It, medier & læring nr 3 2019

It, medier & læring Nr. 3 · 43 årgang · Oktober 2019

Vinde som blæser lige nu...

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Styrelsesmedlem Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas D. Thygesen

Styrelsesmedlem Hanne V. Andersen

Kontingent for 2019 er: 390,- kr. / 195,- kr. for studerende og pensionister.

thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.Hanne@ viavoldborg.dk

Kasserer Henrik Jakobsen

Styrelsesmedlem Anna Holmbæck

Bladabonnement: 390,- kr. inkl. moms.

Henrik.Jakobsen@ skolekom.dk

anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Styrelsesmedlem Rikke F. Kofoed

Suppleant Rune D. Gråbæk

Rikke@legmedit.dk

Info@digitaleducator.dk

Suppleant Birgitte Reindel

layout og opsætning ivimedia.dk ivimedia.dk

Birgitte.Reindel@ skolekom.dk

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi).

Send helst originalformatet.

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF et er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Indhold: Leder: Når katten kun ridser i lakken.......................................................................... 4 Lidt strøtanker efter et initierende netværksmøde hos Børns Vilkår.......................... 6 Fra nationale test til ?................................................................................................. 10 Farvel til SkoleIntra, goddag til Aula........................................................................... 14 Anmeldelse af DANMARK DISRUPTED Tro, håb og tech-giganter........................... 18 Nye teknologier i skolen - overvejelser over hvorfor og hvordan............................... 20 Anmeldelse af REBOOT DINE DIGITALE VANER..................................................... 24 Referat af styrelsesmøde i Danmarks it- og medievejlederforening........................... 26

Meld dig ind i idag!

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring?

• It-integration i skolen?

• It; fagligt, innovativt og kreativt?

• It-didaktisk skoleudvikling?

• Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening!

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Når katten kun ridser i lakken Af John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening

Det går på mange måder godt med teknologiforståelse. Der er stor aktivitet, men det er i længden ikke godt nok, at det hele bare er sjovt?

Jeg har haft fornøjelsen med deltagelse i undervisning, netværksmøder og udviklingsseminarer for teknologiforståelse gennem det første halve år. Heldigvis er der en uovertruffen arbejdsglæde og optimisme med at arbejde med det nye fag. Eleverne udviser nysgerrighed og kreativitet. Der er god opbakning fra forældrene, hvoraf mange ønsker, at deres andre børn også kunne få denne mulighed. Disse forhold er selvfølgeligvis af stor betydning. Da teknologiforståelse er en forsøgsordning, så er det vigtigt, at erfaringer fra skolerne vægtes tungt, når endelig beslutning skal tages om et par år.

Men set i forhold til mål og læseplan for faget, så kradses der desværre for meget i lakken. Som medlem af ekspertskrivegruppen, så er jeg måske specielt følsom over for udmøntning af den ambitiøse læseplan, men eleverne skulle gerne et spadestik dybere.

laves ikke et digitalt artefakt. Eleverne pynter bare et batteri. I Jeppe Bundsgaard terminologi så er det aktivisme. Det er ikke nok, at eleverne oplever sjove indlæg i en kedelig hverdag. Aktivisme fører ingen steder hen, men en del af det danske fænomen hygge.

Mange undervisere har udtrykt begejstring for at kunne genfinde en didaktik med en eksplorativ tilgang i arbejdet med design.

Til et seminar er det udtalt, hvor dejligt det er at genopdage den brugbare didaktik efterfulgt af: ”og så behøver det jo slet ikke at handle om teknik”. Udviklerne går slet ikke i rette med disse udtalelser, og deltagende lærere får lov til at stå med en forståelse af at design af digitale fortællinger i eksempelvis BookCreator eller fremstilling af film, websider mm. er teknologiforståelse.

Undervisere i teknologiforståelse i fag er presset af, at et nyt indhold skal masseres ind i et eksisterende uden forøgelse af timetallet. Det presser specielt undervisere i de ældste klasser, hvor der er prøver i de fagene.

Indholdet i teknologiforståelse i fag er i modsætning til som fag atomiseret og udtyndet.

Jeg bekymres eksempelvis ved en genopførelse af Kejseren Nye Klæder, når indskolingsholdet præsenteres for en arbejds- og designproces med børsterobotter med malende beskrivelser, hvordan intentionalitet kodes i artefaktet. Men der kodes jo slet ikke, der

4

kompetenceområderne computationel tænkning og teknologisk handleevne.

Svaret på disse problemer er uddannelse til alle involverede, og det kan ikke gå for hurtigt. Det er ikke godt nok, at lærerne i folkeskolen får udstukket nogle prototyper, som i et vist omfang skal håndteres instrumentelt, da den ikke er en faglig ballast at bringe datalogien i spil, og det tager selvfølgelig sin tid at få uddannet undervisere på flere niveauer gennem det traditionelle uddannelseshierarki. Jeg er ikke i tvivl om, at deltagerne handles ud fra det det tilsyneladende muliges kunst.

Det er bare ikke godt nok. Den traditionelle uddannelsesfødekæde skal suppleres i forhold til at få stoppet aktivismen, og i stedet få det informatikfaglige bragt i spil. Vi skal ikke bare vente, og jeg vil opfordre til at tænke mere i åben skole regi og invitere erhvervsliv og studerende fra erhvervsakademier med ind i projektet. Men er aktørerne parate til denne udfordring?

Gennemgang af prototyperne peger på manglende sammenhæng og progression.

Det skal udviklerne ikke lastes for, da det ikke har været rammesat i nødvendigt omfang. Med enkelte undtagelser kredser protototyperne sig omkring kompetenceområderne digital myndiggørelse og design. Fordybelse i indhold som netværk, sikkerhed, computersystemer, data og strukturering berøres perifert eller slet ikke. Viden omkring disse vidensområder er en væsentlig forudsætning for både at kunne designe og konstruere digitale artefakter ud over modelniveau. Men ikke mindst i forhold til at kunne foretage en kvalificeret teknologianalyse med henblik på redesign.

