H AV E F D I T H AV E M A G A S I N
NYD 100 SIDER FYLDT MED VELDESIGNET I N P I R AT I O N T I L EFTERÅRET I H AV E N
BIND BUKETTER
LKET NR. 3 NR.2 2015 2015 // EFTERÅR / JUNI
HAVELIV HØST & HONNING
KLÆDT PÅ TIL HAVEARBEJDE FARVERIGE SENSOMMERHAVER SYLT MED CAMILLA PLUM HAVEHISTORIE COTTAGEHAVEN
INDHOLD
44
38
24
32 2
HAVEFOLKET NR. 3 2015
48
INDHOLD EFTERÅR 10
I MIN HAVE HAVESNAK
Læs med, når Bodil Jørgensen og Karen Syberg fortæller om hvilke lækkerier, de nyder fra den private have i efteråret.
12 REDAKTIONENS FAVORITTER ÅRSTIDEN
Se de planter, som Havefolkets redaktion sætter mest pris på her sidst på sæsonen.
56
22 HAVETØJ DER HOLDER SHOPPING
Er du på udkig efter godt og praktisk arbejdstøj til haven, så har vi forslag parat til hele familien.
24 MILLENNIUM GARDEN REPORTAGE
Piet Oudolf er mester i komponering af smukke staudehaver, der brillerer i sensommer og efterår. Tag med til et mesterværk i England.
32 THE HIGLINE REPORTAGE
Tag med til New Yorks Manhattan, og gå en tur på The Highline, hvor Piet Oudolf har vævet et tæppe af stauder på tværs af det gamle jernbanespor.
38 EN ØKOLOGISK INSEKTHAVE REPORTAGE Få inspiration til anlæg af en eng i haven - et anlæg, som insekterne vil elske dig for.
12
44 FRØHØST SÅDAN GØR DU
Kan man selv høste frø fra haven? Ja, sagtens! Vi giver dig tips til, hvordan du høster og opbevarer, så du opnår det bedste udgangspunkt for de kommende såninger.
48 DYREVELFÆRD SHOPPING
Godt design til dyrene i haven - både de vilde og de tamme. Vi ser på shopping til bier, fugle, hunde m.fl.
42 PÅ BESØG HOS EN BIAVLER REPORTAGE Biavl er populært. Men hvorfor mon? Vi besøger en kvinde, der har viet sin hverdag til haven og bierne.
56 ÆBLET PLANTEPORTRÆT
En af efterårets lykkesstunder er, når æbletræerne bugner af æbler, og der kan plukkes og spises direkte fra træet. Vi tegner et portræt.
62 SYLT MED CAMILLA PLUM OPSKRIFTER Tag med ind i Camilla Plums gastrounivers via den nye kogebog om konservering: ”Sylt! Tomat Chili”.
Læs mere på www.havefolket.com
62 HAVEFOLKET
3
INDHOLD 65
BØGER TIL HAVEFOLK BOGREOLEN
Vi giver som altid aktuelle bud på god læsning til havefolket: Både havebøger og kogebøger til det grønne køkken.
66
GASTROTUR - PALERMO GASTRO
Vi er igen taget til Italien - denne gang for at gå på madmarked på Sicilien. Se de stemningsmættede billeder fra en helt unik gastrotur.
70 BLOMSTERLIV REPORTAGE
Marianne er på besøg bag kulisserne i en af Danmarks blomsterforretninger. Her opleves livet gennem binderier til hverdagens store og små mærkedage.
80
76 PROJEKT SKÆREHAVE TEMAHAVE
Få sidste afsnit i fortællingen om Lene og Mariannes skærehave. Drømmene fra det tidligere forår er ikke helt blevet til virkelighed, men der er masser af glæder alligevel.
78 BIND BUKETTER TRIN FOR TRIN
Få trin-for-trin guide til at binde din egen spiralbuket, og hør, hvordan du får dine buketter til at holde lidt længere.
80 COTTAGEHAVEN HAVEHISTORIE
Ole Fournais beretter om den populære cottage garden-stil, der har vundet mange haveelskeres hjerter.
86 EN FARVERIG FINALE PLANTER
Få inspiration til spændende buske, du kan plante dette efterår, og som vil give dig massevis af efterårsglæder de næste mange år.
88 CONTAINERBY NØRREBRO REPORTAGE
Tag med på besøg i en kreativ urban have - en oase midt på Nørrebro.
92 BYHAVER I DANMARK UDFLUGTER
Forkæl dig selv med et besøg i et af Danmarks kreative havemiljøer midt i en pulserende by. Vi har fundet syv gode bud frem til en efterårsudflugt.
