Informanten_DRØMME by Informanten Redaktion

A n t r o p o l o g i

o g

E t n o g r a f i

“I have a dream...”

- en kaospilot om at gøre drømme til virkelighed

Læs også om: - hvad drømme er gjort af - at gå på feltarbejde i drømme - antropologiske hytteture - søvngængeri

INF RMANTEN fordi sandheden skal konstrueres...

forår 2009 forside og bagside.indd 2

tema: drømme 18-06-2009 23:54:36

TEMA: DRØMME

Leder

Redaktion

Kære læser! Kender du det at vågne og med et blik på klokken konstatere, at en god bid af dagen allerede er gået? At mærke, hvordan du er stresset lige fra dit første vågne øjeblik? Kender du følelsen af alligevel ikke at kunne komme ud af sengen? At tænke, at nu skal du virkelig skynde dig, men alligevel mærke, at alting går laaangsomt? Når du står op, skal du ud på badeværelset og ordne din morgentoilette, du skal have tøj på, spise morgenmad og pakke dine sager. Målet er at komme ud af døren, men det er, som om du ikke kommer nogen vegne. At få overtøj og sko på, tager en evighed; du udretter ingenting, men kan bare følge med i, hvordan tiden går og går… og går… Så har du haft en stressdrøm. Og du har sikkert bemærket, at man, når man vågner rigtigt, er næsten mere træt, end da man gik i seng. For selv om det netop er pointen i en stressdrøm, at der ikke rigtigt sker noget, så udmattes man og vågner som regel med et sæt! Kender du så også det at nå frem til din skole eller dit arbejde, at være lige ved at være der? Kender du så også følelsen af, at det tager evigheder at få parkeret cyklen? Eller at det, når du når frem til dét, du troede var dit bestemmelsessted, viser sig, at undervisningen eller morgenmødet grundet forvildet rundt på gangene og leder efter et lokale, du ikke vidste fandtes – et afsidesliggende kælderrum i en anden bygning. Alt imens tiden går og fortæller dig, at det snart kan være lige meget. Når jeg drømmer stressdrømme, når jeg som regel af, hvad det var jeg skulle nå, men det tager mig alligevel et par timer at ryste følelsen fra drømmen af mig. Og så er der altid en lille advarselslampe, der blinker, for det er da ikke meningen, at søvn skal gøre mig træt, eller at drømme skal stresse mig. Hvis du spørger, hvad drømmes funktion så er, kommer jeg til at blive dig svar skyldig. I tilblivelsen af nærværende blad, er ”drømme” blevet tolket så tegnebrættet, kunne have gjort det endnu bredere. For tiden er min mest nærværende drøm – ud over stressdrømmen – at få sommerferie. Vi læser ganske vist et spændende fag, og som antropologistuderende på Moesgaard kan man kun unægteligt noget ved udsigten til sommer, festival og ferie, der gør, at alt det, jeg skal nå på vejen bare er forhindringer. Forhindringer, som ikke må fylde for meget eller tage for lang tid. For det kan ikke være meningen, at man skal blive stresset af sine drømme. - Rikke Bech-Pedersen

leder, redaktion og indhold.indd 2

Tina Kaia Stokvad Brix Skribent, korrektur Ida Amalie Bodh Have Skribent Ane Bonde Rolsted Skribent Tobias Lybech Bojesen Billeder, skribent Søren Buskov Poulsen Artikelansvarlig Mai Holm Hviid Skribent Lea Bonde Christensen Layouter, artikelansvarlig Kasper Jelsbech Knudsen Skribent Thomas Christian Mikkelsen Tegner Siri Mørch Pedersen Korrektur Siff Monrad Langkilde Artikelansvarlig, korrektur Troels-Henrik Balslev Kragh Korrektur Cecil Marie Schou Pallesen Korrektur Matilde Lykke Skribent, layouter, artikelansvarlig Line Lundorff Korrektur Mie Lynggaard Nielsen Korrektur Sidsel Baggesgaard Seeberg Skribent, tegner, artikelansvarlig Morten Thaysen Laurberg Skribent Charlotte Ærø Heikendorf Skribent Rikke Bech-Pedersen Ansvarshavende redaktør, layouter, artikelansvarlig

18-06-2009 23:51:31

TEMA: DRØMME

Indhold TEMA: DRØMME

LIMINALT

s. 4

Det sunde pust af galskab Sidsel Baggesgaard Seeberg

s. 30

Antropologer i Job: Fra “informanter” til “brugere” Riem Zouzou

s. 6

Drømmen om anerkendelse Kirsten Baggesgaard Seeberg og Gabriela Rosschou

s. 32

Noget du ikke har lyst til: “Men i dag fortryder jeg intet” Tina Kaia Stokvad Brix

s. 9

Side 9-Vild

s. 10

What dreams are made of Adrënne Heijnen

s. 15

Drømmefangeren Ida Amalie Bodh Have

s. 16

Søvngængeri - en hypnotisk evne? Kasper Jelsbech Knudsen

s. 18

Drømme for viderekommende Charlotte Ærø Heikendorf

s. 19

Opskrift: DRØMME-DRØMMEKAGE med lyserøde skyer Mai Holm Hviid

s. 20

At navigere mellem drømme Matilde Lykke

s. 23

Kære Redaktør Ane Bonde Rolsted

s. 24

Mellem gaden og fremtidsdrømme Kirstine Støttrup

s. 26

Drømmestudier i en catalansk skoleklasse Jette Fabiola Cabo

s. 29

Drømmebrevkussen Morten Thaysen Laurberg og Sidsel Baggesgaard Seeberg

leder, redaktion og indhold.indd 3

MOESEN s. 35

Det første feltarbejde Charlotte Ærø Heikendorf

s. 36

Hyttetur 2.0 Tobias Lybech Bojesen aka. Bille Yasna Singh

Informanten: Afdelingen for Antropologi og EtnoTrykkeri: Fælles Trykkeriet for Sundhedsvidenskab og Humaniora Oplag: 300 eksemplarer

18-06-2009 23:57:39

TEMA: DRØMME

Det sunde pust af galskab Af Sidsel B. Seeberg, 2. semester. -

4 timer til jeg skal op. En storm af unødvendige oplysninger stjæler scenen fra uglerne, som om min rationalitet har ventet på at komme på banen. Men min hjerne kaster perler for et træt svin, jeg skyder tankerne ud af hovedet og forsøger at vende tilbage til drømmen. 3 timer og 59 minutter til jeg skal op. gang, en lang gang, en vej, der bugter sig og bevæger sig som en vogn i en guldmine på vej ned og så op og så ned igen, dværgene danser, men jeg har ikke tid, jeg kører videre, videre, videre, videre. Jeg er lysvågen. Og dog. Jeg kan ikke tælle får, den slags kontrol eksisterer ikke. Fårene ændrer sig, danser, hopper rundt og driller mig, bliver til noget andet og bliver til får igen, der er for mange til at tælle.

Nå� �� ø��, �� å �� v�� v�� å��, v�� -

Det surrealistiske manifest Når man drømmer, er det den højre hjernehalvdel, der dominerer. Ifølge diverse internetsider er denne den kreative, intuitive del af hjernen. Det er også den visuelle, den der modtager indtryk. Det er til gengæld den venstre side af hjernen, der systematiserer disse indtryk og skaber mening. Når man drømmer, kan det altså ses som en mindre kategoriseret version af verden og måske, vil nogen sige, mere ægte. I 1924 publicerede André Breton et surrealistisk manifest, der skulle ”vække” mennesker, ikke fra drømme, men fra virkeligheden, som han mente var illusorisk. Ifølge Breton er det en frygt for galskab, der holder os fra at tage drømmene alvorligt; en frygt for kaos og meningsløshed. gales” fortællinger, som, han mener, afslører elementer af livet, vi kollektivt lukker øjnene for. Hvis vi kunne åbne op for denne verden frem for at putte alt i velkendte kasser, ville en større verden åbne sig for os:

surealisme.indd 1

Han kræver en erkendelse af det, han kalder det surrealistiske. Drømme er et lag ovenpå virkeligheden og er dermed en del af den. Hans håb er, at drømmene kan hjælpe med opklaringen af livets spørgsmål, og han ønsker en sammensmeltning af de to virkelighedslag: “I ��v� �� , �� , �� , �� , � ��-

Hjernehalvdelenes kamp I essayet “Revenge of the Right Brain” fra 2005 af den amerikanske forfatter og debattør, Daniel H. Pink, argumenteres for en beslægtet tanke. Ifølge Pink er informationssamfundets efterspørgsel af robotagtig arbejdskraft på vej ud: �I �� v�� p�æ�� , �� æ� �v�� v��, �� v�� v�� , �� øj�� j��v-

18-06-2009 21:56:28

TEMA: DRØMME

Herfra kan man overveje, om drømme kan lære antropologien noget om menneskelig kognition og vores frasortering af det irrationelle

Sandhed i galskaben?

…det [er] en frygt for galskab, der holder os fra at tage drømmene alvorligt; en frygt for kaos og meningsløshed.

surealisme.indd 2

18-06-2009 21:57:46

TEMA: DRØMME

Drømmen om anerkendelse Novum - netværk for videreuddannede med etnisk minoritetsbaggrund Rosschou Færdig med en videregående uddannelse og klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Sådan er situationen for alle nyuddannede. Endelig skal viden omsættes i praksis. Der er naturligvis det første job, men det viser sig, at uddannelsen har givet basisviden og ballast til at bibringe med egne unikke input i en arbejdshverdag. Erfaringerne og opgaverne vokser og selvtilliden får det bedre og bedre. Heldigvis er der også plads til kærligheden og hvad med børn? - Og så er der lige det, at kæresten jo kommer fra Danmark.

At komme til Danmark Medlemmer af foreningen Novum, der er gift med eller kæreste met til Danmark starter man entusiastisk med danskkursus, og snart er man også klar til at gå på jobcenteret for at høre, hvordan

Faktisk har alle krav på en rådgivende samtale, men det er der ikke mange, der ved, så derfor er det en gennemgående oplevelse som familieforsørger at gå fra jobcenteret med uforrettet sag uden at være blevet klogere på, hvordan det lige er, man kommer i gang ikke affeje hver gang, man møder op, så kan det ende med, at en venlig jobkonsulent tager samtalen og siger, der er mulighed for

Anerkendelse som veluddannet få sin medbragte uddannelse vurderet i forhold til det danske “Hos CIRIUS kan du få en vurdering, der siger, hvad din udenlandske uddannelse svarer til i Danmark: hvilket uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket fagområde.” 1 Det kan godt tage tid med krav om eftersendelse af forskellige bilag, før vurderingen er færdig, men efter endt sagsbehandling fremsendes beviset på, at ens uddannelse er godkendt og vurdedrømme om at komme i gang med at arbejde med afsæt i ens

“Desværre, når du ikke får en ydelse, kan vi ikke hjælpe dig.”

Hvorfor er det så, at mange oplever, at deres uddannelsen godt nok er godkendt, men at de ikke personligt bliver anerkendt som uddannede? Mange medlemmer har hørt denne bemærkning: “Man kan jo ikke forvente at komme til Danmark og så få arbejde med det, man er uddannet til. Man må jo starte med at få noget arbejdserfaring se, om man kan få noget arbejde, hvor man kan bruge noget af sin faglighed. Og så er der jo det med sproget. Det er vigtigt, at man kan snakke med kollegerne i pausen.” Det er ikke en bemærkning, der er ment nedladende, men baseret “Har din sagsbehandler også fået dig næsten til at pakke kuffert?” siger jeg. Lena lægger bestikket ned på tallerken, folder hænderne og siger langsomt: “Ja ... det var faktisk på det tidspunkt jeg virkelig havde overvejet om det er det hele værd og om jeg ikke skulle bare tage hjem igen til mit arbejde, min familie og venner. Men jeg var jo gravid med vores første barn...” 2 -

drømmen om anerkendelse.indd 2

18-06-2009 22:33:15

TEMA: DRØMME

Integrationsprocessen På basis af interviews med medlemmer af Novum, der alle har

stor del af de veluddannede for at etablere sig på arbejdsmarkedet og skabe sig netværk uden for den etniske gruppering, de tilhører.

uddannelse med fra hjemlandet, har Gabriela Rosschou lavet ovenstående illustration af integrationsprocessen. Den øverste mørkegrå linje viser et ønsket forløb, den lysegrå nedadgående linje illustrerer det typiske forløb i fortællingerne en ‘rutsjebane’ eller nedadgående klasserejser. Hvor stejl og hvor lang rutsjebane er, og hvor voldsom turen bliver, afhænger af forskellige faktorer, som kræver nærmere undersøgelse, men relevant vejledning eller rådgivning spiller åbenbart en afgørende rolle. 3

Det danske samfund er i integrationsdebatten præsenteret som en homogen enhed uden anerkendelse af socialklasses eksistens.

I modellen for integrationsprocessen sker der en kategorisering ved den første rådgivning, der som regel udføres af de offentlige myndigheder. Kategorisering af immigranter med afsluttet videregående uddannelse i kategorien , er baseret på etnisk eller national baggrund, uden hensyn til andre sociale eller personlige fænomener og medvirkende diskurser. Kategoriseringen sætter mennesker på den lysegrå ‘rutsjebane’ -linje i modellen og forlænger integrationsprocessen. Integrationsprocesser må ses i sammenhæng med de sociale og i Danmark.4 Især immigranter med afsluttet videregående uddannelse oplever udover nødvendigheden af at forholde sig til et nyt land med fremmede kulturelle forhold et fald i social status og anerkendelse. Imens det hovedsageligt lykkes immigranter med kortere uddannelse at genskabe den deres dagligdag, kæmper en 3. �ddrag fra interview i feltarbejde� Kandidatuddannelse i Pædagogisk �ntropologi� DP� Århus �niversitet Gabriela Rosschou 4. Pedersen, M.H. (2007). �mm Zainaps rejse: Fra irakisk middelklasse til �ntropologiske perspektiver (s. 192). København: Museum Tusculanums.

drømmen om anerkendelse.indd 3

Kampen for anerkendelse gælder imidlertid ikke kun for immigranter, der kommer til Danmark med en uddannelse. Mange med etnisk minoritetsbaggrund er kommet til Danmark af andre årsager end kærlighed. �lle har fået at vide, at vejen til integration og anerkendelse går gennem en uddannelse. Mange immigranter og efterkommere har taget en lang eller mellemlang uddannelse her i landet, og mange kommer i arbejde, men mange har også oplevet, at selvom de klarer sig rigtig godt på studiet, så er der mange af deres etnisk danske medstuderende, der kommer i arbejde før dem.

