Forord
DOGME 03
REJSER AF
Linnea Søndergaard Slipsager Jens Kæmpe Anna Munk
REJSER. Det hedder denne tredje udgave af Regnfang – og derfor handler denne version af DOGME-kunst selvfølgelig også om dette. Hvad vil det sige ’at rejse’? Og hvad er ’en rejse’? Der er sagt meget derom – om rejsen. Både skønlitteraturen, kunsten i det hele taget, religionen og filosofien behandler dette begreb – direkte som indirekte. For rejsen er i sin grundform menneskets eksistens: fra et punkt til et andet. Fra fødslen til døden – vel sagtens. Rejsen er en bevægelse; det er i simpelhed at tilbagelægge en given strækning. Og det sker jo hele tiden – og altid, ved enhver bevægelse. Eller gør det? Filosofien har siden sin begyndelse i det antikke Grækenland haft forskellige bud på netop dette: Er forandring en illusion eller sker det virkelig? Og hvad er fænomener? Og hvad er identitet? Og hvad bevæger verden? Og hvor begyndte vi? Og hvor ender vi? Og hvor skal vi ende? Og hvorfor skal vi ende netop der? Begreber som mening, betydning, formål og identitet er altså ligeledes vedhæftede det ’at rejse’ – for heri ligger jo en bevægelse; endda måske en bevægelse hvori en mening genereres? Hvis vi netop kigger på begrebet mening, så er dette – ligesom rejser – en af filosofiens helt tunge sten, som man længe har forsøgt at vende. Hvad er meningen? Faktisk har flere eksistensfilosoffer og digtere, som til dels vores egen Kirkegaard og den engelske poet Keats, netop svaret rejsen som værende den primære mening: menneskets telos - vores formål. Rejsen er eksistensen, og den åbne eksistens føres gennem et åbent sind, hvori verden indtages og storheden sker – som Keats udtrykker det: ”A man of achievement” er en mand af ”doubt” – en mand, som respekterer mysteriet og med sit liv rejser ind i dette. En mand, der lever sit liv til fulde – en mand, der eksisterer. Telos er et græsk ord – teleologisk betyder det, at noget er formålsrettet; hvilket vel egentligt er opsummeret i begrebet ’mening’. Et andet græsk begreb – eller vel snarere en ligefrem filosofisk idé – er tanken om ’dyd’; altså at føre et ordentligt liv i overensstemmelse med det sande og rigtige. Og for at finde denne ’Sandheden’ må mennesket rejse: rejse i sine tankers uendelige oceaner – via fornuften, via sproget, via logos. Logos, dyd, Sandheden og telos. Mennesket rejser med logos; mennesket ’rejser sig’ med logos – det rejser sig til noget større, til det fornuftsvæsen det var bestemt som – altså til det, som var meningen. Og derfor er logos da heller ikke kun et begreb for fornuften, det er ligesom telos
et græsk ord og betyder både sprog og fornuft; nærmest guddommelig klarhed – og Jesus benævnes da også i de første græske evangelier som netop logos. Både inden for filosofien og religionen er ’rejsen’ altså et centralt begreb og ligeledes er forståelsen af logos eller ’indsigten’. Mange af de græske filosofier havde forskellige bud på, hvad og ligefrem hvor Sandheden havde sin væren, og derfor var deres bestemmelser af vejen derhen også enormt varierende. Den stoiske filosof Panaitios – en stor og vigtig tænker! – var en af de første til at benævne, ikke kun den absolutte vise mand eller kvinde som dydig, men også mennesket, der søgte visdom, som dydig. Ligeledes pointerede han dydens indhold i positiv form – og altså ikke kun negativt. For ham var dyd også velvilje og storsind – og derfor ikke