92 EFTERÅRSHAVENS LYKKEPOSE KLUMMEN Marianne er gået i stå og kommer til at reflektere over alt det, efteråret byder på.
86 4
HAVEFOLKET NR. 3 2015
HVERT NUMMER 53 BESTIL ABONNEMENT 98 NÆSTE NUMMER 99 LÆSERSERVICE
HAVEFOLKET KOLOFON REDAKTIONEN Ansvarshavende redaktør Karina Emilie Revsbæk Lauesen Skribenter & fotografer Marianne Selvig Olsen Lene Møntegaard Karina Emilie Revsbæk Lauesen Lone H. Biehl Design & layout Karina Emilie Revsbæk Lauesen Lone H. Biehl Korrektur Havefolket
65
30 74
Bidrag Ole Fournais ANNONCER Annoncesalg Hverdage kl. 9-15 +45 2040 3799 TRYK Trykkeri Rosendahls Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N KUNDESERVICE Kontakt Hverdage kl. 9-15 +45 2040 3799 Æblehaven 5, Skanderborg info@havefolket.com www.havefolket.com
88
De i magasinet nævnte kvaliteter, priser og firmanavne er kun vejledende, og redaktionen påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl. Der tages heller ikke ansvar for eventuelle fejl i anvisninger, opskrifter m.v. Billeder og tekster i HAVEFOLKET må ikke benyttes af andre uden forudgående skriftlig tilladelse fra redaktionen. Ej heller i salgsmæssigt øjemed. Kontakt venligst altid redaktionen vedr. eventuelle forespørgsler i denne anledning. ISSN 2246-7939, trykt publikation 2246-7947, elektronisk publikation FOTOS Foto forside og bagside Lone H. Biehl
78 Læs mere på www.havefolket.com
66 HAVEFOLKET
5
HAVESNAK
I MIN HAVE Hvordan nyder havefolk deres efterårshave og alle de ting, man kan spise derfra? Det har vi spurgt to kvinder om. Den ene kendt fra ”de skrå brædder” den anden fra tastaturet. Af Marianne Selvig Olsen Foto: Poul Erik Munk Nielsen & Morten Søborg
6
HAVEFOLKET NR. 3 2015
BODIL JØRGENSEN
KAREN SYBERG
”Jeg er jo vokset op på landet på en stor gård sammen med min søster”, fortæller Bodil fra sin plads under yndlingstræerne i sin elskede sommerhushave i Hornbæk. Den er på 3000 m2, og hun har haft den i 15 år. Bodil fortæller videre: ”Mine forældre var selvforsynende, så havelivet er faktisk en stor del af mig. Det er mit frirum, det er her, jeg lærte at gå efter ulykken, og det er her, jeg finder ro og både indre og ydre styrke. Man får jo faktisk meget motion i en have,” siger hun med sit karakteristiske grin! Vi ler lidt af, at det er godt for en hel masse at kunne bukke sig og nå sine tæer. Bodil fortsætter: ”Jeg tænker på haver som Guds have, vores allesammens - de er fulde af gaver. Da jeg var barn, lavede vi hyldeblomstsaft, hybenmarmelade, brændevin med stjerneanis - det skulle du prøve - og så plukkede vi jordbær i ét væk. Alt det har jeg videreført nu, hvor jeg er blevet mor. Det er så hyggeligt og meningsfuldt.” Vi udveksler lidt idéer til dejlige urter og opskrifter, og så er vi stille lidt. ”Det er, som om tiden går i stå, når jeg er i haven,” siger hun så. ”Man glemmer alt omkring sig, og alligevel falder det hele på plads indeni. Af spiseligt har jeg flest krydderurter, de tilføjer maden en dybde, som vi virkelig nyder.” Hun har fået ”proppen” af nu og fortsætter: ”Vi har netop solgt vores store herskabslejlighed på Nørrebro i København og flytter til et enderækkehus i provinsen. I haven er der et figentræ og blåbær, men jeg har planer om mange flere spiselige krydderurter og også en masse løgvækster.” Jeg spørger, om det så betyder, at de afhænder deres sommerhus i Nordsjælland, og hun svarer prompte: ”Aldrig i livet! Det kunne vi ikke drømme om!”
Karen Syberg bor med sin mand i Stege på en gammel gård med tilhørende 4000 m2 have, som hun og gemalen i nu snart 30 år har sat skik på, nydt, rapporteret fra og skrevet om. At spørge Karen om, hvad hun spiser fra sin have, virker nærmest omsonst, for afhængtigt af sæsonen og vejrliget plus et par tusinde andre faktorer, så er Karen stort set selvforsynende. Fra det runde drivhus, som hendes mand selv har bygget over ensilagebeholderen, henter hun alverdens krydderurter, tomater og agurker. Drivhuset er forsænket næsten en meter, så der er frostfrit om vinteren. Det lyder som en drøm for et havemenneske. I haven er der gamle buske og frugtræer: Blommer, kirsebær, ribs, stikkelsbær, solbær, pærer og ikke mindst æbler. ”Men jordbær, dem gider jeg altså ikke mere,” siger hun mildt men bestemt. ”Man har ligesom fået en alder, hvor ens prioriteter bliver tydeligere. Og jordbær formerer sig jo hele tiden. De skal passes og plejes, fornys hvert tredje år og alt det der. Nej, dem køber vi hellere.” Kartofler, kål, ærter, salat og et hav af andre grøntsager er et fast indslag i haven, og Karen anvender sædskifte og har bier. ”De er så nemme”, siger hun. Jeg ser Peter Plys for mig med en kæmpemæssig bisværm omkring sig og hovedet nede i honningkrukken. Sværmer de da ikke? ”Johh, det kan de godt finde på”, siger Karen og det er tydeligt, at hun tager det helt roligt. ”Men hvis man er hurtigt ude, så har man pludselig to familier i hvert sit stade, så honning og bestøvning mangler vi heller ikke.” Vi snakker kort om sneglene - de iberiske - og til det emne har hun også en lidt nonchalant tilgang: ”Man kan jo ikke blive ved med at føre en kamp derude. Så ender det jo med, at vi bliver jægere snarere end samlere,” siger Karen Syberg smilende.
