op for en efter behov, går en anden ned. Tricket er at opnå en god balance.
Vi mener, at flere inkluderende legeområder giver børn mulighed for at mødes med andre på en positiv måde, lindre stress, stimulere kreativ tænkning og udforskning, øge selvtillid og gøre det muligt for børn at nyde glæden og fordelene ved at lege.
Vi håber, at denne vejledning vil bidrage til flere inkluderende områder for alle.
Vejledningen er udviklet til enkeltpersoner og grupper, der har til formål at skabe et legeområde i deres lokalsamfund, for folk i alle aldre og med alle evner.
Hvert afsnit er opdelt i flere kategorier. Hver kategori beskriver mål og strategier. De samlede mål bidrager til at skabe et sammensat billede af de elementer, der udgør en inkluderende legeplads. Strategierne er forslag til, hvordan man kan nå hvert mål.
Designguiden er ikke et regelsæt. Som beslutningstager eller designer af et legeområde kan du vælge, at fremhæve et aspekt over et andet og skabe egne strategier.
Uanset de bedste hensigter udgør interessant legeudstyr, der er placeret sammen, ikke et inkluderende legeområde. Designere skal være opmærksomme på den effekt individuelle valg gør for hele oplevelsen.
Skilte, layout, lydfremstillingsartikler, bænke, tilgængelige ruter og perimeterhegn, samt legeudstyr er alle en del af, hvordan folk oplever legeområdet.
Du bør også overveje størrelsen af legepladsen, det tilgængelige budget og placeringen. En lille legeplads i kvarteret ville ikke forventes at tilbyde det udvalg og de faciliteter, som en destinations-legeplads ville kunne. Tag disse beslutninger bevidst, samtidig med at du fokuserer på dit mål om at skabe et inkluderende legeområde.
Designguiden blev oprindeligt udviklet i Nordamerika ved en konsensusbaseret proces, ledet af en arbejdsgruppe af folk fra branchen. Denne mangfoldige gruppe af individer repræsenterede et tværsnit for børneudvikling, inklusive talspersoner, landskabsarkitektur og legepladsindustriekspertise. Desuden er de fleste i arbejdsgruppen forældre til et handicappet barn. KaBOOM!, en non-profit organisation dedikeret til at skabe legepladser inden for gåafstand af hvert barn i Amerika, bidrog også væsentligt til indholdet.
Denne version af designguiden blev opdateret til den europæiske kontekst i 2018, under hensyntagen til ny viden på området og opdateringer i tænkning omkring inklusion.
Bemærkning om terminologi: I designguiden bruges termerne 'handicappede børn/voksne' eller 'ikke-handicappede børn/voksne'. af ordlyd som 'børn med handicap' kan foretrækkes og bruges andetsteds, men vi har valgt at bruge denne form til at afspejle den sociale model for handicap (se ordliste).
Dette afsnit hjælper enkeltpersoner eller grupper, der ønsker at opbygge et inkluderende lege område, ved at tilbyde ideer om planlægning og forberedelse i lokalsamfundet.
At give en række muligheder for processen med at planlægge legeområdet.
PK-1
Planlægge udvalgsmedlemsskab 6
PK-2 Udvalgets levetid 7
PK-3 Finansiel planlægning 8
PK-4 Opsøgende arbejde 8
PK-5 Eksperter 9
PK-6 Mission og vision 9
PK-7 Tidsfrister 9
PK-8 Valg af lokalitet 10
For at øge chancerne for succes ved at dele ansvar, øge mangfoldigheden af ideer og øge deltagelse fra brugergrupper og det omgivende lokalsamfund.
• Bør overvejes at medtage i planlægningsudvalget: – handicappede i lokalsamfundet, samt familier med handicappede børn – eksperter i tilgængelighed
– familier og andre mennesker fra det bredere samfund – lokations-fagfolk, såsom landskabsarkitekter – lokale embedsmænd eller ansatte – fagfolk, der ved noget om legepladser
– ejeren/operatøren af jorden – personale og forældre fra lokale skoler, specialskoler, frivillige organisationer, der arbejder med handicappede børn – folk, der vil være ansvarlige for vedligeholdelse, når legeområdet er åbent – andre interessenter.
• Organisér dit planudvalg og allokere roller. Hvis din gruppe er grundlagt som en velgørenhedsorganisation eller en social virksomhed, vil det forventes at du har kontorbærende personer og følge relevante regler. Du kan vælge at udpege ledere, der også kan få små grupper af frivillige til at hjælpe dem eller til at fungere som en underudvalg.
• Overvej at udnævne medformænd. Medformændene er koordinatorerne og lederne af hele projektet med legeområdet. Medformændene bør have tilstrækkelig tid til at lede projektet og være organiserede og ressourcefulde.
• Udnævn en kasserer. Kasserer vil være ansvarlig for økonomi, regnskabsføring og holde styr på projektets budget.
• Udnævn en sekretær. Denne person vil sikre, at der bliver taget korrekt referat ved møderne og sikre, at alle nødvendige optegnelser bevares og opbevares sikkert.
• Udpeg en person til at tage ansvar for børns deltagelse. Han eller hun vil udvikle måder så børn kan deltage i projektet, fra begyndelsen til enden, på en række kreative, inkluderende måder.
• Udpege nogen med hovedansvar for fundraising. Denne person har ansvaret for at rejse penge til projektet på græsrods- og virksomhedsniveau. Jo flere penge der rejses af lokalsamfundet, jo flere mennesker vil føle sig involveret i projektet.
• Opret en kommunikationsrolle og planlægning. Kommunikationsansvar omfatter presse, sociale medier og reklame, som giver det bredere samfund mulighed for at støtte dit projekt og fejre dine præstationer.
For at sikre kontinuitet i projektets levetid og minimere udvalgets omsætning.
• Involvér alle i udvalgets aktiviteter.
• Gør fremskridt i retning af målene.
• Lad folk tage ansvar.
• Sørg for, at folks indsats bliver anerkendt.
Sikre, at midlerne til at opbygge projektet rejses, styres og bruges klogt.
• Vær åben og ansvarlig - Tillid til udvalgets ledere er en væsentlig komponent i succes.
• Skriv planen til fundraising ned og del den.
• Lav regelmæssige rapporter om din finansielle status.
• Overvej den langsigtede finansiering, der kræves til vedligeholdelse og vedligeholdelse, når konstruktionen starter.
• Spørg producenter af legepladser om årlige vedligeholdelsesomkostninger for legepladser af den størrelse og karakter af det legeområde, som du håber at skabe.
• Lav en finansiel plan for dit projekt, der tildeler tilstrækkelige beløb til køb og langsigtet vedligeholdelse.
• Bruge en matematisk tilgang til at overveje, hvor midlerne kan komme fra - disse kan omfatte midler fra gavegivende organer og velgørende fonde, Nationalt Lotteri og andre store finansieringskilder, lokale fundraisingaktiviteter, individuelle donorer, støtte i naturalier (donationer af arbejde, udstyr eller tid ).
• Overvej ordninger for at sponsorere køb af specifikke stykker udstyr eller ordninger af 'køb-en-mursten'typen.
• Hold dine mål og resultater så synlige som muligt.
Sørg for, at interessenter rekrutteres til projektet, holdes orienteret om projektstatus, involveret i lanceringen, holdes informeret om begivenheder på legeområdet, og føler sig inkluderet nok til at tilbyde deres støtte, når det er nødvendigt.
• Hold offentlige møder.
• Sørg for, at interessenter og det omgivende samfund er opmærksomme på ændringer, efterhånden som projektet udvikler sig.
• Sørg for regelmæssig kommunikation via sociale medier, hjemmesider, nyhedsbreve og opslagstavler.
• Opret en hjemmeside, Facebook-side, Twitter-konto eller anden online-ressource, for at dele dine opdateringer.
At sikre en realistisk tidslinje for projektet, og øge projektets kvalitet.
• Overvej at ansætte en landskabsarkitekt. De forstår forholdet mellem design, konstruktion, vedligeholdelse, reguleringer og omkostningerne ved udendørs legeområder. De kan hjælpe dig med at generere kreative ideer med teknisk forståelse, og fungere som projektledere, koordinere møder, involvere relevante interessenter, forstå reguleringsprocesser og overvåge byggeaktiviteter.
• Overvej at ansætte en ekspert i design af legemiljøer til handicappede børn. En sådan person bør have viden om, hvordan legeområder kan udformes, for at berige legen for mange forskellige børn. Denne ekspert vil højst sandsynligt være velbevandret i tilgængelighedsstandarder, såvel som kendskab til den nyeste forskning i design af legeområder.
At bevare fokus og undgå at glide væk. Hvorvidt udvalgets opmærksomhed kan fokuseres på missionen, bestemmer resultaternes kvalitet, omkostningseffektivitet og rettidigt resultat.
• Definér succes. En af prioriteterne for den gruppe, der styrer processen, er at definere, hvad succes betyder for dem. Betyder succes, at flere børn bruger legeområdet? Betyder succes at der tiltrækkes flere besøgende til byen? Betyder succes, at bestemte børn nu kan lege udendørs? Svarene på disse spørgsmål vil hjælpe, når man skal vælge mellem muligheder, og tjener som visionserklæring, når man introducerer nye mennesker til projektet.
• Skriv en missions- og visions-erklæring. En missions-erklæring svarer på spørgsmålet 'Hvorfor findes projektet?', og definerer det grundlæggende formål. En visions-erklæring svarer på spørgsmålet 'Hvordan ser det ud, når vi lykkes?' En vision er en langsigtet opfattelse, der beskriver hvordan organisationen gerne vil have verdens skal se ud engang, når den er lykkes med sin mission.
Etablere en realistisk, opnåelig tidsfrist, for at gøre projektet håndterbart, og for at bevare støtte.
STRATEGIER (i omtrentlig rækkefølge)
• Identificér alle de trin, der skal tages, og find ud af hvor lang tid de sandsynligvis vil tage, for hvert af dem.
• Identificér eventuelle kritiske datoer og deadlines (helligdage, ansøgningsfrister for finansiering, planlægningsgodkendelser mv.).
• Kontrollér, hvordan opgaver og tidsfrister relaterer til hinanden (for eksempel har du brug for planlægningstilladelse, inden du sender en finansieringsansøgning?)
• Overvej hvordan årstider, vejr og ferie påvirker fuldførelsen af de foreslåede opgaver.
• Overvej at dele projektet op i faser.
At sikre, at du placerer dit legeområde på et egnet sted. Placeringen af dit legeområde vil påvirke design og succes.
• Analysér omhyggeligt din lokation i begyndelsen, for at minimere forberedelsesomkostningerne og maksimere sikkerhed og brug de næste mange år.
• Brug følgende spørgsmål for at finde den ideelle lokation. Hvis du har et sted i tankerne, vil spørgsmålene hjælpe dig med at evaluere dets potentiale.
Kontrollér ejerskabet, og kontakt ejeren af jorden, for at diskutere ejerskab, generelt ansvar, adgang og andre problemer, som kan påvirke projektet.
Størrelsen af stedet vil påvirke beslutninger om design og omkostninger.
Hvis stedet kræver omfattende forberedende arbejde, skal udgraves eller udjævnes, vil udgifterne stige. Men naturlige egenskaber, såsom ændringer i niveauer, bakker og skråninger kan dog øge legeværdien, og en kreativ landskabsarkitekt eller designer af legeområder burde kunne arbejde disse ind i designet af legeområdet.
Hvis du har et eksisterende legeområde, så kan en professionel hjælpe dig med at vurdere dets sikkerhed, så du kan afgøre, om du vil fjerne det eller ej – begge valg kan have konsekvenser for omkostninger og sikkerhed.
Er der begravede forsyninger, kloakrør eller sprinklerør? Disse og andre “skjulte” elementer kan udgøre farer under installationen. Husk også eventuelle luftledninger.
Overvej fordele og ulemper ved naturlige elementer med hensyn til legeværdi og risiko og gavn. Eksisterende træer og buske kan give skygge og skønhed til et nyt legeområde, men deres placering og/eller deres underjordiske rødder og overhængende grene kan komme i vejen. Overvej typerne af træer på stedet, frugtbærende træer, for eksempel nedfaldsfrugt, der øger vedligeholdelse og rengøring.
Selvom de giver legeværdi, så kan damme, vandløb og dræningsgrøfter udgøre farer for børn, og man kan ikke stole på at skiltning afskrækker børn. Hvis dit potentielle sted er tæt på en større vandmasse, som f.eks. en flod eller en sø, skal du måske få et kort over oversvømmelser, for at sikre, at stedet ikke er placeret i et oversvømmelsesområde.
Overvej hvor meget sol stedet får på forskellige tidspunkter af året. Overfladen på noget legeudstyr (rutsjebane og dæk) kan absorbere varme og blive varme. Sådant udstyr bør placeres væk fra sollys, mod nord eller øst, når det er muligt.
Hvad bruges området til nu, og hvad har det tidligere været brugt til?
Er det allerede et sted, som lokalsamfundet er opmærksom på og bruger til leg? Hvad har det tidligere været brugt til? Udfør din arkæologiske undersøgelse, og find ud af, hvad jorden er blevet brugt i fortiden. Dette kan hjælpe dig med at undgå uventede omkostninger, og kan også give ideer til temaer, du kan bygge ind i designet.
Ideelt set bør legeområdet være let synligt. Dette hjælper med tilsyn af børn og kan skære ned på vandalisme. Et legeområde bør også være på sikker afstand fra veje, eller på anden måde overbelastede områder.
Hvilke faciliteter er tilgængelige for stedet? Er der sikkerhedsbelysning tilgængelig?
Hvad med parkering, vand og toiletter?
Tag dig tid til at besvare disse spørgsmål, før du begynder. Dette vil hjælpe med din planlægning og med budgetter, da disse faciliteter kan være vigtige elementer i et inkluderende legeområde.
Dette afsnit undersøger, hvordan mængden, kvaliteten, mangfoldigheden og sammenhængen mellem legeudstyr og -funktioner understøtter legeværdi og inkluderende oplevelser.
At tilbyde et inkluderende legeområde, hvor børn med alle evner kan lege med et stort udvalg af fysiske, sensoriske og sociale oplevelser. Legeværdi er opdelt i tre kategorier: fysisk, socialt og social leg.
• Inkluder hver af de tre legekategorier, når du vælger legeudstyr og funktioner. Hver type leg er afgørende for et barns udvikling og nydelse af legeområdet.
• Medtag en blanding af kategorierne, for at øge sandsynligheden for at skabe et spændende og mere rummeligt legeområde.
• Husk på skalaen og placeringen af legeområdet. Et lille kvarters legeområde forventes ikke at have samme variation, som et større legeområde.
• Husk på målet om at skabe et indbydende, inkluderende sted, som børn kan nyde at lege på.
LV-1 Snurrende 13 LV-10 Berøring 17
LV-2 Glide 13 LV-11 Hørelsen 18
LV-3 Vippe 14 LV-12 Synet 18
LV-4 Gynge 14 LV-13 Interaktion med naturlige træk 19
LV-5 Klatring og kravle 14 LV-14 Hyggelige steder 19
LV-6 Balance 15 SOCIALT
LV-7 Hoppe 15 LV-15 Samarbejdende leg 20
LV-8 LV-8 | Gå, løbe og rulle 15 LV-16 Social interaktion 20
LV-9 LV-9 Bevægelse oplevet fra en kørestol 17 LV-17 Dramatik og fantasifuld leg 20 LV-18 Løse dele 21
At give børnene oplevelsen af at snurre. Når børn snurrer, stimuleres forskellige dele af hjernen samtidigt. Dette skaber nye og mere udviklede veje gennem hele hjernen – veje, der forbedrer læringspotentialet, rumlig bevidsthed, rytme og mere. Snurre-aktiviteter udvikler hjernen på en sådan måde, at før-læsningskoncepter udvikles samtidig med at man forbedrer balance, muskelkontrol og grovmotoriske færdigheder.
• Vælg forskellige stykker udstyr for at give børnene
• muligheden for at sidde og snurre, stå og snurre, og ligge og snurre. Dette kunne betyde tre forskellige stykker udstyr, eller et stykke udstyr kunne give mulighed for at lege i forskellige positioner. For eksempel kan et barn sidde, stå eller ligge på et dækgynge.
• Giv udfordring ved at vælge snurrende udstyr med og uden håndtag.
• Vælg snurrende udstyr, hvor et barn kan støtte sig selv, ved at have flere berøringspunkter. (Antallet af punkter, hvor et barn kommer i kontakt med legeudstyret eller jorden.)
Tilbyd oplevelsen af højde, bevægelse og spændingen ved hastighed og risiko. Rutsjebaner stimulerer børns vestibulære system (det sensoriske system, der reagerer på hovedets position i forhold til tyngdekraft og accelereret) eller decelereret bevægelse) og balancesans.
• Tilbyd rutsjebaner i forskellige højder, for eksempel 70 cm, 120 cm eller 180 cm.
• Inkluder mindst én rutsjebane, der giver mulighed for to personer side om side.
• Tilbyd en bred rutsjebane, så en forælder kan understøtte et barn, der kører ned ad rutsjebanen.
• Vælg forskellige typer rutsjebaner, f.eks. rør, tekstureret overflade, buet, lige, bakke, spiral osv.
• Hav en rutsjebane, der ikke skaber statisk elektricitet, til personer med et cochleær-implantat.
• Hav et sted et barn at sidde mens kørestolen hentes (se VE-3).
• Den højeste rutsjebane skal være tilgængelig (se VE-1).
At tilbyde sjov bevægelse og hurtig, fantasifuld leg med legeudstyr der vipper. At vippe udfordrer og udvikler børns vestibulære system, ved at flytte hans/hendes krop i en vippende bevægelse.
• Inkluder mindst ét stykke udstyr, der giver en frem og tilbage-bevægelse og en anden, der giver bevægelse fra side til side.
• Inkluder flere stykker af vippeudstyr, til at støtte børn i forskellige positioner: siddende, stående og liggende. Visse redskaber kan give flere oplevelser, for eksempel kan et barn sidde eller ligge på nogle typer fjedervipper.
• Inkluder mindst ét vippende stykke udstyr beregnet til individuel leg, og et andet beregnet til flere børn.
• Medtag ryglæn, fodstøtte og håndstøtte på vipperne.
• Inkludér vipper med sæder af forskellige bredde, for at tilgodese en række størrelser.
• Inkludér vipper med et længere og dybere sæde, for at lade et barn sidde foran en voksen.
• Sørg for at få plads til voksne på nogle få stykker udstyr, så ældre børn og voksne kan bruge dem.
At tilbyde sjov bevægelse og hurtig fantasifuld og social leg med gynge. Gyngning udfordrer, stimulerer og udvikler børns vestibulære system.
• Tilbyd en gynge, der bevæger sig i en lineær bevægelse og en anden gynge, der bevæger sig i en cirkelbevægelse.
• Tilbyd en gynge med seletøj, samt andre typer af tilpassede gynger.
• Overvej en række gynger og størrelser af gynger, for eksempel en bæltegynge, småbørnsgynge, dækgynge, en fugleredegynge
• Inkludér en gynge, der giver en fuld kropsoplevelse og fysisk støtte, når et barn ligger på den, Tilgængeligt gyngesæde Cirkulær bevægelse Lineær bevægelse
Bemærkning: Udfordringsniveauer skal tilføjes for at hjælpe med at vælge en række oplevelser i denne kategori.
For at give mulighed for risiko og udfordring, spænding og forskellige måder at bevæge sig på; at forbedre motoriske færdigheder, såsom balance, koordinering, styrke og fingerfærdighed. Udfordringer med klatring og kravle stimulere og udvikle brugerens proprioceptive system består af sensoriske oplysninger forårsaget af sammentrækning og strækning af muskler og ved bøjning, udretning, træk og kompression af leddene mellem knoglerne.
Tilbyd mindst to udfordringsniveauer til klatring. Hvis der vælges klatringaktiviteter, skal et niveau I udstyr eller funktion inkluderes, for at omfatte børn med den mindste styrke.
Niveau I: for eksempel i niveau til jordnettet, en stige med håndtag, en lav sten, trapper med håndtag. En kombination af følgende egenskaber:
• nær ved jorden
• lav skråning
• håndtag på hver side (håndtagene skal være store nok til, at et barn kan klatre ved hjælp af bagsiden af deres arme), muligheden for at sætte hele kroppen på klatrestativet for at yde mere støtte
• den vej, et barn tager fra bunden til toppen (eller på tværs af) klatreudstyret skal være indlysende
Niveau II: for eksempel: vinklet stenmur, mellemstor sten med god hånd- eller fodstøtte, et lige klatreudstyr med lige trin og gode hånd- eller fodstøtter, et buet klatreudstyr med trin, hvor hele kroppen kan hvile på den til støtte. En kombination af følgende egenskaber:
• kan være vinklet
• mindste en måde at støtte kroppen på (sæt hele kroppen på den, et håndtag)
• flere veje til at nå toppen, men de skal være indlysende, første trin er let at nå.
Niveau III: for eksempel: stor sten med begrænsede understøtninger, net, lodret stenmur. En kombination af følgende egenskaber:
• når et højt sted
• er lodret
• kan have en kompliceret eller multi-vej for at nå toppen, understøttelserne er minimale eller ikke indlysende, er dynamisk, kræver stor fleksibilitet at klare. Level III klatreudstyr er dem, der normalt bruges til de ældste børn.
Tilbyde mindst to aktiviteter, der gør det muligt for et barn at forsøge forskellige udfordringsniveauer.
Niveau I: En kort tunnel placeret på jorden eller ujævn overflade.
Niveau II: En længere tunnel på jorden eller forhøjet med tilgængelige ruter på begge sider. Niveau III: En tunnel, der ændrer højder og muligheder for at kravle mellem niveauer.
At tilbyde en bred vifte af aktiviteter, der reagerer på børns behov for risiko og udfordring, og som øger børns evne til at balancere på deres fødder (dynamisk balance) og opbygge kernekropsstyrke.
• Tilbyd en balanceaktivitet, hvor et barn kan bruge en hånd til at hjælpe med at støtte deres krop, såvel som en anden balanceaktivitet, hvor barnet kan bruge begge hænder.
• Tilbyd mindst en balanceaktivitet til: sidde og stå. Et stykke udstyr kunne opfylde begge kriterier, for eksempel kan man både sidde og stå på en skammel.
• Tilbyd et stykke balanceudstyr, der er statisk og et andet, der er dynamisk.
• Indarbejde udfordring ved at vælge balanceaktiviteter af forskellig bredde. Tilføj yderligere udfordring ved at lade nogle af de stående balanceaktiviteter være lige, mens andre er buede.
• Tilbyd en balanceaktivitet på jordoverfladen og en balanceaktivitet, der er forhøjet og nået via en tilgængelig rute.
• Husk at aktiviteter på jorden kan være mønstre i overfladen.
At lade børn more sig og le ved at hoppe og følelsen af at flyve gennem luften. Hoppe og balancere udfordrer, stimulerer og udvikler brugerens vestibulære system og proprioceptive system ved en hoppeaktivitet.
Tilbyd mindst en hoppeaktivitet, der bruges siddende, samt en anden aktivitet, der bruges stående. Dette kunne være det samme udstyr.
At give børn mulighed for at lege med venner og deltage i leg, mens de opbygger udholdenhed, øger muskeltonen og styrker dynamisk balance.
• Inkludér plads og udstyr til lege, der skal leges (dvs. basketball og fangeleg).
• Inkludér en cykelsti og/eller trike-spor, der kan nås fra perimeterstien.
• Opret en bane ved hjælp af et design i overfladen.