kun det ikke at komme i ubalance og begå andre udskejelser. For Panaitios var rejsen til visdom også dydig – rejsen var vejen, og vejen dydig. I Islam opererer man ligeledes med et begreb, hvis betydning nok nærmest kan defineres som ’den rette vej’. Ordet er ’Sirat’, og dets mening er som sagt ’den rette vej’ eller ’vejen til Sandheden’. Vil du nå din Gud og hans visdom, vil du leve det rigtige liv i overensstemmelse med hans idé om mennesket, så må du altså gå vejen – og du må gå den rette vej. ”Vil man målet, må man også ville midlet” – som det står i Pontoppidans klassiker Lykke-Per. Al filosofi, al religion og lignende tanker om visdom – og om vejen til den – handler i bund og grund om en transformation. Enten af menneskets erkendelse af verden, vores logik eller af vores jeg og selv, som ønskes transformeret fra et egoistisk projekt til en sund eksistens. Så mennesket rejser: Det er sådan vi dannes. Men der et problem. I vores tid med personlig udvikling, coaching, effektivisering og så meget snak om potentiale mener jeg, at forståelsen af ’at rejse’ og bevæge sig som menneske er på så lavt et plan, at man decideret kan tale om en ligefrem sindslig sygdom på nationalt plan. Gang på gang hører man i den offentlig debat enten folk for fremmende udvikling eller deres ligeså højtråbende modstandere – modstandere, der står for vedholdenhed og bevaring. Problemet er bare: Det handler da ikke om, om man er for bevægelse eller statik – det handler da om at vælge det rigtige, lige meget hvad det så kræver; om det så er at stå fast eller udvikle sig. Bevægelsen, eller frasigelsen af denne, er ikke i sig selv en værdi – det er tilegnelsen af visdom som tæller. Det er essensen.
91
R E G N FA N G
DOGME-MANIFEST Og så kan mennesket slet ikke undgå at rejse. Hvorfor? Svaret: tiden. Vi rejser i tiden. Vi erindrer, og vi forestiller. Vi fastholder og foregriber; hvilket den tyske tænker Edmund Husserl benævnte som ’retention’ (fastholdelse) og ’protention’ (forgribelse). Vi rejser livet igennem, og derfor ønsker vi at danne en ’livshistorie’ – en der giver mening! Og fortællinger, livet og historier er alle rejser. Historien – altså den store ’verdenshistorie’ – er ligeledes selv en kortlægning, mennesket forsøger at fremstille for derved at kunne rejse tilbage i historien, for sådan at forstå os selv og dannes af historiens visdom: ”Historien er livets læremester” – som
Cicero engang sagde (en anden stoisk (inspireret) tænker).
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det var alt for nu. For nu til kunsten: de 3 værker. Tak for jeres tid – og denne korte rejse igennem alt for få ord om et alt for stort emne. Vi rejser videre i bladet. Side for side.
§1 Værket må først påbegyndes d. 14 januar 2015 og skal afleveres d. 20 februar 2015.
Værsgo.
§2 Værket skal bære titlen REJSER. §3 Værket skal behandle rejsens grundstruktur: bevægelsen fra et punkt til et andet. §4 Værket skal tydeligt portrættere en sti eller en vej. §5 Værket skal tydeligt markere sin egen begyndelse og en slutning.
HVAD ER DENNE DOGME-KUNST? Lidt om projektet: - 3 kunstnere, med 3 forskellige medier, skal skabe 1 værk hver, efter 1 dogme-manifest - Dogmerne behandler et nyt tema hver gang - Missionen; at skabe et forum for ikke uhæmmet, men hæmmet kreativt - Desuden gives der et fælles bedømmelsesgrundlag for både beskuer og kunstner Uden rammer, ingen kunst.
