7 minute read

Spil for fan

Fan art - juraens abc for gamere og deres lærere. Hvad må man - hvad kan man? - Og hvad kan man bruge det til?

Skrevet af Peter Leth selvstændig. www.pluk.dk (Pædagogik, Læring, Undervisning og Kommunikation)

Advertisement

Hver dag er der flere hundrede tusind børn over hele Danmark, der sidder og gamer. De elsker det. De elsker spillet. De elsker at fortælle om det, og de kan lave de mest utrolige ting med spillet. De er dermed også meget tæt på at kunne motiveres til at arbejde spillet i undervisningen - at arbejde med det, der kaldes fan art.

Og det er utroligt, hvad man kan. Forestil dig, at du har adgang til alle de kameraer, du har lyst til at benytte, når du skal lave en film. Forestil dig, at du kan bygge dine egne verdener. Forestil dig, at du sætter de to muligheder sammen. Alt hvad du kan forestille dig, kan du sandsynligvis også få til at ske i de spil som ungerne sidder og gamer - Fortnite og Minecraft kan i hvert fald.

I denne artikel kan jeg dårligt vise dig alt hvad man kan - det har jeg derfor samlet på min blog på www.pluk.dk/fan-art I artiklen her kan du læse om hvad der skal være styr på, inden I går i gang med arbejdet med fan art om spil i undervisning.

Det er lige præcis i det øjeblik, at vi begynder at få de tanker,

at tingene kan blive lidt rodet og problematiske. For vi bringer os selv ind i det felt, hvor der er nogle meget store økonomiske interesser på spil hos spilfirmaerne. Interesser, som de naturligt nok har tænkt sig at beskytte - også mod deres egne tilhængere, hvis det er nødvendigt.

Fan art er en genre, hvor vi udtrykker og deler oplevelser og begejstring. Vi gør det med de teknologier, som vi har adgang til. Det kan have mange perspektiver ind i børns liv og også ind i undervisningen. Så det vil være ærgerligt, hvis vi ikke får styr på hvad der er muligt, og hvad man skal holde sig fra. For hvis vi ikke har styr på lovgivningen, kan vi bringe eleverne i en kriminel situation. Det kan få flere uheldige konsekvenser. Eleverne eller vi undervisere vil kunne komme til at mærke det på pengepungen, i form af bøder. Eller endnu værre. Det vil kunne betyde, at barnet udelukkes fra spillet, de holder så meget af.

Vi kan på den anden side, i forsigtighedens og uvidenhedens tegn, også komme til at sætte nogle grænser for, hvordan børnene får lov til at udtrykke deres fan art, som er mere restriktive, end vi har brug for.

Så ligesom med alt andet digitalt, som vi roder med i skolerne.

Lad os også få styr på, hvad man må og ikke må med vores spiluniverser.

Ophavsrettens tydelighed Ophavsretten siger, at retten til at bearbejde og bygge videre på et værk alene ligger hos rettighedshaveren. Spil, karakterer, navne, varemærker etc. er alt sammen noget, som tilhører spiludgiveren.

Der er undtagelser i loven, som handler om privat brug, parodi og kritiske anmeldelser, men de undtagelser dækker os ikke i dette tilfælde. Der er copydan-aftaler, men de dækker os næppe, og slet ikke hvis vi vil dele vores fan art med andre. Så tilbage er de undtagelser eller tilladelser, som spilfirmaet selv måtte beskrive, og det er dem, vi skal basere vores arbejde med fan art på.

Spilfirmaernes fan art politikker Spilfirmaer bag spil som Minecraft, Fortnite og alle de andre har som udgangspunkt en fan art policy. En hurtig søgning som fx “fan art fortnite” vil som regel give et godt hit og kan være en udmærket øvelse i at snakke

kildekritik, sådan at eleverne sikrer sig, at det de læser også er på spilfirmaets eget domæne eller som minimum i det største forum på nettet. Sidst i artiklen finder du en række links, der kan hjælpe jer på vej.

Når I har læst vilkårene kan I evt snakke sammen med klassen om, hvad de regler betyder. Det er vigtig læsning, men også svær læsning. I den forbindelse, kan I prøve at snakke sammen med klassen omkring hvilke gode råd man kan lave omkring fan art. Llæs videre, så har du fem gode kort i ærmet.

Fem råd til sikker fan art

1.

2. Tjek reglerne. Tjek reglerne, for hvad, end du er fan af. Fan art- og fan fictioncommunities har ofte retningslinjer, og nogle spilfirmaer, forfattere og tegnere har direkte offentliggjort deres holdning på deres egne sites. Så tjek tingene inden du går i gang.