• Inkludér en labyrint eller en forhindringsbane. Sørg for, at ruten er bred nok til, at en person, der bruger en kørestol, nemt kan manøvrere gennem området.
• Byg en sti, der stiger og falder hele dens længde for sjov, og til at opbygge
• styrke med modstanden af egen kropsvægt.
at gøre det muligt for et barn i kørestol at lege på lige fod med venner, og at opleve en bevægelse, som stimulerer deres vestibulære system uden at de forlader deres stol.
Tilbyd et stykke udstyr, der bevæger barnet og kørestolen. Udstyret bør være en social oplevelse, dvs. mere end en person kan lege på det ad gangen, for eksempel karrusel.
At give dejlige eller nye taktile oplevelser, og som øver og udvikler børns følesans.
• Gør det muligt for et barn at føle flere af de følgende teksturer.
– Glat — materialet er fri for fremspring eller ujævnheder i overfladen, for eksempel en metalstang, metalrutsjebane, spejle, marmor.
– Blød — materialet der giver let efter ved berøring eller tryk, for eksempel græs, gummi, stof.
– Hård — materialet er solidt og fast ved berøring; ændres ikke ved tryk og er uigennemtrængeligt, for eksempel, sten, metal.
– Ru — materialet er groft. Det har fremspring, uregelmæssigheder eller brud, for eksempel, kampesten, sten, reb.
– Kornet — Materialet har en granulær tekstur, for eksempel sand, jord, klipper eller stenblokke (naturlige eller beton).
– Ujævn — ujævn, ikke plan eller flad, for eksempel en rutsjebane, der har bump indbygget, stier med tekstur.
• Giv børn mulighed for at få hele deres krop involveret i aktiviteten, for eksempel rulle ned ad en bakke.
• dække sig selv med sand, lege med vand hvor hele kroppen bliver våd.
• Tilbyd mulighed for at lege med løse og/eller flydende materialer, f.eks. sand, jord, vand, grus.
• Opret stier, der bølger og/eller har tekstur indbygget, til sjov leg på hjul.
At inkludere legefunktioner, der appellerer til fornemmelsen for lyd, og som hjælper udviklingen af det auditive system.
• Tilbyd udstyr, der skaber lyd eller gør det muligt for en person at høre en anden person, der taler fra en afstand.
• Brug forskellige måder at generere lyd på.
• Vælg et stykke udstyr, hvor barnet skaber lyd ved at aktivere et stykke udstyr, for eksempel at ramme en tromme eller trykke på en knap for at få en lyd.
• Vælg udstyr, der skaber en lyd, som barnet så hører gentaget, for eksempel talerør eller genstande, der giver ekko.
• Vælg udstyr, der genererer en lyd, for eksempel ved at gå på tværs af det eller ind i et område for at skabe en lyd.
• Placer lyd, ekkoer/akustik og aktiviteter med interaktiv lyd og bevægelse i slutningen af en rampe eller anden vej, for at give interesse og belønning for indsats. Dette kan også gøres med taktile og andre sensoriske aktiviteter.
Bemærkning: Der skal udvises forsigtighed med at placere disse aktiviteter, så børn og familier kan interagere eller fjerne sig selv efter behov.
At inkludere funktioner og udstyr i legeområdet, der er behagelige for øjet, overraskende og dejligt, og som hjælper med udvikling af synet og den visuelle sensoriske proces. Visuel behandling refererer til en gruppe færdigheder, der bruges til at tolke og forstå visuel information. Her er blot nogle få ting, som det visuelle system beskæftiger sig med:
• se noget og huske hvad der blev set. Synssansen indebærer hjernen og visuel genkendelse
• skrive oplysninger nøjagtigt
• flytter øjnene i en bestemt retning med eller uden distraktion
• spore ting med øjnene
• styrkelse af øjenmusklerne
• fokuserer på et objekt
• se forskellene mellem objekter, der er ens men ikke identiske.
De fleste af de strategier, der kan hjælpe børn med at forbedre deres visuelle sensoriske system, er allerede blevet behandlet på andre områder af Legeværdi-sektionen: gynge, dreje, balancering, brug af komplekse teksturer og natur (græs, træer og klipper).
• Vælg legepaneler (hvis du bruger dem), der hjælper med at udvikle det visuelle system, f.eks. sporing, spil, der involverer matchning.
• Indfør visuelt behagelige egenskaber, såsom farve og mønster, skulpturer, flag, belægning og planter med farve og æstetik i tankerne.
Bemærkning: En udviklingsoptometrist kan hjælpe med at vælge passende legemidler og funktioner.
At sætte børn i stand til at engagere sig i naturen for at stimulere mange forskellige typer kreativ, fantasifuld og social leg. og tilbyde en bred vifte af sundhed og velvære. i. Naturlige træk omfatter træer, buske, græs, bark, jord, sand, vand og klipper.
• Medtag omhyggeligt placeret landskabspleje i hele legeområdet. Se LA-10.
• Inkluder en sansehave i legeområdet.
• Installer hævede plantekasse, samt brede stier mellem plantekasserne.
• Tilføj elementer som stammer, klipper, vand, bakker osv.
• Medtag en række plantetyper til opmuntring til leg, såsom klatring i træer, sno sig gennem tæt plantning og gemme sig i buske.
• Plantegenstande, der inviterer fugle, små pattedyr og insekter.
• Medtag forskelligt vegetation i hele legeområdet, i stedet for at have alt i et særligt sensorisk område.
• Medtag et udvalg af planter, der skaber løse dele som fyrkogler og kviste.
At give steder, som bør kan bruge til sociale, enkel, fantasifulde og rolle-lege, og som børn kan bruge til at slappe af og afstresse.
Tilbyd mindst et sted inden for legeområdet, hvor et barn kan gå hen for at føle sig alene. Barnet bør føle at stedet lukket, men legetøjet skal gøre det muligt for forældrene eller plejeren at se barnet, for eksempel et område under legestrukturen, et stykke udstyr et barn kan gå ind i, et naturområde hvor høje planter eller vinstokke giver ro, et legehus, en tunnel med et vindue.
At sikre, at børn har mulighed for at lege med hinanden.
• Tilbyd et udstyr, der kræver to eller flere personer til at drive det, for eksempel en vippe.
• Tilbyd et stykke udstyr, der vil gøre yderligere ting, når mere end én person leger med det.
• Medtag trisser og skovle på øverste og nederste niveauer, hvor der skal være nogen på jordoverfladen såvel som nogen ovenfor; sørg for at sikre remskiver og transportbånd
At gøre det muligt for børn at opleve den sociale side af at lege med andre, få nye venner og nyde selskabet af midlertidige legekammerater.
• Medtag byggede funktioner, udstyr eller plads, der tilskynder til interaktion, mens du leger med andre.
Eksempler: – Spil: basketballringe, vipper, hinkeruder, firekant etc. designet til at blive spillet af flere spillere – Siddepladser: grupper af sæder
– Sensorisk leg: vandelementer, sandlege, naturleg
• Tilbyd legeområder, hvor børnene kan se og kopiere andre børns handlinger, så de kan lære af hinanden og nyde hinandens selskab.
At give børn mulighed for at skabe lege-"temaer" og agere på dem ved at deltage i forskellige roller, der er spontane, initierede af barnet og åbne.
At udvide et barns bevidsthed om sig selv i forhold til andre og deres sociale miljø, ved at tilbyde legemuligheder med dramatik.
At give muligheder for børn at bruge sprog, kognitive og sociale færdigheder gennem dramatik.
• Tilbyd et område, der fremmer legemuligheder med dramatik inden for legeområdet. Området bør give børn mulighed for at skabe legeoplevelser med dramatik, ved hjælp af en blanding af abstrakt og realistisk legeudstyr og funktioner, for eksempel tema-strukturer, en scene, et legehus lavet af naturlige materialer.
• Udnyt legeområder under udstyret eller et sted på legestrukturen til dramatik og fantasifuld leg. Hvis det er på strukturen, skal det være på en tilgængelig rute. Hvis området er under legestrukturen, skal du sørge for, at der er nok højde til, at en person kan bruge en kørestol til at komme ind.
• Tilbyd et område, hvor børn kan samles for at planlægge og skabe deres dramatik.
• Giv børn mulighed for at skabe varierede dramatik-episoder, individuelt og i gruppe, i hele legeområdet.
• Opret små halv-private områder, der tilskynder til dramatik af en enkeltperson eller en gruppe af børn.
• Brug forskelligt legeudstyr, der gør det muligt for børn at opleve bevægelse eller stilhed under deres dramatik
• Inkluder rekvisitter og løse dele, som er nemme at manipulere til kreativ leg og ikke kræver stor fysisk styrke eller finmotoriske færdigheder.
• Når der bruges hjul, spinningsprodukter og rat til fantasifuld leg, så sørg for at de har eger eller knopper til at gribe (snarere end et solidt hjul) for at hjælpe et barn med begrænset mobilitet til aktivt at gå ind i legen.
• Tilbyd løsdele, såsom rekvisitter og kostumer (se LV-18).
At tilbyde materialer, som børn kan manipulere og bruge til at ændre deres omgivelser, og som giver mulighed for sociale, fantasifulde og kreative legeoplevelser. Løse dele er naturlige og/eller syntetiske materialer, der kan flyttes, transporteres, kombineres, gendesignes, skilles ad og sættes sammen på flere måder og kan bruges af børn til at forbedre deres individuelle eller gruppeleg-oplevelser.
• Tilbyd og genopfyld forsyninger af løse dele såsom: – sand, jord, vand – elementer fra naturen, såsom kviste, sten, blade, fyrrekogler – byggeblokke af forskellige størrelser og/eller byggematerialer – materialer og rekvisitter, der kan bruges til dramatik – papkasser, gamle trafikkegler, presenninger – -flytbare spil eller sportsmaterialer, som børn kan bruge individuelt eller i gruppeleg.
• Giv uddannelse til medarbejdere på stedet for at forstå og fremme (som relevant) leg med løsdele.
Dette afsnit vil øge forståelsen for, hvordan man forbedrer tilgængelighed og inklusionen, ved at placere legeudstyr og andre funktioner på legeområdet og i det omgivende miljø.
At give folk med alle evner inkluderende adgang og mulighed for at bevæge sig i hele spilleområdet sikkert og uafhængigt.
LA-1 Generelt layout 22 LA-6 Zoner 26
LA-2 Indgang og orientering 23 LA-7
Farve som værktøj til sikkerhed og finde vej 27
LA-3 Finde vej 24 LA-8 Samlingssteder 27
LA-4 Perimetre og grænser 25 LA-9 Synslinje 28
LA-5 Orienteringssti 26 LA-10 Landskabspleje 28
For at maksimere alles nydelse af legeområdet, skal sikkerhed og uafhængig brug sikres, og børns leg skal gøres muligt.
• Vælg den overflade, der bedst opfylder brugernes behov for legeområdet (se AD-1).
• Skab en orienteringssti (se LA-5).
• Skab en indgangsoplevelse for legeområdet (se LA-3).
• Placér indgangen så brugerne af legeområdet kan bevæge sig direkte til orienteringsbanen.
• Udvikle et system til at finde vej, for at hjælpe folk med at finde deres vej gennem legeområdet (se LA-3).
• Installer perimeterindeslutning, der passer til lokationen og brugergrupperne (se LA-4).
• Arranger legeudstyr og funktioner som en række zoner rundt om stien (se LA-6).
• Placér udstyr og planter, så de let kan nås af børn af forskellig højde (se AD-2).
• Flet samlingssteder og roligt område med legeudstyr og funktioner (se LA-8 og PR-14).
• Placér legeudstyr og funktioner, så de ikke blokerer synslinier, hvilket minimerer delen af legeområdet, hvor et barn ikke kan ses. (se LA-9).
• Tilbyd for tilstrækkelig plads i hele legeområdet.
