11 minute read
TEMA: Tag med på ”Sov ude”-aktivitet i Sønderjylland
TEKST OG FOTO: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP
Holder fast i fællesskabet på overnatning i det fri
Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland har for tredje gang afholdt arrangementet ”Sov sammen ude, hver for sig”, som bygger på basale militære færdigheder. Men aktiviteten har en anden og mindst lige så vigtig komponent indbygget. Aktiviteten er nemlig tilknyttet en gruppe på Facebook, hvor deltagerne kan dele billeder og video fra deres tur og derigennem få en fællesskabsfølelse.
Men hvad betyder et sådant arrangement for deltagerne? Og er det overhovedet muligt at lave noget online, der bare minder lidt om det hjemmeværnsfællesskab, der var før corona? Tag med på en overnatning i det fri og vurder selv.
BRAMMING Brian Høhrmann og sønnen Jakob er klar til en selfie.
BJERNDRUPSØGÅRD SØNDERBORG
Brian Høhrmann gør klar til overnatningen i det fri.
Gensyn med en gammel ven
Bramming, 6. marts klokken 16
Lidt røg fra det nystartede bål bliver grebet af en kold martsvind og ført ud over søen ved siden af shelterpladsen i Bramming. Brian Høhrmann og hans søn Jakob Høhrmann er de første på stedet ud af en gruppe på fem personer, der har aftalt at sove sammen til arrangementet.
For Brian Høhrmann er aktiviteten en kærkommen mulighed for at dyrke lidt af det sociale samvær, han har savnet under corona. Selv om det er begrænset, hvor mange man fysisk må være sammen til arrangementet, har det alligevel givet ham mulighed for at møde en gammel hjemmeværnskollega, han ikke har set længe.
”Han skrev til mig, om han måtte komme med. Jeg har ikke snakket med ham i fire eller fem år, så det bliver lidt sjovt, at han kommer i dag,” siger Brian Høhrmann.
Selv om aftenen kun byder på en beskeden del af det samvær, som mange hjemmeværnssoldater har manglet det sidste år, er det vigtigt. Arrangementet giver nemlig en påmindelse om det bærende element, som skal holde Hjemmeværnet kørende – også efter corona.
”Ved siden af det grønne er det så afgjort kammeratskab, der skal bære det hele. Det gør, at vi stiller op for hinanden,” siger Brian Høhrmann.
Hygge omkring lejrbålet.
Bål og varmende drillerier
Sønderborg, 6. marts klokken 19
Mørket er faldet på ved shelterpladsen nord for Sønderborg, hvor de fire kompagnikollegaer Peter Vejrum, Kim Lorentzen, Holger Hedegaard og Rene Andersen har samlet sig om bålet for at holde varmen.
Selvom corona har været en kæp i hjulet på det sociale i Hjemmeværnet, så ser Peter Vejrum positivt på fremtiden.
”Den fællesskabsfølelse, vi havde før corona, den fastholder vi ved at lave sådan noget her. Jeg har ikke fornemmelsen af, at fællesskabet er glemt,” siger han.
Det var Peter Vejrum, der tog fat i de tre andre hjemmeværnskollegaer og opfordrede dem til at tage med til arrangementet. Nogle skulle overtales, og andre skulle have løst nogle praktiske udfordringer, men det lykkedes at få samlet en gruppe soldaterkammerater til arrangementet.
”Det skal bare være hygge og socialt samvær. Det er jo det, der er det fede ved det her med, at vi kan mødes nogle stykker og snakke om alt,” siger Peter Vejrum, der bliver afbrudt.
”Ja, uden dig havde vi sovet HJEMME,” råber en af de andre drillende.
”Men så havde I også savnet mig,” svarer Peter Vejrum igen med et smil.
”Det kunne vi godt have levet med,” lyder det grinende fra en tredje. Gnisterne fra bålet fyger hen over den golde jord, mens de fire hjemmeværnssoldater stimler sammen for at tage et billede til Facebook. Ifølge Peter Vejrum skaber facebookdelen en større fællesskabsfølelse på tværs af distriktet og giver føling med andre hjemmeværnskollegaer.
