It, medier og læring, nr. 2, 2018

It, medier & læring Nr. 2 · 42 årgang · Juni 2018

Dannelsesperspektiver på it-området

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Styrelsesmedlem Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas D. Thygesen

Styrelsesmedlem Hanne V. Andersen

Kontingent for 2018 er: 390,- kr. / 195,- kr. for studerende og pensionister.

thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Kasserer Henrik Jakobsen

Styrelsesmedlem Anna Holmbæck

Bladabonnement: 390,- kr. inkl. moms.

Henrik.Jakobsen@ skolekom.dk

anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Styrelsesmedlem Christina Alaelua

Suppleant Thomas Skovgaard

Christina.Alaelua@ skolekom.dk

thosko@gmail.com

layout og opsætning ivimedia.dk

Suppleant Birgitte Reindel thosko@gmail.com

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi). Send helst originalformatet.

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Indhold: Leder: Digital dannelse 2.0......................................................................................... 4 En rød tråd af digitale kompetencer........................................................................... 6 Digital Dannelse: Learning by doing........................................................................... 10 Er du GDPR-ready? 3 tips til dig som lærer............................................................... 14 Digital dannelse i Roskilde......................................................................................... 16 Skolen bør tage ansvar for børns digitale liv.............................................................. 20 Digital ditten datten og dannelse................................................................................ 24 Micro:bit ad libitum..................................................................................................... 28

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring?

• It-integration i skolen?

Meld • It; fagligt, innovativt og kreativt?

• It-didaktisk skoleudvikling?

• Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

dig ind i idag!

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening!

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Digital dannelse 2.0 Af John Klesner, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Begrebet digital dannelse har på godt og ondt været på skolernes dagsorden i de seneste år. Desværre har dialogen alt for ofte været reduceret til en blanding af velbegrundede og skræmmende information om potentiel negativ betydning af færden på nettet og øget brug af sociale medier.

Undervisning i temaet “digital dannelse” har typisk taget udgangspunkt i at klæde eleverne på til at færdes “sikkert” på nettet.

Men internettet er komplekst og i konstant udvikling. Derfor udvikles der løbende kampagner rettet mod aktuelle udfordringer.

Det årlige Sikker internet dag er et eksempel på et af disse gentagne initiativer. Men jeg fristes til at sige, at disse informative tiltag næsten er som at tisse i bukserne for at få varmen. Dannelse i et digitalt perspektiv omfatter dog langt mere end at kunne færdes sikkert på nettet. Dannelse i vor tidsalder er i udpræget grad knyttet an til deltagelse i et medborgerskabsperspektiv, og i et digitalt perspektiv bliver understøttelse af skaberkraft og kritisk stillingtagen omdrejningspunkt for at være medborger i et demokratisk digitaliseret samfund.

og deltage i udvikling af digitale løsninger. Vurdering af potentiale og implikationer er en kernekompetence på lige fod med vurdering af sikker færden på nettet.

Det er en udfordring at få vendt dette verdensbillede, og de kommende tiltag i form af initiativerne Teknologiforståelse og DR’s projekt Ultra:bit er begge ambitiøse satsninger, som på hver sin måde vil bidrage til at udvikle livsduelighed i et digitalt perspektiv. Med udsigt til et nyt fag vil foreningen fremover have fokus på at virke både i et vejleder- og underviserperspektiv, således at de kommende nye undervisere også har en faglig forening.

Foreningen vil i øvrigt sammen med PLCF og skolelederforeningen deltage på årets folkemøde, hvor vi lørdag vil diskutere behov for digitalisering af folkeskolen, samt hvorfor vi især skal styrke elevernes mulighed for at skabe digitale produkter gennem kreative designprocesser. Håber at vi på denne måde kan bidrage til at arbejde med et nuanceret og bredt dannelsesbegreb.

Vi skaber og producerer digitalt, og eleverne skal derfor klædes på til dette. Eleverne skal have viden og kompetencer til at være digitalt skabende. Gennem disse kreative processer skal de lære at forstå, gennemskue

4

5

Når man som skole i stor stil deler devices ud til alle elever, følger der et stort ansvar for at undervisningen følger med - for at alle elever arbejder med it på en måde, som på flere niveauer giver mening - og for at de digitale kompetencer bliver en del af deres dannelse i skolen. Det prøver vi på Marienhoffskolen at løse ved at lave en rød tråd for arbejdet med de digitale teknologier og forståelser.

Af. Mikkel Aslak, skolelærer og pæd. it-vejleder på Marienhoffskolen og pæd. konsulent ved VIA CFU

6

af digitale kompetencer Alle lærere har været på it-kurser, alle har været sendt på networking i deres faglige netværk, alle har mulighed for at finde inspiration og gå til deres pæd. It-vejleder. Men det er stadig meget person- og interessebåret, hvor der sker en it-didaktisk forandring af undervisningen, og hvor eleverne arbejder på en måde, som peger fremad, og som giver en læringsmæssig forskel i det store billede.

Derfor oplever for mange en undervisning, hvor et device kan være mere i vejen, end det giver merværdi, og potentialerne bliver ikke udnyttet. Så hvordan kan man som skole understøtte, at der arbejdes med it på en sammenhængende måde, som udnytter

potentialerne bedre? Og hvordan kan man som skole få udlignet de store forskelle?

Først lidt om baggrunden for at gå ind i denne problemstilling - her med et par oplevelser fra et 1:1 miljø i en dansk folkeskole.