Bemærkning: Mange børn kræver ekstra plads til at manøvrere rundt om legeudstyr og funktioner. Børn, der bruger mobilitetshjælp, har brug for ekstra plads til at dreje rundt og køre sig selv i den rigtige stillinger til overførsler til legeudstyr og funktioner.
Den ekstra plads vil også rumme den større krop af en voksen, der hjælper et barn. Børn, der er synshandicappede, kan bruge den ekstra plads til at lege uafhængigt uden at komme ind i en faldzone. Ekstra rum understøtter også børn med dårlig balance, taktil følsomhed, eller som har svært ved at forstå, hvor deres kroppe er i rummet.
At give folk mulighed for at orientere sig til legeområdet, inden de direkte møder aktiviteterne og sensoriske stimuli. Dette er især vigtigt for personer i autismespektret. Dette område ved indgangen til legeområdet bør gøre personer bekendte med layoutet af legeområdet, funktionerne og aktiviteterne, før de ankommer i legeområdet. Dette vil hjælpe brugere, der bliver hjulpet ved på forhånd at vide, hvad de skal forvente.
• Tilbyd skiltning på stedet eller sted-baseret information, der gør personer bekendte med layoutet af legeområdet.
• Design for et lavt niveau af visuel og auditiv stimuli.
• Brug landskabspleje, der er beroligende og hjælper orientering.
• Sørg for en fri synslinje fra indgangen til legeområdet og parkeringsområdet, så forældre og plejere hurtigt kan identificere, hvor et barn går hen, hvis det ikke stopper i indgangen.
• For større legeområder skal du sørge for skiltning med en planvisning af området og et kort over stedet der definerer de enkelte steders
• funktioner og aktiviteter.
• Placér skiltning langs indgangsstien, som er synlig inden indgangen til selve legeområdet.
• Medtag siddepladser og/eller hvilepunkter.
At gøre det muligt for enhver person at finde vej rundt i og gennem legeområdet. At finde vej er organisationen og kommunikationen af vores dynamiske forhold til rum og miljø. Vellykket design for at fremme at finde vej gør det muligt for folk at:
(1) bestemme deres placering inden for et område
(2) bestemme deres destination
(3) udvikle en plan, der tager dem fra deres placering til deres destination. Udformningen af systemer til at finde vej bør omfatte:
(1) identificere og markere områder
(2) gruppere områder
(3) forbinde og organiserer områder med både arkitektoniske og grafiske midler. " (IDEA Center på University of Buffalo)
• Skab multi-sensoriske signaler og signaler i legeområdet og omgivelserne. Dette vil hjælpe med at lede børn gennem legeområdet ved hjælp af syn, lyd, berøring og kropslig rumlig bevidsthed.
• Tilbyd et taktilt kort over området. Dette kunne være det samme kort, der tilbydes til alle. Taktile kort bruges i vid udstrækning som en vejsøgningsmekanisme til personer med synshandicap, men kan også være nyttigt for folk, der ikke er i stand til at læse. Kort kan være placeret på et fast punkt eller kan være bærbare.
• Brug skiltning til at lede folk til bestemte steder i legeområdet, såsom springvand, toiletter og omklædningsfaciliteter. Brug store bogstaver med kontrastfarver, samt billede eller universelle symboler (til ikke-læsere) på skiltet. Skiltet kan også have hævede bogstaver eller braille, for at hjælpe personer med synshandicap.
• Brug et hierarki af stier, der bruger forskellige men konsekvente materialer til at hjælpe børn med at orientere sig omkring i et område. Overvej teksturkoder eller farvede mønstre på stier, der er konsistente på tværs af området, for at give mening og nydelse.
• Brug passende landskabsplejefunktioner (buske, langt græs, klipper) for at tilbyde en tekstur, lugt eller farve, der er unik for hvert område. Brug af duftende planter kan hjælpe med at skelne mellem områder.
• Hvis legeområdet er stort, så overvej at oprette signaturlyde for forskellige zoner.
• Anbring hørbar information på mere rolige steder på legeområdet.
• Slå stier på tværs af græsplæner, for at hjælpe børn med at finde vej gennem ellers ens græsarealer.
Lad børnene lege frit uden et område, der har perimeterhegn egnet til placeringen og brugergrupperne. Nogle børn er tilbøjelige til at bevæge sig væk fra stimulering, eller er i dårligere stand til at bedømme fare i miljøet. Nogle børn føler sig sikrere i indelukkede rum end åbne. Forældre og plejere kan finde det lettere at overvåge børn i et indelukket rum.
• Overvej omhyggeligt formålet med perimeteren eller grænsen for den specifikke placering, før du træffer beslutninger om hvad der kræves.
• Overvej hvad perimeterhegn kan give, ud over at omringe lokationen, for eksempel, hvad kan de tilføje æstetisk og hvad kan de give legeværdien?
• Overvej dit samlede budget og den andel, som det er hensigtsmæssigt at bruge på perimeterhegn.
• Nogle steder kan kræve en komplet grænse, andre partielle grænser og andre ingen overhovedet. Med det i tankerne er følgende muligheder til overvejelse:
• Opret et perimeterhegn rundt om hele området, med kun en eller to indgange. Nogle måder at skabe perimeter på, er ved hjælp af vægge, hegn, landskabspleje eller topografi. Brug ikke vand som en del af perimeteren.
• Undgå vandrette komponenter (for eksempel vandrette hegn), man kan klatre op på eller som skaber steder man kan blive fanget.
• Brug materialer og farver, der let kan ses. Kabler eller trådhegn er ikke gode valg.
• Overvej design, der gør hegnet til en legende, sanselig eller æstetisk funktion af legepladsen.
• Tilbyde låger i dobbelt bredde til vedligeholdelsesadgang.
• Tilbyd siddepladser tæt på åbninger i hegn, for at gøre tilsynet nemmere for voksne (se ST-1).
• Hav et par klart identificerbare åbninger. Placeringen og retningen af orienteringsstien hjælper med at identificere disse åbninger.
• Nogle inkluderende legeområder vælger at sætte låger på alle indgangsveje, for at sikre at perimeteren er fuld. Der er et dilemma, der er forbundet med at designe låger, så visse børn ikke kan bruge dem og gøre dem anvendelige for alle andre.
At give brugerne mulighed for at undersøge legeområdet og legezonerne forud for engagement, så de kan vurdere, hvor meget fysisk og social kontakt de måtte forvente. En orienteringssti og giver børn mulighed for at bevæge sig let til en sikker zone, hvis deres angst stiger, og gå tilbage, når de er klar og i stand til det.
• Betragt orienteringsstien som et væsentligt træk ved legeområdet, og dens plan for at finde vej.
• Skab en sti, der er fast, tilgængelig, jævn og forudsigelig.
a) b)
• Placér stien på en af to måder:
a. Omring legezonerne.
b. Som en central rygrad, hvorfra zoner (LA-6) går ud fra.
• Gør stien bred nok (2 m anbefales), så to personer, der bruger mobilitetshjælpemidler, nemt kan passere hinanden.
• Hold stien fri for barrierer med klar synslinje langs stien.
• Stiens konstruktion bør være konsistent (samme farver, teksturer og signaler). Forudsigelighed er nøglen.
• Der bør ikke være nogen legeaktiviteter på orienteringsstien.
• Afgræns hvor stien slutter og legeområdet begynder ved at give visuel eller taktil hentydning (f.eks. ved at placere en klar, gul strimmel ved kanterne eller ændre teksturen ved kanterne af stien).
At dele det overordnede legeområdet ind i områder, for eksempel at adskille livlig leg fra rolige legeområder. Mange af de mål, der diskuteres i Legeværdi, kan opnås gennem legezoner.
• Placér forskellige zoner direkte ud for orienteringsstien.
• Definer zoner med en sti, overflade, siddepladser, landskabspleje, sensoriske signaler eller udstyret.
• Bestem antallet af zoner og deres relative størrelse ved at overveje viften af de valg og niveauer af Legeværdi, der tilbydes.
At bruge farve som et værktøj til at finde vej og sikkerhed.
• Brug kontrasterende farver mellem udstyr og orienteringsstien.
• Fremhæv højdeændringerne, ved at ændre farver.
• Brug forskellige farver på overflademateriale; en farve i faldzonen og en farve uden for faldzonen for at hjælpe børn med at afgøre, hvad der kan ske hvor.
• Vær opmærksom på, at mørke farver, når de bruges på jordoverfladen, kan opfattes som huller i jorden.
• Inkluder betydningen af farveskemaet i værktøjerne til at finde vej. Farve alene bør ikke bruges som et værktøj til at finde vej, da en der er farveblind muligvis ikke, kan skelne forskellen mellem farver, og andre muligvis ikke kan opfatte betydningen.
• Vælg farver, der kontrasterer lyse farver (blågrøn, grøn, gul og orange) med mørke farver (blå, lilla og rød). Undgå grøn kombineret med rød, brun, blå, grå og sort; blå med lilla eller grå.
• Brug yderligere mønstre og teksturer for at gøre det lettere at skelne mellem farver.
At tilskynde lokalsamfundet til at bruge legeområdet som et mødested, opbygge lokalsamfundets ånd og styrke legeområdets rolle som en ressource i lokalsamfundet.
• Indbyg siddepladser, lysthuse og pavilloner på steder, hvor forældre og plejere både kan se deres børn og socialisere.
• Brug siddepladser, legeudstyr, legefunktioner (f.eks. sten) eller andre landskabsfunktioner til at oprette samlingssteder i hele legeområdet.
• Giv skygge på samlingssteder, for at udvide brugen i varmt vejr og give ly i koldt eller blæsende vejr.
• Inkludér faciliteter på stedet, såsom siddepladser, springvand og affaldsspande (se Supportfunktioner).
At maksimere forældrenes tilsyn med børn, der bruger legepladsen. Dette er især vigtigt for børn, der løber hvis de er overstimulerede, og muligvis løber væk fra deres forældre eller plejere. Det hjælper også voksne med ansvar for mere end et barn.
• Lav design, så forældre eller plejere kan se, hvor deres barn er, når de ser ud fra næsten ethvert punkt på orienteringsstien.
• Hvis der er mange legezoner inden for legeområdet, skal du designe det, så synslinjen krydser hver zone (se LA-6).
• Maksimere brugen af "gennemsigtigt udstyr" (f.eks. udstyr med åben struktur, vinduer, rebstrukturer), så børnene er synlige.
• Minimer brugen af stort udstyr, der blokerer synet til børn.
• Placér siddepladser eller hvilepunkter på flere punkter omkring legeområdet, og ved hver indgang og udgang.
• Læg vægt på fritstående uafhængige emner fremfor konsoliderede modulære strukturer. Disse garanterer ikke i sig selv synlighed, men er normalt mindre uigennemsigtige end en modulær struktur.
• Giv omsorgspersonen mulighed for at se både udgangen og indgangen til legeområdet, eller ved større legeområder, i det mindst det afsnit, hvor de leger.
Hvis du vil bruge planter til at gøre udseendet af legeområdet blødere, skal du definere zoner, skabe skygge og tilføje Legeværdi.
• Brug en landskabsarkitekt med erfaring i inkluderende legemiljøer til at udvikle et komplet design til
• området.
• Prøv at visualisere, hvordan området vil se ud, når det først bliver plantet til, ti år efter og al tiden ind i mellem. Landskabspleje ikke blokere ruter på noget tidspunkt i vækstcyklussen.
• Sørg for, at materialerne til landskabspleje er sympatiske over for børn, der leger og omfatter en række forskellige teksturer. Inkludér ikke giftige materialer, som børn kan putte i munden.
• Se LV-13 for information om interaktion med naturlige funktioner.
Dette afsnit indeholder oplysninger om udformning af legeplads og omgivende miljø, for at gøre det muligt for børn, forældre, plejere og andre at bruge og flytte sig let rundt på legeområdet.
At give folk med alle evner inkluderende adgang og mulighed for at bevæge sig i hele spilleområdet sikkert og uafhængigt.
