HAVEFOLKET NR. 3 2015

H AV E F D I T H AV E M A G A S I N

NR. 3 NR.2 2015 2015 // EFTERÅR / JUNI

NYD 100 SIDER FYLDT MED VELDESIGNET I N P I R AT I O N T I L EFTERÅRET I H AV E N

BIND BUKETTER

LKET

HAVELIV HØST & HONNING

KLÆDT PÅ TIL HAVEARBEJDE FARVERIGE SENSOMMERHAVER SYLT MED CAMILLA PLUM HAVEHISTORIE COTTAGEHAVEN

SKAL VI DESIGNE DIN HAVE 2

HAVEFOLKET NR. 3 2015

HAVERUM UDERUM OG HAVEDESIGN www.haverum.com

ALDERSHVILE PLANTESKOLE - FOKUS PÅ PLANTER, FRØ OG BLOMSTERLØG

Aldershvile Planteskole, der ligger ned til Bagsværd Sø (Ring 4) har fokus på levende planter Planteskolen beskæftiger fagligt uddannet personale og har pt. 13 gartnere og 1 gartnerelev ansat.

Vi samarbejder med eksperter indenfor: • Rhododendron (Niels Skjøldberg) • Frugt (tidl. pometmester Claus Larsen) • Kamelia og havestueplanter (Hans Trautner og Allan Høxbroe) • Blomsterløg (Hortonom Finn Sørensen) • Dahlia (Dansk Dahlia Selskab) • Pæoner (Dansk Pæon Selskab) • Roser (Det Danske Rosenselskab)

ARRANGEMENTER SENSOMMER 2015: 17.-18. oktober: Pæonmarked ved Dansk Pæon Selskab (med foredrag begge dage) Rhododendronspecialisten Niels Skjøldberg træffes følgende dage kl. 10-15: 19.,20.,26. og 27. september og 3., 4., 10., 11. og 17.oktober

Vores plantesortiment er omfattende - f.eks. kan du lige nu vælge mellem følgende: • Vi har urter og blomsterfrø året rundt - vælg mellem mere end 400 forskellige • Kæmpeudvalg i forårsblomsterløg (tulipaner, påskeliljer, krokus m.m.) i løs vægt - ekstra store løg • Flere end 400 forskellige slags, også mange botaniske sorter og sjældenheder • De bedste blandinger af frø til græsplænen, også miljøvenlig blanding med mikrokløver (selvgødende) • 5-600 forskellige sorter af roser • 4-500 forskellige sorter af rhododendron • 60 forskellige sorter af japansk ahorn • 80-100 forskellige sorter af kamelia, samt et stort udvalg af havestueplanter • 80-100 forskellige sorter af pæoner • Kæmpe udvalg i prydtræer og buske - mange sjældenheder • Kæmpe udvalg i stauder, klematis m.m.

• Vand i haven • 600 m2 stueplanter • Vi har kæmpeudvalg i hækplanter fra ca. 1. oktober.

Vi bruger nyttedyr i vores væksthus og på friland til bekæmpelse af skadedyr

VELKOMMEN

TE MA 4

HAVEFOLKET NR. 3 2015

HAVELIV HØST & HONNING Efteråret er en helt særlig tid i haven. Her høster man for alvor frugterne af haveårets arbejde – bogstaveligt talt for alle os med frugttræer og køkkenhaver, og det er også tiden, hvor man i mange haver stille går i gang med at forberede det kommende haveår. Der deles stauder og lægges løg, smides ud og ryddes op, inden vinteren for alvor banker på. Heldigvis byder sensommer og efterår på massevis af gode timer i haven. Haveåret er slet, slet ikke slut endnu.

Selv bruger jeg ofte efteråret til at efterrationalisere. Hvad gik godt, og hvad vil jeg have anderledes til næste år. Det kan være, der er stauder, som jeg gerne vil give mere plads og derfor skal have delt, og andre må vige pladsen til fordel for disse. Min oplevelse er, at det er meget nemmere at være hård her i efteråret, når man endnu kan huske sommerens bede, mens jeg i foråret er 100% blød om hjertet, når det grønne endelig pibler op. Så kan jeg slet ikke nænne at skille mig af med noget som helst. Så for mig er efteråret oprydningstid og staudedrømmetid for det kommende år.

En af de udfordringer, som vi i dette nummer af HAVEFOLKET har besluttet os for at give en hånd med til, er planlægningen af sensommerhavens blomstringer, for det gøres faktisk bedst her i efteråret. Lige nu kan du i haver og parker se de fantastiske efterårsblomstringer og finde dine helt egne favoritter, hvis du gerne vil have flere sensommerblomster ind i din egen have. Vi har samlet tre havereportager til dig her i magasinet, der byder på skønne efterårshaver med særlig vægt på stauder og græsser – lige til at blive forelsket i. Vil du have noget, der ligner, næste år, så kan vi kun anbefale, at du bruger lidt tid her i efteråret på at rydde ud og plante nyt. Så kan du bruge vinteren på at glæde dig til det kommende haveår med nye farver og former i haven.

En anden ting, der er fantastisk ved efteråret, er høsten! I disse måneder høstes der æbler i private haver, og i nogle byer går man tilmed sammen om leje af mosteriudstyr, så man kan bruge sin overflod af æbler til most, der kan nydes hele vinteren. Det er da en fantastisk trend! Jeg har også set, at man nogle steder kan leje sig ind for en time medbringende alle æblerne og så få fabrikeret sin egen most på den måde. Her i mit lokalområde har Økologiens Have netop dette tilbud. Se på nettet, om ikke også der er en mulighed i nærheden af dig.

Her i magasinet stiller vi skarpt på æblerne, så hvis du ikke allerede har æbletræer i haven, så kan du måske inspireres til at plante et træ eller to og næste år nyde dine første hjemmedyrkede æbler. Tro mig, det er noget ganske særligt!

En anden passion, som vi ser på i dette magasin, er en spirende interesse for biavl. Flere og flere kaster sig ud i bistader og hjemmeslyngning af honning. Vi har besøgt et par, der udover at have en skøn, skøn have også har gode erfaringer med biavl, og vi fortæller i billeder og ord om deres havehobby.

Vi kommer også rundt i mange andre afkroge af efteråret. Fx skal vi på gastrotur med Karina til Palermo, konservere grønt med Camilla Plum, og vi skal have en status fra skærehaveeksperimentet hos Lene og Marianne.

For at få inspiration til dekorationer og buketter har vi været på besøg i et lækkert blomsterværksted i Helsinge.

Du får også trin for trin instruktioner i at binde en buket. Jeg ved, at jeg skal i gang med at øve mig, så jeg kan få glæde af havens sensommerblomstringer kombineret med godter fra min lokale blomsterpusher – måske skal du også?

Vi har glædet os til igen at kunne sige velkommen indenfor. Denne gang til et magasin om årets sene havenydelser.

Lone

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

5

INDHOLD

44

38

24

32 6

HAVEFOLKET NR. 3 2015

48

INDHOLD EFTERÅR 10

I MIN HAVE HAVESNAK Læs med, når Bodil Jørgensen og Karen Syberg fortæller om hvilke lækkerier, de nyder fra den private have i efteråret.

12 REDAKTIONENS FAVORITTER ÅRSTIDEN Se de planter, som Havefolkets redaktion sætter mest pris på her sidst på sæsonen.

56

22 HAVETØJ DER HOLDER SHOPPING Er du på udkig efter godt og praktisk arbejdstøj til haven, så har vi forslag parat til hele familien.

24 MILLENNIUM GARDEN REPORTAGE Piet Oudolf er mester i komponering af smukke staudehaver, der brillerer i sensommer og efterår. Tag med til et mesterværk i England.

32 THE HIGLINE REPORTAGE Tag med til New Yorks Manhattan, og gå en tur på The Highline, hvor Piet Oudolf har vævet et tæppe af stauder på tværs af det gamle jernbanespor.

38 EN ØKOLOGISK INSEKTHAVE REPORTAGE Få inspiration til anlæg af en eng i haven - et anlæg, som insekterne vil elske dig for.

12

44 FRØHØST SÅDAN GØR DU Kan man selv høste frø fra haven? Ja, sagtens! Vi giver dig tips til, hvordan du høster og opbevarer, så du opnår det bedste udgangspunkt for de kommende såninger.

48 DYREVELFÆRD SHOPPING Godt design til dyrene i haven - både de vilde og de tamme.

Vi ser på shopping til bier, fugle, hunde m.fl.

42 PÅ BESØG HOS EN BIAVLER REPORTAGE Biavl er populært. Men hvorfor mon? Vi besøger en kvinde, der har viet sin hverdag til haven og bierne.

56 ÆBLET PLANTEPORTRÆT En af efterårets lykkesstunder er, når æbletræerne bugner af æbler, og der kan plukkes og spises direkte fra træet. Vi tegner et portræt.

62 SYLT MED CAMILLA PLUM OPSKRIFTER Tag med ind i Camilla Plums gastrounivers via den nye kogebog om konservering: ”Sylt! Tomat Chili”.

Læs mere på www.havefolket.com

62 HAVEFOLKET

7

INDHOLD 65

BØGER TIL HAVEFOLK BOGREOLEN Vi giver som altid aktuelle bud på god læsning til havefolket: Både havebøger og kogebøger til det grønne køkken.

66

GASTROTUR - PALERMO GASTRO Vi er igen taget til Italien - denne gang for at gå på madmarked på Sicilien. Se de stemningsmættede billeder fra en helt unik gastrotur.

70 BLOMSTERLIV REPORTAGE Marianne er på besøg bag kulisserne i en af Danmarks blomsterforretninger. Her opleves livet gennem binderier til hverdagens store og små mærkedage.

80

76 PROJEKT SKÆREHAVE TEMAHAVE Få sidste afsnit i fortællingen om Lene og Mariannes skærehave. Drømmene fra det tidligere forår er ikke helt blevet til virkelighed, men der er masser af glæder alligevel.

78 BIND BUKETTER TRIN FOR TRIN Få trin-for-trin guide til at binde din egen spiralbuket, og hør, hvordan du får dine buketter til at holde lidt længere.

80 COTTAGEHAVEN HAVEHISTORIE Ole Fournais beretter om den populære cottage garden-stil, der har vundet mange haveelskeres hjerter.

86 EN FARVERIG FINALE PLANTER Få inspiration til spændende buske, du kan plante dette efterår, og som vil give dig massevis af efterårsglæder de næste mange år.

88 CONTAINERBY NØRREBRO REPORTAGE Tag med på besøg i en kreativ urban have - en oase midt på Nørrebro.

92 BYHAVER I DANMARK UDFLUGTER Forkæl dig selv med et besøg i et af Danmarks kreative havemiljøer midt i en pulserende by. Vi har fundet syv gode bud frem til en efterårsudflugt.

92 EFTERÅRSHAVENS LYKKEPOSE KLUMMEN Marianne er gået i stå og kommer til at reflektere over alt det, efteråret byder på.

86 8

HAVEFOLKET NR. 3 2015

HVERT NUMMER 53 BESTIL ABONNEMENT 98 NÆSTE NUMMER 99 LÆSERSERVICE

HAVEFOLKET KOLOFON REDAKTIONEN Ansvarshavende redaktør Karina Emilie Revsbæk Lauesen Skribenter & fotografer Marianne Selvig Olsen Lene Møntegaard Karina Emilie Revsbæk Lauesen Lone H. Biehl Design & layout Karina Emilie Revsbæk Lauesen Lone H. Biehl Korrektur Havefolket

65

30 74

Bidrag Ole Fournais ANNONCER Annoncesalg Hverdage kl. 9-15 +45 2040 3799 TRYK Trykkeri Rosendahls Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N KUNDESERVICE Kontakt Hverdage kl. 9-15 +45 2040 3799 Æblehaven 5, Skanderborg info@havefolket.com www.havefolket.com

88

De i magasinet nævnte kvaliteter, priser og firmanavne er kun vejledende, og redaktionen påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl. Der tages heller ikke ansvar for eventuelle fejl i anvisninger, opskrifter m.v.

Billeder og tekster i HAVEFOLKET må ikke benyttes af andre uden forudgående skriftlig tilladelse fra redaktionen. Ej heller i salgsmæssigt øjemed. Kontakt venligst altid redaktionen vedr. eventuelle forespørgsler i denne anledning.

ISSN 2246-7939, trykt publikation 2246-7947, elektronisk publikation FOTOS Foto forside og bagside Lone H. Biehl

78 Læs mere på www.havefolket.com

66 HAVEFOLKET

9

HAVESNAK

I MIN HAVE Hvordan nyder havefolk deres efterårshave og alle de ting, man kan spise derfra? Det har vi spurgt to kvinder om. Den ene kendt fra ”de skrå brædder” den anden fra tastaturet.

Af Marianne Selvig Olsen Foto: Poul Erik Munk Nielsen & Morten Søborg

10

HAVEFOLKET NR. 3 2015

BODIL JØRGENSEN

KAREN SYBERG

Elsket skuespiller og berømt for sine mange film og satiriske indslag i revyer, serier mv. Hun ejer bl.a. en skøn skovhave ved sit sommerhus i Hornbæk.

Journalist, kulturredaktør og forfatter. Skiver på Information, hvor hun er berømt for sine humoristiske og livskloge oplevelser og refleksioner om livet i sin landsbyhave på Møn.

”Jeg er jo vokset op på landet på en stor gård sammen med min søster”, fortæller Bodil fra sin plads under yndlingstræerne i sin elskede sommerhushave i Hornbæk. Den er på 3000 m2, og hun har haft den i 15 år. Bodil fortæller videre: ”Mine forældre var selvforsynende, så havelivet er faktisk en stor del af mig. Det er mit frirum, det er her, jeg lærte at gå efter ulykken, og det er her, jeg finder ro og både indre og ydre styrke. Man får jo faktisk meget motion i en have,” siger hun med sit karakteristiske grin! Vi ler lidt af, at det er godt for en hel masse at kunne bukke sig og nå sine tæer. Bodil fortsætter: ”Jeg tænker på haver som Guds have, vores allesammens - de er fulde af gaver.

Da jeg var barn, lavede vi hyldeblomstsaft, hybenmarmelade, brændevin med stjerneanis - det skulle du prøve - og så plukkede vi jordbær i ét væk. Alt det har jeg videreført nu, hvor jeg er blevet mor.

Det er så hyggeligt og meningsfuldt.” Vi udveksler lidt idéer til dejlige urter og opskrifter, og så er vi stille lidt. ”Det er, som om tiden går i stå, når jeg er i haven,” siger hun så. ”Man glemmer alt omkring sig, og alligevel falder det hele på plads indeni. Af spiseligt har jeg flest krydderurter, de tilføjer maden en dybde, som vi virkelig nyder.” Hun har fået ”proppen” af nu og fortsætter: ”Vi har netop solgt vores store herskabslejlighed på Nørrebro i København og flytter til et enderækkehus i provinsen. I haven er der et figentræ og blåbær, men jeg har planer om mange flere spiselige krydderurter og også en masse løgvækster.”

Jeg spørger, om det så betyder, at de afhænder deres sommerhus i Nordsjælland, og hun svarer prompte: ”Aldrig i livet! Det kunne vi ikke drømme om!”

Karen Syberg bor med sin mand i Stege på en gammel gård med tilhørende 4000 m2 have, som hun og gemalen i nu snart 30 år har sat skik på, nydt, rapporteret fra og skrevet om. At spørge Karen om, hvad hun spiser fra sin have, virker nærmest omsonst, for afhængtigt af sæsonen og vejrliget plus et par tusinde andre faktorer, så er Karen stort set selvforsynende. Fra det runde drivhus, som hendes mand selv har bygget over ensilagebeholderen, henter hun alverdens krydderurter, tomater og agurker. Drivhuset er forsænket næsten en meter, så der er frostfrit om vinteren. Det lyder som en drøm for et havemenneske. I haven er der gamle buske og frugtræer: Blommer, kirsebær, ribs, stikkelsbær, solbær, pærer og ikke mindst æbler. ”Men jordbær, dem gider jeg altså ikke mere,” siger hun mildt men bestemt. ”Man har ligesom fået en alder, hvor ens prioriteter bliver tydeligere.

Og jordbær formerer sig jo hele tiden. De skal passes og plejes, fornys hvert tredje år og alt det der. Nej, dem køber vi hellere.” Kartofler, kål, ærter, salat og et hav af andre grøntsager er et fast indslag i haven, og Karen anvender sædskifte og har bier. ”De er så nemme”, siger hun. Jeg ser Peter Plys for mig med en kæmpemæssig bisværm omkring sig og hovedet nede i honningkrukken. Sværmer de da ikke? ”Johh, det kan de godt finde på”, siger Karen og det er tydeligt, at hun tager det helt roligt. ”Men hvis man er hurtigt ude, så har man pludselig to familier i hvert sit stade, så honning og bestøvning mangler vi heller ikke.” Vi snakker kort om sneglene - de iberiske - og til det emne har hun også en lidt nonchalant tilgang: ”Man kan jo ikke blive ved med at føre en kamp derude. Så ender det jo med, at vi bliver jægere snarere end samlere,” siger Karen Syberg smilende.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

11

BESTIL DE NÆSTE 4 MAGASINER FRA HAVEFOLKET

MEGET MERE HAVELIV

For 4 x 99 kr. kan du allerede i dag bestille de næste fire magasiner til levering direkte i postkassen, straks de udkommer.

Prisen er inkl. forsendelse for alle danske abonnenter. Vi sender også meget gerne til udlandet mod et mindre tillæg.

Kvartalsmagasinerne - jul, forår, sommer og efterår - sendes på gaden november 2015 samt april, juni og september 2016.

Bestil på havefolket.tictail.com

12

HAVEFOLKET NR. 3 2015

SENSOMMERPLANTER

REDAKTIONENS FAVORITTER Mange yndlinge blandt havens planter topper i forår og sommer, men efteråret har bestemt også sine bud på dufte, blomstringer, glødende farver eller måske noget helt fjerde. Vi er gået i haven og ser på sæsonens favoritter blandt stauder, sommerblomster, træer og buske.

FAVO RITT ER Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

13

HAVEN DENNE ÅRSTID

Havens smukkeste sensommerbed er domineret af høstanemone, hjortetrøst og ikke mindst prydgræsset Calamagrostis acutiflora ’Karl Foerster’. De smukke gyldne aks vajer over herlighederne og bringer en salig grøftekantsstemning ind i haven.

14

HAVEFOLKET NR. 3 2015

VIOLET & GULT

Løvehale

Gul solhat

Som nyudklækket haveejer i slutningen af 90’erne var jeg altid træt af haven i sensommeren og efteråret. Bedene, der ellers havde blomstret hele sommeren, var nu blottet for blomstring, og kun de grønne plantedele stod tilbage.

Det besluttede jeg mig for at gøre noget ved. Og mon ikke det netop var på dette tidspunkt, at jeg rigtig begyndte at få interesse for det her med at sammensætte staudebede - netop da jeg fandt ud af, at det ikke kun drejede sig om at få højder mv. rigtige i forhold til hinanden, men også om at kombinere planterne, så der var blomstring fra forår til efterår. Og med farver, der passede sammen måned for måned.

Trenden med prydgræsser og prærieplanter tiltalte mig, og langsomt begyndte jeg at indføre dem i haven. I takt hermed måtte andre planter vige pladsen. Og det kan være svært at skille sig af med planter, man holder af, for at få plads til andet, og derfor er det her hos mig også en lang proces. Hvert år ryger der nogle af de meget romantiske planter til fordel for andre, der giver den grafiske struktur, som jeg er faldet for. Nogle af planterne trives fint i vores ret lerholdige jord. Andre er kræsne og finder jorden for tung. Derfor må jeg vælge, om jeg vil droppe planten igen, eller om jeg vil kæmpe lidt for dens overlevelse. Hjortetrøsten er fx en af dem, jeg kæmper for.

Den er ikke helt tilfreds med vores tunge jord, men den klarer det og står faktisk rigtig flot hver sensommer! Hos sommerblomsterne er chokoladeblomsten en klassisk favorit. Den passer smukt i farven til det lidt vilde bed, så den køber jeg til haven år efter år.