92
R E G N FA N G
93
R E G N FA N G
1. Kunstner
Linnea Søndergaard Slipsager
Titel
R E J S E R
2 Kunstner
Jens Kæmpe
Titel
R E J S E R
jeg skal forankres i virkeligheden jeg skal have en dukke som erstatning jeg bliver akut enke oplukker proptrækker nu skriver jeg til en pude schütze hedder den jeg kan lægge den mellem benene når jeg sover jeg kan holde om den når jeg ryger
alvar hvor tykke dine hænder må være alvar al den brugte hud alvar hvordan var din barndom det er et smukt navn alvar hvem gav dig det alvar mellem de finske graner hed nogen alvar før dig alvar er det en lille cirkel hvor har du dine kuperede ører fra nogen har efterladt deres indkøbsvogne foran ica det kan du hurtigt fikse alvar hvorfor var den finske badstue det første du byggede alvar
103
R E G N FA N G
as we travel vejen hegn og glemsel busstop og ørentvist mod teltdugen jeg kan godt glemme det en julefrokost en grønlangkål en braisseret rødkål i mit nu jeg helt mæt med det flader ud på min krop så kan jeg mærke mig efter en lang detour i radioen giver man handlinger til børn uden bøger så kan de få noget at tygge på det har jeg altid godt kunne tænke mig at se hvordan foregår det hele på så meget udstrækning i forhold til børn i radioen om bøger og vejen ind i bogen kommer her som en iret kobbernøgle jeg kan godt se den jeg kan bare ikke mærke den sådan har jeg det jeg vil gerne vide hvor hvad kommer fra det har altid interesseret mig hvordan vildere tackling af vejen ind i bøgerne som noget af det mest interessante plantage i hele udsmykningen som statussymbol på status jeg har en statue jeg har en almue jeg sutter på aflang kontrakt jeg har så mange gaver jeg må nok blive helt ør af al den magt de har givet mig lang betænkingstid jeg må nok blive et helt år gammel mere som et stille barn det kan du kalde mig vulva og knopskyd stealing versus charging hvordan er det at besvare mails nå nu forstår jeg
fint jeg mangler kun tebreve i mine sko det hjælper på lugten hehe det er irriterende hvis folk ikke kan følge min logik så bliver jeg sur så for eksempel hvis jeg siger at der findes en bænk et sted hvor jeg gerne vil bruge en hel eftermiddag så siger du måske hvorfor og så er det irriterende hvis du ikke bare ved hvorforblåmejse i hækken for eksempel det er et flot ord blåmejse men måske jeg sauna i stedet for med i sauna nu jeg vil gerne se dig i sauna for eksempel så kunne vi drikke så kunne vi sidde på hinandens lår på skift
104
R E G N FA N G
 sweet russian male would like talk with you he is very interest in culture for example he saw movie about lady and dog is very culture movie sweet russian male like pretty danish female she has very beautiful eyes and ears sweet russian male would like ask to dinner he know a very beautiful place next to river very good sandwich
det er meget nemt loftet er alligevel råddent ellers er dagene ret ens rav på en snor igår lavede jeg falafel det smagte ens ok jeg ved ikke helt om jeg kan vente så længe jeg har alfabetiseret en bog den starter med at
105
R E G N FA N G
jeg venter på frosten drikker kijafa håber på det sner igen jeg kan drikke mig under bordet hvis jeg gad
sneen er slidt ikke så glat som da vi kom
i dag er sneen våd det er tøvejr sneglene avler under isen jeg vil høre et ulvehyl
dine knæ stikker ud under dynen imagine how mars is the new america kaffen koger og alt hvad du siger hækkesaksen må jeg låne den har nogen set det lille koben nu kommer det med badstuen igen
vi sylter hvidkål og rosenkål eddike sukker sylter sig gennem bladene rosenkålen er ikke god åh nej dumme jens du skal ikke pille dig i ørerne vores mus har spredt 150 gram mandler den undgik vores fælder spiste bare pølsen og løb i alle seks tilfælde den hedder pil fordi den er hurtig jeg tror den er knust fordi vi tog dens mandler den kunne have stiftet familie
så springer ulven i bækken til foråret springer det hele ud også dine tænder
106
R E G N FA N G
107
R E G N FA N G
3. Kunstner
Anna Munk
Titel
R E J S E R