Når man er gift med en dansker, er det ægtefællen, der skal forsørge en, hvilket betyder, at man ikke får nogen offentlig ydelse. Derfor får man den besked på jobcenteret “Desværre, når du ikke får en ydelse, kan vi ikke hjælpe dig.”

18-06-2009 22:33:34

TEMA: DRØMME

Heller ikke her vil det være rigtigt at påstå, at der er tale om bevidste udelukkelsesmekanismer eller bevidst racisme. Fordomme og ubevidste forestillinger om, at det er nemmere at ansætte en, der ligner de andre på arbejdspladsen, og som ikke taler med accent, gør at det ofte tager længere tid for en person med etnisk minoritetsbaggrund at komme i arbejde efter endt uddannelse. Novum I november 2006 blev Novum - netværk for videreuddannede med etnisk minoritetsbaggrund etableret for at sætte fokus på de uhensigtsmæssigheder, der opleves, når man som færdiguddannet og med en etnisk minoritetsbaggrund gerne vil ind på arbejdsmarkedet og bruge sine

”Integration i Danmark er, som når en

den omdannes

tive løsningsforslag og fungere som forum for erfaringsudveksling og igangsættelse af nye initiativer. Etablering som netværk er endvidere funderet i, at op mod 60 % af alle jobs for højtuddannede formidles gennem netværk. Det betyder derfor en yderligere marginalisering af personer med etnisk minoritetsbaggrund, idet de i kraft af at have boet kortere tid i landet også har et mindre naturligt netværk her. Formålet med organiseringen er derfor, at medlemmer i Novum er netværk for

drømmen om anerkendelse.indd 4

hinanden og arbejder for et mere mangfoldigt dansk arbejdsmarked. Derfor er Novum, som her i februar 2009 er blevet stiftet som forening, åben for alle uanset etnisk baggrund, så længe man som medlem ønsker at arbejde for foreningens formål.5 Etablering af Novum var også provokeret af, at der i 2006 beVirksomheder begyndte at importere ingeniører og it-specialister, samtidig med at der gik uddannede ingeniører og it-specialister rundt, med en uddannelse enten fra udlandet eller her fra Danmark, men med anden etnisk baggrund end dansk. Det virker som om, der stilles anderledes krav til især dansk sprog, hvis man allerede bor i landet, end hvis man bliver hentet direkte ind fra udlandet som ekspert. Noget af importen kan naturligvis også forklares i specialiseringen, men ikke altid. Den massive fokusering på dansk sprog i medierne og fra politisk side, spiller uden tvivl ind i forhold til de ubevidste vurderinger, den enkelte kandidat til et job underkastes. Alle, der bosætter sig her i landet, kan imidlertid også tale dansk, men bliver for det meste bedre, jo mere de har mulighed for at praktisere sproget i dagligdagen. Så hvad er vigtigst?

Novum’s drøm er visualiseret i foreningens symbol, appelsinen. Appelsinen er ikke en dansk frugt, men den er med tiden blevet så uundværlig, at ingen længere kan forestille sig en frugtskål uden appelsiner. På samme måde ønsker foreningen, at etniske minoriteter bliver integreret på det danske arbejdsmarked, som dem, de er, og med de kvaliteter, de hver især har med sig. 5. For yderligere information se www.novum-net.dk 6. Uddrag fra interview i feltarbejde; Kandidatuddannelse i Pædagogisk Antropologi; DPU Århus Universitet Gabriela Rosschou

18-06-2009 22:34:14

TEMA: DRØMME

SIDE 9 VILD

Prisen for dette nummers Side 9 Vild deles af Bille (fotograf) og Matilde (motiv) for dette vilde billede fra en fredagsbar på Moesgaard. Køerne var sky og ville ikke snakkes med, men denne synes at have overvundet sin generthed.

side 9.indd 1

18-06-2009 22:35:48

TEMA: DRØMME

What dreams are made of… Vi sover en tredje del af vores liv. Det betyder, at vi tilbringer næsten 26 år sovende af de i gennemsnit 77,6 år, vi lever. Vi erfarer og mindes dette sovende liv hovedsageligt gennem drømmebilleder: visuelle fragmenter, følelser eller indtryk efterladt i vores sind, efter vi har engageret os i drømmenes verden. Til trods for at vi ofte kun kan huske nogle få drømme, som vi har drømt i vores liv, viser nyere forskning, at vi drømmer meget mere, end vi tror. Neurologiske studier har påvist, at drømme ikke kun er tilknyttet fasen i søvn, hvor hjerneaktiviteten mest ligner den i vågen tilstand, den såkaldte REM (Rapid-Eye-Movement) søvn, men vi drømmer også i såkaldt NREM (Non-Rapid-Eye-Movement) søvn (Cavallero og Foulkes 1993: 133). Fordi vi lever en stor del af vores liv i drømmenes verden, har drømme længe fascineret forskere, dog forbliver de ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt

what dreams are made of.indd 1

fortsat et mysterium. Det er stadigvæk uklart, hvor drømme genereres i hjernen, og hvad drømmenes byggesten og funktioner er. I dette korte essay vil jeg diskutere forskellige tilgangsvinkler til drømme og give et bud på et teoretisk perspektiv, som kan anven-

Drømmeteorier før Kristus, skrev om drømme: “Dem som er vågne har verdenen tilfælles; i søvnen tilbagevender hver person til sin egen verden” erfaringen dækker over en slags oprindelig tilstand af verden eller af mennesket i verden, blev taget op af Michel Foucault, hvis første publikation var en introduktion til essayet Dream and Existence ske og psykologiske teorier. For Foucault består drømmen ikke af en rapsodi af billeder, som Sigmund Freud har påstået, men

18-06-2009 22:11:48

TEMA: DRØMME

…mennesker kan bruge den trygge drømmeverden til at øve sig i at konfrontere farlige situationer, som kan dukke op i det vågne liv. Drømme bliver dermed en slags overlevelsesstrategi for den menneskelige art. drømmen er selve oprindelsen af vores imagination. Dermed positionerer Foucault drømmen inden for en epistemologisk kontekst (Foucault 1993: 43-45). Ifølge Foucault kan drømmenes verden betragtes som idios kosmos, et begreb som han har lånt fra ovennævnte Heraclithus. Foucault fremhæver hermed, at drømmenes verden er en isoleret verden, som blotlægger vores ensomhed (idios). Samtidigt referer ordet kosmos til, at drømmen allerede har de kendetegn og udformninger af transcendens og “worldhood” (cf. Williams 1986: 22). Drømme karakteriseres derfor ikke ved en tilstand, men især ved tilblivelse. Idéen om, at drømmeverden er en isoleret verden, er stærkt repræsenteret inden for kognitiv psykologi og neurovidenskab, tilstand. Antti Revonsuo, professor i kognitiv videnskab ved Universitetet i Turku, arbejder for eksempel ud fra den evolutionistiske teori om, at drømmen fungerer som trusselssimulator. Det vil sige, at mennesker kan bruge den trygge drømmeverden til at øve sig i at konfrontere farlige situationer, som kan dukke op i det vågne liv. Drømme bliver dermed en slags overlevelsesstrategi for den menneskelige art (Revonsuo 2003: 85-112). Denne slags forskning, som kognitive studier og neurovidenskab byder på, inkluderer metoder som indholdsanalyse, computeriseret leksikal kortlægning (computerized lexical mapping) og EEG laboratoriers vægge. Det teoretiske udgangspunkt for disse studier drømmerens sociale baggrund stort set ikke påvirker drømmenes indhold. Ovenstående opfattelser af, at drømmere trækker sig tilbage fra den sociale verden og træder ind i en isoleret verden, er ikke kun udbredt i naturvidenskab. Inden for antropologien har den ført til to hovedtendenser. Den første tendens er, at drømme er blevet betragtet som ikke egnet som antropologisk forsknings-

what dreams are made of.indd 2

emne, da de foregår i menneskers hoveder, og selve drømmeerfaringen ikke kan deles med andre. Drømme har især været overset i britisk socialantropologi, hvor skelnen mellem psykologi og antropologi har været skarpere end i den amerikanske tradition. Den anden tendens er, at lokale forestillinger, som byder på en anden forståelse af drømme end den videnskabelige, tolkes som en “misforståelse” af dette psykologiske fænomen. Da den psykologiske eller kognitive opfattelse af drømme har været så stærk, også inden for antropologien, har denne tendens i mange tilfælde faktum, at drømme interagerer med en social virkelighed. Arbejdet med drømme fra tidligere antropologer som Edward Tylor og James Frazer er eksempler på, hvordan drømme er blevet anvendt til at påvise eksistensen af en grundlæggende forskel mellem “videnskabelige” og “lokale” former for viden. Tylor og Frazer påstod, at måderne hvorpå forskellige verdenssamfund forklarer drømme, er et udtryk for samfundenes forskellige intellektuelle stadier. Det skarpe skel mellem det vestlige rationelle og det ikke-vestlige irrationelle sind kommer klart til udtryk, når Tylor i sin Primitive Culture (1891) bruger et citat fra Wilson om “the Negroes in South Guinea” til at understøtte ovennævnte hypotese: All their dreams are construed into visits from the spirits of their deceased friends [...] their sleeping hours are characterized by almost as much intercourse with the dead as their wakening are with the living. This is, no doubt, one of the reasons of their excessive superstitiousness. Their imaginations become so lively that they can scarcely distinguish between their dreams and their waking thoughts, between the real and the ideal, and they consequently utter falsehood without intending, and profess to see things which never existed (Wilson in Tylor 1891: 443-444). For Wilson og Tylor var Guineas befolkningens manglende skelnen mellem den drømmende tilstand som subjektiv og den vågne tilstand som objektiv erfaring et tegn på deres lavtstående udvikling. Tylor var overbevist om at have fundet religionens oprindelse i disse lokale drømmeteorier: De primitive folkeslag, som afdøde slægtninge eller bekendte viste sig i drømme. De gik ud fra, at de var kropsløse ånder, der fortsatte med at leve efter deres død (Tylor 1891: 428-429, 443). Hvor Foucault så drømme som imaginationens oprindelse, påstod Tylor at drømmeerfaringer ligger til grundlag for religion. ske teorier bag sig, kan der spores nogle lignede teoretiseringer i moderne antropologi. Mange antropologer, der forsker i

18-06-2009 22:25:34

TEMA: DRØMME

Da den psykologiske eller kognitive opfattelse af drømme har været så stærk, også inden for antropologien, har denne tendens i mange tilfælde drømme interagerer med en social virkelighed. drømme, lader sig inspirere af psykologi og psykoanalysen. Et eksempel på sådan en antropolog er Waud Kracke. Kracke har lavet feltarbejde blandt Parintintin indianerne i Brasilien. Indianerne tolker ofte deres drømme i lyset af held eller uheld ved jagt. Kracke påstår at disse kulturelle fortolkninger af drømme dækker over en dybere betydning. Ifølge ham handler deres drømme Én af hans informanter, Mahinza, drømte følgende: Thus Manezinho dreamed of João Boabá’s “big penis”, twice that I know of – once while hunting, and he immediately interpreted it as a prediction of getting tapir (he failed, because he charged dream: João was making love with his young wife Ia this bit of secondary elaboration by pointing out the coincidence and asking if João’s big penis stirred any childhood memories. (It did: an early memory of seeing a grown man’s penis – João’s, in

Efter min mening er Krackes tilgangsvinkel (der kendetegner en del antropologiske værker om drømme) problematisk. Disse studiers teoretiske påstand er, at hvert menneske har en kerne, der centreres om angst, kriser og uopfyldte ønsker. Drømme har funktionen til at undertrykke, udtrykke eller reducere disse emotioner. Ifølge Kracke er det kulturelle element ved drømme, at bekymringer, angst, skyldfølelser og ønsker udtrykkes i drømme og drømmefortællinger i socialt accepterede koder. Denne kultusamfundets medlemmer, hvorved samfundets orden opretholdes. des teorien om, at drømme udspringer fra frustrationer eller kontydning bortleder opmærksomheden fra en dybere mening, som antropologen har til opgave at afsløre (Kracke 2003: 156). Antropologen bliver dermed en slags psykoterapeut. Et andet pro-

what dreams are made of.indd 3

blem er, at drømmen betragtes som en universel og afgrænset helhed, som kan tages ud af den socialkulturelle kontekst, hvori drømmen blev til. Drømmen får tildelt en mening, som kun har betydning for drømmeren, og en kulturel funktion i at opretholde samfundets orden.

Et bud på en anderledes teori Igennem mange år har jeg lavet feltarbejde i det islandske samfund, hvor jeg undersøgte islændingenes udbredte praksis i at fortælle og tolke drømme og i at anvende den viden i dagligdagen. For mange islændinge siger drømme ikke kun noget om drømmeren selv, men også om andre personers liv. Drømme anses for at blotlægge kausale relationer mellem begivenheder, fænomener og personer og dermed at generere viden om fortiden, nutiden og fremtiden. Det centrale begreb i islandsk drømmetolkning er berdreyminn. Ber betyder nøgen, og dreyminn er det maskuline nominative adjektiv dannet fra verbet dreyma “at drømme”. Med andre ord dækker berdreyminn over evnen at drømme drømme som en slags åbenbaring. Ifølge Islands mest udbredte drømmeteori trækker drømmere sig ikke tilbage i en isoleret verden adskilt fra det sociale, vågne liv, men derimod åbner verden sig for drømmerens øjne, hvorved indsigt opnås i fænomener og begivenheder, der metolkning er derfor engagement og ikke ensomhed. At iagttagelse i drømme er en slags forlængelse af iagttagelse i vågen tilstand gør, at den vågne erfaring og den drømmende

For mange islændinge siger drømme ikke kun noget om drømmeren selv, men også om andre personers liv.

