2 minute read

Leder: Det sku være så godt

Det sku være så godt

Af John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening

Advertisement

Trods en presset hverdag arbejdes der uden tvivl på højtryk ude på skolerne med at få nyt Uni-login og Aula til at virke. Personalet gør deres bedste for at levere meningsfyldt undervisning og skolernes ressourcepersoner arbejder på højtryk, for at gøre dagligdagen lettere for almindelige brugere. Men der opleves aktuelt for mange fejl og uhensigtsmæssige arbejdsgange, som sætter skår i en positiv tilgang til de digitalt relaterede arbejdsopgaver.

Det danske Uni-login er unikt, og det har bidraget til, at vi på mange måder er nået langt i forhold til en smidig inddragelse af digitale ressourcer. Det er nu blevet udfordret. Ikke mindst i de 50 kommuner som har valgt den såkaldte model 3 med login med kommunalt IdP, hersker der kaos. Brugere har svært ved at logge rigtigt ind på grund af upræcis tekst i dialogboks for login. Brugere skifter passwords til f.eks en piktogrambaseret løsning. Når de så logger ind med kommunal IdP, så er de lukket ude og de skal have hjælp af deres lærer til at finde nyt password. Der kan naturligvis sættes en politik, så mulighed for piktogramløsning deaktiveres, men det skal så gøres manuelt for samtlige brugere. Der skal ganske enkelt findes en løsning i samarbejde med daglige brugere inden vi ender med modløshed.

Aula er jo heller ikke født uden fejl, og alle er helt med på at bidrage til at udvikle produktet til et værktøj, som kan anvendes smidigt. Men ved fejlmeldinger har jeg nu flere gange oplevet, at beskrivelse af fejl og sikkerhedshændelser er så omstændelig, at man fravælger at indberette, hvorved drift og sikkerhed sættes over styr. Det virker ikke i en i forvejen hektisk hverdag.

For år tilbage begrundede vi brug af it med, at vi skulle bevæge os væk fra tomgangstekster, hvor eneste modtager var lærerens rødglødende kuglepen hen mod autentiske multimodale tekster, som eleverne kunne udgive på nettet. Det var spændende at opleve deres kreativitetet og deres anvar for, at der blev produceret værdifuldt indhold til den åbne skole. I Aula skal mediefiler tagges med henblik på at sikre, at der kun offentliggøres indhold med forældrenes tilladelse. Det virker, men sætter måske også en stopper for meningsfyldt undervisning.

For år tilbage kunne apps bare ibrugtages og det blev de. I dag er en databehandleraftale ofte en nødvendig forudsætning for at bruge dem i undervisningen.

På overfladen har ovenstående uden tvivl en begrænsende effekt for inddragelse af digitale ressourcer. Men vi skal huske, at der i rationalet bag restriktionerne ligger et sundt rationale med henblik på at beskytte vores data, privatliv og det europæiske demokrati. Hvor ville det have været rart, hvis ovenstående og andre initiativer blev kædet sammen med en formidling om det rationale, der lå bag de nye løsninger.

Det kan gøres bedre, og det er slet ikke for sent i forbindelse med eksempelvis det nyt Uni-login. Flertallet kan sagtens forstå sikkerhedsperspektiverne, men hvor ville det have været rart, hvis eksempelvis STIL havde kædet undervisning i digital dannelse lidt sammen med implementeringsprocessen af nyt Uni-log. Det kunne have bidraget til lidt meningsskabelse og begrænse et eskalerende frustrationsniveau.

This article is from: