It, medier & læring 2023 nr 1

It, medier & læring

Foreningens bestyrelse: It, medier & læring

Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

Ansv red.

Hanne V. Andersen

ISSN nummer: 2445 6403

Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Kontingent for 2023 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Layout og opsætning ivimedia v/Eva Ehler ivimedia.dk

Formand

Hanne Voldborg

Andersen

hanne@viavoldborg.dk

Næstformand

Anna Holmbæck

a.holmbaeck@gmail.com

Kasserer

Henrik Jakobsen

henrik.jakobsen@live.dk

Styrelsesmedlem

Rikke Falkenberg

Kofoed

Rikke@legmedit.dk

Styrelsesmedlem

Søren Dahl

sdahl@outlook.dk

Styrelsesmedlem

Dorthe Hansen

dort1146@mfkskole.dk

Styrelsesmedlem

Rune Dziadecki

Gråbæk

Info@digitaleducator.dk

Suppleant

Kristina Velser

Krivel@gladsaxe.dk

Suppleant

Thomas Dreisig

Thygesen

thomasdreisig@live.dk

Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her:

Hjemmeside: https://it-vejleder.dk/

LinkedIn: kortlink.dk/2e4ue

Facebook side: https://www.facebook.com/ditvej

Facebook medlemsforum: https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem

Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt!

LinkedIn Medlemsforum

Leder

Af Af Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it-

Der er sket meget siden vores sidste bladudgivelse i december 2022. Vi har fået en ny regering og dermed også en ny undervisningsminister. En minister, hvis hjerte banker for kloge hænder og anvendelsesorienterede, praksisfaglige færdigheder. Men også en minister, som ved sin tiltrædelse satte debatten om skærme i skolen i et nyt gear.

En debat som er vigtig og velkommen, men en debat, som desværre også nemt bliver sort/ hvid med teknologifantasterne på den ene banehalvdel og teknologiskeptikerne på den anden. Vi lytter ikke ordentligt til hinanden fra skyttegravene, og får ikke fokus på det reelle problem.

Digitale teknologier kan hjælpe elever med at visualisere og skabe overblik, med at fokusere og navigere, med at læse, skrive og regne, med at kommunikere og samarbejde. De kan øge mulighederne for at differentiere og inkludere og gøre det nemmere at målrette undervisningen til de enkelte børns behov. Men kun, hvis vi vælger at bruge de digitale ressourcer med disse mål for øje.

For de digitale ressourcer kan også sagtens bruges til at skabe ensformig, uendelig og meningsløs undervisning med en malstrøm af ‘læringsaktiviteter’, som serveres til alle fag, alle timer og alle klasser i det samme lidet børnevenlige learning management system.

Dialogen skal ikke handle om skærm/skærm ikke. Den skal handle om, hvordan vi skaber god og relevant undervisning, der engagerer eleverne til at være nysgerrige på verden og giver dem lyst til at lære. Punktum. Men det handler også om at gøre det muligt for lærere at have tid at planlægge, gennemføre og evaluere den gode undervisning. Og at de har kompetencer til at kunne anvende, - og fravælge digitale teknologier, så undervisningen bliver så god som mulig.

Vi har også genoptaget debatten om kunstig intelligens, som er i fokus i dette temanummer. Ressourcer som fx. ChatGPT og Midjourney udfordrer os med hensyn til både forståelse, begrebslighed og fremtidig brug. Hvordan kan vi så præcise svar så hurtigt? Er der tale om intelligens? Kan ressourcerne tænke? Hvilken

og medievejlederforening

betydning vil disse statiske modeller få for vores arbejde, vores skoler og vores samfund? Og hvilken betydning vil vi ønske eller tillade dem at have? Vi har mange spændende overvejelser i vente i forhold til at afdække potentialer og udfordringer ved denne næste iteration af digitale teknologier. Vi håber, at nærværende blad kan bidrage til at kvalificere dialogen om dette.

Vi fik sidste år en ny bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, og nu har vi også fået en ny vejledning til denne.

Danmarks it- og medievejlederforening har bidraget til udarbejdelsen af begge. Det har været et godt og produktivt samarbejde med mange forskellige parter, og mange dialoger om at forstå, fortolke og udfolde bekendtgørelsens elementer i en skolepraksis. Det bliver spændende at følge den videre udvikling og høre, om vejledningen giver mening for skolerne og understøtter den ønskede udvikling gennem de pædagogiske læringscentre.

Danmarks it- og medievejlederforening har også fået en ny formand. Jeg har overtaget stafetten efter Thomas Dreisig Thygesen, som er trådt tilbage for at prøve kræfter i en ny

ansættelse. Tusind tak til dig, Thomas, for mange års utrættelig og værdifuld indsats for foreningen - som styrelsesmedlem, næstformand og formand. Du har været allestedsnærværende og arbejdet for at perspektivere og kvalificere udviklingen af en god skole i en digitaliseret samtid. Vi ønsker dig god vind og håber, at du stadig vil bidrage i dialogerne.

Selvom meget er nyt, så er andet, helt som det plejer. Et forår nærmer sig, og det betyder, at vi er klar til at møde vores medlemmer på den årlige konference på Gl. Avernæs, som i 2023 holdes 12.-13. april med det meget aktuelle tema ‘Deltagelsesmuligheder for alle - hvad kan vi med teknologi’. Vi kunne efter få uger melde udsolgt på alle værelser og har i dag kun enkelte ledige billetter tilbage til konferenceprogrammet. Vi glæder os til at se mange af jer der.

Forår betyder også generalforsamling, og denne holder vi i forlængelse af konferencen torsdag d. 13. april kl. 15-16. Der er I alle velkomne - enten fysisk eller online.

Rigtig godt forår - og læselyst!

Kunstig intelligens i uddannelse er ikke en døgnflue…

Forfatterne præsenterer i denne artikel det teknologiske grundlag for sprogmodeller såsom ChatGPT, og inviterer læseren til dialog om, hvordan de teknologiske muligheder og udfordringer kan imødekommes i uddannelsessystemet. Du kan deltage i debatten d. 15. - 16. april 2023, når der holdes EdCamp om dette på Københavns Professionshøjskole.

ChatGPT har fået debatten i gang omkring kunstig intelligens i uddannelsesverdenen. Med god grund. Zetland rapporterede i januar, at ChatGPT fik 10 i en programmeringseksamen på DTU. Folkeskolen.dk skrev omkring samme tid, at hver 6. gymnasieelev har brugt ChatGPT til at snyde i skriftlige opgaver. Der er altså opstået bekymring om, hvorvidt denne teknologi kommer til at undergrave vores måde at teste elever og studerendes kompetencer i fremtiden. ChatGPT lader nemlig ikke til at være en døgnflue, hvis man følger pengene – Microsoft planlægger at investere 10 milliarder dollars i selskabet bag ChatGPT, og Google skulle også efter sigende have udsendt en ”red alert” internt i deres organisation, fordi de for første gang i årtier ser en reel udfordring af deres monopol på internetsøgning. Som sædvanlig bærer debatten præg af polarisering mellem teknologientusiasterne, der ikke kan få armene ned og maskinstormerne, der kun kan forestille sig snyd og uhensigtsmæssige genveje i læreprocesserne. Sandheden er naturligvis mere

nuanceret og skal findes et sted imellem de to fløje. Det kræver langvarig dialog, erfaringer og gode didaktiske overvejelser at forme en hensigtsmæssige praksis, der kan imødekomme muligheder og udfordringer ved teknologien i skolens praksis.

Med denne korte artikel vil vi forsøge at etablere et mere nuanceret fundament for overhovedet at indgå i dialogen. For hvad er egentlig det særlige ved ChatGPT? Hvordan virker sådanne teknologier, og hvilke implikationer kan det få for skolesystemet?

Hvad er ChatGPT for en størrelse?

ChatGPT hører til en familie af kunstig intelligens, som kaldes sprogmodeller – det er avancerede computerprogrammer, der kan efterligne menneskeligt sprog ét ord ad gangen. De fungerer ved, at man fodrer dem med en bid tekst, og så fortsætter de teksten på en måde, som de formoder, at et menneske ville gøre det. De kan egentlig bedst forstås som

Af Troels Peter Mourits Jensen, konsulent på KP, Morten Raahuage Philipps konsulent på KP, Martin Exner, pædagogisk konsulent på KP og Kristian Nøhr Jensen chefkonsulent på KP

AI Artist: Eva Ehler

auto-complete applikationer på steroider – de fortsætter simpelthen bare sekvenser af tekst på en statistisk sandsynlig måde, mens de tager højde for sekvensens foreløbige kontekst.

Sprogmodeller har lært at udregne sandsynlighederne for, hvilke ord de bør spytte ud ved at observere sproglige mønstre i enorme mængder tekstdata fra internettet. Det kaldes træning. Sprogmodeller er trænet til at vide, hvilke ord der typisk optræder sammen i bestemte kontekster, og de anvender den viden til at danne sig en meget præcis forståelse af, hvordan ord påvirker hinanden til at danne semantisk mening, og hvordan ord kan have forskellige betydninger, når de sættes sammen på forskellige måder.

Sprogmodeller er altså ren statistik – de er i bund og grund bare meget komplicerede formler. De har ikke som sådan nogen fantasi, nogen meninger eller nogen viden. Derfor er det egentlig misvisende når forrige afsnit bruger ord som “forstå” og “vide”, men vi mangler simpelthen retvisende og forståelige termer til at tale om disse nye logikker.

Forventet kulturændring

Hvad sprogmodeller konkret vil betyde for os mennesker kan vi jo kun gisne om, men for os at se er det oplagt, at de i den almindelige dagligdag vil blive anvendt som en naturlig del af vores arbejds- og privatliv, ligesom internetsøgning er det i dag. De vil formentlig i nogen grad både erstatte sådan noget som internetsøgninger og leksikale opslag, men formentlig også elementer såsom sociale behov, og faglig sparring, ligesom at sprogmodeller på en måde kan tilbyde kompetencer, man ikke selv har – fx programmering, grammatik, genrekendskab osv.

Og så er det store spørgsmål jo så, hvordan uddannelsessystemet skal håndtere denne nye teknologi? Det vil vi gerne diskutere med dig

og dine kolleger, når vi holder en 12-12 EdCamp Københavns Professionshøjskole.

INVITATION TIL DIALOG OM SPROGMODELLER I SKOLE OG UDDANNELSE

Det er klart, at vi i skolen ikke kan lade som ingenting. Vi kan ikke lukke det ude, så vi bør imødekomme negative konsekvenser og positive muligheder – men hvordan?

På Københavns Professionshøjskole afholder vi en 12-12 EdCamp hvor det ville glæde os at se dig der er nysgerrig, har holdninger, erfaringer, idéer eller bare vil lytte med på diskussionen.

EdCamp d. 15. og 16. april i 12-12 format på Københavns Professionshøjskole.

Pris: 200 kroner der dækker forplejning og keynote.

kortlink.dk/2k4bf

TILMELD DIG TIL OG SE

Danmarks it- og medievejlederforening

Generalforsamling torsdag d. 13. april 2023 kl 15.15

Afholdes: Gl. Avernæs / deltag evt. digitalt via meet

Link til generalforsamling. https://kortlink.dk/2k8zz

Dagsorden:

• Valg af dirigent

• Vedtagelse af forretningsorden.

• Beretning fra foreningen.

• Regnskab.

• Fastsættelse af kontingent til foreningen.

• Indkomne forslag

• Valg af:

- valg af formand (1 år)

- styrelsesmedlemmer

På valg er, Søren Dahl, Rikke Falkenberg Kofoed og Rune D. Gråbøl

- 2 suppleanter til styrelsen.

- 1 revisor.

- 1 revisorsuppleant.

• Eventuelt.

Hvad skal vi med kunstig intelligens i skolen?

ChatGPT har for alvor bragt kunstig intelligens frem i rampelyset, og der kommer på skift historier, der priser de mange muligheder og advarer mod den dystre fremtid med læringsmangel og eksamenssnyd. I denne artikel prøver vi at dykke lidt ned i, hvad kunstig intelligens egentligt er, og hvad det betyder for samfund og uddannelser, at værktøjerne for alvor er ved at blive udbredt og - ikke mindst -, om det overhovedet er prisen værd at bruge dem - både inden for og uden for skolens beskyttende mure?

Af Mikala Hansbøl og Malte von Sehested

Kunstig intelligens1 er et stort og derfor også vanskeligt område at definere kort og præcist, men når vi i forbindelse med ChatGPT og lignende systemer taler om AI, er det i bund og grund systemer, som handler på baggrund af data. Klassiske computersystemer programmerer, hvordan systemet skal handle på baggrund af input. Med kunstig intelligens lader man i stedet systemet analysere en lang række data, og bruger dem til at træffe valg i nye situationer. Det kender vi for eksempel i systemer, der kan analysere et billede og træffe en afgørelse om, hvorvidt det er en kat eller en hund, der er på

1. Vi kan diskutere, om det overhovedet er meningsfuldt at bruge ord som ”kunstig intelligens”, ”maskinlæring” og ”chatbots”, idet vores sprog. og de metaforer vi benytter, får betydning for, hvordan vi forholder os til systemer som for eksempel ChatGPT. Læs mere om det her: https://sensualhippie. substack.com/p/ai-history-and-metaphors.

billedet. Når vi som mennesker skal afgøre dette, gør vi det ud fra en kategorisering, hvor vi kigger på forskellige karakteristika som pels og knurhår, samt den situation dyret befinder sig i. Ud fra dette og i samspil med vores erfaringer træffer vi en afgørelse. En kunstig intelligens vil i stedet have en lang række statistiske vægte, som den bruger til at træffe afgørelsen. Disse vægte er trænet med data og afhængig af træningsdataernes størrelse og mængden af vægte, er systemet mere eller mindre præcist i sin afgørelse. Man taler også om dybden i det neurale netværk, men så tekniske skal vi ikke være i denne artikel

På IT-Torvet kan du se en video produceret på Københavns Professionshøjskole, hvor teknologien bliver forklaret: https://it-torvet. dk/2023/01/hvad-er-kunstig-intelligens/.

G for generativ - når en AI skaber…

Der, hvor ChatGPTen for alvor adskiller sig fra de systemer, der kan genkende en kat i et billede, spille skak eller køre en bil, er derved at den kan skabe. I GPT står G’et for det generative: Altså det skabende. Det er dog en sandhed med visse modifikationer. For en generativ kunstig intelligens skaber ikke. Den ekstrapolerer ud fra dens eget træningsdata. Systemet ved ikke noget, men det har en masse data, som det bruger til at skabe statistiske modeller med. Ud fra disse modeller og vægtede gennemsnit

kan systemet skabe tekster, billeder, musik eller video. Men i bund og grund er det ikke anderledes, end når ordbogen på mobiltelefonen gætter på det næste ord i den sætning, vi er ved skrive: Datamængden er bare så meget større, at systemets forudsigelser om, hvad der passer sammen, bliver uhyggeligt tæt på noget, der ligner det, et menneske ville skabe. Det er jo egentligt ikke så mærkeligt, når vi ved, at systemerne netop er trænet på det, mennesker har skabt. Så det computerskabte billede af en kat, er i bund og grund en slags gennemsnit

Figur 1: Robot der skriver (DALL-E)

af alle de kattebilleder, som systemet er blevet trænet på. Det betyder også, at vi ikke kan være sikre på, at det er en nogenlunde korrekt gengivelse af en kat, vi får. Det kender vi måske fra generative systemers manglende evne til rigtigt at fange, hvordan mennesker ser ud, eller når ChatGPT pludselig finder på at lave skaktræk, der ikke overholder reglerne, fordi den ingen forståelse har for skakspillet, men alene trækker ud fra gennemsnitsbetragtninger.