I én 5. klasse kunne eleverne redigere og skabe film på højt niveau, som bl.a. blev brugt til at forklare naturfaglige fænomener og til at få sproget mere i spil i sprogfagene. I den anden 5. klasse blev videoproduktionen ikke systematiseret, hvilket bl.a. resulterede i, at flere elever filmede slutningen af en film på en anden iPad for ikke at få starten med, da de blev bedt om

7

at redigere i længden på filmen - forskellen var, at i den sidste klasse var lærerne ikke interesseret i og opmærksom på mulighederne med videoproduktion.

forhold til de programmer/apps, robotter, 3D printere o.s.v., som findes på skolen. Et godt eksempel på et ben i den røde tråd kunne være indenfor videoproduktion - en beskrivelse til de enkelte årgange med, hvad der forventes, der arbejdes med. Både indenfor det tekniske og indenfor det lovmæssige.

Det vil skabe et minimumsniveau, som eleverne og læringen vil kunne drage nytte af i forskellige sammenhænge.

I to 3. klasser bruger lærerne it cirka lige meget.

I den ene klasse arbejder de med små matematikspil, læser med Ida og Emil og trykker på bogstaver. I den anden klasse laver de deres egne kreative e-bøger med Book Creator, hvor de indtaler små remser, laver billedlydbøger og regne-quizzer. Forskellen er, at i den ene klasse kaster læreren sig ud i at bruge apps, som ikke lige giver sig selv i forhold til undervisningen, men til gengæld giver det eleverne mulighed for at være kreative og medskabere af digitale produktioner.

Imødekomme kritik

En sideeffekt af en tydelig rød tråd i undervisningen med digitale teknologier er synligheden udadtil. En måde at imødekomme den kritik som mere eller mindre berettiget findes af digitaliseringen af undervisningen.

Med en rød tråd er det tydeligt, at vi arbejder reflekteret, sammenhængende og med faglig ballast.

Det er oplevelser som disse, som er baggrund for at udarbejde en fælles rød tråd på skolen.

En skræddersyet rød tråd

I en situation hvor it og medier (stadig) er et tværgående tema i fagene, bliver det for nemt overset i en travl hverdag, og de fire elevpositioner glider i baggrunden. Ønsket om at alle bruger it og reflekterer over it på et vist niveau gav ideen om at lave en oversigt - en rød tråd - for de enkelte årgange, som der tages med i årgangens års- og forløbsplanlægning.

Balancen

Balancen i sådan en rød tråd er at gøre den så enkel og håndgribelig, så det rent faktisk er en hjælp for alle, og samtidig så nuanceret at det ikke bliver en overfladisk afkrydsningsliste. Rent praktisk er alle i personalegruppen inddraget i forhold til hvilke fokusområder, programmer og dilemmaer, der er relevante på de forskellige årgange. Den røde tråd skrives op årgang for årgang med overskrifterne: Fokusområder, kompetencer og apps + materialer - den sidste overskrift, skal ses som en hjælp, da der jo altid vil være alternativer. Det svære stykke arbejde ligger som altid i selve implementeringen af den røde tråd - det vil det kommende skoleår vise.

Drømmescenariet er, at når en lærer overtager en klasse, kan man regne med, at der er et vist niveau i forhold til forskellige tekniske kompetencer, som man kan bygge videre på, men også at der er arbejdet med love og regler og ikke mindst forståelsen for, hvad digitale teknologier gør, kan og ikke kan.

En sådan rød tråd kan også skræddersys i

8

9

Digital Dannelse: Learning by doing Teknologiens hastige indflydelse på vores hverdag har skabt nye etiske dilemmaer og større krav til basale digitale kompetencer for at fungere i nutidens samfund. Hvordan finder vi tid til at inkorporere digital dannelse i vores undervisning, og hvorfor er det vigtigt?

Ian Stenz, Lærer, blogger og maker, Friskolen Skallerup

Teknologiens hastige indflydelse på vores hverdag har gjort denne kamp til en udfordring for vores forståelse for og arbejde med teknologi i skolen. Teknologiske kompetencer og store etiske udfordringer er tæt flettet sammen, og vores børn skal tage stilling til dem tidligt i deres liv.

“Failure itself is not the problem; failing to learn from the process is where we can go wrong,” Learner Centred Innovation - Katie Martin Vores uddannelsessystem ligger på en konstant balancebom, hvor vi balancerer mellem erhvervslivets krav til måske forudsigelige, fremtidige kompetencer og de mere ikkemålbare begreber som dannelse og ånd, en større tanke om hvilket menneske vi vil være medskaber af, og dermed hvilke samfund vi vil skabe. De to er ikke nødvendigvis modsætninger, men de har stadig en tendens til at trække skolen i enten den ene eller den anden retning.

Basale IT-kompetencer er nødvendige for at kunne tage stilling til store etiske spørgsmål, som de kan risikere at møde, allerede når de begynder i skole. Det kan være ting som persondata, AI og fake news.

10

Der er mange penge og løsninger at hente i teknologisk udvikling, og den venter ikke på, at vi lærer at forstå den. Faktisk jo mindre vi forstår, jo nemmere er vi at udnytte, og derfor er der flere penge i det. Det skal vi som samfund ikke acceptere, og derfor mener jeg, at vi som skole har et ansvar for at arbejde med teknologi tidligt. Det er vigtigt, at vi begynder at se teknologiske kompetencer og dannelse som tæt sammenhængende og forudsætninger for hinanden.

opbygget, bliver det nemmere at forstå, at en snap måske godt kan gemmes alligevel og hvilke langsigtet betydning det kan have for dig. Hvis du ved, hvordan man kan gøre det, er der nok også, andre der gør.

Jeg siger ikke, de skal være IT-eksperter, ligesom vi heller ikke forventer, at vores elever alle bliver fysikere, bare fordi de har fysik.

