Hjemmeværnsmagasin #2, 2022

Nyt koncept for bykamp

Fokus informations-påkrig

NR. 2 · SEPTEMBER 2022

Indhold 4 Kalender 5 Leder 6 Nyheder 10 Den integrerede kampplads 15 Ny operativ virkelighed på Bornholm 21 Ny effektiv vej til HGU 22 Har du hørt om MOUT? 28 Host Nation Support-opgaven vokser 34 Militærfagligt: Sløring 38 Nyt vistillerop.dk 40 Øvelse Hedgehog 2022: Hjemmeværnet i Estland 45 Krænkelse 46 Mønstring: Tusindvis af ting om bord 49 Nyt

panser: BMP-3 68 Hjemmeværnsskolens tre fysiske anbefalinger 46 55

Mønstring

ste

De 30 grå fartøjer i Marinehjemmeværnet er proppet med grej til skibets opgaver, til besætningens ophold og ikke mindst til sik kerheden. Der er noget at holde styr på!

skal

som en

Host Nation Supportopgaven vokser

Bornholmerne kan selv 53 Pilotprojekt ”Unmanned Aircraft Systems i Hjemmeværnet” 55 Da Danmark trak i gult 60 Danish Airshow 62 Profil: Instruktør i udlandet 64 Man sku’ være noget ved musikken 66 SSR-samarbejde 67 Spot

Omkring 1.000 hjemmeværnssoldater at trække i uniformen og var til at sikre, at Tour de Frances før tre etaper i Danmark blev afviklet velsmurt folkefest. HGU-koncept: konfliktens

valgte

med

Når militære styrker ankommer til, opholder sig i og forlader Danmark, sikkerheden være i orden.

28 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 2

Da Danmark trak i gult

Forsidefoto: Lærke Weensgaard

Citat: Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse ”Hjemmeværnsmagasinet”afsomkildesamtudgivelsesnummer.

Redaktør: Kevin Gerth Sigvartsen Tlf.: 3045 1857 e-mail: hjk-le-kom03@mil.dk

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-le-kom04@mil.dk. For medlemmer sker det automatisk.

Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand

Sløring

Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S

Har du hørt om MOUT?

Bykamp version 2.0 er landet.

Effektiv sløring kan sørge for, at det er dig, der har fordelen, når kuglerne flyver – men hvordan sikrer du, at du er optimalt sløret?

22 10 34

Betydningen af informations krig i moderne krigsførelse.

Den kamppladsintegrerede

Hjemmeværnsmagasinetudkommertregangeårligt.Oplag: 5.000

ISSN: 2794-350X (trykt) ISSN: 2794-3518 (online) Adresse: Hjemmeværnskommandoen,HjemmeværnsmagasinetSankelmarksvej264760VordingborgHjemmeværnet3/2022udkommeridecember2022.Nr.2/2022 3 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

BraveseptemberLion

04.-06.Landsrådsmødenovember

Hjemmeværnsskolens instruktø rer samles for at fokusere på det pædagogiske og faglige.

07.-09. oktober Maritim skydning

Gardermarchen er tilgængelig for alle, der gerne vil støtte op om Livgardens veteranarbejde. Tilmelding på Gardermarch.dk

22. Landsdækkendeseptemberhistorisk seminar

Årets største øvelse FlyvevåbnetafholdesFlyverhjemmeværnet,forderisamarbejdemedpåFlyvestationKarup.

Seminar for distriktshistorikere og medlemmer af HHK.

26.-29.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 4

Kalender

19.-20. Instruktørsamlingnovember

2022 SeptemberOktoberNovemberDecember

18.-20.

25. Gardermarchseptember2022

ØvelsenovemberUrfugl

trænerMarinehjemmeværnetmaritimeskydestillingeriHevring.

12.-13. november FHV Befalingsmandsstævne befalingsmændFlyverhjemmeværnetssamlestilerfaringsudvekslingogudviklingafderesførervirke.

I november afholdes der landsrådsmøde for de valgte medlemmer.

1. Brigades store årlige øvelse Brave Lion løber endnu en gang af stablen –og Hjemmeværnet delta ger naturligvis igen.

Verden er et nyt sted. Krigen i Ukraine trækker i langdrag, og vi ser lige nu en ophedning af situationen på grænsen mellem Serbien og Kosovo. Meldinger fra NATO tyder på en markant øget NATO-til stedeværelse ved Europas østlige græn ser, hvor op mod 300.000 NATO-soldater skalMensudstationeres.dettekan virke som noget, der foregår langt væk, skal vi ikke undervur dere den betydning, det kan have for Dan mark og dermed også for Hjemmeværnet. Blandt andet ser vi lige nu en omfattende ”informationskrig” udfolde sig på internet tet, og her er det vigtigt, at vi alle hjælper til med en kildekritisk tilgang og fokus på ikke at sprede falske nyheder. Det kan du læse om her i magasinet.

Også tak til alle jer, der stillede op til støt te for Tour de France, da ryttere, karavanen og andre i juli rullede igennem landet. Om kring 1.000 hjemmeværnssoldater var ind sat til at sørge for en sikker og problemfri gennemførelse af løbet, og der blev ydet en meget dygtig og værdsat indsats af alle jer, der deltog.

Vi er nu kommet igennem en sommer, hvor det har braget derudad med uddan nelsesaktiviteter: De traditionsrige større aktiviteter, herunder Hjemmeværns skolens ”Sommerskole” og ”Musiksom merskolen” samt uddannelsesugerne på Slipshavn, er endnu en gang blevet afholdt, og vi har ved selvsyn oplevet det gode engagement fra de mange deltagere og instruktører, som har bidraget til gode aktiviteter og til fællesskabet.

Vi har i år allerede på nuværende tids punkt også løst flere Host Nation Sup port-opgaver end nogensinde før, og med den førnævnte udmelding fra NATO skal vi forvente, at denne opgave i fremtiden kun vil vokse. Det er en udvikling, vi som organisation bliver nødt til at forberede os på, for netop den opgaveløsning er vigtig for NATO’s evne til at flytte styrker samt gennemføre operationer og krisestyring. Vi har vist, at Hjemmeværnet har evne og kapacitet til at planlægge, koordinere og udføre de mange opgaver, der følger af Host Nation Support. Vi ved, at vi allerede har trukket meget på mange af jer for at få løst opgaverne – og her vil vi gerne benytte

Tak for indsatsen – vi håber at møde jer i forbindelse med efterårets mange spæn dende aktiviteter.

Tak, fordi I stiller op. Hjemmeværnsledelsen

Øget opmærksomhed med den sikkerhedspolitiskenuværendesituation

Vi går nu et spændende efterår i møde med flere indsættelser, øvelser og ud dannelse. Vi ser frem til nogle rigtig gode aktiviteter, der kan understøtte, at Hjem meværnet står skarpt i forhold til den sik kerhedspolitiske virkelighed, som vi aktuelt befinder os i.

LEDER:

muligheden for at sende en stor tak for den ekstra indsats, der er ydet.

5 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Forsvarsministeriets område festede igen med, da årets Co penhagen Pride løb af stablen i august. Ved at deltage i festen understreges vores organisations mangfoldighed, og at der er plads til alle, der vil stille op for vores land.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 6

En gang om året uddeles Frivilligprisen til en frivillig eller en frivillig enhed i Hjemmeværnet, der har gjort en helt særlig indsats. Du kan nu indstille en frivillig soldat eller enhed til prisen.

En af Jonstrups GD’er var pyntet op til lejligheden og kørte af sted sammen med dem, der var mødt op for at deltage i festen.

Hjemmeværnet igen med til Copenhagen Pride

De nye Senior Grade-distinktioner er nu ankommet og er allerede nu ved at blive udleveret til dem, der skal have dem udleveret. Retningslinjerne for distinktionerne blev fastlagt i værnsgrensrådene i 2021, og kandidater kan indstilles via kommandovejen med en motiveret ansøgning.

NYHEDER

Hjemmeværnet er fyldt med dedi kerede frivillige, som yder en stor indsats, og det fortjener anerken delse. Derfor uddeles Frivilligprisen en gang om året til en frivillig eller en frivillig enhed, som har gjort en ekstra indsats. Så kender du en, der lige går den ekstra mil? Så har du nu mulighed for at indstille den frivillige soldat eller frivillige enhed til Årets Frivilligpris, som uddeles af forsvarsministeren.Foratindstilleen frivillig i Hjem meværnet til Frivilligprisen skal du udfylde skemaet, som kan findes ved at søge efter Frivilligprisen på HJV.DK, og sende det ad kom mandovejen til Hjemmeværns kommandoen. Husk at begrunde indstillingen.

Den helt særlige indsats

Prisen som årets frivillige eller frivil lige enhed tildeles for den helt sær lige indsats i det forløbne år eller til den, som har ydet en bemærkelses værdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring frivillige i Hjemmeværnet og de opgaver, Hjemmeværnet løser. Prisen kan også tildeles en frivillig, som har ud vist et stort engagement som frivil lig, eksempelvis i kraft af en flerårig vedvarende indsats som frivillig.

DISTINKTIONERNYE STELLA PEDERSEN

FOTO: ELIZABETH

Kender du en, der fortjener et skulderklap?ekstra

beren rasede for godt 150 år siden, ligger Fort Meade i den lille flække Sturgis i delstaten South Dakota. På Fort Meade har Officer Can didate School (OCS) ved 1st

i

Et lille team på 4 mand tog den lange rejse til Fort Meade i Sturgis, South Dakota, USA, hvor de under viste officerskadetter. Rejsen er en del af centraleiinternationaleHjemmeværnetssamarbejde.MidtiingenmandslanddennordligedelafdetUSA,hvorguldfe

Stor HNS-opgave Esbjerg

Battalion 196th Regiment Regional Training Institute hjemsted.Detlilledanske team bestod af de tre instruktører sergent Sofie Holm, løjtnant Asbjørn K. Andersen og kap tajn Lasse Kjemtrup samt en af fastansatte,Hjemmeværnsskolenspremierløjtnant Kenneth Sejr. Officerskadet terne var opdelt i 3 delinger, og hver instruktør var tilknyt tet en bestemt deling. Her skulle de i 14 dage under vise amerikanerne i ledelse

underviserHjemmeværnet US National Guard i South Dakota

Esbjerg Havn lagde i august atter havnebassin til, da amerikanske enheder ankom til Europa. Og Hjemmeværnet stod igen klar til at støtte enhederne på dansk jord.

Som du også kan læse senere i bladet, vokser Host Nation Support-opgaven for Hjemmeværnet. I august tog Hjemmeværnet imod, da den amerikanske 1st Armored Divisions Combat Aviation Brigade ankom til Esbjerg Havn med flere tusinde stykker gods og 44 helikoptere.Denneopgave er speciel, da inklusionen af helikop tere i lasten kræver, at alle Hjemmeværnets værns grene arbejder sammen. Det samarbejde går vi i dyb den med i det kommende Hjemmeværnsmagasin.

og være hjælpeundervisere på skriftlig militær kommu nikation, orienteringslære og fysisk træning.

Læs den fulde historie her

FOTO: LANDSDELSREGION VEST & ASTRID DALUM FOTO: HASNA EGGERS 7 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Du kan lære mere om, hvordan du kan blive en del af den internationale instruktørpulje, på side 62.

NYHEDER

skalOpmærksomhedsuddannelsenhjælpedigmed,påbedste vis, at udføre passiv overvågning, hvor du ikke opsøger, undersøger eller udforsker mistænkelige forhold, men i stedet udviser årvågenhed og opmærksomhed, så du kan melde det, når du observerer eller

Uddannelsen tager cirka en time at gennemføre og bliver fra 2023 en forudsætning for alle Hjemmeværnets medlemmer. Derfor er det vigtigt, at du finder en times tid i din kalender, hvor du kan gennemføre uddannelsen, mens nye medlemmer automa tisk kommer til at gennemføre uddannelsen som en del af Intro HGU. Vær opmærksom på, at den skal fornyes hvert 3. år.

Du kan læse mere om Hjemmeværnsfonden og ansøge om et legat på hjemmesiden hjemmevaernsfonden.dk

// EGGERSHASNAAF / FOTO: HJVFOTO.DK

Kender du en ildsjæl, der altid går den ekstra mil, en, som kæmper for det gode sammenhold eller lægger en stor del af sin fritid i Hjemmeværnet? Så har du mulig hed for at give en særlig anerken delseHjemmeværnsfondentilbage. giver nemlig legater til frivillige, der har gjort en særlig indsats i

tilLegaterfrivillige

har mistanke om mistænkelige forhold ved militære (og midler tidige militære) anlæg (fysiske såvel som digitale) – for eksempel områder, enheder, våben, medar bejdere, materiel, sikkerhedsforan staltninger eller offentligt tilgæn gelige fora.

Ny uddannelse vil hjælpe dig med at spotte mistænkelige forhold

Hjemmeværnsskolen har udarbejdet opmærksomhedsuddannelsen, som ligger klar på FELS.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 8

Agnatem nobisci maio rum elesti con et aut litae pere nulla si oditat repeligenim ea parum renis dolupta sinis ent, quiassit dolore dolupta con nemporit quat.

Hjemmeværnet. Hvis du ønsker at give et ekstra skulderklap til en fri villig soldat i Hjemmeværnet, skal du ansøge om legatet senest den 1. maj 2023.

Vesten fik lystsejlerens hoved op over vandet på få sekunder, da den pustede sig op. Foto: Astrid Dalum

Manden havde under en manøvre fået bommen i hovedet og var blevet slået bevidstløs. Samtidig faldt han over bord, hvor konen kunne se ham ligge i vandet med hovedet nedad.

af TAK 1

TAK 1, der er den taktiske overbyg ning til delingsføreruddannelsen, der gør delingsføreren i stand til at indsætte og lede sin deling i felten, er blevet revideret.

Som det nye kører uddannel sen ikke længere sammen med gruppeføreruddannelsen. I stedet er der tale om et uddannelsesforløb.selvstændigt

TAK 1 er for alle infanteridelings førere og andre, der ønsker at få en taktisk såvel som føringsmæssig overhøjde.Uddannelsen gennemføres i april 2023.

Hurra for beredskabet, men den store livredder i denne hi storie er redningsvesten. Husk at tage den på!

En forfærdelig oplevelse, som alligevel endte godt. Manden havde nemlig sin redningsvest på. Da rednings vesten pustede sig op, vendte den nemlig manden i vandet, så han fik hovedet over van det. Det er det, redningsveste kan.Her lå han, mens han skifte vis var ved bevidsthed og faldt hen, indtil han blev samlet op af en redningshelikopter. Det fortæller det tyske ægtepar i et brev, hvor de takker alle, som hjalp dem denne drama tiske onsdag i Kattegat.

de ikke frem til at deltage i eftersøgningen, fordi manden hurtigt blev fundet af helikop teren. Men de sørgede for at få sejlet sejlbåd og hustru sik kert i havn på øen Anholt, og næste dag tog de den tyske kvinde med til Aalborg, hvor manden nu lå på hospitalet.