Elsket skuespiller og berømt for sine mange film og satiriske indslag i revyer, serier mv. Hun ejer bl.a. en skøn skovhave ved sit sommerhus i Hornbæk.
Læs mere på www.havefolket.com
Journalist, kulturredaktør og forfatter. Skiver på Information, hvor hun er berømt for sine humoristiske og livskloge oplevelser og refleksioner om livet i sin landsbyhave på Møn.
HAVEFOLKET
7
HAVEREPORTAGE
8
HAVEFOLKET NR. 3 2015
EN ØKOLOGISK HAVE TIL INSEKTERNE Den sidste have, vi skal besøge i føljetonen af sensommerhaver, er en skøn blomstrende englignende have, der er en del af et større økologisk dyrket haveanlæg, Garden Organic - også kaldet Ryton Gardens - beliggende i England. Haven er åben for publikum alle ugens dage, og vi har besøgt haven en weekend i september, hvor sensommeren kaster sine lange skygger over haven og spreder det skønne varme lys, som vi netop elsker sensommeren for. Af Lone Biehl
Læs mere på www.havefolket.com
HAVEFOLKET
9
HAVEREPORTAGE
Ved første øjekast virker haven som noget naturskabt. En umiddelbar sammenligning med en eng er ikke ubegrundet. Hvis ikke man kiggede nøjere efter, ville dette sagtens kunne opfattes som en eng, man kunne støde på i forbindelse med en tur på landet. Dette er ikke uden grund, for det er præcis, hvad der har været hensigten med anlægget. Haven er netop en demonstration af brug af nemme planter, der kræver meget lidt vedligeholdelse, og via en blanding af store plantemasser og smukke frøstande her i september giver planterne samlet set indtryk af at være et stykke uberørt natur. Langs bedene er der anlagt stier, så gæsterne kan komme tæt på planterne og betragte, hvordan et væld af sommerfugle, svirrefluer, bier og mange andre insekter stortrives i dette habitat. Alle planter i haven er valgt efter, at de ikke kræver vedligeholdende studsning i havesæsonen (såkaldt deadheading), opbinding eller deling for at yde deres bedste. De skulle være nemme at få til at etablere sig, være visuelt attraktive og være velegnede til det lokale klima og jordforholdene. Desuden skulle de være modstandsdygtige overfor sygdomme, have en solid grokraft, så de kan overvinde lettere ukrudtsarter, og ikke mindst være nemme at vedligeholde på langt sigt. Der er en del prydgræsser i området. Samme slægt og art, nemlig Miscanthus sinensis, men forskellige kultivarer. Disse skaber et overordnet homogent og alligevel
10
HAVEFOLKET NR. 3 2015
PLANTERNE Udover prydgræsserne er her massevis af farvegivende planter, der går igen over hele engen. Her ses fx - oregano - storkenæb - gul solhat - purpur solhat og - løvehale. Og ikke mindst hjortetaktræet der med sine smukke høstfarver harmonerer fint med staudernes efterårsblomstring.
Læs mere på www.havefolket.com
HAVEFOLKET
11
HAVEREPORTAGE
De flotte gule solhatte står ranke og danner gule flader i engarealet. Samspillet med den viltre oreganos violette farve er ganske indbydende.
varieret udtryk, idet græssernes farver på strå og aks varierer, mens form og struktur er gennemgående: ’Graziella’, ’Kleine Fontane’, ’Kleine Silberspinn’, ’Nippon’ og ’Undine’. Desuden er prydgræsset Stipa calamagrostis tilføjet. Dette får de smukkeste hvide aks i efteråret. Den gule solhat - som man fx kan se vokse vildt på enge og i rabatter langs vejene i det nordøstlige USA - er med til at holde fast i
12
HAVEFOLKET NR. 3 2015
det naturlige udtryk. Her, hvor de optræder i så store mængder, er farven helt fantastisk, og samspillet med den violette i de småblomstrende oregano er da slet ikke til at stå for. Hvor er det fint, at simple planter i store mængder kan give så flot et samlet hele. Mellem de blomstrende stauder ses en stor mængde planter af storkenæb, og man kan let tænke sig til, at engen her også er attraktiv i forsommeren med et flot farvespil fra
de mange storkenæb. Nu er de afblomstret og ligger blot som en grøn dyne nederst i plantemasserne.