På læreruddannelsen rettes, der heldigvis stille og roligt ind mod at teknologiforståelse skal ind i kommende lærernes hverdag, og der må selvfølgelig rekrutteres ud fra det muliges kunst. Men når undervisere til teknologiforståelse er idrætsundervisere, hvor gymnastik som opgaveløsning måske er det tætteste man kan komme på kompetencer for undervisning i teknologiforståelse, så ser jeg den tydeligst markør for kernen i problemet. Vi er måske dækket ind i forhold til det didaktiske felt, men undervisere over hele linjen mangler klar faglig viden om hele det datalogiske og informatikfaglige område. Det skal der rådes bod på.

Der kradses for meget i lakken, og desværre ser det ud til at væsentlige færdigheds- og vidensområder ikke bringes i spil. Jeg tænker specielt på elementer fra

5

Foto credit: Hannah

Forståeligt fagligt pres bevirker, at indhold fra de velkendte fag skal vægtes højere i prototyperne.

Lidt strøtanker efter et initierende

netværksmøde hos Børns Vilkår Af John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening

Af John Klesner, formand Danmarks it- og medievejlederforening Dette indlæg er lidt spredte perspektiver organisationer, museer, universiteter m.v. efter et netværksmøde hos Børns Vilkår. Et Temaet er ikke nyt, og hver gang en sag initiativ, hvor vores forening får en mulighed om misbrug eller uhensigtsmæssig adfærd for at deltage i netværk om: dukker op, så afføder det en kampagne rettet specifikt mod det aktuelle problem.

1. Forskning og viden Kampagnerne er velmente og nødvendige, 2. Lovgivning og tech men det er lidt som at tisse i bukserne for at 3. Indsatser for børn og unge

Vi manipuleres ved brug af søgemaskiner – og leverer selv data

Midt i mængden af Aula møder - havde jeg den 25. september 2019 fornøjelsen af at være til et netværksmøde i Børns Vilkår om digital dannelse. Deltagerne var en bred gruppe af aktører fra forskellige

6

få varmen. Kampagner omkring digital dannelse har oftest en kortsigtet effekt, for hurtigt observeres en ny brændende platform.

Dagens møde ville dog stikke spaden et stik dybere.

og vi mangler i høj grad viden om et hastigt voksende felt.

Et af svarene på denne kontekst skulle jo gerne være obligatorisk teknologiforståelse, og det var mange af deltagerne også bevidste om. Men i tråd med lederen i dette blad, så blev det i flere sammenhænge udtalt, at det var en skam, at teknologiforståelse var endt med at blive et fag med et socialt sigte og med fokus på digital medialisering på bekostning af at fokusere på et datalogisk og dateetisk grundlag. Det giver naturligvis lidt stof til eftertanke, hvis udmøntningen efterlader dette indtryk, for formål og læseplan for faget har bestemt en intention om at fokusere på det datalogiske område.

Mødet hos Børns Vilkår havde for en gangs skyld ikke fokus på adfærdsregulering med baggrund i en aktuel sag om krænkelse, misbrug eller mobning, men sigtede mere mod opmærksomheden mod den skjulte inten-

Bevar fokus på det datalogiske område tionalitet, som er indlejret i mange digitale ressourcer. På overfladen kan det tage sig ud som underholdning, spil, sociale tjenester eller informationssøgning, men i bund og grund er intentionaliteten forankret i forsøg på manipulation og udnyttelse. Når vi manipuleres ved eksempelvis brug af søgemaskiner, så er det jo et eksempel på, at vi mister mere eller mindre egen kontrol. De data vi leverer, giver til gengæld mulighed for, at udbyderne kan tage kontrollen over brugerne, og på denne måde bliver det til en tilstand med begrænsning af egen kontrol, med en tankevækkende datadreven kontrol som effekt. Dataindsamlingen bruges til skjult markedsføring, som både kan have økonomiske, politiske og religiøse motiver. Der bliver flere og flere aktører i denne sammenhæng,

Data : beskyttes i Europa - I Asien et redskab til adfærdsregulering - og i USA en handelsvare En konsekvens af den digitale manipulation og udnyttelse medfører, at børn og unges identitetsdannelse i stor udstrækning foregår omkring digitale artefakter i ungdomsårene.

Ofte uden voksenkontakt, som enten er selvvalgt, eller også skal forklaringen findes i en tilsyneladende for kompleks mulighed for at intervenere i børnenes aktiviteter. Alt for

7

mange voksne er ikke klædt på til at afkode den indlejrede intentionalitet i de digitale produkter, hvilket medfører at børnene efterlades alene overladt til tech-giganternes næsten frie spil. Der er mange konsekvenser og årsager til at digital manipulation og udnyttelse fylder rigtig meget, og professor fra Københavns universitet Vincent Hendricks foreslog, at der skulle fokuseres mere systematisk ud fra en matrix med skitsering af årsager og konsekvenser. Den kunne tage sig således ud i en skitseform:

manglende beskyttelse af vores børn, og måske efterlades de i en tilstand, hvor de ensrettes af amerikanske holdninger og tankesæt uden kritisk stillingtagen. I denne tilstand er der en stor risiko for at børn og unge efterlades som produkter af tech-industrien og ikke som dannede mennesker i en traditionel dansk dannelseskontekst.

Lad de fagprofessionelles viden og indsigt blive drivkraften Jeg har tit postuleret, at ansvar for digital dannelse ligger placeret mellem skole og hjemmet, men at aben for ofte lander i skolen. Det gør den måske også nu, hvor teknologiforståelse er en del af svaret, men manglende forskning, viden, lovgivning og omgang med tech gør det svært eller endda umulig for lærerne at bidrage til indsatser rettet mod børn og unge. Jeg har derfor et stort håb om, at dette netværk har mod til at nå det nødvendige spadestik dybere, nemlig at erkende, at det er en grundlæggende forudsætning, at de fagprofessionelle også får mulighed for at klæde sig på til opgaverne.

De fagprofessionelle er i denne sammenhæng pædagoger, lærere, bibliotekarer, museumstjenester m.v., som skal drages med ind i disse dilemmaer med henblik på at kunne flytte opgaven fra at være kampagnekoordinatorer til, at viden og indsigt bliver en drivkraft for kontinuerlig opmærksomhed og handlinger styret af egen drift og ikke kampagner.

Krydsfeltet mellem manglende opdateret lovgrundlag med normløshed som konsekvens giver sig f.eks. til udtryk i, at næsten alt efterhånden er produceret af tech-industrien i Silicon Valley, hvorved amerikansk kultur, normer og love er indlejret i produkterne.

Digitale artefakter produceret i et land, hvor alkohol skal holdes skjult i brune poser, og hvor man gerne må bære våben, præger eksempelvis de narrative rammer for spil.

De både produceres ud fra disse normer og klassificeres efterfølgende med eksempelvis råd til anbefalet målgruppe i form af alder.

Synes af blod bliver i denne kontekst forskellig fra en amerikansk til en europæisk kontekst, hvor syn af blod i vores kultur ofte er betinget af en naturlig årsag, mens den i de amerikaniserede spil oftest knyttes til brug af våben. Blod får på denne måde forskellig værdiladning. Data er nogen man gerne vil beskytte i Europa. I Asien er det et redskab til adfærdsregulering, og i USA er det en handelsvare. Producenternes frie spil medfører

8

Fra nationale test til ?

Nationale test er på vej ud af folkeskolen, og nu begynder et nyt kapitel, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden. For skal vi have et helt nyt system, og i så fald hvorfor? Eller skal vi se på andre muligheder, når det kommer til at styrke undervisning og elevernes læring? Skal vi overhovedet teste?

Af Thomas Dreisig Thygesen, næstformand Danmarks it- og medievejlederforening For nyligt blev undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på folkeskolen.dk citeret for følgende:

præstationer og en progression i disse samt trivsel. Både særskilt og i en sammenhæng.

Formålet må være, at den systematiske brug af data kan styrke videngrundlaget for undervisning, læring og trivsel. Og når det kommer til dette videngrundlag, er man også nødt til at forholde sig til, hvilken sammenhæng data indgår i, hvor fokus kan være på et strategisk/politisk niveau, skoleniveau og undervisningsniveau. Er dette ikke afklaret inden iværksættelsen af nye tiltag, vil det ende ud i frustrationer på grund af, at intentioner og anvendelse kan ende op som to modsatrettede størrelser.

”Regeringen ønsker at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og generelt nytænke anvendelsen af test i folkeskolen. Sådan en nytænkning kræver både grundige overvejelser og bred inddragelse af både elever, forældre samt partierne bag folkeskoleforliget.

I forlængelse af det har jeg besluttet, at ministeriet ikke imødekommer ansøgningerne fra kommuner, der har søgt om at blive fritaget for at afholde alle nationale test. Vi ønsker at finde et ordentligt og varigt alternativ, som kan træde i kraft hurtigt. Det system skal omfatte alle, og så nytter det ikke noget at sætte forsøg i gang”

Derfor er det godt at læse i citatet, at der lægges op til samarbejde. Et samarbejde der uden tvivl bør udvides til at omfatte de fagprofessionelle samt skoleledelse og forvaltninger. Det er vejen til succes. Det er også en vej Danmarks it- og medievejlederforening gerne vil være en del af og bidrage til.

Der kan siges meget om dette. Det første skal være, at det er meget positivt, at der endelig bliver sat en stopper for de udskældte nationale test, og at fokus kommer på noget værdifuldt. Det kan være meget svært at forudsige, om et helt nyt system vil blive værdifuldt. Historien taler desværre ikke for etablering af nye store fællesprojekter, hvor man starter på helt bar bund. Men det er samtidig væsentligt at se på muligheder og at skabe værktøjer, der er meningsfulde i en skolekontekst. Og i den sammenhæng, vil det være gavnligt at se på formålet med en dataindsamling. Overordnet må formålet med indsamling af data være at se på faglige

I skolen anvendes allerede et hav af uformelle test til at vurdere elevernes læring og trivsel, og denne brug af data kan styrkes, og man kan hjælpe til at skabe rammer for, at data også indgår i sammenhænge, hvor den er mulig at få anvendt. Et eksempel kunne være læringsplatformene, som har haft til formål at styrke elevernes læring og progression. Desværre har progressionen haft svære kår med det tidligere fokus på læringsmål, men der er et uforløst potentiale

10

i at kvalificere systemerne, så elevernes samarbejde og produktioner kommer mere i højsædet. Den digitale portfolio er et yderst værdifuldt værktøj for både elev, forældre og de fagprofessionelle. Vigtigst er at se på eksisterende praksis og at tænke eventuelt nyt ind i den sammenhæng. Er der noget, som vi allerede kan bygge på? Giver det mening?

Måske skal vi slet ikke teste, for det kunne være, at det er langt mere værdifuldt at se på den formative evaluering, som det er kendt i det finske skolesystem. Den store mængde tid, der anvendes på nationale test og prøver kunne med fordel anvendes til dette, og samtidig kunne man styrke tilliden til lærerne og deres professionelle dømmekraft.

Indholdet er mere end væsentlig. Naturligvis skal der være et klart og tydeligt HVORFOR defineret, når det kommer til testning som et centralt krav for alle skoler. Derudover skal indholdet i disse test rumme både en dybde og alsidighed, der rummer fagene men også de mere ”bløde” værdier. Og indholdet skal naturligvis være realistisk i forhold til målgrupperne for de forskellige test/prøver.

Den helt store styrings- og forandringsagent i folkeskolen er folkeskolens prøver. Det kunne i testregi være interessant at se prøverne efter i sømmene. Det kunne antydes, at de ikke helt lever op til de krav, der både er i formål og fagenes mål. Prøverne er i dag styrende for en stor del af skolens virksomhed, og på den måde kan en ændring af prøverne medvirke til en ændring af skolens praksis.

En nytænkning kan både give administrative fordele og lige så pædagogisk faglige gevinster. Administrativt kan der med fordel ses på systemer til afleveringer og feedback samt sammenhæng med registrerings- og karaktersystemer. Fagligt er der et utal af muligheder som fx samarbejde i den virtuelle verden, kollaborative arbejdsprocesser i elevernes samarbejdssystemer, nye medieproduktioner som e-bøger, lydcollager og computerspil, søgning på internettet, videndeling, kildekritik og meget mere.

Teknologiens smarte finesser og nemme genveje må ikke blive en erstatning for kvalitet og for rette indhold. For igen, hvad er det vi vil teste? Det vi tester, får vi mere af, og derfor skal vi træde varsomt, så nye systemer eller ændringer af eksisterende systemer bidrager til en udvikling af skolens vigtige arbejde med at danne og uddanne børn og unge gennem oplevelse, fordybelse og deltagelse. Skal vi anvende adaptive systemer og kunstig intelligens i forskellige afskygninger, så skal det være på grund af, at det er meningsfuldt. Måske kan man med fremtidens briller ligefrem indlægge ”testningen” som en del af skolehverdagen frem for i ressourcekrævende og formelle seancer.

Teknologien kan være medskaber af mere dynamiske undervisningssituationer, hvor der kan arbejdes med elementer som kursusindhold i form af tekst, video mm., quizzer og evalueringer, interaktivitet og simuleringer og gamification, og hvor den vigtige krølle vil være differentieringsmuligheder i forhold til den enkelte elevs indtryk og udtryk, men hvor det også vil være meget væsentligt at se på teknologiens mulighed for at bakke op om og fremme samarbejdssituationer i og ude for skolen.

Uanset om der bliver tale om et helt nyt system, eller om man vælger at tage fat i og nytænke noget eksisterende som læringsplatforme eller vores prøver, så kan der være nogle væsentlige parametre at tage i betragtning i forhold til indhold og i forhold til anvendelsen af teknologi.

Tomlen op til de nye vinde, og lad os nu bruge den viden, som vi allerede har, og lad os bygge smarte løsninger, der bygger oven på vores stolte skoletradition, og som bringer den videre ind i fremtiden sammen med aktørerne ude i folkeskolen. Vi skal have sat krydset rigtigt!

12

13

Farvel til SkoleIntra,

goddag til Aula

Forventningerne er store til skolernes nye samarbejdsplatform Aula.

Danmarks største it-projekt nærmer sig sin opstart efter en turbulent tid med to gange udsættelser og røg og damp bag kulisserne. Hvad er det, som venter de mange brugere, og hvad er det for en ny praksis, der er lige om hjørnet?

Af John Klesner, formand Danmarks it- og medievejlederforening og Thomas Dreisig Thygesen, næstformand Danmarks it- og medievejlederforening Det er naturligt, at det er anderledes og til tider udfordrende, når man går fra et it-system til et andet. SkoleIntra har været hadet og elsket, men jo mere vi nærmer os opstarten af Aula, des mere elsket bliver SkoleIntra.

Da SkoleIntra så dagens lys gik bølgerne også højt. Uanset, så er det uomgængeligt, at en ny virkelighed er på vej. På godt og ondt, men det gode overskygger heldigvis det dårlige. Der er ved opstarten af Aula mange ting, der kan og skal forbedres, men det betyder ikke nødvendigvis, at Aula er dårligt i sin grundessens. Men omvendt, så

er der også mangler fx i sikkerhedsmæssig sammenhæng og megen uhensigtsmæssig navigation, så en ny version er nødvendig set i det lange perspektiv.

Aula er udtryk for en ny tid, hvor it-systemer både skal være nemt tilgængelige, og hvor det samtidig gælder om at skabe overskuelighed og at reducere mængden af unødig information, og hvor sikkerheden skal være i top. Derfor kæmper alle også for, at Aula skal blive en succes, selvom kommunerne har forskellige veje ind i den første tid med Aula.

14

Kanalstrategier er et nyt begreb i skoleverdenen, som er født af Aula-projektet. Dette dækker over en af de foreløbige store succeser i projektet, hvor man i kommunerne har fået en bevidsthed omkring kommunikationen mellem skolens interessenter internt og eksternt. Samtidig har det også affødt en bevidsthed omkring, hvilke systemer der anvendes i dagtilbud, i skole, i forvaltning og nationalt, og hvordan disse hænger sammen, og hvordan deres anvendelse kan give mening. En mening der skal bakke op om ambitionen med Aula, som er ”at styrke samarbejdet mellem de fagprofessionelle, forældre og børn ved bedre indsigt og kommunikation omkring børns læring, trivsel og udvikling”.

til at fastholde eksisterende systemer som fx SMS, komme/gå eller infotavler. Ud over dette, er der kommet et stort ekstraforbrug af ressourcer til projektstyring og uddannelse, og der kan med placeringen af opstartstidspunktet også komme konsekvenser med spild på ”driftskontoen”.

Manglende sms-beskeder til hurtig notifikation kan være en bekymring, da den kan være gavnlig til at skabe opmærksomhed omkring fx fravær, men bliver appen en succes kan dens notifikationer måske klare sådanne udfordringer.

Kalenderen mangler sammenhæng med andre kalendersystemer, og der er manglende funktionalitet i forhold til overblikket på en skole, der enten afføder tilkøb af dyre widgets, eller som i værste fald flytter opgaven og gør hverdagen mere kompleks med usammenhængende systemer og besværliggjorte arbejdsgange. Forvaltningerne mangler tilsvarende en kalendermulighed for at udstille tværkommunale aktiviteter, så de enkelte skoler kan se, hvad der foregår i det fælleskommunale samarbejde.

Denne indsats er dybt afhængig af den ledelsesmæssige indsats i projektet, men den er også dybt afhængig af relationel koordinering mellem forskellige aktører, og i opstarten er det afgørende at have fokus på systemers anvendelse og løbende opfølgning på kvaliteten i dette arbejde.

En anden mulig succes er, at omgangen med følsomme data bliver mere sikker. Beskeder kan markeres sikkert, og der kan deles sikre filer med tilknytning til et barn. Dette er en af de nye arbejdsgange, hvor man går væk fra klasseloggen i SkoleIntra. En positiv bevægelse, hvor der er fokus på, hvilken data der kan være relevant at gemme og med tilknytning til individet. Desværre er sikker håndtering af data ikke nok til at erstatte ESDH-systemerne, og derfor vil Aula nok heller ikke blive anvendt i stor grad på dette felt i første omgang.

Gruppebegrebet er væsentligt for Aula. Det er en krumtap i organisering af både samarbejde og kommunikation. Det er knyttet an til de velkendte grupper hentet fra STIL, teams oprettet i det administrative samt grupper oprettet manuelt i Aula. På nuværende tidspunkt vil rettigheder og nogle grupper forsvinde efter hvert årsrul. Det ligner lidt molbo arbejde at skulle gentage organisering mere eller mindre fra bunden, og det må give anledning til en version 3.0.

Problemet vil opleves allerede fra mandag i uge 42, hvor organisering skal laves i hast, så Aula reelt kan ibrugtages. De tværfaglige grupper er lige nu omfattet af en del administrativt arbejde, og dette kan modvirke, at der sker en begrænsning i arbejdet på tværs

Med den kommende opstart, vil der komme udfordringer, som kan mærkes i hverdagen. Økonomisk da der er overgange, hvor man grundet manglende kvalitet i Aula er nødt

15

mellem samarbejdspartnere, så vigtig viden om barnet går tabt eller besværliggøres.

folkeskolen er til stede. Kombit har i mange sammenhænge pointeret, at Aula er en ny måde at arbejde på og vil kræve tilvænning.

Det er sandt, men det er også sandt, at der bare er nogle funktioner, der skal fungere på en specifik måde i dagtilbud og i en skolekontekst. Det skal vi fastholde og hjælpe med at holde fokus på igen og igen, så Aula bliver en vinder og et samarbejdsværktøj, der ender med at blive værdsat, som også SkoleIntra endte med at blive det. Aula skal være en samlet indgang til alle de it-systemer, der anvendes på skoler og i dagtilbud, og Aula skal gøre det muligt at kommunikere på tværs mellem forvaltning, skoler og dagtilbud og i samspil med forældre. Aula skal bidrage til at styrke relationel koordinering og til at samle indsatser i forhold til faglighed og trivsel i fællesskaber og hos det enkelte barn. Aula og integrationen med værktøjer skal understøtte og udvikle hverdagen i dagtilbud og på skoler. Ledelse, superbrugere og supportberettigede bliver en krumtap i denne proces. Vi kender næppe til omfang af tidsforbruget. Behovet vil dog være der fra forældre, elever, personale og eksterne samarbejdspartnere. Det bliver spændende, hvad de næste måneder byder på i denne sammenhæng.

Desværre har projektet vist sig at være bundet op på alt for uklare rammer og kontraktforhold, der tilgodeser leverandøren mere end kunden. Udsættelser uden nævneværdige konsekvenser fremmer næppe leverandørens evne til at levere varen. Det er ikke alle ændringer og prioriteringer i projektet, der har givet mening hos brugerne. Heldigvis ser det ud til, at der kommer mere fokus på åben kommunikation og gennemsigtige processer, så der kan komme en tro på gode udviklingstiltag fremadrettet.

Selve BPI-projektet har nødvendiggjort et behov for at skabe oversigt over systemlandskabet både for skole og dagtilbud. STIL har været ankermand for udformning af fælles standarder, med henblik på at skabe en fælles struktur, der gør det muligt at udveksle data. BPI er dog stadig udfordret. På nuværende tidspunkt er det stadig ikke lykkedes for mange skoler at få skemadata vist i en brugbar form i Aula, og lidt naivt havde vi forestillet os, at når personale og elever flyttede fra én skole til en anden, så ville data fra læringsplatformen følge med i et digitalt format. Men bl.a. konkurrencemæssige hensyn har betydet, at leverandørerne ikke har formået at udvise vilje og smidighed til at leve sig ind i denne vision. I widget sammenhæng har der vist sig at være stor diversitet i det færdige design. For nogle leverandørers vedkommende ses deres widget som et regulært link, mens det for andre er lykkedes at designe et ”gennemsigtigt” vindue, hvor udvalgte data udstilles med henblik på udfoldning.

Når den første turbulens har lagt sig, skal vi sammen kæmpe for at, både nye arbejdsgange bliver ført ud i livet, og for at essentielle funktioner i et it-system til dagtilbud og

16

Dit nye læremiddel til matematik er landet

Juhuu! Vi er så glade for at kunne præsentere jer for Clio Matematik. Et nyskabende læremiddel fyldt med problemløsning og undersøgende matematik til mellemtrinnet og udskolingen. Prøv gratis på clio.me/matematik

Anmeldelse af DANMARK DISRUPTED Tro, håb og tech-giganter af Markus Bernsen på Gyldendal Anmeldt af John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening.

En aktuel bog om hvordan teknologien former vores hverdag styret af få techgiganter. Bogen pejler på nødvendigheden af at forholde sig til download af amerikansk kultur i et land med store Grundvig-Koldske demokratiske traditioner.

Perspektiveringen af sætningerne: ”Vi ved hvor du er. Vi ved, hvor du har været. Vi ved mere eller mindre hvad du tænker på.”, som Googles tidligere direktør tidligere har sagt giver selvfølgelig anledning til at mange temaer fra bogen sættes på skolens dagsorden. Både i relation til teknologiforståelse og ikke mindst om digital myndiggørelse.

Og med afsæt i Google ytringen udfolder Markus bernsen på ganske udmærket vis mange eksempler på, hvor vi er udfordret, og hvor tech-begejstringen burde være mere refleksiv. Et dilemma er om fremtiden eksempelvis kun vil rumme mennesker, der instruerer computere, samt dem tager imod ordrer fra computer. Det vil vise sig - den sidste gruppe vil i hvert fald indskrænkes.

manipulerende medie, som styrer os mere end noget vi tidligere har set. De traditionelle kanaler for reklamer som eksempelvis dagbladene har undergået forvandlinger og i dag har store tech-giganter som Google og Facebook næsten monopol på reklamer. De kan endda målrette deres budskaber meget præcist mod den udvalgte målgruppe.

Markus Bernsen kommer langt omkring i forskellige nicher som hjemmet, børnehaven, sygehuset, jobbet og selvfølgelig skolen.

I skolesammenhæng bruges Brian Degn Mårtensson og Jesper Balslev som referencer.

Tilsvarende kritikere bruges i andre sammenhænge, og bogen leverer lange opremsninger af fallerede it-projekter, som enten er gået i stå pga. meningsløshed eller vandalisme fra medarbejdere i en virksomhed. Der levnes ingen plads til de mange gode succeshistorier. Hermed er kursen tydelig og lidt ensformig. Men trods det, så er den alvorlige kritik af overvågningskapitalismen særdeles

Forfatteren rammer plet i en aktuel diskussion om, hvordan internettet og de sociale tjenester har udviklet sig fra et næsten Grundvig-Koldsk fællesskab baseret på åndsfrihed og demokrati mod et voldsomt

18

relevant, og der er også meget gode anvisninger på temaer, som har krav på dybere overvejelser. I en tid hvor overvejelser over brug af Aula uden tvivl tager megen tid, så er der langt vigtigere problemstillinger, som trænger sig på i elevernes hverdag. Både vores elever og øvrige borgere leverer mange små bække af data til tech-giganternes enorme datacentre, hvor de opbevares og behandles i mange varianter af algoritmer.

Forfatteren præciserer:

DARNELL ind i søgefeltet, får de annoncer for pantelånere og kautionsbureauer retur”. Et godt eksempel er, hvordan vores data bruges til at placere Googles brugere i forskellige bobler. Googles bobler rammer på den ene side nogen gange plet med relevant information, men de bobler som Google har placeret os i begrænser desværre udvidelser af vores horisont.

Bernsen pirrer på den ene side ved nogle dannelsesmæssige aspekter, men formidler også god opdateret viden om forskellige former for avancerede algoritmer iklædt forklædninger som robotter, kunstig intelligens og overvågning. Under alle omstændigheder rummer bogen detaljeret viden, som lærere i samfundsfag og teknologiforståelse kan lade sig inspirere af til en god reflekterende undervisning om teknologiens implikationer og indflydelse på vores demokrati.

”VI diskuterer skærmtid og ForældreIntra, men burde måske tale om platforme og algoritmer. De er fremmedlegemer i danske skoler og repræsenterer en helt anden måde at se på børn og uddannelse end vi er vant til. Algoritmer er ikke neutrale. De er udviklet af mennesker og afspejler programmørernes værdier og fordomme”…” Og når amerikanske Google-brugere taster et sort navn som

19

Nye teknologier i skolen - overvejelser over hvorfor og hvordan Formålsdrevede tilblivelsesprocesser og en iterativ didaktik er nogle af de elementer, vi oplever man bør have fokus på i sin planlægning af undervisning i teknologiforståelse, hvis denne skal blive meningsfuld for eleverne. Disse elementer fordrer selv- og medbestemmelse hos eleverne, mere nuancerede løsninger samt ejerskab over opgaverne.

Af Helle Damgaard Melin og Eva Petropouleas, Pædagogiske konsulenter v/CFU Absalon

Dette underbygges i STILs kampagne “Digitalisering med omtanke og udsyn”, hvor der blandt potentialerne nævnes, at fortrolighed med teknologiernes byggesten giver et udgangspunkt for at tilgå og agere i skiftende digitale teknologier, og at teknologierne kan bidrage til virkelyst og kreativitet.

Nye vinde blæser på læremiddelområdet Læremiddelbegrebet er i rivende udvikling.

I dag kan et læremiddel sagtens være en Micro:bit eller en lasercutter; det handler om meget andet end bøger.

Forhåbningerne og ønskerne til de nye læremidler er mange; de skal medvirke til en mere projektorienteret undervisning, de skal skabe nye motivationer hos eleverne, og de skal sætte eleverne i stand til at skabe løsninger på virkelige problemer i verden.

Digitalisering med Omtanke og udsyn kortlink.dk/222wt

20

Ikke et teknologisk quick-fix

På vej mod teknologiforståelse

At anskaffe sig de nye teknologier gør det bare ikke alene. Der er i den grader brug for kompetenceudvikling på skolerne, hvis de nye læremidler skal give mening. STILs kampagnemateriale nævner da også en række opmærksomhedspunkter i den henseende, nemlig:

Mange skoler har allerede taget de nye læremidler til sig; der arbejdes landet over med robot- og makerteknologier og med at etablere makerspaces, som skal rumme alle de nye læremidler.

• Der mangler forskningsbaseret viden om didaktik og udvikling af nye undervisningsmidler

I lyset af det nationale forsøg med teknologiforståelse, som afprøves både som sit eget fag og i delmængder i en række eksisterende fag, er det fornuftigt nok. Man må formode, at teknologiforståelse skal implementeres bredt på den ene eller anden måde efter forsøget, og derfor giver det også mening for skolerne allerede nu at begynde at orientere sig den vej.

