4 minute read
TEMA: Omstillingsparat og klar til nye opgaver
Aktuelle opgaver med samfundsstøtte er for Peter K. Rustand en naturlig del af at være hjemmeværnssoldat. Faktisk styrker de både hans engagement i Hjemmeværnet og sammenholdet med de andre i underafdelingen.
AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA
”Vi både kan og vil”
Vi møder Peter K. Rustand på en parkeringsplads på Rønne Havn. Denne dag i marts ligger den våde asfalt øde hen, men for et år siden holdt der lange rækker af biler, hvor passagererne fra Bornholmslinjen skulle vise identitetspapirer, fordi Danmark havde indført grænsekontrol mod blandt andet Sverige. ”På tværs af alle enheder blev Det Bornholmske Hjemmeværn indkaldt og spurgt, om vi kunne støtte politiet. Så var det bare med at være klar og omstillingsparat til en ny opgave, som vi aldrig havde prøvet før. Det var en skarp opgave, som var vigtig for det samfund, som lukkede ned omkring os,” siger Peter K. Rustand og fortsætter: ”Til at starte med var det meningen, at vi mest skulle støtte med trafikregulering, men der gik ikke lang tid, inden vi også talte med passagerer og kontrollerede papirer. Vi kunne se, at politiet var presset, når der kom et færgetræk med flere hundrede biler, og de viste os tillid. Det var en klart defineret opgave, som var superspændende, og den styrkede også vores gode relationer til politiet mand til mand.”
Omstillingsparat i krisesituationer
34-årige Peter K. Rustand har været hjemmeværnssoldat på Bornholm i 6 år. Tidligere har han været soldat i Forsvaret, hvor han var udsendt som let opklaring til Irak, og, som han siger, ”trak det grønne”, da han og hustruen vendte tilbage til barndomsøen efter studieårene i København. Hvis nogen i underafdelingen havde fortalt ham, at han en dag ville stå på Rønne Havn under en pandemi og agere udøvende magt med politiet i ryggen, havde han næppe troet dem. Omvendt ser han det som en naturlig opgave for en hjemmeværnssoldat at træde til, når samfundet har brug for det. ”Fjendebilledet kan ændre sig – både for Forsvaret og i Hjemmeværnet – så det forventes, at vi er omstillingsparate i forhold til de militære opgaver. Den omstillingsparathed kan også bruges i krisesituationer, hvor det bare er alle mand på dæk
Peter K. Rustand ser det som en helt naturlig opgave at træde frem, når samfundet har brug for det. Sidste år hjalp han politiet med at løfte en skarp grænsekontrolopgave ved færgelejet i Rønne Havn.
Foto: Søren Frederiksen
Peter K. Rustand, Næstkommanderende
og løse opgaven. Kriser kan komme i mange former – det kan også være en naturkatastrofe eller en anden voldsom hændelse, hvor politiet eller Forsvaret har brug for støtte. Vi er en styrke og ressource, som samfundet kan trække på, når det er nødvendigt. På den måde er vi altid aktuelle,” siger Peter K. Rustand og nævner Folkemødet på Bornholm, hvor Det Bornholmske Hjemmeværn også lægger mange timer, og hvor det på sin vis er det danske demokrati, som understøttes. ”Selvfølgelig træner vi primært til kampopgaver og bevogtning, men vi er klar til at træde til, hvis myndighederne har brug for det. Vi træner til at kunne støtte, så andre kan løse deres kerneopgaver, uanset om det er Forsvaret eller politiet, og uanset om det er som et led i deres uddannelse eller i skarpe situationer, hvor det så sidste
Omstillingsparat bagland
Indsættelsen af Det Bornholmske Hjemmeværn på havnen i Rønne startede 14. marts 2020 og stod på i 79 dage, hvorefter Forsvaret overtog at støtte politiet. Hele 5.399 mandetimer leverede 120 hjemmeværnssoldater i perioden. Selv havde Peter K. Rustand fem vagter fra morgen til aften. ”Når vi taler om at være omstillingsparate i forhold til samfundsudviklingen, er der også et bagland i form af arbejdsgivere og familier, som bidrager. Uden deres fleksibilitet kunne det ikke lade sig gøre,” siger Peter K. Rustand, der selv har kone og to børn og arbejder som afdelingsleder i det lokale forsyningsselskab. forår handlede om at undgå spredning af COVID-19,” siger Peter K. Rustand og understreger: ”Vi både kan og vil.”
Styrker sammenholdet
Han ser også en værdi i aktuelle samfundsopgaver i forhold til at tiltrække og fastholde frivillige i Hjemmeværnet. ”Det er jo enormt spændende at være en del af det, når det sker, og det er med til at bibeholde min interesse for at være i Hjemmeværnet. Hvis ikke jeg havde været hjemmeværnssoldat, havde jeg jo aldrig set og oplevet det, som jeg gjorde i forreste linje på havnen. Samtidig giver atypiske opgaver ny energi og styrker sammenholdet, ligesom indsættelsen styrkede båndene til de andre underafdelinger på øen, fordi alle deltog,” siger Peter K. Rustand, der selv er i Hjemmeværnskompagni Rønne-Nexø, hvor han er næstkommanderende i en gruppe i kompagniets infanterideling.
Selvom han som hjemmeværnssoldat skal løse opgaver, der afspejler samfundsudviklingen, savner han ikke særskilt uddannelse eller træning. ”For eksempel er vi jo rigtig godt uddannet i bevogtning og certificeret til beredskabsstyrken. På den måde har vi i forvejen mange af de færdigheder, som grænsekontrol kræver – at fremstå rolige, venlige og imødekommende. Sidste forår var der ikke et alvorligt trusselbillede, og vi stod der uden våben, men det kunne også være en terrorsituation med våben,” siger Peter K. Rustand og uddyber: ”Vi har et solidt fundament i vores uddannelse, som kan suppleres med nye instrukser i situationen. Den gør os omstillingsparate.”
Peter K. Rustand th. ses her med nogle af de øvrige soldater under grænsekontrolopgaven, som stod
på i 79 dage. Foto: Det
Bornholmske Hjemmeværn