Men det er vigtigt, at alle forstår grundelementerne i fysik, som fx hvordan et atom er opbygget. Det er det samme med IT, vi skal forstå grundelementerne, og som med fysik er det klart nemmest at forstå via praktisk arbejde. Byg en robot, kod et computerspil, skab dit eget sociale medie.

Hvorfor er nemt, det svære er hvordan?

Når man arbejder med disse etiske problemstillinger, er det svært ikke at få det til at lyde som en løftet pegefingre og meget ”voksen kedeligt”. Det er nemlig svært som voksen at forstå, at man SKAL svare på en snap inden for 30 sekunder. Problemet er, at når man ikke forstår det, er det for nemt at sige, at de bare skal lade være. Efter jeg har set mig selv falde i den fælde, er jeg kommet frem til, at jeg ikke kommer til at forstå det, men det behøver jeg heller ikke, så længe jeg ikke hævder mig over det. Vi SKAL finde en anden vej ind til forståelsen for teknologi end den løftede pegefinger.

Det spændende lige nu er, at det vælter ud med nye og billige teknologier, som gør det nemt at skabe med elektronik. Ting som mikroprocessorer, 3D printere, lasercuttere og nye nemme kodesprog. Konkurrencen er hård, og en stor del af det er open source, og prisen er presset helt i bund. Man kan i dag finde en velfungerende 3D printer for under 1000 kroner. Det har aldrig været så nemt og så billigt at skabe sit eget makerspace, som det er nu.

Løsningen ligger i det praktiske arbejde med teknologi. Forstår du, grundprincipperne i internettet og hvordan en algoritme er

Heldigvis er der masser af skoler, der er godt i gang allerede, men der er dog en fare for, at makerspacet bliver dagens underholdning

11

og ikke kilden til den solide faglige bund, som det burde være.

Makerspacet udfordrer nemlig vores lektions struktur og tidens tendens med de meget præcise faglige mål.

Et makerspace fungerer klart bedst, når eleverne får lov til at arbejde problembaseret, og når det er deres kreativitet og passion, der styrer forløbet. En stram tidsstyring har en tendens til at dræbe den kreative proces. Det er derfor, vores makerspace altid står åbent også i frikvartererne og efter skole.

Derudover kan man dræbe passionen, hvis man ikke giver dem lov til arbejde i den retning, deres passion peger. Det vil sige, at man ikke opnår det faglige mål, man havde tænkt. Min erfaring er, at giver jeg dem lov til at følge deres passion, opnår de langt større faglighed, end jeg havde turde håbe på. Det er bare ikke sikkert, det lige er inden for det, jeg havde forestillet mig. Se her hvordan jeg bruger entreprenørskab og design thinking til netop at skabe sådanne forløb. http://ianstenz.dk/en-temadag-dage-med-kreativitetpassion-innovation-og-entreprenoerskab/ Dette makerspace projekt er ikke noget, vi skal nå udover alt det andet. Det er nemlig umuligt at kode, skabe og designe uden at benytte sig af de klassiske fag. Det hænger tæt sammen, og alt godt struktureret arbejde i et makerspace er en stor faglig gevinst - også i forhold til eksamenerne.

Bliver vores børn så klar til fremtiden? Det ved jeg ikke, men jeg ved, de er klar til at skabe fremtiden.

12

13

Er du GDPR-ready?

3 tips til dig som lærer

GDPR er den europæiske persondataforordning, der trådte i kraft den 25. maj. Den er til for at beskytte vores private data, og langt hen ad vejen er GDPR faktisk ikke noget nyt. Mange af reglerne gælder nemlig allerede i dag, men det må nu ikke få dig til at trække på skuldrene! GDPR er nemlig en styrkelse af reglerne, og den nye persondataforordning kommer med langt større krav til ansvarlighed og bødeniveau.

Et ekstra tip

Arbejd med GDPR i undervisningen På Digitalfaget.dk finder du 3 gratis tekster med medfølgende aktiviteter om datasikkerhed. Følg QR-koden for at komme direkte til indholdet, eller besøg clioonline.dk/data

14

FÅ STYR PÅ, HVORDAN DU DELER INFORMATION Vi deler filer og indhold og kommunikerer online som aldrig før. Og det kan du blive ved med. Dog er det med GDPR blevet uhyre vigtigt at være opmærksom på, hvordan du beskytter de informationer, du deler og lagrer.

Hvis du følger nedenstående model, så er du godt på vej. Vær dog opmærksom på, at der kan være lokale forskelle pga. kommunernes rammer og retningslinjer.

BRUG LÆREMIDLER, DIN SKOLE HAR EN DATABEHANDLERAFTALE MED Det er vigtigt, at du som lærer er opmærksom på de digitale værktøjer, du bruger i undervisningen, hvor eleverne skal give deres personlige oplysninger som fx navn, mailadresse og fødselsdato. Det er vigtigt, at dine elever ikke sender deres personoplysninger til virksomheder, der fx bruger oplysningerne til markedsføring.

TAG EJERSKAB – OG FÅ ELEVERNE TIL AT TAGE EJERSKAB OVER EGNE DATA Tal med dine elever om de data, de deler, og om, hvordan de kan tage ejerskab over data. Hvem deler de indhold med, og hvordan deler de det indhold? Hvis et digitalt værktøj deler jeres data med tredjepartsvirksomheder, er det ikke nødvendigvis et dårligt værktøj. Men det betyder, at du og eleverne skal være bevidste om, hvad I deler af data om jer selv i det værktøj.