• Der mangler viden om evaluering af elevernes udbytte

Selvom man sagtens kan undervise i forsøgsfaget uden en masse teknologisk grej, kan

• Behov for kompetenceudvikling over tid • Der skal skabes sammenhænge på tværs af undervisningsniveauer

21

arbejdet med maker- og robotteknologier udvikle færdigheder og forståelser for væsentlige dele af denne nye faglighed. Her tænker vi på målene under kompetenceområderne “Digital design og designprocesser”, “Computational tankegang” og “Teknologisk handlevne” (programmering).

Lokalet skal fungere lavpraktisk; der skal tages højde for opbevaring, sikkerhed, støjgener, “svingplads” ved maskiner, arbejdsgange, oprydnings- og vedligeholdelsesprocedurer.

De lavpraktiske forhold betinges af almen værkstedskendskab og af de pædagogiske visioner, skolen har for lokalet. Spørgsmål om, hvilke arbejdsformer, der ønskes, og hvordan de muliggøres, skal besvares.

Det er vigtigt at slå fast, at teknologiforståelse også rummer en kritisk-/refleksiv dimension, som ikke nødvendigvis adresseres gennem praktisk arbejde med de nye teknologier.

Derudover skal lærerne have grundigt kendskab til programmer, maskiner og materialer, før de er i stand til at undervise eleverne på en måde, der faciliterer og stilladserer kreative og innovative processer.

Læs mere om teknologiforståelse her:

Undervisning med omtanke Når man planlægger forløb, bør man gøre sig klart, hvilken rolle teknologierne skal have.

Man kan vælge først og fremmest at se teknologierne som produktionsværktøjer, der skal understøtte en særlig faglig læring, fx at kunne anvende bestemte matematiske formler til 3D modellering for at løse en opgave.

https://tekforsøget.dk Desuden bør de nye teknologier ikke kun tænkes ind i en teknologiforståelseskontekst, men også som læremidler, der giver helt nye muligheder i de eksisterende fag. Matematik anvendes fx i høj grad, når der frembringes digitale artefakter, og i Håndværk og design og i arbejdet med praksisfaglighed byder teknologierne på nye dimensioner i forhold til værktøj, materialer og processer.

Man kan også vælge, at fokus skal være på kreative arbejdsprocesser og erkendelser undervejs. Man eksperimenterer i iterative loops fra skitser og mock ups til prototyper og måske færdigt produkt og udvikler og forfiner sin idé undervejs. Man kan sige, at man “tænker” gennem teknologierne.

Teknologiernes rolle er afgørende for, hvordan de bør sættes i spil didaktisk. I den første tilgang vil opgaverne tit være lukkede, hvorimod de i den sidste tilgang vil være åbne.

Lokaler med omtanke Der er mange måder at etablere et makerspace på, men uanset måde er det altafgørende, at der afsættes tid til grundlagsdiskussioner forud for etableringen.

Sparret tid er ikke lig med sparrede penge Der er ubestrideligt mange gode grunde til at skolerne indoptager de nye teknologier,

22

Områder, der bør indgå i grundlagsdiskussioner Kompetencer: Hvad kalder vores

Teknologier:

Organisering: Har vi en pædagogisk

Infrastruktur: Hvordan hænger

vision på af nye lærings- /undervisningsformer? Hvordan vil vi arbejde med de fagprofessionelle og elevernes kompetenceudvikling? organisering, der understøtter det, vi vil med faglokalet og teknologierne?

Mediepatruljer, teamsamarbejder og tværgående samarbejder med fx. eksterne aktører.

“Hvilket legetøj”, hvilke læringsressourcer, hvilke teknologier understøtter det, vi vil med faglokalet, og hvilket samspil er der mellem dem? vores valg sammen med hardware og software til diverse værktøjer. Hvor ligger lokalet? Praktisk indretning?

Sikkerhed?

hvis ikke historien skal gentage sig med flot og dyrt grej, som ingen rigtig bruger - i hvert fald ikke på en måde, der afgørende tilføjer noget nyt - og det er spild af penge!

men hvis de skal leve op til skolernes forhåbninger, er det slet ikke nok blot at indkøbe en masse grej og derefter bare at lade lærerne eksperimentere med teknologierne sammen med eleverne.

Der skal afsættes midler og tid til regulær kompetenceudvikling og teamsamarbejde,

23

Anmeldelse af

REBOOT DINE DIGITALE VANER af Thomas Pape på Straarup & Co Anmeldt af John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening

HVIS

man er af den opfattelse, at mobilen skal helt væk fra undervisningen, og at skærmtid skal minimeres, for at eleverne får mere ud af deres undervisning og nattesøvn, så er Thomas Papes bog uden tvivl en god håndsrækning til at arbejde systematisk med at få gemt mobilen langt væk med en hensigt om øget koncentration, mental trivsel og bedre præstationer.

Forfatteren praktiserer i det daglige som stressrådgiver og i bogens kontekst tilbyder Pape både oplæg og en webside. Det hele udgør en samlet toolbox baseret på adfærdsdesign, hvor målet er at ændre adfærdsvaner i løbet af 4 uger.

anvendt med henblik at ændre vanerne for en gymnasieklasse. Bogen afsluttes med et sæt af øvelser, som i bund og grund sagtens kan anvendes uden fordybelse i modellen.

Med udgangspunkt i et grundskoleperspektiv, så har jeg svært ved at se, at REBOOT metoden i den beskrevne form kan tages i anvendelse som beskrevet i grundskolen.

Måske er udfordringerne mindre her og løsningen er muligvis mobilbørnehaver i mere eller mindre omfang. Men bogens mange øvelser giver god inspiration til at arbejde med ændrede vaner over en bred kam.

Bogen et godt bud på suiten af tilgange til at give børn gode digitale vaner og måske er REBOOT metoden dybest set speciel relevant, i forbindelse med overdreven afhængighed af spil, online 24/7 m.v. hvor konsekvensen udmønter sig i ændrede søvnvaner og markant koncentrationsbesvær i forskellige sammenhænge, når det er gået helt galt.