9 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Det gjorde blandt andet

Indholdet fokuserer stadigvæk på det essentielle af soldatervirket, hvor kursisten får lov til at øve sig i at arbejde under pres og træffe afgørende beslutninger under kampen i fag som ”kampstilling” og ”kamp, frigørelse, tilbagegang”.

iBesvimetvandet– blev reddet af vesten

En besætning fra Marinehjemmeværnet i Aarhus blev 27. juli midt i deres årlige sommer- og uddannelsestogt kaldt ud på en SAR i Kattegat.

En tysk lystsejler var faldet over bord fra sit sejlskib, og hans hustru var fra båden ude af stand til at bjerge ham op.

Betydningen

DEN INTEGREREDE KAMPPLADS:

informationskrigafimodernekrigsførelse HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 10

Krigen i Ukraine har tydeligt vist, at man kan tale om den integre rede kampplads, hvor det, der sker på jorden i Ukraine, hænger sam men med det, der sker på Twitter. Og omvendt. I krigens første fase så vi ukrainernes evne til at mobi lisere særligt lande i Vesten, vel at mærke ikke kun på politisk niveau, men også civilbefolkningerne. Op til invasionen var både Europa og USA meget forbeholdne over for at love våbenstøtte, men det ændre de sig hurtigt, da Rusland sendte soldater ind over grænsen. Og det skete i høj grad, fordi ukrainerne evnede at engagere civilbefolknin ger i de vestlige lande, som der med var med til at skabe et pres på

læsere vil nok kunne huske, hvor dan den første Golfkrig i 19901991 blev kaldt ”den første CNNkrig”. Da USA gik ind i Irak i januar 1991, blev krigen transmitteret live på CNN 24 timer i døgnet. Krigen i Irak markerede et skel i dækning af moderne krige.

Den store forskel fra den første Golfkrig i 1991 til Ukraine i 2022 er, at vi dengang var tilskuere. Krigen i Ukraine har gjort os til del tagere, i særlig grad takket være sociale medier. De sociale medier betyder, at vi har en helt anden adgang til krigen – og Ukraine har dygtigt udført sin kommunikation til at engagere os og aktivere os på forskelligSamtidigvis.er det påfaldende – og væsentligt at være opmærksom på – at vi kun ser et udsnit af krigen. Til trods for mobiltelefo ner og internet har vi alligevel set meget lidt ”livestreaming” af krigen. Vi har set brændende russiske køretøjer i massevis, men påfaldende få billeder af ukrainske militære tab. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt. Både den ukrainske generalstab og den ukrainske sik kerhedstjeneste, SBU, har gang på gang offensivt kommunikeret til ukrainerne om vigtigheden af ikke at distribuere information, der kan være til fjendens fordel. ”Loose lips sink ships” hed det i sikkerheds kampagner under anden verdens krig. Kommunikationsmidlerne

Den ukrainske præsident, Vo lodymyr Zelenskij, blev i krigens første tid ansigtet på Ukraine og på ukrainernes kamp. Styrken i Ukrai nes strategiske kommunikation ligger imidlertid ikke kun i en præ sident med kommunikationsevner i særklasse. Styrken er, at Ukraine har mange profiler, der har ev net at kommuni kere og billederkrigenharvialigesomnergælderomverdenen.engagereDetsåvelpersoihøjeembederdenalmindeukrainer,somsocialemedierinvolveretosimedtekst,ogvideoer.

iOnlinedeltagerekrigen Vietnam-krigen er ofte blevet kaldt den første gasinetsHjemmeværnsmatv-krig.modne

// FORSVARSAKADEMIETPÅMILITÆRANALYTIKERSERRITZLEV,JEANETTEAF / FOTO: PIXABAY / UKRAINSKA PRAVDA / TWITTER / BBC → 11 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Moderne krig føres ikke kun på den fysiske kampplads. Moderne krig føres via alle magtinstrumen ter, som vi også har set det i forbin delse med krigen i Ukraine. Krigen føres også via information og pro paganda, via økonomiske sanktio ner og diplomatiske forhandlinger. Informationskrig er ikke separat fra den konventionelle krig; den er en integreret del.

Information og propaganda er blevet en integreret del af den moderne kampplads, og krigen i Ukraine har tydeligt vist os, at det, der foregår på jorden i Ukraine, hænger nøje sammen med det, der sker på de sociale medier.

egne regeringer i forhold til at gøre mere – og gøre det hurtigere.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 12

der synes at være et sammenfald mellem netværk, som tidligere har delt coronaskeptiske informationer, og netværk, der nu videreformidler prorussiske budskaber. Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Russisk propaganda i Vesten

→

har ændret sig, men bud skabet er det samme. Disse kampagner har virket. Civile ukrainere har vist en høj grad af sikkerhedsforståelse.

Rusland har med en større succes, end man måske umid delbart skulle tro, formået at distribuere desinformation og promovere sin narrativ i Vesten. Noget er nemt at identificere som russisk propaganda. An det kan være mere skjult. Det åbenlyse er for eksempel, når præsident Putin omtaler den ukrainske regering som ”na zistisk”, eller når den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i et interview med BBC påstår, at Rusland faktisk slet ikke inva deredeNogetUkraine.andeter mere subtil desinformation og propaganda, der for eksempel taler til seg menter i Vesten, der i forvejen dyrker antiamerikanisme eller en generel mistillid til myn digheder, medier og andre autoriteter.

I forbindelse med den rus siske invasion af Ukraine er det påfaldende at observere, hvordan der synes at være et sammenfald mellem netværk, som tidligere har delt corona skeptiske informationer, og

netværk, der nu videreformidler prorussiske budskaber. Coro napandemien skabte ikke blot grobund for konspirationsteo rier. Den styrkede også infra strukturen mellem forskellige kritiske stemmer, som enten var imod restriktioner, kritiske over for vacciner eller decideret så pandemien og nedluknin gerne som en del af en større sammensværgelse.FaktatjekmedietTjekDet har skrevet om det i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine, og det bakkes op af forskningsleder for HOPE-pro jektet Michael Bang Petersen, der til Altinget i marts 2022 udtalte, at disse grupper har haft to år til at opbygge stærke re onlinefora, hvor nye ting kan blive delt, når opmærksomhe den glider fra coronavirus til Ukraine-situationen.Enøstrigskpendant til det danske HOPE-projekt under søgte i 2022, om der var en sammenhæng mellem vac cinestatus og syn på, hvem der

Folk, der møder russisk desin formation, gør det altså ikke nødvendigvis, fordi de selv opsøger det. De kan være optaget af andre emner, som bruges af Kreml til at udsprede dets narrativer. Det er en af de måder, den russiske desinfor mation og propaganda virker på. En anden er ved at få os til at gentage russiske italesættel ser – for eksempel om nynazi ster i Ukraine. Det gælder også, selvom vi taler om det som russisk propaganda. Hver gang vi bruger ordene, fremkalder vi billedet af Kremls manipule rede fortælling.

60 procent af de ikkevaccine rede, at det er USA, der er den primært ansvarlige, mens tallet blandt vaccinerede er på under 30 procent.

”Der er da ingen i Danmark, der tror på den russiske propagan da,” er et udsagn, jeg ofte hører.

er ansvarlig for krigen i Ukraine. Resultaterne peger på, at det er tilfældet: Mens 88 procent af de vaccinerede mener, at det er Rusland, der er skyld i krigen, er tallet kun lige over 60 procent for de ikkevaccinerede. Omvendt mener mere end

Dette er en illustration af, at desinformationens og propa gandaens veje er mangfoldige.

skrev → 13 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Her er det vigtigt at huske på, at formålet med den russiske propaganda ikke nødvendigvis er at overbevise. Som Forsva rets Efterretningstjeneste

Tvivl om sandheden

kan således sige, at vi ser en gammel krig med moderne teknologi.Viserogså en udvidet og integreret kampplads, hvor krigen langtfra kun føres på jorden, men i civile krav til virksomheder om at vælge side, i techgiganternes valg af, hvem de giver taletid, og hvem de blokerer. Ukrai nerne vinder ikke ved, at vi sætter flag på Facebook i en periode. Men hvis man tror, at man kan vinde en moder ne krig ved at bombe sig til sejr, har man også tabt. Den moderne krig føres således i alle domæner, og slagmar ken er dermed også gået online. ■

2. Hvem er kilden/kilderne i historien?

5. Tænk og læs, før du deler Tænk dig om, før du deler en nyhed på nettet. Ældre nyheder kan sagtens være relevante, men alt for ofte ser man, at folk deler ”nyheder” i en aktuel kontekst, selvom de er flere år gamle – fordi de ikke selv har kontrolleret pub liceringstidspunktet. Del heller ikke noget, som du ikke har læst færdigt.

”Ved at propagandafund.vestlige,tilmedvirketnet?Regeringen?duhvadskalgeroverbevisebehøverdannelsenmedegneinformationsrummetsandhedforestillingenundergraveomobjektivkanRuslandprægemedsynspunkterogderformedeleafopinionsiVesten.”Denrussiskepropagandanemligikkeatdigsommodtaom,atdenersand.Denbaregøredigitvivlom,duskaltro–oghvemkantropå.Medierne?HjemmeværCoronapandemienhartilenstørremistroautoriteterideleafmangedemokratiskesamDetkandenrussiskeudnytte.

Under anden verdenskrig var der stort fokus på, at man ved at tale over sig kunne skade krigsindsatsen. I en verden, hvor der konstant deles bil leder og video med gemte koordinater, er dette budskab vigtigere end nogensinde før.

Fem korte råd til din egen kildekritik

Den integrerede kampplads

Informationssiden af krigen i Ukraine foregår selvfølge lig ikke kun i Ukraine. Med internettets hjælp er krigen flyttet ind i vores stuer og på alle sociale platforme, om det så er LinkedIn eller Instagram. Man kan godt slukke for tv-nyhederne, men man kan ikke slukke for krigen i sit feed. Man

4. Bakker andre kilder op om den samme nyhed?

i den årlige risikovurdering for 2018, forsøger Rusland netop at underminere troen på, at der findes én sandhed:

Hvis du ikke kender mediet/hjem mesiden/profilen, bør du altid undersøge, hvem der står bag. Er det et onlinemedie, så gå ind på hjemmesiden og find ”Om xxx” el ler ”About xxx”, hvor du typisk kan læse, hvad den redaktionelle eller politiske linje er.

3. Er sproget naturligt?

Hvis det er en nyhed, som bringer information, du ikke kender til, og som virker overraskende, kan du google, om der er andre kilder, der bakker op om samme nyhed.

→ HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 14

Der kan godt være stave- og sprogfejl i almindelige medier, men virker sproget naturligt, eller er der indikatorer på maskinover sættelse?

1. Hvem er afsenderen?

Nævnes der personer, organisa tioner eller tænketanke, som du ikke kender? Så efterprøv oplys ningerne i en Google-søgning.

// SENHOLTBAUNCHARLOTTEAF / FOTO: JACOB KONGSMAR → 15 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Det Bornholmske Hjemmeværn er stemplet ind som en professionel militær kapacitet i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, der kulminerede i foråret med deltagelsen i den dansk-amerikanske øvelse DEFENDER-Europe 22 på Bornholm. Forsvarseksperten og ph.d. Peter Viggo Jakobsen ser øvelsen som et klart nybrud i dansk militær tænkning og forudser samtidig, at Hjemmeværnet i fremtidens forsvar vil få en vital rolle.

NY VIRKELIGHEDOPERATIV PÅ BORNHOLM

De operative opgaver er det sene ste år vokset i hænderne på Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH), og den kurs er bare fortsat.

Bornholmske soldater var indsat med skarpladte våben omkring Rønne Luft havn under DEFENDEREurope 22 i maj.

”Som soldater vil vi jo allerhelst løse skarpe opgaver. Så det er en udvikling, vi trives godt med. Udviklingen demonstrerer samti dig, at vi bliver betragtet som en ligeværdig og professionel militær kapacitet af vores samarbejds partnere – og det på et tidspunkt, hvor vi samtidig har fået en ny sikkerhedspolitisk dagsorden efter Ruslands invasion af Ukraine. Vi er utrolig stolte over den anerkendel se og tillid, vi oplever,” siger chefen for Det Bornholmske Hjemme værn, oberstløjtnant Ulrik Skytte,

Det startede, da øens hjemme værn sidste år i september leve rede skarp bevogtning af en vigtig radar, der ligger i et åbent civilt terræn, så man bedre kan obser vere mod øst. Bevogtningen, som blev udført for Flyvevåbnet, stod på i hele 17 dage og bød på ikke min dre end 220 vagter for de frivillige soldater. Flyvevåbnet har været så tilfreds, at der er stor sandsynlig hed for, at de beder om assistance igen til bevogtning af radaren.

Det med spænding længe ventede amerikanske C17-transportfly er på vej.

Virkeligheden med flere og flere operative opgaver er på flere fronter et nybrud for DBH, som omfavner den nye sikkerhedspoli tiske virkelighed med rank ryg og militær stolthed.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 16

17 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

der har fulgt udviklingen tæt, siden han satte sig i chefstolen i september sidste år.

Amerikansk raketaffyring på dansk jord

Den nye operative virkelighed med fokus på at støtte op om netop sikkerheden af Danmark kulminerede for DBH i foråret –mere præcist i perioden fra den 23. til 27. maj, hvor Bornholm dannede ramme for den danskamerikanske øvelse DEFENDER Europe 22, hvor amerikanerne under stor mediebevågenhed af prøvede deres raketkastersystem HIMARS, der står for High Mobility →

Den nye operative virkelighed for Hjemmeværnet ligger godt i tråd med forsvarsekspert og ph.d. ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsens vurdering af Hjemme værnets rolle i fremtidens forsvar:

”Hjemmeværnet på Bornholm og i resten af Danmark får en vital

En amerikansk HMMWV – også kaldet Humvee – på vej ud af transportflyet.

og kampafgørende rolle i fremti dens forsvar, fordi hæren ikke læn gere har de samme kapaciteter til at beskytte mål som under Den Kolde Krig. Så der vil blive et større træk på Hjemmeværnets militære kapaciteter både på Bornholm og i resten af landet, hvilket vil kræve flere folk og mere militært udstyr, end Hjemmeværnet råder over i dag,” lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen. Han deltog i øvrigt også i en debat om netop sikkerhedspolitik på Folkemødet i juni sammen med blandt andre chefen for Hjemmeværnet, gene ralmajor Jens Garly, om bord på et fartøj fra Marinehjemmeværnet.

Der er tale om et klart nybrud, fordi Danmark under Den Kolde Krig gennemførte begrænsninger på samarbejdet med de allierede, ikke mindst på Bornholm.