18-06-2009 22:25:45

TEMA: DRØMME

erfaring anses i Island for at være meget tættere forbundne, end vi for eksempel ser i en psykologisk eller neurologisk tolkning af drømme. Dette kommer også til udtryk i måder, hvorpå islændingene fortælle deres drømme. Nedenstående eksempel fra en af mine informanter kan belyse dette: Sidste vinter drømte jeg … Min morfars bror boede på Flateyri i Nordisland, og for et par år siden tog jeg derhen for at

Da jeg lyttede til drømmen, var det iøjefaldende, at fortælleren ikke begrænser sig til at fortælle drømmen, men løbende kontekstualiserer drømmen med information fra det vågne liv. I fortællingen griber begivenheder fra det vågne og drømmende liv ind i hinanden. Informanten starter med at sige: “Sidste vinter drømte jeg”, hvorefter han straks skifter til det vågne liv for at komme med supplerende oplysninger om sin farfars bror og om det faktum, at han selv har arbejdet på Flateyri, hvor hans farfars bror bor. Vi får oplysninger om, at den gamle mand havde fortalt (i det vågne liv), at han ønskede at rejse landet rundt med nogle heste og en vogn, men følte sig ikke i stand til det på grund af sin alder. Senere hen, efter min ven er kommet hjem til Reykjavík, besøger han endnu engang Flateyri, men i drømme. Igen møder han sin farfars bror, der viser ham en smuk vogn med heste og fortæller ham, at han nu endelig kan rejse. Scenen skifter, værelset ændrer sig, min vens farfars bror er stadigvæk til stede, men også andre medlemmer af familien viser sig. Den gamle mand sidder i midten, opmærksomheden er rettet mod ham, familien er formelt klædt og ser ikke ud som om, de har det godt. Alt indikerer en kritisk begivenhed. I det vågne liv får min informant fortalt, at hans farfars bror er død. Efter at have samlet og analyseret hundredvis af islandske drømmefortællinger fandt jeg ud af, hvordan viden generes igennem drømme i det islandske samfund. Den rigtige tolkning af en drøm afhænger af dens integration med det vågne (sociale) liv. Den mindste enhed, som bærer mening, er et symbol eller bildrømmen kan derfor tolkes i overensstemmelse med de sociale

what dreams are made of.indd 4

18-06-2009 22:25:55

TEMA: DRØMME

og naturlige omgivelser, hvori drømmen er drømt eller fortalt. Endvidere tages drømmerens og tilhørerens personlige baggrund, situation og erfaring i betragtning samt delt viden og forestillinger. lokalitet. For at nævne et simpelt eksempel: Når man drømmer om farven hvid, kan det betyde, at der kommer sne, dog kan det også indikere, at man får et brev, eller at der kommer en tør periode, såfremt drømmen er drømt om sommeren. Alt er afhængig af, i hvilken kombination farven forekommer, og af den naturlige og sociale kontekst, hvori drømmen optræder. Da drømme i samfund som det islandske, som tror på, at drømme giver adgang til verden i stedet for til selvet, ofte anvendes som motivation for handlinger, betyder dette, at drømme påvirker folks dagligdag og sociale relationer. Dette tages ikke i betragtning i Krackes metode, hvor antropologen opfører sig som psykoterapeut og bevidst ignorerer de lokale tolkninger og handlinger, som udspringer af disse tolkninger, da disse kun skjuler drømmens “virkelige” betydning. Den drømmende og den vågne erfaring er også på en anden måde tæt forbundne, og dette kan danne udgangspunkt for en teori om drømme, som kan anvendes inden for antropologisk forskning. Jeg vil påstå, at selve drømmeerfaringen allerede bærer fortolkningselementer bestående af en kombination af kulturel og personlig viden og erfaring, som genererer formen, indholdet og derudover drømmenes betydning. Dette ses vel tydeligst i de erfaringer, som nogle antropologer har fået, der har forsket i

Efter at have samlet og analyseret hundredvis af islandske drømmefortællinger fandt jeg ud af, hvordan viden generes igennem drømme i det islandske samfund. drømme i et andet samfund end deres eget, ligesom jeg selv har oplevet (Perrin 1992; Goulet 1994; Heijnen 2005; In Press; cf. Kratschmer og Heijnen 2009 In Press). Efterhånden som man gennem feltarbejdet får en dybere forståelse for samfundsforhold og det lokale drømmesprog, begynder indholdet af de drømme, man selv drømmer, at ændre sig. Billeder ændrer sig og de forekommer i andre kombinationer samt ændrer måden, hvorpå man mindes og fortæller drømme. Jeg vil derfor påstå, at drømme ikke kun påvirker folks dagligdag, men også at dagligdagen påvirker drømme. Overgangen mellem det vågne og det drømmende liv danne udgangspunkt for udvikling af en antropologisk teori, som tager lokale drømmetolkninger og drømmenes betydning for den sociale virkelighed i betragtning.

Litteraturliste Binswanger, Ludwig, 1986. Dream & existence. In: Keith Hoeller, ed. Dream and existence, 31- 78. New Jersey: Humanities Press International, Inc, 79- 105. Cavallero and Foulkes 1993 Foucault, Michel, 1986. Dream, imagination and existence. In: Keith Hoeller, ed., Dream and existence, 31- 78. New Jersey: Humanities Press International, Inc, 31-78. Goulet, Jean-Guy, 1994. Dreams and visions in other life-worlds. In: David E. Young and Jean-Guy Goulet, eds. Being changed by cross-cultural encounters: The anthropology of extraordinary experiences. Peterborough, Ontario: Broadview Press, 16-38. Heijnen, Adriënne, 2005. Dream Sharing in Iceland. PhD thesis. Faculty of Humanities, University of Aarhus, Denmark. Heijnen, Adriënne (Forthcoming). The Life of Dreams. Sharing Sensory Experience in Iceland. Kracke, Waud, 2003. Dream: Ghost of a Tiger, a System of Human Words. In: Jeanette Mageo. Dreaming and the Self. New perspectives on Subjectivity, Identity and Emotion. New York: State University of New York Press. Kratschmer, Alexandra and Adriënne Heijnen, 2009 (In press). Revelative Evidentiality in European Languages: Linguistic Coding and its anthropological background. In: Gabriele Diewald and Elena Smirnova. The Linguistic Realization of Evidentiality in European Languages. Berlin: Mouton de Gruyter, 36 pages Perrin, Michel, 1992. Les Praticiens du rêve. Un exemple de chamanisme. Paris: Presses Universitaires de France. Revonsuo, Antti, 2003. The reinterpretation of dreams: An evolutionary hypothesis of the function of dreaming. In: Edward F. Pace-Schott. . Cambridge University Press. Tylor, Edward. 1891. Primitive culture. London: John Murray, vol. I. Wilson, Forrest, 1986. Translator’s Preface. In: Keith Hoeller, ed. Dream and existence, 31- 78. New Jersey: Humanities Press International, Inc, 19-29.

what dreams are made of.indd 5

18-06-2009 22:26:03

TEMA: DRØMME

Af: Ida Amalie Bodh Have, 4. semester Onde og gode drømme

rieområder. Men drømmefangere er mere mefangeren stammer fra Nordamerika,

..drømmefangere er mere end

Lakota-legenden

bare drømmefangeren her til højre, som jeg

drømmefangere.indd 1

18-06-2009 22:16:14

TEMA: DRØMME

Søvngængeri – en hypnotisk evne? Af: Kasper Jelsbech Knudsen

“En 44-årig kvinde inviterede venner til drinks og kaviar, men der var bare ét problem: Værtinden sov, da hun sendte invitationerne.” Sådan lyder indledningen til en artikel trykt i Jyllands Posten den 17/12 2008. Artiklen følger således: “Den 44-årige søvngænger var gået i seng omkring klokken 22.00, men to timer senere stod hun op og gik ind i et tilstødende værelse. Her tændte hun for computeren, aktiverede internettet og loggede ind på sin e-mailkonto ved at skrive sit brugernavn og kodeord. Herefter skrev og sendte hun tre e-mails. Hver af de tre mails var formuleret ubehjælpeligt og bestod af både store og små bogstaver.” I en mail stod: “Kom i morgen og skab orden i dette helvede. Middag og drinks, 16.00. Medbring kun vin og kaviar.” ”What the.......” havde kvinden skrevet i en anden mail. Forskerne har døbt den nye variation af søvngængeri ”zzzmailing”. Denne hændelse er blot én af mange mærkværdige natlige udskejelser kendt som fænomenet “søvngængeri”. Der har været rapporteret tilfælde, hvor personer har spillet på musikinstrumenter, malet malerier, kørt i bil, ja sågar begået mord – alt sammen i søvne. Men hvad er “søvngængeri” egentligt? Og hvordan er det muligt, at kunne udføre sådanne handlinger af en så kompleks beskaffenhed ubevidst? Det er spørgsmål, som denne artikel søger at bringe klarhed over. Læge og praktiserende hypnotisør Jens-Jørgen Gravesen forklarer, hvordan søvngængeri kan ses som en hypnotisk tilstand, og på en café i Århus møder jeg Magnus, 23 år, der beskriver sine - til tider voldsomme erfaringer med søvngængeri.

tilstand, som har samme karakteristika. At kunne se sig selv ude fra kaldes ”dissociation” (adskillelse, red.), og ikke at kunne bevæge kroppen eller dele af den kaldes for ”katalepsi”. For at kunne begrunde hvordan søvn og søvngængertilstande kan være udtryk for to forskellige bevidsthedstilstande, der optræder samtidig, vil jeg nævne en formulering af en kendt fransk, nu afdød forsker i dissociative tilstande, Pierre Jeanet, der henførte den hypnotiske proces til, hvad han

Der har været rapporteret tilfælde, hvor personer har spillet på musikinstrumenter, malet malerier, kørt i bil, ja sågar begået mord – alt sammen i søvne.

Somnambulismetilstanden omfattede efter hans opfattelse ikke kun tilstanden hos søvngængere, men også tilstanden hos multiple personligheder og hos mennesker, der præsterede automatskrift. Den omfattede enhver tilstand, hvor en person på samme tid var involveret i en bevidst og i en ubevidst handling, altså hvor to eller adskilt af en amnesi (hukommelsestab, red.). Man kan opfatte søvn som én bevidsthedstilstand, hvor et menneske er i en hviletilstand og søvngængertilstanden som en anden, samtidig bevidsthedstilstand.”

Det var de ekstreme episoder.” Night Terror eller Horror Sleep er et kendt fænomen. Det ses især hos børn, der, som Magnus beskriver, skriger i søvne. Det er blot parasomnia. Jeg spørger læge Jens-Jørgen Gravesen, hvad parasomnia mere præcist dækker over.

Kroppens automatisme På caféen fortsætter Magnus: Magnus: “Jeg har engang banket en kammerat med en pude i søvne, fordi jeg drømte, at jeg blev voldtaget af en mand.” Som han fortæller episoden, kan vi ikke lade være med at smile på grund af det komiske og absurde i det scenarium. Magnus.: “Tit er søvngænger-historier sjove at fortælle, når det er så lang tid siden, men når du står i det, så er det bare ikke godt! Det værste var engang, hvor jeg havde en kammerat på besøg, og min daværende kæreste var lige taget til Sydamerika. Jeg ved ikke, om det havde noget med det at gøre, men jeg var ret nede over det. Min kammerat og jeg havde siddet og hygget i løbet af aftenen og fået en 6-7 pilsnere og var så gået i seng ved 3-tiden om natten. Cirka klokken 04 vågner jeg op, ved at min kammerat står og siger: ”Magnus, hvad laver du?”, og så opdager jeg, at jeg står med hovedet ud af vinduet og har banket hånden igennem ruden. Jeg kommer først rigtigt til mig selv, da vi står ude på toilettet, og jeg kan se sårene på min hånd og blodet, der fosser ud.”

Jens-Jørgen Gravesen: “Det dækker over mange forskellige slags søvnforstyrrelser – herunder også mareridtstilstande. Jeg har en forestilling om, at disse tilstande er en slags hypnotisk tilstand. Tilstande der har de samme karakteristika som en hypnotisk tilstand. Et eksempel kunne være: En person vågner om morgenen og kan ikke bevæge sig. Hun kan se sig selv ude fra, men kan ikke bevæge sig. De to træk – at kunne se sig selv ude fra og ikke at kunne bevæge sig – kunne tyde på en hypnotisk

Jeg nævner over for Jens-Jørgen Gravesen min undren omkring kroppens evne til at navigere efter rummelighed i en ubevidst trance-tilstand som under søvngængeri. Han nævner i den forbindelse begrebet psykologisk automatisme. Begrebet betegner ubevidst motorisk eller verbal opførsel. I søvntilstand kan det forekomme under den del af søvnen, som betegnes REM-søvnen (rapid-eye-movement) også kaldet drømmesøvnen, som giver udslag i de fænomener, vi kender som søvngængeri.

Søvnlidelser – parasomnia Magnus: “Det startede, da jeg var helt lille. Allerede da jeg var tre år gammel, tror jeg, det begyndte. Mine forældre kunne vågne ved, at jeg skreg i søvne, uden at jeg selv vågnede, og jeg kunne

søvngængeri.indd 2

18-06-2009 22:44:40

TEMA: DRØMME

Hvor drømme møder virkeligheden Jens-Jørgen Gravesen ser på mig med sit venlige og imødekommende blik og uddyber sammenhængen mellem drømme og hypnotisk tilstand: Jens-Jørgen Gravesen: “I en hypnotisk tilstand kan folk sagtens opleve en yngre del af sig selv - en del, som man kan agere sammen med. Det jo på sin vis også ligesom at fremkalde en drøm inden i sig, men den drøm har muligvis meget med virkeligheden at gøre. Patienter har ofte sagt efter en episode i en hypnotisk dissocieret tilstand: “Hvor var det mærkeligt at møde en yngre mig. Hun stod lige dér, og jeg stod lige her, og lidt efter kunne jeg mærke hendes bløde arme om min hals.” Selvom det er en slags drøm, patienten oplever, så er det nok i virkeligheden opbevarede indtryk, som vedkommende har siddende inde i sig. På samme måde er søvngængeri en dissocieret tilstand, fordi der er en del af mig, som går i søvne, og som kan opleve glemsel i en tilstand, hvilket kunne tyde på, at jeg har været i en hypnotisk tilstand.” Magnus rømmer sig og kigger ud på gaden: Magnus: “Måneden efter dét med hånden skete, havde jeg det virkelig sådan: “Er jeg psykopat? Er der et eller andet rivende galt oppe i hovedet på mig, for det er jo kraftedeme ikke normalt at stikke hånden igennem en rude.” Det, der gør det svært at gå i søvne, er, at man ikke kan forklare det på en saglig måde. Det er en irrationel størrelse, du skal forholde dig til, og det er det, der gør det så svært.” Jens-Jørgen Gravesen: “Det er svært at håndtere og acceptere, at sådan er det bare.” siger Jens-Jørgen Gravesen, da jeg spørger ind til problematikken omkring, hvordan det er som læge ikke at kunne føre konkrete medicinske beviser for hypnotiske tilstande. Han forklarer mig yderligere, hvordan angst er en negativ hypnotisk tilstand (modsat f.eks. forelskelse, som er en positiv hypnotisk tilstand), som sandsynligvis ofte vil være indblandet, når kraftige anfald af parasomnia forekommer. Disse negative tilstande kan også opleves i løbet af dagen ved pludselige angstanfald, svedeture og måske en fornemmelse af at være lukket inde i en klokke. Det er igen et udtryk for dissociation og dermed en form for hypnotisk tilstand. Evnen til at gå i hypnotisk trance eller hyppigheden for disse trancers forekomst kan hænge sammen med ens temperament eller følelsesregister. Han uddyber: Jens-Jørgen Gravesen: “Mennesker med et højt følelsesregister er i stand til at registrere inde i sig selv gamle, gode hypnotiske tilstande, sådan så de trigges, hvis man oplever noget, der gør dem glade. Så pludselig er de i kontakt med gamle gode, positive hypnotiske tilstande, og så har de let ved at blive glade, let ved at blive udadvendte. Men de kan også blive ustabile, hvis de oplever noget, som gør dem angste eller kede af det, så kan det trigge noget, som ligger inde i dem som gamle, negative hypnotiske tilstande, der ligger indkapslet, dissocieret fra resten.” En anden faktor, påpeger Jens-Jørgen Gravesen, er, at vi døgnet rundt påvirkes af cyklusser, der konkret ændrer ved vores fysik. Jeg spørger først ind til, om månen har nogen indvirkning på folks ændrede sindstilstand:

søvngængeri.indd 3

Jens-Jørgen Gravesen: “Du har muligvis allerede læst i enkelte artikler, hvordan både dyr og mennesker bliver påvirket af månens faser, så de ændrer psyke, når det bliver fuldmåne. Jeg ved ikke hvorfor, men det vidner jo om, at vi er domineret af biologiske rytmer. Men der er masser af rytmer: der rytmer i vores temperatur – den er lavere om morgenen, end den er om aftenen, og der er rytmer i næsens funktion, således at hvert 20. minut udvider næsen sig, hvorved den perciperer bedre end ellers og så fremdeles.” Et mytisk opgør Vores kroppe og sind er tilsyneladende i stand til at langt mere, end vi umiddelbart forestiller os. Bevidstheden synes ikke at være en afgørende faktor for vores færden, eftersom der til stadighed Ifølge læge Jens-Jørgen Gravesen er der nok nærmere tale om en form for hypnotisk trance-tilstand end en decideret søvn. I denne tilstand oplever personen en dissociation, hvor bevidstheden ikke følger resten af kroppen som under hypnose – den psykologiske automatisme aktiveres. Hvilke faktorer, der ligger til grund for disse trancer, er svære at sige. Meget tyder dog på, at kroppen er underlagt biologiske rytmer, som forekommer døgnet rundt. Dette kan måske forklare nogle af de gamle myter om menneskers ændring af sindstilstand under søvn. Eksempelvis det klassiske billede med det mystiske væsen: maren, der rider oven på den lidende om natten (jf. mareridt), og det leder endda tankerne i retningen af historierne om mennesker, der forvandles til varulve som følge af månens påvirkning, hvilket har givet inspiration til Før forskningen i søvnlidelser for alvor blev taget alvorligt, blev mennesker, der led af voldsomme søvnforstyrrelser, som som forskningen skrider frem, og tabuerne nedlægges, bliver vi muligvis mere bevidste om, at disse fænomener faktisk kan have fysiologiske årsager og ikke blot er udtryk for forvirrede menneskers sindstilstand eller overnaturlige væsners hærgen.

18-06-2009 22:45:28

TEMA: DRØMME

Drømmerier for viderekomne - Lucide drømme og drømmere

Drømme er underbevidsthedens bearbejdning af oplevelser i vores liv og hverdag, men i de såkaldte klare drømme er det muligt at opnå kontrol med sine drømme og være bevidst i søvnen. De klare drømme associeres ofte med det okkulte og spirituelle og kan med deres personlige karakter både indgå i den lucides personlig identitet og være en øjenåbner for en større verden. Lucide drømme, eller klare drømme som de også kaldes, stiller sig på mange punkter i modsætning til almindelige drømme. Som genstand for meget videnskabelig undersøgelse, både af lægevidenskaben og af psykologien og psykoanalysen, ses almindelige drømme ofte som underbevidsthedens bearbejdning af dagens oplevelser i forhold til den drømmendes psykiske og sociale arv. Hvor drømmeren i normale drømme er deltager uden nogen decideret fri vilje og uden selv at kunne forholde sig rationelt til begivenhederne, er den lucide drømmer bevidst om at vedkommende drømmer.

Luciditet – videnskab eller nonsens?

Begrebet lucid dreams blev brugt første gang i 1913 af den hollandske læge V. van Eeden, men emnet blev først taget videnskabeligt op igen i af Celia Green i 1968, som satte det i forbindelse med fænomenet ”falske opvågninger” . Et årti senere blev det så bevist af Keith Hearne, at det er muligt at være bevidst under en drøm. Lucide drømme er et relativt ukendt fænomen. Dette skyldes givetvis at det anses for at være anomalt, og det er derfor lidet videnskabeligt undersøgt og sættes ofte i sammenhæng med spirituelle varsler og tillægges okkult værdi. Selv de hjemmesider om emnet, der benægter dette element, kæder det til stadighed sammen med udaf-kroppen oplevelser, kollektive drømme og astral projektion; en ud-af-kroppen oplevelse hvor ens sjæl projekteres til en astralplanet.

Personlige drømme

Drømmekontrol

At være bevidst om at drømme i drømmen, giver den lucide drømmer fordele ved at vedkommende f.eks. kan bruge luciditeten til at hjælpe med at undgå eller styre mareridt, at prøve grænser af i en drøm eller forme den således, at det bliver muligt at øve sig til virkelige begivenheder. Til luciditet knytter sig en række forskellige teknikker, hvilket betyder, at det kan opøves at blive lucid, og at alle i princippet kan blive i stand til det, selvom det for nogle kommer lettere.

lucide drømme.indd 1

Som et okkult fænomen giver det lucide mulighed for at bruge sin luciditet som et element i kreationen af identitet. En identitet knyttet til det okkulte og til følelsen af at være anderledes og skille sig ud. Præcis som teenagere der dyrker en bestemt tøjog musikstil opbygger et fællesskab om dette, kan den lucide drømmer med dette okkulte element få adgang til fællesskaber med dyrkelse af det okkulte. Med en almindelig anerkendt idé om drømme som bearbejdning af oplevelser ud fra personlige livsvilkår, bliver drømme ofte ved tolkning af drømme hos drømmetydere, uanset om, det er i form af en drømmetydningskonsultation eller med et lille brevkasseindlæg i Psykologi, hvor drømme knyttes sammen med personlige erfaringer og hvor dramatiske drømme kan vidne om en større ændring i hverdagen eller i drømmerens livssyn. Når drømme og personlighed bindes så tæt, kan det at være lucid og evnen til at kontrollere sine drømme, give en følelse af sammenhold

Hvor drømmeren i normale drømme er deltager uden nogen decideret fri vilje og uden selv at kunne forholde sig rationelt til begivenhederne, er den lucide drømmer bevidst om at vedkommende drømmer. for de ”anormale”; for de lucide. Dyrkelse af det okkulte er altså både socialt og teovisdom. Age-retninger og giver som religion i almindelighed mennesket en orden i kaos, en mening i livet og retning mod noget større. Som okkult og spirituelt element giver luciditet en stor transcendens; en følelse af at livet er større end en selv og at mennesket bare er en lille brik i et stort spil.

Meningen med livet? Nej vel…

Og hvad så med læseren hvor lucide drømme ikke liiiige præsenterer meningen med livet? Personligt har jeg selv gode erfaringer med luciditet som redskab til at kontrollere og afhverve mareridt. Dog har de gode erfaringer også haft nogle dårligere med sig når de lucide drømme er kombineret med falske opvågninger; det vil så sige at jeg har været bevidst om mit mareridt i mareridtet, og har drømt at jeg er vågnet op, men uden at være det i realiteten. Yderligere kan lucide drømme give stof til eftertanke. Det er en oplagt anledning til at tænke verden større end vores egen personlige lille andedam, og måske endnu større end vi selv med de klareste antropologiske briller kan opfange. Altså hvis vi så også kan huske vores lucide drømme.

18-06-2009 21:52:04

TEMA: DRØMME

Drømme-Drømmekage med lyserøde skyer Der ville ikke være meget fantasi (eller drøm) i en almindelig drømmekage opskrift, så derfor bliver det opskriften på denne (nøddelagkage med hindbærskum) DRØMME-DRØMMEKAGE med Til 3 nøddebunde 125 g hakkede hasselnødder 100 g rørsukker 100 g smør

1 spsk hvedemel 200 g. chokolade

300 g hindbær

Det er ikke en napoleonshat, det er ikke en krillerbasse, det er ikke en othellolagkage, det er ikke en kajkage. Ja, gæt selv kvikke læser, hvilken kage kan det mon være?

Bunde: Bland alle ingredienserne til bundende (på nær chokolade) i en gryde, og kog op under omrøring. Lad blandingen køle lidt af. Hæld 1/3 del af dejen ud på midten af en bageplade med bagepapir. Spred dejen lidt ud på pladen. Bag bundene (én plade af gangen) ved 180 grader varmluft i ca. 7 minutter, til de er karamelfarvede. Når bundene er færdigbagte, køles de af ca. 1 minut og tages af papiret, inden de bliver kolde. Smelt chokoladen og fordel den udover den ene bund når den er helt afkølet. Dette er toppen af kagen. Lyserøde skyer: skum igen og til sidst bunden med chokolade.

lucide drømme.indd 2

18-06-2009 23:27:10

TEMA: DRØMME

Interview:

At navigere mellem drømme Af: Matilde Lykke, 4. semester ling ved navn ‘I Have a Dream’. Udstillingen bestod af et stort antal tegninger, som børn fra mange forskellige lande havde tegnet. Fælles for dem alle var, at de forestillede drømme. Børnenes drømme. som jeg deltog i. Som resten af deltagerne skulle jeg tegne en tegninger i fem minutter og udgøre en reklame for ‘I Have a Dream’. -

aftalt at mødes for at tale om ‘I Have a Dream’ og generelt det at

sig selv og sine egne reaktionsmønstre at kende på

”Det er en måde at lære En drøm på tegnebrættet En

Ved at formulere ens drømme bliver man måske bevidst om, hvad man

til, men da de hørte, der kun var to uger til, grinede de. De planlægger mange år ud i fremtiden. Til sidst lavede vi en charme-offensiv og tog drømmekage og kaffe med ud til alle de steder, der først havde sagt nej. Det hjalp, og Scandinavian Center sagde ja.”

noget at arbejde med.

I Have a Dream -

”‘I Have a Dream’ gik for det første ud på at gøre børn opmærksomme på andre. Ved at formulere ens drømme bliver man måske bevidst om, hvad

”Selve ideen bag ‘I Have a Dream’ og de første tegninger var altså udarbejdet, da vi blev en del af projektet. Vore opgave var, at lave selve udstillingen i Århus, og det skulle være en udstilling, som let kunne tages ned og tages med videre til andre lande. Desuden var det vores opgave at afholde en del

at formidle børns drømme og deres ønsker for fremtiden til omverdenen. Gøre opmærksom på, hvad børn i forskellige lande drømmer om. På en enkelt og den måde havde udstillingen to formål.”

de studerende på skolen, kommer fra andre lande, så igennem deres kontak-

kaos den rigtige.indd 1

18-06-2009 22:03:49

TEMA: DRØMME

At gøre drømme til virkelighed Cathrine og jeg har efterhånden talt os varme i det bagerste hjørne på cafeen. Jeg mærker kortvarigt - med ærgrelse - at de korrekte interviewteknikker fra metodeøvelse viger pladsen for spontane udbrud i takt med, at emnet og intensiteten i samtalen bliver mere og mere højtravende. Jeg når dog også at tænke, at det gør noget godt for samtalen. Kort efter er jeg igen væk i Cathrines fortælling om det at være kaospilot: ”Som kaospilot skal man forsøge at sigte efter noget, som ikke kan lade sig gøre. - Og så prøve at få det til at lade sig gøre alligevel. Hvis man fejler, skal man sige ”yes!” og fejre, at man har lært noget. Vi bruger rigtig meget tid på at forstå, at det at fejle ikke betyder, at man aldrig skal gøre det igen. Det betyder bare, at man har lært, hvordan man kan gøre det bedre næste gang. Det er helt klart en ambition at gøre det, som man er usikker i.”

nomiske aspekter ved verden, men man skal også huske de andre. Og man skal huske, at økonomi behøver ikke at være ond. Den kan også være social og gøre noget godt for miljøet. Dette er en grundtanke på hele uddannelsen. Man kan godt kalde os for en slags handelsskole. Det handler om at skabe

Økonomi behøver ikke at være ond. Den kan også være social og gøre noget godt for miljøet.

Cathrine tager en slurk af sin the og gør mig opmærksom på, at vi nu er tilbage ved boksetræningen. Som kaospilot arbejder man Cathrine og jeg diskuterer om kaospiloternes fokus på klima og naturen afspejler tendensen i tiden. Cathrine er overbevist om, at den generelle samfundsdebat påvirker, hvad der bliver undervist i

ser sig selv på video bagefter, bliver de trænet i at kende sig selv i ”Hvis vi aldrig kom ud i den zone, hvor det er ubehageligt at være, ville vi nen’. Der kan alt ramle. Vi har ingen penge, intet sted, vi ved ingenting. Hvis det viser sig, at det rent faktisk ikke kunne lade sig gøre, så må vi sige ”okay hvorfor kunne det ikke lade sig at gøre?”. Og lære af det.” sig selv meget på spil. Cathrine griber straks bolden: ”Ja, også personligt! Ved at arbejde med personligt lederskab udfordrer man sig selv i ting, man ikke er tryg ved. Netop fordi det ofte er dér, man lærer noget. Det er vigtigt at turde drømme om noget. Hvis jeg gerne vil være præsident i USA, så skal jeg turde drømme om det. Selvom jeg måske ikke bliver det, skal jeg prøve at turde tænke det alligevel. For mig handler det om at turde drømme om noget anderledes. Det handler meget om at gøre det umulige.”

Drømme som forretninger Hvordan gøres en drøm så til virkelighed i praksis? Hos Kaospiloterne arbejder man ud fra sloganet ”The business of business is forretninger. Hvis man har en drøm, kan man gøre den til virke-

for’. Jeg spørger hende, om man altid kan vide, hvad verden har brug for: ”Det diskuterer vi meget på skolen. For eksempel med hensyn til de balloner vi sendte ud fra Scandinavian Center i forbindelse med ‘I Have a Dream’. Det var både spild af papir og plastic, og det var ikke mega godt for ’planet’. Så ja, vi skal da helt sikkert øve os i det her. til fattige lande. Det har selvfølgelig gjort, at de har fået tøj, men det har samtidig også gjort, at der ikke er nogle tøjindustier, der har udviklet sig dernede. nok ud af at noget som man troede var godt, lige pludselig ikke var godt. Det må man så skynde sig at indse og lave om på en kreativ måde. Jeg tror helt sikkert man kan komme til at gøre noget af et godt hjerte, som kommer til at skade andre. Så må man bare reagere på det hurtigt.” Cathrine og jeg diskuterer forskellen på at arbejde som antropolog og kaospilot. Jeg forklarer Cathrine, at vi som antropologistuderende skal bruge fem år på at forstå og beskrive verden før vi må lave om på den. Til den tid har vi så desværre ikke lært ret meget om at være kreative og lave projekter, modsat kaospiloterne. Cathrine afslutter denne diskussion med inspirerende udtalelse: ”Hvis alle var antropologer inden de blev kaospiloter, så ville det jo virkelig være sindssygt klogt!”.

Hvor er min drøm? vi forbi et sidste spændende emne inden vi skilles. Selvom jeg nu både har lært, hvordan kaospiloter drømmer, og hvordan deres

”Mange mennesker ville sige at forretning handler om penge eller om at skabe

kommer drømmene fra? Cathrine stiller ofte det samme spørgsmål:

tænker forretninger på en anden måde. Det handler groft sagt om, hvordan man kan få personer, naturen og miljøet til at have det godt i systemer. Og så selvfølgelig få økonomien til at være bæredygtig. Så det handler altså ikke kun om økonomi, men også om de andre ting. Jeg undervurderer ikke de øko-

”Jeg har altid gået med en masse forskellige drømme, men min drøm udgør ikke ét stort konkret projekt. Andre på skolen har én stor drøm, og det tror jeg er meget effektivt. Så kan de plotte alt, vi lærer, ind i det. Der er en, som

kaos den rigtige.indd 2

18-06-2009 22:29:13

TEMA: DRØMME

er startet på skolen, fordi vedkomne interesserer sig for dyrelivet i Afrika, og en fra Cuba som drømmer om et andet system på Cuba. De har deres hjerter forskellige steder. Det er inspirerende at gå sammen med dem, men man kan også komme til at føle sig lidt identitetsløs. Hvor vigtige er ens egne drømme, når man kan måle dem med denne slags drømme? Der er folk fra andre lande, som har en baggrund og ting, som de har oplevet, der gør, at deres visioner for fremtiden er meget stærkere og på et helt andet niveau end mine. Når man har oplevet noget i sin fortid - noget der var svært – kan man så normal, som man er i Danmark, er der så noget man rigtig drømmer om? Det synes jeg kan være lidt svært nogle gange. Jeg bruger skolen og det jeg lærer som et redskab til at gøre drømme til virkelighed. Så kommer drømmene nok, når jeg bliver færdig og mærker efter, hvad jeg har lyst til” På cyklen på vej hjem tænker jeg på, hvor jeg er på vej hen. Hvad drømmer jeg om? Hvad vil jeg bruge min uddannelse som antropolog til? Skal jeg en dag forbedre integrationen i Danmark? Eller skal jeg –allerede i morgen – ringe til en højskole og høre om jeg må oprette et fag om antropologi? - Hvilken historie skal jeg skrive mig selv ind i? Jeg griner lidt, da jeg opdager, at ‘I Have nerne i gang! - Og samtidig sender jeg et anerkendende nik til en forelæsning om narrativer. Her berørte vi kort, hvordan forestillinger om fremtidige oplevelser er med til at skabe mennesket identitet. Mens vi navigerer mellem fremtidige drømme, formes vi i nuet. Lige nu.

Kaospiloterne: Uddannelsen: Uddannelsen til kaospilot er en 3-årig international iværksætteruddannelse med fokus på projektledelse og lederskab. Som kaospilot lærer du at udvikle ideer og forretningskoncepter. Du lærer at udvikle projekter og lede dem fra vision til realisering. Adgangskrav: Minimum 21 år. Ingen formelle krav, men bred erfaring og viden fra tidligere beskæftigelse og studier, herunder erfaring med projektarbejde.

Hvis alle var antropologer inden de blev kaospiloter, så ville det jo virkelig være sindssygt klogt!

Drømme på udstillingen i Scandinavian Center Århus

kaos den rigtige.indd 3

18-06-2009 22:29:25

TEMA: DRØMME

Kære Redaktør, Af: Ane Bonde Rolsted Her er mit indslag om antropologi og drømme. Jeg har gjort som du har bedt mig om og lavet en metodeøvelse. Resultatet har jeg lavet som en rapport. Små overskrifter gør livet lettere siger nogle, jeg synes bare det gør rapporten overskuelig. Formål At afprøve antropologiske metoder, altså deltagerobservation, i drømme.

deltagerobservation i to. To ud af syv er ret mange procent, faktisk 75 %. Det var nemlig tirsdag og onsdag og det er de vigtigste dage i min uge. Derfor svarer de til 75% procent. Mandag var jeg I Bilka. Informanter Oscar er min nabos dreng på fem. Han er

syv og når jeg tæller fra venstre bliver det også syv. For at være sikker ringede jeg til

som hedder Brun. Det er lidt fjollet for det er hvidt, marsvinet. Jeg inviterede Oscar over for at prøve, det med deltagerobservation og drømme altså. Oscar kom hjem til mig klokken fem. Han faldt ikke I søvn lige med det samme, så jeg ringede til min far og spurgte ham til råds. “Du skal bare køre Oscar træt” sagde han. Det var lettere sagt end gjort. Jeg har ingen bil og jeg har aldrig kunnet lide at køre to på een cykel. Istedet tog jeg Oscar med ned til busstoppestedet. Den første bus kørte til Hasle, så den tog vi ikke. Derefter kom nr. 11, så tog vi den. Efter et par ture med 11’eren kastede Oscar op, så vi stod af og gik hjem. Oscar var træt, så den var god nok, den med at køre træt. Da han faldt i søvn sad jeg og

syv. Min metodeøvelse blev altså syv dage. Een dag holdt jeg fri og så har jeg lavet

med observationen. Og han sov ikke bare, det var ret tydeligt, at han drømte. Nogle gange gryntede han og så snakkede han også lidt.

Metode Deltagerobservation. Man skal bruge al sin tid med informanterne og så skal man selv være et redskab. Præcis hvordan man bliver et redskab har jeg tit tænkt på. Jeg gider i hvert fald ikke være en skovl. Derfor har jeg fokuseret på det med tiden: Tidsramme Du skrev til mig sidste uge, det gav mig syv dage til projektet. Nogle siger at en uge er otte dage, men jeg har talt efter på

kære redaktør.indd 1

Deltagelse og Observationer På et tidspunkt gryntede Oscar højt. Jeg prøvede at gøre det samme, men så vågnede han og så var det slut på den drøm. Han kunne ikke huske, hvad den handlede om. I mine noter fra universitetet står der: ”Hvis nu vi gør det samme under samme forudsætninger som informanterne, så sker der måske det samme med os.” Derfor bestemte jeg mig for at sove ved siden af Oscar. Næste morgen vågnede vi. Næste dag var ret lang. Oscar blev først træt efter en tur i bus nr 11 og to løbeture på travbanen. Det sidste var også min fars ide. Han sagde, at han en gang løb efter en travhest for at se om den brugte størrelse 38. Bagefter var han træt. Oscar så ingen heste, men han faldt i søvn om eftermiddagen. Jeg sad og kikkede lidt på ham. Pludselig tissede han i bukserne. Jeg spurgte ham hvorfor. Han græd og sagde at han havde mareridt om busser. Konklusion Det er svært, altså det der med deltagerobservationen og drømmene.

18-06-2009 22:43:37

TEMA: DRØMME

Mellem gaden og fremtidsdrømme Af: Kirstine Kofoed Støttrup, cand.mag. i

unge selv som ansvarlige for at leve på gaden. Der er ikke samme år og lever på gaden, overses derfor ofte til fordel for gadebørn. I mit speciale skriver jeg om ”gadeunge”, som skal indikere, at

Mit speciale omhandler det paradoksale forhold, jeg oplevede i Mexico City, mellem mine informanters liv på gaden og deres fremtidsdrømme. Problemformuleringen lyder således: Med udgangspunkt i et feltarbejde blandt gadebørn og unge i Mexico City undersøger specialet betydningen af fremtidsdrømme for marginaliserede unges hverdagsliv & handlinger.

skelne mellem børn og voksne ønsker jeg desuden at undgå associationer mellem henholdsvis et barn underlagt en struktur eller en fri voksen aktør.

Mit feltarbejde i Mexico City strakte sig fra august til december 2007. Første halvdel af feltarbejdet lavede jeg gennem Casa Alianza, som er en af de private organisationer, der arbejder med gadebørn. De to sidste måneder opsøgte jeg selv de unge på gaden med en mexicaner uafhængigt af Casa Alianza. Gennem mit feltarbejde kom betydningen og problematikken med kategoriseringer i hjælpearbejde til at være meget fremtrædende, da

fortabt til gaden. Derfor er der ingen fokus på disse unges fremceres som voksne, kan de ikke længere drage fordel af den uskyldighed, der ligger i barndomskategorien. I stedet betragtes de

mellem gade og fd.indd 1

Selvom mine informanter udtrykte magtesløshed i forhold til deres livssituation på gaden, havde de også en fornemmelse af, at de kunne fortsætte fremad og opnå det, de drømte om.

18-06-2009 21:42:56

TEMA: DRØMME

Fremtidsdrømme Mexico har det sjette hurtigst voksende antal af selvmord, hvor unge involveret i gadelivet er i en højere risikogruppe. Paradoksalt har mange af disse unge dog optimistiske drømme for fremtiden. Selvom mine informanter udtrykte magtesløshed i forhold til deres livssituation på gaden, havde de også en fornemmelse af, at de kunne fortsætte fremad og opnå det, de drømte om. De unge omstændigheder, men også at de kan være med til at påvirke disse omstændigheder. Frem for at leve på gaden drømmer de unge om et stoffrit liv med et hjem, en familie og et arbejde. De sagde, at de gerne ville fortsætte fremad (salir adelante), men på trods af disse fremtidsdrømme fortsætter mange af de unge deres liv på gaden. Det er også typisk, at de unge vender tilbage til gaden, selvom de har boet et stykke tid på en hjælpeorganisation eller på andre måder har været væk fra gaden en periode. Hvis de fylder 18 år, mens de lever på gaden, begrænses deres muligheder betydeligt, da de grænsen. Herved bliver det endnu sværere at forlade gaden, som de drømmer om. For de unge på gaden er det problematiske i at udleve deres drømme blandt andet, at de lever i usikkerhed, hvormed det er svært at planlægge fremtiden. Derfor orienterer de i høj grad deres handlinger i nuet, hvor de griber hverdagens muligheder frem for at handle i forhold til at opnå deres fremtidsdrømme. Dette medfører også, at de forlader organisationerne, hvis de ikke kan se en umiddelbar gevinst ved at være der. Desuden tilbyder organisationerne ofte langt mindre, end hvad de unge drømmer om. Dette skyldes både manglende økonomiske midler og en underkendelse af de unge og deres drømme for fremtiden. På denne måde kan det opleves ydmygende at blive del af hjælpeorganisationer, som fratager dem deres selvstændighed, deres netværk fra gaden og deres frihed. Da der gælder andre regler på børnehjem end på gaden, kan det ligeledes være svært for de unge at opnå anerkendelse, som i høj grad er noget, de unge fra gaden søger.

Anerkendelse De unge har lettest adgang til at opnå anerkendelse gennem gruppen på gaden. Derfor er denne gruppe vigtig for de unge. Samtidig har de et ønske om at adskille sig fra denne gruppe, da de ved

mellem gade og fd.indd 2

øjne. Således fanger deres fremtidsdrømme dette paradoks, i og med at deres ønsker for fremtiden er det liv, som giver anerkendelse i samfundet. Ved netop at være drømme og ikke aktualiserede planer, kan de unge fortsat leve på gaden sammen med den gruppe, som udgør deres primære netværk, hvorigennem de kan opnå anerkendelse. Så længe de er afhængige af anerkendelse gennem gruppen på gaden, vil deres fremtidsdrømme ikke have anden påvirkning på deres hverdag end at tilbyde dem en mulighed således ikke blive påvirket til at orientere sig frem mod deres mål. opnå anerkendelse, vil deres fremtidsdrømme kunne påvirke dem til at forsøge at opnå det liv, de drømmer op. Dette kræver dog, at processen er plausibel og gennemskuelig. Desuden er det en forudsætning, at de unge ønsker at ”fortsætte fremad” (salir adelante). De må gøre ønskerne om en fremtid væk fra gaden til deres egne, så de ikke blot er udtryk for svar, der skal være i overensstemmelse med samfundets forventninger til, hvad individer skal drømme om og stræbe efter. Behovet for anerkendelse implicerer desuden, at de unge ikke kan opnå deres fremtidsdrømme alene. Det indebærer også, at de unge ikke ønsker interventionsprogrammer, som fratager dem anerkendelse og respekt, men som derimod øger deres eget værd i egne og andres øjne.

Frem for at leve på gaden drømmer de unge om et stoffrit liv med et hjem, en familie og et arbejde. Læs desuden: Glimt af et gadebarns liv (feltrapport) Mellem gaden og fremtidsdrømme (speciale) Unge mexicanere overlades til døden (artikel). I: Kristeligt Dagblad, 27.feb.2009

18-06-2009 21:49:22

TEMA

Drømmestudier i en catalansk skoleklasse Jeg drømte, at jeg forærede Regina en skotøjsæske propfuld af silkeormelarver. Jeg havde pakket æsken ind i noget rigtigt ﬂot gavepapir, og der var også en stor rød sløjfe. Og så sagde jeg til hende, at det var en gave til hendes datter … så derfor var hun nød til at tage imod dem!

Af: Jette Fabiola Cabo - Antropolog Mari, den kvieøjede så på mig og lo - forsigtigt, men da jeg begyndte at fnise, gav hun los og lod en frydefuld latter risle gennem sin spinkle krop, og snart vred hun sig i spasmer hele vejen fra toppen af den sortlokkede isse til den yderste spids af de beskidte løbesko. Derved blev det vakkelvorne bord på gangen udenfor klasseværelset, hvor vi sad, bragt i svingninger, og Mari var nær havnet på gulvet sammen med båndoptageren. - Og, tilføjede hun stadig leende efter redningsaktionen, i drømmen grinede jeg også. Sådan her: Hun gned sig i hænderne og gnæggede som en krumbøjet kælling. - Mari! udbrød jeg med slet skjult begejstring. Hun nikkede og strålede, som jeg sjældent så hende stråle på den anden side af døren. Eller noget andet sted i skolen for den sags skyld. Dette var den kvidrende, flyvske, også alvorlige, men (næsten) altid åbne Mari, som jeg kendte fra hjemmet i Calle del Carmen. - Hvordan havde du det i drømmen? - Skønt, svarede hun på det overflødige spørgsmål. - En kasse fuld af silkeormelarver … minder det om noget, du har oplevet for nylig? Jeg modtog en grimasse, der fortalte mig, hvor overflødigt også dette spørgsmål var. Tangerende til det tåbelige. - Hombre! Jette, jeg havde jo mine silkeormelarver med i skole i går! Jeg nikkede og blev som hun; alvorlig. Lyset blev slukket i de mørke øjne. Jeg havde set det samme ske dagen før, set, hvordan Regina, 4.b’s klasselærer, havde tilkastet skatten et enkelt bliks slet skjult væmmelse og derpå høfligt sagt, at det var fint, det var udmærket, men der stod catalansk på skemaet. Mari havde naturligvis håbet på andet og mere. Hun havde håbet på opmærksomhed, fra Regina og fra de andre børn, især fra pigerne og ikke mindst fra inderkredsen omkring Anna. Håbet at silkeorme-larverne kunne bringe hende nærmere centrum, nærmere Anna, det altdominerende festfyrværkeri af dristige ideer og vovede handlinger, Reginas yndling, klassens ukronede dronning, uden hvis billigelse intet blev til fælles handling og med hvis støtte alt kunne ske. Men sådan gik det ikke. Anna og hendes

Jette Cabo -drømme1.indd 2

faste alliancepartnere forlod klasseværelset i frikvarteret og efterlod Mari med den plumpe Christina og et par lusede drenge, der kortvarigt stimlede sammen om de højt elskede larver fra det ligeså højt elskede barndomsland; Andalusien. Det var alt. Senere på dagen havde jeg opsøgt Mari i skolegården og spurgt, hvad det lige var der skete, men var blevet høﬂigt afvist. - Ikke noget, det er ligegyldigt, havde hun smilet stift og behændigt undgået mit blik, før hun ﬂagrede af sted som en sommerfugl ind i en fangeleg. Det troede jeg jo ikke et sekund på; at det var ligegyldigt. Jeg havde set skuffelsen i hendes øjne, i den stivnede krop og i de hænder, der hektisk lagde låg på skotøjsæsken og anbragte den i vindueskarmen, hvor kravlet henslæbte resten af dagen skjult bag jakker og gymnastikposer. Men jeg måtte acceptere hendes svar og afvente andre mulige udtryk for hendes oplevelse af hændelsen.

Jeg kan nærme mig drømmene som én slags fortællinger om det sociale liv – også i kulturer som den catalanske og den danske, hvor der ellers ikke er tradition for at anvende eller anerkende drømmenes værdi uden for terapirummet. Skuffelse Dagen efter kom så denne drøm. Og igennem drømmefortællingen kunne Mari udtrykke det, hun ikke kunne sige direkte adspurgt. At jo, hun var blevet skuffet, ja, mere end det, trist, ked af det og måske en lille smule vred. Hun havde nemlig forestillet sig, hvordan Regina ville lade skotøjsæsken gå fra bord til bord, imens hun, Mari, fortalte om sin landsby, hvor larverne kom fra, og om den skønne dag, hvor de ville forvandles til farvestrålende sommerfugle. Måske også lidt om, hvordan man legede i landsbyen, bare lidt og en lille smule om, at alle var venner, alle var med, ingen var udenfor og ingen

19-06-2009 01:27:50

TEMA

bestem te over andre. Og hun havde i fantasien, i dagdrømmen set sig selv stå ved katederet fordybet i samtale med Regina akkurat på samme måde, som Anna, der tit stod og hviskede med Regina, imens alle andre arbejdede. - Hvad ville der ske, hvis du gjorde sådan i virkeligheden? spurgte jeg? Altså, som du gjorde i drømmen. Mari lo endnu engang. Hvilken herlig tanke. Men nej, det kunne hun ikke. Regina ville blive rasende, skælde ud og straffe hende. Så nej, det var skønt at snyde hende til at modtage larverne i drømmen, men … Mari skoggerlo igen, men blev hurtigt alvorlig. For i virkeligheden, sagde hun, var der ikke noget at gøre. For det første måtte man ikke lyve eller snyde andre. Og for det andet brød Regina sig ikke om larver og endnu mindre om Jehovas Vidner, og måske var det i virkeligheden det, der var galt. For Mari og hendes familie var Jehovas Vidner, og Regina troede som de ﬂeste katalanere en hel masse løgn om dem.

Et spil om magt Denne drømme-fortælling blev vævet en forårsdag for snart ti år siden udenfor et klasseværelse i en folkeskole i Barcelona. Ordvekslingen og detaljerne er rekonstrueret ud fra de absurd mange noter, tegninger og båndoptagelser, jeg hjemførte efter tre måneders samliv og samtaler med Mari og de andre piger i 4. b. - om blandt andet deres drømme. Men selve situationen står lysende klar i min erindring. Den repræsenterede nemlig det, jeg søgte. Jeg var kommet for at undersøge magtforhold i pigegruppen. Mere præcist hvordan forskellige piger oplevede deres egne handlemuligheder og deres bevidsthed om, hvad der skulle til for at få indﬂydelse på livets gang i klassen. Mari hørte ikke til i inderkredsen blandt de piger, der satte dagsordnen. Men ligesom de andre marginaliserede piger ville hun frygteligt gerne ind i varmen, længere ind i centrum, derind, hvor spillet om magten blev afgjort hver dag, imens pigerne hinkede, sjippede eller søgte

ly i fjerne afkroge for at tiske og hviske og danse og lege rollelege med diverse mere eller mindre tilfredse smårollinger som statister. Eller når de spillede bold og legede fangeleg med drengene, imens de ﬂirtede for fuld udblæsning.

At vinde lærerindens gunst I skolegården blandede lærerne sig sjældent direkte i de store børns liv. Men som Maris drømmefortælling antyder, så spillede et godt forhold til klasselæreren en vis rolle i det samlede skoleliv. Stod man sig godt med Regina, stod man stærkere i pigegruppen, og stod man stærkt i pigegruppen – som Anna – stod man sig bedre med Regina. Anna var ligefrem og ganske åbenlyst Reginas særligt allierede, og denne alliance og hendes faste alliance i skolegården var, som det hedder, gensidigt konstituerende og konsoliderende og udgjorde en del af fundamentet for den magt hun tog og blev tildelt i hverdagens politiske spil. Anna styrede. Hun bestemte, hvem der var ude og hvem der var inde, for eksempel i den dans, der skulle opføres i klassen til ære for den afgående praktikant og i flere uger optog alle pigerne i et kompliceret net af intriger, der blev vævet i skolegården, men også i klassen, hvor Regina støttede Annas valg. Mari dansede som en drøm, men var dømt ude – officielt fordi hun gik hjem i spisepausen. Uofficielt fordi hun dansede lidt for godt, var et dydsmønster og en tudesidse, bare ikke en af os, og tilmed Jehovas Vidne - det sidste sagde ingen højt, det lå ligesom bare i luften.

Gavegivning og alliancer Mari ville så gerne ind i varmen og var klar over, at man måtte have noget at byde på for at indgå alliancer. Nu var hun også blevet sig smerteligt bevidst, at med sommerfugle-larver kom man ikke langt – nok hos drengene, men hverken hos pigerne eller hos Regina - og det var drømme-fortællingen, der tillod hende at italesætte problematikken. Formodentligt medvirkede den også til

Andalusien

Jette Cabo -drømme1.indd 3

19-06-2009 01:29:20

TEMA

Drømmen som frirum

bevidstgørelsen;; den skabte i hvert fald anledning til refleksion, og mine spørgsmål hjalp, det er klart. - Okay, sagde jeg, da Mari havde afvist at gentage drømmens handling i det vågne liv. Men sæt nu drømmen kan oversættes. Tag nu for eksempel gaven. Hvordan giver du gaver i hverdagen? - Hombre, grinede Mari, og jeg forstod, at jeg var dum igen. Vi (og hermed mente hun Jehovas Vidner) giver ikke gaver, når nogen har fødselsdag, vi giver hele tiden gaver, når vi har lyst. Jeg nikkede og senere fik jeg det selv at føle. Henover en enkelt måned forærede Maris mor mig en gulbroche fra Andalusien, (til minde om hende), et lille stress-hus af blød gummi (som skulle gøre mig til ikke-ryger) og en bast-pung med muslingeskaller (fordi den var smuk). Den sidste fik Regina også et eksemplar af, og eftersom jeg vidste, at de mildt sagt ikke var slyngveninder, gav jeg mig til at spejde efter meningen. Vi kan godt lide at tænke os at gaver gives af et rent hjerte, uden bagtanker eller hensigter, men der foreligger ofte et regnskab, måske ikke til gennemsyn, men det findes et sted, måske i vores baghoved, og gengældes gaven ikke i en eller anden form, bringes forholdet ud af balance. Maris mor var ikke den eneste, der gav Regina gaver og adskillige mødre gjorde hende tjenester;; Rubens mor bragte hende frisk fisk hver onsdag, Monicas mor købte tøj for hende, Christinas mor stod for hendes manicure, og jeg tror, at Maris mor med bastpungen forsøgte det samme som Mari gjorde med Larverne;; at placere sig nærmere centrum i den uendelige spiral af gengældte tjenester, som er medvirkende til at konsolidere et forhold. Men denne mødrenes tjeneste- og gavegivnings-service havde jeg endnu ikke bemærket, da Mari ankom med sin Larvedrøm, så jeg fokuserede på hendes erfaringer i børnekredsen omkring Regina. - Kan du kende det fra hverdagen, at du selv eller andre præsenterer Regina for noget, så det ligner en gave eller har samme effekt som en gave? Altså, jeg mener ikke pakket ind i papir, men … hvilken virkning har en gave for resten? Mari forstod udmærket, hvad jeg mente og behøvede ingen betænkningstid. Hombre! Havde hun ikke allerede sagt det? Hun havde håbet, at Regina ville blive begejstret for larverne og bruge tid på dem eller rettere sagt på at tale med hende. Og hun havde selv set, hvordan Anna kunne liste en lang samtale ud af Regina ved hjælp af en ussel blyant. Men hvordan Anna gjorde, det kunne hun ikke regne ud. Og hvorfor virkede en blyant, men en kassefuld silkeormelarver ikke?

Jette Cabo -drømme1.indd 4

Ja, hvorfor virkede en ussel blyant, men en hel kasse silkeormelarver ikke? Det er en længere historie, der blandt andet handler om aggression som symbolsk kapital i en catalansk skole, der ellers fremstiller distanceret ikke-aggression som det store dyr i åbenbaringen. Selv i klasseværelset var det nødvendigt at kunne indgå i udveksling af aggressive følelser sammen med klasselæreren før man ramte den ideelle ikkeagressive forhandlingsform. Og den regnede Mari ikke ud, i hvert fald ikke imens jeg var på skolen. Visse andre piger havde for længst forstået opskriften – og jeg fangede den også, men det tæller ikke, for jeg ﬁk hjælp af Bourdieu. Til gengæld regnede Mari ud, hvordan man kan bruge drømmefortællingens frirum til at kritisere værdier og normer i gruppen, samtidig med at man bliver centrum og kan stråle som en stjerne for en stund. Et par dage efter trak hun en drøm om livet i det lykkelige Andalusien frem i en af de to ugentlige drømmegrupper, jeg afholdt med pigerne. Og da ﬁk hun luftet sine frustrationer over alliancerne og den ritualiserede udveksling af skældsord, vel at mærke uden at blive verbalt overfaldet af de andre piger. Ikke at de forstod hendes drøm helt som hun gjorde og ønskede at de skulle, men oplevelsen smagte af fugl og mig gav den indsigt i magtforhold og -mekanismer. Drømmefortællinger er en win-win situation i felten. Informanten stornyder og får i bedste fald nye erkendelser, imens antropologen får oplysninger, som det ellers ville tage en kvart million år at indhente.

Drømmenes muligheder Helt lavpraktisk;; jeg tager udgangspunkt i Jungs forståelse af drømme som breve fra vores inderste indre, som udtryk for følelsesmæssigt udfordrende oplevelser i det sociale liv – og det kobler jeg med narrativ teori, ifølge hvilken vi fortæller historier om det udsædvanlige, det forvirrende, det udfordrende, i håbet om at få det på plads i systemet. På den måde kan jeg nærme mig drømmene som én slags fortællinger om det sociale liv – også i kulturer som den catalanske og den danske, hvor der ellers ikke er tradition for at anvende eller anerkende drømmenes værdi uden for terapirummet. Alle mennesker har nemlig 4-56 stykker af dem hver nat og mine børne-informanter har alle elsket at fortælle, tegne og bygge bro fra nattens forunderlige liv til dagens frustrerende ditto. Og det er faktisk ikke så svært at tyde drømmenes billed-sprog. Man skal bare gøre som børn gør helt spontant;; sige det der falder én ind. Nå, ja, og så skal man selvfølgelig huske, at der ifølge Jung (og mig) ikke ﬁndes nogen hemmelig nøgle-bærer til drømmene. Enhver er sin egen drømmeekspert. Prøv selv. 