En del af haveglæden ved sensommeren og efteråret er også havens mange sommerfuglebuske og ikke mindst den røde farve fra æblerne, der hænger tungt fra grene på æbletræerne. At gå ned i egen have, plukke og spise et æble direkte fra træet er en helt særlig sensommerluksus.

Læs mere på www.havefolket.com

Hjortetrøst

Høstanemone

Ananasæble

Chokoladeblomst

Sommerfuglebusk

HAVEFOLKET

15

HAVEN DENNE ÅRSTID

Hvid mandstro

Pileurt

NYE & GAMLE FAVORITTER Da jeg i det tidlige forår lagde nye planer for min forhave, hvilket blandt andet gik ud på at male hegn og lægge tegl, stod også staudebedene for tur. Planteudvalget blev reduceret og plantemasserne udvidet.

Violet i skøn forening med efterårets gyldne toner

16

Lampepudsergræs

Bærmispel

Verbena, indianermynte og rørhvene

Havesandrør

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Normalt har jeg haft tre eller fem af samme staudetype stående i grupper, men er nu gået op til 10. På denne konto røg en masse planter ud, og nye blev indkøbt.

Jeg har fulgt dem nøje gennem sommeren, for kunne de nu præstere som forventet? Kunne de dække alle de grimme tulipan- og alliumblade i forsommeren, voksede de pænt og tæt? Og hvad med helheden, for klædte de hinanden, som jeg havde tænkt og håbet på? Der blev stillet mange krav til planterne, især måtte de ikke være for sarte. Nu er sommersæsonen overstået, og det er tid til status. Så hvordan gik det med de nye stauder, som mest er sentblomstrende? Her kommer dommen.

Den hvide mandstro er én af de nye. Bladvæksten er lidt sparsom, og den står derfor godt i staudebedets midterparti. De små blomsterknopper er superskønne og årsagen til, at jeg købte dem, så den hvide mandstro er et hit. Jeg købte også koreansk havesandrør. Den forelskede jeg mig i, da jeg så den på The Highline i New York. Nu har jeg den i haven, og forelskelsen varer ved.

En anden skøn og ny prydgræs er lampepudseren ’Pink brushes’. Helt pink vil jeg ikke sige, at ”børsterne” er, snarere purpur med et snert gammelrosa. En supersmuk plante - og jeg tænker, at den ville have været smukkere, hvis ikke katten gnaver så meget i den.

Udover de nye stauder er der også to nye bærmispel.

Jeg havde én i forvejen, så nu har jeg tre. Et smukt træ på alle årets dage. Lige nu er det de små mørkviolette bær, jeg nyder.

Èt af yndlingsområderne i haven er her ved vandbassinet og de store bede. Her er ekstra hyggeligt, når lyset i lanternen er tændt. Det vil jeg nødigt undvære.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

17

HAVEN DENNE ÅRSTID

Jeg holder uendeligt meget af kontraster og efteråret er fuld af dem. De blide alfeagtige planter og så dem med både tju og bang i.

18

HAVEFOLKET NR. 3 2015

TRANSFORMATION Blomsterkarse

Spydverbena

Sankthansurt

Hosta

Jeg har altid elsket transformationen i perioden lige efter højsommeren. Den lange overgang mellem sommer og regulært efterår. Havelivet i Norden bærer essensen af alt det, som hele livet handler om: Alle overgangene. Og de mærkes tydeligst lige nu!

Mine efterårsfavoritter er med til at skabe de stemninger, dufte og sansninger, som jeg sådan elsker ved sensommer og efterår. De giver mig alle en fornemmelse af, at det er nu tid til at tage afsked med sommeren og så ellers acceptere årets gang og byde det løvfald, der er nært forestående, velkommen. Duften af brun jord og frisk kompost. Alle flammerne i bladene, hvis klorofyl langsomt forlader dem. Det giver et helt særegent spil i den røde Acer. Blandt mine favoritter på denne årstid er de næsten modne, friske hasselnødder. Der er noget rigt, noget urtidsagtigt i det at samle forråd. Sådan at gå i stå på min vej hen over terrassen for lige at flække en hasselnød under træskohælen, bukke mig hurtigt ned og skille skallerne fra den sprøde, friske, modne nød og så knase den mellem tænderne. Det er en luksus, jeg ikke anede, jeg skulle opleve - og sætte så meget pris på.

Der er altid guld at finde i en kompostbunke.

Rød egebladssalat i stok

Luften og lyset bliver klarere og friskere i sensommeren.

Det er som om, at alt muligt, man ikke har lagt mærke til, pludselig får farve eller beslutter sig for at blomstre fuldstændigt igennem. I hvert fald i min have: Solhatte lyser op, spydverbenaer, som næsten ikke er der, men alligevel ”fylder” med deres ynde. Solsikkerne, som jeg holder af i stort set alle nuancer, og blomsterkarse og tagetes stemmer i med al deres livsglæde. Så såre enkle og alligevel dybe og spændende. Jeg har set, at Camilla Plum nu har mørkerød citrustagetes, den må jeg altså eje til næste år! Den mørke sankthansurt er også blevet en yndling, og blot den får sandet jord, trives den. Den giver så fint modspil til de øvrige planter og danner en klub med de mørkbladede træer og buske.

Lægestokrosen er sammen med salvie diametrale modsætninger til alt det, der gløder i sensommeren. Men alligevel nogle af mine absolutte yndlinge, også selvom netop de står og virker alfeagtige og næsten usynlige.

Begge er så bedårende og sarte, at jeg må have dem med blandt mine sensommeryndlinge. Uhhh, hvor har det været svært at vælge ud. Jeg elsker alt i sensommeren.

Tvinges til at sanse lige nu, for om lidt er det slut, om lidt falder det hele og gør sig klar til at gå i hi.

Læs mere på www.havefolket.com

Solhat

HAVEFOLKET

19

HAVEN DENNE ÅRSTID

Drejeblomst

Dahlia

Solhat

Kæmpeverbena

IKKE SÅ RINGE ENDDA Jeg har altid holdt mest af min have om foråret og sommeren, men i de senere år har jeg fundet ud af, at sensommeren og det tidlige efterår heller ikke er så ringe endda - altså rent blomstermæssigt.

Det er skønt at kunne strække blomstringen helt til efteråret, når det viser sit kølige og blæsende ansigt med alt det gule og brune, som er så smukt i skoven, men som jeg slet ikke kan holde ud i min egen have. Af samme grund klipper jeg altid stauder ned om efteråret. Jeg vil hellere se på bar jord end på brune frøstande. Sådan er der så meget!

Sølvlys

Høstanemone

20

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Solhat

Jeg prøver nu at være mere opmærksom på blomstringstidspunkterne, når jeg køber stauder, i stedet for at lade mig rive med af en smuk blomst - men det er svært.

I mit tidlige haveliv fokuserede jeg som mange andre haveejere mest på højsommerblomstringerne, fordi det er om sommeren, jeg opholder mig mest i haven. Når vi nærmer os efteråret, plejer jeg at blive lidt havetræt, men det skal blive løgn. I år vil jeg tvinge mig selv ud og snuse til efterårsduftene og nyde den begyndende skarpe vind.

Det er jo som bekendt ikke vejret, der er noget i vejen med, men påklædningen.

Så når de fleste blomster takker af for sæsonen, vil jeg nyde de sentblomstrende og den lille genblomstring af de stauder, jeg tidligere på sommeren fik klippet ned.

På stien bag væksthuset nydes den næsten jungleagtige stemning med parykbusken i den grønne udgave. De skønne blomster ligner næsten candyfloss.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

21

SHOPPING

HAVETØJ DER HOLDER Shorts og sandaler er pakket væk for denne sæson, og frem kommer gummistøvlerne og den lune sweater. Er efterårets havegarderobe ved at være lidt udtjent, eller har du bare lyst til at opdatere den med en ny jakke, et par nye støvler eller et par gode arbejdsbukser, så se med. Vi har nemlig fundet et par gode bud frem til både havemand og -kvinde, og til junior er der skam også et par lækre fund.

Den superfede jakke, Astrall II, i farven juniper er fra Haglöfs. Jakkens DWR-behandlede overflade beskytter dig mod regn, såvel som den har vandresistent lynlås. Jakken er designet til at opretholde en behagelig kropstemperatur og er derudover forsynet med tre praktiske lommer og en smart tre-vejs justerbar hætte med forstærket top.

Til havearbejde af grovere karakter er sikkerhedsstøvlen en klog investering.

Støvlen her er fra Dickies Workwear og er forsynet med et beskyttende tåværn i stål og en skridsikker letvægtssål.

Ankelstøvlen findes både i en camelfarvet model og som her i brunt læder.

22

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Hverken i sol eller regn er den gode hovedbeklædning til at komme udenom. Vi starter i mandeafdelingen med hatten fra det engelske firma Seeland. Hatten, Seeland Preece, i farven black olive er coated med voks på ydersiden. Det sikrer, at regnen ikke trænger igennem, og derudover er indersiden cool beklædt med et funky ternet foer.

Ligesom jakken er buksen her også fra firmaet Haglöfs.

Rugged II Mountain Pant er navnet på de praktiske benklæder, som ikke alene er vandtætte, men også i et slidstærkt nylon/polyamidmateriale med stretch og med tredobbelte syninger i hovedsømmene, telefonlomme i højre lårlomme og en skjult sikkerhedslomme i linningen - for blot at nævne et par af de smarte features.

Fra mandeafdelingen og over til kvindeafdelingen, hvor vi lægger ud med det superfede haveforklæde med lommer til de små håndredskaber.

Tasken er fra engelske Haws, der blandt havefolk nok mest er kendt for sine vandkander.

Firmaet er nu også på banen med serien Haws Heritage lædervarer - en ny serie af beskyttende kvalitetstøj og tilbehør, designet og håndlavet i England.

Et bud på en god havehat har vi også fundet til kvinderne.

Den klassiske hat med navnet Solar IV er fra Haglöfs og er designet med en bred skygge til beskyttelse mod sol og regn, og den har stormstropper til blæsevejr. Hatten findes i farverne olivengrøn, camel og sand, og indeni er der en fugtspredende foring med ternet mønster.

Karla er en serie af friluftsbukser fra det berømte svenske mærke Fjällräven. Modellen Karla har en rigtig flot pasform med lav talje og findes i flere forskellige farver. Bukserne er syet i slidstærkt silent stof med børstet finish og er udstyret med 2 baglommer og 2 sidelommer.

Siden 1927 har det franske firma Le Chameau leveret kvalitetsgummistøvler verden over, og Anjou Evolution Jersey boot er én af de mange smukke støvler i rækken. Anjou Evolution Jersey boots er designoptimeret med endnu flere forstærkninger for maksimal robusthed og er lavet i en pasform, der støtter ankel og vrist.

Til den kommende generation af havefolk har vi også været på jagt efter udetøj af god kvalitet.

Den klassiske parkajakke har her fået et moderne tvist med den blåforede hætte og tætsiddende pasform. Jakken er fremstillet af et slidstærkt, vindtæt og vandafvisende materiale og er fyldt med isolerende gåsedun. Jakken, Kids Greenland Down, er fra Fjällräven og fås, udover den viste udgave, også i blå med rødt foer i hætten.

Et par arbejdsbukser af den helt rigtige slags vil vi heller ikke gå uden om, når det kommer til de mindste. Til venstre et par solide busker i denim med formskårne knæ og en smart lomme langs benet til småværktøj. Dertil to forlommer og 2 baglommer forstærket med nitter på strækpunkterne.

Den blå overall til højre kunne vi heller ikke stå for. Klassiske arbejdsbukser i børnestørrelse med masser af lommer og en sej lille hammerstrop. Begge dele er fra Kansas, hvilket bare gør, at de stiger en ekstra grad i sejhed.

Læs mere på www.havefolket.com

Den mere pigede udgave af en overdel er den lækre fleece fra Didrikson. Den varme og bløde fleecejakke har to lommer samt forstærkning ved albuen og er derudover forsynet med en blød lynlås, som stopper ved hagen.

HAVEFOLKET

23

HAVEREPORTAGE

millennium garden A GARDEN BY PIET OUDOLF

Af Lone Biehl

Da jeg i 2014 sad med planlægningen af årets haveinspirationstur til England, var Piet Oudolfs Millennium Garden selvskrevet i rækken af inspirerende haver, der skulle opleves på trods af, at den lå langt fra de øvrige haver, turen skulle gå til. Ses, det skulle den! Jeg havde læst om den i diverse bøger og set smukke fotos herfra på nettet, og bevidst om, at anlæg sjældent helt lever op til fotos taget af dygtige engelske havefotografer, var jeg faktisk forberedt på at blive en smule skuffet, hvilket jeg dog indenlunde blev.

24

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

25

HAVEREPORTAGE

Et af de første syn, der møder os, da vi går ind i haverummet, er dette. Et smukt væv af tidselkugle, solbrud, persisk pileurt mv.

Mange af Piet Oudolfs andre kendte projekter har en bygningsarkitektur at forholde sig til - ofte fordi anlægget ligger midt i en storby som fx the Highline eller Battery Park på Manhattan i New York City.

Men her i naturreservatet Pensthorpe Natural Park i Norfolk, der ligger to og en halv times kørsel nord for London og mindre end en halv times kørsel fra kysten, er der ingen bygninger i umiddelbar nærhed. Haven er skabt som en oase midt i det store naturreservat og ligger mellem andre parkanlæg, der rummer en mangfoldighed af planter og vildt dyreliv.

EN MILLENNIUM HAVE Pensthorpes ledelse ønskede sig i slutningen af 90’erne et nyt

26

HAVEFOLKET NR. 3 2015

område, der skulle have et moderne og samtidig naturalistisk design.

Valget faldt hurtigt på Piet Oudolf, der er kendt i hele verden for netop sine moderne beplantninger med store organiske grupper af stauder og græsser, der står som stærk kontrast til den traditionelle engelske havekultur. Haven skulle være færdig til det forestående ”Millennium” - årtusindeskiftet.

Opgaven i reservatet lå på mange måder lige for for Piet Oudolf at løse. Landskabet i denne del af England er forholdsvis fladt som i hjemlandet Holland. Området har tilmed en forhistorie med deltagelse af hollandske ingeniører, der har været med til at dræne de vandmættede kystnære områder på samme måde, som det er gjort

Der var ingen storslået bygningsarkitektur for landskabsarkitekten at lege med i dette haverum. En lille havepavillon midt i beplantningerne fungerer som fokuspunkt. Havens rammer skabes af høje træer i periferien.

i store dele af Holland i tidens løb. Naturen her tilbyder dog et lidt mere bakket landskab end det meget flade hjemland, og dette er af arkitekten bevidst udnyttet i designet af haven, så der på kryds og tværs af anlægget opleves mange forskellige synsindtryk og stemninger afhængigt af, fra hvilken vinkel man betragter herlighederne.

Planterne er sammensat som plantevolumener i store organiske bede, der snor sig gennem haven. Mellem de enorme bede, der ligger som bølgende farveeksplosioner med varierende strukturer, skærer en infrastruktur med brede stier, der imødekommer det store publikum, som haven ind imellem trækker til.

NATURALISTISK & VOLUMINØST Prydgræsserne, der er brugt i haveanlægget, er valgt med tanke på den omgivende natur, så de trækker paralleller ud af området til resten af reservatet. Hertil er føjet en bred vifte af stauder, der er valgt efter en naturlig tilpasning til den sandede jordbund med større områder med fugt.

KULMINATION Haveanlægget kulminerer netop her i september, hvor vi er på besøg. De enorme blomstermasser er overvældende, og fladerne væver sig ind imellem hinanden, som var det en levende gobelin, der skiftede konturer hvert sekund som følge af blot den mindste vind. Særligt græssernes aks kan ind imellem opleves som gyldne

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

27

HAVEREPORTAGE

28

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

29

HAVEREPORTAGE

30

HAVEFOLKET NR. 3 2015

sværme, der svæver over det øvrige anlæg og skaber evigt liv. Det opleves, som går man i en nærmest overnaturlig paradisisk blomstereng, hvor blomstringerne har overtaget, og kun den konstante summen fra insekter bryder stilheden. Ind imellem høres fuglefløjt, måske tilmed en frøs kvækken.

De enorme bede spiller op til den lille sø, der er placeret i kanten af havens 4500 m2. Som baggrund for hele sceneriet danner høje træer og buske rammerne om blomsterhavet som grønne naturlige vægge i alverdens nuancer. Særligt de store piletræer, der hænger dekorativt ud over vandspejlet, gør hele indtrykket drømmende og næsten uvirkeligt. Når man sætter sig på en bænk her i haven og nyder lydene, duftene og alle de svimlende farvemasser, forsvinder hverdagens trivialiteter, og man giver sig bare tid - tid til at nyde det smukke, der omgiver en.

HER ER VI

Pensthorpe Natural Park Fakenham Road Fakenham Norfolk NR21 0LN Storbritannien

PLANTERNE En af de interessante ting ved at opleve en Piet Oudolf have er, at man her støder på ellers ikke velkendte planter. Desværre er der i anlægget ikke skilte, der oplyser plantenavne (hvilket nu også ville ødelægge indtrykket), men savner man plantenavne, er der på naturreservatets hjemmeside mulighed for at downloade en komplet planteliste over havens indhold.

Som det er typisk for arkitektens foretrukne plantevalg, er alle planter valgt efter at have gode grafiske egenskaber - også i den kommende periode med forfald. Smukke frøstande og visne plantedele er en velovervejet del af sceneriet. Selv i vinterperioden er haven endnu smuk.

Nogle af de særligt fremtrædende planter i haven her i september er: • Solbrud, Helenium autumnale • Hjortetrøst, Eupatorium purpureum m.fl.

• Indianermynte, Agastache foeniculum • Jernurt, Vernonia crinita • Prydgræsser som fx Miscanthus sinensis • Høstanemone, Anemone hupehensis • Solhat, Echinacea • Glatbladet tidselkugle, Echinops ritro • Kvæsurt, Sanguisorba • Pragtspir, Astilbe chinensis For specifikke kultivarer henvises til havens planteliste, der er oplistet på havens hjemmeside.

INFO En komplet planteoversigt over haveanlægget findes på naturreservatets hjemmeside: www.pensthorpe. com/millennium. Se nederst på siden under punktet ”Downloads”.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

31

HAVEREPORTAGE

32

HAVEFOLKET NR. 3 2014

Læs mere på www.havefolket.com

THE HIGH LINE HAVEFOLKET

33

HAVEREPORTAGE

Fra Millennium Garden skal vi videre til endnu en park skabt af Piet Oudolf. Parken, vi besøger her, er The Highline, New York. En park hævet godt 10 meter over Manhattans trafikerede gader - som en slange med bolte og jern som skelet og en ham af stauder, træer og buske.

Af Karina Emilie Revsbæk Lauesen Jeg besøger The Highline en dag i starten af oktober, og selvom det er efterår, er her stadig varmt og stedet fortsat frodigt. Parken er fyldt med skønne farver fra sentblomstrende stauder og frugtbærende træer, og der er nok af slagsen at se på. Det brede udvalg af planter på The Highline er alle af hjemmehørende slægter - og mange af planterne er også nogle af dem, der engang voksede på de forladte jernbanespor. Helt som det konsekvente udvalg af planter er kompositionerne også designet i relation til naturens anarki, hvor variationen i denne sammenhæng afspejler det selvsåede landskab, som ses i grøftekanten, græsengen og skovens bund. Selvom naturen er det stærke forbillede her på The Highline, har anlægget krævet en nøje planlægning, som opfylder en række komplekse vækstbetingelser. Ét sted tager en bygningskrop magten over solens eksponering, et andet sted står der vand, og et tredje er her tale om næsten prærielignende tilstande - ja, uanset hvilke forhold, vi taler om, er de alle styrende for, hvilke planter, der skulle plantes hvor.

34

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Af alle de hjemmehørende planter ved The Higline består en stor del af prydgræsser, hvilket oftest har en central rolle i Piet Oudolfs plantedesigns. ”En plante er kun noget værd, hvis den også ser godt ud, når den er død”. Citatet er af Oudolf, og holdningen manifesteres stort set i alt hans arbejde. På The Highline er planterne derfor også valgt og sat sammen, så de året rundt viser karakter, hvad enten de er frodige eller i forfald.