AD-1
Overflader 30
AD-2 Rækkevidde-områder 31
AD-3 Overførselsplatforme 31
AD-4 Overførselstrin 32
AD-5 Bredde på ruter 32
AD-6 Jævne overgange 33
At vælge den mest hensigtsmæssige og tilgængelige overflade til design, placering, legeudstyr og funktioner.
• Besøg forskellige legepladser, der bruger forskellige overflader.
• Tjek overfladerne som en gruppe, herunder om muligt børn og voksne med synshandicap og brug af kørestole og andre mobilitetshjælpemidler. Hvilke fungerer godt hvor og hvorfor?
• Spørg ejerne/operatørerne af legepladserne, hvordan overfladen har fungeret, og hvor meget vedligeholdelse der er blevet udført.
• Lav møder med flere leverandører af forskellige typer overfladebehandling. Spørg dem om garantier og forventet levetid for overfladen. Spørg hvem der udfører installationen; om de er certificeret af producenten, og hvor meget erfaring de har med dette produkt.
• Vælg overflader, der er egnede til den påtænkte anvendelse, f.eks. adgangsruter og stier skal bygges af materialer, som forbliver anvendelige hele året.
Se FAQ om overflader på legepladser i denne vejledning.
At gøre det muligt for børn at nå og berøre legeudstyr, funktioner og landskabspleje, da dette er afgørende for et barns engagement. Forskning har vist, at det ikke er nok for et barn at se, de skal også kunne røre for at være engagerede. Børn skal kunne interagere med legefunktionerne, vejvisningsskilte og omgivende taktile input med deres hænder.
• Placer legepaneler, landskabsfunktioner, teleskoper, vandflader, sandflader mv. i varierende højder, for at imødekomme børn, der har forskellige rækkevidde.
• Medtag mere end ét stykke af samme udstyr i forskellige højder, for eksempel sæt to teleskoper i forskellige højder.
• Sørg for, at et barn, der bruger en kørestol, har adgang til legeudstyret og funktionerne ved at sidde ved/ under dem. At række fremad kan være mere behageligt og gennemførligt end at række ud til siden (for nogle, men ikke alle børn).
Bemærkning: Et barns funktionelle evne vil være mere afgørende end deres alder når det drejer sig om, hvad de kan røre, nå og manipulere i legemiljøet.
At tillade et barn eller en voksen, der bruger mobilitetshjælp til at overføre sig til og fra den pågældende støtte uafhængigt, og lette bruge legeområdet.
• Overvej alle overflader ved siden af den tilgængelige rute. Vurder muligheden for, at en bruger af legeområdet overfører dem fra en stol.
• Se på, hvordan et barn, der bruger en stol, kan overføres til legeudstyret eller -funktionen, der ikke har en egentlig platform. Er der en overflade eller et gribepunkt, der kan hjælpe dette barn med at blive inkluderet?
• Overvej den plads, et barn vil have brug for, når de sidder.
• Tilbyd overføringer på dæk, der letter bevægelse fra mobilitetshjælp til legeaktiviteten. Dette er specielt vigtigt ved rutsjebaner.
• Overvej et dæk med en overførselsplatform på den ene side og trin på den anden side for at give muligheder for børn med forskellige evner, der leger sammen.
Bemærk: Forfatterne til den oprindelige vejledning, som denne version er baseret på, gennemgik målinger af børnekørestole. De fastslog, at den bedste højde for en overførselsplatform ville være 40 cm til 46 cm. Dette er en del af det område, der er tilladt af den amerikanske handicaplov, og sigter mod at maksimere nem overførslen.
At lade en person, der ikke kan bruge benene, kunne flytte deres krop mellem højdeændringer på legeudstyret og tilbage til mobilitetshjælpen. Hvis en person bevæger sig på sin bagdel, så er det en fordel jo mindre forandringen i højde mellem forhøjelser, dæk eller legeflader er.
• Brug følgende anbefalinger, i præferenceordning, til trinhøjder. a) 10cm b) 15cm c) 20cm
• Tal med repræsentanter for producenter af legeområder, om deres evne til at lave ramper til højdeændringen eller nedbryde højdeændringen i håndterbare trin.
At bygge tilgængelige ruter gennem legeområdet. Giv plads til kørestolsbrugere, forældre med barnevogne og buggies og/eller børn, der ikke kan lide at blive rørt ved, plads nok til at passere hinanden, mens du bruger legeområdet, på disse ruter.
Legeområdet kan hjælpe børn med at udvikle deres evner og udvide deres fornøjelse, så en blanding af passagebredder inden for legeområdet vil give valg og legeværdi.
• Se legemiljøet som en lille by. Hvilke ruter skal være arterier, der forbinder den ene side af byen med en anden? Hvilke har lavere prioritet? Hvilke områder svarer til søvnige, rolige kvarterer og til byens centrum?
• Sørg for at indgange, låger og udgange er brede nok til dem, der bruger mobilitetshjælpemidler, og at travle ruter har steder man kan passere hinanden. Som en guide:
2,0 m: plads til to kørestole eller to personer, side om side.
1,5 m: plads til en kørestol plus fodgænger ved siden af.
1,0 m: plads til en kørestol uden plads ved siden af. (Kilde: The Sensory Trust)
• Den ledige plads foran legekomponenterne skal gøre det muligt for et barn at bruge en kørestol, og at deres ledsager leger ved siden af hinanden.
At give personer, der bruger mobilitetshjælpemidler, mulighed for at bevæge sig frit ved at give jævne overgange til alle områder af legeområdet og det omkringliggende område.
• Lav så vidt som muligt design for overgange mellem alle ruteoverflader og adgangspunkter på legeoverflader, der skal være jævne med hinanden.
• Design så forbindelser til legeoverflader, for at have tætte overgange i hele legeområdet. Der bør ikke være nogen hindringer eller farer mellem sektioner af legeområdet, der ville være en forhindring for nogen, der bruger mobilitetshjælp.
• For at sikre dette sker: – udføre en nøjagtig topografisk undersøgelse – skriv kravene i bud-/kontrakt-dokumenter. – holde kontrahenten ansvarlig ved overvågning.
Bemærk: Overgange mellem overflader indikerer ofte slutningen af en entreprenørs arbejde og begyndelsen af en andens. Kvaliteten af kommunikationen mellem entreprenører vil være afgørende for kvaliteten af overgangen.
Dette afsnit diskuterer udvælgelsen af legemateriel for at maksimere inkluderende oplevelser på legeområdet.
At tilskynde til bevidste og velgennemtænkte beslutninger, når du bestemmer de typer udstyr og legefunktioner, der skal medtages og hvor de skal placeres. Planlægningsudvalget bør have indgående samtaler for at løse de emner, der er rejst i dette afsnit, inden der købes udstyr. Udstyr i denne forstand kan betyde fremstillet legepladsudstyr eller naturlige elementer, der bruges til at skabe legemuligheder.
VE-1
Hævet leg 34
VE-2 Tilstødende eller samlokaliseret spil 35
VE-3 Hvilested nær en rutsjebane 35
VE-4 Farve på legeudstyr 36
VE-5 Flere niveauer af udfordring 36
VE-6 Den fedeste ting i legeområdet 37
At give oplevelsen af højde, som mange børn nyder. At være højt oppe, over alt og alle, giver en anden oplevelse af elementerne (sol, vind) og kan give en følelse af præstation og undren. Nogle børn ville ellers sjældent få denne følelse af højde eller følelse af perspektiv i deres daglige leg.
• Tænk på grunden til at gå højt op – er der en fantastisk udsigt, perspektiv eller legeaktiviteter, der er unikke?
• Inkludér aktiviteter på den højeste platform, for eksempel periskoper, musikinstrumenter. Disse aktiviteter bør have en høj spilleværdi og bør nydes af børn med alle evner.
• Sørg for, at den højeste rutsjebane er tilgængeligt via et rampesystem eller en kontursti.
• Brug områdets topografi til at skabe bakker og udsigtspunkter over legeområdet, hvorfra børn kan se ned på aktiviteten.
• Medtag mindst en aktivitet for alle børn på hver platform langs et rampesystem, udover at bruge rutsjebanen eller gå ned ad et klatrestativ. Sørg for, at aktiviteterne er placeret i højder, der rummer forskellige rækkevidde (AD-2). for eksempel periskoper, talerør, musik eller anden auditiv aktivitet, remskiver til at sende tingene op og ned, aktivitetspaneler, der opfordrer mere end et barn til at lege med det ad gangen.
At invitere engagement mellem børn med forskellig evne. At opmuntre børn i samme alder, men forskellige evner til at lege på samme sted.
• Placér ens typer udstyr, som f.eks. balance eller klatring, i samme område.
• Tilbyd to eller flere måder at gøre det samme, såsom klatring, drejning eller gyngning på forskellige udfordringsniveauer.
• Tilslut eller placere lignende legeudstyr eller funktioner.
• Indarbejd udstyr eller funktioner med graduerede udfordrings-niveauer, så børn med forskellige evner kan tackle dem. Når de har behersket et niveau eller en type udfordring, vil de have yderligere udfordringer at vælge imellem.
At tilbyde et hvilested nær udgangen af en rutsjebane, så der er et sted at vente, hvis en kørestol eller mobilitetshjælp bliver bragt ned fra toppen.
• Placér et sæde med rygstøtte på ydersiden af brugszonen til rutsjebanen. Dette holder barnet sikkert, bevarer deres værdighed og reducerer den afstand, de skal bæres.
At tilbyde farve som legende designelement i legeområdet. Farve kan også bruges som vejvisningsværktøj og giver kontrast til børn med dårligt syn, for at hjælpe dem med at afgøre, hvor der er trin på legestrukturen mv.
• Undgå forudfattede ideer om, hvilke farver børn kan lide. Voksne har en tendens til at antage, at lysere farver antyder en legende atmosfære, og jo mere desto bedre, med det er dog normalt ikke tilfældet.
• Design brugen af farver omhyggeligt, for at undgå overstimulering eller forvirring.
• Overvej den overordnede palette af farver som en del af designet, for eksempel dæmpet, naturlig, pastel, monokrom, kontrasterende, komplementær, middelhav.
• Accent-stykker kan være accent-farver.
• Skinnende reflekterende overflader bør undgås, da de kan forvirre mennesker med nedsat syn
• Materialer skal være matte i stedet for højglans.
• Dæk og trin (så meget som muligt) kan have skiftende eller kontrasterende farver, for at afgrænse hvor et barn skal træde.
• Håndgrebene skal have en høj kontrast (f.eks. gul, når de ses mod en kontrastfarve). Se brug af farve som vejvisningsværktøj (LA-7).
At vælge legeaktiviteter, der giver graduerede udfordringer for at sikre, at børn i alle aldre og evner er aktivt engageret i legeområdet.
• For hver type fysisk leg skal du vælge stykker med forskellige sværhedsgrader.
• Anbring udstyret som beskrevet i VE-3.
• Overvej at skabe mønstre på jordniveau i overfladen som en legefunktion, for den nemmeste udfordring. For den sværeste udfordring skal du vælge udstyr, der kræver et højere niveau af motorisk planlægning (dvs. evnen til at finde ud af og tackle en række handlinger, for at komme fra A til B eller at klatre til toppen).
At sikre, at "den fedeste" legeaktivitet er tilgængelig og brugbar for alle. Intet udelukker, adskiller og skaber forskelle mellem børn mere end det specielle udstyr, som alle ønsker at lege på, men som er utilgængelige for nogle af dem.
• Undersøg de spilaktiviteter, der er valgt til legeområdet. Identificer den, der vil skabe mest spænding for børn.
• Sørg for, at dette stykke kan leges på af de fleste børn. For eksempel,
• den mest spændende rutsjebane har ramper der fører til den og kan nemt overføres til
• et net, der er let at bruge ved jorden og derefter mere avanceret, når det går opad
• en rutsjebane der har nem adgang for kørestol.
• vandleg, der gør det muligt for børn at kontrollere, hvornår de engagerer sig i følelsen.
