Uundværlig ressource for Hæren

Soldater fra Hjemmeværnet løste i starten af året en skarp opgave i Køge Havn i samarbejde med Hæren.

Hjemmeværnet er en uundværlig ressource for Hæren

Der er stor tilfredshed fra Hæren i forbindelse med Hjemmeværnets indsættelse ved Køge Havn, hvor der i starten af året var oprettet et midlertidigt militært område. Opgaven er endnu et bevis på det tætte samarbejde mellem Hæren og Hjemmeværnet.

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

Vi er på den fjerneste kaj ved Køge Havn. Der er en god blanding af uniformer. Både de grønne fra Hæren og Hjemmeværnet og en masse i civile gule jakker. Alle venter på én ting. Det har de gjort siden kl. 6 i morges, mens snestormen raser ind over Køge.

En soldat fra Hjemmeværnet får akkurat taget en bid af sin frokost, da der råbes ude fra kajpladsen – det kommer nu! Endelig sker der noget. Et skib fra DFDS kan lige anes ude i horisonten.

Skibet kommer fra Estland, hvor Hæren netop har afsluttet sin opgave i forbindelse med det danske NATO-bidrag, Enhanced Forward Presence (eFP 4).

De næsten 100 køretøjer og 118 containere skal losses og transporteres sikkert hjem til deres kaserner. Til at bevogte området får Hæren støtte af Politikompagni Køge, Hjemmeværnskompagni Stevns og en Maritime Force Protection-enhed fra Marinehjemmeværnet.

Midlertidigt militært område

For at undgå uvedkommende på området er en begrænset del af havnen oprettet som et midlertidigt militært område. ”Det er faktisk en lille kaserne, man opretter,” forklarer chefen for operationssektionen i Hærkommandoen, oberstløjtnant Kresten Hedegård.

Selve det at oprette et midlertidigt militært område er i sig selv ikke en udfordring. Det er gjort mange gange før. Men ifølge Kresten Hedegård er det nemmere på en havn end andre steder. ”Hvis det bliver et større område eller et område uden for en havn, så ligger der et større arbejde i at få involveret lodsejerne. Det kan give en udfordring, selvom jeg ikke tror, lodsejerne vil modsætte sig,” forklarer han.

Ved en opgave som på Køge Havn vil planlægningen altid gå gennem landsdelsregionen til distrikterne, fordi de netop har erfaring med at koordinere med lokale myndigheder. ”Erfaringen ligger jo ude i de to landsdelsregioner og distrikterne i rammen af den lokale beredskabsstab. Så at etablere et midlertidigt militært område og koordinere med politiet er en opgave, der løses bedst i hjemmeværnsdistrikterne,” forklarer Kresten Hedegård.

Bevogtning er Hjemmeværnets DNA

En opgave, hvor et afgrænset område skal bevogtes, ligger helt naturligt hos Hjemmeværnet, anfører Kresten Hedegård. ”Hjemmeværnssoldater har rigtig god erfaring med netop bevogtning. Så hvis en bevogtningsopgave skal løses hurtigt og med høj kvalitet, så er frivillige bevogtningsenheder fra Hjemmeværnet de bedste til at gøre det,” understreger Kresten Hedegård.

Det er en kompetence, der ikke findes i Hæren på samme måde, mener han. Derfor er det også naturligt at bruge Hjemmeværnet, hver gang noget minder om bevogtning. Kresten Hedegård uddyber, at han endnu ikke har set, at frivillige hjemmeværnssoldater ikke løser deres opgaver professionelt.

Samvirke på tværs af enheder

Det var ikke kun til lands, at Hjemmeværnet støttede Hæren. Opgaven var også en oplagt mulighed for at træne Marinehjemmeværnets Marine Force Protection-enhed (MFP), som består af en hurtiggående motorbåd med besætning. ”Efter min mening var det det rigtige valg at vælge at løse opgaven mere omfattende end nødvendigt. Netop for at træne i at oprette et midlertidigt militært område og modtage materiel til en havn. Man skal altid udnytte alle muligheder for at gøre sig bedre,” siger Kresten Hedegård.

Ud over at MFP-enhederne fik træning, testede man også, hvordan samarbejdet og kommunikationen mellem enhederne fungerede i praksis.

Det er en helt ny måde at arbejde på ifølge distriktschef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, oberstløjtnant Peter Serup. ”Vi er her i gang med at samvirke med andre typer enheder, så det både er Marine- og Hærhjemmeværnet, der er i spil. Vi er i virkeligheden i gang med at bevise over for os selv og over for Hæren, at det her er en opgave, vi har trænet til og har styr på,” forklarer distriktschefen.

Ifølge Bo Brændholm, som er næstkommanderende i Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection, var det også en stor oplevelse for marinerne. ”Det her er den første store indsættelse, hvor MFP og Beredskabsstyrken samarbejder om at løse en fælles opgave. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi gør det,” siger Bo Brændholm.