Her i oktober er græsserne særligt karakteristiske og de sentblomstrende stauder ligeså. Af græsser finder vi blandt andet koreansk havesandrør, mexicansk fjergræs og præriegræs, og af stauder ser vi asters, katteurt, sedum og et væld af forskellige farver solhat.

På The Highlines hjemmeside kan du finde den komplette planteliste, ligesom du også kan læse mere om parkens mange arrangementer.

Vi er ikke de eneste, der nyder sensommerparkens fantastiske pragt, og heller ikke de eneste, der forsøger at forevige oplevelsen.

LĂŚs mere pĂĽ www.havefolket.com

HAVEFOLKET

35

HAVEREPORTAGE

Hjortetaktræerne er begyndt at skifte kulør, og det varer ikke længe, før de nærmest synes at stå i flammer.

36

HAVEFOLKET NR. 3 2015

HER ER VI

The Highline Fra Gansevort Street til 34. Street mellem 10. - 11. avenue New York, NY 10011 USA

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

37

HAVEREPORTAGE

38

HAVEFOLKET NR. 3 2015

EN ØKOLOGISK HAVE TIL INSEKTERNE Den sidste have, vi skal besøge i føljetonen af sensommerhaver, er en skøn blomstrende englignende have, der er en del af et større økologisk dyrket haveanlæg, Garden Organic - også kaldet Ryton Gardens - beliggende i England. Haven er åben for publikum alle ugens dage, og vi har besøgt haven en weekend i september, hvor sensommeren kaster sine lange skygger over haven og spreder det skønne varme lys, som vi netop elsker sensommeren for.

Af Lone Biehl

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

39

HAVEREPORTAGE

Ved første øjekast virker haven som noget naturskabt. En umiddelbar sammenligning med en eng er ikke ubegrundet. Hvis ikke man kiggede nøjere efter, ville dette sagtens kunne opfattes som en eng, man kunne støde på i forbindelse med en tur på landet. Dette er ikke uden grund, for det er præcis, hvad der har været hensigten med anlægget. Haven er netop en demonstration af brug af nemme planter, der kræver meget lidt vedligeholdelse, og via en blanding af store plantemasser og smukke frøstande her i september giver planterne samlet set indtryk af at være et stykke uberørt natur.

Langs bedene er der anlagt stier, så gæsterne kan komme tæt på planterne og betragte, hvordan et væld af sommerfugle, svirrefluer, bier og mange andre insekter stortrives i dette habitat.

Alle planter i haven er valgt efter, at de ikke kræver vedligeholdende studsning i havesæsonen (såkaldt deadheading), opbinding eller deling for at yde deres bedste. De skulle være nemme at få til at etablere sig, være visuelt attraktive og være velegnede til det lokale klima og jordforholdene. Desuden skulle de være modstandsdygtige overfor sygdomme, have en solid grokraft, så de kan overvinde lettere ukrudtsarter, og ikke mindst være nemme at vedligeholde på langt sigt.

Der er en del prydgræsser i området.

Samme slægt og art, nemlig Miscanthus sinensis, men forskellige kultivarer. Disse skaber et overordnet homogent og alligevel

40

HAVEFOLKET NR. 3 2015

PLANTERNE Udover prydgræsserne er her massevis af farvegivende planter, der går igen over hele engen.

Her ses fx - oregano - storkenæb - gul solhat - purpur solhat og - løvehale.

Og ikke mindst hjortetaktræet der med sine smukke høstfarver harmonerer fint med staudernes efterårsblomstring.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

41

HAVEREPORTAGE

De flotte gule solhatte står ranke og danner gule flader i engarealet. Samspillet med den viltre oreganos violette farve er ganske indbydende.

varieret udtryk, idet græssernes farver på strå og aks varierer, mens form og struktur er gennemgående: ’Graziella’, ’Kleine Fontane’, ’Kleine Silberspinn’, ’Nippon’ og ’Undine’. Desuden er prydgræsset Stipa calamagrostis tilføjet. Dette får de smukkeste hvide aks i efteråret.

Den gule solhat - som man fx kan se vokse vildt på enge og i rabatter langs vejene i det nordøstlige USA - er med til at holde fast i

42

HAVEFOLKET NR. 3 2015

det naturlige udtryk. Her, hvor de optræder i så store mængder, er farven helt fantastisk, og samspillet med den violette i de småblomstrende oregano er da slet ikke til at stå for. Hvor er det fint, at simple planter i store mængder kan give så flot et samlet hele.

Mellem de blomstrende stauder ses en stor mængde planter af storkenæb, og man kan let tænke sig til, at engen her også er attraktiv i forsommeren med et flot farvespil fra

de mange storkenæb. Nu er de afblomstret og ligger blot som en grøn dyne nederst i plantemasserne.

HER ER VI

Ryton Gardens Wolston Lane, Coventry Warwickshire CV8 3LG Storbritannien

HAVEFOLKETS NYHEDSBREVE Gør knap 2.200 havemennesker selskab, og vær med i Havefolkets kundeklub, der har det ene formål at bringe endnu mere haveglæde og inspiration ud til havefolket - ja til alle, der gerne vil være med!

Tilmeld dig på havefolket.com

Det er gratis at deltage, og så modtager du ca. en gang om måneden et nyhedsbrev om alt det grønne, der omgiver os. Det giver også adgang til konkurrencer og lodtrækninger på havefolket. com, hvor der ind imellem er lækre havegaver på højkant.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

43

SÅDAN GØR DU

Den skulpturelle frøstand af løvehale, Phlomis russeliana, som også er smuk i vinterhalvåret.

44

HAVEFOLKET NR. 3 2015

FRØHØST Du kan sagtens forsyne dig selv og hele den vej, du bor på, med blomsterfrø, hvis du høster dine egne. Det er en rigtig morsom hobby, og mange går endda så langt, at de skaber deres egne små internetbutikker med frø af egen avl. Det er forbudt nu, men hjemme i vores egne haver og sammen med vores naboer og venner må vi gerne bytte. Både viden og frø. Så høst bare løs. Her får du nogle råd med på vejen. For hvornår er frøene egentlig klar? Og hvordan skal de se ud, når de er klar? Det ser vi på her.

Af Marianne Selvig Olsen Foto: Lone Biehl

Hvis vi spørger ”plejer”, så er det i september, at havefolket høster frø til såning, men mange planter topper op mod 3½ uge tidligere eller senere - afhængigt af sommerens vejrlig. De sætter derfor frø over en længere periode, og der er ikke andet for, end at du må ud og kigge efter jævnligt, og du har især succes, hvis de ikke er blevet klippet ned til en genblomstring. Derfor er der formentlig en del frø, du kan tage allerede nu. Hvis du ikke har mod på det med at så eller hører til dem, der synes, at det skal være forår, for at lysten melder sig, så skal du i hvert fald sørge for at få frøstandene klippet bort. Ellers kan du risikere, at de sår

Læs mere på www.havefolket.com

sig overalt til næste år. Ved at klippe dem bort kan du spare dig selv for en hel del lugearbejde.

Mange lader en enkelt frøstand af fx de toårige stå og lader den selvså sig. Det er en god idé, men så må du se frem til måske at skulle i gang med et flyttearbejde, hvis vinden ikke lige blæser i den retning, du har tænkt dig, at planterne skal stå. Det gælder især de toårige som fx studenternellike, stedmoder, natviol, akeleje, stokrose, valmue og fingerbøl, men også flere stauder kan finde på at så sig selv. Så frem med saksen i tide, hvis du vil undgå det.

FRØ, DER SKAL HØSTES FRISKE Enkelte frø skal på det nærmeste sås lige med det samme. De skal lige akkurat være modne og taber spiringsevnen på kun tre måneder efter høst. Det er fx kvan, montbretia, iris og hosta. Naturligvis skal de modne først.

FOR TIDLIGT - TILPAS - FOR SENT Vi har talt og skrevet sammen med en del havefolk, der af og til er voldsomt i tvivl om, hvornår en frøstand er klar til at blive taget, samt om, hvad der er selve frøet, og hvad der bare er fnuller fra kronbladene. Eftersom der findes mange tusinde, ja millioner af frø,

HAVEFOLKET

45

SÅDAN GØR DU

kan dette kun blive generelle retningslinjer.

Hvis du kigger godt efter, er der en hel del frø derude. Agapanthus, som er en del år om at blomstre, men som du så har i de næste tyve, skal sås med det samme i modsætning til agastache, som selvsår sig alle vegne, hvis ikke du klipper, så snart den mister sin farve. Prøv at se efter midt i frøstanden. Når der begynder at være sorte ”prikker” inden i hver frøstol, når den er helt gul og tør, så er det tid - hvis ikke det altså er for sent med nogle af dem. De bliver jo ikke klar allesammen på samme tid. Visse frø kan du tage i tidligere stadier end ved modning. Det gælder fx tallerkensmækker, vinterportulak og morgenfrue. Du kan bare klippe dem af og hænge nogle af dem op.

De kan sagtens bruges alligevel.

TØRRING Frøene skal ind i stuevarmen - dog ikke for varmt. Lad dem ligge en uges tid, afhængig

46

HAVEFOLKET NR. 3 2015

af størrelse. Hestebønner, ærter, pralbønner og andre kæmpestore frø skal ligge længere. Læg dem ned i små glas, dåser, poser eller lignende. Skriv navn på både den skål eller bøtte, de står til tørre i - og igen, når du lægger dem i glas eller pose. Så er der styr på det, når du skal så (eller bytte). Sørg for, at der kan komme luft til dem, så de kan tørre helt.

OPBEVARING Det kan være en god idé at emballere dem samlet i plastikposer, for frø har bedst af at blive opbevaret køligt for at bevare spireevnen - ja, nogle skal endda i fryseren, for at de kan spire! Men kommer du dem i plast, kræver det, at du har sikret dig, at de er helt tørre, så de ikke mugner. Derfor kan det betale sig at lade dem ligge en dag mere end planlagt bare for at være på den sikre side.

Hvad der skal sås hvornår og hvordan, er en

mindre videnskab, som du kan læse meget mere om på havefolket.com. Nogle frø skal have lys, nogle spirer i mørke. Nogle skal have en uges varme først, og andre skal have seks ugers kulde, inden de spirer, og nogle skal have begge dele i forskellige tempi. Prøv dig frem, læs nogle gode artikler, og spørg løs om, hvad andres erfaringer er i de forskellige havegrupper, der findes på internettet.

Til frøhøst og opbevaring skal du bruge følgende ting: • En si til at sigte frø fra skaller og uld.

• Opbevaring fx små papbakker, skåle, glas, kaffeposer, hvori de kan ligge og tørre godt igennem.

• Permanentpen, som du kan bruge til at notere plantens art og navn.

• Mærkater, som du kan lægge i skålen sammen med frøene, så du kan huske, hvad det er.

8 TIPS TIL HØST & OPBEVARING AF FRØ Hav tålmodighed! De fleste frø og frøstande skal være helt brune og tørre, før du høster.

Du kan evt. sætte en papirpose over frøstanden, hvis du vil sikre dig, at den modner uden selv at smide frøene i haven først.

Nogle frø er så store, at de godt kan samles op neden under planten. Skidt med, at der er jord på, eller at de ikke er helt tørre, blot det hele tørrer indenfor.

Det kan tage et par uger.

Læs mere på www.havefolket.com

Sørg for at mærke alle frøene godt. Et stykke papir, et manillamærke eller lign. i hver skål/kurv med frø. Navn, botanisk navn, sortsnavn, dato og år - evt. høststed.

Tør alle dine frø et godt, velventileret sted, hvor der dog ikke er træk, som kan få frøene til at flyve. Det skaber nemlig så megen ravage, at du kan smide det hele ud. Lad dem stå i 2-6 uger afhængigt af frøets størrelse.

Fjern så meget af frøulden som muligt.

Fordel frøene i papir- eller plastposer, medicinglas mv. Husk at mærke dem igen

Opbevar dem lufttæt på køl, i en kold garage eller i et køligt mørkt skab.

HAVEFOLKET

47

SHOPPING

DYRE VEL FÆRD Fugle og insekter, hvad ville en have være uden? Til havens vilde dyr såvel som til de tamme findes der et hav af produkter. Vi har her samlet en lille smagsprøve, der viser, at godt design og dyrelivet i haven sagtens kan forenes.

En anden dejlig ting til havens fugle er den skønne Fold Feeder skabt af den Johannesburg-baserede designer Joe Paine. Fold Feeder er konstrueret og bøjet af et enkelt ark stål, og inspirationen er hentet fra den japanske papirkunst origami. De hængende foderskåle er udført i galvaniseret stål og fås i farven gul eller hvid.

48

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Dish Of Desire er navnet på det supersmukke fuglefoderbræt udført i rødt cedertræ, porcelæn og aluminium. Foderbrættet fås i tre størrelser fra den lille model med et enkelt plateau til den helt store udgave, som har hele fire plateauer. Dish Of Desire er designet af den hollandske industrielle designer, Frederik Roijé. På designerens hjemmeside og webshop ses alle modeller. Hjemmesiden finder du i vores forhandlerguide bagerst i magasinet.

Fatboy, som jo startede med at lave sækkestole til mennesker, har taget skridtet videre, så også de firbenede kan være med. Doogie-lounge er navnet på den fine bløde sag, og den fås i et væld af skønne farver. Hvis der skal stå Fido, Elvis eller, hvad din hund (eller kat) nu hedder, på puden, er det også muligt.

Den hollandske designer, Frederik Roijé, skal lige på banen igen, for foruden sine smukke designs til havens fugle står han også bag dette pragteksemplar af et hønsehus, hvor der virkeligt er kræset for de arkitektoniske linjer.

Hønsehuset, Breed Retreat, er bygget i træ og behandlet med flere lag sort træbeskyttelse, hvilket får det til at det falde i med omgivelserne, ligesom det også tilfører haven kant med sit flotte og formstærke design.

Et hundehus har vi også fundet, tilmed et smukt eksemplar af slagsen. Takket være det minimalistiske design og det lækre møde mellem materialer i cortenstål og træ har det traditionelle hundehus nået nye højder.

Cottage No. 1, som hundehuset hedder, er tegnet af designer og kunstner Filippo Pisan for det italienske designfirma De Castelli.

Til sidst og ikke mindst skal vi en tur omkring bierne. Bistadet, Rooftop Beehive, er udviklet af en erfaren biavler og designet inspireret af de gamle vandtårne, man blandt andet ser på Manhattan. Bistadet er beklædt med cedertræ, der er sat sammen som et bikubemønster, der foruden at signalere funktionen virker isolerende omkring bikuben. Rooftop Beehive er designet af den canadiske designduo, NDC.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

49

HAVEREPORTAGE

Ina anlagde et cirkelbed på ca.150 m2. Det er inddelt i i alt 12 bede i flere ringe omkring et.

Ina har sædskifte i bedene, men også stauder, etårige og dahlier. De selvsåede akelejer, valmuer og andre toårige har dog fået lov til at bestemme selv, blot de ikke tager al kraften fra grøntsager og urter.

50

HAVEFOLKET NR. 3 2015

PÅ BESØG HOS EN BIAVLER Ina, Erik og alle tre halvvoksne børn bor i en smuk have i Hellebæk. Hun er ingeniør, og så er hun biavler. Jobbet er sagt op til fordel for livet i haven, som for fire år siden blev næsten dobbelt så stor, og nu slynger hun honning og elsker livet som selvforsyner af frugt.

Af Marianne Selvig Olsen

Det var sådan, at Ina, en gammel veninde fra skoletiden i Espergærde, havde lyst til endnu mere have end den, hun og ægtemanden gik rundt i til daglig. Deres have var en af de helt sjældne, en vidunderlig 700 m2 have på Hellebæk Strandvej lige nordvest for Helsingør. På den ene side af vejen ligger Øresund med udsigt direkte til Kullen i Sverige, og på landsiden, hvor huset ligger, finder man omme på den anden side af huset den første af søerne op mod Hammermølle. Så den biavlerhave, vi nu skal besøge, har en helt vidunderlig have.

For at starte med begyndelsen: Ina ville gerne have mere have, og hvilken kvinde vil egentlig ikke det? Derfor lagde familien billet ind på en del af naboens baghave, der ligger parallelt med deres egen og lige ud til samme sø. Så da naboen skulle til at udstykke, slog de til med det samme og købte 850 m2 ekstra, som de integrerede i forlængelse af deres egen have blandt andet med bi- og frugtavl for øje.

At få fordoblet haven gjorde, at Ina dermed

Læs mere på www.havefolket.com

fik ekstra plads til alle sine drømme. Blandt dem var der nemlig et inderligt ønske om at blive selvforsynende med alle de frugter, som en have kan byde på. Hun var så heldig, at der i den ”nye” have voksede både pærer, adskillige æbler, blommer, kirsebær, hassel og andre frugttræer samt et væld af frugtbuske. Med en meget flittig spade og en ihærdig pasning har hun de sidste år tilføjet både blåbærbuske, som nu er i noget nær mandshøjde, og et enormt antal jordbær samt diverse stikkelsbær, solbær, ribs og andre frugtgivende buske. Et slaraffenland for én, som kan lide at bage kager, lide at forsyne familien, lide at have fingrene nede i mulden, lide, at der sker ting i haven, levende ting, som familien kan være sammen om - og sådan én er Ina. Her stod hun nu med en have fuld af muligheder, men samtidig læste hun sig frem til, at der stort set ingen bier var i området. Den danske bibestand var på kraftigt tilbagetog, så der var ikke rigtigt nogen til at bestøve hele molevitten. Som den ingeniør, hun er, gjorde hun noget ved tingene, for de skal vir-

HAVEFOLKET

51

HAVEREPORTAGE

Ina har selv tegnet og anlagt denne urtehave. Den er lavet af robinietræ, fire stk. 10 x 10 cm oven på hinanden.

Det var tungt, men sjovt, bedyrer hun.

ke, skal de. Sådan er Ina også. Hun meldte sig ind i den lokale biavlerforening, Kronborg Øster Birk, og mødte frem hver eneste mandag sammen med ”pænt bedagede mænd”, som hun siger med sit karakteristiske fnis.

Alle havde kendt hinanden i en menneskealder, og de hyggede sig med en bisnak og en øl, når de sås på deres ugentlige ”bidag”.

Hun brugte sit nysgerrige, lyse og glade sind og spurgte og spurgte og spurgte så én gang til. Viste sin store interesse for de flittige, små vingede væsener, der altså alle var del af en meget, meget stor familie, der boede i en kasse på ben i haven. Jeg kan tænke mig, at disse mandlige medlemmer i biavlerforeningen faktisk har haft lidt af en fest, da Ina troppede op.

BIERNE De har nydt at videregive deres viden, og de ville faktisk også gerne dele deres passion

52

HAVEFOLKET NR. 3 2015

med Ina. Senere sammen med endnu flere nysgerrige unge nybegyndere, som sjovt nok næsten alle er kvinder. Endnu havde Ina ingen bier selv, men det viste sig snart, at et af medlemmerne af den lokale forening skulle til at afhænde sine egne. Og dér stod hun klar med åbne arme og købte to stader samt to bifamilier inklusive dronning, som altså er et must for at få det hele til at fungere.

Med i købet fik hun support, hvis nu noget nede i bistaderne så mærkeligt ud. ”Og det er altså godt at have. De (ældre mænd, red.) rykker ud, hvis jeg er usikker på et eller andet. For med en bifamilie som mine på op til 40.000 individer på en sommer pr. stade så er der lidt at se til, selvom de passer sig selv det meste af tiden. Der skal tjekkes for, om dronningen har det ok, om der er sygdom på vej, om de har fyldt en ramme

ud med honning og skal have en ny sat i og sådanne ting.” Jeg er klar over, at det ikke kun er Inas tjans med de bier. Sophia, som er hjemme, da jeg er på besøg, snakker livligt med om, hvordan de slynger, hælder på glas og alt det andet, der følger med.