HER ER VI
Ryton Gardens Wolston Lane, Coventry Warwickshire CV8 3LG Storbritannien
HAVEFOLKETS NYHEDSBREVE Gør knap 2.200 havemennesker selskab, og vær med i Havefolkets kundeklub, der har det ene formål at bringe endnu mere haveglæde og inspiration ud til havefolket - ja til alle, der gerne vil være med! Det er gratis at deltage, og så modtager du ca. en gang om måneden et nyhedsbrev om alt det grønne, der omgiver os. Det giver også adgang til konkurrencer og lodtrækninger på havefolket. com, hvor der ind imellem er lækre havegaver på højkant. Læs mere på www.havefolket.com
Tilmeld dig på havefolket.com
HAVEFOLKET
13
SHOPPING
DYRE VEL FÆRD Fugle og insekter, hvad ville en have være uden? Til havens vilde dyr såvel som til de tamme findes der et hav af produkter. Vi har her samlet en lille smagsprøve, der viser, at godt design og dyrelivet i haven sagtens kan forenes.
En anden dejlig ting til havens fugle er den skønne Fold Feeder skabt af den Johannesburg-baserede designer Joe Paine. Fold Feeder er konstrueret og bøjet af et enkelt ark stål, og inspirationen er hentet fra den japanske papirkunst origami. De hængende foderskåle er udført i galvaniseret stål og fås i farven gul eller hvid.
14
HAVEFOLKET NR. 3 2015
Dish Of Desire er navnet på det supersmukke fuglefoderbræt udført i rødt cedertræ, porcelæn og aluminium. Foderbrættet fås i tre størrelser fra den lille model med et enkelt plateau til den helt store udgave, som har hele fire plateauer. Dish Of Desire er designet af den hollandske industrielle designer, Frederik Roijé. På designerens hjemmeside og webshop ses alle modeller. Hjemmesiden finder du i vores forhandlerguide bagerst i magasinet.
Fatboy, som jo startede med at lave sækkestole til mennesker, har taget skridtet videre, så også de firbenede kan være med. Doogie-lounge er navnet på den fine bløde sag, og den fås i et væld af skønne farver. Hvis der skal stå Fido, Elvis eller, hvad din hund (eller kat) nu hedder, på puden, er det også muligt.
Den hollandske designer, Frederik Roijé, skal lige på banen igen, for foruden sine smukke designs til havens fugle står han også bag dette pragteksemplar af et hønsehus, hvor der virkeligt er kræset for de arkitektoniske linjer. Hønsehuset, Breed Retreat, er bygget i træ og behandlet med flere lag sort træbeskyttelse, hvilket får det til at det falde i med omgivelserne, ligesom det også tilfører haven kant med sit flotte og formstærke design.
Et hundehus har vi også fundet, tilmed et smukt eksemplar af slagsen. Takket være det minimalistiske design og det lækre møde mellem materialer i cortenstål og træ har det traditionelle hundehus nået nye højder. Cottage No. 1, som hundehuset hedder, er tegnet af designer og kunstner Filippo Pisan for det italienske designfirma De Castelli.
Til sidst og ikke mindst skal vi en tur omkring bierne. Bistadet, Rooftop Beehive, er udviklet af en erfaren biavler og designet inspireret af de gamle vandtårne, man blandt andet ser på Manhattan. Bistadet er beklædt med cedertræ, der er sat sammen som et bikubemønster, der foruden at signalere funktionen virker isolerende omkring bikuben. Rooftop Beehive er designet af den canadiske designduo, NDC.
Læs mere på www.havefolket.com
HAVEFOLKET
15
GASTRO Vi giver dig et smugkik i Camilla Plums nye kommende serie om konservering og opbevaring af alle de dejlige afgrøder, som vi kan høste her i sensommeren og i løbet af efteråret. Som hun selv skriver: Det er ikke sikkert, du har haven eller drivhuset fuldt. Men så kan du besøge nogle af de mange selvpluk eller høstmarkeder og forsyne dig - selv. Det er lige præcis, hvad man får en brændende lyst til, når man åbner denne første af Camillas skønne serie. Her får du to opskrifter, som du kan brænde varm på.
CAMILLA PLUM
SYLT MED PLUM
Hvad stiller man op med dette helt særlige og dejlige overskudsfænomen: Et bugnende drivhus i sensommeren og efteråret med langt flere chilier og tomater, end man har drømt om? Eller måske bare de glødende bjerge af flammefarvede rigtigt modne tomater, peberfrugter og chilier, som grønthandleren falbyder i de samme måneder? Svaret er, at de kan konserveres til senere brug. Camilla Plum giver i bogen ”Sylt! Tomat Chili” sine bedste bud på syltning, tørring, saltning, fermentering og andre metoder, hvor tomater og chilier bliver til de skønneste marmelader, kryddersalte, chutneyer, pickles, saft, sauce og ketchup. Med bogen får du desuden en håndfuld opskrifter på, hvordan du kan bruge dine hjemmelavede syltesager i køkkenet.