Peter Viggo Jakobsen, forsvarsekspert

Det var på mange måder en spektakulær øvelse, som aldrig er set før på dansk jord, og øvelsen på Bornholm blev da også overværet af mange højtprofilerede ministre og generaler fra hele Norden og de baltiske lande.

Alt sammen skete med hjælp fra to danske F16-fly, fregatten Niels Juel, 300 soldater fra Den Kongelige Livgarde og ikke mindre end 135 soldater primært fra DBH, som stod for at bevogte det midlertidige mili tære område (MMO), som var blevet oprettet til lejligheden i Rønne Luft havn. De frivillige soldaters skarpe bevogtning blev suppleret med ad skillige observationsposter, der var blevet opsat på strategiske punkter uden for lufthavnens hegn.

Chefen for Det Bornholmske Hjemme værn, oberstløjtnant Ulrik Skytte, yderst til venstre i samtale med chefen for Hjem meværnet, generalmajor Jens Garly.

Artillery Rocket System. I Rønne Lufthavn gennemførte de en såkaldt HIRAIN, som er en særlig disciplin, hvor raketartillerisystemet flyves ind med et C-17-transportfly, køres ud af flyet, affyres og derefter flyves hurtigt væk igen, inden det kan bekæmpes af en fjende. Systemets missiler kan ramme mål op til 480 kilometer væk.

Stod med skarpladte våben For Ulrik Skytte var øvelsen da også noget af en milepæl.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 18

Bornholms placering som indgangen til Østersøen betyder, at Bornholm også er afgørende for NATO’s adgang til Østersøen.

”Der er tale om et klart nybrud, fordi Danmark under Den Kolde Krig gennemførte begrænsninger på samarbejdet med de allierede, ikke mindst på Bornholm. Der var et forbud mod at have personel fra NATO-lande uden for Østersøen på Bornholm. I dag støtter man fra poli tisk side amerikanske ønsker – aktu elt med øvelsen på Bornholm, som også er et udtryk for USA’s/NATO’s mere aktive tilgang til afskrækkelse – uden hensyntagen til russerne. Man er ganske enkelt ikke bange for Rusland længere,” siger Peter Viggo Jakobsen.AtØstersøen er under pres, blev bekræftet under Folkemødet, hvor en russisk korvet natten til fredag den 17. juni to gange truede dansk territorialfarvand. Det fik forsvarsmi nister Morten Bødskov til på et pres semøde at fastslå, at ”vi skal se dette som et udtryk for, at vi kommer til at se et højere spændingsniveau i Østersøen”.UlrikSkytte deltog selv i en debat om ”En sikker Østersø”.

”Vores soldater stod med skarp ladte våben under øvelsen. Hele vejen rundt har der fra vores samar bejdspartnere været stor tillid til, at vi i det frivillige forsvar kan levere de nødvendige militære kapaciteter i så vigtig en Forsvarsekspertmilitærøvelse.”Peter Viggo Jakobsen kalder ligefrem øvelsen på Bornholm for et ”klart nybrud” i dansk militær tænkning.

”Formålet med DEFENDEREurope 22 var jo at træne samspillet mellem amerikanerne, Forsvarets tre værn og Hjemmeværnet i en vigtig operation i forsvaret af NATO’s østlige flanke. I usikre tider, som vi oplever nu med krigen i Ukraine, er det vigtigt, at vi sender et klart sig nal om, at vi kan og vil støtte hinan den,” siger Ulrik Skytte og fortsætter:

”Bornholms placering som ind gangen til Østersøen betyder, at

Ulrik Skytte, chef for Det Bornholmske Hjemmeværn

var deltagelsen i den sideløbende strategiske kommunikation – også kaldet STRATCOM – nok så vigtig under DEFENDER-Europe 22.

Vigtig kommunikationsrolle

19 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Amerikanerne fik afprøvet deres raketaffyringssystem HIMARS. Systemets missiler kan ramme mål op til 480 kilometer væk.

→

Bornholm også er afgørende for NATO’s adgang til Østersøen. Det giver os en ny status som et sted, hvor allierede enheder kan opmar cheres og forberede sig i tilfælde af en aktuel indsættelse,” pointerede Ulrik Skytte på debatmødet.

Set med Ulrik Skyttes chefbriller

I en hel uge styrede DBH med støtte fra personel fra øvrige enheder i Forsvaret – i døgndrift en kommandostation, hvorfra al indsættelse blev styret under øvelsen. Med til historien hører

• DEFENDER-Europe 22 er en årligt tilbageven dende militærøvelse under ledelse,amerikanskderhartil for mål at træne evnen til at opbygge kampkraft i Europa – det vil sige at deployere og indsætte styrker i flere NATO-operationer.samtidige

• Alle Forsvarets tre værn og Hjemmevær net deltog i øvelsen. Fra Lufthavn.områdemidlertidigtforogHjemmeværn,fraværnssoldater,støttedeHjemmeværnet135hjemmeprimærtDetBornholmskeøvelsenstodblandtandetbevogtningenafetmilitært(MMO)iRønne

• I Danmark lagde Born holm ramme til øvelsen, hvor det amerikanske forsvar afprøvede raketaffyringssystemsit HIMARS.

EuropeDEFENDER-22

”Vi fik en super vigtig rolle på kom mandostationen i forhold til at koor dinere og styre alle operationer. Det taler lige ind i de kompetencer og militære færdigheder, som vi er vant til at træne i Hjemmeværnet. Så jeg kan bare konstatere, at Hjemmevær net altså er en partner, som resten af Forsvaret tror på,” siger Ulrik Skytte.

Vores soldater stod med skarpladte våben under øvelsen. Hele vejen rundt har der fra vores samarbejdspartnere været stor tillid til, at vi i det frivillige forsvar kan levere de nødvendige militære kapaciteter i så vigtig en militærøvelse.

Tilbage står nu en proces, hvor de mange vigtige erfaringer og lærings oplevelser fra forårets markante ope rative opgaver skal nedfælde sig.

”Vi skal blandt andet have justeret i vores bestemmelser. Og så har jeg et fromt håb om, at myndighederne bliver bedre til at uddelegere beslut ningskompetence, så styringsproces sen i operative øvelser af tilsvarende format bliver mere fleksibel. Men uanset hvad, så er jeg stolt over de frivillige soldaters militære håndværk og vores bidrag til øvelserne,” siger Ulrik Skytte. ■

Mange prominente personer over værede den spektakulære øvelse, herunder også forsvarsminister Morten Bødskov.

Ulrik Skytte, chef for Det Bornholmske Hjemmeværn

nemlig også, at de knap 300 soldater fra Den Kongelige Livgarde som en del af DEFENDER-Europe 22 træ nede deployering og forstærkning af Bornholm.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 20

Patrick Bonde deltager i HGUprojektet hos HVE 274. Han synes, at weekendordningen passer bedre ind i hans mulig heder.

Sandra Halager synes, at HGUprojektet indtil videre har været mega godt. Sandra Halager studerer til bygningskonstruk tør og kan derfor ikke pludselig rykke 3 uger ud af kalenderen til for eksempel bootcampen. Hun er tilfreds med, at det forløb, hun deltager i, giver plads til spørgsmål, til læring og til for skelligheder.

UDDANNELSE: 21 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Ny vej til en grunduddannelseeffektiv

Patrick Bonde

// MONGGAARDPOULIOF,LDAF / FOTO: LÆRKE WEENSGAARD

Hvordan er det at deltage på HGU?weekendbaserededen

soldat i Hjemmeværnet. Pilotpro jektet omfatter soldater fra flere enheder, og gruppestørrelsen og tidsformatet kan betyde forskel len på at komme igennem og i værste fald opgive, mener Henrik Baunsgaard:”Det,soldaterne lærer på den månedlige weekend, kan de så vedligeholde og udbygge hjem me i enheden til næste gang.”

Henrik Baunsgaard lægger i øvrigt stor vægt på den del af uddannelsen, som ligger ude i en hederne. Han mener, at de store hold på den ”ordinære” uddannel se kan betyde, at nogle kan miste motivationen. Hjemmeværnets Bootcamp, hvor uddannelsen kan gennemføres på tre uger, er et godt alternativ, men ikke alle har mulighed for lige at rykke tre uger ud af kalenderen på én gang. Derfor kan det østjyske projekt være yderligere et godt bud på en effektiv vej til målet. ■

”De små hold giver også et godt sammenhold,” siger Patrick Bonde.Deltagerne holder kontakt til hinanden i tiden mellem week enduddannelserne. Blandt andet skriver de sammen.

”Ideen er så god, at jeg synes, man skal fortsætte det week endbaserede.”

Sandra Halager

Flyverhjemmeværnet er i gang med et pilotprojekt, hvor nye soldater kan tage Hjemmeværnets grunduddannelse på weekendbasis. En weekend om måneden med hold på gruppestørrelse kan nemlig gøre grunduddannelsen mere spiselig for nogle.

Hjemmeværnets grunduddannelselovpligtige(HGU)skal ikke være en sten på vejen for, at vi kan fastholde gode soldater. Derfor har Flyverhjemmeværnseskadrille 274 Østjylland (HVE 274) fået godkendelse til at gennemføre et pilotprojekt, der kan være med til at sikre, at soldaterne gennem fører uddannelsen inden for den normerede tid, uden at de mister gejsten undervejs.

Eskadrillechef for HVE 274 Henrik Baunsgaard har sammen med kvalificerede folk opbygget projektet, hvor soldaterne kan gennemføre deres HGU med en weekend om måneden på hold af kansoldateropfattelse,gruppestørrelse.DeterHenrikBaunsgaardsatdetformangeiFlyverhjemmeværnetgøredetmereoverskueligt at nå igennem de normerede 250 timers HGU, der skal gennemfø res inden for de første tre år som

”Det militære kommer ind på en naturlig måde, sådan som projektet er bygget op,” mener Sandra Halager.

→ HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 22

sine kolleger satte sig ned for at gentæn ke Flyverhjemmeværnets uddannelse i kamp i Underbebyggelse.coronapandemien er håndbo gen for bykamp nemlig blevet opdateret. Lad os starte med det mest iøjnefalden de: Bykamp kan nu gå under betegnel sen Military Operations in Urban Terrain (MOUT). Det kan oversættes til militære operationer i uoverskueligt terræn. Nav neskiftet skyldes et ønske om at anvende en international betegnelse. Valget faldt på MOUT, da det var det, NATO brugte på daværende tidspunkt.

Coronapandemien har givet Forsvaret arbejdsro til at opdatere håndbogen for bykamp. På baggrund af det har Flyverhjemmeværnet gentænkt sin uddannelse i bykamp, så det er særligt tilpasset værnets opgaver på flyvestationer. Samtidig er værnet også begyndt at bruge den nye betegnelse MOUT.

De seneste to år har coronapandemien forhindret Flyverhjemmeværnet i at af holde bykampsuddannelse.

”Da vi så skulle planlægge uddannel sesweekenden i 2022, var der nu noget, der hed MOUT,” siger kaptajn Roald Gregersen, der er kursusleder på uddan nelsen. Betegnelsen MOUT var ikke det eneste nye på bykampsområdet, og det gav anledning til, at han sammen med

// WEENSGAARDLÆRKEFOTO:OGTEKST

Harhørtdu

De ændringer, som instruktørerne fra Flyverhjemmeværnet skulle forholde sig til, er skrevet af MOUT-elementet. Det hører under Slesvigske Fodregiment og kan med rette kaldes for Forsvarets bykampsnørder.”Viharløbende tilpasset teknikkerne til, hvad vi ved i dag om bykamp. Corona årene gav os så at sige tid til at sidde foran computeren i stedet for at være ude at undervise, så vi kunne sætte pen

MOUT?om

BYKAMP VERSION 2.0 ER LANDET

En dør bliver flået op. Soldater strøm mer ind i huset med deres gevær i skul deren. I baghånden har de en gøende hund, der kan låse kæberne om eventu elle ubudne gæster. Soldaterne i huset er fra Flyverhjemmeværnet, der er i gang med deres årlige, intense bykampsweek end i Brikby. I år er uddannelsen dog ikke, som den plejer at være.

MOUT er ikke noget nyt i sig selv – det er blot et internationalt klingende navn for bykamp. Men teknikkerne for bykamp er i samme omgang blevet opdateret, særligt hen over coronaperioden.

23 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

til papir og gøre opdateringerne tilgæn gelige for læserne. Det er vigtigt at have det på skrift, så man har mulighed for at læse det og i rammen af det bagefter kan gå ud og dygtiggøre sig,” siger chef sergent Martin Ulv Gregersen, leder af MOUT-elementet.

En del af de opdaterede teknikker har været brugt i praksis gennem længere tid, men er først nu kommet på skrift.

chefsergent Martin Ulv Gregersen, leder af MOUT-elementet

Lad os så kigge lidt nærmere på teknikkerne, som Martin Ulv Greger sen nævner. Han forklarer, at vestlige lande har baseret deres teknik på den antiterror eller gidselredning, som især specialoperationsstyrker har gennem ført. Det har affødt en aggressiv tilgang til”Rumkampbykamp: er eksempelvis blevet set som en nødvendighed. Der var fokus på hastighed og overraskelse, og det var vigtigt at få hele angrebsholdet med ind i rummet på så kort tid som muligt. Så hvis der var en lureminering, så opdagede man den ved, at man gik i den.”

BRIKBY

”Bygninger er enormt svære at ero bre, og det er grundlæggende de sam me teknikker, man kommer tilbage til, lige meget hvor i verden det er.”

Hvis du vil have magt over nationer, så er det byer, der er kernepunkter

”Under den kolde krig og tidligere var byer noget, vi vurderede, at vi bare kunne køre uden om. I dag ved vi, at det for holder sig anderledes,” siger Martin Ulv Gregersen.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 24

I årenes løb er kendskabet til, hvilke fordele den forsvarende part har i bebyg gelse, også vokset:

hvis du vil have magt over nationer, så er det byer, der er kernepunkter for den militære operation.

I 2008 nåede verden også en milepæl, da halvdelen af Jordens befolkning nu boede i byer. Det tal er kun stigende.

”Byer er centrum for politisk magt og vækst. Så hvis du vil have magt over natio ner, så er det byer, der er kernepunkter for den militære operation,” siger Martin Ulv Gregersen.

Byer er centrum for politisk magt og vækst Opdateringerne for bykamp bygger på adskillige erfaringer, som er blevet samlet sammen gennem en årrække. En del af de opdaterede teknikker har været brugt i praksis gennem længere tid, men er først nu kommet på skrift. Inden vi dykker ned i nogle af de konkrete ændringer af teknik ker, kaster vi først blikket på, hvordan byer er blevet vigtigere. Vi springer derfor et stykke tilbage i tiden:

På flyvestationerne er mange af bygningerne essentielle for driften, og derfor er det ekstra vigtigt, at man under kamp ikke skader dem.

25 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

”Vi linker det 1-1 op på, at vores opgave er at kunne operere inde på en flyvesta tion,” siger kursusleder Roald Gregersen. Det er vigtigt, da en af Flyverhjemme værnets primære opgaver er at beskytte landets flyvestationer. På flyvestationerne er mange af bygningerne essentielle for driften, ligesom der fortsat skal kunne sendes fly i luften. Det betyder, at de byg ninger, soldaterne trænger ind i, stadig skal kunne bruges bagefter. Derfor er den tidligere og mere aggressive tilgang,

hvis vi kan tvinge en modstander ud af bygninger og ud i det åbne, så kan vi kæmpe på vores præmisser.

Martin Ulv Gregersen forklarer også, at der på baggrund af antiterrortilgan gen var en tendens til at stå meget tæt, hvilket nu undgås. Derudover forsøger soldaterne i langt højere grad også at stedfæste trusler, inden de går ind i et rum:

”Så hvis der er en lureminering, erken der man den på forhånd.”

→

Tilpasset opgaver på flyvestationer Med afsæt i de nyskrevne opdateringer til bykamp gik Flyverhjemmeværnet i gang med at planlægge uddannelse i bykamp med hovedfokus på at kunne operere inde på en flyvestation.

Dén fremgangsmetode har vist sig at være særligt tabsgivende for enheder, der kæmper mod en modstander, der har haft tid til at indrette sig til forsvar.

”Derfor ønsker vi at undgå at kæmpe på modstanderens vilkår. Nu er rum kamp generelt noget, vi ønsker at undgå, da vores våbenteknologi blandt andet baserer sig på lange afstande, panserenheder og sensorer. Så hvis vi kan tvinge en modstander ud af bygnin ger og ud i det åbne, så kan vi kæmpe på vores præmisser.”

chefsergent Martin Ulv Gregersen, leder af MOUT-elementet

brufgteFlyverhjemmeværnetenweekendpåatøvedetnyeMOUT-koncept. HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 26

”Vi kører en mere alsidig tilgang til bykamp end tidligere, hvor vi kigger på at anvende både bevogtningssoldater, security force, military working dog og bevogtningsassistenter, der er kapaciteter. Vi skal kunne operere inde på en flyvestation, og med det spektrum, der følger med, kan vi have indsat alle kapaciteter.”

chefsergent Martin Ulv Gregersen, leder af MOUT-elementet

Nu er ansvaret ikke bundet til én bestemt person, men til bestemte rol ler – og hvem som helst i gruppen kan komme til at udfylde de roller. På den måde er gruppeføreren ikke bundet for rest i

Den tilgang bygger på en vigtig pointe fra MOUT-elementet: Situationsbestemt tilpasning.”Dethandler i bund og grund om over levelse. Vi anser det som naivt at tro, at vi kan beskrive en teknik for eksempelvis indbrud i rum, der kan passe i bare 80 procent af situationerne, hvis der ikke sker en situationsbestemt tilpasning. Den enkelte mand skal kigge på situa tionen og vurdere den,” siger Martin Ulv Gregersen.Detkræver, at hver enkelt soldat har solide færdigheder inden for bykamp, og som Martin Ulv Gregersen pointerer, så stopper uddannelsen i bykamp aldrig:

”Det er et emne, hvor der, uanset hvor mange man er, altid er noget at dygtig gøre og forbedre sit virke inden for. Er du tre mand, så kan du gå ud og øve noget, der gør dig bedre.” ■

27 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

hvor bygningens stand efter angrebet var underordnet, pakket væk.

Et andet essentielt aspekt af Flyver hjemmeværnets uddannelse i Brikby er en ny, initiativbaseret tilgang til opga ven, der lægger større ansvar over på enkeltmand:”Denenkelte skal læne sig mere ind i kampen og være på. Tidligere arbejdede vi med, at det i høj grad var gruppeføre ren, som blandt andet dikterede, hvem der skulle hvad, eller hvor man skulle sikre hen under reorganiseringen,” siger Roald Gregersen.

Det kræver, at hver enkelt soldat forstår hensigterne med opgaven og procedurerne for de forskellige roller.

Enkeltmand skal tage initiativ

”Hviskampen.dererbehov for det, kan grup peføreren retningsangive, og ellers kører de øvrige soldater bare selvstændigt på, fordi de kender deres roller. Det kræver, at hver enkelt soldat forstår hensigterne med opgaven og procedurerne for de forskellige roller. For man kan ikke presse én taktik eller teknik ned over bykamp, der virker i alle situationer. Så er det mere hensigtsmæssigt at have en procedure, som man træner ud fra og så kan afvige fra,” siger Roald Gregersen.

”Hvis der eksempelvis er en ubuden gæst i kontroltårnet, så hjælper det ikke noget, at vi bare trænger ind og – sat på spidsen – skyder til højre og venstre. Der er andre værktøjer, vi kan tage i brug alt efter situationen. Vi kan eksempelvis gå direkte ind med vores hunde eller bevogtningsassistenter, som blandt andet bærer peberspray,” forklarer Roald Gregersen.Atgørebrug af de særskilte kompeten cer, som de forskellige kapaciteter har, er et andet vigtigt element i Flyverhjemme værnets nye udvikling af bykamp:

// SIGVARTSENKEVINAF / FOTO: JACOB KONGSMAR, CHRISTIAN SUNDSDAL, LANDSDELSREGION VEST OG NIELS PORSBØL En opgave, der kun vil vokse HOST NATION SUPPORT HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 28

Når militære styrker ankommer til, opholder sig i og forlader Danmark, skal sikkerheden være i orden. Den opgave tilfalder i stigende grad Hjemmeværnet – og derfor er Host Nation Support en kerneopgave for det moderne hjemmeværn.

→ 29 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Host Nation Support, eller værtsnati onsstøtte, som det også kaldes på dansk – handler kort fortalt om den militære støtte, der ydes til styrker, der rejser til, gennem og fra Danmark.

det er blevet tydeligt, at Hjemmeværnet spiller en stor rolle i denne type opgaveløsning

De senere år har Hjemmeværnet løst flere og flere Host Nation Support-op gaver, blandt andet på Esbjerg og Køge Havn, hvor der har været taget imod amerikanske Stryker-brigader, britiske soldater og Forsvarets soldater, der blev sendt mod Baltikum i foråret.

Sidste år satte skibet Honor en amerikansk Stryker brigade af i Esbjerg havn.

Opgaven er som sådan ikke ny, men Hjemmeværnets rolle er blevet langt mere markant i forbindelse med det se neste forsvarsforlig fra 2018, og allerede samme år blev Hjemmeværnets Host Nation Support-kapacitet prøvet af ved NATO-øvelsen Trident Juncture. Her pas serede 500 britiske køretøjer og 1.000 soldater gennem landet, mens de var på vej mod Norge.

situation,” fortæller Paul Gordon Nielsen, der er chef for operationsaf delingen i Hjemmeværnskomman doen. ”Vores NATO-allierede har altid flyttet enheder frem og tilbage, men lige nu er der et stigende be hov for og fokus på at kunne flytte enheder hurtigt og effektivt. Og det er blevet tydeligt, at Hjemmevær net spiller en stor rolle i denne type opgaveløsning.”

Vokseværk i opgaven Mens vi i de sidste mange år al lerede har løst rigtig mange Host Nation Support-opgaver, spår Paul Gordon Nielsen, at opgaven, den ak tuelle sikkerhedspolitiske situation taget i betragtning, kun vil vokse.

”Opgaven fylder selvfølgelig mere

Paul Gordon Nielsen, chef for operationsafdelingen i Hjemmeværnskommandoen

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 30

→ 31 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Det øger behovet for at kunne flytte enhe der frem og tilbage i forbindelse med blandt andet rotationer, øvelsesvirksomhed og tyngdeforskydning.

”De kommer heldigvis ikke alle sammen igennem Danmark, men jeg tror, at vi i den kommende tid vil se flere Host Nation Support-opgaver på baggrund af dette,” fortæller Paul Gordon Nielsen.

”Jeg tror ikke, at vi kan være i tvivl om, at Host Nation Support-opgaven vil vokse i den kommende tid. I de kommende år vil NATO styrke østflanken. Der er blandt andet blevet meldt ud på Madrid-topmødet, at man har ambitioner om at øge NATO’s high-readiness forces til omkring 300.000 mand.”

Med krigen i Ukraine og en generelt mere anspændt sikkerhedspolitisk situation i Dan mark kunne man nemt tænke, at måden, Host Nation Support-opgaven løses på, har ændret sig. Det er dog ikke tilfældet, forkla rer Paul Gordon Nielsen.

I maj skulle Forsvarets styrker sendes til Letland som en del af eFP.

Danske Piranhaer på ræd og række mens de afventer at blive sendt til Letland.

”Hver opgave er unik og bliver løst professionelt i forhold til den konkrete situation og i forhold til en opdateret trusselsvurdering. Trussels vurderingen er selvfølgelig med til at sætte rammerne for den specifikke opgave – blandt andet bruger vi den til at finde ud af, hvor mange ressour cer vi skal sætte af til opgaven.”

Alle opgaver der involverer udenlandske styrker, der ankommer til Danmark kan med rette defineres som Host Nation Support - blandt andet når HIMARS ankommer til Bornholm underDefender.øvelse

”Vi er meget opmærksomme på, at vi kun har et begrænset antal soldater, vi kan trække på – og vi har mange opgaver. En frivillig soldat har kun 24 timer i døgnet, så vi skal passe meget på, at vi ikke overloader dem. For så ender det med, at det bliver for meget, og det er mere, end

Opgaven med at tage imod vores allierede har dog vist sig at være en særdeles ressourcekrævende op gave. Der bliver trukket på alle dele af Hjemmeværnet til disse opgaver. Både Hærhjemmeværnet, Marine hjemmeværnet og Flyverhjemme værnet løser vigtige opgaver, og det stiller krav til en omfattende plan lægning på tværs af organisationen. I en organisation, hvor medlemstal let i mange år har været dalende, er det meget vigtigt at finde den rette balance, i forhold til hvilke opgaver Hjemmeværnets frivillige kan løse, og hvilke opgaver man ikke kan løse.

En hård opgave, der tærer på kræfter

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 32

Paul Gordon Nielsen, chef for operationsafdelingen i Hjemmeværnskommandoen

Flere hundrede amerikanske køretøjer ankom i April til Esbjerg havn med skibet Endurance.

33 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

hvad man kan forvente af en, der stiller op frivilligt. Så vi skal som or ganisation passe meget på, i forhold til hvad vi siger ja til,” forklarer Paul Gordon Nielsen.

”Et godt eksempel på en presset kapacitet er Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection-enheder, der bidrager til havnebeskyttelse. Faktum er, at vi ikke har ret mange af disse enheder, og når vi har så få af dem, er det vigtigt, at vi pas ser ekstra godt på, at de ikke bliver brændt ud.”

Trods de mange opgaver og det store pres på mandskabet får Hjemmeværnet kun ros for den indsats, der bliver lagt i Host Nation Support-opgaverne.”Jegsynes,atvores folk er vanvit tigt dygtige, og jeg er både stolt over og har en dyb respekt for, hvad Hjemmeværnets frivillige soldater formår. Den respekt er også det, vi hører fra både Forsvaret og de udenlandske enheder, der mod tager Host Nation Support. Alle er meget tilfredse med vores indsats – og det er jo i virkeligheden det vigtigste kvalitetsstempel.” ■

Hver opgave er unik og bliver løst professionelt i forhold til den konkrete situation og i forhold til en opdateret trusselsvurdering.

For at opnå den optimale sløring er det vigtigt, at vi får taget os af alle de ste der, hvor der findes ekspo neret hud – ansigt, hals, nakke og hænder. Hud har som regel, alt efter hudfarve, en meget stor kontrast til omgivelserne, og da menneskets øjne fokuserer hurtigt på kon traster, er det ekstremt

// HVSFRASTØTTEMEDSIGVARTSENKEVINAF / ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER MILITÆRFAGLIGT

Hvorfor lærer vi om sløring?

Det dykker vi ned i her.

Vi mennesker er hundredmetermestre i at spotte andre mennesker. Det er blandt andet denne evne, der gør, at vi har en tendens til at spotte ansigter og menneskelige træk i alt fra skyer til madprodukter – et fænomen, der kaldes pareidolia.Viharalle lært om sløring under vores grunduddannelse. Men eftersom en effektiv sløring kan være kritisk på kamppladsen, dykker vi endnu en gang ned i emnet her.

Sløring af personen

AFSLØRINGENKELTMAND,UDRUSTNINGOGVÅBEN HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 34

I en kampsituation kan få sekunder betyde forskellen på, om du sejrer eller taber. Effektiv sløring kan sørge for, at det er dig, der har fordelen, når kuglerne flyver – men hvordan sikrer du, at du er optimalt sløret?

De mørkere farver gnides til sidst ud, så de får en glidende overgang til bundfarven.

l

Trin 1

Udjævn kontraster

Hvad gør du, hvis du i cremer?tilharsituationenikkeadgangslørings-

Ved at anlægge den mørkere farve på de områder, der normalt er lyse, udjævner vi de kontra ster, som vi mennesker forbinder med et menneskeligt ansigt – og gør det derved sværere for vores modstander at spotte os.

I begge tilfælde er det vig tigt, at vi så vidt muligt forsøger at matche vores sløring til det område, vi bevæger os i, og at vi tilpasser det til lyset omkring os. Desto mørkere der er, desto mør kere skal vi være.

35 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

I trin to anlægger vi mørkere farver oven på bundfarven. De mørkere farver bør anlægges på fremtrædende punkter – pande, næseryg, kindben, hage, ører.

Hvis du befinder dig et sted, hvor der optræder lysere farver – eksempelvis i kanten af en korn mark – bør den grønne farve ikke være komplet dækkende, men derimod anlægges som vilkårlige ”klatter” i ansigtet.

I en tyk, mørk skov vil lys hud stå som en meget tydelig kon trast, og der bør i dette tilfælde anlægges et komplet dækkende lag af grøn maling.

Trin 2

I et nødstilfælde kan du bruge de ting, du finder i naturen, til at sløre dig. Mudder og aske er gode alterna tiver til malingerne, og du kan også vikle stof, eksempelvis slø ringsnet, rundt om dit ansigt. Vær dog opmærksom på, om du har rifter eller sår i ansigtet, før du bruger mudder som sløring, da det kan lede til infektioner.

Etablering af bundfarve Når vi anlægger sløring, bør vi kigge på vores omgivelser for at finde ud af, hvordan og hvor meget sløring vi bør anlægge i første omgang. Bundfarven vil som regel være grøn.

Igen bør mængden af farve matche de områder, vi bevæger os i, ligesom under trin 1.

Vurder omgivelser

Bryd hjelmens omrids

Sløring af omrids

MILITÆRFAGLIGT

Med huden sløret bør vi vende blikket mod vores udrustning. Omridset af et menneske, hjelme og våben kan være nemme at spotte på lang afstand. Derfor er det vigtigt, at der også her lægges en indsats, hvis ens sløring skal forblive effektiv.

Trin 1 Trin 2 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 36

Find derfor det nødvendige materiale i det område, du skal bevæge dig i – på den måde sikrer du dig, at det passer ind.

Brug nu de fundne mate rialer til at bryde det omrids, man normalt forbinder med en hjelm. Sørg for, at ma terialet kommer ned over hjelmkanten, og at hele hjel men så vidt muligt er dæk ket. Brug hjelmens stropper til at fastmontere materialet. Vær opmærksom på, at du ikke bygger sløringen på din hjelm for høj, så den afslø rer dig, når du bevæger dig rundt.

Det er igen vigtigt, at du kigger på dine omgivelser, når du skal sløre dit omrids. Hvis du bevæger dig i en gylden kornmark, kan det være mere afslørende end slørende, hvis du har prydet dit udstyr med frisk græs og blade fra skovkanten.

Vær opmærksom på brugbarheden af dit udstyr

Bryd kroppens omrids

37 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Ved hjælp af de fundne materia ler skal kroppens identificérbare omrids nu brydes. Brug lommer, knapper, stropper og remme til at fastmontere materiale, så det sidder langs krop og arme. På kroppen kan det være nem mere at gøre brug af kunstige materialer som gammelt lærred, sløringsnet og lignende, der kan hænge frit uden at være i vejen for ens bevægelighed.

Hvis du vælger at sløre dit våben, kan du gøre dette ved at vikle stof rundt om kolbe, skæfte og så videre. Du kan eventuelt også ved hæfte naturlig sløring fra omgivelserne med elastik ker eller lignende. Vær dog opmærksom på, at slørin gen ikke er til gene for våb nets bevægelige dele, at der er hul ind til afkølingshul lerne, og at sløringen sidder tilstrækkeligt godt fast til, at du ikke risikerer at tabe det under kamp.

Det hjælper ikke noget, at du er godt gemt, hvis du ikke kan tilgå dine tasker og maga siner. Derfor skal du ikke udsmykke din udrustning så meget, at du får problemer med at bevæge dig og udføre dit job.

Trin 3

Sløring af våben

MEDLEMMERPÅRYKKERHJEMMEVÆRNETTÆTTEREDENYE

NYT VISTILLEROP.DK

RASMUSSENFRANKAF HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 38

Et interaktivt danmarkskort og en generel hovedrengøring har løftet vistillerop.dk til tidssvarende niveau. Det giver bedre grobund for flere ansøgninger til Hjemmeværnet.

En ny funktion, som har været implementeret siden foråret, er oversigten over militære kurser og uddannelser.Oversigten er en no nonsenseformidling af, hvad man som enkelt soldat konkret kan få ud af medlemskabet. Mange medlem mer nævner fællesskab og me ningsfuldhed som vigtige faktorer for at lægge frivillige timer i Hjem meværnet. Andre er mere kompe tencemindede, og derfor er der en mere konkret fremstilling af, hvad man får for ”medlemskronerne”. ■

Opgraderingen og en grundlæg gende makeover af vistillerop. dk er nu en realitet, og juvelen i selve navigationen på sitet er det nye danmarkskort, hvor enhver besøgende kan stille skarpt på, hvilke underafdelinger der ligger nærmest bopælen. Selve funktio nen, som allerede kan bruges på forsiden, er blevet til i en erken delse af, at logistikken i forhold til at være frivillig i Hjemmeværnet er en afgørende faktor, når nye med lemmer er i den indledende fase af livet som frivillig soldat.

Vistillerop.dk har i en årrække leveret langt størstedelen af ansøgninger om medlemskab af meværnet.hurtigereborgeresåharHjemmeværnet.Dendigitalerekrutteringskanaldogsavnetenopgradering,nysgerrigeoginteresseredebedrekunnenavigereogopsøgevidenomHjemMedandreordhar

Ud over et danmarkskort, der er let at gå til, er der tillige luget kraf tigt ud i link og forvirrende genve je, så hele sitet fremstår helstøbt i overensstemmelse med de nyeste principper for brugeroplevelse.

Danmarkskortet er juvelen

Læs mere på Vistillerop.dk

vistillerop.dk haft brug for at rykke tættere på Hjemmeværnets nye medlemmer allerede i den helt indledende rekrutteringsproces.

”Hvad får jeg ud af det?”

39 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Hjemmeværnet

i Estland

ESTLAND

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 40

Øvelse Hedgehog var en af de største militærøvelser i nyere estisk historie. De estiske reserver var aktiveret, det danske hjemmeværn fløjet ind – og dermed var rammen sat for at træne forsvaret af Estland mod en overlegen styrke. Her bringes en række billeder fra øvelsen med tilhørende historier.

ØVELSE HEDGEHOG 2022

l 41 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

”Fuck your german orders!”

På øvelsen deltog omkring 140 solda ter fra den motoriserede overvågning, infanteri- og patruljeenheder fra Hær hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vest sjælland og Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, og herudover deltog SSR også i øvelsen.

De forsvarende styrker fra det estiske hjemmeværn, Kaitseliit, og Hjemme værnet skulle sinke fjendens fremryk ning ved at foretage overraskelsesan greb og nålestiksoperationer mod de styrker, der rykkede frem gennem den sydlige del af ØvelsesdeltagelsenEstland. er en del af lande programaktiviteterne, Hjemmeværnet har med nati-onalgarderne i de baltiske lande. Formålet med deltagelsen er blandt andet at støtte op om NATO’s afskrækkelsesstrategi i Østersøområdet og samtidig styrke eget såvel som Kait seliits uddannelses- og træningsniveau.

Kamphandlingerne foregik over fire dage, hvor rød styrke bestående af blandt andet eFP-bidraget skulle rykke vestover for at nedkæmpe den estiske 2. brigade.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 42

Med over 15.600 deltagende soldater var øvelsen Hedgehog en af de største militære øvelser, der har fundet sted på estisk jord i nyere tid. 10 NATO-lande, herunder Danmark i form af både Forsvaret og Hjemmeværnet, havde soldater med på øvelsen, der strakte sig fra den 16. maj til den 3. juni.

Søndag aften:

// SIGVARTSENKEVINAFFOTOOGTEKST

Ordene kom fra en soldat fra Esto nian Defence League, der sent fredag aften stod i en tæt cirkel med en gruppe soldater fra Holbæks MOTOVdeling. Han var tilknyttet delingen som kampdommer, men kunne al ligevel ikke holde sig helt fra at kom me med gode råd og holdninger, når snakken faldt på strategi. Den estiske soldats holdning var klar: Mod en overlegen fjende skal ordrerne skylles ud i toilettet, og fjenden bekæmpes ved hjælp af nålestiksoperationer og bagholdsangreb.

En af Piranhaerne eftersatte Hjemme værnets flygtende styrker og fik indhentet og nedkæmpet dem, kort tid efter at dette billede blev taget.

43 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Sådan kan du deltage øvelserinternationalei

Hjemmeværnets bagholdsangreb mod de danske styrker fra Letland gik galt. En af Forsvarets Piranhaer spottede en estisk fo tograf, der fulgte Hjemmeværnets soldater, og gik straks til angreb. Dette forplumrede det planlagte bagholdsangreb, hvilket ledte til en hurtig tilbagetrækning for Hjemmeværnets styrker.

Tirsdag skulle Hjemmeværnet gennem føre bagholdsangreb mod en fransk ko lonne, der skulle køre igennem området. Undervejs blev kolonnen mødt af utallige improviserede sprængladninger og blev ad flere omgange beskudt med LMG. Ko lonnen blev i store træk nedkæmpet, og Hjemmeværnet mistede undervejs kun to mand, der blev fanget i et hus efter at have detoneret sprængladninger.

→

Angrebene blev koordineret fra kom mandostationen, der under hele øvelsen sørgede for samarbejdet mellem de danske og estiske styrker.

Når en ny international øvelse er under opsejling, bliver den delege ret til en af Landsdels-regionerne, der derefter sender den videre til et relevant distrikt, der vurderes at kunne stille med den nødven dige styrke. Så hvis du hører om en spændende øvelse, er det distrikterne, du skal have fat i.

Mandag eftermiddag:

Tirsdag eftermiddag:

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 44

Efter et par dage med bag holdsangreb blev onsdag dagen, hvor Hjemmeværnet gik på Soldaterneoffensiven.skulle angribe en fjendtlig artilleriposition ved en fremrykning igennem et større sumpområde. Efter at have kæmpet sig igennem det ufremkommelige ter ræn kunne det dog desværre konstateres, at målet allerede havde forladt området, og styrkerne blev trukket tilbage for at restituere.

Onsdag middag:

MOTOV fra både Distrikt Midt- og Vestsjælland og Østjylland deltog med køretøjer, der havde kørt hele den lange vej til Estland.

Krænkende adfærd dækker over disse begreber: vold, diskrimination, mobning og kønskrænkende adfærd herunder uønsket seksuel opmærksomhed, seksuel krænkende adfærd, tvang og køns-krænkende kultur.

Du kan også gå til en OPRK rådgiver

Tal først med din chef

Rådgiverne fra Organisationen fra Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK) har tavshedspligt og er upartiske. De lytter og hjælper dig med at forstå, hvad der er sket.

Din chef er klar til at lytte. Ved krænkelser er det vigtigt, at chefen får besked. Er det din chef, der har krænket dig, så gå til næste overordnede, en tillidsrepræsentant eller OPRK.

Der er i Hjemmeværnet nultolerance over for krænkende adfærd. Der er tale om krænkende adfærd, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som disse personer opfatter som nedværdigende.

Rådgiveren kan hjælpe dig med at sætte en proces i gang til håndtering af hæn delsen og være ved din side undervejs i forløbet fx ved svære samtaler. Kontakt din lokale rådgiver, eller ring på tlf. 32 66 51 63.

Hvis du vil forblive whistleblowerordningenanonym:

! 45 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Find whistlebloweordningen på HJV.dk.

Læs mere på www.respektforhinanden.dk

Du kan henvende dig til Hjemmevær nets Whistleblowerordning, hvis du ønsker at forblive anonym eller oplever, at du ikke bliver taget seriøst.

Hvis du oplever en krænkelse bør du:

Hvad skal du gøre, hvis du oplever krænkelser I din hjemmeværnstjeneste?

// FALCKNINNAAF / FOTO: ASTRID DALUM HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 46

Mønstre, verbum, (militær) inspicere mandskab eller tropper for at sikre sig, at udstyr og beredskab er i orden.

Det er ikke tilfældige ting, man sejler rundt med. Nogle af de vig tigste genstande er dem, der har med sikkerheden til søs og med fartøjets fremdrift at gøre.

Kilde: Sproget.dk

Den dyreste og største ting om bord er gummibåden, som har en værdi af 395.000 kroner. I den billigste ende ligger små plastikpo ser i olieprøvetagningssættet. De koster 14 øre stykket.

omafTusindvistingbord

Listen med de over 2.000 genstande dækker lige nu over 742 forskellige slags ting. Og den ændrer sig hele tiden, når man vælger at få noget nyt om bord, for eksempel et særligt kamera, eller man vælger at sløjfe noget, for ek sempel publikationer, som nu kan findes elektronisk.

Et fartøj er ikke ”bare” et skib. Det er en helt lille verden, som skal fungere sikkert til søs i kortere eller længere tid, når besætningerne er ude at løse militære opgaver, havmiljøopgaver, eftersøgning og redning eller måske støtte til poli tiet og FartøjetToldstyrelsen.omfatteret lille operati onsrum med overvågning i form af søkort, radar, kikkerter samt kommunikation med flere radioer og telefoner. Det er et lille præ hospital med førstehjælpsudstyr og medicin. Fartøjet er desuden en brandbil til søs med flere små brandslukkere og store pumper,

der henter havvand op. Det er også et lille hotel med egen restaurant, og det er en maskinhal med et veludstyret værksted.

Umiddelbart forestiller man sig måske lidt kikkerter, fendere, tros ser og et søkort eller to. Men der er faktisk lige nu over 2.000 genstan de at holde styr på.

→

Bjarne Jensen mønstrer fartøjet sammen med Claus Engelbrecht fra Marinehjemmeværnet. Det sker hvert tredje år. Bjarne Jensen møn strer selv skibet en gang om året.

Marinehjemmeværnets fartøjer bliver med jævne mellemrum mønstret. Her tæller man skibets ”løsøre” op. Det vil sådan cirka sige alt det, der ville falde ud, hvis man vendte skibet på hovedet.

47 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

De 30 grå fartøjer Marinehjemmeværneti er proppet med grej til skibets opgaver, til besætningens ophold og ikke mindst til sikkerheden. Der er noget at holde styr på!

Ordbog

FARM’eren har styr på det Ansvarlig for beholdning, re paration og genbestillinger til

Der er vigtigt, at den nødvendige medicin er om bord, og man kontrol lerer også, om det stadig er

Og Bjarne Jensen går altså ikke og tæller samtlige 2.000 ting op, hverken

fartøjerne er flotillernes fartøjsmestre – eller FARM’erne, som de kaldes. Det er blandt andet deres opgave at mønstre skibets løsøre en gang om året, og hvert tredje år deltager ansatte fra Marine hjemmeværnet ved mønstringen.

Beholdningenholdbart.

ved flotillens egne mønstringer, eller når de ansatte fra Marinehjemmeværnet er med. Der må godt lige mangle en gaffel.

af red ningsveste og andet sik kerhedsudstyr er noget af det vigtigste at have styr på.

”Der er jo også ting, der skal skiftes ud, når de bliver for gamle, for eksempel medicin, overlevelsesdragter og dele til redningsvestene.”Nårdermangler noget om bord på DUBHE, så bestiller Bjarne Jensen tinge ne. Til nogle af de vigtigste ting har han reservedelene om bord og lidt på lager.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 48

ham, der sørger for, at de over 2.000 genstande hele tiden er på plads om bord. Og hvordan holder man så lige styr på det?

Bjarne Jensen er fartøjsmester i ”Flo tille 126 Hvide Sande-Ringkøbing”. Hans hovedfokus er flotillens fartøj; MHV 806

DUBHE.Deter

”Hvis noget går i stykker eller mangler, så kan alle skrive det i en anmærknings bog om bord på DUBHE, og så har jeg selv mit eget elektroniske system til at holde styr på tingene,” forklarer Bjarne Jensen og uddyber:

”Ved mønstringerne gennemgår vi kun alt til en værdi over 1.000 kroner, og så skal alt sikkerhedsmateriel selvføl gelig være i orden,” understreger Bjarne Jensen, der som fartøjsmester løser en stor og vigtig opgave for, at Mari nehjemmeværnet kan opretholde sit beredskab. ■

Hvad har været den bedste oplevelse?