Dette afsnit omhandler støttesystemerne og det byggede miljø, der omgiver legeområdet.
Tilbyd støttende infrastruktur og faciliteter, der er inkluderende, er sikre og nemme at bruge af personer med alle evner.
ST-1 Siddepladser 38 ST-8 Køleanordninger 42
ST-2 Toiletter og omklædningsfaciliteter 39 ST-9 Service- og assistance-dyr 42
ST-3 Drikkekummer 39 ST-10 Nødfaciliteter 42
ST-4 Picnicborde 40 ST-11 Alternativ transport 43
ST-5 Parkering 40 ST-12 Skiltesynlighed 43
ST-6 Affaldsspande 41 ST-13 Introduktion til lege 44
ST-7 Skygge 41 ST-14 Offentlig erklæring om inkluderende leg 44
At tilbyde en række forskellige siddepladser til forældre, plejere og børn med alle evner, til hvile i nærheden af hinanden og legeområdet.
• Giv plads til en kørestol ved siden af en bænk.
• Orienter siddepladser til de bedste udsigtspunkter for forældre og Plejere, for at overvåge børn under leg. Siddepladser bør generelt være tættere på de legeområder, hvor yngre børn vil lege og lidt længere tilbage for ældre børn.
• Installer siddepladser i hvert legeområde.
• Designs i legetøj og funktioner, der også kan bruges til at sidde på for plejepersonale.
• Inkludér bænke med og uden armlæn for at give nogen i en kørestol mulighed for blive overført til dem.
• Placér siddepladser, så brugeren er beskyttet mod vind og kan sidde komfortabelt på alle årstider.
• Brug lette, flytbare møbler, hvor lokal sikkerhed tillader det.
Sørg for passende toilet- og skiftemuligheder, så børn og voksne kan besøge legepladsen længere og nyde deres besøg med værdighed og komfort.
• Undervurder ikke vigtigheden af toilet og skiftefaciliteter for succesen af et inkluderende legeområde.
• Overvej omfanget og placeringen af legeområdet, når du beslutter hvilke faciliteter det er muligt at medtage eller få adgang til.
• Forbedre ruter og stier til og fra eksisterende faciliteter.
• Sæt midler til side til opgradering af eksisterende faciliteter.
• Giv oplysninger om faciliteter.
• Gør levering af toiletter og skiftefaciliteter til et specifikt mål i dine projektplaner.
• Overvej at inkludere et toiletrum med skiftesteder i dine planer.
Bemærkning: Toiletter med skiftesteder adskiller sig fra standard-tilgængelige toiletter (eller "handicaptoiletter"), og hvis muligt skal gøres tilgængelige ud over almindelige toiletter, da standard tilgængelige toiletter ikke opfylder alles behov. Personer med alvorlige og mange indlæringsvanskeligheder, såvel som personer med andre fysiske handicap, har ofte brug for ekstra udstyr og plads, så de kan bruge toiletterne sikkert og komfortabelt. Disse behov bliver opfyldt af toiletter med skiftesteder. Changing Places hjemmesiden giver omfattende råd om installation af et skiftested-toilet.
At give alle på legeområdet mulighed for at drikke vand, mens de er der.
• Inkluder mindst kummer af to forskellige højder.
• Brug drikkekummer, der tændes, når enheden registrerer nogen inden for sin omkreds.
• Giv mulighed for at fylde personlige vandbeholdere.
• Tilbyd drikkekummer, der kan betjenes af en løftestang i stedet for en knap.
At tillade alle at spise og føle sig inkluderet i aktiviteterne.
• Brug tilgængelige picnicborde placeret, så de åbne rum til kørestole giver synsfelt ud i forskellige retninger.
• Vælg pladser og borde i hvert område, som rummer en bred vifte af kropsstørrelser, mobilitetsniveauer og perceptuelle evner.
• Medtag kørestolssteder ved picnicborde i børnehøjde.
• Tilbyd plads til mere end en kørestol. Dette giver ikke kun en mulighed for flere mennesker, der bruger kørestole, for at sidde komfortabelt, men tilbyder også et valg af hvor hver person kan sidde.
• Placér kørestol-pladser til social interaktion. Et område midt for bordet placerer en person, der bruger en kørestol tættere på deres venner og familie, og øger social interaktion i stedet for altid at skulle sidde for enden af bordet. Desuden giver et sæde ved midten af bordet en forælder med mere end et barn, mulighed for at give forældre-omsorg til børn ved at sidde mellem dem.
• Giv ekstra benplads og knæhøjde.
• Tilbyd et tilstrækkeligt overfladeareal rundt om bordene for lettere manøvrering rundt i området.
• Husk, at hvis tilgængelige borde flyttes væk fra deres faste og stabile overflade, er de ikke længere tilgængelige.
• Placér nogle borde i solen og nogle i skyggen.
For at sikre, at der er parkeringspladser til rådighed for personer, der har brug for at deres køretøj er tæt på legeudstyret eller -funktionerne, samt at tilbyde en sikker parkeringsplads. Brugere af varevognsparkering synes ofte, at de ikke har nok plads mellem køretøjerne, selv om pladsen er teknisk kompatibelt
• Overhold eller overgå alle andre lokale standarder vedrørende parkering.
• Tilbyd tilgængelige parkeringspladser tæt på legeområdet. Dette betyder ikke, at hele parkeringsområdet skal være placeret i nærheden. For design af stedet eller æstetiske årsager skal de tilgængelige parkeringspladser muligvis adskilles fra, og være tættere på, legeområdet end resten af parkeringsområdet.
• Installer siddepladser i de udpegede opsamlings-/afleverings-punkter og venteområder.
• Adskilte køretøjsruter fra fodgængerruter på parkeringspladsen.
• Tilbyd beskyttede fodgængerruter og øer, for eksempel et anlagt område med et fortov.
• Tilbyde opsamlings-/afleverings-punkter til busser nær hovedindgangen eller en udpeget indgang til turistbusser.
• Tilbyd et bestemt parkeringsområde til busser og andre større køretøjer væk fra de primære indgange.
• Opret separate områder for forskellige transportformer (f.eks. biler, cykler).
At gøre affaldsspande bekvemme til brug for alle.
• Sørg for, at det er muligt at bruge affaldsspande med kun en hånd, f.eks. åbne låget, slidser og skubbedøre.
• Tilbyd beholderdæksler betjent af bevægelsesdetektorer.
• Affaldsspande bør være på tilgængelige ruter.
• Affaldsspande bør ikke placeres inden for spiseområder, men placeres ved udgang fra hvert område.
• Placér ikke affaldsspande i åbne områder ved siden af bænke, da der kan være brug for plads til, at personer der bruger kørestole kan være tæt på folk på bænken.
Tilbyd områder inden for legeområdet, hvor et barn ikke er i direkte sollys. Voksne og børn med solallergi og dem, der er udsat for solskoldning, kan ofte ikke være på standard legeområder, hvor der ikke er skygge.
• Brug etablerede skyggetræer.
• Brug en fritstående stofskygge-struktur.
• Brug stofstrukturer oven på udstyret.
• Overvej at give skygge på nogle af siddepladserne eller samlingsområderne.
Bemærk: Skyggen fra et nyt træ vil være meget anderledes end det, der gives af det samme træ om 10+ år.
Lad børnene køle af.
• Inkluder vandfunktioner, der kan bruges af alle børn eller voksne for eksempel: vandforstøvere, vandspraypuder.
• Sæt dem ikke på en legestruktur, da det kan skabe risiko for at glide.
Tilbyd børn og voksne, der har et servicet eller assistance-dyr, at bruge legeområdet.
• Sørg for passende bortskaffelse af hundeaffald.
• Inkludér skilte, der kraftigt opmuntrer ejere til at bortskaffe hundeaffald ansvarligt.
• Inkludér et udpeget område på stedet til dyrepleje, så det sikres, at det er på en universel rute.
• Tilbyd vandtrug eller bassin til brug for kæledyr og service- og assistancedyr
Gør det muligt for personer i legeområdet at få fat i nødtjenester. Ikke alle har en mobiltelefon, og hvis en forælder bliver syg, ved barnet måske ikke, hvordan man finder telefonen eller bruger den.
• Inkludér nødopkaldskasser. Sørg for, at de er tydeligt mærket og kan bruges af en person, der bruger en kørestol.
Gør det muligt for personer, der ikke kan køre eller ikke har en bil, at bruge legeområdet.
• Placer transitstoppesteder adskilt fra andre køretøjsafhentnings- og aflæsningszoner foran legepladsindgangen.
• Tilbyd et beskyttet område (fra vejr og andre forhindringer), der rummer mindst ét mobilitetshjælpemiddel med hjul.
• Tilbyd cykelstativ nær hovedindgangen til folk, der ønsker at cykle til legeområdet.
• Overvej at tilføje en "parkeringsplads" umiddelbart inden for indgangen, til at parkere barnevogne, buggies, kørestole og andet adaptivt udstyr såsom kaner eller gangstativer.
At sikre skiltning er læselig for alle læsere og sympatisk over for det overordnede design af legeområdet.
• Stil alternativer til tekst til rådighed, for eksempel. hørbare og/eller taktile tilstande, lydstyrkejustering til høreskærme, enhedsudløser hørbar information ved nærhed.
• Sørg for, at overflader er fri for blænding fra den forventede synslokation.
• Tænk på kontrast, skriftstørrelse, klarhed, læsningshastighed.
• Overvej brug af billeder og symboler.
• Overvej højden af hovedteksten, så den er indstillet til at være behagelig og nem at læse for folk, der står eller bruger en kørestol.
• Husk, hvor sikkerhed er et problem, kan et skilt eller en meddelelse være af lille eller ingen hjælp, da barnet måske ikke kan læse eller forstå det, og det måske ikke har nogen indflydelse på deres adfærd. Sikkerheden løses bedre gennem udformningen af udstyret, funktionen eller dets placering.
At give forældre og børn mulighed for at forstå layoutet, legeudstyret og det overordnede legeområdet inden de forlader hjemmet. For mange handicappede er der behov for en betydelig indsats for at komme ud af huset. For en tur skal være behageligt, skal der gives oplysninger om adgang, offentlig transport, udformning af område, aktiviteter og tilgængelige faciliteter forud for turen.
• Opret en hjemmeside og andet markedsføringsmateriale til legeområdet. Inkludér som et minimum: – en kort beskrivelse af området og dets hovedtræk – retningsangivelse til at nå legepladsen, herunder offentlig transport – om legeområdet er indhegnet – om legepladsen har tilgængelige funktioner som toiletter og picnicborde.
• Tilbyd orienteringsmateriale til at forberede et barn på deres besøg, for eksempel en video, et virtuelt kort, et udskriveligt kort.
• Udvikl symbol- eller billedkort, der kan udskrives, så et barn kan pege på, hvor de vil hen. Disse vil også gøre det muligt for forældre eller plejere at oprette fortællingsfora for børn, for at forberede dem til deres besøg.
At uddanne offentligheden om inddragelse på lokalt niveau og at lave en klar erklæring til lokalsamfundet om målene for legeområdet.
• Installér et skilt ved indgangen til parken, der forklarer formålet med legeområdet
• Installér en lydknap, der trykkes for at modtage oplysninger om legeområdet.
• Brug positive billeder, der giver meddelelsen 'alle er velkomne'.
Hvad er overflade?
En legeplads overflade er det materiale, der ligger direkte under og omkring legepladsudstyr og funktioner, og bruges også til at skabe stier og ruter. Legepladsoverflader er designet med forskellige formål i tankerne, herunder:
• legeværdi
• at reducere alvorligheden af skade fra fald
• adgang
• æstetik.
Hvilke typer overflader er tilgængelige?
Der er tre hovedtyper af beskyttende overflader til legepladser: Græs, som er en god overflade til alle formål, men med en lille slidstyrke, som kan gøre det uegnet i travle områder med højt aktivitetsniveau. Dens absorptionsevne vil også variere med placering og klima, men anses generelt som velegnet til faldhøjder på op til 1 m. (I nogle lande forlænges dette til op til 1,5 m.)