Sylt! Tomat · Chili
16
HAVEFOLKET NR. 3 2015
CAMILLA PLUM
Sylt! Tomat Chili
”Sylt! Tomat Chili” er den første i en serie håndbøger, hvor Camilla Plum giver anvisninger på, hvordan man kan konservere forskellige råvarer fra drivhuset, haven, grønthandleren, slagteren og den vilde natur. People’s Press
HAVEFOLKET
16
HENKOGTE TOMATER 2 kg tomater 1 spsk groft salt 1 dl olivenolie Evt. frisk basilikum, hvidløgsfed og en rød chili 4 store sylteglas Her får du Camillas yndlingsopskrift på henkogte tomater. Vi har forkortet beskrivelsen af henkogning en lille smule. Vil du have den grundige forklaring på, hvordan henkogning foregår, så må du erhverve dig denne formidable syltebog. HENKOGNINGEN FOREGÅR SÅLEDES: Man renser sine glas, låg og gummiringe grundigt med kogende vand, gerne efterfulgt af en skylning i en passende spiritus. Så fylder man frugt og andre ingredienser i. Fyld glassene op, men lad 2-3 cm luft være foroven. Luk lågene. Herefter sætter man glassene i ovnen, så de står jævnt fordelt. Glassene eller flaskerne må ikke røre hinanden. Sæt temperaturen på 110 grader, og varm op. Når det bobler sagte i bunden af glassene, starter den egentlige henkogning. Henkog, til indholdet er tydeligt tilberedt. Hvor lang tid afhænger af ovn, glasstørrelse med videre, men de skal koge godt og grundigt i mindst 30 minutter. Så slukker man ovnen og lader glassene køle langsomt ned. Hvis man bruger almindelige glas uden gummiringe, skal de ud af ovnen, så snart de er færdigkogt. Så skruer man lågene meget stramt på med tykke grydelapper, for de er varme, og det kan sprutte voldsomt. Sæt dem tilbage i ovnen for at køle ned. HENKOGTE TOMATER Skær tomaterne i kvarter, og prop dem meget tæt i sylteglas. Fordel krydderier og olie i glassene, og luk lågene næsten helt til. Lad dem henkoge, som ovenfor beskrevet.
Læs mere på www.havefolket.com
HAVEFOLKET
17
GASTRO
HARISSA
Harissa er den knaldrøde, skønne, stærke sauce, som man bruger til shawarma og al mulig mad fra hele Nordafrika. Traditionelt laver man harissa af tørrede og opblødte røde mellemstærke chilier, men man kan bruge friske chilier, hvis man bager dem først. Denne variant er krydret med rigtig mange rosenblade af friske hybenroser, men gamle sorter haveroser, som dufter, fx centifolia og damascenerroser, kan bestemt også bruges. Rosenbladene giver en vidunderligt parfumeret floral smag, som er fin til marokkansk mad, grillet kød, især lam, bagte grønsager, i sandwich med bagte grønsager, i salater med bønner og bulgur og som dip til friske grønsager.
ROSENHARISSA ½ kg friske tykkødede og ikke alt for stærke røde chilier 3 store røde peberfrugter 1 helt hvidløg i fed 10 semitørrede tomater 2 store håndfulde friske rosenblade Tynd gul skal af 2 usprøjtede citroner 1 spsk hel korianderfrø 1 tsk hel kommen 2 spsk spidskommen 1 spsk fenikkelfrø 1 spsk groft salt 1 dl rørsukker 2 dl olivenolie Æbleeddike Lidt citronsaft Lidt rosenvand Glas til opbevaring Kom de hele peberfrugter, chilier og hvidløg i en bradepande. Vend i olivenolie, til det dækker frugterne med et tyndt lag af olie. Bag ved 200 grader, til hvidløgene er møre og let brune uden at være brankede. Peberfrugterne og chilierne skal være møre og sortplettede. Tag tingene ud, efterhånden som de bliver færdige. Mens det bager, rister man krydderierne på en tør pande, de skal bare dufte og springe en smule på panden, så er de klar. De må endelig ikke blive for mørke. Knus dem groft i en morter eller kaffekværn. Kom pebre og chilier i en plastikpose, og køl af. Når frugterne er kølet af, piller man skindet af, hiver stilkene ud og presser kernerne ud. Gem saften. Kom bagte frugter, hvidløg, krydderier, chilier, pebersaft, rosenblade, tomater, og citronskal i foodprocessoren, og kør, til det er groft moset. Der skal stadig være hele stykker rosenblade og chili i. Kom det i en skål, og rør rosenvand, salt, sukker, olivenolie og lidt citronsaft og eddike i. Smag til. Lad det trække i et par timer, og smag så til igen. Og når det er stærkt, sødmefyldt, rosenduftende, olieret, let syrligt og salt nok, er det helt fantastisk. Kom på glas, dæk overfladen med olivenolie, og opbevar køligt.
18
HAVEFOLKET NR. 3 2015
FLERE BØGER TIL HAVEFOLKET
BIER I BAGHAVEN KARINA GUTFELT & TORBEN OVERGAARD
Det kræver en god portion viden at holde bier i baghaven. Denne bog ”Bier i baghaven - Selvforsyning til husbehov” har netop til hensigt at klæde nye biavlere på til udfordringen. Her kan du læse om anskaffelsen, om det daglige arbejde med bierne, om mulige sygdomme og ikke mindst om regler for det at holde bier. Bogens to forfattere er begge erfarne og professionelle honningavlere. Koustrup & Co
Som altid har vi udvalgt en lille stribe bøger, som vi gerne vil hejse et flag for. Det er alle bøger, der er udkommet i 2015, og som er aktuelle for haveejere. Både for ham eller hende, der netop har givet sig i kast med sin allerførste have eller er på vej til det, og for haveejeren, der er faldet for den nye hobby med biavl. I denne tid er der også fortsat masser af afgrøder for køkkenhavefolket at hente i haven, så et par bøger til køkkenet vil vi også friste med. Har du ikke køkkenhave, så er landets grønttorve eller gårdbutikker et godt bud, når der skal handles økologisk grønt til husholdningen. Nyd at kunne vælge mellem et stort udvalg af fristende sager til årstidens grønne retter via denne ultimative mulighed for at shoppe lokalt grønt fra nogle af Danmarks bedste grøntsagsavlere.