”Vi har i samarbejde med skolen haft et ønske om at få en HGU pla ceret decentralt her på Bornholm. Således kan vi tilgodese vores frivillige herovre. Både i forhold til rejsetid og i forhold til at få dem hurtigere i gang med deres grund uddannelse og gøre det som en samlet enhed,” forklarer Mikkel.

Krigen i Ukraine inspirerede mange til at melde sig til

Rie, Stevns

→ 49 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Katalysator for flere frivillige i Hjemmeværnet

// KONGSMARJACOBFOTOOGTEKST NYT HGU-KONCEPT:

Hjemmeværnet i begyndelsen af 2022. Det erfarede Det Born holmske Hjemmeværn også, da de pludselig selv havde nok nye medlemmer til at fylde et helt HGU-hold. Derfor anmodede de Hjemmeværnsskolen om et forsøg med en grunduddannelse lokalt på øen. Det ville ifølge seniorser gent Mikkel fra Det Bornholmske Hjemmeværn have mange fordele.

Hvad var det udfordrende?mest

Ifølge ham giver det god mening at køre alle modulerne på Born holm, når de ligger så isoleret. Så kan de frivillige vente med at rejse over, indtil de skal videreuddannes.

”Nu er vi på Bornholm, solskins øen. Her har vi lært et begreb, der lyder flydende solskin. Det har regnet rigtig meget. Det har været svært at holde gejsten oppe, når man står tre dage på en skydebane i regn vejr. Vi kom igennem og var gode til at hjælpe hinanden igennem. Det var okay i sidste ende.”

Selvom Bornholm kaldes solskinsøen, levede øen ikke op til sit ry i april, da den lagde græs til et nyt HGU-hold. Det er første gang, Bornholm har afholdt et helt HGU-forløb på øen.

Regnen har silet ned de sidste par timer. Fingrene er allerede ved at være følelsesløse. Det er en ud fordring, når man første gang skal stifte bekendtskab med skarpskyd ning, og at det rent faktisk tæller.

For første gang i mange år kun ne man midt ude i Østersøen byde på et nidages HGU-forløb (Hjem meværnets Grunduddannelse) til både egne kursister og dem fra re sten af Hjemmeværnet. På trods af regnen var der mange brede smil i ansigterne, når kontrolskydnin gerne skulle gennemføres denne forårsdag. Efter et par dage havde alle kursister gennemført skyd ningen og kunne komme videre i forløbet, der bød på feltøvelse og adgangskontrol.

KANBORNHOLMERNESELV

”Feltarbejdet har nok været den bedste oplevelse. Der, hvor vi komme ud og får noget undervisning som enkeltmand. Hvordan vi skal agere, og hvordan vi skal bevæge os i ter rænet. Det her med at arbejde sammen som en gruppe har en vanvittig stor betydning. De her scenarier, hvor vi har haft momenter inde, og hvordan vi så reagerer. Der lærte man me get om sig selv, hvordan man vil tackle forskellige situationer, og hvad man absolut ikke skal gøre.”

Hvad var det udfordrende?mest

”Det er svært at italesætte én konkret udfordring. Der er no get, som har været nemmere end andet. Og noget har været mere grænseoverskridende. I sidste ende har det været gi vende. Selv udfordringerne har været med til at give en positiv oplevelse.”

”Den bedste oplevelse har været sammenholdet. Vi var 21 kursister fra vidt forskellige steder. Alle har åbnet op, og vi har været én stor gruppe. Alle har løftet i flok. Har nogen haft det svært, så er der blevet taget hånd om det.”

Mathias, Holbæk

”Det har været en fed oplevelse, at man har været så træt, men at man stadig har haft motiva tionen til at stå op om morge nen og være sammen med de andre.”

Men det har været en fed oplevelse, det der med at man bare laver det rigtige og noget, der interesserer en, så er det ligegyldigt, hvor lang tid man skal bruge på det.”

Hvad var det udfordrende?mest

Hvad har været den bedste oplevelse?

”I starten tænkte jeg, at det er godt nok nogle lange dage.

Hvad har været den bedste oplevelse?

afskrække nogle fra at fortsætte forløbet, eller de ville komme for sent i gang. Ifølge Kirsten, som er fra kompagniet i Rønne-Nexø, var det derfor også en stor fordel, at det hele foregik på øen.

Bornholm har et solidt hold af instruktører

Hjemmeværnsskolen var da også hurtigt med på ideen. Især når Bornholm selv stillede med så mange nye frivillige og kunne levere instruktører til alle modu lerne. Derfor indgik skolen hurtigt et samarbejde med Det Born holmske Hjemmeværn for at prøve ideen af. De var sikre på, at denne opgave kunne bornholmerne godt selv løse. Det er også den erfaring, som This, der er chefsergent og myndighedsbefalingsmand ved Hjemmeværnsskolen, har fået ved at besøge Bornholm under forløbet.”Dekører det rigtig godt her ovre. De har styr på lektionerne og eleverne og har nogle rigtig gode instruktører, der er på herovre.

Det er vi helt rolige med,” degabheleenmermodulernetilfredshedmyndighedsbefalingsmanden.sigerForkursisternevarderogsåstormed,atdekunnetagelokalt.NårmankomfraBornholm,såkræverdetdelplanlægningattageturenvejentilforeksempelNyminiVestjylland.Detvillemåske

Michelle, Rønne-Nexø

”At det hele kan tages samlet her på Bornholm, er jo fantastisk, i og med at jeg selv er bornholmer. Jeg har familie her. Det har gjort livet lidt lettere for mig i hvert fald. Samtidig

Brandbekæmpelse er ét af de emner, der skal gennemgåes under Hjemmeværnets

for at gennemføre uddannelsen i lokalområdet har gjort det nemmere for de born holmske kursister.

grund-uddannelse.Muligheden

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 50

Kasper, Rønne-Nexø

51 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Hvad var det udfordrende?mest

Hvad var det udfordrende?mest

”Sammenholdet. Det har været nogle hårde dage og nogle lange dage. Vi har skullet kon centrere os meget. Men der har vi været gode til at sige: Giv lige det sidste, kom nu. Sam menholdet i gruppen har været ekstremt godt i de her dage.”

Hvad har været den bedste oplevelse?

Hvad har været den bedste oplevelse?

En bedre uddannelse, når den er samlet

kommer der også andre udefra og får denne rigtig gode uddannelse sammen med os. Vi har jo nogle fan tastiske faciliteter, som gør, at vi kan træne optimalt,” siger Kirsten.

for kursisterne. Det, at uddannel sen kan tages i et samlet forløb, har mange af kursisterne set som en markant fordel, selvom man ikke selv bor på øen. Mathias fra Holbæk mener, det har mange styrker, at uddannelsen er samlet.

”Udfordringen er at holde styr på alle de kloge og rare men nesker, som man har mødt. Der har ikke været nogen reelle udfordringer. Ellers har det været vejret, men det kræver bare, at man har den rigtige påklædning.”

”Det bedste er at møde nye mennesker og lære hinanden at kende. At man er vidt forskel lige, men stadig har et fanta stisk sammenhold. Selvom det kun var ti dage, vi var sammen. At man giver så meget opbak ning til hinanden, hvis man kan se, at nogen er nede.”

Det er ikke kun bekvemmelighe den ved at være på sin egen ø, der gør et samlet HGU-forløb attraktivt

Anika, Rønne-Nexø

→

Kurset på Bornholm har været godt for sammenholdet mellem kursisterne,.

”Jeg ser ikke, at der har været så mange udfordringer. Vi har et super godt sammenhold. Hvis der var nogen, som havde det svært, så hjalp vi hinanden. Vi har løftet hinanden op.”

”Det har betydet en kontinuer lig uddannelse. Der er ikke noget med, at jeg kommer tilbage efter to uger og spørger: Hvad er det, jeg har lært? Det har også bidraget til at styrke fællesskabet mellem de andre kursister. Vi har været gennem det samme forløb og har kunnet hjælpe hinanden under vejs,” forklarer Mathias.

Hvad var det udfordrende?mest

Hvad var det udfordrende?mest

”Den største udfordring har været mine fødder. Vi har gået så meget i støvler, at jeg har døjet med helt kridhvide fødder.”

Vi har fået et tæt hold. Man ge kommer fra Bornholm, og de har taget godt imod os, som kom udefra, med åbne arme. Det er fedt at komme ind og på få dage kunne sige ting, som vi måske ikke gør med vores derhjemme.”venner

Carl,

”Den største udfordring er det fysiske. Jeg har fundet ud af, at jeg er rimelig svag. Jeg træner ikke, men det har jeg fundet ud af, at det burde jeg nok. På skydebanen havde jeg svært ved at skyde, fordi jeg ikke kunne holde våbnet oppe.”

Mette,Rønne-NexøKerteminde

Det er især motivationen og sammenholdet, som myndigheds befalingsmanden er imponeret over, sammen med niveauet for de enkelte kurser.

Netop sammenholdet er det helt store omdrejningspunkt for dette HGU-hold. Både kursisterne og Mikkel fra Det Bornholmske Hjemmeværn har oplevet, at de nye frivillige har støttet hinanden under forløbet og dannet sig nye venskaber. Det er ifølge ham et helt centralt punkt for det at være frivillig i Hjemmeværnet.

”Mit indtryk er, trods vejret, hvor vi har haft en del regnvejr, at de har vist et fantastisk godt mod, og sammenholdet er fan tastisk. Selvom det regnede de første dage på skydebanen, så er humøret bare rigtig godt her ovre, så det er fantastisk,” cialiseres,Nårogsåeruddannelse,”soldat,forholddetbetyderHGUatDetmasseskemyndighedsbefalingsmanden.afslutterOgsåMikkelfraDetBornholmHjemmeværnkantageengodeerfaringermedsig.erifølgehamikkesidstegang,devilanmodeomatafholdeenpåøen.”Jegtagerdetmedmig,atdetnogetfordem,atdegørsammensomenenhed,itilmotivationenafdennyesomjoligeharstartetsinforklarerMikkel.Detnæsteforløbforkursisternegeværskytteuddannelsen,sombliverafvikletpåBornholm.deenkeltefrivilligeskalspevildetdogforegåpå

Hvad har været den bedste oplevelse?

”Den bedste oplevelse er sammenholdet. Vi har alle sammen støttet meget op om hinanden. Uanset hvor vi kom fra.”

godt selv køre. Det er ”thumbs up” herfra,” siger han.

”Hvis jeg kigger på mine kursi ster fra Bornholm, så kan jeg se, at de på tværs af underafdelinger har fundet sammen og er motiverede til at fortsætte uddannelsen sam men,” siger Mikkel.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 52

Hjemmeværnsskolen. ■

Ifølge ham kan dette være med til at fastholde mange flere frivil lige i uddannelsesforløbet og i kompagnierne helt generelt.

Gode erfaringer fra Bornholm Fra Hjemmeværnsskolen er den samlede vurdering af forsøget po sitivt. Det giver på mange måder god mening at lade bornholmerne stå for HGU-forløbet, når deltager antallet tillader det. Det er også den besked, som This tager med hjem til Nymindegab, når det hele skal”Det,evalueres.jegtager med hjem til sko len, er, at det kan bornholmerne

Hvad har været den bedste oplevelse?

Erfaringerne med at afholde HGU på Bornholm har været så gode, at det ikke kommer til at være sidste gang det Bornholmske Hjemme værn ansøger om muligheden.

De skal minimum flyve syv timers praktisk flyvning inden næste kursus. Og lektierne er blandt andet at flyve frem og tilbage, flyve i firkanter, cirkler og

Den er utrolig let at manøvrere. Den kan en masse, og den har et stort potentiale i den anvendelse.operative

Begejstringen er til at føle på hos to af Marinehjemme værnets nye droneførere, der deltager i pilotprojekt ”Un manned Aircraft Systems i Hjemmeværnet”.

Forsvarets nyoprettede drone center i Odense. Herefter har de fået udleveret dronen – en Autel EVO2. Og nu har de fået lektier for.

Morten Weltz fra Flotille 125 Maritime Force Protection og Bjørn Andersen fra Flotille 201 Maritime Force Protection er midt i træningen. De har taget det første af to kurser ved

// FALCKNINNAAF / FOTO: MORTEN WELTZ PILOTPROJEKT ”UNMANNED AIRCRAFT SYSTEMS I HJEMMEVÆRNET”:

Kan du flyve denne her, kan du flyve hvad som helst Autel EVO2

53 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Motorik og hjerne

”Menerkende.dronen er ellers utro lig let at manøvrere. Den gør tingene med det samme og meget præcist! Og hvis du bare slipper joysticket, så hænger den der, hvor du stopper. Det

”Flyveottetaller.iottetaller med kame raet i flyveretningen. Det er det vildeste. Det er den øvelse, vi har sværest ved,” må Morten Weltz

vænne sig til,” fortæller Morten Weltz, som øver sammen med en makker fra flotillen ude i en privat grusgrav ved Randers.

”Det skal vende rigtigt inde i hovedet. Det kan tage lidt tid at

”Det vigtigste lige nu er, at vi lærer at manøvrere dronen,” siger Morten Weltz, ”for kan du flyve denne her, kan du flyve hvad som Droneførernehelst.”skal helt basalt have motorik og hjerne til at ar bejde rigtigt sammen. De står med en skærm. Den viser, hvad dronens kamera ser, og den viser et landkort, hvor dronefø reren og dronen er markeret.

→

”Lad os for eksempel an tage, at vi skal holde øje med en flådestation. Så er denne her drone super fleksibel og kan komme rigtig tæt på folk rigtig hurtigt uden at skulle sætte så meget i gang. Den giver en større overvågnings rækkevidde. Det kommer helt sikkert til at være noget, vi kan bruge.”

”Det er megasjovt at flyve med dronen, og det er fedt at se, hvad man kan bruge den til. Jeg glæder mig meget til at se den i en aktiv opgaveløsning. Det, vi gør nu, vil betale sig,” siger Bjørn Andersen. ■

Morten (til højre) og flyvemakkerhanshar fået en aftale om at flyve i en grusgrav ved Randers.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 54

Bjørn Andersen er også ret im poneret over dronen. Sammen med sin dronemakker har han fløjet med den flere steder på Sjælland, blandt andet Flyvesta tion”DenVærløse.harrigtig mange fede features. Den kan for eksempel flyve i søgemønstre ligesom vi sejler til søs. Du tager kortet og indstiller, hvor den skal søge, og hvor højt den skal flyve. Den

operative virke i Hjemme værnet på tværs af alle værn i forhold til overvågning. Hvis den kunne operere til søs, ville den kunne kigge nærmere på mistænkelige fartøjer. Her kan den flyve noget hurtigere end vores gummibåde, som skyder en topfart på 55 kilometer i timen på en god dag,” siger Morten Weltz.