”Det begynder på Facebook. Distrikterne er rigtig store, men på den her måde får man en fællesskabsfølelse på tværs, fordi man gennem den her begivenhed kan relatere til dem i den anden ende af distriktet,” siger Peter Vejrum.
Jørgen Grevsen genoplevede sin ungdom, da han sov ude i det fri.
Høj alder er ingen hindring for at sove ude
Bjerndrup, 7. marts klokken 7.30
”Da jeg var yngre, var vi meget ude, så jeg tænkte, at sådan en gammel mand som mig, der snart bliver 75, det vil jeg prøve igen,” siger Jørn Grevsen.
Med ro i blikket ser Jørn Grevsen ud over det lille areal, hvor han har overnattet. Han har været af sted for at genopleve en del af sin ungdom, nemlig at sove ude. Men selv om han har været af sted alene, så har han stadig kunnet mærke fællesskabet.
”Jeg tænkte da på, hvordan de andre mon havde det med at ligge derude i kulden og mørket,” siger Jørn Grevsen, der venter med at logge på Facebook, til han kommer hjem. ”Jeg er spændt på at se, hvad de andre har lagt op, og høre om deres oplevelser,” siger han og fortsætter:
”Det er jo ikke det samme som hjemme i ens egen seng. Så nu skal jeg hjem og have pakket ud, og så skal jeg have mig en ordentlig morfar på sofaen!”
Aftensmåltidet stod på lokale ringriderpølser og salat.
En oplevelse, der skaber minder
Søgård, 6. marts klokken 20.30
I Søgårdlejren er det ved at være spisetid. Lokale ringriderpølser ligger og syder på grillen, mens en friskblandet salat står klar ved siden af. Distriktschef og oberstløjtnant Claus Klaris har sammen med Anders Jensen og Asbjørn Skjøth Bruun taget den nyanlagte shelterplads bag Søgårdlejren i brug til arrangementet. Fra Søgård laver Claus Klaris løbende små facebookvideoer, som han deler i arrangementets facebookgruppe.
Aktiviteten begyndte som en ide i distriktet, men den tredje version med 38 deltagere er opstået på baggrund af en opfordring fra frivillige i distriktet.
”Jeg kommer til at kunne huske fællesskabsfølelsen, den glemmer jeg ikke. Den er enestående, og opbakningen synes jeg er ret vild,” siger Claus Klaris.
Skyerne driver hurtigt forbi på aftenhimlen, og vinden bider i kinderne, selvom der er godt gang i bålet. Aftensmaden er røget ned, og desserten, bestående af skumfiduser, er sat på pinde, da samtalen bliver ledt ind på vinterbadning.
Med hurtige, men stive bevægelser går Claus Klaris og Asbjørn Skjøth Bruun ud i søen og lader sig falde ned i det mørke vand. ”Så har man det godt,” lyder det efterfølgende fra Claus Klaris, mens han og Asbjørn Skjøth Bruun tager tøj på i skæret af Ander Jensens lygte. En oplevelse rigere og med vådt hår drager de tilbage mod lejren, hvor et varmt bål og soveposerne venter på dem.
”Om vi gør det flere gange, det ved jeg ikke. Måske bliver tvistet næste gang aftenbadning. Sov ude med aftenbadning,” griner Claus Klaris.
”Mit perimeterhegn skal gerne forblive intakt”
Tomme gange, sprit, mundbind og afstand lagde rammerne for et perspektivrigt chefmøde på Flyvestation Skrydstrup, hvor chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, og chefen for Fighter Wing, oberst Uffe Holstener-Jørgensen, drøftede det fremtidige samarbejde mellem flyvestationen og Flyverhjemmeværnet.
AF TONNY BENDER CHRISTENSEN FOTO: LARS RICHTER
Oberst og chef for Fighter Wing Uffe Holstener-Jørgensen udtrykte sig meget klart om sine forventninger til
Flyverhjemmeværnet nu og i fremtiden. Det skete i kølvandet på Taktisk
Træner (CPX) i marts, som havde til formål at afprøve forsvarsplanerne for flyvestationen i teorien. Til september følger Øvelse Ravn, hvor planerne skal afprøves i praksis. ”Her på flyvestationen er vi dybt benovede over jeres professionalisme og det engagement, I udviste under
CPX-øvelsen. Vi har derfor tårnhøje forventninger til den praktiske øvelse i september,” understregede Uffe
Holstener-Jørgensen med et smil på læben.