HVOR MEGET ARBEJDE ER DER I DET? Det lyder af meget! 40.000 bier. Pr. stade vel at mærke, så det er jo altså det dobbelte, der bor i Inas nye have. 80.000 - et ufatteligt antal! ”Jamen, så er der også sikret bestøvning i hele Hellebæk og omegn,” siger hun. ”Hvis nogen skulle finde på at påtale dem eller brokke sig lidt, så påpeger jeg jo, at de har gavn af dem. At deres æbletræer, jordbær og andet også bestøves af mine bier.

Og at de ingen frugt ville få, hvis ikke bierne var der.” Inas øjne funkler, og jeg fornemmer hendes stolthed. Jeg deler den næsten, blot fordi jeg kender hende. Det er stort det her

Væksthuset er Inas værksted, og som hun siger: ”Det er ikke meningen, at vi skal kunne sidde her, eller at her skal være pussenusset.

Her arbejder jeg. Selvfølgelig nyder jeg også at være der. Jeg elsker det organiske i træet, og det dufter jo formidabelt”.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

53

HAVEREPORTAGE

og vigtigt. Må der blive flere som Ina! Om vinteren er der mere ro på. ”Vi slynger den sidste omgang honning i august/september. Herefter går de lige så stille til ro for vinteren. Vi får honningen, bierne får skønne biblomster i hele haven og i omegnen, og så får de sukker. Det er byttehandlen.” Da jeg spørger, om de går i hi om vinteren, ryster hun på hovedet, så de lyse lokker står om ansigtet på hende. ”De sidder lige så stille inde i stadet og basker med vingerne for at holde varmen. Sådan er de skabt.” Jeg forstår pludselig, hvorfor det er så vigtigt, at der er planter til bierne i ydertidspunkterne på sæsonen. Ikke bare til den slags tambier, som Ina har, og som lever i stader, men også til alle de vilde bier, der også er vældigt trængte og truede i disse tider. Og hvad laver Ina så om vinteren? ”Joh, der er jo altid lidt reparationsarbejde. Et søm eller

54

HAVEFOLKET NR. 3 2015

to, der skal slås på her og der, eller andet, der skal ordnes. Det er småting. Så er der al honningen, der skal på glas. Hvis man er en nørd som jeg, så sidder man og designer etiketter på computeren. Jeg kan også bedst lide rigtige glas, ikke dem af plastic.” Det kan jeg inderligt godt forstå. Når man har med kvalitet og unika at gøre, så skal det være gennemført.

Ina viser mig sit store gamle skab ude på verandaen. Her står resterne fra sidste års høst. To af glassene får jeg med mig hjem.

Et lyst et, det første fra 2014, og så et helt mørkt, det sidste fra samme skønne, solrige år. Alt sammen er jo afhængigt af, hvilke planter, bierne har suget nektar af.

Og hvad bruger Ina så al den honning til? ”Ja, det er jo ikke kun honningen, jeg nyder

godt af. Der er også al frugten. Der er altid noget at gøre her. Men af selve honningen laver jeg mysli. Der går jo rask væk et halvt glas til en portion.” Lidt syndigt men samtidig kernesundt. Desuden til kager, selvfølgelig - eller til ost. Men kan hun nu spise det hele selv? ”Nej nej, jeg har altid et glas med, når jeg skal på besøg. Alle, jeg kender, bliver glade for det.” Det kan jeg godt forestille mig. Jeg ser ned på mine glas og ud i haven og kan pludselig fornemme en kæmpe rigdom, en tryghed og en verden, der bare er så uendelig stor og fyldt med gaver. Hvis blot vi formår at fatte det.

Hvis du gerne vil i gang med biavl, kan du med fordel melde dig ind i Danmarks Biavlerforening. Via denne kanal får du adgang til et stort vidensnetværk og ikke mindst mulighed for anskaffelse af et målrettet startsæt udvalgt af foreningens eksperter, så du kommer rigtigt i gang. Desuden giver indmeldelse adgang til en lang række af lokalforeninger, hvor du kan finde kurser om biavl, og som typisk vil være din adgang til anskaffelse af bierne, når du er klar hertil.

Tilbuddet indeholder følgende: 1 bistade efter eget valg med 4 magasiner og dækplade.

Vælg mellem • 50 utrådede rammer + 1 rulle tavletråd • + 1 pakke søm til at sætte tavletråden fast med • 50 færdigtrådede rammer Herudover • 5 kg vokstavler til rammerne • 1 bi-anorak • 1 par gummihandsker med manchetter • 1 røgpuster • 1 stadekniv • 1 bibørste • 1 dronningegitter • 1 skrællegaffel • 1 fin-spids-si med stativ • 96 honningglas (8 kasser á 12 stk.)

Til varroabekæmpelsen vælg mellem: • 1 Nassenheiderfordamper • 1 krämer-plade • 2 bakker Apiguard

KLÆDT PÅ TIL BIAVL Læs mere på www.havefolket.com

Danmarks Biavlerforening giver desuden en velkomstgave som del af begynderpakken: Dine første 100 honningetiketter med dit navn & ”Lærebog i Biavl” eller DVD’en ”Biavl for begyndere.

HAVEFOLKET

55

PROFILEN

56

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Æ

Æ ÆBLET

Af Marianne Selvig Olsen Foto: Lone Biehl & Marianne Selvig Olsen

Visionen om at eje en have med gamle frugttræer, som roser og klematis kan slynge sig op ad, har jeg mødt mange gange.

Både i dameblade, hos veninder og i egne drømme. Et træ, hvor du kan sidde med familien i skyggens flimrende sollys og spise frokost ude på græsset under træet. Eller hvor du ligger og kigger på himlen gennem bladhanget, mens du lytter til træernes raslende blade, en græsslåmaskine i det fjerne og udsigten til de smukke røde æbler oppe i trækronen. Nogle har virkeliggjort drømmen og nyder det stadig med stor entusiasme, andre gør måske ikke: ”For det er så pokkers besværligt med al den nedfaldsfrugt, der skal fjernes. Og har de ikke sygdomme alle sammen uanset, hvad jeg gør?”. Her vil vi gerne slå et slag for æblet - en af de allersundeste og -ældste frugter, vi har dyrket

Læs mere på www.havefolket.com

her i Norden. Vi håber, at du, når du har læst i dette planteportræt, får endnu mere lyst til de æbletræer, du måske allerede har i din have. Eller til at gå ud og købe dig et eller flere nye træer.

Allerførst skal du lige høre, hvad en garvet ejer af æbleplantagen i Kildebrønde fortalte: ”Havefolk skal gøre sig klart, hvad det er, de ønsker sig af deres træer. Er det at høste skønne æbler, eller er det at have et prydtræ i haven? Hvis det er for æblernes skyld, er det en rigtig god ide at passe og pleje dem og at gøre rent omkring dem. Er det derimod blot til pryd, så er dit arbejde begrænset. Du kan nøjes med at leve med det, som det er, beskære det, hvis det bliver for stort og så ellers fjerne nedfaldsfrugten, så sygdomme ikke smitter

HAVEFOLKET

57

PROFILEN

Du kan blive klog på æbler og espaliering i nogle af de mange pometer, der findes landet over. Her er vi i pometet i Bernstorff Slotsgartneris have.

andre vækster i din have.” Enkel og praktisk tilgang til emnet. Men også lige på kornet, for mange havefolk er ret irriterede over alle de nedfaldsæbler, der skal ordnes, inden de lukker haven af for vinteren. Det og meget mere skal vi høre om her. Vi skal også smage på æblets ualmindeligt lange og interessante historie, for det har fulgt os mennesker gennem mange tusinde år. Der forskes, dyrkes, podes og avles stadig seriøst med æbler, og den kommercielle udnyttelse af æblet er kommet så langt, at man nu om dage kan købe æbletræer, hvor æblerne vokser direkte på stammen. Så man er fri for alt besværet med beskæring mv. Om det holder ind i det næste århundrede, vil vise sig, for slow living-hobbies er for opadgående, og dyrkning og formering af æbler hører så absolut til i den kategori!

Derfor dette planteportræt.

TRIVSEL I HAVEN Æbler trives allerbedst i klimaet på den nordlige halvkugle. I og med at træet skal have en hvileperiode, er Danmark derfor helt ideelt til æbler. Hårde isvintre tager de i stiv arm, men hvis der er frost under blomstringen, så kniber det med både bestøvning og frugtsætning. Æblet skal derfor helst ikke stå i frostlommer eller alt for forblæst, men ellers stiller det ikke voldsomme krav til jord og vindforhold.

Blot må jorden ikke være for sandet, for leret eller stenet. Hvis du har sådan en jord og gerne vil have et æbletræ, så grav et kæmpe hul, og tilfør humusrig jord fuld af næring i form af kompost. Hvis du

58

HAVEFOLKET NR. 3 2015

nusler om det og vander det grundigt det første år efter plantning, så har du og din familie og måske dine efterkommere glæde af dit træ i mange, mange år frem. Æbletræer får varierende størrelser op til 5-8 meter, men man kan såmænd sagtens holde et æbletræ i en krukke på altanen, blot det er podet på en dværgstamme. Hvis du sørger for at beskære det hvert år, så det ikke vokser sig for stort i forhold til potten, så kan du med lethed nyde dit lille træ.

ET NYPLANTET TRÆ Sætter du et nyindkøbt træ i din have, er det godt at gøre det nu i sensommer- og efterårssæsonen. Grav et stort hul, så rødderne ikke skal kæmpe for hårdt med at etablere og udvikle sig det første sårbare år. Fyld det ud med kompost, stil klumpen i og klip juteposen op. Vand grundigt igennem, fyld jorden på igen, træd hårdt til omkring stammen, og vand igen. Kom jævnligt forbi med vandkanden eller -slangen. En gang om ugen i sommerhalvåret er nødvendigt, hvis det er en varm og solrig eller blæsende sommer. Er stammen meget spinkel, så giv træet en støttestolpe ca. 5-10 cm fra stammen, og forbind den med et bredt gummibånd til formålet. En udtjent cykelslange kan også sagtens bruges. Bind i 8-tal, så båndet kan give sig lidt, og træet undgår at få sår, når det vokser. De fleste steder kan man læse, at man de første år skal undgå at plante bundbeplantning omkring stammen, men af erfaring kan jordbær (som er i familie med æble) godt vokse der uden at skabe for megen ravage.

Det er nemlig altid bedst, at jorden er dækket. Derved undgår du både, at ukrudtsfrø etablerer sig, og at jordoverfladen udtørrer. ÆBLET SOM SYMBOL Æblets omfangsrige symbolske betydning kan gøre en helt svimmel.

Man kan datere æbler tilbage til 6.500 f.kr. og det verden over. Det siger lidt om, hvor længe menneskeheden har nydt godt af det, samt hvor udbredt det har været. Det findes i stort set alle religiøse og kulturelle myter, eventyr, fortællinger og overleveringer, og det er bærer af en lang række symbolske medbetydninger. Æblet som begreb har også smittet af på alverdens andre frugters navngivning. Tænk bare på pommes de terre, kartoflen, der kaldes æbler fra jorden, og appelsinen, der er en omskrivning af æblet osv. osv. Æblet betragtes som frugternes frugt, og den botaniske familie Rosacae må da også anses som kongefamilien inden for botanik.

Karen Syberg, som har skrevet bogen ”Æblets fortælling”, er inde på, at æblet simpelthen er en slags arketype på begrebet frugt. Vi vil her kun berøre et par eksempler på al den symbolik og medbetydning, som æblet står for. Vi kender det i utallige ord og vendinger fra vores daglige sprogbrug: Stridens æble, at bide i det sure æble og at have æblekinder så runde og røde. Mange forfattere har anvendt æbletræet som en metafor for livet, kærligheden, viden, forplantning og årets gang. Og helt ærligt, kan du selv stå for smagen af et saftigt, sødt, friskt æble eller en æbletærte, som bare emmer af fyldige smagsnoter og bid?

Selv i erhvervslivet finder vi æbler anvendt som metaforer for teorier og best practice. Ledelseskonsulent Helen Eriksen har fx for år tilbage skrevet en bog, der hedder Frugttræsstrategien, der handler om det at kunne give, samtidig med at man selv, mentalt og udviklingsmæssigt, vokser. Dvs. personlig vækst, samtidig med at man kan forvalte og skabe rum for økonomisk og menneskelig vækst. Dette fænomen har mangt en ledelsesfilosofi og ledelseskonsulent senere hen taget til sig, og erhvervslivet praktiserer det i vid udstrækning.

Formentlig med æbler stående på konfecencebordene. Æblet er også kundskabens frugt, det er symbolet på liv og kærlighed, og det er samtidig symbol på magt fx i det ene af kongeregalierne, rigsæblet. Det er også symbol på sensualitet og kønsmodning jvf. folkeeventyret om Snehvide, der skulle bide af et forgiftet æble, der havde hhv. en rød og en hvid side.

DYRKNING Men tilbage til selve træet set med gartnerens eller med haveejerens øjne. Æbler skal have sol for at modnes. Derfor skal der være en del luft i træets krone, det er bl.a. derfor, man beskærer frugttræer.

Men man kan også gøre alt muligt finurligt, for at frugterne får sol.

Gennem tiderne har man bla. espalieret dem.

BESKÆRINGENS KUNST Om du selv vil beskære dit æbletræ, eller om du vil lade andre om det, er din egen beslutning. Du kan også besøge et pomet og tage en snak med en gartner om det. Måske er din nabo en, der bare ved sådan noget, det er også værd at undersøge. Sådanne snakke kan gøre et naboskab både holdbart og frugtbart. Men beskæringen er lidt en videnskab. Nogle æbler skyder nemlig fra spidsen og andre fra sporerne, de ”sovende øjne” på grenen. Det er i hvert fald for menigmand et mysterium, hvilke sorter, der gør hvad, hvordan de så skal beskæres - og hvornår.

SOMMER- ELLER VINTERBESKÆRING Der findes både sommer- og vinterbeskæring. De generelle retningslinjer siger, at du sagtens kan beskære omfanget af træet om som-

Læs mere på www.havefolket.com

meren. Væk med alle opadrækkende grene, væk med grene, der krydser ind over hinanden og skaber for megen fylde midt i træet, så frugterne ikke får tilstrækkeligt med sol. Væk med grene, der er i vejen for din færdsel i haven.

Selvfølgelig kan du også beskære om vinteren, som de fleste gør.

Det er der flere grunde til, en af dem er, at gartnerne har mere tid om vinteren. En anden er, at træet så ikke bløder fra såret, men hvis blot du undlader at beskære om foråret, hvor saftstigningen er størst, så skal det nok gå. En vinterbeskæring vil som regel afstedkomme, at træet ikke bærer året efter. Det er jo meget naturligt, hvis ”øjnene” er blevet skåret af. Så skal de lige vokse ud, og det tager kræfter fra træet, som ellers ville have været brugt til frugtsætning. Mon ikke det er af den grund, man taler om, at nogle træer er hvert-andetårs-bærende? Mange andre træer med frugter (fx hasselnødder, blommer mv.) kan finde på at have fattige år lige efter et år med stor frugtsætning. Sådan har vi andre det jo egentlig også.

SYGDOMME Æbler kan som mange andre frugttræer både få en del svampesygdomme og utøj. Det er ikke bare en sød lille grøn orm, der er tale om, men fx æbleviklere, skurv, monilia og alt muligt ulækkert - særligt set gennem et forstørrelsesglas. Du får som regel æbler alligevel, men med nogle enkle kunstgreb kan du undgå de allerværste. De begrænser jo ikke alene frugtsætningen, de skæmmer også træet, så det ikke ser smukt og frodigt ud i din have, og det er jo ærgerligt.

Sørg derfor for at fjerne alt bladfald, afskæring og affald fra træet, så evt. utøj, svamp eller andre sygdomsfremkaldende ting ikke ligger i jorden og overvintrer. Brænd det, eller smid det til kommunens affaldsstation, og lad være med at genanvende det i kompost eller i grenbunker i haven. Det samme gælder de nedfaldne æbler, som fuglene ikke har spist i løbet af efteråret. Riv dem sammen, og smid dem ud. De bliver nemt til frugtmumier (indtørrede æbler), som får svampen monilia, og den spreder sig både i dine bede og i træer.

Du kan også binde et stykke gaze eller bomuldsstof rundt om træet og male det med honning eller andet, der klistrer. Derved sidder det utøj fast, som kunne tænke sig at forcere træet op ad stammen.

Nu er det jo slet ikke sikkert, at dine æbletræer får nogle af alle de her sygdomme - langt de fleste er sunde og stærke og raske.

FORMERING Nogle havefolk har formering af æbler som passioneret hobby, andre arbejder seriøst med dem både i forsknings- og i erhvervsøjemed.

Det er som regel ikke kernerne, der skal sås, da man så mister styringen med sorten, men grene, man poder på grundstammer. Hvis din interesse for at dyrke og fremavle egne sorter er vakt, kan du lære meget om emnet hos pometer og æbleentusiaster. Der skulle være en ret høj succesrate. Karen Syberg har fortalt, at hun sidste år podede femten af de historiske æbler, hun fandt på sin cykeltur, og at syv af dem faktisk skyder. På flere pometer og andre mindre planteskoler kommer særligt interesserede for at høre om podning og købe sjældne sorter. Man kan også komme med sine egne podegrene og få dem podet på en stamme, som man så selv planter.

PLEJE OG UDTYNDING Men tilbage til dit træ i haven. Normalt aborterer æbletræer og andre frugttræer selv de æbler, som træet ikke har ressourcer til at modne.

Ellers kan det være hensigtsmæssigt at udtynde, så der er et, maks. to æbler i en klase. Der er jo ikke så meget ved at stå med en masse

HAVEFOLKET

59

PROFILEN

småæbler, som ikke er værd at bruge, værd at gemme eller som smager surt.

HØST AF ÆBLER Findes der noget mere frodigt end en æblelund i sensommersolen?

Hele familien er i gang med æblehøsten, selv de mindste børn.

Kasser, sække og træer er bugnende fulde af de dejligste gule og røde æbler. Mere frodigt kan det næsten ikke blive. Sådan et scenarie kan du også selv skabe i din have. Måske deler du en mostpresser med naboen. Måske du har lyst til at samle alle æblerne og drage til det nærmeste mosteri, hvor du kan bytte din frugt til nogle liter æblejuice?

Sådan gør du Pluk kort tid før, de er helt og aldeles fuldmodne og slipper træet selv. Brug hele hånden til at løfte æblet med, mens du vrider let.

Sørg for at få stilken med, for det øger holdbarheden. Får du den ikke med, så brug disse æbler først. Hvis du vil tjekke, om de er fuldmodne, kan du skære æblet over på tværs. Når kernerne er brune inde i kernehuset, er æblerne modne.

Redskaber Brug stige, kurve, poser med rem, frugtplukker, aviser og kasser, bølgepap og paller til at stille kasserne på, så der kommer luft under.

Træspåner kan bruges til at opbevare dem i, og nogle pakker dem 5-8 stk i en plastikpose, som de lader stå åben i garage eller carport.

Opbevaring Læg æblerne i et enkelt lag i kasser med stilken opad. Gerne pakket ind i avispapir lagt i træspåner, på bølgepap eller lign. Sørg for, at de ligger et sted med god udluftning og kølig temperatur, dog frostfrit.

Stil evt. kasserne løftet op fra gulvet, så der også kommer luft til dem

60

HAVEFOLKET NR. 3 2015

nedefra, og sørg for at lægge en presenning over dem, så fugtigheden bevares. Er der ikke presenning over, kan du i varme perioder vande gulvet (beton, fliser eller stengulve), så fugten fordamper langsomt i rummet. Efterse dine æblekasser med jævne mellemrum - gerne en gang ugentligt - og fjern evt. stødte, mugne, rådne eller på anden måde beskadigede æbler, så de ikke smitter de friske.

BRUG AF ÆBLER ”An apple a day keeps the doctor away.” Og det er da også utroligt sundt, æblet. I tidligere tider var det et vidundermiddel. Nu om dage ved man, at det kan hæmme udviklingen af hhv. diabetes, Alzheimers og kræftceller. At det er sundt, har vi vidst og benyttet os af som menneskehed i mere end 8000 år. Det er ikke så lidt, og der er

LAV DIN EGEN LÆKRE ÆBLESIRUP Ingredienser: • Ca. 1 l ufiltreret æblesaft, gerne friskpresset (kan også købes på flaske i fx helsekostbutikker eller på mosterier).