Og husk! Hvis du er i tvivl om, hvad GDPR betyder for dig som lærer, så tag fat i skolens it-vejleder, eller kontakt din nærmeste leder.

Digital dannelse i Roskilde Klubområdet og sociale medieambassadører Klubområdet i Roskilde arbejder fokuseret med digital dannelse for at understøtte børn og unges digitale kompetencer ved forskellige indsatsområder. Formålet er at skabe trygge rammer samt understøtte meningsfulde relationer både on - og offline. Ideen med det målrettede arbejde med digital dannelse i klubberne, udsprang efter deltagelse i et kursus af Red Barnet i 2014. Sidenhen har klubområdet prioriteret at have en social medieambassadør i hver klub, som i et samarbejde med en koordinator, udvikler strategiske planer for arbejdet med digital dannelse.

Af Tina Overgaard, pædagog og social medieambassadør & Maiken E. Krogdal, Koordinator for klubberne i Roskilde

Sociale medieambassadører blev startet på baggrund af, at klubberne begyndte at arbejde strategisk med Facebook. Her blev det besluttet, at hver klub i kommunen skulle have en afdelingsside, samt at medarbejderne skulle have en arbejdsprofil. I den forbindelse blev der udarbejdet retningslinjer for brugen af Facebook som professionelt redskab. I alle klubafdelinger blev der udpeget en medarbejder, som havde ansvaret for opdateringerne på Facebook.

Opgaven som social medieambassadør er overordnet at holde sig opdateret på de forskellige platforme, som medlemmerne anvender, undervise i digital dannelse på f.eks. skoler samt rykke ud, hvis der skulle opstå konflikter på de sociale medier. Det forventes også, at sociale medier bliver sat på dagsordenen som et punkt ved interne møder i klubberne, så emnet og eventuelle problemstillinger når hele vejen rundt.

De sociale medieambassadører og koordinatoren for klubområdet mødes ca. 1 gang om måneden, hvor der videndeles og drøftes eventuelle nye problemstillinger. Derudover bruges der også tid på at gennemgå definitionsbeskrivelser af diverse emner herunder grooming, digital mobning, digital sikkerhed og privatliv, den gode tone, lovgivning mv.

Med opgaverne som lå i arbejdet med Facebook, blev der hurtigt skabt en opmærksomhed på vigtigheden i at arbejde med digital dannelse på Klubområdet. Derfor blev det besluttet, at der ud over den Facebookansvarlige også skulle være minimum én social medieambassadør i hver klub.

16

Det er også en vigtig opgave at være synlig og tilgængelig i mulige samarbejdsprocesser med forældre, lærere og medlemmer/elever.

dagtilbud. Sammen har vi udarbejdet materialer vedr. digital dannelse, som kan understøtte skolernes arbejde i undervisningen.

I dette samarbejde er det i større omfang blevet konkretiseret, hvilke perspektiver hver aktør kommer med. Synliggørelse og det fælles fokus gør arbejdet med digital dannelse langt mere struktureret og målrettet.

I et sådan fokuseret arbejde er samarbejdspartnere nødvendige i den konstante udvikling og optimering. Klubberne i Roskilde har derfor et samarbejde med Red Barnet, SSP, skolerne i Roskilde Kommune samt Midt – og Vestsjællands politi.

Beskæftigelsen med digital dannelse på børne- og ungeområdet er så væsentligt, da det er et felt, som er i konstant udvikling og forandring. Det er derfor vigtigt, at vi som professionelle tager fat om emnet og husker ikke kun at lytte til medlemmerne, men også at handle, udfordre og leve op til vores politik på området.

I Januar 2018 blev det desuden besluttet, at vi som repræsentanter for klubberne i Roskilde, skulle deltage i udviklingsplanerne for digital dannelse på 0-18 års området i Roskilde Kommune. Dette i samarbejde med borgerservice, folkebiblioteket, SSP og

17

Handleplan og fælles fokus Politikerne i Roskilde Kommune vedtog i foråret 2017 en digitaliseringsstrategi for kommunens skoler, så det nu er obligatorisk at arbejde med digital dannelse. Der er udarbejdet et materiale i Roskilde, der understøtter skolernes arbejde.

Af John V. Christiansen, Skolekonsulent Roskilde Kommune

Politikerne i Roskilde Kommune vedtog i foråret 2017 en digitaliseringsstrategi for kommunens skoler, så det nu er obligatorisk at arbejde med digital dannelse. Der er udarbejdet et materiale i Roskilde, der understøtter skolernes arbejde.

der har været en til tider heftig, national debat om dette område og digitalisering i særdeleshed.

En arbejdsgruppe bestående af klubområdet, SSP, borgerservice, folkebiblioteket og dagtilbud har arbejdet med området og udarbejdet et materiale målrettet skolerne.

Med udgangspunkt i denne opdeling har vi nu en fælles forståelse af, hvordan vi taler om digital dannelse - en kommunal forståelsesramme. Modellen stammer ikke fra Roskilde, men har været med til at skabe klarhed over definitionen. De 4 områder udgør tilsammen digital dannelse.

Fra januar og ind i foråret 2017 fik elever iPads (op til 3. klasse) eller PC fra 4. klasse og op. Det betød, at kommunen ændrede strategi fra at være en BYOD til 1:1 kommune.

Samtidig vedtog politikerne en digitaliseringsstrategi med 4 områder: • Digital dannelse • Understøttelse af undervisningen

Tilbud til skolerne

• Understøtte de professionelle læringsfællesskaber

I arbejdet med begrebet digital dannelse blev det klart, at der er mange aktører, der ukoordineret arbejder med digital dannelse.

Vi har nu afstemt tilbuddene til skolerne ift. de 4 områder i den fælles forståelse af digital dannelse.

• Understøtte samarbejde mellem skole og forældre Efterfølgende har skolerne udarbejdet lokale indsatser ift. den kommunale strategi.

Den digitale borger: Alle unge over 15 år får et NemID og har en digital postkasse, hvor de modtager al kommunikation fra det offentlige. Dette giver mange udfordringer, og her er Borgerservice central for skolerne.

Der er derfor aftalt forløb med Borgerservice, som kommer ud på skolen og underviser de unge.

Fælles fokus Vi har i dette skoleår valgt at have fokus på digital dannelse - at få den politiske ramme omsat til praktisk skolehverdag. Skolerne har været udfordret omkring arbejdet med digital dannelse og mange forældre har været optaget af dette – samtidig med, at

18

Social på nettet og sikker på nettet: Kommunens klubber har arbejdet en del med disse områder og har været involveret i dette arbejde gennem en årrække. Der er en del skoler, der allerede har kontrakter med klubberne, men alle skoler kan nu benytte klubbernes kompetencer ift. digital dannelse i små aktionslæringsforløb, hvor skolernes pædagogiske personale opnår kompetencer i forhold til digital dannelse.

fx også kompetencerne ift. kildekritik og fake news.

Ligeledes er der udarbejdet en linksamling med en kort introduktion til de mange materialer, der findes om dette emne på bl.a.

EMU´en, Red Barnet og DR. Materialet indeholder en oversigt over kommunens ressourcepersoner, som kan kontaktes.

Kreativ producent: Folkebiblioteket har gennem Åben Skole-samarbejdet mange undervisningsforløb på skolerne eller i deres filialer, og de har ansat en folkeskoleansvarlig. Nogle af deres tilbud er nu målrettet denne del af deres arbejde, så de primært understøtter den kreative producent – det er

Materialet vil være tilgængeligt i juni på forvaltningens og skolernes udviklingsportal http://lup.roskilde.dk/

19

Skolen bør tage ansvar for børns digitale liv Næsten alle børn og unge benytter sig af de positive muligheder, som den digitale verden tilbyder. Men der kan – ligesom der kan offline – opstå udfordringer og konflikter på nettet. Derfor er det vigtigt, at voksne omkring børn og unge tager ansvar for deres udvikling og trivsel – også digitalt. Red Barnet har udviklet materialet ’Vær digital’, hvor elevernes aktive medinddragelse er et vigtigt element i udviklingen af et digitalt værdisæt.

Af Mai Holm Hviid, projektleder i Red Barnet.

Ingen er efterhånden i tvivl om, at digitale medier, teknologier og onlineplatforme har betydning for børn og unges måder at kommunikere og danne fællesskaber på. Smartphones er en selvfølgelig og konstant forbindelse til omverdenen og til vennerne. Billeder og korte videoer har for en del børn og unge erstattet den gammeldags sms. Profiler på sociale medier er en del af identitetsdannelsen, og blogs og YouTube-kanaler spejler hverdagen og peger på nye trends.

Hvis et barn eller en ung bliver mobbet eller krænket på nettet, vil dette have betydning for barnets liv og trivsel offline, ligesom mistrivsel offline kan gøre et barn eller en ung sårbar på nettet. Derfor er vi nødt til at se på nettet, skolen, sportsklubben, familien osv. som forskellige arenaer, der rækker ind over hinanden, og som alle har betydning for barnet. Det er de voksnes ansvar, at børn og unge har de sociale kompetencer, der skal til, for at kunne begå sig på alle disse arenaer.

Sociale digitale handlekompetencer Digital dannelse handler ikke bare om at kunne betjene diverse devices, finde på uknækkelige koder og identificere fake news. I Red Barnet arbejder vi primært med den del af digital dannelse, som vi kalder for sociale digitale handlekompetencer hos børn og unge. Det betyder, at det er børn og unges sociale adfærd og oplevelser på nettet, vi har

Et barns liv og trivsel kan ikke deles op i online og offline. De oplevelser, som børn og unge har på nettet, er lige så virkelige og kan få lige så mærkbare konsekvenser som dem, der foregår på de fysiske arenaer.

20

Vær digital – få styr på skolens digitale værdisæt Materialet 'Vær digital' er udviklet af Red Barnet og kan frit bruges af skoler til at udvikle et digitalt værdisæt, der kan integreres med antimobbestrategien.

Det samlede materiale findes på EMU.

21

Når skaden er sket – SletDet Både fagpersoner, forældre, børn og unge kan henvende sig hos Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet, som hjælper med at håndtere børn og unges ubehagelige oplevelser på nettet.

På www.redbarnet.dk/sletdet kan man både få gode råd og psykosocial og teknisk støtte, ligesom man kan få hjælp til at kontakte myndigheder og andre relevante instanser.

22

hvordan konflikter og mobning kan opstå på digitale platforme, og hvilke risici der er for at blive manipuleret, når vi møder fremmede på nettet. Modulerne er tilpasset de forskellige grundtrin og består af øvelser, film og konkrete cases, så eleverne kan identificere sig med problemer eller dilemmaer, der kan opstå i deres interaktioner på nettet.

Modulerne skaber på den måde både refleksion her og nu og gør eleverne i stand til at give deres input til skolens digitale værdisæt, som skal styrke elevernes sociale digitale handlekompetencer og trivsel fremadrettet.

fokus på. Vi har særligt fokus på at beskytte børn og give dem handlekompetencer i forhold til de risici, som vi, gennem mange års erfaring med det digitale område, har identificeret. I Red Barnet mener vi, at arbejdet med at styrke børn og unges sociale digitale handlekompetencer skal starte tidligt – allerede i indskolingen.

Vær digital – skolens digitale værdisæt Mange skoler udtrykker et stort ønske om og behov for at sætte digital kommunikation og trivsel på dagsordenen. Og skolen spiller også en central rolle i arbejdet med at styrke elevernes sociale digitale handlekompetencer.

Det er vigtigt, at skolen tager ansvar for børn og unges udvikling og trivsel – også digitalt.

Nettet tilbyder masser af positive muligheder, men der kan – ligesom der kan offline – opstå udfordringer og konflikter på nettet.

Derfor er det vi voksnes ansvar, at børn og unge er bedst muligt klædt på til at begå sig i den digitale verden.

Som en del af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har Red Barnet udviklet materialet ’Vær digital’, som frit kan bruges af skoler til at udvikle et digitalt værdisæt, der kan integreres med antimobbestrategien. I udviklingen af det digitale værdisæt er både skolebestyrelsen, det pædagogiske personale og elever på alle grundtrin inddraget, og materialet indeholder forløb og værktøjer til inddragelse af alle målgrupperne.

Inddragelse af elever Elevernes motivation og aktive medinddragelse er et vigtigt element i udviklingen af et digitalt værdisæt. Det at inddrage, gå i dialog med og høre børn og unge selv om, hvad deres bekymringer er, og hvad de ser som udfordringer, kan ruste dem til et bedre og mere sikkert onlineliv. Samtidig bliver de bedre til at gennemskue, hvilke konsekvenser deres digitale adfærd har for dem selv og andre.

Inddragelsesforløbet for eleverne er opbygget som undervisningsmoduler, der blandt andet sætter fokus på de særlige vilkår, der er, når vi kommunikerer via en skærm,

23

Digital ditten datten og dannelse “Teknologi er hverken god eller dårlig; den er heller ikke neutral.”

Kranzbergs første lov om teknologi.

Af Ove Christensen, Rødovre

Begrebet om digital dannelse har forskudt diskussionen om dannelse til en diskussion om, hvilke kompetencer, de unge har behov for som følge af udviklingen af nye digitale medier og redskaber. Der er brug for en bredere diskussion af, hvad dannelse kan betyde i dag - hvad det er for et menneskesyn, vi gerne vil fremme.

‘Digital dannelse’ som begreb er blevet brugt i en række forskellige forbindelser. I den brede offentlighed har det især være børns og unges brug og misbrug af sociale medier, der har været genstand for en opmærksomheden. Når børn og unge har adgang til sociale medier, hvordan sikrer vi os så, at de kender konsekvenserne af deres brug, og hvordan sikrer vi os, at de ‘opfører sig ordentligt og respektfuldt’, når de færdes der? ‘Digital dannelse’ betyder her en viden om konsekvenser af brug og ‘god opførsel’. Altså ikke noget, der i traditionel forstand kan siges at være forbundet til et begreb om dannelse, som vi kan spore i udviklingen fra antikken over nyhumanismen og til moderne forestillinger om, hvor livet bør leves.

Det er en del af forståelsen af et moderne samfund, at det udvikler sig. Det ligger i det moderne samfunds DNA så at sige.

Samfundets stadige udvikling betyder også, at de måder, vi begriber vores samtid på, er dynamiske. Vi kan ikke en gang for alle få styr på, hvordan vi forstår os selv og vores samtid - og ligesom samfundet er i konstant udvikling er vi det også selv. Og det både som individer og som sociale grupper.

Digital dannelse er endvider blevet anvendt som et begreb for de kompetencer, der i særlig grad er nødvendige for at begå sig i det nuværende samfund. I Digital dannelse udtrykker Jeppe Bundsgaard det således: “Digital dannelse… handler om at kunne bruge teknologier til at få adgang til, tilegne sig og forholde sig til viden. Det handler om at kunne bruge teknologier til produktion af produkter og design af programmer og af meddelelser i skrift og andre repræsentationsformer.”

I øjeblikket er der meget fokus, hvad den (teknologiske) udvikling betyder for vores forestillinger om dannelse. Det har fået mange til at tale om behovet for mere ‘digital dannelse’, ud fra en opfattelse af, at dannelse som begreb problematiseres og udfordres af udviklingen inden for digitale teknologier.

24

Her bliver ‘digital dannelse’ altså forstået som en række mere eller mindre specifikke ‘kompetencer’, som eleverne skal tilegne sig blandt andet gennem deres skolegang.

Denne kompetencetænkning finder vi også i et andet værk med titlen Digital dannelse, hvoraf det fremgår: “Digital dannelse betyder, at den opvoksende generation ikke blot skal lære at anvende digitale medier til dit og dat. Derimod skal de støttes til at bruge it til at udvide deres horisont og til at forholde sig til den samlede globale situation.” Altså dannelse i ånden fra Klafki.

Og endelig vil jeg lige citerer fra Digitaliseringsstyrelsens beskrivelse af ‘digital dannelse’: “For at understøtte, at digitale kompetencer udvikles hos børn og unge, skal der sættes fokus på digital dannelse, så børn og unge tilegner sig god digital adfærd, og så de hver for sig - og i fællesskaber - bliver bevidste og målrettede i deres brug af teknologi og bliver i stand til at begå sig læringsmæssigt, socialt, etisk og produktivt i den digitale

medier at gøre. Men spørgsmålet om dannelse handler ikke om digitale medier - det handler om menneskesyn. Og dette risikerer meget let at blive glemt i den tekniske forestilling om dannelse som et spørgsmål om kompetencer, som man jo også tydeligt kan se af Digitaliseringsstyrelsens ovenstående formuleringer.

virkelighed.” Samme sted hedder det, at dagtilbud, skolen og ungdomsuddannelserne skal opbygge forudsætninger for, at børn og unge i “en tidlig alder at blive rustet til at leve og arbejde i et samfund, hvor de skal være kritisk tænkende, innovative og undersøgende samt aktivt bruge teknologi til at løse komplekse og virkelighedsnære problemstillinger.” - Altså dannelse i konkurrencestatens tjeneste.