19-06-2009 01:32:00

TEMA: DRØMME

Drømmebrevkussen Af Morten Thaysen Laurberg og Sidsel Baggesgaard Seeberg Velkommen til brevkussen – stedet hvor drømme bliver til hardcore, lommepsykologisk virkelighed. begreb, det ubevidste (Jung).

Hejsa Mit navn er Daniel, og jeg kommer fra et ret hårdt miljø i en indvandrerghetto i København. Jeg er bevidst om, at jeg lever i konstant frygt, og jeg kan ikke gå en lille tur uden at se mig over skulderen hele pistoler, selvmordsbomber og oversavede jagtgeværer. Nu til drømmene: Jeg har rigtig mange drømme, som handler om våben, eksplosioner og Nørreport Station. Jeg vil gerne vide, om der er noget galt med min psyke? Kh. Daniel

Kære Daniel Noget galt med din psyke? I forhold til hvad? Jeg kender ikke noget normalt gennemsnit. Hvad nu hvis vi bekræftede, at der er noget galt med din psyke – hvad ville du så gøre ved det? Dit spørgsmål giver ikke mening; du er, som du er – og hurra for det! Du taler om våben. Våben er jo ligesom bomber og håndgranater, som man smider i hovedet på hinanden. Ild indkapslet i et jernpanser. Et glimrende billede på fortrængt vrede, eksplosionsfare. Men der er jo også det faktum, at jeg går ud fra, at du er brun – også i din drøm. Farven brun, der er en lykkebringende farve, symboliserer frihed, succes, penge og en lykkelig, længevarende forening – eller afføring. Drømmen betyder derfor, at du vil få succes med dit projekt og må bringe det ud i livet, uanset hvad det måtte være. Vi håber, du får et langt – eller i hvert fald indholdsrigt liv.

Kære brevkusse Jeg har en tilbagevendende drøm. Jeg har haft en normal opvækst, og jeg har ikke haft seksuelle oplevelser med ænder eller andet fjerkræ i mit liv. Derfor undrer det mig, at jeg hver tirsdag, siden jeg fyldte 10 år, har drømt, at jeg har sex med Onkel Joakim. Det mærkelige er, at det foregår i en skotøjsæske på kommunebiblioteket under skranken, mens Birthe, en 57-årig bibliotekar, kører bøger igennem i en evindelig bippen. Hvad betyder det? Er der noget galt med Kh. MissMolszøgerand22@arto.dk

Fo’shizzle mah’nizzle.

Brevkussens gør det selv - drømmetydning

Kære Miss Mols Alle har en periode i sit liv, hvor det kan

Penis: Instinktiv viden. Viser stor fantasi og kreativitet, men også svære relationer med en partner. Baller: Ydmyghed og dumhed. Også magt. Du har brug for at tilgive nogen. Ål: Glathed. En drøm om ål er kun god, hvis du kan fange ålen, ellers vil din lykke

hurra for det! Vores lommebog i psykologi

Vandmelon: Svangerskab. Magi: Du er besat af Harry Potter. Freak! Hvid: Folk føler, de kan stole på dig. Du har et overskud af energi og vitalitet. Mudderhul: Endetarmsåbning (vi ved ikke, om det er vigtigt). Gaffel: Drømme om en gaffel refererer sandsynligvis til, at du indtager et måltid og Gud: Gud er svighed og falskhedens farve, men vi forbinder også Gud med solskin, stor energi og effektivitet. I et rum vil en Gud-vægfarve gøre rummet venligere og lysere, og farven Gud påvirker os generelt i retning af mere optimisme og bedre humør. Gud er en primærfarve, hvis komplementærfarve er violet. Gryderet: En gryderet kan være en masse ingredienser, som det kan være svært at skelne fra hinanden. En gryderet kan også indeholde mange nærende og velsmagende ingredienser, som måske siger noget om din tilværelse.

Untitled-1 1

fuglen, du drømmer om, ikke er af asiatisk kultur. Ligesom ænder er symbol på god høst, betyder skotøjsæsker en lille smule ’good business’, som du gerne vil holde gemt. Du har luret, at høsten bliver god, men du vil holde den for dig selv. Joakim von And symboliserer rigdom. Du mangler noget i dit liv og søger at tilfredsstille det med guld og bling. Bibliotekaren kan jeg ikke forklare. Det er jo sygt. Vi ved ikke, hvad der er gået galt i din barndom. Søg professionel hjælp! Kh brevkussen

18-06-2009 23:37:43

LIMINALT: ANTROPOLOGER I JOB

Fra ”informanter” til ”brugere” Antropologi som input til design Jeg kan med det samme sige, at det ikke var videre gennemtænkt eller planlagt, at jeg kom til at beskæftige mig med antropologi i relation til produktudvikling, design og designprocesser. De første år på Institut for Antropologi var jeg meget mere optaget af politik, etnicitet og identitetsdannelse. Jeg plejer, med et humoristisk gran salt, at sige, at dengang ville jeg sikre de indfødte i Sydamerika rettigheder, og i dag vil jeg bare sørge for,

Opdagelsen af designantropologi Da jeg startede på overbygningsuddannelsen i Design, Kommunikation og Medier på IT-Universitetet i København, var jeg tiltrukket af den tværfaglige tilgang og ville gerne have konkrete værktøjer indenfor fx hjemmesidedesign og målgruppeanalyse. På det tidspunkt var jeg klar til at arkivere en stor del af min antropologiske faglighed og slå over på en anden kurs, hvis det skulle vise sig at være en fordel. Til min anden forelæsning i faget ”Interaktionsdesign” forventede jeg, at det ville handle detaljeret om, hvordan man sikrer optimale rede metoder, hvordan man kan undersøge brugspraksis, og hvordan det kan blive til input for design af et overordnet koncept, et produkt eller en IT-løsning. Med ét var alle mine antenner ude og for mig gav det rigtig god mening at koble det konkrete ITder efterfølgende skal bruge det. Fra den forelæsning blev designantropologi og brugercentreret design omdrejningspunktet i resten af min overbygningsuddannelse og mit videre arbejdsliv. ”Informanter” blev til ”brugere” teknikker som fotodagbøger, videodokumentation og brugerworkshops.

Fotodagbøger kan se ud på mange måder. Den grundlæggende idé er at man beder brugeren om at besvare nogle givne opgaver med et foto og en begrundelse. Kan være et godt supplement og forlængelse af deltagerobservation, fungere som input til et interview og giver brugeren mulighed for at italesætte sig selv.

fra informanter til brugere.indd 2

Til min forbløffelse begyndte forelæseren at tale baserede metoder. Det skal ikke lyde som om det kræver en IT-relateret overbygning for at beskæftige sig med designantropologi. Jeg har arbejdet med mange antropologer indenfor området der har andre indfaldsvinkler. Designantropologien adskiller sig for at se primært i sit produktfokus og i sin metodevariation, og når domænet kan variere inden for fx bymiljø, sundhedssektoren og industrielprodukter er det værd at overveje, hvilke omgivelser man trives i og med. Fra indsigter til anbefalinger med effekt indsigter og koncepter, der tjener som beslutningsoplæg til kunder. Det vil sige, at indblik, perspektiver og resultater fra empi-

healthcare, offentlige organisationer og forbrugs- og medievarer. Det kan fx være forståelsen af, at ”almindelige” sportsudøvere forholder deres resultater til egne mål, som fx at komme i bedre form eller opnå mental velvære. De er derfor ikke videre tiltrukket af sportsudstyr, der ligner professionelle atleters, hvor stringent målbarhed og stigende ydelse er i højsædet. I den professionelle sammenhæng blev det klart, at den antropologiske tilgang – ud over at have sin styrke i analytisk at kunne sammenkæde empirisk materiale og teoretiske perspektiver – også er et håndværk i traditionel forstand. En god håndværker opnår gennem fornemmelse for sit virke. På grund af den faglige ballast har vi noget på rygraden, en fornemmelse i maven eller noget et andet sted i kroppen, der siger os hvordan vi kan tilgå et område, hvordan vi kan strikke de forskellige faser i en undersøgelse sammen, hvornår vi får værdifuldt empirisk materiale, hvor vi kan eksperimentere med en bestemt teknik og hvornår vi sælger ud. En af mine tidligere undervisere sagde, at ”Gud er i detaljerne” og den håndværksmæssige evne og vurdering kan være meget lavpraktisk, som fx om et bestemt videoklip kan siges at repræsentere noget sigende i empirien eller måske mest er udtryk for en sjov situation.

Det vil sige, at indblik, perspektiver og resultater fra empirien danner basis for anbefalinger, der bagefter får på tiltag hos kunden

18-06-2009 22:20:47

LIMINALT: ANTROPOLOGER I JOB

Den største omvæltning i overgangen til arbejdet som konsulent

Med ét blev min nok lidt støvede litteratur fra fag som ”Anvendt

Fra anbefalinger til et digitalt produkt Da jeg skiftede arbejde til web og IT konsulenthuset Creuna

leverer Creuna digitale løsninger som fx hjemmesider, intranet,

De empiriske resultater kan derfor føde over i mere overordnede betragtninger, som fx at de potentielle brugere af en hjemmeside mere detaljeret ind i det konkrete interaktionsdesign, som fx at en online formular ikke vil blive brugt og kun føre til Omdrejningspunktet er her, at videreformidle indsigter fra det empiriske materiale, så det kan kanaliseres vien troværdig og velfunderet overgang fra ”hvordan det er i dag” til ”hvordan det skal være”, da overgangen til design altid involverer et element af forudsigelse og

tilbragt tid med interviewdeltagere og fået øjnene op Så selvom jeg ikke glemmer min politiske og humanitære hensigt er det berigende at se sit empiriske arbejde motiverende for deltagerobservation og interview, at for det senere produkt og i sidste ende for de personer,

Deltagerobservation dokumenteres på video, der sammenlignet med den kontekst, fastholde situationer i et andet medie og derfor virker inspirerende og overbevisende på tilskueren

... selvom jeg ikke glemmer min politiske og humanitære hensigt er det berigende at se sit empiriske arbejde manifesteret konkret i et digitalt produkt

Fakta

Tak til Jens Pedersen, Copenhagen Living Lab for interessante diskussioner omkring blandt meget andet håndværksmæssige i antropologi inspirerende forelæsninger I designworkshoppen inddrages brugerne aktivt i overvejelser over de kommende løsninger og tiltag. Gennem forskellige øvelser, som fx ”tegn den måde du helst ideer og samtidig giver workshoppen indblik i brugernes præferencer og motivation.

fra informanter til brugere.indd 3

18-06-2009 22:21:07

LIMINALT: GØR NOGET DU IKKE HAR LYST TIL

“Men i dag fortryder jeg intet....” - om et antropologisk eftermiddagsprojekt i Fakta Af: Tina Kaia Brix, 2. semester

Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville ende sådan. Eller at jeg ville ende, hvor jeg gjorde, på den måde, som jeg endte der. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til det. Absolut ikke. Mon ikke det startede som en joke? Først var det Ida, min veninde, som jeg bor med. Hun viste mig et mærkværdigt redskab, som hendes kæreste i sit ansigts sved havde kreeret til hende i julegave: et alarmerende stort Karl Mar Møller-inspireret stykke damelegetøj med julekuglepiercinger fra ende til anden. Der følger en forhistorie med, som handler om 38årige Lemmy Lundquist (og Lemmys lem). Detaljerne vil jeg udelade her og blot nøjes med at pointere, at Lemmy har den ægte vare. Det stykke værktøj, jeg sad med i hænderne, var blot en rekonstruktion. Men ikke desto mindre havde det en lettere skræmmende effekt på mig. Det var dets brunstige, utæmmede væsen, der generede mig. Dens uvirkelige men samtidig afskyeligt virkelige karakter gjorde mig en smule fjendtligt indstillet over for dens

Lemmet monteres På afstand kunne jeg grine af den. Tæt på kunne jeg ikke rumme den. Ida skubbede lidt til mig, ”Tag den lige på!” kommanderede hun. Jeg skulede til hende. Ida Ivrig nikkede opmuntrende til mig. Stadig tvivlende og en kende utilfreds fæstnede jeg mit blik på våbnet på bordet. Et øjeblik senere fandt jeg mig selv foran

ikke, da Ida kom mig til undsætning for at stramme op og montere bæltet ordentligt - herpå rettede snablen sig ud og dannede sammen med mit bentøj en næsten 90 grader ret vinkel. Jeg blev bange. Det gjorde Ida ikke. Hun knækkede sammen på midten, lige over navlen, og stod med arme og hoved dinglende slapt ned mod gulvet, mens hun vibrerede lydløst.

