TEMA
Aktuelle opgaver med samfundsstøtte er for Peter K. Rustand en naturlig del af at være hjemmeværnssoldat. Faktisk styrker de både hans engagement i Hjemmeværnet og sammenholdet med de andre i underafdelingen.
AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA
”Vi både kan og vil”
V
i møder Peter K. Rus tand på en parkeringsplads på Rønne Havn. Denne dag i marts ligger den våde asfalt øde hen, men for et år siden holdt der lange rækker af biler, hvor passagererne fra Bornholmslinjen skulle vise identitetspapirer, fordi Danmark havde indført grænsekontrol mod blandt andet Sverige. ”På tværs af alle enheder blev Det Bornholmske Hjemmeværn indkaldt og spurgt, om vi kunne støtte politiet. Så var det bare med at være klar og omstillingsparat til en ny opgave, som vi aldrig havde prøvet før. Det var en skarp opgave, som var vigtig for det samfund, som lukkede ned omkring os,” siger Peter K. Rustand og fortsætter: ”Til at starte med var det meningen, at vi mest skulle støtte med trafikregulering, men der gik ikke lang tid, inden vi også talte med passagerer og kontrollerede papirer. Vi kunne se, at politiet var presset, når der kom et færgetræk med flere hundrede biler, og de viste os tillid. Det var en klart defineret opgave, som var superspændende, og den styrkede også vores gode relationer til politiet mand til mand.” 16
HJV magasinet | Maj 2021
Peter K. Rustand ser det som en helt naturlig op gave at træde frem, når samfundet har brug for det. Sidste år hjalp han poli tiet med at løfte en skarp grænsekontrolopgave ved færgelejet i Rønne Havn.
Foto: Søren Frederiksen
Omstillingsparat i krisesituationer 34-årige Peter K. Rustand har været hjemmeværnssoldat på Bornholm i 6 år. Tidligere har han været soldat i Forsvaret, hvor han var udsendt som let opklaring til Irak, og, som han siger, ”trak det grønne”, da han og hustruen vendte tilbage til barndomsøen efter studieårene i København. Hvis nogen i underafdelingen havde fortalt ham, at han en dag ville stå på Rønne Havn under en pandemi og agere udøvende magt med politiet i ryggen, havde han næppe troet dem. Omvendt ser han det som en naturlig opgave for en hjemmeværnssoldat at træde til, når samfundet har brug for det. ”Fjendebilledet kan ændre sig – både for Forsvaret og i Hjemmeværnet – så det forventes, at vi er omstillingsparate i forhold til de militære opgaver. Den omstillingsparathed kan også bruges i krisesituationer, hvor det bare er alle mand på dæk