“Dannelse er at forstå sig selv og samtidig være en del af noget større,” siger Alexander von Oettingen i sin bog Undervisning er dannelse. Dette skal man efter min mening holde fast ved - og så lade være med at lede efter det særlige for dannelsen i forhold til digitale medier.

I alt dette kan vi udkrystallisere fire betydninger af ‘digital dannelse’: 1. at opføre sig hensigtsmæssigt på nettet 2. finde og forstå informationer på nettet - kildekritik

Det betyder ikke, at man ikke skal overveje, hvad det betyder for dannelsesbegrebet, at samfundet udvikler sig, som det gør. Det vil være rigtig godt at tage en diskussion af dannelsen som begreb i forhold til måden, det aktuelle samfund fungerer på. Men denne diskussion handler ikke om digitaliering - den handler om, hvordan vi forstår os selv som mennesker i samspil med de betingelser, vi har for at være det - Vi bliver som mennesker til i samspil med os selv, de andre, naturen og de medier og teknologier, vi løbende udvikler og udvikles af.

3. hensigtsmæssig anvendelse og brug af digitale medier, værktøjer og ressourcer i forskellige sammenhænge 4. forståelse for teknologiens funktionsmåder og samfundsmæssige betydning og rolle - teknologiforståelse Efter min opfattelse er det gode agtværdige og respektable målsætninger at have for skolen og for børns og unges (og voksnes) udvikling i det moderne samfund. Men hvorfor insistere på at kalde det for ‘digital dannelse’?

Diskussionen skal således ikke handle om digitale ditten og datten, men gerne om dannelse.

Så vidt jeg kan vurdere er konsekvensen af at kalde de nævnte kompetencer og handlingsanvisende regler for ‘digital dannelse’ for det første, at der lægges for meget vægt på, at der er noget ganske særligt dannelsesmæssigt på spil, når vi inddrager digitale medier.

Det forskyder hele opmærksomheden væk fra det, det egentlig handler om - evt. dannelse - og til det, der har med digitale

26

Følg med på #fmdk #skolechat #ditvej #PLCF

Skolelederforeningen, Danmarks it- og medievejlederforening og Pædagogisk LæringsCenterForening

arrangerer i fællesskab to debatter på Folkemødet på Bornholm 2018.

Lørdag den 16. juni kl. 10.45 – 11.30 på Klippescenen hos Danmarks Lærerforening:

Hvorfor skal vi arbejde med digital kreativitet i skolen?

(Og hvordan skal det understøttes?)

Mød bl.a.

Tommy Hummelmose, virksomhedsejer og byrådsmedlem i Odense Anette Prehn, sociolog og forfatter Jeanette Sjøberg, Hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening John Klesner, formand for Danmarks it- og medievejlederforening

Hvad skal vi bruge it til i undervisningen?

Er eleverne ikke allerede digitale indfødte?

Skal it inddrages i undervisningen, eller skal teknologi være et fag i sig selv? I den forbindelse spørger vi: Hvad er digital kreativitet, og hvorfor skal vi arbejde med det?

Debatten styres af Hanne Voldborg Andersen, bestyrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening

Lørdag den 16. juni kl. 12.00 – 12.45 på Klippescenen hos Danmarks Lærerforening:

Skal skolen fortsat digitaliseres?

Folkeskolen er under konstant økonomisk

pres. Giver det mening hele tiden Mød bl.a. at investere i ny teknoæogi til brug i Lars Grarup, direktør i Stupid Studio undervisningen, eller skal vi fokusere på En repræsentant for Kommunernes at arbejde med fagene, som vi kender Landsforening, KL Dorte Andreas, næstformand i dem? Får vi noget ud af de investeringer, Skolelederforeningen der er gjort i it i folkeskolen? Vil det nye Birgitte Reindel, formand for Pædagogisk Aula øge samarbejdet omkring eleverne, LæringsCenterForening Debatten styres af Thomas Jensen, eller øger vi skellene mellem forskellige forældregrupper? læringskonsulent i UVM

Debatten styres af Hanne Voldborg Andersen, bestyrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening

Er du interesseret i folkeskolen, så kom og vær med i debatten!

Sted: Havnegade 21, 3770 Allinge (NB Adgang via Møllestræde)

Micro:bit

ad libitum

John Klesner, formand for Danmarks it og mdievejlederforening

Selvfølgelig skal der eksperimenters, men der skal også arbejdes målrettet for at udvikle elevernes kritiske stillingtagen og skabende kompetencer.

Med DR´s satsning på Micro:Bits til 4 årgang er der ingen tvivl om, at mange undervisere vil kaste sig over denne vidunderlige mini controller, som rummer en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Den kan udformes som en skridttæller, musikalsk instrument, simpelt display eller simulator for forskellige arbejder med sandsynlighed. Men midt i en tid, hvor der selvfølgelig skal eksperimenteres, så bliver det også vigtigt, at fasteholde målet for at arbejde med teknologi. Eleverne skal ud over basale informatikkompetencer også klædes på til at arbejde med kompleks problemløsning samt kritisk anvendelse af it.

Undervisningen skal være meningsfyldt for både undervisere og elever. Det forudsætter, at undervisningen tager udgangspunkt i temaer med en tydelig kontekst, som eleverne kan identificere sig med. Det drejer sig ikke om fremtiden, men vores nutid. Jeg vil i nedenstående give et bud på forskellige tilgange til at introducere

Som udgangspunkt for design af digitale produkter, så skal der ikke altid startes op fra bar bund. I valgfaget teknologiforståelse er der forsøgt at anlægge nedenstående didaktiske model som grundlæggende for introduktion til faget. I sin enkelhed skal eleverne have mulighed for at afprøve eksisterende løsninger med henblik på at undersøge funktionaliteten. Herefter kan de gå ind i koden og ændre på forskellige værdier for at undersøge de enkelte elementers betydning i den samlede programmering.

Der kan i denne sammenhæng eksperimenteres i rammesatte aktiviteter, og eleverne vil have mulighed for at afprøve både enkle og sammenhængende ændringer. Når eleven gennem eksperimenter har dannet sig et overblik over forskellige delelementers funktionalitet, så kan de enten bringe det ind i nye sammenhænge eller hente noget fra et tidligere forløb ind i den eksisterende sammenhæng. Eleverne laver på denne måde et remix og skaber en ny funktionalitet ud fra

28

29

Wearables: Eleverne kan arbejde design af forskelige former for tekstil eller skotøjsdesign med indbyggede sensorer til tracking af dagens bevægelser i form af GPS positioner og antal skridt.

egen ide. Denne didaktiske tilgang kan både anvendes i forbindelse med trinvis kvalificering af elevernes programmeringserfaringer, men også når der skal udvikles designs, kan der på tilsvarende måde arbejdes med forskellige former for prototyper, som skal forbedres med henblik på et færdigt digitalt produkt. Se fig. 1

Klassens indemiljø: Den indbyggede temperatursensor og mikrofon muliggør opsamling af temperatur og støj med henblik på bearbejdning, visualisering og refleksion.

Afhængig af elevernes formåen, så skal der uden tvivl arbejdes med en kombination af lukkede og åbne aktiviteter. Som udgangspunkt vil det selvfølgelig være optimalt, hvis undervisningen også kan tage udgangspunkt i elevernes egne problemstillinger.

CRAFT projektet1 kan give god inspiration til at arbejde innovativt i denne sammenhæng.

Her findes der gennemførte projekter samt diverse øvelser til at arbejde problemløsning med inddragelse af forskellige former for it.

Men hvis målgruppen er 4. årgang, så skal mange af aktiviteterne bearbejdes for at ramme yngre årgange.

Regulering af trafik i skolens nærmiljø: Eleverne kan designe forskellige løsninger til regulering af trafik og kommunikation omkring disse løsningsforslag.

Elevernes løsningsforslag skal pitches, og de kunne jo udfordres med en slags Løvens hule, hvor potentiale for realisering blev afprøvet.

Når der arbejdes problembaseret, er løsningen jo ikke givet forlods. Heller ikke det teknologiske bud og mange forskellige teknologier indgår jo i et økologisk kredsløb.

Jeg kan derfor varmt anbefale, at eleverne udfordres med andre løsninger end en Micro:bit. Komplekse løsninger forudsætter uden tvivl også brug af flere forskellige værktøjer. Heldigvis er en række editorer blevet samlet på http://makecode.org hvor velkendte løsninger nu er under samme tag.

Adafruit er måske ikke så velkendt, som de øvrige, men mht. til det funktionelle, så lægger denne controller sig tæt op ad Micro:bit, dog med nogle andre muligheder for at arbejde med lys i forskellige farver og lyd uden tilkobling af højtaler. Gennem kombineret brug af de forskellige teknologier, skabes der et større udfaldsrum for kreative løsninger, og i forbindelse med blokprogrammering

Der vil uden tvivl være behov for udpræget stilladsering, således at eleverne gradvist lærer at udfordre egne og andres ideer. Fonden for entreprenørskab har på www.idetræning. dk samlet 180 små innovationsøvelser, hvor eleverne gradvist kan udvikle en metode til at arbejde iterativt i deres designproces.

Materialet er lavet med udgangspunkt i 4. årgang og op.

Mange elever har dog uden tvivl behov for at blive præsenteret for nogle øjenåbnere, så eleverne kan få ideer til, hvordan de selv kan videreudvikle andres forslag og lade dem indgå i egen løsning. I denne sammenhæng har Torben Baunsø lavet en fin side med gode eksempler på: www.microbit-i-skolen.dk

1. https://www.emu.dk/modul/ dm-i-digitale-skillscraft

30

Fig. 1

er der mange fælles måder at programmere på. Desværre er de fleste inspirationssider for ofte knyttet an til inddragelse af én teknologi. Håber at vi relativt hurtigt vil få formidlet inspiration til, hvordan nedenstående kan anvendes kombineret til løsning af forskellige problemer. Mange skoler har LEGO EV3 eller tilsvarende stående, og det vil da være oplagt at inddrage dette.

Skærmbilleder fra http://makecode.org

DR´s satsning Ultra:bit på www.dr.dk/ultrabit er nu ved at tage form. 700 skoler har ved udgangen af maj meldt sig til projektet, og dermed er det jo allerede blevet en succes.

Brug 1½ min på at se videoen på siden. Den illustrerer på udmærket vis, hvordan det skabende og kritiske er i centrum, mens kodning er et middel i denne proces og ikke et mål.

31

Har du og dine elever styr på jeres data?

Med 3 gratis undervisningsmaterialer om sikkerhed på nettet kan du og dine elever lære at tage ejerskab over egen data.

Digitalfaget Prøv gratis på clioonline.dk/data