Han gav i den forbindelse udtryk for, at han ser frem til de årlige flyvestationsøvelser med Flyverhjemmeværnets eskadriller i henholdsvis Skrydstrup i 2021, Karup i 2022 og Aalborg i 2023.
For han mener, at tiden er kommet til at indlede et tættere samarbejde omkring bevogtning. Som han udtrykte det: ”Vi har brug for hinanden for at kunne blive gode til det.”
Den bevogtningsstyrke, som Flyvestation Skrydstrup råder over, rækker nemlig kun til fredstid. Men hvis der pludselig dukker asymmetriske trusler
Chefen for Fighter Wing, oberst Uffe HolstenerJørgensen, og chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, er klar til at indgå et langt tættere samarbejde, så flyvestationen i Skrydstrup kan trække på bevogtningsstøtte fra Flyverhjemmeværnet.
Uffe Holstener-Jørgensen,
Chef for Fighter Wing
op, er der brug for nogen, der kan ”lukke” flyvestationen af. Det er der, Flyverhjemmeværnet kommer ind i billedet.
Brug for alle dele af Flyverhjemmeværnet
Perimeterhegnet strækker sig rigtig mange kilometer, så oberst Uffe Holstener-Jørgensen har brug for alle Flyverhjemmeværnets kapaciteter for at kunne løse opgaven. Det være sig både bevogtningsdelinger, bevogtningsassistenter, Security Force og hundeekvipager. En flyvestation udgør således et kæmpe indhegnet areal, som Flyverhjemmeværnet skal kunne påtage sig bevogtningen af med kort varsel. Perimeterhegnet overvåges af en række af Flyverhjemmeværnets udpegede hjemmeværnseskadriller.
Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, var enig: ”Jeg vurderer, at løsningen af opgaven kræver anvendelsen af Flyverhjemmeværnets egne hundeekvipager, som styrker afsøgningen af store områder både dag og nat."
Kern Oddershede fortsætter: "Flyverhjemmeværnets indsatsstyrke, Security Force, skal mobilt forstærke Flyverhjemmeværnets bevogtningsdelinger, hvis der opstår udfordringer et eller andet sted inden for flyvestationens hegn. Flyverhjemmeværnets bevogtningsassistenter vil indgå på lige fod med Fighter Wings egne bevogtningsassistenter og kan for eksempel bidrage med sikker håndtering af situationer, hvis behovet for magtanvendelse eskalerer.”
Regelmæssig træning
Kern Oddershede pointerede, at kvaliteten i opgaveløsningen for de enkelte kapaciteter sikres ved regelmæssig realistisk samtræning mellem Fighter Wing Skrydstrup og Flyverhjemmeværnet. ”Vores fly skal jo stadig løse opgaver ude i verden, men den nationale opgaveløsning og forståelse for samme har haft trange kår. Men behovet er der stadig, nok mere nu end i mange år. Vi har været igennem mange trusselsbilleder siden Murens fald i 1989, men er nu kommet i tanke om, at vi også skal kunne kæmpe hjemmefra. Der er Flyverhjemmeværnet fuldstændig essentiel, hvis jeg skal kunne kæmpe ”ud af Skrydstrup”,” understregede Uffe Holstener-Jørgensen.
Begge chefer kunne hurtigt blive enige om, at tiden nu er moden til at banke rusten af måske glemt viden og udvide øvelsessamarbejdet for at få en ide om, hvad der skal til for at beskytte en flyvestation som Skrydstrup, Karup eller Aalborg. For eksempel: Hvor meget personel skal der egentlig til, og råder man over det rigtige materiel til at løse opgaven?
Lokalkendskab er afgørende
En anden ting, som Uffe HolstenerJørgensen lagde stor vægt på, er, at eskadrillerne har det nødvendige lokale kendskab: ”Når vi har brug for jer, er det, fordi I skal ind og løse en opgave. Der er ikke tid til, at I lige skal lære os og lokaliteterne at kende først. Vi skal bare kunne sige til, og så står I klar derude. For som jeg siger: Mit perimeterhegn skulle gerne forblive intakt, når vi er engageret andetsteds. Og der er det, at vi skal kunne trække Flyverhjemmeværnet som det stærke bevogtningskort.”
På mødet blev der også talt en del om, hvordan man bedst kan udnytte frivilliges civile kompetencer i opgaveløsningen. Her ser Uffe HolstenerJørgensen også et uudnyttet potentiale, som der kan udvikles på i fremtiden. Måske også igennem samarbejdet med InterForce, som Uffe Holstener-Jørgensen også deltager i. ”I Hjemmeværnet har vi ofte drøftet, hvordan vi nyttiggør de mange civile kompetencer og giver merit for dem i Hjemmeværnets uddannelser,” sagde Kern Oddershede.
Begge chefer var enige om, at bolden i første omgang ligger hos Flyverhjemmeværnet. Så et kommende hjemmearbejde vil være at udarbejde et kompetencekort over nyttige civile kompetencer, som kan udnyttes i opgaveløsningen på Flyvestation Skrydstrup.
TEKST: LEDENDE INFORMATIONSOFFICER POUL MONGGAARD FOTO: JAKOB ANTONSEN OG POUL MONGGAARD
Et robust forsvar af Flyvestation Skrydstrup
Flyverhjemmeværnet var i marts med til at afprøve nye planer for forsvaret af Flyvestation Skrydstrup på øvelsen Taktisk Træner (CPX Ravn). Flyverhjemmeværnets enheder er blandt nøglespillerne i forsvaret af flyvestationen og var derfor en naturlig del af øvelsen sammen med Fighter Wings stab og øvrigt personel.
Med de nye planer for det nationale forsvar af Danmark har Fighter Wing sammen med resten af
Flyvevåbnet skrevet nye direktiver og opstillet nye planer.
I marts gennemførte man en teoretisk afprøvning af disse elementer på Flyvestation Skrydstrup på øvelsen Taktisk Træner (CPX Ravn) som et led i en fremtidig forsvarsplan for flyvestationen. Til september er det hensigten at gennemføre den praktiske Øvelse Ravn – feltøvelsen, hvor den robuste forsvarsplan for flyvestationen skal afprøves.
Taktisk Træner (CPX Ravn) foregik som en stabsøvelse, hvor specialister og stabspersonel skulle afprøve og optimere de operative planer for forsvaret af flyvestationen. Formålet var primært at øve samarbejdet mellem de forskellige organisationer og enheder, der indgår i forsvaret af flyvestationen, samt at give førerpersonellet og specialisterne rutine i deres organisatoriske rammer.
For Flyverhjemmeværnet var øvelsen derfor rettet mod værnets specialister, sergenter, officerer og civilt ansatte, sådan at deres viden og færdigheder er ajourført til efterårets
Øvelse Ravn.
FIRE DELTAGERE FORTÆLLER OM ØVELSEN CPX RAVN
ANDRÉ RUNGE CHRISTIANSEN
Eskadrillechef i HVE 281 Vestkysten ”Det er vigtigt, at tandhjulene i forholdet mellem Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet passer sammen. Det er formålet med øvelsen. Her kan vi også få tilrettet nogle ”aha-ting”, så fejlene ikke opstår igen.”
PETER MATHIASEN
Eskadrillechef i HVE 286 Alssund
”Det er Flyvevåbnet, vi har konkrete opgaver med, og samarbejdet, vi udfører her, betegnes af selv de mest erfarne som det vigtigste siden nedlæggelsen af luftmeldeposterne.”
JACOB ANTHONSEN
Rekrutteringsspecialist i HVE 284 Skrydstrup ”Jeg ser øvelsen som en start på målsætningen om at blive endnu bedre til fordel for samarbejdet mellem Flyverhjemmeværnet og Flyvevåbnet. En ny generation spiller sammen om gamle opgaver. Det er positivt.”
BRIAN NONBO
Uddannelsesstøtteofficer i HVE 284 Skrydstrup ”Det er vigtigt at få lejlighed til at øve sammen inden Øvelse Ravn. Vi har set betydningen af at have et system, der sikrer, at de rette informationer når frem til de rette personer. Det er betydningsfuldt, at vi får opbygget et netværk mellem det frivillige element og flyvestationens folk.”