Kunstig intelligens har altså ikke noget at gøre med intelligens i forhold til at kende sammenhænge og have forståelse, men handler om at være rigtig god til statistik. Vi burde faktisk kalde det statistisk intelligens for at tydeliggøre denne afgørende forskel, når vi taler om den slags systemer.

Hvordan skal vi forholde os til AI i skolen?

Der er meget, der tyder på, at generative systemer kommer til at have kæmpe betydning for måden, vi arbejder på fremadrettet. Ligesom dengang World Wide Web revolutionerede adgangen til internettet og forandrede samfundet, vil også generative systemer ændre, hvordan vi arbejder, tilgår viden og lærer.

En ting er de helt åbne generative systemer som ChatGPT og opsummeringsværktøjer til søgning som Googles Bard eller Microsofts integration med GPT i deres Bing-søgemaskine. Noget helt andet er mere specifikke generative systemer, som indbygges i andre programmer og tjenester. Vi kender allerede stave- og grammatikværktøjer direkte i tekstbehandlingen,

men snart vil det være helt almindeligt med værktøjer, der kan skrive, omskrive, forkorte og strukturere i de tekster, vi arbejder med, ligesom clipart-tilbuddet i præsentationsprogrammet vil blive suppleret af billeder, der skabes af generative systemer ud fra den tekst, vi giver systemet.

Skolen er ikke en isoleret ø, men er en del af den omgivende verden, og det er den verden, som vi skal forberede eleverne til at kunne begå sig i. Derfor skal vi også forholde os til de værktøjer og udviklinger, der sker i den omgivende verden. Ligesom vi også har et kæmpe ansvar for at lære eleverne at begå sig med andre teknologier, skal vi også lære dem på relevante og kvalificerede måder kritisk at kunne til- og fravælge generative systemer til forskellige formål; forstå hvordan de virker; og - ikke mindst – at kunne forholde sig til de mulige risici og konsekvenser, der er for dem som individer, men også for verden og vores samfund, samt vores måder at være sammen på, når de anvender den slags systemer.

Hvis vi skal det, skal vi altså forholde os til systemerne i skolen. Men vi skal gøre det bevidst og velovervejet, for der er en lang række udfordringer. Så lad os lige kigge nærmere på dem, inden vi kigger på, hvordan og til hvad man for eksempel kan bruge systemerne2

Pas på demokratiet, dine data og dig selv

Det første - og måske vigtigste - vi skal være opmærksomme på, er at alle de systemer, der i dag er tilgængelige, er kommercielle produkter, som er gjort tilgængelige for at vi kan hjælpe med at videreudvikle dem. I den forbindelse

2. Det er her vigtigt for os at skrive, at denne artikel hverken skal betragtes som en salgstale FOR eller IMOD digitale teknologier. Vi forsøger at vise, at det er komplekst, og der findes ingen lette løsninger her. Det bliver nødvendigt med konkrete og relevante tilgange, der er tilpasset den enkelte sammenhæng i kombination med en bevidsthed om vores fælles ansvarlighed for den verden vi lever i og med.

skal man være opmærksom på, hvilke data vi accepterer at give til de virksomheder, der står bag. Herunder, hvad vi faktisk siger ja til at være med til at udvikle. Det kan godt være, at vi ikke betaler med penge, men vi betaler med vores private data. Dermed indskriver de generative systemer sig i det, som Shoshana Zuboff kalder “overvågningskapitalisme”. Zuboff (2022) pointerer, at vi ikke både kan have demokrati og overvågningskapitalisme, men kun en af de to ting3 . Der er altså sket et skift væk fra, at vi i tidernes morgen forestillede os, at internettet ville bidrage til demokratisering af og lige adgang for alle til verden hen imod en anerkendelse af, at internettet i høj grad også repræsenterer en udfordring for vores demokratiske samfund.

Samtidig gør generative systemer det muligt meget hurtigt at skabe indhold og sprede det. Det betyder, at den udfordring, der allerede er for demokratiet med misinformation og fake news, kan accelerere yderligere og dermed true stabiliteten i de demokratiske lande.

Vores måde at tale om systemerne er også medvirkende til, at vi let kan overbevise os selv om, at de er andet og mere end de egentligt er. Systemer som ChatGPT forstår ikke selv, hvad de svarer. De er byggede på statistik, og er det Emily M. Bender og kolleger kalder en “stokastisk papegøje” i en meget tankevækkende artikel4. Det glemmer vi let, når vi kalder det for kunstig intelligens og taler om maskinlæring. Og

3. Zuboff, S. (2022). Surveillance Capitalism or Democracy? The Death Match of Institutional Orders and the Politics of Knowledge in Our Information

Civilization. Organization Theory, 3(3). https://doi. org/10.1177/26317877221129290

4. Emily M. Bender, Timnit Gebru, Angelina McMillan-Major, and Shmargaret Shmitchell. 2021. On the Dangers of Stochastic Parrots: Can Language Models Be Too Big? In Proceedings of the 2021 ACM Conference on Fairness, Accountability, and Transparency (FAccT ‘21). Association for Computing Machinery, New York, NY, USA, 610–623. https://doi. org/10.1145/3442188.3445922

dette bevirker, at vi overser eller glemmer, at systemerne på ingen måde er som menneskelig intelligens, men blot er rigtig gode til at virke sådan gennem brug af statistik og sandsynlighed. Generative systemer har ikke noget verdenssyn, nogen fornuft, empati eller moral. Systemerne kan heller ikke bevæge sig rundt, sanse eller erkende, ligesom vi mennesker kan. Systemerne har altså ingen erfaringer, som kan bruges til at beskrive noget med. Det trækker i stedet på anden ordensviden fra mennesker, der beskriver. Og det at beskrive er, som Bruno Latour (2005) også pointerer5 , noget af det sværeste, idet det er umuligt at beskrive noget uden samtidig også at forklare det. Derfor er det så vigtigt, at vi gør os umage med, hvordan vi beskriver noget i verden, fordi vi samtidig skaber vores verden via beskrivelserne. Det betyder at et værktøj som ChatGPT kan få uforholdsmæssig meget magt, hvis det bliver ChatGPT, der begynder at danne afsæt for vores beskrivelser af verden. Enhver beskrivelse har effekter, idet den udtrykker og tillægger særlige udvalgte dele af virkeligheden værdi, og ekskluderer (usynliggør) samtidig andre dele af virkeligheden. Det at beskrive noget er således også vigtigt for menneskelig udvikling og læring, og det bliver derfor væsentligt, at vi stiller kritiske spørgsmål såsom: hvordan forskellige digitale teknologier, medier, værktøjer tilføjer og trækker fra vores virkelighed og virkelighedsbilleder, herunder med hvilke konsekvenser for hvilke mennesker, på hvilke tidspunkter og i hvilke sammenhænge? Vi kan ikke overlade det at forstå og beskrive vores verden til digitale værktøjer.