• 750 g rørsukker (eller almindeligt sukker).

• Vaniljestang.

Sådan gør du: Æblesaften hældes i en gryde. Brug en stor gryde, da siruppen nemt koger over. Vaniljestangen flækkes, og kornene skrabes fri, hvorefter både vaniljestang og korn tilsættes. Sukkeret tilsættes, og det hele koger, indtil siruppen har den rigtige konsistens.

Gå ikke fra den! Rør godt i gryden, indtil den er færdig.

Hæld på glas, når den er tyknet. Den tykner endnu mere, når den køler af.

nærmest heller ingen grænser for, hvad æblet kan bruges til. Mangfoldigheden er stor, og der findes en sort til enhver smag. Alle æbler smager jo ikke ligesom Pink Lady, dét fra supermarkedet, som man kan købe året rundt, og som er nemt at få i børnene. Men du kan finde sorter, der er tæt på. ”Aroma” og ”Filippa” nærmer sig, og hvis du køber dem, er de sandsynligvis danske.

•

Æblet indgår naturligvis i et utal af opskrifter. Salater, skyr, grød, gryderetter, pålæg, kager, saft, likør, vin, most, cider, eddike, marmelade. Listen er alenlang, og der findes nok en helt særlig familieopskrift i alle danske familier. Prøv en gang at spørge den ældre del af din familie. Tænk bare på æbleflæsk til jul, på æblegrød eller æblekage.

•

Æblet har også været anvendt medicinsk. Hvem husker ikke at have ligget mat i sengen med såkaldt roskildesyge, maveinfektion, og have fået stillet en tallerken med fintrevet æble og en gaffel ind til sig? Så lå man der og ventede på, at det hele blev brunt, for det var, når det var helt brunt, at det var bedst, fik vi at vide. Og den er god nok: Revne æbler anbefales mod diarré. Lad dem stå, til de er helt brune, for det er pektinen i æblet, som fremmes ved iltning, der virker stabiliserende på maven.

VIDSTE DU I ØVRIGT, AT...

• mange supermarkedsæbler, der vokser på æbletræer til industrielt brug, sprøjtes op til 20 gange på en sæson.

• du kan hindre et overskåret æble i at blive brunt ved at gnide det med citron eller lægge det i vand med et par skvæt citronsaft i.

• du kan nemt tørre æbler til slik og kager. Skær kernehuset ud, skær dem i tynde skiver, hæng dem på en ren rundstok og montér dem over en varmekilde et tørt overdækket sted, eller invester i en dehydrator, de er ikke så dyre mere.

Læs mere på www.havefolket.com

•

•

•

der faktisk var æbler i æbleskiver i gamle dage. Hvorfor ikke prøve at lave det igen. Find en gammeldags æbleskivepande og gå i gang. Du bliver vild med det. du kan lave dig en kæmpe portion æblemos af dine nedfaldsæbler og så fryse den ned, så du har forråd til hele vinterens forskellige desserter mv. Du kan også tage til et mosteri med dine æbler og bytte dem til skøn most. æbler gerne må komme i komposten, men lad for en god ordens skyld være, hvis de har monilia. Det smitter nemlig. Smid dem i stedet for af på genbrugspladsens område for haveaffald. hvis du vil have et æbletræ uden utøj, så sørg for at holde området omkring stammen fri for vækster. Dermed nedsætter du betragteligt de levesteder, som meget utøj lever i, inden de går om bord i dine æbler. æbletræets blade er dets lunger, så det er vigtigt, at de er sunde.

God råd og tips er bl.a. indhentet fra Kildebrønde Frugtplantage.

Gode bøger om æblet: • ”Æblets fortælling” af Karen Syberg, Peoples Press 2013 • ”Frugttræ-strategien” af Helen Eriksen, Helene Eriksen og Niels Lan Doky, JP Forlag 2002 • ”Mine æbler” af Ritt Bjerregaard, Rosinante og Co. / Høst og søn, 2003 • ”Den nye selvforsynende have - den komplette illustrerede guide til at plante, dyrke, opbevare og konservere frugt og grønt fra egen have” af John Seymour, Gyldendal 2002 • ”Vejen til bordet - køkkenets, spisebordets og råvarernes kulturhistorie” af Waverley Root, Chr. Erichsen 1980 • ”Til husbehov - selvforsyning året rundt” af Alison Candlin, Lindhardt og Ringhof 2012

HAVEFOLKET

61

GASTRO Vi giver dig et smugkik i Camilla Plums nye kommende serie om konservering og opbevaring af alle de dejlige afgrøder, som vi kan høste her i sensommeren og i løbet af efteråret. Som hun selv skriver: Det er ikke sikkert, du har haven eller drivhuset fuldt. Men så kan du besøge nogle af de mange selvpluk eller høstmarkeder og forsyne dig - selv. Det er lige præcis, hvad man får en brændende lyst til, når man åbner denne første af Camillas skønne serie. Her får du to opskrifter, som du kan brænde varm på.

CAMILLA PLUM

SYLT MED PLUM

Hvad stiller man op med dette helt særlige og dejlige overskudsfænomen: Et bugnende drivhus i sensommeren og efteråret med langt flere chilier og tomater, end man har drømt om? Eller måske bare de glødende bjerge af flammefarvede rigtigt modne tomater, peberfrugter og chilier, som grønthandleren falbyder i de samme måneder?

Svaret er, at de kan konserveres til senere brug. Camilla Plum giver i bogen ”Sylt!

Tomat Chili” sine bedste bud på syltning, tørring, saltning, fermentering og andre metoder, hvor tomater og chilier bliver til de skønneste marmelader, kryddersalte, chutneyer, pickles, saft, sauce og ketchup. Med bogen får du desuden en håndfuld opskrifter på, hvordan du kan bruge dine hjemmelavede syltesager i køkkenet.

Sylt!

Tomat · Chili

62

HAVEFOLKET NR. 3 2015

CAMILLA PLUM

Sylt!

Tomat Chili

”Sylt! Tomat Chili” er den første i en serie håndbøger, hvor Camilla Plum giver anvisninger på, hvordan man kan konservere forskellige råvarer fra drivhuset, haven, grønthandleren, slagteren og den vilde natur.

People’s Press

HAVEFOLKET

62

HENKOGTE TOMATER 2 kg tomater 1 spsk groft salt 1 dl olivenolie Evt. frisk basilikum, hvidløgsfed og en rød chili 4 store sylteglas Her får du Camillas yndlingsopskrift på henkogte tomater. Vi har forkortet beskrivelsen af henkogning en lille smule.

Vil du have den grundige forklaring på, hvordan henkogning foregår, så må du erhverve dig denne formidable syltebog.

HENKOGNINGEN FOREGÅR SÅLEDES: Man renser sine glas, låg og gummiringe grundigt med kogende vand, gerne efterfulgt af en skylning i en passende spiritus. Så fylder man frugt og andre ingredienser i. Fyld glassene op, men lad 2-3 cm luft være foroven. Luk lågene.

Herefter sætter man glassene i ovnen, så de står jævnt fordelt. Glassene eller flaskerne må ikke røre hinanden. Sæt temperaturen på 110 grader, og varm op. Når det bobler sagte i bunden af glassene, starter den egentlige henkogning. Henkog, til indholdet er tydeligt tilberedt.

Hvor lang tid afhænger af ovn, glasstørrelse med videre, men de skal koge godt og grundigt i mindst 30 minutter.

Så slukker man ovnen og lader glassene køle langsomt ned.

Hvis man bruger almindelige glas uden gummiringe, skal de ud af ovnen, så snart de er færdigkogt. Så skruer man lågene meget stramt på med tykke grydelapper, for de er varme, og det kan sprutte voldsomt. Sæt dem tilbage i ovnen for at køle ned.

HENKOGTE TOMATER Skær tomaterne i kvarter, og prop dem meget tæt i sylteglas. Fordel krydderier og olie i glassene, og luk lågene næsten helt til. Lad dem henkoge, som ovenfor beskrevet.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

63

GASTRO

HARISSA Harissa er den knaldrøde, skønne, stærke sauce, som man bruger til shawarma og al mulig mad fra hele Nordafrika. Traditionelt laver man harissa af tørrede og opblødte røde mellemstærke chilier, men man kan bruge friske chilier, hvis man bager dem først.

Denne variant er krydret med rigtig mange rosenblade af friske hybenroser, men gamle sorter haveroser, som dufter, fx centifolia og damascenerroser, kan bestemt også bruges.

Rosenbladene giver en vidunderligt parfumeret floral smag, som er fin til marokkansk mad, grillet kød, især lam, bagte grønsager, i sandwich med bagte grønsager, i salater med bønner og bulgur og som dip til friske grønsager.

ROSENHARISSA ½ kg friske tykkødede og ikke alt for stærke røde chilier 3 store røde peberfrugter 1 helt hvidløg i fed 10 semitørrede tomater 2 store håndfulde friske rosenblade Tynd gul skal af 2 usprøjtede citroner 1 spsk hel korianderfrø 1 tsk hel kommen 2 spsk spidskommen 1 spsk fenikkelfrø 1 spsk groft salt 1 dl rørsukker 2 dl olivenolie Æbleeddike Lidt citronsaft Lidt rosenvand Glas til opbevaring Kom de hele peberfrugter, chilier og hvidløg i en bradepande. Vend i olivenolie, til det dækker frugterne med et tyndt lag af olie.

Bag ved 200 grader, til hvidløgene er møre og let brune uden at være brankede. Peberfrugterne og chilierne skal være møre og sortplettede. Tag tingene ud, efterhånden som de bliver færdige.

Mens det bager, rister man krydderierne på en tør pande, de skal bare dufte og springe en smule på panden, så er de klar. De må endelig ikke blive for mørke. Knus dem groft i en morter eller kaffekværn.

Kom pebre og chilier i en plastikpose, og køl af.

Når frugterne er kølet af, piller man skindet af, hiver stilkene ud og presser kernerne ud. Gem saften.

Kom bagte frugter, hvidløg, krydderier, chilier, pebersaft, rosenblade, tomater, og citronskal i foodprocessoren, og kør, til det er groft moset. Der skal stadig være hele stykker rosenblade og chili i.

Kom det i en skål, og rør rosenvand, salt, sukker, olivenolie og lidt citronsaft og eddike i. Smag til.

Lad det trække i et par timer, og smag så til igen.

Og når det er stærkt, sødmefyldt, rosenduftende, olieret, let syrligt og salt nok, er det helt fantastisk.

Kom på glas, dæk overfladen med olivenolie, og opbevar køligt.

64

HAVEFOLKET NR. 3 2015

FLERE BØGER TIL HAVEFOLKET

BIER I BAGHAVEN KARINA GUTFELT & TORBEN OVERGAARD Det kræver en god portion viden at holde bier i baghaven. Denne bog ”Bier i baghaven - Selvforsyning til husbehov” har netop til hensigt at klæde nye biavlere på til udfordringen. Her kan du læse om anskaffelsen, om det daglige arbejde med bierne, om mulige sygdomme og ikke mindst om regler for det at holde bier.

Bogens to forfattere er begge erfarne og professionelle honningavlere.

Koustrup & Co

Som altid har vi udvalgt en lille stribe bøger, som vi gerne vil hejse et flag for.

Det er alle bøger, der er udkommet i 2015, og som er aktuelle for haveejere. Både for ham eller hende, der netop har givet sig i kast med sin allerførste have eller er på vej til det, og for haveejeren, der er faldet for den nye hobby med biavl. I denne tid er der også fortsat masser af afgrøder for køkkenhavefolket at hente i haven, så et par bøger til køkkenet vil vi også friste med. Har du ikke køkkenhave, så er landets grønttorve eller gårdbutikker et godt bud, når der skal handles økologisk grønt til husholdningen.

Nyd at kunne vælge mellem et stort udvalg af fristende sager til årstidens grønne retter via denne ultimative mulighed for at shoppe lokalt grønt fra nogle af Danmarks bedste grøntsagsavlere.

BIEN NOAH WILSON-RICH Køb en bog om biens naturhistorie.

Læs fx om, hvordan den københavnske bybi-forening siden 2010 har flyttet 15 millioner bier op på Københavns tage.

Det er nemlig ikke kun private, der holder bier. Nu kan man også se bistader på toppen af taget i flere større danske virksomheder. Blandt dem Bella Center, 3F, Lundbeck og DR. Dette er en grundbog om biavl - også for biavleren gennem mange år.

Turbine

MEYERS SALATER CLAUS MEYER Få en handy bog med de bedste opskrifter fra bogen “Meyers Salatværksted”, og glæd dig til velsmagende salater blandet af årstidernes friske grøntsager. I samlingen finder du opdaterede udgaver af klassiske salater og masser af forslag til måder at bruge afgrøderne fra din nordiske køkkenhave.

Lindhardt & Ringhof

Brug QR koden for at finde frem til en gårdbutik eller et stalddørssalg nær dig.

MY NEW ROOTS SARAH BRITTON

GRØNNE FINGRE AF KATJA MAREN THIEL ”Grønne Fingre” er en herlig bog til dig, der er ny udi havepasningen. I bogen beskrives de primære arbejdsopgaver i haven, og der er overalt suppleret med gode råd. Trin for trin beskrives opgaverne, og med glæde og nysgerrighed i fokus gives der mod til at kaste sig ud i havearbejdet. En skøn bog, der giver lyst til haven.

Turbine

DYR I HAVEN BÄRBEL OFTRING Få tips og gode råd til, hvordan du får fuglefløjt og masser af sommerfugle i haven. Haven skal nemlig være indbydende - også for dyr og insekter. I bogen ”Dyr i haven - Indret, plant, iagttag” får du inspiration til indretning af haven samt valg af planter, så dyrene tiltrækkes af de attraktive omgivelser.

Turbine

Læs mere på www.havefolket.com

En af verdens førende sundhedsbloggere - Sarah Britton - bor i Danmark og har nu udgivet en bog om supersund og topmoderne mad. Bogen indeholder 100 vegetariske retter, hvoraf de fleste er veganske, mange er glutenfri, og nogle er ren rawfood. Find inspiration til både hverdagsmad og gæstemad, til snacks, desserter og små godbidder i denne bog, hvor Sarah Britton gavmildt deler ud af sin viden.

Politikens Forlag

MARNAS HAVE SVEN-INGVAR ANDERSSON Kom med bag hækken til Marnas Have - landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons private legeplads og eksperimentarium. Gennem mange år har Sven-Ingvar Andersson fotograferet sin have og ikke mindst sine skønne blomsterbuketter. Marnas Have ligger i Sydsverige med et areal på 5.000 m2, hvor der er fremelsket en række universer, der præsenterer havekunst som den fineste poesi.

Aristo

GASTRO

66

HAVEFOLKET NR. 3 2015

GASTRO TUR PALERMO Af Karina Emilie Revsbæk Lauesen

Palermo, Siciliens hovedstad, er et sandt mekka for madelskere, og det berømte Ballaromarked er ikke nogen undtagelse. Vi har været på besøg og viser her et lille udpluk af det skønne og livlige marked og alle de lækre råvarer, der får tænderne til at løbe i vand og sender sanserne på himmelflugt.

Det er alle de lækre råvarer, Ballaro er kendt for. Lokalt dyrkede grøntsager og frugt plukket og opgravet dagen før er kun små 24 timer efter til salg her ved standene, hvor bordene bugner, og de talrige kasser er pakket til bristepunktet. Kød af den lækreste kvalitet og fisk fanget i Middelhavet samme morgen er der også, hvis du vel at mærke kommer tidligt på dagen. Fra morgen til lukketid er her fuldt af liv. Fra morgenstunden er det mest de indfødte, som kommer og forsyner sig, hvad enten de er restauratører eller private. Senere på dagen bliver besøgstallet fordoblet af nysgerrige turister og foodies, der ligesom os er kommet for at mærke den sitrende stemning.

Med høj vokal synger sælgerne om kap på et sprog, vi desværre ikke forstår. Alle har de deres helt egen klang, som man godt kan gå og muntre sig lidt med, når man passerer dem. Efterhånden har vi besøgt en del madmarkeder, og alle har de deres egen lyd og deres eget unikke liv. Ballaromarkedet hører indtil videre til ét af de bedste, jeg har besøgt i Europa. Stemningen er helt unik, og variationen af råvarer mere omfattende, end jeg ellers har set. Nu har jeg jo af gode grunde ikke gået og sat tænderne i alt, hvad der var at finde, men ud fra det, jeg ser, står kvaliteten til mange stjerner.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

67

GASTRO

Sardiner frisk fra havet er én af Siciliens store eksportvarer.

68

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Snegle i et flugtforsøg, som man godt kan forstå.

Ballaro hører til Siciliens ældste madmarkeder og ligger i Palermos gamle kvarter. Du kan komme ind til markedet ad mange veje eller af den officielle indgang ved Piazza Ballarò. Selvom de fleste boder på smågaderne er forsynet med store parasoller, mærkes varmen dog stadig, hvis du som os rejser hertil i sensommeren. Bered dig på dette og på den lidt hektiske stemning, hvis du ikke er vant til det, eller hvis du har mindre børn med på turen.

HER ER VI Ballarò Street Market Via Ballaro Palermo Italien

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

69

B REPORTAGE

BLOM STER LIV

”At sige det med blomster” taler for sig selv. Det er her, hvor blomsterne taler - her er ingen ord. Når vi alligevel skal være med i nogle timer i en lille travl butik, er det, fordi vi her på HAVEFOLKET synes, at det er vigtigt at vælge kvalitet, når vi handler. Blomsterbutikker - altså ikke blot et supermarked med bundtvarer og lavpris - er netop på lige fod med planteskolerne en trængt branche. Men er blomsterbutikker egentlig noget for havefolk? Det synes vi. For selvom vi finder på at plukke fra haven - eller netop fordi vi plukker fra vores haver - er der dels inspiration og viden at hente, dels har de jo nogle forfærdeligt lækre ting i deres butikker, som lige pifter det hele op, når vi står med det derhjemme. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så overvej at give dig selv den erfaring en dag. Det kan være store fede grønne frøstande af valmuer eller noget andet fristende, der lige kommer til at sætte prikken over i´et.

Af Marianne Selvig Olsen

Vi er i en lille bitte blomsterbutik nordvest for Hillerød. Ja, nærmest nord for alt muligt på Sjælland, i Helsinge, lige op ad Danmarks største sø, Arresø. Det er et rent tilfælde, at vi er havnet lige her. Det er jo ikke fordi, vi mangler gode blomsterbutikker i storbyerne, men Pia, som vi kender fra en af havegrupperne på Facebook, arbejder her. Pia har et naturtalent for at anvende naturens og havens vækster i sit fag, som hun i øvrigt har været i gennem nu snart 40 år. At have arbejdet professionelt med blomster hver eneste dag i 40 år siger noget om kærligheden til faget, og det er sådan noget, vi elsker at fortælle om. Det siger også noget om, at vi stadig køber blomster, buketter og dekorationer, også selvom vi har en have, og det

70

HAVEFOLKET NR. 3 2015

er dét, denne her artikel handler om.

At butikken så viser sig at være ejet af Trine, der er vidt berømt inden for faget, og som rejser rundt i verden og vinder alle mulige præmier for sin dekoration, det var et tilfælde. Berømthed borger heldigvis stadigvæk for kvalitet, det gør det i hvert fald i dette tilfælde. Trine er kendt som ”hende med håret”, hvilket referer til hendes meget store, meget røde og meget krøllede hårpragt.

Hvad hun er kendt for, er hendes talent for at skabe dekorationer ud fra en nærmest uformulerbar intuitiv og alligevel streng faglighed kombineret med en fin æstetisk forståelse for, hvad der er særligt, unikt og smukt. Således har hun også udvalgt sine

medarbejdere og sin freelancer ud fra kompetencer, som matcher og komplementerer hendes egne. Trine har desuden medvirket i efterårets udsendelse ”Blomster til Stjernerne” på TV3PULS, og der er i parentes bemærket næsten ikke den konkurrence i Norden, hun ikke har deltaget i og vundet metal med hjem fra. Men tilbage til butikken: Årstidens Blomster er en lille undseelig butik med en kæmpestor rækkevidde og et usædvanligt spændende udsyn. Der er skarp konkurrence, for tre huse længere henne ad gaden ved det lille landsbykær ligger endnu en blomsterbutik, der endog er større.

Men det er faste kunder, der kommer hos Trine, og det er kunder, der ved, at de bliver

Enkelt og effektfuldt: Lavendel, slangehvidløg og morgenstjerne.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

71

REPORTAGE

HER ER VI Årstidens Blomster v. Trine Nordby, Helsinge Trine deltog i VM 2015 og vandt sølv, deltager i ny udsendelse om blomsterbinding på TV3 for at få flere lærlinge til faget.

Deltager jævnligt på messer og i konkurrencer. Har fire ansatte, heriblandt Pia Espesen. Herudover bruger Trine Jeanett Christensen fra Estilo blomsterdesign som freelancer.

72

HAVEFOLKET NR. 3 2015

forstået og bliver hørt, når de forsøger at formulere, hvad de ser for deres indre blik.

Også kunder, der selv går til blomsterbinding, eller som lige skal bruge noget lækkert til buketten fra haven, dukker op.

Bedst som Pia er ved at gøre de indledende knæbøjninger inden reportagen her, kommer en kunde, der skal til bryllup. Hun har tænkt sig at lave en æresport. Hun er ikke helt klar over, nøjagtigt hvor festen skal holdes, ”og har I i øvrigt brudeslør?” Herefter udspiller der sig en lang snak om, hvordan hun med materialer og blomster fra sin egen have kan montere det på et stativ, der holdes sammen af vinkelbeslag. Om hvilke planter fra haven, der vil holde længst, og om, hvornår hun skal bruge det her brudeslør, for de kan have det hjemme fra torvet efter klokken 10 i morgen. Sådan en kunde er meget betegnende for denne butik. Her er service og indblik i det, kunden har brug for, et af nøgleordene. ”Og brudesløret - det koster 20 kr. pr. stilk, og det er store stilke, så du behøver ikke så mange, du kan klippe dem op og stikke i, og det holder længe,” får kunden at vide. Selv travlhed forhindrer ikke de ansatte i at bruge den tid, det tager at vejlede og give god service. Her er det en selvfølgelighed at spørge til kundens forventninger og til deres indre billede af den stemning, som dekorationen skal kunne skabe.

Læs mere på www.havefolket.com

Inden vi går i gang, har Pia nået at binde en lille ”rådhusbrud”, som hun kalder det.

Det er en brudebuket til et ungt tysk par, der gerne vil giftes i Danmark. Den skal være pink, lille og tæt. Pia binder, vurderer, løsner, retter, løsner igen og er så tilfreds. Jeg tør ikke regne hendes timepris ud, men som Pia siger: ”De skal jo ikke bøde for, at jeg ikke er tilfreds med mit resultat.” Faglig stolthed betaler sig ganske givet i den sidste ende! Hun pakker buketten i bunden, så den holder og er rar at holde om længe, og så lægger hun den i en sort æske med silkepapir omkring.

Intet cellofan, for hun ved, at de kommer og henter den en lille halv time, inden de skal stå på rådhuset et par meter derfra.

Det er livets store begivenheder, der følges her. For et par måneder siden var det studenterne, der var travlt med i butikken. ”Selv om en masse blev bestilt på forhånd, er der altid sidste-øjebliks-kunder,” fortæller Pia. Selv med bårebuketter. Men som Pia siger: ”Det tager jo lige så lang tid at lave en bårebuket, som det gør at lave en almindelig buket. Det er formen, der er forskellen, og materialevalget - og så formålet. Med kranse og større dekorationer er det selvfølgelig lidt anderledes. De tager tid og skal bestilles.”

Det bliver pludselig tydeligt, at butikken her følger med i livets store og skelsættende begivenheder. At alle blomsterbutikker gør det.

De har kunder, der er midt i helt specielle følelsesmæssige tilstande, når de handler.

Sådan noget skal man kunne rumme som blomsterdekoratør, mens man arbejder med sine hænder. Det er også her, at blomster kan noget helt særligt. En telefonopringning giver en bestilling på en brudebuket mere.

Denne gang skal den sendes til et hospice, ”for min veninde skal giftes i morgen, inden det er for sent.” Vi står med store øjne og gåsehud over det hele. Øjeblikket efter lyder det fra Jeanett, som er freelancer: ”Vi skal lave to mor-barn mere. Én til en dreng og én til en mor med en pige og en dreng.” Vi ser på hinanden. Det må være tvillinger. Ja, sådanne ting kan jo ikke altid bestilles på forhånd.

Ind imellem al travlheden bliver der tid til at lave dekorationer med blomster fra haven.

Både Pia og jeg har været tidligt ude i haven iført gummistøvler for at klippe, og i spandene står en hel masse. Vi havde jo tænkt, at mit skulle være fra skærehaven, som efter planen skulle bugne nu, men der var ikke ret meget klar endnu. Sommervejret har i den grad ikke været med os. Så det er mest grønt, vi har med. Vi har ikke på forhånd aftalt, hvad vi hver især tog med, men det viser sig, at vi både supplerer hinanden og har flere fællesnævnere, bl.a. de sjove allium.

HAVEFOLKET

73

TEMAHAVE

STATUS FRA SKÆRE HAVEN Af Marianne Selvig Olsen

Nu, hvor du sidder med dette magasin i hænderne, og efterårssolen lyser klart, er det lige før, du ikke skal vide noget om de gange, både Lene og jeg har sagt ”Godt, så fik jeg prøvet det”. For fakta er, at vi begge går udenfor med saksen hver eneste morgen og klipper og klipper og dekorerer hjem og veninders hjem. Vi glæder os inderligt over at glæde andre og nyder totalt igennem og har smilene boblende ud af ørerne af al den overflod. Det kan du alt sammen følge med i i detaljer på dotcom, som det jo hedder på nydansk. Her skal du derfor have en status over Lenes og mine erfaringer fra marts til august med at etablere en skærehave.

Indrømmet, der har været en hel del bøvl med uvorne iberiske dræbersnegle, med vejrliget og med tålmodigheden, men når det er sagt, så svælger vi simpelthen bare i blomster og buketter og dekorationer for tiden og har gjort det i en lille måneds tid nu.

Lene istemmer, at det er den samme historie i hendes skærehave. ”Nu går jeg rundt og nyder det hele hver eneste dag, men da jeg stod med alle mine forspirede stiklinger og skulle plante dem ud i min skærehaves højbede, stillede jeg mig selv et spørgsmål: Skulle jeg bare kaste dem ned mellem hinanden uden hensyntagen til farve og højde for at få et spraglet blomstertæppe, eller skulle de plantes i række og geled, så de ikke stod og trykkede hinanden. Jeg valgte det sidste.” Det forstår jeg så udmærket! Gid jeg havde gjort det samme. Det med at vurdere, hvor meget det faktisk kommer til at fylde, det er jeg ikke god til. Og det med, hvad der blomstrer hvornår i forhold til hinanden, den duede heller ikke rigtigt. Jo, på papiret så det fint ud og på frøposerne samt i alle beskrivelserne i bøger og på nettet. Men pyt, nu er det jo historie, og når man først svælger i farver, former, dufte og elegance, så er det hele en svir. Begge er vi enige om, at vejret selvfølgelig også har haft en væsentlig indflydelse på den

74

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Sørg for, at dine afskårne blomsterstilke kommer i vand med det samme. Her har vi sat spande i trillebøren, så er det nemmere at holde styr på. Vi har klippet: Floks i lys violet og lyserød, pompon dahlia, etårig ridderspore, stjerneskærm, frøstande af valmue, spydverbena og Irlands klokke.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

75

TEMAHAVE

(manglende) hastighed, hvormed vores blomsterflor indfandt sig. Fx var Lenes lathyrus bare en halv meter høje i begyndelsen af juli, og hun har tvivlet på, om de overhovedet nåede at blive til noget, så der kunne laves buketter af dem. Det skal hun nu nok nå, da planterne nu er blevet mere end dobbelt så store. Normalt plejer det heller ikke at være noget problem med valmuerne, men det har det været i år.

Til gengæld har de, der har ligget og hygget sig i jorden hele vinteren - altså de selvsåede - været perfekte. Kniplingeblomsterne, som hun havde glædet sig til, er nogle af dem, der er dejset omkuld, og nu er der kun fire forkølede eksemplarer tilbage.

SUCCESER Selvfølgelig er det hele ikke piv og brok. Det har været umådeligt hyggeligt at have ens ”små rollinger” at gå og passe. Man havde jo en fabelagtig god undskyldning for at gå i haven, enhver haveskribents udfordring. Lene har især haft stor succes med sine zinnia, og det er første gang, fortæller hun. Både ’Queen Red Lime’ og ’Envy’ står nu og ser forrygende flotte ud. Det samme gør den vilde gulerod ’Dara’ sammen med dusksalvie i både hvid og blå. Dusksalvie slår aldrig fejl, og den selvsår sig heldigvis. Mere behersket er succesen med jomfru i det grønne og den lilla tobaksblomst, men de kan jo nå at vokse mere til endnu. I min skærehave kommer tingene i ryk.

Selvom dahlierne, enkeblomst, kniplingeblomst og den mørke solhat ’Cherry Brandy’ først rigtig kom i gang i august, så er både de sorte kornblomster, de violette sommerriddersporer og de store hvide jomfru i det grønne vokset rigtigt fint til i min have. De har allesammen været med i et utal af buketter allerede og genblomstrer alle lystigt.

INGEN KYS OVER GÆRDET, MEN KLOKKEKLANG Irlands klokke, som jeg sukkede over i forårsmagasinet, fordi de ikke

76

HAVEFOLKET NR. 3 2015

rigtigt ville noget som helst, fylder over en halv palleramme, er 80100 cm høje og vælder dramatisk ud over det hele.

Jeg nænner simpelthen ikke at ødelægge deres henslængte elegance. Måske kan man forklare deres grovillighed i, at jeg gensåede i bar panik. Nu vælder de ud over det hele, og hvis jeg plukker, kommer de til at få en slags skulpturel funktion i buketterne. Fontænegræsset var nærmest forsvundet under de noget mere møvende morgenfruer, der i øvrigt slet ikke blev pink. Så de er blevet klippet i bund, og solsikkerne er rettet pænt op efter blæsten, så fontænerne kan komme fint til. Det er nu en vidunderlig plante til buketfyld! Af alle de dyre sorter af zinnia har jeg siger og skriver to planter tilbage.

De billige fra mix-brevene er der masser af. Den enlige pileurt, kysset over havegærdet, viste sig at være en ganske almindelig lille pileurt. Resten spirede slet ikke eller blev ædt op. Ja, eller væltet, for selvom jeg har sat trådnet op, så satte jeg det for lavt, så planterne alligevel vælter hen over hinanden. Smukt ser det ud - sådan lidt henslængt på bohememåden, men lidt vanskeligt, når buketterne skal bindes.

STAUDEMIX OG KARTOFLER Jo jo, vi har meget at lære med hensyn til det med skærehave. Helt opgivet har ingen af os. Vi vil begge gerne have masser at klippe af til næste år, men der vil listen se noget anderledes ud. Det lover vi at fortælle mere om. Det bliver i mindre omfang og med nogle af dem, vi har været gladest for i år, måske med et par enkelte nye, men stauderne kommer med i skærehaverne. Det er jo også dem, der står i blomsterbutikkernes vaser, når de har ”blomster til snit”.

Lene nikker: ”Til næste år vil jeg igen bruge det ene bed til kartofler, men helt undvære dette vidunderlige blomstereventyr, det kan jeg vist ikke.”

Vi har brugt: Sommerfuglebusk, Buddleja ’Black Knight’, chokoladecosmos, Cosmos atrosanguineus, dusksalvie, Salvia viridis ’Blue Denim’, kæmpeverbena, Verbena bonariensis, stjerneskærm, Astrantia major, vild kørvel, Anthriscus sylvestris fra grøftekanten, frøstande af valmue samt Irlands klokke, Moluccella laevis.

Du kan få flere gode tips til, hvordan du binder en freestyle-buket samt på forberedelserne inden du går i gang, i artiklen på havefolket.com.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

77

TRIN FOR TRIN

TRIN FOR TRIN

At binde en spiralbuket. Det er der mange, der ryster kraftigt på hovedet af og benægter, at de kan.

Men det er slet ikke så vanskeligt og faktisk rigtig praktisk, hvis du vil have dine buketter til at holde. Grunden til, at man binder i spiral, er nemlig, at man ellers - hvis man blot samler buketten, risikerer at klemme stilkene, så de ikke kan trække vand. Samtidig bevarer man overblikket, når man konstant drejer buketten, og den bliver derved nemmere at lave rund og harmonisk.

1 KOM I GANG

KIND VED KIND

Start med at samle et par stilke i den hånd, du arbejder mindst med. Læg næste stilk på skrå, som på billedet, i forhold til de øvrige.

HOLD, HVOR DE KRYDSER

STIK IND

Slut af med en lille sløjfe eller knude. Hvis du vil have et smukt bånd omkring, kan du altid lægge det udenpå. Vær ikke nervøs for at lægge buketten fra dig, når du binder. Den er holdbar nu, hvor den er bundet.

HAVEFOLKET NR. 3 2015

6 BIND

Opdager du, at der er steder, du gerne vil have lidt flere af en enkelt blomst, kan du - hvis stilken er stiv nok - stikke den ned i din buket nøjagtigt der, hvor du vil have det uden at binde om igen. Du kan oven i købet snyde lidt med ståltråd, som du stikker forsigtigt op i bunden af blomsterhovedet.

ET EKSTRA BÅND

Du kan sagtens lade enkelte blomster ”svæve” hen over buketten, som vi har gjort her med kvæsurt.

Det gør den bare mere levende.

5

7

78

LAD SVÆVE

Drej buketten lidt med uret (mod uret hvis du er venstrehåndet), og læg den næste stilk. Lad blomsternes kroner ligge ”kind ved kind”, og vurder, imens du laver buketten, hvilke farver og former, der er gode ved siden af hinanden.

4 Hold i krydset, når du retter til. Sørg for at bruge et ulige antal af hver slags blomst: 3-5-7-9. Det skaber en smukkere helhed.

3

2

Nu har du samlet buketten. Så er det tid til at binde den, så den holder sig smukt samlet i vasen. Hold snoren fast med din tommelfinger, og sno den omkring. Stram til, du ødelægger ikke stilkene, for det er netop noget af formålet med at lægge dem på skrå. På den måde mases de ikke, og de kan alle suge vand op og dermed holde.

9

8 KLIP Klip så alle stilkene af i en passende længde, og hvad er det så? Ja, hellere for lidt end for meget.

Du kan altid tage mere af igen, hvis den står mærkeligt i den vase, du har udset dig til buketten. Og klip lidt ad gangen, du behøver ikke tage det hele i en mundfuld med saksen.

SE DEN AN Sørg for at se buketten fra mange vinkler, inden du beslutter dig for, at den er færdig. Nogle gange hjælper det at dreje den, andre gange at se den fra oven eller at gå rundt om den. Prøv dig frem.

7 GODE RÅD Vælg den rigtige vase til dine blomster.

Tænk over, hvor den skal stå. Skal den kunne ses fra alle sider hele vejen rundt, eller har den en forside og en bagside?

Stil ikke buketten i nærheden af en frugtskål, da frugten udskiller ethylen, som får buketten til at visne hurtigere.

Lad ikke buketten stå i fuld sol - fluktuerende skygge eller lys skygge er godt.

Derved fremstår farverne på dekorationen også bedre.

Undlad at udsætte buketten for for store temperatursvingninger. Generelt holder de længere jo køligere, de står. Lad dem gerne overnatte køligt.

Skift vand ofte, gerne dagligt. Ellers udvikles bakterierne hurtigt, hvilket gør, at buketten falder hurtigere, fordi den derved ikke kan suge vand.

Hvis du skal forære din buket bort, og den skal holde et stykke tid, inden du overrækker den, så brug en frysepose og et par engangsklude eller køkkenrulle vædet i vand, og pak det om stilkenderne. Elastik om og måske papir eller et lækkert stykke stof for enden udenpå.

Har du blomsterhoveder, der pludselig hænger, kan du snyde og stikke eller sno en ståltråd gennem eller rundt om stilken og forsigtigt stikke den op gennem hovedet på blomsten.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

79

HAVENS HISTORIE

80

HAVEFOLKET NR. 3 2015

COTTAGE GARDENS I disse år mærker man i hele Vesteuropa en stærkt stigende interesse for de såkaldte cottage gardens, disse charmerende huse overgroet med vedbend og slyngroser omgivet af haver med et koket præg af blomstrende vildnis i mindre engelske landsbyer, hvor tiden mest af alt synes at være gået i stå.

Af Ole Fournais Foto: Ole Fournais, Lone Biehl

Men ofte bruges begrebet lidt i flæng, og yderst sjældent kan man læse en decideret definition af ordet. I diverse fagblade, magasiner og havebøger beskriver man som regel disse haver som meget blomsterrige med mange farver og dufte, men aldrig med forklaring på oprindelse af dette havebegreb.

FORKLARINGER Begrebet Cottage Gardens kan have flere forklaringer : 1. Glosen Cottage kan direkte oversættes til hytte, jagthytte, fritidshus, mindre beboelseshus i landlige omgivelser, og dermed henviser man også til den omkringliggende have.

2. I tiden under den engelske dronning Elizabeth I i sidste halvdel af 1500-tallet opstod begrebet cottage gardens for at skaffe frugt og grønt til de ofte fattige beboere i de enkelte landsbyer. Altså med fokus på det spiselige og kun yderst sjældent med blomster til dekoration o.l. Denne, af mange historikere yderst anerkendte regent for det dengang tilbagestående England, støttede på flere måder etableringen af sådanne små jordlodder ved de usle boliger overalt i landet for at styrke dets befolkning og for at sikre landet mod de jævnlige trusler om invasion fra fastlandet.

3. I britisk sociologisk-politisk sammenhæng refererer man ofte med begrebet til de såkaldt meget bevidst planlagte havebyer i udkanten af de enorme industriområder.

Oprindeligt lanceret i 1890’erne fik begrebet med Woodland Mining Village i 1910 et meget stort gennembrud og blev et forbillede

Læs mere på www.havefolket.com

for talrige senere byggeprojekter. De engelske ord henviser til, at man gerne vil skabe bedre og sundere boligforhold for de store skarer af mine- og industriarbejdere, og det skulle de mindre haver medføre.

4. Tendenserne i de større haver og parker ved slotte og herresæder i Victoriatidens Storbritannien, anden halvdel af 1800-tallet, gik ikke mindst i retning af brug af store blomsterbede med massive mængder af stauder og udplantningsblomster - ofte i kraftige farver. Dette overførte havearkitekter ofte til private haver, og det blev kombineret med den velhavende klasses sværmen for det oprindelige, det simple, måske også det romantiske liv på landet.

5. Begrebet Cottage Gardens er klart et engelsk begreb i dets oprindelse med ynde og charme i modsætning til de formelle og stringente barokhaver med ”grandeur”.

Forbundet med arbejderboliger i byer og på landet går begrebet flere århundreder tilbage, men bliver genoplivet fra 1870’erne som en reaktion på de mere faststrukturerede og imponerende slots- og herregårdshaver.

Via en lang række samtidige malerier - ofte malet i lettere slørede konturer og med blødt solskin - får et større publikum nærmere kendskab til denne haveform.

6. En politisk-økonomisk forklaring på den store udbredelse af cottage gardens i mellemkrigstiden er denne: Op til Første Verdenskrig havde ikke bare den velhavende overklasse, men også den solide mellemklasse både mindst én ansat til madlavning m.m. og mindst én gartner til havearbejde.

Krigen vendte helt om på dette forhold, idet titusinder blandt arbejderne enten var døde

eller handicappede. Endvidere betød de økonomiske forhold på landet, at mange ansatte søgte lykken i byerne, og at mange familier i mellemklassen ikke længere havde råd til ansatte. Dette betød, at de plejenemme cottage gardens blev mere udbredte, idet man, måske lidt naivt, troede, at disse blomsterrige haver ikke krævede så meget arbejde. Under alle omstændigheder stiger antallet af cottage gardens fra 1920’erne voldsomt!

SENERE UDVIKLING Britiske havearkitekter som John Claudius Loudon (skotte 1783-1843), William Robinson (irer 1838- 1935) og ikke mindst Gertrude Jekyll (englænder 1843-1932) udbredte både via bøger og gennem talrige haveprojekter tendenserne fra disse cottage gardens. Desuden var den mere og mere populære havestil en vigtig del af den såkaldte Arts and Crafts Movement - som i årtierne omkring år 1900 omfattede kunst, arkitektur, havearkitektur, design, møbelkunst, kunsthåndværk o.m.a.

I flere årtier arbejdede Gertrude Jekyll meget tæt sammen med den langt yngre arkitekt Edwin Lutyens (englænder 1869-1944 - også verdensberømt for sine havemøbler). Sammen skabte de to så mange banebrydende projekter over hele Storbritannien, at man ligefrem taler om ”A Lutyens House with a Jekyll Garden”. Dette noget usædvanlige samarbejde på tværs af generationer er svært at overvurdere, da særdeles mange senere haveanlæg har hentet inspiration fra disse Jekyll-haver.

HAVEFOLKET

81

HAVENS HISTORIE

Blandt de ypperste Jekyll-haver regnes Hestercombe Gardens i Somerset, Loseley Park i Surrey og Munstead Wood i Surrey.

Den måske mest betydende efterfølgende havearkitekt var nok Rosemary Verey (englænder 1918-2001), som ved sin egen cottage, Barnsley House tæt ved Cirencester, skabte en aldeles smuk og sjældent harmonisk have med talrige blomster og en overvældende mængde af farver og dufte og inddrog endda sin køkkenhave, hvor de spiselige urter blev brugt for deres skønhed - en ”ornamental potager”. Dermed danner de forbilledet for talrige senere potager-haver, ikke mindst de helt aktuelle franske i Loiredalen og talrige nyere nederlandske.

Gennem en meget lang række aldeles fremragende bøger udbredte Verey desuden sine helt elementære ideer om etablering af små og store haveanlæg, som hun skabte for en stribe kendisser som kongelige, musikere, politikere m.fl. Der er ikke noget opstyltet over Vereys enkle stil, som kombinerer et stort antal forskellige stauder med mange farver, højder, dufte og blomstringstider. Enkelt og harmonisk.

Blandt de nulevende britiske havearkitekter regnes den nu aldrende Penelope Hobhouse (irer født 1929) som en af de ypperste.

Dette kan blandt andet ses af, at The Royal Horticultural Society bad hende om at skabe

82

HAVEFOLKET NR. 3 2015

en jubilæumshave for at markere selskabets 200 år og 100 års jubilæum for dets fremragende udstillingshave, Wisley Gardens syd for London, med vidtstrakte og velplejede haverum over ca. 300 tønder land. Her skabte Hobhouse en nutidig, forbilledlig country garden - med stor respekt for tidligere tiders indretning af cottage gardens: Smagfuld, harmonisk, farverig, blomsterrig, tæt beplantet og alligevel varieret. Den bør opleves!

BESØGSHAVER I vore dage finder man talrige cottage gardens i Cotswoldområdet, også kaldet The Heart of England, nordvest for Oxford med de pittoreske små landsbyer, hvor fåreavl gennem århundreder har dannet grundlag for relativ velstand. Men også i grevskaberne mod syd i Cornwall, Devon, Dorset, Hampshire, Sussex og Surrey finder vi tilsvarende mængder med en stille idyl.

Blandt de bedste er også haverne på de engelske kanaløer, Jersey og Guernsey, hvor man i de små landsbyer ofte føler, at tiden nærmest er gået i stå. Endelig skal nævnes de spændende potagerhaver i Frankrig ikke mindst i Loiredalen og de yderst velholdte og smukke forhaver i mange mindre nederlandske byer.

Man kunne måske mene, at de meget populære TV-udsendelser fra Claus Dalbys have opfylder et uudtalt ønske fra mange (måske

primært kvindelige) seere om at opholde sig i en sådan sværmerisk og blomsterrig have med et koket anstrøg af vildnis?

Enkelte haver fortjener at fremhæves: Hidcote House (og dets aflægger i Menton i Sydfrankrig, La Serre de la Madone) og Sissinghurst Castle omtales altid - og med rette - for deres umiddelbare harmoni, tydelige farveskala og som en samling af haverum eller en samling af cottage gardens!

Men blandt mine egne favoritter i Storbritannien er følgende: • The Abbey Garden på øen Tresco • Hestercombe Gardens i Somerset • Loseley Park i Surrey • Coleton Fishacre i Devon • The Garden House i Devon • Folly Farm syd for Reading • East Lambrook Manor i Somerset • Blomsterhaven ved Rousham House nord for Oxford • Den østlige have ved Hatfield House nord for London Disse er alle, med deres overvældende blomstermængder og smagfulde sammensætninger, en lise for sjælen. Her går man rundt i ro og fred med stille idyl i deciderede romantiske omgivelser. Desuden en lang række smukke gårdhaver ved de hyggelige colleges i Oxford og Cambridge.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

83

PLANTER

INDRETNING De tidlige cottage gardens var mere praktisk indrettede nyttehaver end nutidens haver med mange prydplanter, oprindeligt med stærkt præg af frugttræer, grønsager og spiselige urter eventuelt kombineret med bistader og lidt kvæg. Blomster blev først og fremmest brugt til at fylde ud mellem det øvrige. Haven var næsten altid en lukket have måske med en rosenpergola eller et indgangsparti med buer med slyngplanter.

Senere udvikler dette sig også til større haveanlæg med mindre og mere intime haverum, men stadig med en blanding af blomster, urter, grøntsager og frugttræer. På grund af de mindre arealer blev designet ofte præget af små rektangulære felter med lave, stedsegrønne hække og praktiske, plejenemme stier. Metoden med at plante tæt - eller endda meget tæt - skulle mindske arbejdet med at vande, luge og gøde, men modsat krævede de mange hække klart en stor arbejdsindsats.

Den klare blanding af et stort antal blomster og en enkel opdeling af hele haverummet viser også den særdeles tydelige interesse for den klassiske italienske renæssancehave, at havens rum er en fortsættelse af husets rum. I modsætning til de ældre barokhaver med klar adskillelse mellem det indendørs og det udendørs skaber man både i renæssancen og i cottage gardens en glidende overgang, og begge steder skal man også kunne nyde havens lyksaligheder inde fra stuen eller fra øvrige opholdsrum.

INDRETNING OG PLANTER I COTTAGEHAVEN DESIGN GENERELT Layout: Formel forhave, blomsterhave, stier med belægning, staudebede, hække, nyttehave, frugthave, nøddehegn, busketter - undertiden tennis- og kroketbane.

Niveauer: For at fremhæve de enkelte plantebede laves ofte niveauforskelle, som også understreger eventuelle symmetrier, akser og synslinjer.

Udsigt: Det omkringliggende landskab trækkes ind i haveoplevelsen via udsigter, som indrammes af stramt klippede stedsegrønne hække.

Materialer: Altid lokale sten både til hus og stier, gerne med patina og med tydelige tegn på gedigent håndværksarbejde. Mure og søjler ofte lavet som dry-stone-wall - stablede sten uden mørtel eller beton.

Udsmykning: Pergola, loggia, lysthus, dueslag, brønd (også uden vand), fontæne, vandbassin, solur, krukker, skulpturer o.l.

Huset: Hjertet i haven, ofte med forbindende elementer som loggia eller dybe portbygninger.

PLANTER I COTTAGEHAVEN Roser: Alle cottage gardens rummer roser ofte mange roser!

84

HAVEFOLKET NR. 3 2015

Roser som buskroser og klatreroser og gamle haveroser med overvældende bladmængder, i modsætning til de moderne hybridroser. Oprindeligt har roserne været kultiverede former på basis af Rosa gallica, altid velduftende, knap en meter høje, men brede med farver fra det lyserøde og til det violette. En anden velduftende lidt højere, gammel rose er den såkaldte damascenerrose, Rosa x damascena, og fra Provence kommer lidt senere Rosa centifolia med fyldige blomster. Disse to ses ofte på samtidens malerier.

Fælles for alle disse roser er, at de oprindeligt kun blomstrede på sidste års grene og altså ikke altid blomstrede kontinuerligt.

Først med introduktionen af roser fra Kina i slutningen af 1700-tallet får man kendskab til de remonterende sorter, som udvikles til Bourbon- og Noisetteroser. Det nu yderst anerkendte og førende britiske rosenavlerfirma, David Austin, bygger videre på denne udvikling, og netop sorter fra dette firma ses meget ofte i nutidens cottage gardens.

Roserne blev næsten altid kombineret med gedeblad, især Lonicera periclymenum og med almindelig skovranke, især Clematis vitalba (bemærk denne plantes enkle engelske navn: Traveller’s joy), men med tiden også en meget lang række andre klatre- og slyngplanter.

Hække: I de oprindelige cottage gardens tjente hækkene et praktisk formål: At holde græssende kvæg ude og at skabe et privat område. Tjørn, hyld, kristtorn og liguster blev også brugt på grund af, at deres blomster, frugter og blade kunne bruges i madlavningen. Senere kom diverse laurbær, syren, snebær og kvæde ind i haverne - og ikke mindst de dengang nye planter fra Østasien.

Frugt og bær: Naturligvis brugte man ofte æble- og pæretræer til brug for produktion af cider og pæremost.

Stikkelsbær og hindbær, senere også vildæble og hassel og endelig kornel - alle som elementer til madlavning.

Blomster: De udbredte blomster i de traditionelle cottage gardens omfatter dels meget blomsterrige planter, dels planter valgt pga. deres praktiske anvendelse. Fx brugtes meget ofte calendula som i dag, mest for dens lyse orange farver, men dengang meget værdsat til madlavning til at give farve til smørret og osten, til at fortynde suppe og stegeretter og til alle former for helbredende salver o.l. En række planter var velegnede til farvning af tøj, tæpper, garn m.v. Desuden havde man mange planter til brug ved rengøring, ved medicin, ved toilet og til at overdøve lugt og sved.

PLANTER Disse planter var mest udbredt: Viol, Viola Stedmoderblomst, Viola tricolor Levkøj, Matthiola Reseda, Reseda Stokrose, Althaea officinalis Nellike, Dianthus Studenternellike, Dianthus barbatus Marguerit, Leucanthemum x superbum Morgenfrue, Calendula Fløjlsblomst, Tagetes Lilje, Lilium Pæon, Paeonia Tulipan, Tulipa Krokus, Crocus Fingerbøl, Digitalis Stormhat, Aconitum Lavendel, Lavandula Klokke, Campanula Salomons segl, Polygonatum multiflorum Liljekonval, Convallaria majalis Kodriver, Primula Hulkravet kodriver, Primula veris Storblomstret kodriver, Primula vulgaris Salvie, Salvia Timian, Thymus Ambra, Artemisia Bynke, Artemisia campestris Katteurt, Nepeta Matrem, Tanacetum Lungeurt, Pulmonaria obscura Sæbeurt, Saponaria officinalis Isop, Hyssopus officinalis Skovmærke, Galium odoratum

Hvis der kun er anført slægtsnavn, regner man med flere arter herunder.

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

85

PLANTER

86

HAVEFOLKET NR. 3 2015

EN FARVERIG FINALE Sommer er lig med frodighed og farver, og selvom den er gået på hæld, er der stadig måder at indføre kolorit i haven. Det kan man blandt andet ved hjælp af buske. Der findes mange, og herunder beskrives blot et udpluk som inspiration til dig, der gerne vil tilføre lidt farve til din efterårshave. Nogle har flotte høstfarver og nogle smukke bær, som ovenikøbet bliver siddende langt ind i vinteren.

Af Karina Emilie Revsbæk Lauesen

Almindelig benved Euonymus europaeus Den første busk på listen er benved - en smuk busk, der virkelig kan tiltrække sig opmærksomhed om efteråret. Høstfarverne er en ting i sig selv, men det, som gør benved særlig speciel, er de farverige bær og frøkapper i orange og pink, der kommer til syne om efteråret.

Berberis Berberis ottawensis purpurea ’Superba’ Er du til purpurfarvet løv, er den smukke berberis af sorten ’Superba’ et rigtigt godt bud på en busk til haven. De små blade er purpurfarvede og bliver postkasserøde om efteråret. Busken, som også kan bruges som hæk, er hurtigtvoksende og meget tæt i vækst. Dertil har berberis også torne, hvilket gør den til et fremragende tilflugtssted for småfugle.

Blåbær, storfrugtede Vaccinium corymbosum Blåbær, som jo for det første er skønne, da bærrene kan spises, er også en flot busk om efteråret. Her byder bladene nemlig på et ret

Læs mere på www.havefolket.com

så spektakulært farveshow i gult, orange og rødt. Ganske dekorative er de blåduggede bær i sig selv - hvis blot de kunne være i fred for mennesker og dyr. Grenværket er en skøn vinterattraktion.

Blåskæg Caryopteris Blåskæg er et lidt sjovt navn til en busk, men mon ikke der henvises til de fine små, himmelblå blomster, som ses i sensommeren. I hvert fald er det de små himmelblå blomster, som lukker busken ind på pladsen her. Det tiltalende ved blåskæg er, at den blomstrer fra august og helt til oktober, og derudover er det også det flotte grålige løv, der gør sig godt som baggrund i staudebedene.

Bærmispel Amelanchier Bærmispel går både under kategorien stor busk og lille træ. Uanset om den anvendes som busk eller træ, har den helt fantastisk meget at byde på. Forårsblomstringen er helt usammenlignelig og efterårsløvet et festfyrværkeri, der kan få dig til at tabe

kæben. Efter løvfald sidder de skønneste små, mørkerøde bær tilbage, og der bliver de siddende, indtil fuglene har fået gjort has på dem.

Glasbær Callicarpa bodinieri Den lille fine glasbærbusk gør måske ikke det store væsen af sig henover sommeren, men det gør den så til gengæld om efteråret, hvor løvet skifter til gult. Hovedattraktionen er nu ikke løvet men bærrene.

Små og lilla er de, og hvad bedre er, bliver de siddende helt til tidligt forår. En busk, der virkelig fortjener en plads i haven.

Havtorn Hippophaë rhamnoides Havtorn er blevet et enormt populært bær i madlavningen, og busken en fin, lille sag til haven. De dekorative bær bliver hen ad sensommeren orange og spiller rigtigt flot op til de grålige og smalle blade. Som navnet også antyder, er busken fyldt med torne, så placér den et sted, hvor den ikke volder al for megen skade.

HAVEFOLKET

87

ARTIKLENS EMNE Hjertetræ Cercidiphyllum Listen over smukke buske til efteråret vil slet ikke være komplet, hvis ikke også hjertetræet kommer med. Det lille træ kategoriseres også som en stor busk og kan styres, som man vil. Bladene er mørkerøde i udspring i april og om sommeren dejligt friske grønne.

Om efteråret kommer mindst lige så dejlige farver i spil, både flammende gule, orange og røde.

Hortensia Hydrangea Hortensia står i rigtig mange danske haver, og det forstår man godt. De store kugleformede blomsterhoveder er nemlig ikke kun skønne i sensommeren, de er det også, når de er visnet. Lad dem sidde vinteren over, og glæd dig over, hvordan sneen lægger sig på de visne blomsterstande.

Ildtorn Pyracantha coccinea Ildtorn er en opret busk med meget kompakte og tornede grene. Bærrene er små og mørkerøde og fremme fra september.

Det særligt fine ved ildtorn er ikke kun de fine bær, som ovenikøbet bliver siddende hele vinteren, men også bladene, som er stedsegrønne.

Japansk ahorn Acer palmatum Vi går videre til japansk ahorn. Om efteråret er den en farveeksplosion uden lige i rød, orange og gul, og om vinteren har den det flotteste grenværk, man kan ønske sig.

Japansk ahorn fås med forskellige løvfarver herunder blandt andet ’Bloodgood’ og ’Atropurpureum’, som er purpurfarvet, ’Aureum’, der er gul samt ’Seiun kaku’ og ’Mikawa’, der er grønne.

Kornel Cornus alba, Cornus sericea Fra kornelslægten har vi valgt to, der på ingen måde må udelades. Hvid kornel er den ene, som mange steder også kaldes rødgrenet kornel. Det er de helt lakrøde grene, der gør busken særligt smuk, for ikke at glemme de blåviolette bær eller det postkasserøde løv i høst. Den anden kornel er den gulgrenede Cornus sericea ’Flaviramea’, den er ikke helt så set i Danmark, som den burde. Cornus alba og Cornus sericea er begge ufatteligt smukke og helt betagende i flok.

Kirsebærlaurbær Prunus laurocerasus De stedsegrønne og skinnende blade fra kirsebærlaurbær er et stort aktiv, når alt i

88

HAVEFOLKET NR. 3 2015

haven falmer, og vinteren tager over. Den storbladede ’Etna’ egner sig særligt godt til formklip, og den mindre ’Otto Luyken’ holder sig pæn i sin naturlige form. Begge får små sorte bær, som mange af havens fugle sætter stor pris på.

Pilebladet pære Pyrus salicifolia Pilebladet pære er endnu én fra kategorien stor busk / lille træ. Herhjemme går den også under kælenavnet Nordens oliven, hvilket skyldes de mange fællestræk, den har med oliventræet. Forskelligt fra sin look-alike er pilebladet pære dog løvfældende men beholder bladene relativt længe.

Forgreningen er yderst dekorativ om vinteren, og om efteråret er de små pærer mindst lige så charmerende.

Skæbnetræ Clerodendrum trichotomum Selvom den kaldes skæbnetræ, er her tale om en busk. Busken er ikke voldsomt udbredt i Danmark, og den skal da også stå et beskyttet sted for at trives. Har du det, så belønner busken dig med de mest velduftende hvide blomster, hvis blade i efteråret bliver et pinkfarvet svøb om de fineste frugter, der i starten er blå og senere sorte.

Snebær Symphoricarpos albus Snebærbuskens små, hvide bær er ikke kun en kilde til morskab, når de trampes i stykker og smælder som knaldperler, de er også utroligt dekorative at se på. Snebær skal holdes lidt i ave, hvis man tænker at plante den i haven, men har man mod på det, har man til gengæld også en virkelig attraktiv busk at beundre i efteråret.

Surbær Aronia melanocarpa Surbær klinger måske ikke helt af noget, som kan spises, men det kan bærrene faktisk, blandt andet er de gode til marmelade.

Surbærfrugterne starter med at være røde i sensommeren og bliver om efteråret næsten helt sorte og meget dekorative. Busken er relativ kompakt, og løvet får de smukkeste, orangerøde høstfarver.

Pilebladet pære

Snebær

Surbærbusken lige inden løvfald og naturens eget festfyrværkeri - man tror næsten ikke sine egne øjne.

Kirsebærlaurbær

Blåbær

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

89

REPORTAGE

90

HAVEFOLKET NR. 3 2015

CONTAINERBY NØRREBRO Af Karina Emilie Revsbæk Lauesen

Jacob og Camilla er forsinkede, de er ude at hente øl. Jeg sætter mig på en palle, mens jeg venter. Øllene skal de bruge i morgen, for så er der fest i Containerby.

Jeg kunne ikke selv komme til festen, så i stedet har jeg sat Jacob og Camilla stævne dagen forinden til en lille snak og rundvisning lige her ved foden af Nørrebro Station.

Når jeg siger ved foden af Nørrebro station, kan det ikke blive mere beskrivende, for lige oven over os, oppe på højbanen, ruller linje F forbi. Mindst lige så beskrivende er navnet Containerby, for dem er der nemlig masser af - altså containere. I én har en cykelsmed sit værksted, og i en anden er det en tømrer.