i dag fortryder jeg intet.indd 2

18-06-2009 22:29:50

LIMINALT: GØR NOGET DU IKKE HAR LYST TIL En ubehagelig tanke Da hun var kommet til sig selv igen, var hun kommet lige lovlig meget til sig selv. ”Prøv at gå en tur med den på...” foreslog hun overordentligt velfornøjet. ”Så er det godt!” tænkte jeg ” – det gør jeg ganske enkelt ikke”. Havde omstændighederne været anderledes, ville jeg måske ikke have afvist hendes idé så resolut. Men overalt omkring mig var det søndag. På den stille, lavmælte måde søndag eftermiddag, hvor folk i alt for væsentligt omfang tager sig en spadseretur i nabolaget. Jeg begyndte at løsne mit apparatur, men blev standset af en harmdirrende tanke: Det ville være fejt at stoppe her, godt og grundigt fejt. Nogle skulle, død og pine, påtage sig tjansen ’gør noget du ikke har lyst til’. Og her stod jeg og var på vej til, på den mest kujonagtige måde, at snige mig uden om. Jeg mandede mig op, i bogstavelig forstand, kiggede på Ida og tog en skæbnevanger beslutning. ”Fint nok. Så siger vi det. Jeg skal alligevel i Fakta og handle.” Et kort øjeblik strittede jeg af storhedsfornemmelser - på ca. 40 cm. - men et enkelt blik i spejlet frarøvede mig meget hurtigt min kæphøjhed. Det var en direkte ubehagelig tanke at skulle bevæge mig ud i offentligheden i denne mundering. Aldeles ædru og alene, og dog aldeles omgivet

mig, kom uventet. Den kom fordi jeg kludrede med at få åbnet døren – fordi jeg glemte at tage hensyn til min krops nye omfang. Jeg kiggede opgivende ned på min udrustning og bed mig fortvivlet i læben over dens opsigtsvækkende størrelse og udsmykning. De larmende citater, der stod skrevet på hver side, - ”pikken skal bekræftes” og ”pikken er en del af pakken”- gjorde mig ikke mindre anonym, og jeg indså, at skulle mit projekt lykkes, måtte jeg så vidt muligt undgå at kigge ned. Og undgå at tænke på den. Min påhængsdildo. Jeg tog en dyb indånding og spankulerede af sted mod bestemmelsesstedet med heftig hjertebanken. Så fæstnede jeg mit ansigtsudtryk i en lettere sammenbidt grimasse og forsøgte at udstråle den sædvanlige apati, der ofte kan spores i supermarkedskunders attitude. Feltarbejde i Fakta Det var primetime i Fakta, og jeg blev nervøs for at støde ind i folk. Eller for uhensigtsmæssigt at komme til at støde nogen i ryggen eller siden, mens de overvejede, om de skulle købe mild eller mellemlagret Klovborg. Til min store forundring var de første

Jeg begyndte at løsne mit apparatur, men blev standset af en harmdirrende tanke: Det ville være fejt at stoppe her, godt og grundigt fejt. Nogle skulle, død og pine, påtage sig tjansen ‘gør noget du ikke har lyst til’. af mennesker; fremmede mennesker, der i fred og fordragelighed ordnede de sidste små indkøb til julen. Jeg blev nødt til at tage et skridt ad gangen. Det kunne jeg mærke. Mens jeg trak i overtøjet (en kort jakke, naturligvis) grublede jeg over, hvordan jeg skulle imødegå dette gale påfund. Min første indskydelse kom som en forløsning: Jeg sniger mig i første omgang ud i opgangen, står lidt Det var en god idé, syntes jeg. Og det virkede nogenlunde efter fagligt relevant, jeg vil studere danskernes håndtering af anomaville gå ned med skraldet. Og hvis jeg ikke er tilbage om to minutter, så er jeg gået i Fakta, tilføjede jeg. Mine nye kræfter rakte lige akkurat, til jeg nåede enden af opgangen og tog i døren. Påmindelsen om hvad jeg var ved at foretage

i dag fortryder jeg intet.indd 3

18-06-2009 22:31:06

LIMINALT: GØR NOGET DU IKKE HAR LYST TIL

reaktioner yderst diskrete. Det var gerne, først, et almindeligt, kort blik - efterfulgt af et hurtigt, ekstra blik. Og så en demonstrativ stirren i den helt modsatte retning. Nogle nøjedes med at skule i smug henne fra køledisken, mens andre tilsyneladende forsøgte helt at ignorere mit antræk. Det gik op for mig, at jeg havde taget fejl i min formodning; faktisk var det ikke mig, der var forlegen, men dem. Det var mig, der havde bukserne på i dette magtspil. Jeg havde degraderet samtlige kunder til forfjamskede, småborgerlige individer. Det skulle udforskes lidt, så jeg forsøgte mig med direkte kontakt. ”Undskyld, må jeg skubbe lidt til dig

Jeg stoppede op og overvejede

her - jeg (skal nok forsøge ikke at stikke dig) snupper lige en Kærgården...”. Damen sagde ingenting. Hun hørte ingenting. Og hun så ingenting. Damen vendte sig om og gik. Jeg stoppede op ikke lagde mærke til det. Så kiggede jeg ned. Det var praktisk talt umuligt at se forbi en potensforlænger af denne kaliber. Kæp-høj som jeg var, insisterede jeg på at bryde isen. Jeg marcherede viljebestemt mod køen og stillede mig med siden til. I mit studie af tyggegummipakker og Tom’s chokolade gyngede jeg let frem og tilbage på mine fødder: tåspids - hæl - tåspids - hæl. Jeg smilede

på mig. Og hun stirrede, næsten foragteligt. Stirrede alt det, som de andre ihærdigt havde søgt at undgå. Jeg ved det! Hun er i sikkerhed bag sin kasse. Fuldkommen urørlig som hun sidder der i sit fort. Det blev min tur. 26,75. Jeg smilede til kassedamen. Hun smilede ikke tilbage. Og jeg syntes, at jeg havde vundet.

Hun stod på altanen og viftede energisk med dannebrog. Det var hurtigt fjerde sal og benyttede min tapre Lemmy til at banke beslutsomt på døren. Det var de tre bedste bank i mit liv.

i dag fortryder jeg intet.indd 4

18-06-2009 22:31:22

MOESEN

Det første feltarbejde – på hyttetur med første semester I bagklogskabens klare lys kunne vi nok godt have drukket noget mere vin; der var jo faktisk dem, der kunne huske, hvordan de var kommet i seng lørdag nat – og så var der dem, der allerede fredag ikke vidste, hvordan de var faldet ud af den.

Det første feltarbejde. Spændingen snurrede i mange maver, da

speeddating – for hvordan er dit forhold egentlig til allergier, hva’? blive introduceret for ’førertrøjen længst op i næsen eller lave den bedste bro.

I kampen om det bedste bacon måtte de tage skrappe midler i brug for at slippe igennem det snedige politis omhyggelige kropsvisiteringer, inden vinderne med bacon gemt mellem bryster og kokain i huerne kunne kåres.

havde i hvert fald andre planer. Han havde sneget sig med i

adfærdsmønstrer – derfor var tiden inde til aftens store bryllup. Kändisbryllup repræsenterede bryllupsgæsterne en bred

mere eller mindre som alle foldede deres fortrinligheder ud for

inviterede, dem, der mente festen var til ære for dem, og de, gæsterne sammen på nye måder indenfor bryllupstraditionernes

Der blev malet overskæg, tabt ølspil, spillet fællessange i pejsestuen, og det blev afgjort, hvem der kan putte en saltstang længst op i næsen eller lave den bedste bro.

på hyttetur med første semester.indd 1

Svømmetur, fri leg og turtles-dvd Det bedste middel mod tømmermænd har nu altid været en god brunch og en blæsende gåtur på

Feltarbejdets metode søndag spiste røde øjne og hovedpiner deres morgenmad og sammenlignede natlige

puslespilslægning og lave fri leg

baconsmugling og blev vinderen

sludret længe og højlydt om verdens hyttetursholdet gå ind og sørge for,

taget. Regnen dryppede ned udenfor og holdt de trætte smil inde i og ansigtsmaling for hjem i bussen; hvor alle antroerne var fulde af nye erfaringer om feltarbejdets metode.

Akkompagneret af en delikat treretters menu og et væld af våde varer spillede musikken op til dans, spydige kommentarer, selvhævdelse og narkosalg hos bryllupsgæsterne

18-06-2009 22:35:22

MOESEN

Hyttetur 2.0 Af: Tobias Lybech Bojesen

Først var der venten Så var der øl Så var der en bustur og en solnedgang og nogle der skulle tisse Der blev kæmpet om sovepladserne og skabt fred over øllene Der var vindere der blev til tabere mens førertrøjen gik rundt Der var tabere der blev til vindere mens vinderne gik ned Vi legede med natten og den legede med os Oftest blev vi trætte af natten før den blev træt af os Men så kunne man samles på den lange grønne madras der forbandt os alle for en weekend Først havde vi tømmermænd Så var vi tømmermænd Så var der en gåtur og en ølstafet og mange der skulle tisse Der blev spillet skovstratego og fodbold og pustet ud over øllene Der var sobre der blev fulde mens dagen skred frem Vi bagte brød og legede med maden Oftest blev vi trætte af maden før den var klar til os Men så måtte andre træde til i en arbejdsdeling vi var fælles om for en weekend

hyttetur 2.0.indd 2

18-06-2009 22:37:50

MOESEN

Først var der mad Så var vi klædt ud Så var der en tønde der blev smadret og tre kranier ligeså og alle skulle tisse Der var udklædte der blev konger og udklædninger der gik rundt Der var en højskolesangbog og et herrekor helt uden tenor Der var shots uden bukser på og bukser med pletter på Vi dansede på bordene og med hinanden Oftest blev bordene trætte af os før vi blev trætte af dem Men så måtte gulvet træde til i en dansebyrde vi sammen skabte for en weekend Til sidst var der oprydning Og endnu en gåtur og en tank og en bus Hvori det gik op for nogle at de var malet på med tusch Der var gamle fuldeblogs der sluttede pludseligt med noget der lignede et spjæt Og det fremgik tydeligt at bloggeren i dag måtte være lidt skidt Og på perronen blev der krammet og smilet rundt Og på mange af os gjorde det nok lidt ondt Og nogle var lidt visne og andre var lidt triste

Tak til alle for en formidabel hyttetur Bille

hyttetur 2.0.indd 3

18-06-2009 22:38:04

MOSEBRYG

Af: Yasna Singh, Ph.d.-studerende I foråret 2009 underviste Yasna Singh i emneområdet Social Movements på 4. semester. Informanten spurgte Yasna om hun ville fortælle en historie fra sit liv som antropolog. Yasna sagde ja. The 14th of May 2007 was a hot day. In the cool environs of the Indian Social Institute (ISI), New Delhi, delegates from all over India were enjoying a sumptuous lunch-break in between harrowing accounts of atrocities. We were at the First Indian People’s Tribunal Against Untouchability that brought victims, lawyers, judges, the media, researchers and NGOs from all over India and abroad to hear the gross injustices meted out to Untouchables- some had been raped, some maimed, some had witnessed their families being slaughtered. While the Tribunal signalled a ray of hope in the centuries long struggle against the incomparable subordination of Untouchable castes in India, the heat of the afternoon grew intense when Supreme Court Judge Colin Gonzalves broke the following news to me: “Binayak’s been arrested”.

yasna den rigtige.indd 1

In the days that followed, back in Chhattisgarh, away from the political hot and coolness of Delhi, there was a heavy and fearful silence. Raipur saw an exodus of all well meaning social activists. Binayak’s name was avoided in conversations. Phone calls were abruptly ended when he was mentioned; or what had happened. Fear hung heavy in the air.

What had happened?

Dr Binayak Sen was arrested for allegedly violating the provisions of the Chhattisgarh Special Public Security Act 2005 and the Unlawful Activities (Prevention) Act 1967. The grounds for his arrest have to date not been supported by clear evidence or a fair trial. He has been ‘locked in’ and is being ‘punished’ for being a citizen with a conscience and is a perceived threat to the state.

...cases like Binayak’s serve as a poignant reminder of the kinds of problems that exacerbate the human struggle for rights in some parts of the world.

Who is Dr Binayak Sen?

Dr Binayak Sen is a paediatrician and national Vice-President of the People’s Union for Civil Liberties (PUCL) one of the oldest and highly reputed civil society

18-06-2009 23:31:31

MOSEBRYG

African Studies (SOAS) in London. It is one in a string of many meetings that have been held earlier- including at the London School of Economics in the summer of last year. Noam Chomsky, Arundhati Roy, Amartya Sen and 21other Nobel Laureates, academics and NGOs (including Amnesty International) from around the world have been demanding Dr Sen’s release for nearly 2 years. A petition with 3165 signatures has been made to the President and Prime Minister of India for his release.

Området Chhattisgarh i Indien organisations in India. He has dedicated his life to the well-being and empowerment of those communities that are the most deprived in India. The fact that he is the recipient of the prestigious Jonathan Mann Award in 2008 for Global Health and Human Rights speaks for the tremendous work he has put in.

Why should someone like him ‘shut-up’?

The southern states of Chhattisgarh are riddled by militant activism by the Naxalites. There has been a high toll on innocent villagers’ lives. In response to the Naxalites, the state has put a counterinsurgency movement into place called the Salwa Judum. This move was sharply condemned by activists, academics, NGOs and of course, Dr Sen. Events leading up to his arrest included media attention towards the massacre of innocent villagers in southern Chhattisgarh which exposed the brutality and futility of the counterinsurgency. Dr Sen’s arrest sent a clear message, even an example, to everyone in Chhattisgarh of the consequences of meddling with the state or speaking openly about the Human Rights calamity there. Furthermore, the case is embroiled by Dr Sen’s alleged involvement and friendship with a Naxalite in the Raipur jail. Any of Dr Sen’s actions in this relation have not been proven to be illegal to the slightest extent by the police that would hold up in any normal functioning democratic legal system.

What can we do?

Today is the 10th of March 2009 and a public meeting for the release of Dr Sen is being held at the School for Oriental and

yasna den rigtige.indd 2

Chhattisgarh, Binayak and his wife Ilina were gracious hosts when I visited them in Raipur. Along with their daughters I enjoyed visiting a fair. Ilina always warmly enquired whether I needed anything and her concern for others was also always on her mind. She didn’t waste a chance to let me know of ways in which I could help out. Or to let me know that she had enjoyed the company of other Danish researchers who had worked in Chhattisgarh. What I met in the Sen Family was warmth, concern, graciousness and humble righteousness. When one comes back

When one comes work with a satchel full of notes, hard-disks full of one also brings back memories and thoughts of some special friends. of some special friends. While at Moesgaard and teaching the course on Social Movements, realities from different parts of the world have entered our classroom. As we try to understand the tenacity in subaltern struggles, cases like Binayak’s serve as a poignant reminder of the kinds of problems that exacerbate the human struggle for rights in some parts of the world. d

also brings back memories and thoughts

For further info, see following websites: http://www.binayaksen.net/ (Current Affairs Daily, New Delhi) http://www.amnesty.org/en/library/info/ASA20/022/2008/en (Amnesty International) http://www.globalhealth.org/binayak_sen/ and http://www.globalhealth.org/news/ article/9833 (Global Health Council) (The Economist) http://www.pucl.org/Topics/Human-rights/2007/sen-delay-tactics.html (People’s Union for Civil Liberties, India) http://www.petitiononline.com/Binayak/petition.html (Online petition to the President of India) http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/05/29/ AR2008052903578.html (The Washington Post)

18-06-2009 23:31:42

forside og bagside.indd 1

18-06-2009 22:36:39