Et godt eksempel på dette er Helene Ratner og Ida Schrøders forskning i algoritmer i sagsbehandlingen ved indsatser for udsatte børn. Her peger de blandt andet på, at ”Udviklingen fra teknologioptimisme mod forsigtighed og

5. Latour, B. (2005). Reassembling the Social – An introduction to Actor-Network-Theory. Oxford University Press

ydmyghed er sund. Meget er på spil, herunder borgernes retssikkerhed og tillid til den offentlige forvaltning samt sagsbehandleres faglighed. Samtidigt viser udviklingen, at både medier og professionelle – det sociale arbejdes ledere, forskere og socialrådgivere – ikke er passive tilskuere til algoritmernes indtog, men aktivt bidrager til at forme algoritmernes rolle.”6 . Deres vigtige pointer er, at vi skal være forsigtige og ydmyge, og meget mere opmærksomme på vores egen rolle i at forme nye værktøjers indtog, herunder have en opmærksomhed på, at algoritmerne snarere kan bistå med administrative opgaver end at overtage beslutningsprocesser.

Pas på verden

Ikke nok med, at der er en masse indbyggede bekymringer ved de store sprogmodeller, og hvordan de kan bruges og misbruges. Der er også et bæredygtighedsproblem. Både i forhold til diversitet og lighed er systemerne udfordrede og udfordrer. For eksempel er

6. Ingeniøren 17. januar 2023: https://pro. ing.dk/datatech/holdning/algoritmer-isagsbehandlingen-af-indsatser-til-udsatteboern-etisk-eller-ej

Figur 3: Malet af van Gogh (DALL-E)

udviklingen af ChatGPT et godt eksempel på manglende fair trade og rimelige arbejdsvilkår. Således er systemets tekster sorteret og testet af kenyanske medarbejdere på kummerlige vilkår, for at sikre at de værste ubehageligheder på forhånd er fjernet. Teksterne til træningen er nemlig fremkommet ved at bruge kæmpe mængder af data fra internettet frem til 2021 for at finde ud af, hvordan mennesker skriver og for at kunne lave de statistiske modeller. Problemet er bare, at der er rigtig meget dårligt

indhold på nettet, og det har Open.ai forsøgt at rydde op i inden systemet blev åbnet for offentligheden.

En anden bæredygtighedsvinkel er energiforbruget. Alene træningen af GPT-3 (den sprogmodel som blandt andet ChatGPT er baseret på) brugte 1.287 MWh7 . Det er nogenlunde

7. Wired 10. februar 2023: https://www.wired.com/ story/the-generative-ai-search-race-has-a-dirty-

Figur 4: Gode råd når du laver forespørgsler til ChatGPT

det samme som 8.000 gennemsnitsdanskere bruger på et helt år. Og det er kun den energi, der bruges på træningen. Det rigtig store energiforbrug kommer, når man har systemet til at køre og bruge energi på, at over 100 millioner brugere sender forespørgsler8 . Og det er bare, når vi bruger systemerne stående alene. Når store søgemaskiner som Google og Microsofts Bing tilføjer generative systemer til deres søgninger, anslås det at kunne femdoble energiforbruget per søgning - og der søges ikke millioner, men milliarder af gange i døgnet.

Så med alt det i mente: hvordan forholder vi os så overhovedet til generative systemer, og hvad kan vi (ikke) bruge dem til i skolen?

Hvordan forholder vi os til et generativt system?

Bare fordi værktøjer baseret på kunstig intelligens bliver lettere tilgængelige, betyder det ikke, at vi automatisk bliver mestre i dem. Det er nemlig ikke de generative systemer, der finder på, at de skal skabe noget. Det er os mennesker, der bruger systemerne. Det kræver derfor, at vi som mennesker forholder os til vores tilgange til systemerne, og er klar over, hvad de kan og - navnlig - ikke kan. Det betyder, at vi skal huske, at vi fx ikke kan være sikre på de svar og fakta, som et generativt system skaber.

Samtidig gælder den gode gamle læresætning om computersystemer ”Garbage in - Garbage out” også, når vi laver forespørgsler til et generativt system. Ikke nok med at systemets træningsdata kan indeholde fejl, mangler, misforståelser og bias, det kan vores forespørgsel også. Vi skal altså spørge på den rigtige måde for at få et brugbart svar.

I de tilgængelige systemer forespørger vi via et tekstinput, og får så et output, der kan være tekst, billeder, præsentationer, lyd, video med videre. Når vi formulerer dette tekstinput, er det vigtigt, at vi er præcise og overvejer, hvordan vi kan udfordre systemet til at give interessante og brugbare svar. I faktaboksen kan du se hvad ChatGPT selv siger, om at skrive gode forespørgsler. På IT-Torvet kan du få en række andre gode råd, hvis du vil blive endnu bedre til at lave forespørgsler: https://it-torvet. dk/2023/01/det-handler-om-forespoergsler/

Det er dog langt fra sikkert, at det er en god ide at bruge netop ChatGPT, som vi har diskuteret ovenfor.

Hvad skal vi så gøre i skolen?

Når der er så mange udfordringer med generative systemer, er det letteste at forbyde dem og holde dem ude af skolen med argumenter som, at det bliver lettere at snyde. Men fokus på forbud og snyd handler måske mere om, hvordan vi forstår læreprocesser og dannelse, end det handler om systemerne i sig selv.

I skolen, mener vi, at vi er nødt til at forholde os kritisk til, at nye værktøjer såsom ChatGPT bliver en del af verden. Ikke mindst fordi disse værktøjer bliver en del af vores samfunds infrastrukturer og indgår i voksnes såvel som børnenes mediekulturelle billede i og udenfor skolen. Altså, generative AI indgår i det, som meget andet står på skuldrene af, og er filtret ind i. I skolen er det generelt vigtigt, at de værktøjer, medier og digitale teknologier, der indgår i skolelivet, giver mening og er fagligt relevante for skolens formål og aktiviteter.

secret/

8. Business of Apps 15. Februar 2023: https://www. businessofapps.com/data/chatgpt-statistics/

Det er, som med alle digitale værktøjer i skolen, nødvendigt med faglige, pædagogiske og didaktiske overvejelser. De generative AI værktøjer er meget overbevisende, og dermed har skolen og de professionelle i skolen et øget ansvar for nøje at opveje mulighederne, imod

de forskellige samfundsmæssige konsekvenser ved disse. Hermed bliver kritisk medie literacy - altså læreres og elevers evne til at forholde sig kritisk til, hvad der følger med brugen af et konkret medie eller værktøj - som for eksempel ChatGPT – helt centralt.

Ifølge Torrey Trust9 handler kritisk medie literacy kort fortalt om at udforske ejerskab, produktion og distribution af medier, dominerende ideologi, social retfærdighed og mulighedsrum for forandring. Det vil altså sige, at det bliver vigtigt også at se ud over mediernes muligheder og indhold, for bedre at forstå magtdynamikker relateret til, hvordan og hvorfor dette indhold er blevet til.

Vi kommer til at diskutere dette nu og fremover. Vi har flere spørgsmål end svar. Hvordan og skal vi fx overhovedet bruge ChatGPT som medie og værktøj i skolen? Og hvad med alle de andre generative AI, nu og i fremtiden? Uanset svarene, så vil generative AI være endnu et skud på stammen i relation til det, vi er nødt til at forholde os til, når det gælder elevers og læreres teknologiforståelser i skolen og læreruddannelserne. Men også når det gælder vores uddannelsesforståelser, fagforståelser, samfundsforståelser og menneskeforståelser i det hele taget. Og kritisk medie literacy er blot et aspekt af dette arbejde. Vi mener, at det helt centrale til hver en tid er en grundig vurdering af, om konkrete værktøjer i undervisningen rent faktisk tilbyder bedre alternativer til den undervisning, der ellers ville kunne gennemføres. Herunder om denne bedre undervisning er det værd, set i forhold til omkostninger for os mennesker, samfundet og verden, som skitseret ovenfor - altså mindre demokrati, mindre bæredygtighed, mere ulighed med videre.

Med den store udvikling indenfor kunstig intelligens er der internationalt opstået en ny bølge

af tilgange til teknologiforståelser i skolen, som går under betegnelsen AI literacy. Spørgsmålet, der endnu er uafklaret i Danmark, er hvordan skolerne og læreruddannelserne bliver bedre til at arbejde med forskellige perspektiver på og tilgange til elevernes og de professionelles teknologiforståelser. Herunder om vores børn og unge skal mere end at kunne deltage i demokratiske diskussioner om kunstig intelligens, være kritiske bevidste og samvittighedsfulde forbrugere af de forskellige værktøjer og medier. Skal de for eksempel også være etiske digitale designere af kunstig intelligens, som Daniella DiPaola og kollegaer10 (2022) fremhæver?

Vi mener, at vi i fremtiden er nødt til at tænke mere over om, hvornår og hvordan eleverne og de professionelle i skolen skal have digital teknologi i hænderne. Altså ikke bare generative systemer eller andre teknologier baseret på maskinlæring, men digital teknologi i det hele taget. Det handler om blandt andet bæredygtighed og adgangen til gode liv. Der er meget, der tyder på, at de digitale medier, brugen af dem og de vaner de udvikler hos, kan være deciderede skadelige, når de optager os for meget i vores liv. Det er komplekst. Tag for eksempel TikTok, hvor der både foregår en diskussion af det vanedannende og direkte skadelig ved brugen, og samtidig er der en anden diskussion om mediet som propaganda med vores børn og unge som målgruppe. Digitaliseringerne i vores verden kan være skadelige både på kort og lang sigt - både for individet og for samfundet og verden.

Derfor bør vi overveje nøje, om det er centralt i skolen, at børnene bliver digitale designere? Ved at placere hands-on aktiviteter med informatik, digital design og computationel tankegang og

10. https://direct.mit.edu/books/oa-editedvolume/5312/chapter/3788892/Preparing-Childrento-Be-Conscientious-Consumers

9. Torrey et al. (2022)

teknologisk handleevne i centrum for arbejdet med elevernes og de professionelles teknologiforståelse, bliver børnene og de unge nødt til at være mere på de digitale medier. Samtidig kan vi ikke lære at forholde os kritisk til og forstå teknologierne uden at have dem i hænderne og interagere med dem. Dette dilemma er ikke blevet mindre med eksplosionen i udviklingen af generative systemer, for den verden vi står med, er skrøbelig og i krise. Det er derfor vigtigt at understrege, at verden ikke er digital. - Den er med digitalisering!

Fremtidsmulighederne er mange, og eksisterer heldigvis ikke kun i ental, som i ”fremtiden er digital”. Vi deler Peter Danholts11 (2022) opfordring til, at børn og unge i skolen snarere skal kunne forholde sig eksistentielt til verden og formgivningerne af fremtiden med forskellige effekter, end at de skal være digitale designere. Det er problematisk at afgrænse teknologiforståelser til et spørgsmål om “digital teknologiforståelse”. Vi bør for eksempel også lære eleverne om det særligt menneskelige (herunder at vi kan blive syge eller komme i mistrivsel af for meget stillesiddende skærmarbejde), så de kan forstå, hvordan sådanne tilgange som digital teknologiudvikling med fokus på for eksempel adfærdsdrivende algoritmer påvirker vores samfundsdannelser og dannelsesmulighederne for vores menneskelige liv.

Måske kan generative systemer, der kan indgå i vores kreative arbejde med tekster, virke besnærende. Og allerede når ChatGPT indgår i Bing, kan det virke ret overbevisende. Men det er stadig værd at overveje, om og – i givet fald – hvornår og hvordan vi skal arbejde digitalt? For selvom et digitalt værktøj for eksempel kan gøre en opgave mindre kedsommelig (et argument der bliver gentaget på de sociale

11. Danholt, P. (2021). Technology Comprehension in a More-Than-Human World. Learning Tech, 6(10), 169–190. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125722

medier, når mennesker kaster sig over ChatGPT), så har vi som skole, i et demokratisk perspektiv, ansvar for at forholde os til de priser, som værktøjerne kommer med. Hvis omkostningen har massive konsekvenser for vores verden eller for den faglige kvalitet i undervisningen og uddannelserne mere generelt, er det så en pris, vi er villige til at betale?

I denne virkelighed, hvor disse værktøjer under alle omstændigheder findes udenfor skolens mure, mener vi, at vi bliver nødt til at adressere det i diskussionerne i undervisningen. Skolen har, som vi ser det, stadig et meget vigtigt ansvar for at udvikle og udfordre elevernes forståelser, deres håndteringer af viden og videnspraksisser, deres udvikling af synspunkter, invitere til at eleverne selv diskuterer, udforsker, udfordrer og undersøger egne og andres beskrivelser, samt begrundelser for at anvende kilder og finde informationer. Og her er det vigtigt at vide, at så vidt vi er opmærksomme på, så er ChatGPT ikke GDPR-sikker (jævnfør deres egen privatlivspolitik), og desuden, så er der slet ingen referencer i ChatGPT - og hvis man beder den komme med referencer, er det ind imellem med referencer, der ikke er ægte men alene udtryk for sandsynlighedsvægtene.

Vi skal også være opmærksomme på at kunstige intelligenser udvikles med forskellige afsæt. Generative systemer udvikles til samarbejde mellem system og menneske til forskel fra systemer, der udvikles til at kunne arbejde autonomt, som for eksempel selvflyvende leveringsdroner. I lyset af denne hybride intelligens12 bør vi overveje, om elevernes teknologiforståelser også bør involvere forståelser af integrerede menneske-maskine-systemer, herunder elevernes forståelser for forskelle på distribueret og hybrid intelligens.

12. Guszcza, et al., CASBS Whitepaper, 2022. https:// papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_ id=4301478

Vi skal have mere fokus på vidensforståelser, menneske- og verdenssyn. Vi skal være gode til at lave meningsfuld undervisning, hvor vi inddrager elevernes egne erfaringer, og bliver bedre til at huske på, at vi mennesker bruger mange sanser og kontekstuelle samt kulturelle forståelser, erfaringer og handlinger i praksis. De er en væsentlig del af og kilde til vores levede liv og virke i hverdagen og verden (på godt og ondt). Vi skal fordre eleverne til at bruge alle sanserne, være i dialog med og interagere med andre mennesker, bruge teori og viden aktivt til at reflektere over eget liv, egne og andres erfaringer, beskrivelser og oplevelser.

Vi skal have alt det særligt menneskelige i fokus (herunder huske vores historie), og alt det de generative systemer ikke kan. ChatGPT kan kun gengive indhold fra internettet, til gengæld i en dekontekstualiseret og ringere form, end det du finder på internettet. Den er en stokastisk papegøje, og inspireret af Maya Indira Ganesh13 (2022) vil vi slutte denne artikel med en understregning af, at det vigtige ikke er spørgsmålet om fremkomsten af bevidsthed i kunstig intelligens. Det væsentlige spørgsmål er fremkomsten af erfaring, mening og virkelighed i den materielle verden. Mening er resultatet af erfaring på alle niveauer af væren.

OM FORFATTERNE

Mikala er seniorforsker i UCL, Center for Anvendt Skoleforskning / Læremiddel.dk. Hun har forsket i og udviklet relationer mellem it, læring og uddannelser i mere end 20 år. De seneste år har hun forsket i lærerfaglige teknologiforståelser og elevernes teknologiforståelser. Mikala har blandt andet været leder af forskningsprogrammet Digitalisering i Skolen (DiS) i læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun har været den første Erhvervs-ph.d. i Microsoft, og hun evaluerede de første Coding Class projekter i Danmark, i et samarbejde med IT-Branchen. Mikala har været med til at udvikle moduler til læreruddannelsen om digital dannelse og teknologiforståelse. Hun har deltaget i Merete Riisagers Rådgivningsgruppe for teknologi i undervisningen og i ekspertskrivegruppe for forsøg med teknologiforståelse som obligatorisk faglighed i skolen. Følge hende på Substack under profilnavnet SensualHippie: https://sensualhippie. substack.com

13. Se artiklen: “Between metaphor and meaning: AI and being human”. https://doi.org/10.1145/3551669

Malte er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk. Han har arbejdet med feltet omkring it, læring og skolen siden han begyndte på læreruddannelsen i 1995 og har taget en kandidatuddannelse i it, læring og organisationsudvikling på DPU og Aalborg Universitet. Før han begyndte på sit nuværende arbejde, har han arbejdet som it-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole, været digital udviklingschef i Gyldendal Uddannelse og lærer og afdelingsleder. Han er tidligere formand for it-vejlederforeningen, har deltaget i en lang række udviklings- og evalueringsprojekter inden for it og læring og hovedkraften bag www.it-torvet.dk.

Etiske retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens i skolen

Af Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

EU’s Digital Education Action Plan for 20212027 har udgivet en guide til undervisere og skoleledere, som skal hjælpe dem til en bedre forståelse og etisk brug af kunstig intelligens: ‘Etiske retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens og data inden for undervisning og læring til brug for undervisere’. Afsenderen er EU’s kommissær for forskning, innovation, uddannelse, kultur og unge, Mariya Gabriel, men guiden er udarbejdet af en bred vifte af eksperter, fra praktikere til forskere inden for AI, data, etik og uddannelse samt repræsentanter for forskellige internationale organisationer som UNICEF, UNESCO og OECD.

Guiden skal ses som et redskab, der skal spille sammen med EU’s evalueringsliste for pålidelig kunstig intelligens (ALTAI), en forventet kommende retlig ramme for AI (forordningen om kunstig intelligens), den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) og forslaget til en EU-erklæring om digitale rettigheder og principper.

Men hvorfor skal undervisere have sådan en guide, og hvad er det, vi kan bruge kunstig intelligens til i uddannelser og skoler?

Guiden angiver fire formål, hvor AI allerede anvendes eller kan anvendes til:

• Undervisning af elever - fx vejledningssystemer og programmer til sprogindlæring

• Støtte til elever - fx sonderende læringsmiljøer, formativ evaluering og samarbejde

• Støtte til underviseren - fx summativ evaluering, karaktergivning, overvågning af læringsrummet, AI undervisningsassistenter og anbefaling af pædagogiske ressourcer

• Støtte til systemet - fx AI støttet datamining mhp ressourcetildeling, diagnosticering af læringsvanskeligheder og vejledning

Mariya Gabriel uddyber:

Studerende og undervisere har allerede gavn af AI i deres dagligdag, i mange tilfælde uden at være klar over dens tilstedeværelse. Onlinelæringsmiljøer strækker sig ofte over flere kontinenter — ofte uden at brugerne helt ved, hvordan og hvor deres data anvendes. Dette skaber særlige etiske udfordringer i forbindelse med anvendelse af AI og behandling af store mængder data inden for uddannelse. Det siger sig selv, at vi skal sikre, at lærere og undervisere forstår det potentiale, som

ETISKE RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF KUNSTIG

INTELLIGENS (AI) OG DATA INDEN FOR UNDERVISNING OG LÆRING TIL BRUG FOR UNDERVISERE

AI og big data kan have på uddannelsesområdet — samtidig med at vi er opmærksomme på de tilhørende risici’.

Guiden er udformet som en lang række spørgsmål, som skal hjælpe lærere og ledere til at diskutere og overveje skolens brug af kunstig intelligens i digitale læringsressourcer og tage stilling til eksempelvis databeskyttelse, hvem der har ansvaret for de forskellige digitale værktøjer og om værktøjerne kan føre til diskrimination. De vejledende spørgsmål er inddelt i syv overordnede temaer.

1. Menneskelig handlekraft og menneskeligt tilsyn

• Er lærerens rolle klart defineret, så det sikres, at der er en lærer i kredsløbet, mens AI-systemet anvendes?

• Hvordan påvirker AI-systemet lærerens didaktiske rolle?

• Er de beslutninger, der påvirker de studerende, truffet aktivt af læreren, og er læreren i stand til at gøre opmærksom på uregelmæssigheder eller mulig forskelsbehandling?

• Findes der procedurer for, hvordan lærere kan overvåge og gribe ind, f.eks. i situationer, hvor der er behov for empati i kontakten med de lærende eller forældre?

• Findes der en mekanisme, der giver de lærende mulighed for at fravælge ordningen, hvis der ikke er taget tilstrækkeligt hånd om problemerne?

• Findes der overvågningssystemer til at forhindre overdreven tillid til eller overdreven afhængighed af AI-systemet?

• Har lærere og skoleledere al den uddannelse og information, der er nødvendig for at kunne anvende systemet effektivt

og sikre, at det er sikkert og ikke skader eller krænker de studerendes rettigheder?

2. Gennemsigtighed

• Er lærere og skoleledere bekendt med de AI-metoder og -funktioner, der anvendes af systemet?

• Er det klart, hvilke aspekter kunstig intelligens kan overtage, og hvad der ikke er i systemet?

• Forstår lærere og skoleledere, hvordan specifikke evaluerings- eller personaliseringsalgoritmer fungerer inden for AI-systemet?

• Er systemprocesserne og -resultaterne fokuseret på de lærendes forventede læringsresultater? Hvor pålidelige er AIsystemets forudsigelser, evalueringer og klassifikationer med hensyn til at forklare og evaluere relevansen af dets anvendelse?

• Er instrukserne og oplysningerne tilgængelige og præsenteret på en måde, der er klar for både lærere og lærende?

3. Mangfoldighed, ikke-forskelsbehandling og retfærdighed

• Er systemet tilgængeligt for alle på samme måde uden hindringer?

• Tilbyder systemet passende interaktionsformer for lærende med handicap eller særlige uddannelsesbehov? Er AI-systemet udformet til at behandle lærende med respekt for tilpasning til deres individuelle behov?

• Er brugergrænsefladen passende og tilgængelig for de lærendes aldersniveau? Er anvendeligheden og brugeroplevelsen blevet testet for målaldersgruppen?

• Findes der procedurer, der sikrer, at anvendelsen af kunstig intelligens ikke fører til

forskelsbehandling eller urimelig adfærd for alle brugere?

• Giver dokumentationen for AI-systemet eller dets træningsproces indsigt i potentiel bias i dataene?

• Er der indført procedurer til at opdage og håndtere bias eller opfattede uligheder, der kan opstå?

• Findes der en mekanisme, der gør det muligt for lærere og skoleledere at gøre opmærksom på spørgsmål vedrørende privatlivets fred eller databeskyttelse?

• Informeres lærende og lærere om, hvad der sker med deres data, hvordan de anvendes, og til hvilke formål?

• Er det muligt at tilpasse privatlivs- og dataindstillingerne?

• Overholder AI-systemet den generelle forordning om databeskyttelse?

• Hvordan påvirker AI-systemet lærendes og læreres sociale og følelsesmæssige trivsel?

• Signalerer AI-systemet tydeligt, at dets sociale interaktion simuleres, og at det ikke har kapacitet til at føle eller have empati?

• Er de studerende eller deres forældre involveret i beslutningen om at anvende AI-systemet og støtte det?

• Anvendes data til at støtte lærere og skoleledere i evalueringen af de studerendes trivsel, og i bekræftende fald, hvordan overvåges dette?

• Skaber anvendelsen af systemet nogen form for skade eller frygt for enkeltpersoner eller for samfundet?

5. Beskyttelse af privatlivets fred og dataforvaltning

• Findes der mekanismer, der sikrer, at følsomme oplysninger forbliver anonyme? Findes der procedurer, der begrænser adgangen til oplysningerne til dem, der har brug for dem?

• Er adgangen til data om de lærende beskyttet og lagret på et sikkert sted, og anvendes data kun til de formål, som de blev indsamlet til?

6. Teknisk robusthed og sikkerhed

• Er der tilstrækkelig sikkerhed til at beskytte mod brud på datasikkerheden?

• Er der en strategi for at overvåge og teste, om AI-systemet opfylder målene, formålene og de tilsigtede anvendelser?

• Findes der passende tilsynsmekanismer for dataindsamling, -lagring, -behandling, -minimering og -anvendelse?

• Er der oplysninger til rådighed for at forsikre de lærende og forældrene om systemets tekniske robusthed og sikkerhed?

7. Ansvarlighed

• Hvem er ansvarlig for den løbende overvågning af resultaterne fra AI-systemet og af, hvordan resultaterne anvendes til at forbedre undervisning, læring og evaluering?

• Hvordan evalueres effektiviteten og virkningen af AI-systemet, og hvordan tages der i denne evaluering højde for centrale uddannelsesværdier?

• Hvem er ansvarlig for og står til ansvar for de endelige beslutninger, der træffes vedrørende indkøb og gennemførelse af AI-systemet?

4. Samfundsmæssig og miljømæssig trivsel

• Findes der en serviceleveranceaftale, der klart beskriver støtte- og vedligeholdelsestjenesterne og de skridt, der skal tages for at løse de rapporterede problemer?

Guiden efterlader mig med et dobbelthovedet dilemma: På ene side virker den for ambitiøs. På den anden side er det nødvendigt, at vi forholder os kritisk og kompetent til alle de digitale ressourcer, vi anvender i skoler og uddannelser.

Er guiden for ambitiøs?

Det forventes, at retningslinjerne skal anvendes i skoler i hele Europa, og at lærere og skoleledere med disse i hånden nu har ‘fået et solidt grundlag for at udvikle og udvide deres anvendelse af disse teknologier på en sikker og etisk måde’.

Jeg er ikke sikker på, at opgaven bliver løst helt så nemt. Det kræver en vis indsigt i AI-systemer at kunne reflektere over og besvare guidens 37 spørgsmål, og jeg tror umiddelbart, at det vil være svært at finde lærere og skoleledere, som har de fornødne faglige indsigter eller tid til denne opgave.

Jeg ved ikke engang, om jeg kan finde ansatte i forvaltninger, der vil kunne hjælpe skolerne i gang med disse overvejelser. Vi står med en opgave på niveau med GDPRudfordringen eller databehandleraftalerne, som ikke kan overlades til de enkelte skoler eller kommuner, men som må hjælpes på vej gennem et samarbejde mellem relevante parter fra Undervisningsministeriet, KL, DLF, Skolelederforeningen mv.

Er guiden nødvendig?

Vi har med forskellige formål for øje implementeret et væld af digitale ressourcer i vores skoler og uddannelser. Vi ville f.eks. ‘være med på den digitale udvikling’, skabe nye muligheder for læring, inkludere elever med særlige behov eller effektivisere arbejdsprocesser.

Beslutningen om at investere i nye digitale ressourcer træffes ofte langt fra de lærere, som efterfølgende skal implementere dem i praksis, og som ikke nødvendigvis har samme forståelse for og visioner med ressourcerne, som beslutningstagerne har. Vi har investeret med det mulige potentiale for øje og brugt mindre tid på dialog om, hvad de digitale ressourcer i virkeligheden gør ved lærernes undervisning, elevernes læring og skolens læringsmiljø. Vi har skabt en ny pædagogisk praksis, som vi først nu er ved at forstå konsekvenserne af.

Lærere og skoleledere har brug for dialoger om, hvad det er for en pædagogisk praksis, de gerne vil fremme - og hvilken rolle digitale og analoge ressourcer skal spille i den. De skal kompetent og bevidst kunne foretage til- og fravalg på baggrund af refleksion over både nuværende og fremtidige digitale teknologier:

• Hvor ligger det pædagogiske eller didaktiske potentiale?

• Hvad vil vi gerne opnå ved brug af de digitale ressourcer?

• Hvilken form for undervisning kan understøttes og hvilken form for læring kan fremmes?

• Hvordan bidrager de digitale ressourcer til elevernes dannelse, læring og trivsel?

• Hvilke kompetencer udvikler eleverne?

• Hvilke risici er forbundet med brug af de digitale ressourcer?

• Anvender vi de digitale ressourcer til at fremme vores pædagogiske visioner?

• Anvender vi dem på en etisk forsvarlig måde?

Når jeg ser på EU’s handleplan for digital uddannelse 2021-2027, er det min vurdering, at vi i Danmark er godt med på visse parametre

EU’s handleplan for digital uddannelse 2021-2027

• er en vision for inklusiv og tilgængelig digital uddannelse

• imødekommer potentialer og udfordringer ved teknologi i uddannelser

• stræber efter samarbejde om digital uddannelse på EU plan

• præsenterer muligheder - herunder bedre kvalitet og kvantitet af undervisning inden for digital teknologi, støtte til digitale undervisningsmetoder og pædagogikker samt nødvendig infrastruktur for inklusiv og resilient onlineundervisning.

Handleplanen har to strategiske prioriteter:

1. Fremme et højtydende digitalt uddannelsesøkosystem

2. Forbedre de digitale færdigheder og kompetencer i den digitale tidsalder

i forhold til at fremme et højtydende digitale uddannelsesøkosystem. Vi har investeret kraftigt i infrastruktur, konnektivitet og digitalt udstyr, og vi har indhold af høj kvalitet, brugervenlige værktøjer og sikre platforme. Men vi har ikke styr på kapacitetsopbygningen, for vi har ikke investeret tilstrækkeligt i at uddanne digitalt kompetente og sikre undervisere (og skoleledere).

Det har langt hen ad vejen været ‘learning by doing’ for lærerne, når skoler har implementeret forskellige nye læringsteknologier. Der er lagt asfalt ud, mens man kørte…

Lærere og ledere har udviklet brugerkompetencer, men ikke nødvendigvis en dybere forståelse af teknologien bag ressourcerne. Hvis lærere og skoleledere skal kunne forholde sig kritisk og kompetent - ikke bare til kunstig intelligens, men til digitale ressourcer i almindelighed, er vi nødt til at investere i, at de får de fornødne kompetencer til den opgave. EU-guiden vil fremme dette gennem Erasmus+-programmet.

Jeg tror ikke vi når langt nok ad den vej. Vi er nødt til at prioritere de fagprofessionelles

kompetenceudvikling i forhold til digitale teknologier langt stærkere i både en national og en global dagsorden. Vi er nødt til at have teknologikompetente ressourcepersoner på skolerne og i kommunerne, som kan adressere både potentialer og udfordringer ved brug af digitale ressourcer og facilitere dialogen om digitale ressourcers rolle i den pædagogiske praksis.

Link til ‘Etiske retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens og data inden for undervisning og læring til brug for undervisere’ https://kortlink.dk/2k7ha

Bred partnerkreds opruster indsatsen for digital dannelse i skolen

Af Simon Rosenstand, projektleder, Danmarks Biblioteksforening

En bred partnerkreds har lanceret en ny undervisningsplatform i digital dannelse. Den hedder fakenewslab.dk . Her kan man finde en bred vifte af materialer og tilbud – og der er mere i støbeskeen.

De sociale medier giver os stor frihed til at ytre os og søge information. De udsætter os også for en strøm af fake news, der putter sig mellem nyheder, underholdning og opslag fra familie og venner. En rapport fra Kulturministeriet viser, at 69 % af de 15-24-årige tilgår deres nyheder på sociale medier. Det stiller store krav til deres evne til kritisk at vurdere den information, de møder, og kendskab til mekanismerne, der slører grænserne mellem facts og fakes.

Den kritiske kompetence kommer ikke af sig selv. Heller ikke for de unge, selvom de færdes hjemmevant på sociale medier. Den skal de først tilegne sig og siden øve.

Landet over underviser såvel IT- og medievejledere som biblioteksformidlere elever i at begå sig i deres digitale hverdag og finde troværdig information på nettet. Nu har de fået et nyt redskab i fakenewslab.dk.

Undervisningen taler ind i en digital hverdag

Platformen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Nationalleksikon Lex.dk, FALIHOS og Biblioteksvagten. De deler ambitionen om at fremme de unges digitale dannelse på en måde, der er tilgængelig for alle.

fakenewslab.dk har tre ben, der tilgår undervisning i digital dannelse på forskellig vis: en øvelsesbank, et digitalt ambassadørskab og

digitale live-talks, der løber af stablen til foråret. De er tilrettelagt til eleverne i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

Øvelsesbanken består af 35 øvelser versioneret fra et forlæg af Statens Medieråd i Sverige. De kan tilgås ganske kvit og frit. De dækker temaer som algoritmer, digitalt medborgerskab, ophavsret og meget andet. De veksler i længde fra få minutter til et par timer. De kan tjene til inspiration, stå alene og kædes sammen i forløb. Øvelserne lægger vægt på, at eleverne både skal forbruge og producere information tæt på deres hverdag.

Tag del i samtalen

De digitale ambassadører er studerende, som er særligt uddannede til at undervise elever i digital dannelse i øjenhøjde. De kan bookes til besøg på skoler, biblioteker og i foreninger, og de har allerede mange meter i benene. De afholder workshops med afsæt i materialet fra øvelsesbanken.

Det er håbet, at vejledere, lærere og formidlere landet over vil tage fakenewslab.dk til sig, så den digitale dannelse kommer helt ud i klasseværelserne og ind i elevernes hverdag.

Alle interesserede inviteres til at tage del i de kommende digitale live-talks. Man kan følge med på siden, hvor datoer og talere til de digitale live-talks vil blive postet i begyndelsen af foråret.

fakenewslab.dk er blevet til med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i 2021.

Kamo hjælper dig med at holde dine data private

Af Thomas Dreisig Thygesen, styrelsessuppleant

Kamo er et program, der hjælper med at værne om dit privatliv. Programmet er designet til at beskytte din identitet mod de nyeste online sporingsteknikker. Det virker ved at injicere falske oplysninger i de data, der udgør dit digitale fingeraftryk. På den måde ændres, hvilke oplysninger trackere og tredjeparter kan se om dig. Overordnet er programmets formål at forhindre browserdata som cookies og trackere i at blive brugt af websteder til at spore din online aktivitet. Betalingsudgaven af programmet inkluderer ”Private Connection”, som skaber en sikker, krypteret tunnel mellem din pc og internettet. Den kan forhindre

internetudbydere, regeringer og hackere i at overvåge dine online aktiviteter i browseren. Programmet kan også skjule din placering og computerens IP-adresse. Kamo hjælper også med at holde din aktivitet på din computer privat, og endvidere beskyttes specifikke filer og data, og computerens loginsikkerhed optimeres.

Fra startsiden i programmet kan forskellige områder tilgås. Der kommer advarsler for de forskellige områder, hvis der er forhold, som kræver opmærksomhed. Under de forskellige punkter er der nemt forståelige beskrivelser, og

det er forholdsvis nemt at ændre i forskellige indstillinger. Man kan manuelt styre forskellige områder, men det er også muligt at automatisere en del funktioner som fx rensning af browsere. Man får en overordnet fortrolighedsscore, som hjælper med at vise, hvor godt man er på vej. En gang i timen randomiserer Kamo browseres fingeraftryk.

Man kan også se uddybninger under forskellige områder. Under sporingsbeskyttelse er det fx muligt at se en uddybning af sporingsforsøg for forskellige perioder.

Når Kamos sikre VPN-forbindelse anvendes, kan det forekomme, at der er hjemmesider, som ikke virker. I sådanne situationer, kan den

Find vejledninger til sociale tjenester

Overblik sporingsforsøg

selvfølgelig deaktiveres, men man bør gøre sig en overvejelse i forhold til, hvorfor det er sådan, og om man vitterlig vil tilgå denne hjemmeside.

Alt i alt er der klart flest fordele i at anvende et program som Kamo. Ud over at sikre privatlivets fred, så kan programmet også hjælpe i forhold til arbejdet med teknologiforståelse og i forhold til at have bedre kontrol med indstillinger i andre online tjenester, som brugeren anvender. Der findes vejledninger til de mest kendte sociale tjenester. De hjælper nemt en på vej til at få bedre kontrol over sine data i disse tjenester.

Det tager lidt tid at komme igennem de forskellige områder, men når det er gjort, så sidder man med en god fornemmelse. Det er faktisk ret dejligt at have en fornemmelse af at have kontrol over sine data. Når det er gjort, så er næste skridt selvfølgelig at se på de mobile enheder, som man anvender. Indstillinger for sociale medier går gerne på tværs af enheder, men man kan med fordel anvende VPN på telefon og tablet, ligesom man skal være opmærksom på, hvilke tilladelser man giver apps på enhederne. Med Kamo klarer man første skridt på vejen med sin computer, når fortrolighedsscoren bliver 100%.

Gennemgå de forskellige indstillinger og styrk dit privatliv

Gå efter de 100%

Ny vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre

Uanset om du er leder, vejleder eller ressourceperson på en folkeskole, eller måske skolekonsulent i en kommune, så har du en vigtig rolle at spille, for at de pædagogiske læringscentre kan understøtte lærernes og pædagogernes arbejde. Men hvad betyder det i praksis? Det kan du finde hjælp og inspiration til i den nye vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre, som blev offentliggjort 2. marts 2023.

I 2022 blev der udstedt en ny bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre. I forlængelse heraf har STUK udarbejdet en vejledning, der skal understøtte forvaltningerne og skolernes tolkning af bekendtgørelsen, samt implementering, udvikling og drift af de pædagogiske læringscentre.

Der er lagt vægt på, at vejledningen skal give inspiration og praksiseksempler, ligesom den indeholder refleksionsspørgsmål og udfolder elementerne i bekendtgørelsen. Vejledningen indeholder også fire praksiseksempler på, hvordan de pædagogiske læringscentre kan:

• Inddrage data

• Arbejde med læseindsatser

• Udarbejde opgave- og funktionsbeskrivelser for læringscenterets medarbejdere

• Understøttes af en kommunal PLC-strategi, der styrker samarbejdet mellem forvaltning og skole.

Vejledningen kan tilgås nedenfor samt på emu. dk, hvor STUK’s øvrige materialer om folkeskolens pædagogiske læringscentre også kan findes.

Find den nye vejledning på emu.dk: Vejledning om folkeskolens pædagogiske læringscentre | emu danmarks læringsportal: https://kortlink.dk/2k7hm

Danmarks it- og medievejlederforeningen har har været tæt involveret i både bekendtgørelsens og vejledningens tilblivelse sammen med repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen, Børneog Kulturchefforeningen, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Pædagogisk LæringsCenterForening og Centerfor Undervisningsmidler

Af Hanne Voldborg Andersen, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening

Bruger du musik i undervisningen?

Nu kan I få en aftale, som giver jeres skole mulighed for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.

Få rettighederne på plads med musikaftalen

Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts – og når elevernes arbejder efterfølgende bruges i undervisningen – eller deles på Aula eller YouTube.

Med musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.

Læs mere om mulighederne med musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik

Foto: Ditte Valente