Løse fyldmaterialer, der omfatter sand, træprodukter (bark, chip), ærtesten og syntetiske eller genbrugsprodukter. De har god effektabsorptionsevne, men kan spredes og gå i stykker, hvilket kræver høj vedligeholdelse, især til udstyr der bevæger sig. Løse fyldmaterialer er nemme at lægge.
Syntetiske overflader, hvoraf der er tre hovedtyper:
• fliser - generelt effektive, langvarige men kan være dyre og vanskelige at lægge
• vådhældt - generelt effektiv, langtidsholdbart men dyrt og kræver specialinstallation.
• lagdelt - generelt effektiv men kræver lidt vedligeholdelse og kan blive udsat for vandalisme og slidproblemer. Kræver lægning af eksperter.
er en Støddæmpende overflade (eller stødabsorberende overflade, IAS)?
IAS hjælper med at forhindre alvorlige hovedskader forårsaget af fald. Branchens retningslinjer for sikkerhed anbefaler, at støtabsorberende overflader leveres under udstyr med en fri faldhøjde på over 600 mm, eller med tvungen bevægelse, som angivet i europæiske standarder for legepladser EN1176. IAS bruges også ofte som en generel overflade omkring udstyr, for at hjælpe med at opretholde legeområder i brugbar tilstand hele året rundt. Græs, løst fyld og syntetiske overflader anvendes alle som IAS, men formålet og stedet skal overvejes, for at gøre det rigtige valg.
Ting at overveje til inkluderende leg
• Overfladevalg i et legeområde handler om legeværdi, samt adgang og sikkerhed i det overordnede designskema.
• Adgangsveje og stier skal bygges af materialer, der forbliver tilgængelige hele året. Dette bør overvejes sammen med de ressourcer, der er til rådighed til fremtidig vedligeholdelse.
• Valg af overflader bør relateres til forventet brug for at undgå at over-specificere dem. Overspecificering kan resultere i at en for stor del af budgettet anvendes på overflader, fremfor at skabe legeværdi.
• Stedets størrelse, tilstand og placering skal også tages i betragtning, for at identificere de mest hensigtsmæssige muligheder for overflade.
• Succesfulde designs har en tendens til at bruge en række overflader, der passer til formålet og det overordnede design.
• Inkluderende design betyder ikke, at alle børn vil bruge legeområdet på samme måde, men der er ikke nogen pointe i at inkludere tilgængeligt udstyr uden også at inkludere en tilgængelig rute til det.
• Formålet med overfladen skal påvirke dit valg. F.eks. er overfladen at lege i og med (løse overflader, såsom sand, jord)? Til at lege på, øge adgangen og leg på hjul (bundne overflader som f.eks. vådhældt)? At reducere sværhedsgraden af fald (IAS)? En kombination af disse?
• Ujævn, knasender, teksturerede og støjende overflader, såsom grusbelagte stier, pytter, mudder, spor med buler har legeværdi for børn med alle evner og legepræferencer.
• Overflader bruges også af børn til at ligge på, rulle på, sidde på, kravle på eller hvile på jordniveau. Det er nyttigt at tale med børn om overflader, de kan lide eller ikke kan lide.
• Hvis der skal være adgang til et stykke legeudstyr eller en legefunktion, skal en passende overflade nå adgangspunktet. Valg af overflade skal muligvis ændres tæt på udstyret, hvis Støddæmpende overflade er påkrævet, selv om eventuelle overgangsgrænser skal overvejes nøje.
• Løse overflader betragtes ikke som gode for adgang, men på grund af deres høje legeværdi for børn med forskellige evner og præferencer bør deres anvendelse ikke udelukkes i legeområdet. (Sand og vand anses ofte for at have den højeste legeværdi af enhver legefunktion.)
• Elementer som kørestole eller gårammer (ethvert hårdt objekt), hvis de er efterladt i efterårsområdet, kompromitterer fordelene ved IAS. Omhyggeligt design kan reducere chancerne for at dette sker, for eksempel ved at bruge løst fyld, for at begrænse
Designguiden er designet til at blive brugt sammen med standarder og retningslinjer relateret til inklusion, udstyr og sikkerhed i legeområdet. Før legeområdet designes, skal du kontakte lokale embedsmænd og planlæggere for at sikre, at designet overholder alle regler. Legepladsdesignere og landskabsarkitekter burde vide hvordan man kontrollere de relevante standarder.
Børns leg og fritid - fremme en afbalanceret tilgang Health and Safety Executive (2012) - www.hse.gov.uk
HSE arbejdede sammen med Play Safety Forum for at udarbejde et fælles highlevel redegørelse, der giver klare meddelelser der tackler misforståelser om sundhed og sikkerhed og leg. HSE støtter fuldt ud principperne i erklæringen, der gør det klart, at:
• Leg er vigtigt for børns trivsel og udvikling
• Når man planlægger og leverer legemuligheder, er målet ikke at eliminere risiko, men at afveje risici og fordele
• De, der leverer legemuligheder, bør fokusere på at kontrollere de reelle risici, samtidig med at sikre eller øge fordelene - ikke på papirarbejdet
• Ulykker og fejl sker under leg - men frygt for retssager og retsforfølgning er blevet blæst ud af proportioner.
Regulativerne for konstruktion (design og ledelse) 2015 (CDM 2015) beskriver, hvad folk, der er involveret i byggearbejde, skal gøre for at beskytte sig selv, og enhver som arbejdet påvirker, mod skade. HSE har udgivet en vejledning i Legal Series, der understøtter CDM 2015 og forklarer det mere detaljeret.
Ligestillingsloven 2010 (Storbritannien) www.gov.uk/guidance/equality-act-2010-guidance
Juridiske forpligtelser for arbejdsgivere og tjenesteydere, om at foretage rimelige tilpasninger for at forbedre adgangen for handicappede findes i ligestillingsloven 2010. Ligestillingsloven trådte i kraft 1. oktober 2010.
Ligestillingsloven samler over 116 forskellige lovbestemmelser i en enkelt lov. Kombineret udgør de en lov, der giver en lovramme for at beskytte enkeltpersoners rettigheder og fremme lige muligheder for alle. Loven beskytter personer mod uretfærdig behandling og fremmer et retfærdigt og mere lige samfund.
Europæiske tekniske standarder
www.en-standard.eu
Standarder relateret til offentlige legepladsmiljøer, legepladsudstyr og overflader:
• EN 1176-1 - Del 1: Generelle sikkerhedskrav og testmetoder
• EN 1176-2 - Del 2: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og testmetoder for gynger
• EN 1176-3 - Del 3: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og testmetoder for rutsjebaner
• EN 1176-4 - Del 4: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og testmetoder for svævebaner
• EN 1176-5 - Del 5: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og testmetoder for karruseller
• EN 1176-6 - Del 6: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og testmetoder til vippeudstyr
• EN 1176-7 - Del 7: Vejledning i installation, inspektion, vedligeholdelse og drift
• EN 1176-10 - Del 10: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og testmetoder for fuldt lukket legeudstyr
• EN 1176-11 - Del 11: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og testmetoder til rumlige netværk
• EN 1177 Støddæmpende legepladsbelægninger - Prøvningsmetoder til bestemmelse af dæmpningsvirkningen
Legepladsudstyr tilgængeligt for alle børn (2013)
BSI Standarder Publikation. PD CEN/TR 16467:2013 - www.shop.bsigroup.com
Denne tekniske rapport overvejer udfordring og risiko, leg for alle, udstyr og typer af leg, med hensyn til at skabe steder, hvor børn med alle typer evner kan lege sammen. Den tekniske rapport fokuserer ikke på 'handicapspecifikke' problemer, men håber at hjælpe med at identificere hindringer for leg for ethvert barn, som måske ønsker at få adgang til legeområdet, og tænke på måder at omgå dem. Det er også meningen at fremhæve enhver konflikt mellem tilgængelighedsproblemet og kravene i EN 1176.
De nationale organisationer for leg i hele Storbritannien giver råd og vejledning om alle aspekter af børns lege og plads til leg. Hver har en bred vifte af ressourcer og værktøjer der kan downloades.
Play Scotland - www.playscotland.org
Play England - www.playengland.org.uk
PlayBoard NI - www.playboard.org
Play Wales - www.playwales.org.uk
Centre for Excellence in Universal Design - http://universaldesign.ie Centre for Excellence in Universal Design (CEUD) blev oprettet i Irland i 2007 Centret er dedikeret til princippet om universel adgang, som gør det muligt for folk at deltage i et samfund, der tager højde for menneskelig forskel, og at interagere med deres miljø så godt de overhovedet kan. Webstedet har en række oplysninger til download.
IDEA Center - http://idea.ap.buffalo.edu/
IDEA er dedikeret til at gøre miljøer og produkter mere anvendelige, sikrere og sundere, som en reaktion på behovene hos en stadig mere forskelligartet befolkning.
Inclusive Design Hub - http://inclusivedesign.scot
En online informationsressource, der har til formål at forbedre bevidstheden og tilskynde til inddragelse af inkluderende design. En inkluderende tilgang til design sikrer, at bygninger er tilgængelige for så mange mennesker som muligt. Inkluderende design er ikke kun relevant for bygninger; det gælder også i ethvert indre eller eksternt miljø, hvor folk udfører dagligdags aktiviteter.
Natural Learning Initiative - www.naturalearning.org
Natural Learning Initiative (NLI), der blev grundlagt i 2000 med det formål at fremme det naturlige miljøs betydning i alle børns daglige oplevelse gennem miljødesign, aktionsforskning, uddannelse og formidling af information, er en forsknings- og faglig udviklings-enhed ved College of Design, NC State University, Raleigh, NC, USA.
The Sensory Trust - www.sensorytrust.org.uk
Sensory Trust er en førende autoritet på inklusiv og sensorisk design. De bruger natur og udeliv til at forbedre sundhed og velvære hos mennesker med handicap og sundhedsproblemer, deres familier og plejere. Online ressourcer, råd og information dækker mange aspekter ved design til inkludering.
Eksempler på grupper, der støtter inkluderende legepladser rundt om i verden
KaBOOM! (USA) - www.kaboom.org
Play Unlimited (USA) - www.unlimitedplay.org
Playground Ideas (international) - www.playgroundideas.org
Playright Children’s Play Association (Hong Kong) - www.playright.org.hk/en
Touched by Olivia (Australia) - wwwtouchedbyolivia.com.au
KIDS - www.kids.org.uk
KIDS er en national velgørenhedsorganisation, der tilbyder en bred vifte af støttetjenester til handicappede børn, unge og deres familier. KIDS Adventure legepladser giver mulighed for stimulerende og inkluderende leg. Legepladser tilbyder et tilgængeligt grønt rum i et bymiljø, hvor børn frit kan vælge deres leg i en ramme, der understøtter deres krav.
Play Safety Forum - www.playsafetyforum.wordpress.com
Play Safety Forum, der blev dannet i 1993, findes for at overveje og fremme børns og unges velbefindende ved at sikre en balance mellem sikkerhed, risiko og udfordring med hensyn til leg og fritid.
RoSPA Play Safety - www.rospa.com/play-safety
Royal Society for the prevention of Accidents (RoSPA)Play Safety tilbyder træning i forvaltning af legepladser og sikkerheden ved indendørs og udendørs legepladser. Det tilbyder inspektioner af legepladser til offentlige og kommercielle legeområder, og en bred vifte af yderligere lege-relaterede tjenester. Online-ressourcer, råd og information dækker mange aspekter af sikkerhed på legepladser.
Changing Places - www.changing-places.org
Changing Places Consortium lancerede sin kampagne i 2006 på vegne af over 1/4 million mennesker, der ikke kan bruge almindeligt tilgængelige toiletter. Dette omfatter mennesker med dybe og multipel læringshandicap, motorisk neuron-sygdom, multipel sklerose, cerebral parese, såvel som ældre mennesker. Changing Places har mere plads og det rigtige udstyr, herunder en højdejusterbar skiftbænk og en løfteanordning. Omfattende rådgivning er tilgængelig på hjemmesiden.