Operativt potentiale

Dronen har flere interes sante funktioner. Der er ”Follow me”, hvor man markerer målet plus en afstand til målet, som dronen så følger. Og så er der ”Return to home”, hvor dro neføreren fra start ved ”Flight check” markerer en position, som dronen vil vende tilbage til, hvis man beder den om det, eller hvis den for eksempel er ved at løbe tør for batteri.

Den er så intelligent

tager det hele. Den er meget effektiv,” siger han.

Der er indtil videre kun seks deltagere fra Marinehjem meværnet, og det er en spæn dende rejse for de to MFP’er at deltage i pilotprojekt ”Un manned Aircraft Systems i Hjemmeværnet”.”Jegfårrigtigmeget ud af at flyve dronerne. Jeg har person ligt fået et fokus på noget, jeg kan gå op i. Det er spændende at støtte udviklingsprojektet. Det giver nye udfordringer i forhold til det at være hjem meværnsmand, og man kan se muligheder i det. Jeg vil gerne hænge med på udviklingen,” siger Morten Weltz, som godt kan se en funktion overvågningsstøtteomkringpåsigt.

giver dig mulighed for at gen orientere dig, inden du flyver videre. Det er altså også ret fan tastisk, at den kan flyve så højt og så langt væk, og man stadig kan manøvrere,” forklarer han.

Dronen kan flyve næsten 70 kilometer i timen, og den sender og gemmer billeder og videoer af høj kvalitet. Det giver sammen med manøvremu lighederne et stort operativt potentiale, hvis man spørger de to”Jegdroneførere.seretstort potentiale i anvendelsen af droner i vores

”Og skulle man kigge ind i et krigsscenarie, så er en drone lettere at erstatte i den slags opgaver end en gummibåd med gaster,” supplerer Bjørn Andersen og fortsætter:

Megasjovt og fuld af muligheder

”Den er så intelligent! Hvis der sker noget forket, hvis nogen for eksempel griber fat i den, så flyver den tilbage til ”home”. Den har kollisionssen sor, og hvis vi lander, og der er noget i vejen, så siger den til. Den er super sikker at manøv rere med,” understreger Bjørn Andersen.

// NIELSENFRITSPEDERBONDE,HJERRILDCHARLOTTERASMUSSEN,FRANKAF 55 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Hjemmeværnetstilledeop,

datrakDanmarkigult →

Hen over en sommerweekend blev danske marker og byer malet i gult. Og såmænd også en del grønt, da omkring 1.000 hjemmeværnssoldater valgte at trække i uniformen og var med til at sikre, at Tour de Frances første tre etaper i Danmark blev afviklet som en velsmurt folkefest.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 56

1.000 soldater på landjor den, til søs og i luften.

Der var ingen unødige dramaer for Hjemme værnet på feltets tre dage lange tur fra København til Sønderborg. Lige bortset fra de dramaer, de over 170 ryttere selv skabte i regn, vind og sol.

Tour de France i Dan mark blev et historisk tilløbsstykke og med stor beundring fra ind- og ud land. Det var Hjemmevær net med til at sikre ved at stille med en impone rende styrke på omkring

Vi har samlet indtryk fra dem, der var med til at gøre forskellen i de histo riske cykeldage i starten af juli.

”Jeg har meldt mig til opgaven i dag, fordi jeg gerne vil have den oplevelse, som det er at være med til Tour de France i Danmark, for det er en opgave, som kun kommer en gang i livet. Jeg har været i Frankrig og se Tour de France, og det er slet ikke som her. Danskerne synger, danser og gennemfester – ikke bare her i Kolding, men også i de andre byer.”

Peter Poulsen, Politihjemmeværnskompagni Viborg På post i Kolding

Finn Jonasson, Politihjemmeværnskompagni Vendsyssel På post i Haderslev

Sara StabshjemmeværnskompagniHemmingsen,Nordjylland

→ 57 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

På post i Haderslev

”Det her er en once in a lifetime-begiven hed i Danmark – så jeg skulle da med. Jeg har stor interesse for cykling, for jeg er selv cykelmotionist. Derfor var jeg hurtig til at melde mig, da muligheden bød sig – og så er det dejligt, at vores kompetencer fra Po litihjemmeværnet også kan bruges i denne sammenhæng.”

”Selvfølgelig er det fedt at være med ved Tour de France, fordi det jo nok kun sker en gang i livet. Men opgaven adskiller sig ellers ikke fra mange af de andre opgaver i Hjemmeværnet. Det er meget af det samme med en afspærring, hvor vi skal sørge for, at uvedkommende ikke kommer ind. Vi skal selvfølgelig sige det på en ordentlig måde med en åben dialog og ikke optrappe situationen. Jeg bruger i den forbindelse kompetencer fra mit daglige virke, hvor jeg er pædagog, men det er også en militær kompetence at være god til dialog. Det er det vigtigste værktøj, vi har.”

HADERSLEVKOLDING

”Det er en spændende og relevant opgave, og det er spændende at komme tæt på så stor en sportsbegivenhed – og også at kunne vise, hvad Hjemmeværnet OGSÅ kan. Jeg havde egentlig planlagt at deltage alle tre dage, men på grund af arbejde blev det til denne søndag i Haderslev.”

På post i Haderslev

Ulla PolitihjemmeværnskompagniSølvsten, Vendsyssel

Katrine Rosendal, Politihjemmeværnskompagni Slagelse

”Vi var lidt nervøse for det skarpe sving, hvor folk stod for tæt på vejen, og politiet var da også forbi et par gange for at rykke dem tilbage. Men folk blev ved med at gå for tæt på vejen, og bare to minutter før feltet drønede forbi, kom en indsatsstyrke med seks betjente med fuld udrykning og skulle have passage. De spurgte, hvor de skulle stå for at holde folk tilbage, så jeg udpegede det for dem. Det var virke lig godt at opleve, hvor meget respekt de havde, og at de lyttede til os.

Henning Demuth og Michael Clay Aksenberg, MHV813 BAUNEN fra Korsør På post i Storebælt Henning Demuth (til venstre) og Michael Clay Aksenberg (til højre) fra BAUNEN sejlede søværtspoliti kontrol i forbindelse med tourfel tets kørsel over Storebæltsbroen.

Fartøjsfører Keld Rosenberg: ”At sejle politikontrol i forbindelse med et så højt profileret arrangement som Tour de France var en ny vinkel på vores engagement som platform for politiet – men i bund og grund udført som øvrige sejlad ser for politiet.

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 58

På post i Svenstrup uden for Korsør

STOREBÆLTSVENSTRUP

Ib StabshjemmeværnskompagniSpanggaard, Københavns Vestegn På post i Holbæk

59 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Hjemmeværnseskadrille 270 På vingerne i København

”Der var en helt fantastisk folkelig stemning, og det var en enestående begivenhed, som jeg bare måtte være en del af, for det kommer nok aldrig igen. Jeg fik samme oplevelse med Giro d’Italia for 10 år siden. Det er selve fællesskabsfølelsen med alle de mange hjem meværnsfolk om at løse en samfundsopgave, hvor politiet ellers ikke har kapacitet. Og det er store begivenheder, hvor man er nødt til at stå sammen i bussen, så alle kan få en fed oplevelse. Og så var jeg vildt imponeret over, hvor discipli neret befolkningen var. At alle hørte godt efter, og at de holdt linjen om at stå et godt stykke væk fra vejen og respekterede sikkerheden. Folk var med til at gøre det nemt at være på post.”

KØBENHAVN HOLBÆK

Flyverhjemmeværnets fly af ty pen Britten-Normann Defender var på plads på de tre etaper, hvor de støttede politiet med at overvåge touren fra luften. Eskadrillen fløj i alt omkring 43 timer og fangede her den ikoniske rådhusplads og Tivoli i forbindelse med enkeltstarten i København.

Flyverhjemmeværnet varetog hele parkeringsopgaven fra den indledende planlægning et halvt år før airshowet og helt frem til, at den sidste bil havde forladt fly vestationen, og den sidste mine strimmel var ryddet op på p-plad serne. Parkeringsopgaver finder sjældent vej til Flyverhjemmevær net, men da Flyvevåbnet var arran gør af den store begivenhed, blev parkeringen løftet af den lyseblå hjemmeværnsgren. Flyverhjem meværnet gennemførte opgaven, som var det en militær operation, da det gav anledning til at træne de værktøjer, som bruges under andre store indsættelser.

operationspostFlyverhjemmeværnets

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 60

Til daglig huser Flyvestation Karup omtrent 3.500 personer. En travl søndag i juni steg det tal til 120.000. For langt om længe kunne Flyvevåbnet byde nysger rige besøgende indenfor til Danish Air Show 2022. Med så stort et antal besøgende fulgte også en kompleks opgave med parke ring af de besøgendes 40.000 biler, der skulle findes plads til på flyvestationen.

WEENSGAARDLÆRKEAF / FOTO: JENS THYBO OG RENÉ KRISTENSEN DANISH AIRSHOW:

200 frivillige soldater, der var invol veret i den. Fra FOP’en arbejdede den fastansatte stab og frivillige eskadrillechefer tæt sammen for at få trafikken og parkering af de 40.000 biler til at glide.

Én af dem var eskadrillechef for Hjemmeværnseskadrille //272

40.000 biler gelejdet på plads ved

Da Flyvevåbnet slog portene op til Danish Air Show i juni, havde Flyverhjemmeværnet til opgave at sørge for parkeringen af 40.000 biler. Selvom parkering sjældent rimer på militært, blev opgaven grebet an med de samme værktøjer som en militær operation.

”Mens vi løste parkeringsopga ven, fik vi trænet jævnfør vores plankompleks. Plankomplekset er detaljerede beskrivelser af Fly verhjemmeværnets procedurer

og planer for at blive indsat i en skarp situation. Principperne er de samme, ligegyldigt om vi arbejder med en af vores store, militære øvelser, eller vi som her planlæg ger parkeringer. Det giver os vær difuld erfaring, til næste gang vi skal i gang med en militær opera tion,” siger kaptajn Tonny Bjerre gaard, der var hovedansvarlig for Flyverhjemmeværnets indsættelse under Danish Air Show.

En af måderne, hvorpå plankom plekset blev taget i brug, var ved at oprette parkeringsopgavencentrumnere.værnetbindelednelhjemmeværnetsetoperationspostFlyverhjemmeværnets(FOP).FOP’enerhovedkvarter,hvorfraFlyverindsattepersobliverstyret.SamtidigerdetmellemFlyverhjemmeogdetssamarbejdspartUnderairshowetvarFOP’enforoverblikketoverheleogdeknap

”Jeg havde nogle rigtig gode folk, så når vi havde problemer, bød de ind med gode løsnings forslag. Så var de besøgende også meget taknemmelige for vores arbejde. Jeg har ikke tidligere oplevet så mange, der har rullet vinduet ned og sagt tak for indsatsen. Det gør jo, at vi også har lyst til at stille op næste gang.” ■

Parkering var langtfra den eneste Flyverhjemmeværnetopgave,

Arbejdet i FOP’en kørte på højtryk under hele airshowet, da trafikken og parkeringen hele tiden var i gang:

• Vejvisere inde på flyve stationen.

••løste:BevogtningsassistenterafgivettilbevogtningstjenestenpåFlyvestationKarup.

et Defender-fly på sta tic display og koncerter af netsFlyverhjemmeværMusikkorps.

”Baseret på de meldinger, vi fik ude fra førerne på de enkelte p-pladser, koordinerede vi, hvor når der eksempelvis var behov for at lede besøgende over på nye parkeringspladser, hvornår det var nødvendigt at få be stilt materiel eller sende ekstra hjælp til nogle af de besøgende. Det var lærerigt at have så tæt et samarbejde med den faste stab – og særligt at opgaven ikke bare var et øvelsesscenarie,” siger John Svendsen.

• Udstillingsstand, der fremviste ter,meværnetsFlyverhjemkapaciteblandtandetmed

61 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

varetog under Danish Air Show. Her er de øvrige opgaver, som de også

Defender-fly i luften for politiet.

Vestjylland John Svendsen, der var ansvarlig for halvdelen af airshowets parkeringspladser.

• Støtte til spotterdag, der foregik dagen før airshowet.

Terrænbord på p-pladsen

havde en fører ansvaret for hver af de enkelte parkeringsplad ser, og én af dem var Joachim Christiansen, der er uddan nelses- og støtteofficer i Hjem meværnseskadrille 277 Karup. På baggrund af briefinger fra indsættelsens ledelse skrev han en befaling for opgaven i hans ansvarsområde:”Jegkørtedet som en befaling med terrænbord og ordrer til enkeltmand. Det kunne lige så godt have været en kampstil ling. Fagligt giver det en del læring i forhold til befaling og at få vores folk motiveret,” fortæller Joachim Christiansen.

Beslutningerne i FOP’en var dybt afhængige af de meldin ger, som kom ind fra soldaterne ude på parkeringspladserne. Her

Planen holder som bekendt kun til første møde med fjen den, så på trods af god forbere delse opstod der også uforud sete opgaver undervejs:

OPGAVERNE

hjælp af den militære værktøjskasse

”Jeg havde ikke et roligt øjeblik fra klokken 5.50 om morgenen, da vi startede, og indtil klokken 21.15, da jeg kørte hjem. Så det var virkelig en intens og lang dag, men det blev en spændende og lærerig opgave,” siger John Svendsen.

• Kørte shuttlebus for de besøgende fra tilringspladserneparkeogindselveairshowet.

SÅDAN BLIVER DU INSTRUKTØR I UDLANDET PROFIL • Er du allerede instruktør på Hjem meværnsskolen, og vil du gerne være instruktør i udlandet, så kan du sende en ansøgning via Hjem meværnsskolens instruktørside på HJV.DK. • Mindst 1 gang årligt afholdes en sam ling for internationale instruktører, hvor du kan tilegne dig eller vedlige holde dine kvalifikationer og få den nyeste info. Næste samling finder sted 23.-25. september 2022 i Vordingborg. • At blive instruktør i udlandet kræver, at du har Grundlæg gende Instruktørkursus og eventuelt andre instruktør kurser, alt efter hvor du skal hen og undervise. HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 62

”Når du ser, hvordan andre lande arbejder, skaber det en refleksion over ens egen måde at gøre tingene på. Du får udvi det din horisont, og det er til at forbedre din egen praksis, for når du ser, hvordan tingene også kan gøres, har du flere facet ter at spille på, når du står i en dansk klasse og skal ramme alle kursisttyper,” udtaler Asbjørn K. Andersen og giver følgende råd til nye internationale hartilDettingeneunderviserat”Omstillingsparathedeninstruktører:ervigtighavemedibagagen,fordivipåandresvilkår,ogkanhurtigtændresig.erderforvigtigtatværeklaratomstillesigpå,atdet,duforberedtellerforventet,ikke

På udfordringernye

Ud over den store oplevelse det er at få lov til at undervise i ud landet, så sætter det også skub i refleksionerne.

altid er sådan, virkeligheden er.” ■

Det er altafgørende, at du hviler i dine sprogkundskaber og instruktørfærdigheder.”Deterjoselvfølgelig vigtigt at være fortrolig med sine engelsk kundskaber, men det gælder også sine instruktørfærdighe der. Når du bliver sat i en uvant

vi er ude, underviser vi på an dres vilkår,” forklarer Asbjørn K. Andersen.

