Oberst Flemming Agerskov takker af

Efter 42 år i Forsvaret, heraf ti år som regionschef i Landsdelsregion Vest, lader oberst Flemming Agerskov stafetten gå videre. “Det har været et privilegium og en fornøjelse,” siger obersten, som i øvrigt ikke har tænkt sig at gå på pension.

Oberst Flemming Agerskov lægger et kultørt karriereforløb bag sig. Nu venter nye udfordringer i den civile verden.

Regionschefen takker af

Viborg, Aarhus, Rusland, Kroatien, Jugoslavien, Sarajevo, Indien, Makedonien, Karup, Kosovo, Himalaya, Hjørring.

Oberst Flemming Agerskov sidder tilbagelænet på den blåpolstrede stol og kigger over på det whiteboard, der hænger i hans store kontor på Skive Kaserne. Her har han kort forinden opridset lokationerne på de steder, han har gjort tjeneste, og de lande, hvor han har været udsendt. Der er ikke megen ledig plads tilbage på tavlen. ”Jeg skulle lige se, om jeg kunne huske det hele …,” siger han.

Kontorets indretning afspejler arbejdslivet. Der er genstande nok til at fylde en hel souvenirbutik. Medaljer, flag, hatte, sabler, coins (mønter) med videre står, ligger eller hænger side om side. Der er sket meget, siden Flemming Agerskov for 42 år siden besluttede, at Forsvaret skulle være hans levevej. Egentlig troede han, at han skulle være læge, forstkandidat eller geolog. Men tilfældighederne ville det anderledes.

Kulørt karriereforløb

”Da jeg var færdig med gymnasiet, fik jeg på et tidspunkt en ide om, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at flyve. Men da jeg vist var lidt grøn bag ørerne, blev jeg anbefalet at tage befalingsmandsuddannelsen i Forsvaret. Og det gjorde jeg så,” siger Flemming Agerskov.

Livet i felten tiltalte ham, og siden da er det gået slag i slag, eller job på job om man vil. Men det kulørte karriereforløb er langtfra resultatet af en forlods plan, ligesom det heller ikke var planlagt, at han ville søge stillingen som regionschef for den daværende Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, som lå i Odense på det tidspunkt. ”Jeg gjorde det for at prøve noget nyt. Det var ikke decideret målrettet. Jeg har altid fået at vide, at jeg skulle gøre det ene og det andet og det tredje. Jeg tænker aldrig over tingene i forhold til karriere. Hvis folk synes, jeg kan gøre bedre fyldest et andet sted og gøre

”Den største forskel, man kan gøre, er at være ude hos soldaterne, når de laver noget.

en forskel, så gør jeg det. Det har jeg gjort hele vejen gennem min karriere,” siger han og fortsætter: ”Der er nogle ting, jeg synes, der kunne være anderledes, men jeg har ikke fortrudt noget af det. Så længe jeg skal bruge min hjerne til at lave noget nyt og udvikle noget, så har jeg befundet mig fint med det,” siger Flemming Agerskov.

Positiv udvikling i regionen

Da Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland blev lagt sammen med regionen i nord og blev til Landsdelsregion Vest, havde han egentlig ikke tænkt, at han skulle med. Men sådan gik det som bekendt ikke. Det er blevet til i alt ti år på posten med en udsendelse på 15 måneder til Afghanistan undervejs.

Hvordan har udviklingen været i Landsdelsregion Vest med dig som chef? ”Jeg kan sige det sådan, at det har været et privilegium at være med og en kæmpe fornøjelse. Og jeg synes faktisk, at der er sket en god og positiv udvikling gennem de sidste 10 år. Og den tendens man ser i Landsdelsregion Vest, den skal man holde fast i. Så hvis man kan blive ved med at nurse og aktivere, rekruttere og kommunikere de rigtige steder og på de rigtige kanaler, så tror jeg også, man har et godt, stærkt hjemmeværn om 10 år i Landsdelsregion Vest.”

Ledelse gennem distriktschefer

Hvordan kan den enkelte soldat mærke, at det er dig, der har siddet på posten? ”Jeg håber, man kan mærke det – om ikke andet så gennem de chefer, jeg leder igennem. Jeg prøver så vidt muligt at lede gennem distriktscheferne. Og jeg håber også, at de leder gennem deres kompagnichefer, for det er på den måde, man får det bedste udbytte. Jeg tror også, de kan mærke det, fordi jeg træffer beslutninger i stedet for at sende tingene i udvalg og rundspørge. Og så håber jeg, de har en ide om, at vi har ændret nogle ting, som gør, at det er blevet lidt nemmere at være hjemmeværnssoldat. Qua det, at vi prøver at samle alt det administrative lidt højere oppe i systemet i stedet for bare at skubbe det ud.”

Ude hos soldaterne

Hvad mener du er den største forskel, du har gjort for Hjemmeværnet? ”Den største forskel, man kan gøre, er at være ude hos soldaterne, når de laver noget. Så de kan se chefen og høre, hvad han tænker og mener om det, de går og laver. Så jo mere tid man kan allokere til at være ude ved aktiviteter og indsættelser med videre, jo bedre. Det er der, man kan gøre en forskel.”

Nu forlader du inden længe Forsvaret og Hjemmeværnet. Har det været nemt at træffe den beslutning? ”Når man har gjort det her i 10 år, så har man gjort det længe nok, og så er det på tide, at andre kommer til. Og 42 år i uniform, det er altså rigeligt. Selvom man er i god form og kan mange ting, så er jeg altså snart 62 år. Og jeg har altid sat mig som mål, at jeg skulle kunne holde til det samme som mine soldater, og på et eller andet tidspunkt kommer der nogle begrænsninger i den sammenhæng. Så må jeg hellere give mig til noget andet. Jeg skal nok stadig holde mig i form. Men alligevel.”

Øverst i bunken af klicheer ligger den med, at der altid åbner sig en ny dør, når man lukker en anden. Du lyder ikke som én, der kan stoppe med at arbejde. Hvad skal tiden bruges på? ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Men jeg er jo medlem af Det Konservative Folkeparti, så jeg stiller op til byrådsvalg og regionsrådsvalg her til efteråret. Og så går jeg i gang med nogle rekrutteringsbureauer og ser, hvad de kan finde ud af. Men jeg har ikke en fast ide om, hvad det skal være. Men det skal være noget, hvor der sker noget.”

Kommer du til at melde dig ind i Hjemmeværnet? ”Jeg har sagt det sådan, at 42 år i uniform, det må være nok. Og det med at have en gammel sur oberst, der (tror han) ved alting meget bedre end alle de andre, det tror jeg sgu ikke er særlig motiverende for de andre.”

Hvor turen ender, aner den snarligt afgående oberst altså tilsyneladende ikke. Men mon ikke det nok skal blive interessant?

Karrieren i Forsvaret har bragt Flemming Agerskov rundt i det meste af verden. Fra de fleste steder har han bragt en effekt med hjem som minde som denne kasket, der har tilhørt en russisk atomubådskommandør.