Dedikerede frivillige

Selvom Hæren og Hjemmeværnet altid har haft et tæt samarbejde, er der alligevel kommet flere opgaver, som beviser, at det kører professionelt og gnidningsfrit. Derfor er Kresten Hedegård også meget åben for, at Hjemmeværnet kan støtte med endnu flere opgaver i fremtiden. ”Vores erfaring med den bistand, Hjemmeværnet har leveret i forbindelse med COVID-19, viser jo, at en kombination af frivillige fra Hjemmeværnet og fast personel fra Hæren er rigtig effektiv,” forklarer han.

”Hvis en bevogtningsopgave skal løses hurtigt og med høj kvalitet, så er frivillige bevogtningsenheder fra Hjemmeværnet de bedste til at gøre det.

Kresten Hedegård, Operationschef i Hærkommandoen

Soldaterne fra Hjemmeværnet var med til at bevogte militært materiel, som kom hjem fra Estland, hvor et dansk NATObidrag har gjort fyldest.

Netop det, at Hjemmeværnet kan stille op med kort varsel og opbygge operationen for senere at overdrage den til fast personel i Hæren, har indtil nu virket godt, mener Kresten Hedegård. Derfor åbner det også op for endnu flere muligheder i fremtiden. ”Selvom det er frivillige soldater, så er de meget professionelle og dedikerede til at løse den her opgave og har stor erfaring med at gøre det,” slår oberstløjtnant Kresten Hedegård fast.

Militær bevogtning i Køge Havn

• Bevogtningssoldaterne kom fra Politikompagni Køge og

Hjemmeværnskompagni

Stevns. Forud for afspærringen støttede Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjælland med overvågning af området. • Der blev losset 13 infanterikampkøretøjer, 14 trailere, en håndfuld Piranha’er, 55 andre køretøjer og 118 containere. • 200 danske soldater har i 2 x 6 måneder været udsendt til

Estland under operationen Enhanced Forward Presence. Det danske bidrag sluttede fredag den 8. januar 2021.

Patruljesoldaten Tonny Ingvorsen har altid været glad for at opholde sig i naturen. Han har nået en alder, hvor han nu er klar til at give stafetten som delingsfører videre.

DANMARKS ”MÅSKE” ÆLDSTE AKTIVE PATRULJESOLDAT

I starten af året kunne Tonny Ingvorsen fra Midtsjælland fejre 40 års tro tjeneste i Hjemmeværnet – endda som aktiv patruljesoldat. Det er blevet til mange oplevelser med Hjemmeværnet, som ifølge Tonny er gået fra at være en kaffeklub til en seriøs militær organisation.

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR Alle soldater sidder i en enkelt række op ad flysiden. Radio i armlænet ville her blive betragtet som en luksus, selvom live-tv, premierefilm og computerspil fra flysædet for længst er blevet standard i kommercielle flyvninger.

Den eneste underholdning, soldaterne kan få på deres fire timer lange flyvetur fra Kosovo, er enten sjove grimasser til personen overfor eller den bog, de har taget med og læst op til flere gange i løbet af deres 14 dage lange mission. Hvis de altså

kan koncentrere sig i støjen fra de fire store propelmotorer lige ude foran vinduet.

Året er 2012, hvor en bevogtningsdeling fra Hjemmeværnet netop har været udstationeret i Kosovo. De er nu på vej hjem i et svensk herkulesfly med retning mod Roskilde Lufthavn. På flyet sidder Tonny Ingvorsen, som var en del af Hold 10 på missionen i Kosovo, som Hjemmeværnet midlertidigt overtog fra Hæren mellem 2011 og 2013.

Selvom opgaven i Kosovo har fyldt Tonny med mange nye indtryk og fået ham til at værdsætte det at leve i Danmark endnu mere, måtte han og hans gruppe alligevel sande, at det nok var flyveturen hjem, der bød på det mest dramatiske øjeblik. Kort før landingen i Roskilde undrer Tonny sig nemlig over flypersonalets panikagtige udtryk i ansigtet. Denne undren skal siden vise sig at være velbegrundet

Ingen fest til Tonny

Tonny, som måske er den ældste aktive patruljesoldat i Danmark lige nu, kunne den 8. januar fejre 40-års jubilæum i Hjemmeværnet. Med en så lang historie i Hjemmeværnet har han oplevet lidt af hvert, selvom han først og fremmest betragter sig selv som patruljesoldat. Selvom han er glad for sine mange år i Hjemmeværnet, synes han ikke, at han fortjener noget særligt. ”Jeg får jo egentlig bare en medalje for at være med,” siger den 60-årige Tonny med en meget ydmyg stemme.