BIEN NOAH WILSON-RICH
Køb en bog om biens naturhistorie. Læs fx om, hvordan den københavnske bybi-forening siden 2010 har flyttet 15 millioner bier op på Københavns tage. Det er nemlig ikke kun private, der holder bier. Nu kan man også se bistader på toppen af taget i flere større danske virksomheder. Blandt dem Bella Center, 3F, Lundbeck og DR. Dette er en grundbog om biavl - også for biavleren gennem mange år. Turbine
MEYERS SALATER CLAUS MEYER
Få en handy bog med de bedste opskrifter fra bogen “Meyers Salatværksted”, og glæd dig til velsmagende salater blandet af årstidernes friske grøntsager. I samlingen finder du opdaterede udgaver af klassiske salater og masser af forslag til måder at bruge afgrøderne fra din nordiske køkkenhave. Lindhardt & Ringhof
Brug QR koden for at finde frem til en gårdbutik eller et stalddørssalg nær dig.
GRØNNE FINGRE AF KATJA MAREN THIEL
MY NEW ROOTS SARAH BRITTON ”Grønne Fingre” er en herlig bog til dig, der er ny udi havepasningen. I bogen beskrives de primære arbejdsopgaver i haven, og der er overalt suppleret med gode råd. Trin for trin beskrives opgaverne, og med glæde og nysgerrighed i fokus gives der mod til at kaste sig ud i havearbejdet. En skøn bog, der giver lyst til haven. Turbine
DYR I HAVEN BÄRBEL OFTRING
Få tips og gode råd til, hvordan du får fuglefløjt og masser af sommerfugle i haven. Haven skal nemlig være indbydende - også for dyr og insekter. I bogen ”Dyr i haven - Indret, plant, iagttag” får du inspiration til indretning af haven samt valg af planter, så dyrene tiltrækkes af de attraktive omgivelser. Turbine
Læs mere på www.havefolket.com
MARNAS HAVE SVEN-INGVAR ANDERSSON
En af verdens førende sundhedsbloggere - Sarah Britton - bor i Danmark og har nu udgivet en bog om supersund og topmoderne mad. Bogen indeholder 100 vegetariske retter, hvoraf de fleste er veganske, mange er glutenfri, og nogle er ren rawfood. Find inspiration til både hverdagsmad og gæstemad, til snacks, desserter og små godbidder i denne bog, hvor Sarah Britton gavmildt deler ud af sin viden. Politikens Forlag
Kom med bag hækken til Marnas Have - landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons private legeplads og eksperimentarium. Gennem mange år har Sven-Ingvar Andersson fotograferet sin have og ikke mindst sine skønne blomsterbuketter. Marnas Have ligger i Sydsverige med et areal på 5.000 m2, hvor der er fremelsket en række universer, der præsenterer havekunst som den fineste poesi. Aristo
B REPORTAGE
BLOM STER LIV
”At sige det med blomster” taler for sig selv. Det er her, hvor blomsterne taler - her er ingen ord. Når vi alligevel skal være med i nogle timer i en lille travl butik, er det, fordi vi her på HAVEFOLKET synes, at det er vigtigt at vælge kvalitet, når vi handler. Blomsterbutikker - altså ikke blot et supermarked med bundtvarer og lavpris - er netop på lige fod med planteskolerne en trængt branche. Men er blomsterbutikker egentlig noget for havefolk? Det synes vi. For selvom vi finder på at plukke fra haven - eller netop fordi vi plukker fra vores haver - er der dels inspiration og viden at hente, dels har de jo nogle forfærdeligt lækre ting i deres butikker, som lige pifter det hele op, når vi står med det derhjemme. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så overvej at give dig selv den erfaring en dag. Det kan være store fede grønne frøstande af valmuer eller noget andet fristende, der lige kommer til at sætte prikken over i´et.
Af Marianne Selvig Olsen
Vi er i en lille bitte blomsterbutik nordvest for Hillerød. Ja, nærmest nord for alt muligt på Sjælland, i Helsinge, lige op ad Danmarks største sø, Arresø. Det er et rent tilfælde, at vi er havnet lige her. Det er jo ikke fordi, vi mangler gode blomsterbutikker i storbyerne, men Pia, som vi kender fra en af havegrupperne på Facebook, arbejder her. Pia har et naturtalent for at anvende naturens og havens vækster i sit fag, som hun i øvrigt har været i gennem nu snart 40 år. At have arbejdet professionelt med blomster hver eneste dag i 40 år siger noget om kærligheden til faget, og det er sådan noget, vi elsker at fortælle om. Det siger også noget om, at vi stadig køber blomster, buketter og dekorationer, også selvom vi har en have, og det
20
HAVEFOLKET NR. 3 2015
er dét, denne her artikel handler om.