Bogens afsnit knyttes sammen med et par siders velvalgte beskrivelser fra diverse eksperter som eksempelvis Anette Prehn og Chris MacDonald. Med udgangspunkt i deres perspektiver begrundes tænkningen og gradvist bygges forståelsen op omkring substansen i REBOOT-modellen. De forskellige afsnit er forsynet med øvelser og opgaver, som har til hensigt at øge bevidstheden om forskelle i virtuelle og traditionelle sociale kontekster.

Afsnit behandler et pilotforsøg fra et gymnasium, hvor REBOOT modellen har været

MEN

hvis man som undertegnede er af den opfattelse, at mobiltelefonen er en kombination af det 21. århundredes grønspættebog og Schweitzer

24

kniv, så virker bogen for ensidig i kampen om digital myndiggørelse og dannelse.

Forfatteren kommer for let omkring hvordan digital dannelse er det væsentligste fundament for, at vi alle kan vælge og fravælge.

På en af de sidste sider i bogen opsummerer Pape helt klart, at vores digitale vaner kan udfordres gennem spørgsmålene:

med tilhørende øvelser nok ville være mere relevant end stort anlagte afvænningsforløb.

I bogen knyttes an til en enkelt linje om teknologiforståelse, som følges op med en bemærkning om at digitale vaner skal på elevernes skema på tilsvarende måde.

Bogens målgruppe er ifølge forfatteren studerende, forældre og aktører på uddannelsesinstitutioner, som ønsker at arbejde med bogens tema individuelt, i grupper eller i et organisatorisk perspektiv. Hvis man befinder sig i denne brede målgruppe og står overfor overdreven afhængighed og forstyrrelser, så er jeg dog sikker på, at Thomas Papes bog giver hints til nødvendig indgriben.

1. Hvorfor tager jeg min telefon lige nu?

2. Hvad skal jeg bruge min telefon til lige nu?

3. Hvordan vil jeg bruge min telefon lige nu?

I en folkeskole kontekst sidder jeg med fornemmelsen af, at en PIXI bog spundet omkring disse tre væsentlige spørgsmål

25

Referat af styrelsesmøde i Danmarks it- og medievejlederforening i København 13.-14.September 2019 Fredag gik med samarbejdsmøder i København.

der er aftalt adgang til mere end dagblade se på Avisportalen: aiu.dk/avisportal, der er adgang til nyhedsbilleder fra Ritzau Scanpix: aiu.dk/ritzau og opdaterede genreeksempler, fx: aiu.dk/mediehandbogen/medier/ genrer/reportage.

Kl. 10:00 Thomas og John mødtes med STIL. På dagsordenen var Teknologiforståelse og kompetenceløft, tek-netværk 2, status på Undervisningsministeriets strategi og itdelen i naturfagsstrategien.

Kl. 12:20 mødtes hele styrelsen med ALINEA, hvor vi bl.a. drøftede KLpilotprojektet, Teknologiforståelse – i hvilken retning peger pilen? Udviklingen fra analoge til digitale materialer, LMS’erne og samarbejde med forlagene.

Kl. 10:00 Hanne og Anna deltog i samarbejdsmøde om Avisen i undervisningen på Berlingske, deltagere fra AIU, Berlingske hus, PLCF og Dansklærerforeningen.

Kl. 15:00 mødtes vi i mødelokalet

Berlingske har overtaget projektet efter at Danske Medier gik fra. Vi drøftede projektet Avisen i undervisningens status, formål og fremtidige visioner.

Trykkeriet hos Danmarkslærerforening.

Kl. 15:15 kom David Garde-tschertok forbi og informerede om projektet LIFE.

Status på kampagnen i år: 588 tilmeldte klasser, Mediehåndbogen er opdateret med 10 nye tutorials om journalistik: aiu.dk/video,

Kl. 16:00 holdt vi møde med DLF med en drøftelse af, hvad der rører sig i Danmarks

26

Lærerforening på vores områder, og hvor der kan arbejdes videre med samarbejdet.

En ny kanalstrategi er nødvendig, fordi Skolekom lukker, og medlemmerne er andre steder.

Kl. 17:15 Viste forfatteren Martin Trolle os spillet www.themove.dk . Et meget spændende læremiddel.

Vi aftalte at gøre hjemmesiden (Itvejleder.dk) mere statisk med info og tilmeldingsformular og at satse på at bruge vores facebookside (Danmarks it- og medievejlederforening) til mere aktuel information og dialog med medlemmerne.

Kl. 18:00 havde vi møde med Fysiklærerforeningen, hvor vi havde en god drøftelse af hvad vi som foreninger kunne give hinanden. Vi aftalte et fælles møde i januar for repræsentanter fra it- og medievejleder-, Fysik-kemi-, geografi- og biologiforeningerne for et tættere samarbejde.

Fremtidige møder blev aftalt. I 2019 deltog vi i Folkemødet. Deltagelse i Kulturmødet 2020 blev aftalt. De faglige foreninger har fået mulighed for at have en fælles stand på Danmarks Læringsfestival 2020, hvilket vi gerne vil bidrage til.

Lørdag formiddag kl. 9-12 - ordinært bestyrelsesmøde for foreningen.

Blad 3 blev drøftet.

Bladets fremtid blev drøftet og skal tages op på januarmødet.

27

Klar parat teknologi-start

Prøv portalen gratis Er du klar til at undervise i teknologiforståelse? Ellers kan du blive det med Gyldendals nye fagportal. Portalen understøtter under visning på alle klassetrin med teknologitræning og designforløb, der tager afsæt i problemstillinger fra den virkelige verden. Og det hele samles op i en digital logbog, der gør det nemt at følge elevernes proces undervejs.

Både faget teknologiforståelse og vores fagportal er under udvikling, og derfor vil vi rigtig gerne have input fra dig og dine elever. På fagportalen er det derfor nemt at komme i dialog med os, når du har prøvet kræfter med forløbene.

Frem til januar 2020 kan du prøve portalen gratis.

Kom i gang på teknologiforstaaelse.gyldendal.dk