Det var et begrænset publikum, som mødte op på dagen i kompagniets lokaler i Holbæk, grundet COVID-19-restriktionerne. Nogle få fra staben, kompagnichefen, næstkommanderende, distriktschefen og hans nærmeste familie var blandt de fremmødte. Efter et par taler kunne Tonny og hans familie atter tage hjem til deres lille landsted ved Bildsø lidt uden for Slagelse.

Et naturmenneske fra starten

Tonnys historie starter, længe før han som 19-årig bliver medlem af Hjemmeværnskompagni 5302 Fjenneslev. Han voksede op i en lille landsby mellem Sorø og Ringsted, og i sin barndom opholdt Tonny sig mest muligt udendørs i naturen. Det er stadig her, han helst bruger sin tid.

Det er også derfor, Tonny i dag bor ude på landet, hvor han kobler af efter at have været på arbejde hele dagen som bygningsarbejder inde i byen. Den trelængede gård deler han med sin hustru, Sussi, og et ukendt antal papegøjer og alpakaer, som er i familie med kamelen. Deres fire børn er i dag voksne og har også for nylig gjort ham til bedstefar.

Det første, man hører, når man besøger Tonny, er de mange papegøjer, som i kor insisterer på at være de første til at byde den nyankomne velkommen.

Det var lidt af en tilfældighed, at fuglene skulle fylde noget i Tonnys liv. Egentlig var det nemlig meningen, at han skulle opstalde heste på gården. ”Fordelen med papegøjer er, at de bliver gamle. Og så kan de tale – det kan heste ikke,” griner Tonny.

En aktiv livsstil

Selvom hestene aldrig fik en særlig stor rolle på gården, er Tonny alligevel en habil rytter. Han har redet hele sit liv, men på et tidspunkt tog metalhesten over. Faktisk kørte han både triatlon og landevejscykling på rigtig højt niveau, da han var i 20’erne, hvor han snildt tilbagelagde 125 kilometer om dagen på de danske landeveje.

I dag er cyklen parkeret, og Tonny er i stedet en ihærdig marchgænger. Siden 2001 har han hvert år gået Nijmegen-marchen i Holland, hvor man over fire dage tilbagelægger 160 kilometer.

At tage en tung rygsæk på og tilbagelægge store distancer er ikke noget nyt for Tonny. Patruljesoldaten spøger altid i ham, det er også derfor, at han aldrig har kunnet lægge det fra sig, og han nu måske er den ældste patruljesoldat i landet. ”Fordelen ved at skulle slæbe det hele selv er, at man hurtigt lærer at begrænse sig,” smiler Tonny.

Klar til at give stafetten videre

Det at opgavens succes handler om ens egen forberedelse, og at alle fejl har en direkte konsekvens, er en af årsagerne til, at Tonny foretrækker patruljen. ”Man går 100 procent ind til opgaven, man ved, hvad man skal, der er ingen, der hjælper dig, der er kun dig. Det kendetegner en patrulje,” tilføjer Tonny.

I dag er han delingsfører i en patruljedeling i Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjælland, men er klar på at give stafetten videre. ”Jeg har en alder nu, hvor jeg skal have nogle andre opgaver, for eksempel at hjælpe med øvelser, så jeg skal finde en værdig efterfølger,” forklarer Tonny om sin fremtid i Hjemmeværnet.

Tonny har set en stor udvikling i Hjemmeværnet gennem sine 40 år. I dag er niveauet blevet meget højere. ”Dengang jeg startede, havde vi jo Den Kolde Krig, så opgaverne var meget klare. I dag er det lidt mere mudret, så vi skal kunne mange flere ting,” forklarer han.

Han er dog glad for, at Hjemmeværnet i dag er blevet en så væsentlig del af det daglige beredskab i Danmark. Det viser, at myndighederne respekterer de kompetencer, som de frivillige soldater har derude, mener han.

Lidt af en maveplasker

Efter at have svævet rundt om København tilbage i 2012 et stykke tid, lyser et gult skilt lige over deres hoveder. Det er en påmindelse om, at sikkerhedsselen skal spændes godt til. Piloten kommer også med den korte bemærkning, at de nok skal forvente en hård landing, da flyets flaps er i stykker.

Selvom selve landingen kun tager et øjeblik, føler Tonny, at det tager mange minutter, før de endelig får jordforbindelse. Flyet tager en ordentlig mavepuster under landingen, Tonny troede, de tog den på maven hele vejen ned ad asfalten i Roskilde. Men heldigvis når de nogenlunde sikkert ned, selvom Tonny og hans medpassagerer gerne ville have været oplevelsen foruden. ”Det var et ekstra krydderi til vores tur i Kosovo,” siger Tonny med et stort smil.

”Man går 100 procent ind til opgaven, man ved, hvad man skal, der er ingen, der hjælper dig, der er kun dig. Det kendetegner en patrulje.