I en tredje holder en arkitektstuderende til, for ikke at glemme den, som bruges som en mobil musikscene. I morgen bliver musikscenen stående, for her skal være fest, så i dag har Jacob, Camilla og alle de andre travlt med at forberede og gøre klar. De har dog ikke mere travlt, end der kan blive plads til en hyggesnak og en tur omkring på pladsen.

Når vi er nået forbi værkstedsområdet,

Læs mere på www.havefolket.com

træder vi ind i nyttehaven, og det første vi får øje på, er en hønsegård, som ikke ligner nogen anden. ”Institut for eggs” står der på et skilt i toppen af det tilhørende hønsehus, som er sat sammen af brædder på kryds og på tværs i befriende skæve vinkler.

I køkkenhaven står et andet skilt, der forklarer, at her vokser jordskokker, og det gør der - sammen med en masse andet. Camilla hiver en gulerod op af jorden, en lille bitte én, men den er der, og den smager godt, bliver vi enige om, efter vi begge har taget en bid.

Camilla begynder at luge lidt i køkkenhaven, mens Jacob viser mig fælleskøkkenet, der opvarmes af en masseovn. Derefter ser vi havens drivhus, hvor der vokser tomater, krydderurter og alt muligt andet godt.

Imens vi trisser rundt, fortæller Jacob lidt om, hvordan stedet blev til, og om Bureau Detours, som har en stor del af æren for, at Containerby kunne blive en realitet. Bureau Detours er et netværk af kreative ildsjæle, som holder til både i København og i Århus og har flere lignenede projekter på cv’et. Det kan man læse meget mere om på bureauets hjemmeside, som du finder på næste side.

HAVEFOLKET

91

REPORTAGE

92

HAVEFOLKET NR. 3 2015

”Er her bistader”, spørger jeg Jacob, da jeg inde i huset opdager et glas fyldt med noget, der ligner honning. Det mener Jacob nu ikke, men måske er der i en af de andre byhaver i området. I hvert fald viser det sig, at det er honning, som flyder rundt nede i glasset, og alt imens jeg kigger ned på honningen, opdager Jacob en bitavle. Gad vide, hvem der har lagt den dér?

HER ER VI Containerby Ørnevej 3 2400 København NV www.detours.biz

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

93

UDFLUGTER

TA’ PÅ BESØG I EN

BYHAVE

I de store byer overalt i landet skyder byhaver op. Her dyrker byboere grøntsager og blomster til eget brug samt nyder fællesskabet omkring de små haver, der ofte er lavet af pallerammer.

Vi har fundet frem til byhaver landet over, som vi håber, du har lyst til at besøge.

Fotos venligst udlånt fra byhaverne.

Ø-HAVEN MIDTJYLLAND, AARHUS Ø-haven giver alle i Østjylland en mulighed for at blive bybønder. Byhaven ligger tæt ved vandet helt ude på spidsen af Aarhus Ø, midt imellem Lighthouse og Isbjerget. Den har en skøn udsigt og en god atmosfære. Haven består af 300 pallehaver og rummer også væksthuse, hvor man kan dyrke afgrøder som tomater, agurk og chili. Der er et hønsehold, og så holdes der bier. Bybønderne dyrker en vældig mængde af både grøntsager, urter og blomster. Det er en åben have, og du er velkommen til at besøge Ø-haven. Du kan sagtens medbringe mad og drikke, som du kan nyde, hvis du husker at rydde op efter dig.

ADRESSE & WWW Helga Pedersens Gade 8000 Aarhus C www.ø-haven.dk

94

KAROLINELUND NORDJYLLAND, AALBORG

DYRK VEJLE ØSTJYLLAND, VEJLE

Aalborg Byhave Karolinelund er et interessefællesskab på 75 ”havenitter”, som hver har en lille byhave. Haven har gennemgået en stor forvandling de senere år fra Tivoli til Kulturpark, og borgerne har virkelig taget parken til sig. Byhaverne bidrager til en mangfoldighedskultur og er i dag et åndehul midt i byens larm, imens man nyder havernes dufte og farver. Der vokser blomster og grøntsager i kasser, kummer, potter, højbede og sågar i et toilet og et badekar. Kun fantasien sætter grænser, når havenitterne ordner have. De er haveentusiaster, der brænder for at dyrke deres egne fødevarer og blomster.

I Vejle blev der i slutningen af marts 2014 indviet 105 mobile byhaver. Den lokale netværksorganisation for miljø og natur, Grønt Forum, var igangsætteren til det, der i dag er den private forening ved navn Dyrk Vejle. Det er et sted med plads til alle uanset baggrund og viden om haver.

Byhaverne bruges også af besøgende, der har brug for at sætte sig og få en pause på vej fra et sted til et andet. For andre er byhaverne et rum i byen, hvor man kan være lidt alene og nyde synet af sommerfugle og lyden af bier på arbejde i blomsterne. Kom forbi og se, hvad der sker ved Spinderihallerne i Vejle.

ADRESSE & WWW Karolinelundsvej 9000 Aalborg www.karolinelundbyhave.dk

ADRESSE & WWW Spinderigade 11 7100 Vejle www.dyrkvejle.dk

HAVEFOLKET NR. 3 2015

FLAKHAVEN FYN, ODENSE

ÅHAVEN FYN, ODENSE

ØSTERGRO KØBENHAVN, ØSTERBRO

Odense Byhaver startede i 2014 med den første have ved siden af Odense Rådhus - FlakHaven.

Haven har åbent døgnet rundt. Bedene i haven er fælles for de urbane gartnere, som deler afgrøderne. FlakHaven er lidt speciel, da den har sin egen strandbiotop med urter fra den danske natur, og her kan børnene grave i sandet, som var de på stranden. Haven har et smukt drivhus med skelet af cedertræ, hvor der forspires og dyrkes middelhavsplanter. Det næste projekt bliver at dyrke østershatte i kaffegrums. Der er fast havedag tirsdag kl. 17, og alle er velkomne. Haven er registreret som giftfri have.

Åhaven startede i 2015 og ligger idyllisk langs Odense Å i en lille lund af træer. I haven er der bede af pallerammer. Medlemmerne mødes fast hver torsdag kl. 17, hvor der udveksles tips og arbejdes i haverne, men der arbejdes hver dag i sæsonen. I Åhaven er man i gang med at lave et insekthotel, og medlemmerne laver et seriøst arbejde, for at bestøverne har nok at spise gennem hele sæsonen. Det gør de ved at så og plante urter og andre biplanter. Både FlakHaven og Åhaven er registerede som giftfrie haver via Praktisk Økologi, da der ikke bliver brugt sprøjtemidler hverken mod skadevoldere eller svampeangreb.

ØsterGRO er Danmarks første bylandbrug og ligger på taget af et gammelt bilauktionshus på Østerbro i København. Farmen er på 600 m2 og er et lokalt og åbent bylandbrug, der afsætter grøntsager, æg og honning til foreningens CSA (Community Supported Agriculture) medlemmer. Man kan følge en økologisk produktion af fødevarer, for ØsterGRO arrangerer formidling af aktiviteterne.

Man kan derfor komme til rundvisninger, foredrag, workshops og undervisningsforløb. Ikke nok med det, der er også farmersmarkeder og middage, man kan tilmelde sig. Alle er velkomne til at kigge forbi på onsdage mellem 10 og 17.

ADRESSE & WWW FLAKHAVEN Flakhaven 2 5000 Odense C

ADRESSE & WWW ÅHAVEN Skt. Jørgens Eng 5000 Odense C www.odensebyhaver.dk

ADRESSE & WWW Æbeløgade 4 2100 København Ø www.oestergro.dk

HOLD DIG OGSÅ OPDATERET PÅ HAVEFOLKET.COM På havefolket.com kan du finde oversigter med flere gode besøgshaver - fra offentlige til private haver. Skan QR-koden herunder med din mobil, og du lander direkte på siden DET SKER.

BYHAVERNE I COSMOS SJÆLLAND, VIBY SJ. På et 9.000 kvadratmeter stort område i Viby Sj. har den lokale 4H-afdeling i samarbejde med KulturCosmos etableret 24 byhaver, som børn kan bruge til grøntsagsdyrkning. Haverne er finansieret af Roskilde Kommunes ZebraBy-projekt og 4H, som har fået støtte fra Nordea-fonden til byhaver. Haven er en del af et større landsdækkende projekt, der støttes af Friluftrådet og Miljøministeriets pulje til Lokale Grønne Partnerskaber. 4H er en børne- og ungdomsorganisation, der har rødder i landbruget. Projektets primære målgruppe er børn i byen i alderen 7-13 år uden egen have, deres forældre samt lokale frivillige.

HAR DU ET ARRANGEMENT? Står du selv for arrangementer med åbne haver i Norden, eller er der en fantastisk åben have, som du bare gerne vil sprede kendskabet til, så skriv en mail til info@havefolket.com, og mærk den med teksten ”DET SKER” i emnefeltet.

ADRESSE & WWW Søndergade 13 4130 Viby Sj. www.4h.dk

Læs mere på www.havefolket.com

HAVEFOLKET

95

KLUMMEN

S

å kører man dér med 45-50 km/t, hvor man må køre 80, bag en traktor for fulde læs.

Der er naturligvis fuldt optrukne streger på vejen, og mindelser om en Nettokø, der snegler sig af sted, mens børnehaven er ved at lukke, dukker op i mit hoved. Jeg har ikke længere små børn, som skal hentes. Jeg har faktisk slet ikke travlt. Alligevel er jeg utålmodig og vil gerne hurtigst muligt udenom og hjem.

Der går nogen tid, før jeg tager imod pausen i livet, her bag traktoren. Jeg drejer hovedet og kigger lidt mere ud på markerne. De står skiftevis brune med golde stubbe på og smukt solgule og nyklippede som nakken på en ung knøs. Afgrøderne er i hus på trods af en lunefuld sommer. På flere af markerne er kornet høstet, og halmen ligger nu jævnt fordelt ud over landskabet i fine, store runde baller. Et kunstværk i al sin virkelyst, i al sin enkelhed. I verdens smukkeste land!

HAVEHØST Jeg passerer også gårde, som har skilte hængende ude ved vejen om selvpluk, og høstmarkeder. Dem bliver der flere og flere af, åbne økogårde, besøgslandbrug og landbomarkeder på torvene i byerne. Jeg elsker disse bugnende borde og stativer med frugt og grøntsager. Tænker på alle de hænder, der har arbejdet her. Tænker på al den glæde og foretagsomhed, alt det slid. Man får lyst til at købe hele bunken af modne og farverige grøntsager blot på grund af det!

Vi mennesker i den vestlige verden er ved at få øjnene op for værdien i at høste selv og bruge de afgrøder, der vokser lokalt, til vores daglige måltider i stedet for at købe dem fløjet ind fra Peru. Fx er der flere og flere byboere og unge familier, der ønsker at vise børnene, hvor maden kommer fra, og som foretrækker at spise bæredygtigt dyrket mad. Flere og flere dyrker det også selv - i altankasser og pallerammer, i baghaven og vindueskarmen, eller hvor der nu lige er en ledig og tilgængelig plet. Det fylder mig med optimisme. Der er en vej, ad hvilken vi går.

Kom med, der er plads til flere.

96

HAVEFOLKET NR. 3 2015

KLARHED På landevejen bag traktoren er der mange biler i én lang slange bag mig. Himlen er så indtrængende blå som i sangen om september, og lyset brydes anderledes end for nogle måneder siden. Jeg når endelig hjem i haven. Sætter mig lidt for lige at lande efter køreturen og reflektere lidt over de tanker, der dukkede op. Jeg tørrer et spindelvæv af kind og hår og smiler ad fænomenet, der minder os om, at tiden går.

Også min have tager del i forandringen. Den har en anden lyd nu. Bladene på træerne er begyndt at rasle, også de, der stadig blæser rundt i cirkler i min indkørsel. Klangen fra solsort og lærke er blevet tydeligere, der er højere op til fugletrækkene og flyvemaskinerne over mig, og der er rumklang fra den by, jeg bor i udkanten af. Indimellem bliver den afbrudt af den rytmiske lyd fra en spætte, der godt kan lide vores hassel.

Når jeg går en tur på min stille villavej, står de udhulede orangerøde monster-græskar og griner ”velkommen” ved trapper og hoveddøre. De matcher så fint rønnebærrene, som jo hverken er sure eller usunde, men som går særdeles godt sammen med havtorn som gele, hvis du bruger noget at søde med. Honning fx.

FARVEEKSPLOSION OG KLARHED I min have lyser det hele også mere op.

Er klarere, stærkere, mere intenst. Jeg er nemlig så glad for farver, mange og stærke farver, og jeg noterer mig, at sensommerens naturlige kulører nærmest er med på moden i år: Lilla floks, dahlia i gul-orange, kobberrød og pink, cyklamen og magenta zinnia synger med på næsten samme melodi. De dybt vinrøde etårige solhatte, limegrønne sankthansurter og de sortviolette bær på hyld og brombær. Og så de mange falmede eller flammende blade i mange millioner varianter af verdens smukkeste farve: Grøn.

Det hele i ét mix, og det står afsindigt godt til hinanden. En eksplosion af farver, som er så intens, at det pludselig går op for mig, at dette her - hvor banal en erkendelse, det ellers er - det er festen, før det hele er slut for i år vel at mærke. Men parallellen til det, der sker, når man er begyndt at se sin egen

eller sine pårørendes endeligt, er slående.

Der ser man efter sigende også det hele meget klarere. Mere intenst.

Sådan er sensommer og efterår, og sådan opleves livet åbenbart også! En intens farveeksplosion lige før lukketid. Ingen menneskers liv kører ligeud ad en snorlige landevej. I hvert fald ikke hele livet. Nogle gange sker der noget totalt uforudset, som vender verden på hovedet. Ingen undgår fx sorg, tab eller andet, der ryster os i vores grundvold. Men det kan også være glæde, der river tæppet bort under os: Nogle gange en ny kæreste, et nyt job, et nyt liv, der ser dagens lys. Andre gange i livet er der et, der slukkes. Vi har alle sammen et eller andet, eller også får vi det. Sådan er det vist bare at være menneske, at være til, er det ikke?

Derfor er der ingen grund til at dvæle ved det. Det er så såre almindeligt. Problemet er bare, at vi ikke altid opdager det, der sker lige foran os. Oplever styrken og intensiteten i alt det, der er. Men det synes jeg, at efteråret hjælper med til. Det leder os ligesom på vej. Med al sin klarhed. Med al sin intensitet. Naturen er så klog!

LYKKEDEPOTER Hvad jeg mener, er, at det er så godt at have noget smukt at huske, når man ligger på sit yderste. Nogle gode stærke, klare minder.

Hvad de - oplevelserne, minderne - er skabt af, hvad de indeholder, er jo dybt personligt og meget, meget individuelt for hver af os.

Vi ved bedst selv, hvad der føles godt. Men det siges, at det er de mest overraskende ting, som vi har hæftet os ved, og som står lysende klart, når vi ligger der helt ude på kanten. Synet af tusinde svaler, der slår sig ned på en ledning. Den klare pink farve fra en hybenrose mod strandens gyldne sand og dybblå bølger. Den friske duft af humusrig jord fra komposten. Ansigtet af en smilende hornviol i en sprække mellem fliserne eller børnenes mudrede fodspor i entreen og græsplænens mange, mange tusindfryd.

GENSYNSGLÆDE I den sidste del af året er det også godt at tænke fremad, at have noget at gå og

glæde sig til. At sætte nye løg, at så stauder, chilier og afgrøder, som spirer til næste år.

Det er en del af det hele. Det er en gave, vi kan give os selv, og en måde, hvorpå vi kan minde os selv om, at alt vender tilbage - måske i en anden form. At både årets og livets cirkel er rund. Derfor får jeg også hvert eneste år forkøbt mig i alle forårets små lykkeposer, selvom jeg sådan set har skur og skabe fulde. Jeg får ondt i håndled og knæ af at bore løglæggeren ned i min havejord, men jeg gør det alligevel (for det meste dog i krukker, så løgplanterne afløses af dahliaer senere på sommeren). Men når jeg lægger panden mod ruden en ruskende, kold og grå vinterdag, så danser de alle for mit indre blik.

Farverne, glæderne og livet findes jo - selv i et brunt løg, en tørret, runken knold og et sprødt lille frø.

Her i sensommer og efterår er det tid at samle til forråd. Ligesom egernet for mine fødder. Sikken travlhed! Det farer rundt og graver ned til vinteren. Flere af nødderne glemmer den, og så har jeg en babyhassel til foråret. Pyt, skidt. Det er en fast procedure at hive dem op, når jeg møder dem under lugningerne.

Vi skal høste og gemme, skal vi. Ikke blot alle afgrøderne fra mark og køkkenhave og fra skov og strand, men også i overført forstand. Det er tid til at til at lagre alle de smukke, intense oplevelser, der er lige her foran os. Til at gribe ind i vaner og trummerum og gøre noget, som er værd at gemme på. For ”the vinter is coming”, uanset hvad vi gør. Og i den mørke tid er det usigeligt rart at have noget at lune sig ved. Minder såvel som en pejs, en plaid, en kop dampende te eller et varmt, bankende hjerte. Her på stenen i min forhave kommer jeg til at tænke på, at det også er ved at være tid til at få sat hvidløg - ja, spiseløg af alle mulige slags.

Til næste år skal jeg have rigtig mange, og nogle af dem er velkommen til at blomstre.

For løgblomsten er også rund. Har du set sådan en?

Af Marianne Selvig Olsen Foto: Lone Biehl

HAVEFOLKET

97

MERE FRA HAVEFOLKET

NÆSTE MAGASIN FRA HAVEFOLKET

ÅRETS JULEMAGASIN ?

JULEN LYSETS FEST

Juletid er lysenes fest. Også i haven tænder vi op. Vi ser på bålfade, brændestakke og andre elementer, der skaber den nordiske julestemning, som vi holder så meget af.

Vi varmer op til juletiden. Både inde og ude. Vi tager dig med på tur under åben himmel, giver tips til lækre juledekorationer, gastronomi og ser som altid på gode havejulegaver!

I’M STILL STANDING

Lad de smukke frøstande stå i haven vinteren over, og nyd synet på klare juledage.

Vi går i bedene på en kold decemberdag.

MISTELTEN I FOKUS

... OG MEGET MEGET MERE! DET BLIVER ET MAGASIN FYLDT MED MASSER AF INSPIRATION OG GRØNNE JULETONER.

Den har for alvor vundet vores hjerter - den grønne snylter med smukke hvide bær.

Den giver lovning om kys på en juledag og pynter i juletidens kreationer. Vi ser nærmere på den fine plante.

Bestil dit eget abonnement på HAVEFOLKET, og få magasinerne leveret direkte i din postkasse.

BESTIL PÅ HAVEFOLKET. TICTAIL.COM 98

HAVEFOLKET NR. 3 2015

TEMAER

HAVER

LÆSER SERVICE LINKS De Castelli www.decastelli.it Dickies www.dickies.com

EMNER

Didrikson www.didriksons.com Fatboy www.fatboy.dk Fjellräven www.fjallraven.dk Frederik Roijé www.roije.com Haglöfs www.haglofs.com Haws www.haws.co.uk Joe Paine www.joepaine.com Kansas http://www.fristadskansas.dk Le Chameau www.lechameau.com NDC www.thendc.ca Seeland.uk www.seelanduk.co.uk

Læs mere på www.havefolket.com

LÆS VIDERE PÅ HAVEFOLKET.COM På havefolket.com finder du massevis af læsestof om haven. Prøv de 3 QR-koder her på siden og kom videre til havetemaer, alverdens haveemner eller en stor stak af reportager fra HAVEFOLKET 99 lækre haver i indog udland.

HAVEFOLKET.COM

Følg Havefolket hver dag og få din daglige dosis havestof helt gratis.

FACEBOOK & HAVEFOLKET Hold dig opdateret på Facebook, hvor haveartikler postes dagligt.

PINTEREST & HAVEFOLKET

De lækreste fotos fra Havefolket er samlet på Pinterest. Lad dig inspirere.

100

HAVEFOLKET NR. 3 2015