At butikken så viser sig at være ejet af Trine, der er vidt berømt inden for faget, og som rejser rundt i verden og vinder alle mulige præmier for sin dekoration, det var et tilfælde. Berømthed borger heldigvis stadigvæk for kvalitet, det gør det i hvert fald i dette tilfælde. Trine er kendt som ”hende med håret”, hvilket referer til hendes meget store, meget røde og meget krøllede hårpragt. Hvad hun er kendt for, er hendes talent for at skabe dekorationer ud fra en nærmest uformulerbar intuitiv og alligevel streng faglighed kombineret med en fin æstetisk forståelse for, hvad der er særligt, unikt og smukt. Således har hun også udvalgt sine
medarbejdere og sin freelancer ud fra kompetencer, som matcher og komplementerer hendes egne. Trine har desuden medvirket i efterårets udsendelse ”Blomster til Stjernerne” på TV3PULS, og der er i parentes bemærket næsten ikke den konkurrence i Norden, hun ikke har deltaget i og vundet metal med hjem fra. Men tilbage til butikken: Årstidens Blomster er en lille undseelig butik med en kæmpestor rækkevidde og et usædvanligt spændende udsyn. Der er skarp konkurrence, for tre huse længere henne ad gaden ved det lille landsbykær ligger endnu en blomsterbutik, der endog er større. Men det er faste kunder, der kommer hos Trine, og det er kunder, der ved, at de bliver
Enkelt og effektfuldt: Lavendel, slangehvidløg og morgenstjerne.
Læs mere på www.havefolket.com
HAVEFOLKET
21
REPORTAGE
HER ER VI
Årstidens Blomster v. Trine Nordby, Helsinge Trine deltog i VM 2015 og vandt sølv, deltager i ny udsendelse om blomsterbinding på TV3 for at få flere lærlinge til faget. Deltager jævnligt på messer og i konkurrencer. Har fire ansatte, heriblandt Pia Espesen. Herudover bruger Trine Jeanett Christensen fra Estilo blomsterdesign som freelancer.
22
HAVEFOLKET NR. 3 2015
forstået og bliver hørt, når de forsøger at formulere, hvad de ser for deres indre blik. Også kunder, der selv går til blomsterbinding, eller som lige skal bruge noget lækkert til buketten fra haven, dukker op. Bedst som Pia er ved at gøre de indledende knæbøjninger inden reportagen her, kommer en kunde, der skal til bryllup. Hun har tænkt sig at lave en æresport. Hun er ikke helt klar over, nøjagtigt hvor festen skal holdes, ”og har I i øvrigt brudeslør?” Herefter udspiller der sig en lang snak om, hvordan hun med materialer og blomster fra sin egen have kan montere det på et stativ, der holdes sammen af vinkelbeslag. Om hvilke planter fra haven, der vil holde længst, og om, hvornår hun skal bruge det her brudeslør, for de kan have det hjemme fra torvet efter klokken 10 i morgen. Sådan en kunde er meget betegnende for denne butik. Her er service og indblik i det, kunden har brug for, et af nøgleordene. ”Og brudesløret - det koster 20 kr. pr. stilk, og det er store stilke, så du behøver ikke så mange, du kan klippe dem op og stikke i, og det holder længe,” får kunden at vide. Selv travlhed forhindrer ikke de ansatte i at bruge den tid, det tager at vejlede og give god service. Her er det en selvfølgelighed at spørge til kundens forventninger og til deres indre billede af den stemning, som dekorationen skal kunne skabe.
Læs mere på www.havefolket.com
Inden vi går i gang, har Pia nået at binde en lille ”rådhusbrud”, som hun kalder det. Det er en brudebuket til et ungt tysk par, der gerne vil giftes i Danmark. Den skal være pink, lille og tæt. Pia binder, vurderer, løsner, retter, løsner igen og er så tilfreds. Jeg tør ikke regne hendes timepris ud, men som Pia siger: ”De skal jo ikke bøde for, at jeg ikke er tilfreds med mit resultat.” Faglig stolthed betaler sig ganske givet i den sidste ende! Hun pakker buketten i bunden, så den holder og er rar at holde om længe, og så lægger hun den i en sort æske med silkepapir omkring. Intet cellofan, for hun ved, at de kommer og henter den en lille halv time, inden de skal stå på rådhuset et par meter derfra. Det er livets store begivenheder, der følges her. For et par måneder siden var det studenterne, der var travlt med i butikken. ”Selv om en masse blev bestilt på forhånd, er der altid sidste-øjebliks-kunder,” fortæller Pia. Selv med bårebuketter. Men som Pia siger: ”Det tager jo lige så lang tid at lave en bårebuket, som det gør at lave en almindelig buket. Det er formen, der er forskellen, og materialevalget - og så formålet. Med kranse og større dekorationer er det selvfølgelig lidt anderledes. De tager tid og skal bestilles.” Det bliver pludselig tydeligt, at butikken her følger med i livets store og skelsættende begivenheder. At alle blomsterbutikker gør det.
De har kunder, der er midt i helt specielle følelsesmæssige tilstande, når de handler. Sådan noget skal man kunne rumme som blomsterdekoratør, mens man arbejder med sine hænder. Det er også her, at blomster kan noget helt særligt. En telefonopringning giver en bestilling på en brudebuket mere. Denne gang skal den sendes til et hospice, ”for min veninde skal giftes i morgen, inden det er for sent.” Vi står med store øjne og gåsehud over det hele. Øjeblikket efter lyder det fra Jeanett, som er freelancer: ”Vi skal lave to mor-barn mere. Én til en dreng og én til en mor med en pige og en dreng.” Vi ser på hinanden. Det må være tvillinger. Ja, sådanne ting kan jo ikke altid bestilles på forhånd. Ind imellem al travlheden bliver der tid til at lave dekorationer med blomster fra haven. Både Pia og jeg har været tidligt ude i haven iført gummistøvler for at klippe, og i spandene står en hel masse. Vi havde jo tænkt, at mit skulle være fra skærehaven, som efter planen skulle bugne nu, men der var ikke ret meget klar endnu. Sommervejret har i den grad ikke været med os. Så det er mest grønt, vi har med. Vi har ikke på forhånd aftalt, hvad vi hver især tog med, men det viser sig, at vi både supplerer hinanden og har flere fællesnævnere, bl.a. de sjove allium.
HAVEFOLKET
23
REPORTAGE
24
HAVEFOLKET NR. 3 2015
CONTAINERBY NØRREBRO Af Karina Emilie Revsbæk Lauesen Jacob og Camilla er forsinkede, de er ude at hente øl. Jeg sætter mig på en palle, mens jeg venter. Øllene skal de bruge i morgen, for så er der fest i Containerby. Jeg kunne ikke selv komme til festen, så i stedet har jeg sat Jacob og Camilla stævne dagen forinden til en lille snak og rundvisning lige her ved foden af Nørrebro Station. Når jeg siger ved foden af Nørrebro station, kan det ikke blive mere beskrivende, for lige oven over os, oppe på højbanen, ruller linje F forbi. Mindst lige så beskrivende er navnet Containerby, for dem er der nemlig masser af - altså containere. I én har en cykelsmed sit værksted, og i en anden er det en tømrer. I en tredje holder en arkitektstuderende til, for ikke at glemme den, som bruges som en mobil musikscene. I morgen bliver musikscenen stående, for her skal være fest, så i dag har Jacob, Camilla og alle de andre travlt med at forberede og gøre klar. De har dog ikke mere travlt, end der kan blive plads til en hyggesnak og en tur omkring på pladsen. Når vi er nået forbi værkstedsområdet,
Læs mere på www.havefolket.com
træder vi ind i nyttehaven, og det første vi får øje på, er en hønsegård, som ikke ligner nogen anden. ”Institut for eggs” står der på et skilt i toppen af det tilhørende hønsehus, som er sat sammen af brædder på kryds og på tværs i befriende skæve vinkler. I køkkenhaven står et andet skilt, der forklarer, at her vokser jordskokker, og det gør der - sammen med en masse andet. Camilla hiver en gulerod op af jorden, en lille bitte én, men den er der, og den smager godt, bliver vi enige om, efter vi begge har taget en bid. Camilla begynder at luge lidt i køkkenhaven, mens Jacob viser mig fælleskøkkenet, der opvarmes af en masseovn. Derefter ser vi havens drivhus, hvor der vokser tomater, krydderurter og alt muligt andet godt. Imens vi trisser rundt, fortæller Jacob lidt om, hvordan stedet blev til, og om Bureau Detours, som har en stor del af æren for, at Containerby kunne blive en realitet. Bureau Detours er et netværk af kreative ildsjæle, som holder til både i København og i Århus og har flere lignenede projekter på cv’et. Det kan man læse meget mere om på bureauets hjemmeside, som du finder på næste side.
HAVEFOLKET
25
REPORTAGE
26
HAVEFOLKET NR. 3 2015
”Er her bistader”, spørger jeg Jacob, da jeg inde i huset opdager et glas fyldt med noget, der ligner honning. Det mener Jacob nu ikke, men måske er der i en af de andre byhaver i området. I hvert fald viser det sig, at det er honning, som flyder rundt nede i glasset, og alt imens jeg kigger ned på honningen, opdager Jacob en bitavle. Gad vide, hvem der har lagt den dér?
HER ER VI Containerby Ørnevej 3 2400 København NV www.detours.biz
Læs mere på www.havefolket.com
HAVEFOLKET
27
TE MA
DU HAR NETOP BLADRET I ET PREVIEW FRA HAVEFOLKET. MAGASINET UDKOMMER ULTIMO MARTS 2015. HVIS DU GERNE VIL HAVE DIT EGET TRYKTE MAGASIN I POSTKASSEN, KAN DU BESTILLE DET ONLINE MED DET SAMME. DEADLINE: DEN 17. MARTS 2015. Følg også Havefolket på nettet og få en daglige dosis havestof helt gratis.
28
HAVEFOLKET NR. 3 2014
Bestil på www.havefolket.com/shop