// EGGERSHASNAAF / FOTO: FOTOGRAFERNE VESTERBRO 63 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

”Omstillingsparatheden er vigtig at have med i bagagen, fordi vi underviser på andres vilkår, og tingene kan hurtigt ændre sig.”

situation på udebane, så er det afgørende, at du har en forstå else for læringsplaner og doktrin for at kunne tilrettelægge din undervisning og er sikker i, at du kan formidle det på et fremmed sprog. Det er også altid en fordel, at du har den praktiske viden at forklare den teoretiske viden ud fra for at simplificere teorien, der ofte er tungt formuleret – især på et fremmedsprog,” fortæller Asbjørn K. Andersen.

Udvid din horisont

Som instruktør er det din for nemmeste opgave at formidle læring til dine kursister, så de opfylder de opsatte læringsmål, men når det foregår uden for Danmarks grænser, møder du nye udfordringer – hvoraf den største er, at du er på et frem med område og derfor ikke har den fulde kontrol som i Danmark: ”Når vi underviser herhjemme, er vi i fuld kontrol. Tingene er plan lagt. Områderne kender vi – og vi ved, hvad vi skal gøre, hvis vi for eksempel skal bestille eller afbe stille mad. Når du er i udlandet, har du ingen idé om, hvordan tingene foregår – for eksempel skal man i USA melde klassen til og fra. Det er bare et eksem pel på noget, der er væsentlig anderledes end herhjemme. Når

Selvom Hjemmeværns skolen er dybt afhængig af sine frivillige instruktører for at kunne opretholde sin kursusproduktion, så sendes instruktører til udlandet for at undervise. Det er tilfældet med 27-årige løjtnant Asbjørn K. Andersen underviseOrbital-missionenNordjylland.UddannelseskompagnifraI2021varhanudsendti2månedertiliUkraine,ogsenestijunimånediårvarhanafstedforatUSNationalGuardsofficerskadetterpåFortMeadeiSouthDakota,USA.

UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER

En 30-års fødselsdag er altid ”noget særligt”. Men når det drejer sig om en hel flådes fødselsdag, er det normalt ikke noget, der overhovedet har fået en bemærkning i historiebøgerne.

– for musik kan samle nationer, og det danske marinehjemmeværn var rigt repræsenteret, da Litauen fejrede rund fødselsdag for sin flåde.

Det lille danske orkester var me get populært i Klaipeda. Orkestret spillede underholdende musik, som alle kunne forstå.

MAN SKU’ VÆRE NOGET VED MUSIKKEN

Danmark sendte Kvindelige Marineres Musikkorps, som un derholdt med flere koncerter.

Ud over den gode snes musi kere sendte Danmark også dermarinehjemmeværnsfartøjer,femsmuktlagdetilkajihavnen

Forberedelser til fest med skyer i horisonten

Ikke desto mindre var det en meget speciel begivenhed, da Marinehjemmeværnet i julis sidste weekend rejste østpå og var med til at markere Litau ens flådes 30-års fødselsdag. For det var nemlig som ”selv stændig” flåde og selvstændig nation, at Litauen kunne holde fødselsdag.

LITAUEN

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 64

Det blev fejret for fuld mu sik, og det i bogstaveligste forstand, for en række uden landske musikkorps med tilknytning til de forskellige NATO-landes flåder var om drejningspunktet i fejringen.

// KOLDINGHELLEAF / FOTO: TORBEN GLYUM

Fra søsiden var Danmark repræsenteret af fem MHV-fartøjer. De deltog i offi cielle dele af programmet til søs, og besætningerne deltog i den store parade og march gennem byen.

haft udvalgte sømilitære øvel ser undervejs til Klaipeda, men i Litauen deltog de både i marchen, i ro-regattaen og som arrangører af fredagens populære reception for de andre flådebands, hvor man kunne udveksle erfaringer og mu sikalske fif.

”Det er lidt underligt at tænke på, at der kæmpes ikke så forfær delig langt herfra,” tilføjer hun.

De deltagende fem fartøjer havde trænet forskelligt sømandskab og

Det var en stor oplevelse for de fri villige musikere at deltage i festlighe derne. Flotillechef Anita Jensen (til højre) understreger, at man også var meget opmærk som på, at der samtidig kæmpes i Litauens naboland, Ukraine.

En lille udvalgt skare af besæt ningerne trænede til marchen, mens andre var udvalgt til at deltage i en vikinge-ro-regatta, der skulle finde sted på kanalen gen nem byen.

Der var planlagt flere koncerter undervejs og blandt andet en musikalsk dyst mellem orkestrene, som fandt sted lørdag eftermiddag på en skyggefuld plads ved kana len og skete som optakt til finalen i vikinge-ro-regattaen.Flereafdemilitærorkestre, der deltog i festivalen, er orkestre, der stort set ikke gør andet end at rejse rundt og underholde.

Ingen af de danske deltagere var i tvivl om, at det betød meget for Litauen, at så mange lande bak kede op om landets flådefødsels dag og Sea-festival. De mange grå fartøjer langs kajkanten med flag over top, forskellige uniformer og deltagelse i de mange aktiviteter satte alle deres stærke præg på byen. Og musikken var prikken over i’et. ■

Et af Marinehjemmeværnets fartøjer, MHV 910 Ringen, deltog desuden lørdag formiddag i en kransenedlægning til søs med frontning for det lettiske flagskib, hvor den lettiske præsident var om bord.

65 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

Knap fire dages deltagelse gik forbløffende hurtigt, og litauerne understregede deres glæde over den danske deltagelse med de klapsalver og de begejstrede tilråb, der mødte musikerne og skibsbe sætningerne, hvor de kom frem. Militærattacheen ved Den Danske Ambassade i Vilnius havde også kun roser tilovers for de danske marineres repræsentation.

i Klaipeda og herefter deltog i flere afMensprogrampunkterne.musikerneøvede fredag, havde skibenes hovmestre og kabyshjælpere travlt med at rette an til en stor reception samme aften, og den bød på blandt andet tredive kilo kartofler, et ukendt, men imponerende antal frikadeller og masser af salat, kyllingesteaks og andre lækkerier.

Betød meget for litauerne

Danskerne havde nemlig flere gode kort på hånden. Deres reper toire med lette, korte og energiske marchmelodier var nemlig umu ligt at stå stille til, man måtte sim pelthen vugge med i takt, og da danskerne sluttede deres koncert ved den store scene med at spille ”Klaipedas frihedssang”, lød der et jubelbrøl, og det flere tusinde mennesker store publikum sang med af hjertens lyst.

Overraskede publikum

Antalsmæssigt oversteg de da også langt det danske bidrag, men de bifald, der også blev de danske kvindelige marinere med flere mænd i gruppen – til del, var ikke mindre end de store orkestres.

”Vi har jo været med og spillet til mange internationale havnefesti valer og begivenheder før, blandt andet i Heiligenhafen, Stralsund og ved Kieler Woche, men det er alligevel lidt anderledes her i Klaipeda, også set i lyset af krigen i Ukraine,” fortæller chefen for mu sikflotillen, Anita Jensen.

Der er meget at glæde sig over med den nye sam arbejdsaftale, som kaldetkompagni,StøtteomdoenSpecialoperationskommanmeværnskommandoenHjemog(SOKOM)harindgåetHjemmeværnetsSærligogRekognosceringsidagligtaleogsåSSR.

”Vi ser frem til at blive medinddraget i SOKOM’s øvelses- og foretaftalentættereplanlægninguddannelsesogdetendnusamarbejde,somlæggeroptil.DetervigtigtskridtforSSRogHjemmeværnet,”siger Morten Rask. ■

For ikke alene konfirmerer og blåstempler aftalen SSR’s store operative værdi og relevans for de danske spe cialstyrker, Jægerkorpset og Frømandskorpset. Den hæver også barren for SSR-soldater ne, der med aftalen skal ud dannes hen imod et skarpere militært niveau, så de kan blive certificeret efter kravene i NATO SOF Level 1 inden for SSR-speciale. I praksis betyder det, at SSR-soldaterne skal leve op til en række særlig høje”Dennekrav. aftale understreger SSR’s værdi og viser, at vi kan være meget ambitiøse med frivillige soldater, der udvæl ges nøje og træner intensivt. Målet er en specialuddan net enhed i Hjemmeværnet, der har nogle helt særlige kompetencer i forhold til for eksempel at indhente infor mationer under vanskelige og udfordrende forhold. Det vil øge den operative relevans af

fremadrettede operative planlægning og indgå som en del af deres værktøjskasse.

Tilfreds kompagnichef Kompagnichef for SSR major Morten Rask er da også en tilfreds mand.

SSR-soldater skal certificeres efter NATO-standard

Ny samarbejdsaftale hæver barren for Hjemmeværnets specialstyrke, SSR, og blåstempler samtidig styrkens særlige kvaliteter og operative værdi for Specialoperationskommandoen. Med aftalen i ryggen skal SSR-soldaterne uddannes, så de på sigt kan leve op til NATO-standard.

Certificeringen af SSR lig ger et par år ude i fremtiden, påpeger Morten Rask. ”Men nu er kursen sat, og vi er klar til at trække i arbejdstøjet,” sigerMindsthan.lige så vigtigt er, at SSR med aftalen vil blive inkorporeret i SOKOM’s

HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022 66

”Den nye aftale er simpelt hen super skarp og sætter en klar retning for SSR. Men den vidner også om, at vi faktisk har en operativ arbejdsgiver, SOKOM, der efterspørger lige netop SSR-kapaciteter. Nu kender vi kravene og målene, vi skal nå gennem vores ud dannelse og øvelser, således at vi kan arbejde hen imod at blive certificeret i forhold til kravene til NATO SOF Level 1. Det kommer ikke bare til at løfte SSR’s niveau, men vil også yderligere styrke Hjem meværnets militære profil,” fastslår Morten Rask.

// SENHOLTBAUNCHARLOTTEAF / FOTO: SSR

SSR og styrke mulighederne for, at Hjemmeværnet kan støtte Forsvaret, herunder særligt SOKOM. Så jeg hilser den nye aftale velkommen,” siger chefen for Hjemmevær net, generalmajor Jens Garly.

BMP-3 er et tyndt pansret amfi biekøretøj, der blev introduceret i 90’erne. Køretøjet har en besætning på to, der sidder i fronten af køretø jet, og kan transportere op til otte mand, der sidder i bagenden.

67 HJEMMEVÆRNET | SEPTEMBER 2022

// JDRFRASTØTTEMEDSIGVARTSENKEVINAFILLUSTRATIONOGTEKST

Spot konfliktens panser:

BMP-3’eren er det nyeste skud på stammen i familien af BMP-køretøjer, der blev skabt i kølvandet på anden verdenskrig. Køretøjet er et infanterikampkøretøj, altså et køretøj, der både kan transportere tropper og samtidig bærer betydelig ildkraft.

Dobbeltløbet kanontårn

BMP-3

Tårn foran center

BMP-3 kan genkendes på sine to sideløbende våben på kanontårnet: en 100 mm glatløbet kanon og en 30 mm maskinkanon. Herudover sidder der også et koaksialt 7,62-gevær ved siden af disse. Den 100 mm glatløbede kanon kan ud over almindelig ammunition også affyre laserguidede AT-10 Stabber-missiler.

På tidligere udgaver af BMP-familien har kanon tårnet siddet bag køretøjets center. På BMP-3 sidder tårnet markant længere mod fronten.

Kantet krop BMP-3’eren har en kantet krop med høje, lodrette sider. Køretøjet har langs siden smalle bælteskær me med lodrette streger og en udstødning i højre side bagerst. I fronten sidder der monteret 2 x 7,62-bovgeværer.

anbefalingertreskolensHjemmeværns-fysiske

3. Forberedelse til Hjemmevær nets bootcamp (fuld HGU på 21 sammenhængende dage)

Træn dig i at kunne gå fem kilometer på en time. Gå uden belastning og med de støvler, du skal bruge under HGU’en.

Som støtte og vejledning til alle nye medlemmer, der skal i gang med Hjemmeværnets Grundud dannelse (HGU), kommer der nu nogle nye enkle anbefalinger om fysisk gåtræning, så de kom mende hjemmeværnssoldater

2. Inden geværskytteuddannelse:HGU’ens

FORANBEFALINGERFYSISKEHGU

NYE

1. Før du starter på HGU’en:

Øg distancen, så du kan gå otte kilometer på 1½ time med en rygsæk, der vejer minimum otte kilo. Gå med de støvler, du bruger på HGU’en.

Nye medlemmer får nu en række konkrete fysiske anbefalinger om træning i at gå kortere distancer, så de kan forberede sig, før de starter på Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU).

i //benene! ■ SENHOLTBAUNCHARLOTTEAF / ILLUSTRATION: CAMILLA FROST CHRISTENSEN

Læs mere på hjv.dk

kan forberede sig, inden de går i gang med udSåforskelligelemmerudennogleleriNielsen,sen,”såHjemmeværnetmeranbefalingermeværnet.heltdekunnekonkretemedlemmererfaret,”Hjemmeværnsskolenuddannelsen.haratnogleafdenyeharsavnetnoglerådtil,hvaddeskalpræstererentfysisk,førstarterpåHGU’en,somjoergrundlæggendeiHjemMeddefysiskekannyemedlemogfolkmedinteresseiforberedesig,debliverklartiluddannelforklarerKonstantinBjerredererrekrutteringschefHjemmeværnskommandoen.Defysiskeanbefalingerhandprimærtomtræningiatgåkorteredistancermedogrygsækpå,sådenyemederistandtilatklaredemodulerpåHGU’en.deterbaremedatkommeogfågåetnogletureogfå kilometer

Træn dig i at gå otte kilometer på 1½ time med en rygsæk, der vejer minimum otte kilo. Gå med de støvler, du skal bruge på uddannelsen.

Hjemmeværnsskolen anbefaler... ... at du inden HGU kan gå 5 km på 1 time i de støvler, du skal bruge under HGU. ... at du inden GEVÆRSKYTTEUDDANNELSEN kan gå 8 km på 1,5 time med en rygsæk, der vejer 8 kg. Du skal gå i de støvler, du vil bruge under uddannelsen. Hjemmeværnsskolen anbefaler...