Inclusive Communication - www.gov.uk/government/publications/inclusive-communication
Vejledning om, hvordan man producerer kommunikation, der inkluderer, nøjagtigt skildrer og er tilgængelig for handicappede.
The Association of Play Industries (API) - www.api-play.org
Den førende brancheforening for den britiske legesektor. Dets medlemsvirksomheder er Storbritanniens udbydere af udendørs legepladsudstyr; indendørs legepladser og sikkerhedsoverflader til skoler, lokale myndigheder, sognråd, fritidsattraktioner, ferieparker, boligudviklinger, gæstesteder og kommercielle virksomheder.
The Landscape Institute - www.landscapeinstitute.org
The Landscape Institute (LI) er det chartrede organ for landskabs-erhvervet. Det er en uddannelsesmæssig velgørende organisation, der fremmer kunsten og videnskaben om landskabspraksis. LI’s mål er, at medlemmerne arbejder med at beskytte, bevare og forbedre det naturlige og bebyggede miljø til gavn for offentligheden.
Autisme, del af en gruppe af sygdomme, der er kendt som autismespektrumforstyrrelser (ASD), er en kompleks neurobiologisk lidelse, der typisk varer hele en persons levetid. Lidelsen er karakteriseret ved forskellige grader af svækkelse i kommunikationsevner og sociale evner og gentagen adfærd.
BRUGSZONE Overfladen under og omkring et udstyr, som et barn der falder fra eller forlader udstyret, forventes at lande på.
CEREBRAL PARESE (CP) Et samleudtryk, der almindeligvis beskrives ved tab eller forringelse af motorikken. Det skyldes hjerneskade, som typisk opstår før fødslen, under fødslen eller umiddelbart efter. CP påvirker kropsbevægelse, muskelkontrol, muskelkoordinering, muskeltone, refleks, kropsholdning og balance. Det kan også påvirke fine og grove motoriske færdigheder.
COCHLEAR IMPLANTAT Dette er en kirurgisk implanteret elektronisk enhed, der giver fornemmelsen af lyd til en person, der er døv eller alvorligt tunghør. Cochlear implantater kaldes nogle gange et 'bionisk' øre.
DOWNS SYNDROM Downs syndrom skyldes forekomsten af et ekstra kromosom i en baby's celler. Der fødes ca. 750 babyer med Downs syndrom i Storbritannien hvert år. Alle børn med Downs syndrom har en vis grad af indlæringsvanskeligheder og forsinket udvikling, men dette varierer meget mellem individuelle børn. Børn med Downs kan være langsommere til at lære færdigheder som at sidde, stå, gå og snakke.
INKLUDERENDE Evnen til at inkludere alle, uanset fysisk eller psykisk situation.
INKLUDERENDE LEGEOMRÅDE Et inkluderende legeområde har til formål at skabe hyggelige og udfordrende legemuligheder for alle børn. Inkluderende legeområder sikrer, • tilgængelighed til og inden for legeområdet • muligheder for at børn aktivt deltager i leg på deres egen måde • masser af variation og valg for at give høj legeværdi. Det er ikke muligt for hvert barn at få adgang til alt på legeområdet på samme måde. Inkluderende legeområder er, steder hvor handicappede og ikke-handicappede børn kan lege sammen. En indlæringsvanskelighed påvirker den måde, en person lærer nye ting på et hvilket som helst område af livet. En indlæringsvanskelighed påvirker måden en person forstår oplysninger på, og hvordan de kommunikerer. Omkring 1,5 mio. mennesker i Storbritannien lider af en indlæringsvanskelighed. Det betyder, at de kan have svært ved at forstå nye eller komplekse oplysninger, lære nye færdigheder, klare sig selvstændigt. Indlæringsvanskeligheder kan være mild, moderat eller alvorlig.
JÆVN OVERGANG Forholdet mellem to sektioner af gulvmaterialer. ‘Jævnt’ betyder, at der ikke må være nogen højdeforskel mellem de to sektioner. I virkeligheden vil der være en forskel, og det kan være målbart. Acceptabilitet kan defineres ved at kvantificere, hvad denne forskel ikke bør overskride. Mindre hjul på mobilitetshjælpemidler vil have flere problemer end større hjul, når de bevæger sig over en ikkejævn overgang.
KRYDSHÆLDNING Hældningen, der er vinkelret med bevægelsesretningen.
LOKOMOTORISK FÆRDIGHED Motoriske færdigheder, hvor fødderne flytter kroppen fra et sted til et andet. De er (omtrent i den rækkefølge børn lærer dem): gå, løbe, hoppe, springe, spæne, sideløb (et sideløbende løb), springe langt.
MOBILITETSHJÆLPEMIDLER Et mobilitetshjælpemiddel er et hjælpemiddel, såsom en kørestol, en overførselsstol (også kaldet en konvertibel- eller bårestol), en løftestang, en siddetil-stå-lift, gåramme eller krykker, der er designet til at hjælpe personer med nedsat mobilitet. De kan være drevne eller manuelt betjente.
MOTORISK PLANLÆGNING Motorisk planlægning er hjernens evne til at opfatte, organisere og udføre en række ukendte handlinger. I legeområdet omfatter dette at gå, klatre, løbe og/eller uvant aktiviteter, der ikke har konsekvente, forudsigelige skridt der skal følges, eller resultater.
LEG Leg er adfærd eller aktiviteter, der initieres, styres og struktureres af børn selv. Leg kan give sjov, udfordring og en følelse af tilfredshed. Gennem legen udforsker børnene verden, får venner og forbliver aktive og sunde. Leg har ingen andre mål udover at lege, men leg for legens skyld støtter alle aspekter af et barns sundhed, udvikling og trivsel. Det at lege er en ret for alle børn, og er indskrevet i internationale konventioner, såsom FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om handicappedes rettigheder.
LEGEVÆRDI Udtrykket 'legeværdi' bruges til at beskrive den værdi et miljø, en genstand eller et stykke udstyr bidrager til børns oplevelse af leg. Høj legeværdi indikerer at børn kan lege på mange forskellige måder, udvide eller uddybe deres egne ideer og handlinger. En papkasse kan siges at have en høj legeværdi, da børn kan bruge den som en hule, en bil, til at gemme sig i, hoppe ned fra, et mål, en forhindring osv.
LØBEHÆLDNING Hældningen, der er parallel med bevægelsesretningen.
OVERFØRSELSSYSTEM
Overførselssystemer er et middel til at få adgang til legestrukturer. Overførselssystemer omfatter generelt en overførselsplatform og en række overførelsestrin. Børn, der bruger kørestole eller andet mobilitetshjælpemiddel, overføres fra deres kørestol eller mobilitetshjælpemidler til overførselsplatformen og løfter sig selv op eller ned over overførselstrinnene og skubber sig hen ad gulve eller platforme, for at få adgang til forhøjede legekomponenter.
Musklerne kan ikke fungere isoleret. De er i konstant kontakt med hjernen og det visuelle sensoriske system for at sikre, at handlingen gør hvad der kræves. Grovmotoriske færdigheder kræver kontrolleret bevægelse af det meste, hvis ikke hele, kroppen til at udføre en opgave. Finmotoriske evner er evnen til at manipulere små og sarte genstande. Børn udvikler de fleste af deres grovmotoriske færdigheder, som f.eks. bevægelse af arme og ben, før de får finmotoriske færdigheder, såsom at skrive. Begge er afgørende for børns vækst og udvikling.
PERIMETERHEGN Når det bruges i forbindelse med inkluderende leg, er dette et hegn eller en væg med et begrænset antal åbninger.
PROPRIOCEPTIVE SYSTEM Det proprioceptive system består af sensoriske oplysninger forårsaget af sammentrækning og strækning af muskler og ved bøjning, udretning, træk og kompression af leddene mellem knoglerne. Fordi der er så mange muskler og led i kroppen, er det proprioceptive system altid på arbejde. De fleste proprioceptive input behandles i områder af hjernen, der ikke producerer bevidst opmærksomhed. Uden gode automatiske reaktioner er ting, såsom øje-hånd-koordinering, meget vanskelige.
RUMLIG BEVIDSTHED En gennemtænkt bevidsthed om ting i rummet omkring os. Det handler også om bevidstheden om vores krops position i rummet. Uden at have rumlig opmærksomhed, ville vi ikke kunne vende en side i en bog eller drikke fra en kop. Forbedret rumlig bevidsthed spiller en afgørende rolle i sport og lege.
(SPD) SDP, tidligere kendt som ”sensorisk integrations-dysfunktion”, er en tilstand, der eksisterer, når sensoriske signaler ikke bliver organiseret i passende reaktioner. En person med SPD finder det svært at behandle og handle på information modtaget gennem sanserne, hvilket skaber udfordringer i udførelsen af hverdagens opgaver.
SPINA BIFIDA Spina bifida er, når en babys ryg og rygmarv ikke udvikler sig ordentligt i livmoderen og forårsager et hul i rygsøjlen. Mange børn med spina bifida bruger en kørestol, men kan også gå med støtte. De har normalt brug af deres overkrop. De fleste mennesker med spina bifida har normal intelligens, men nogle har indlæringsvanskeligheder. Forskelle i hjerneudvikling ved spina bifida kan påvirke tænkning, læring og adfærd (kognition).
TILGÆNGELIG RUTE Dette refererer til ruten inden for grænsen af stedet, der giver adgang til legeaktiviteten fra offentlige transport, tilgængelig parkering, tilgængelige afhentnings- og afleveringszoner og offentlige gader eller fortove. Den tilgængelige rute skal i det omfang, det er muligt, være sammenfaldende med ruten for offentligheden.
UNIVERSAL DESIGN Universal Design er design af produkter, miljøer, programmer og tjenester til brug for alle mennesker, så vidt muligt uden behov for tilpasning eller specialdesign.
Formålet med Universal Design er at levere de samme eller tilsvarende oplevelser og aktiviteter, men det accepteres, at disse må leveres på forskellige måder til forskellige mennesker. På et legeområde er det usandsynligt, at alle børn vil kunne bruge alle funktioner på samme måde (og de vælger normalt ikke at gøre det), men de bør generelt være i stand til at lege i et indbydende miljø.
Den sociale Model for handicap forstår at handicap opstår på grund af de barrierer folk med funktionsnedsættelser står overfor. Disse barrierer kan være fysiske, organisatoriske eller sociale og holdningsmæssige.
Mange individer har fysiske eller sensoriske funktionsnedsættelser eller indlæringsvanskeligheder eller eller lever med behov for psykisk støtte. Det er ikke individets funktionsnedsættelse, der skaber handicap, men den måde, hvorpå samfundet reagerer på disse funktionsnedsættelser.
VESTIBULÆRT SYSTEM Det vestibulære system er det sensoriske system, der reagerer på hovedets position i forhold til tyngdekraft og accelereret eller decelereret bevægelse. Der er to typer vestibulære receptorer i det indre øre i en struktur kaldet labyrinten. En type receptor reagerer på tyngdekraften. Den anden type receptor er i de halvcirkelformede kanaler i øret. Disse kanaler er ansvarlige for vores bevægelsesbevidsthed. Det vestibulære system er et samlende system. Alle andre former for fornemmelse behandles under henvisning til denne grundlæggende vestibulære information.
JC Boushh
Cindy Burkhour
Jim Dziatkowicz
Carrie Fannin
Blake Hobson
Christopher Joseph Mara Kaplan Assessorer
Lynn A. Barnett
Norman K. Booth, Cathy DeLeon, Teresa (Teri) B. Hendy, Rebecca Ho
Carol A. Krawczyk
Laurie Renke
Ben Richards
Fiona Robbé
Theresa Casey
David Whittle
Andrew Yates