Gør det uofficielt. Gør det klart for alle, der ser dit fan art på et websted, uanset

3.

4. om det er på et drev, i en kanal eller som en aflevering, at dit websted og dit arbejde ikke er et officielt websted og ikke er et officielt arbejde. Selvom det muligvis ikke hjælper i et copyright-tvistemål, udstråler det, at du anerkender rettighedshaveren, og at du ønsker at handle i god tro.

Ingen penge (som udgangspunkt). Det giver sig selv, og er nok nærmest en uskreven regel. Så sørg for at være helt clean omkring dit arbejde; intet salg af merchandise, ingen reklamer, ingen bannerreklamer, ingen sponsorater etc. Vil du tjene penge på din fan art, så sæt dig grundigt ind i reglerne først.

Henvis til betingelser. Henvis til de betingelser, som gælder for din fan art. Sæt et link ind i rulletekster, bogens bagerste side, fodnote på dokumentet etc. sådan at du gør tydeligt overfor andre, at der er nogle regler, som de kan orientere sig i, som du er opmærksom på, og som du ønsker at overholde. 5. Vær tydelig omkring dine egne grænser og del med måde. Fan art handler selvfølgelig også om at dele. Så når du vil dele din fan art, så skriv dig ud af det, fx du er velkommen til at bruge mine ting, hvis du 1) krediterer mig for at have lavet værkerne, 2) overholder alle øvrige betingelser, der er defineret af spilfirmaet og 3) er opmærksom på at denne tilladelse kan trækkes tilbage på ethvert tidspunkt uden grund, og 4) at du altid skal agere på de til enhver tid gældende regler for vilkår for brug. Derudover vil det være praktisk, at skrive om andre må bygge videre på og ændre dit værk. Så i praksis kan du altså fint dele fan art.

Hvem ejer dit fan art? Når det kommer til fan art, så er det jo dig, der frembringer et værk, afledt af et materiale fra spillet. Det originale materiale tilhører spilfirmaet, og det afledte tilhører som sådan dig. Men. Du skal huske, at dine rettigheder kun gælder i det omfang, som spilfirmaets spilpolitik tillader. Så din ophavsret er betinget og begrænset.

Jeg vil sige, at du ejer retten til at kunne blive krediteret sammen med dit værk. Du ejer retten til at kunne beskytte brugen af dit værk. Men du ejer ikke retten til at kunne gøre noget med dit værk, som rækker ud over de vilkår, der ligger hos spilfirmaets retningslinjer for fan art. Altså kan du ikke udvide eller ændre de vilkår, der gælder for spillet ved at lave det til fan art.

Fan art og åbne licenser Jeg vil nok for en gang skyld anbefale, at man undgår at dele ens arbejde under åbne licenser. Der er masser af gode grunde til at anvende åbne licenser på de ting man laver, men i forhold til fan art vil jeg undlade at bruge åbne licenser på dit arbejde, fordi du dermed signalerer, at du har alle rettighederne til dit arbejde. Vi har kun retten til at bruge indholdet under en række betingelser, og da disse ofte ikke er kompatible med creative commons betingelser, vil jeg undgå unødig forvirring omkring begge dele.

Nu er legepladsen klar! Det er de voksnes ansvar, at sikkerheden er i orden på legepladsen, og med de anvisninger jeg har givet her, vil I være godt på vej til mange timers, fags og elevers kreativitet, leg og læring.

Egentlig så er vi jo klar til alt. Vil I lave historiske fiktionsfilm i Fortnite, hvor I først bygger et historisk miljø i Fortnite (creative mode)? Vil du lave et fagblad med artikler til voksne om at forstå børn der spiller Fortnite. Håndbøger med byggevejledninger til Minecraft eller noget fjerde. Hvordan vi kan udnytte det i undervisningen, kan du læse mere om på www.pluk.dk/ fan-art

Ordbog Machinima - det at lave filmoptagelser og film ud fra et computergrafisk materiale, fx at man laver film i Minecraft og Fortnite. Ordet kan være fint at kende, når man vil gå på opdagelse og se, hvad andre har skabt.

Links Læs mere om fan art og spil i undervisningen på www.pluk.dk/fan-art

Fortnite Fan art Policy (Epic Games) https://www.epicgames.com/site/en-US/ fan-art-policy?sessionInvalidated=true

Minecraft Brand Guidelines (Mojang) https://account.mojang.com/documents/ brand_guidelines

Peter Leth har i mange år arbejdet hos LærIT, men er nu selvstændig. Du kan finde hans ideer og materialer på www.pluk.dk

Billedmaterialet i denne artikel er fra spillet Fortnite.

Alt grafisk indhold på denne side er uofficielt og uafhængigt af Epic Games.

This article is from: