It, medier og læring nr. 1 2016

It, medier & læring Nr. 1 · 40 årgang · Marts 2016

40 års jubilæum

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Kontingent for 2016 er: 390,- kr. / 195,- kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement: 390,- kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas Skovgaard

Hanne V. Andersen

thosko@gmail.com

Kasserer Henrik Jakobsen

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Anna Holmbæck

henrik.jakobsen@live.dk

anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Thomas D. Thygesen

Suppleant Peter Juncker

thomasdreisig@live.dk

peter.juncher@skolekom.dk

Suppleant Christina Alaelua

layout og opsætning ivimedia.dk

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi).

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Indhold:

Leder: Er det kun en vandring fra programmering til programmering?...................... 4 Mod vores 40 års jubilæum........................................................................................ 6 Bladet:En tro følgesvend gennem årene!................................................................... 10 Datalære: Bladets historik i overskrifter...................................................................... 12 Datalære og -foreningens start................................................................................... 14 Erling Schmidt medlem nr 1....................................................................................... 18 ”Jeg går først på pension..”. ..................................................................................... 20 I et vadested............................................................................................................... 23 It-vejlederforeningen 2006-09.................................................................................... 25 Mens årtusindets første årti rendte ud........................................................................ 27 Programmering for de mindste i skolen...................................................................... 30

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring?

• It-integration i skolen?

Meld • It; fagligt, innovativt og kreativt?

• It-didaktisk skoleudvikling?

• Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

dig ind i idag!

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening!

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Er det kun en vandring fra programmering til programmering?

Kære medlem Håber I vil tage godt imod foreningens jubilæumsskrift, hvor vi har tilstræbt, at binde en tråd om de 40 år i foreningens historie. Jeg har medlemsnummer 94 og er dermed det 8. ældste ordinære medlem af foreningen. Så jeg glæder mig til at se tilbage på en interessant digital rejse og blive mindet om gode historier og oplevelser i foreningens fællesskab. Vores udgivelser har været et bredt omdrejningspunkt, men også den årlige konference på Gl. Avernæs har været en væsentlig katalysator for medier, it og læring.

Jeg er måske en af de heldige, der er kommet ud fra seminariet med dokumentation for at jeg har modtaget 60 lektioners undervisning i edb. Fra min portfolio har jeg fremstøvet lidt dokumentation for min programmeringskunst samt det uundværlige støtteredskab regnestokken. Seminariets computer fyldte en halv stue og programmering var i centrum i de første mange år. Programmer blev lagret på hulstrimler og produkt blev printet i endeløse ark udskrevet på nåleprinteren.

Regnestokken og papir blev brugt til støtte.

Kode på hulkortstrinler og en regnestok

4

40 Målebånd, mobiltelefon, robot, papir og notebook i sving

36 år efter færdiggørelse af dette produkt, var jeg i går på besøg i 4. klasse, som arbejdede med Mindstorms. Det analoge var stadig repræsenteret med målebånd og notesbog. Der var stadig gang i programmeringen, men computerkraft blev benyttet fra lommeregner på mobilen, EV3 klodsen og den bærbare computer.

nedslag. Virtuelt giver styrelsens medlemmer et bud på, hvordan aktuelle gadgets kan bringes i spil i forskellige faglige sammenhænge. Er maker-teknologien en modedille eller en nødvendig forudsætning for digitaliseret kreativitet og innovation?

Aktuelt er it, digitalisering og mediering under alle omstændigheder på dagsorden mange steder, og i skolesammenhæng står vi med et af danmarkshistoriens største digitaliseringsprojekter forude. Hvordan vil historien blive fortalt når vi om 10 år runder de 50?

Besøget rejste lidt naturlig undren. Jeg underviste i 10 år i programmering, og pludselig var disciplinen væk. I skrivende stund står vi med en aktuel debat om nødvendigheden af at gøre it mere anvendelsesorienteret ved at bl.a. at inddrage programmering igen.

Hvad er der mon sket gennem årene? Dette jubilæumsnummerets indhold vil afsløre, udviklingsmønstrene i undervisningen, men også - at der ikke har været bevægelse overalt.

God læselyst med et godt tilbageblik og vores bud på aktuelle udfordringer.

Vores jubilæumsnummer er delt i 2 dele. I den trykte version kan i læne rygge tilbage og nyde historien gennem 40 år med diverse

5

Mod vores 40 års jubilæum Af John Klesner

I forlængelse af reformen fulgte arbejdet med forenklede fælles mål. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i arbejdsgrupperne omkring:

Ved Danmarks it- og medievejlederforenings 40 år jubilæum står vi med 2 udfordringer. Vi oplever desværre et dalende medlemstal hovedsagelig begrundet i udmeldelser i forbindelse med pensionering og ikke så mange indmeldelser. Modsat står foreningen med et bredt samarbejde og dialog med rigtig mange aktører i vores arbejdsfelt. It og medier har næppe tidligere været en så markant del ad den offentlige dagsorden, som vi kan opleve det aktuelt i forbindelse med den on going digitalisering. Vi får i denne sammenhæng afsat væsentlige fingeraftryk, og jeg vil kort beskrive et overblik over, hvor jeg som formand har deltaget i de senere år.

• Valgfaget Medier • Valgfaget kommunikation og teknologi • Tværgående tema om it og medier • Nye prøver i valgfaget medier I forbindelse med det tværgående tema vil jeg specielt fremhæve formuleringen af de 4 elevpositioner som værende meget relevante. De rummer både et konsistent dannelsesperspektiv og væsentlige kompetencer, som kan understøtte de enkelte fag. Måske er vi ikke helt færdig med at arbejde med it i denne sammenhæng. Arbejdet med forenklede fælles mål er for længst afsluttet, men jeg har en fornemmelse af, at foreningens ønsker om større fokus på digitalt design og computational thinking kan munde ud i en formel beskrivelse af et valgfag.

Centralt for vores arbejdsfelt har vi deltaget i arbejdet med ny bekendtgørelse for pædagogisk læringscenter. En længere proces, der startede med en diskussion, om der var behov for en revision eller en reform. Det endte med det sidste. Det endelige resultat matcher godt med vores ønsker om at få fokus på didaktik og skoleudvikling samtidig med, at den nye bekendtgørelse er et væsentligt led i tankerne om læringsledelse knyttet an til reformen. Det var en lidt svær fødsel, men der var faktisk bred enighed om intensionerne omkring bordet i arbejdsgruppen.

I Folkeskolen har vi vores egen blog, som en del af it-dialogen. Vi når på denne måde langt ud med budskaber og dialoge med i et bredt felt. Vel er dialog svær at initiere, men it-bloggen er faktisk én af Folkeskolens mest

6

Skolebesøg på Glyn School, London Torsdag den 21. januar 2016 kl. 7.30 - 13.00

Wizkids og Danmarks it- og medievejlederforening tilbyder besøg på en Google skole, hvor vores vært Ben Rouse tilbyder forskellige muligheder for indblik i deres undervisningspraksis. Deltagelse er gratis.

Deltagere afhentes på et centralt opsamlingssted i London, og efter skolebesøget køres alle til Excel.

Der vil være mulighed for fælles spisning i mindre grupper om aftenen, inden vi samlet kan deltage til Wizkids netværksarrangement, hvor dagens inspiration perspektiveres. Aftenmåltid vil være for egen regning.

Skolens website: www.glynschool.org Tilmelding til skolebesøg på: urlen.dk/bett2016 Tilmelding til Wizkids netværksaften på: goo.gl/CuOf9d

Nyt digitalt læremiddel fra Alinea

CampMat

Der er begrænset antal pladser - og tilmelding er ikke endeligt bekræftet, før du modtager en bekræftelse fra enten Danmarks it- og medievejlederforening eller Wizkids.

Wizkids er teknisk arrangør af skolebesøget og Danmarks it- og medievejlederforening er guide.

Tag dine indskolingselever med på træningslejr, hvor det er sjovt og let at blive udfordret og blive bedre til matematik.

CampMat er lejren, hvor dine elever flytter ind og træner matematik på egen hånd. Træningen tilpasser sig elevernes niveau, så de får opgaver, der ligger i nærmeste zone for udvikling.

CampMat er med andre ord adaptiv – og det første danske læremiddel, som baserer sig på amerikanske Knewtons markedsledende teknologier for adaptive læremidler.

7

Se CampMat og alle vores andre nyheder på: Danmarks Læringsfestival den 15.-16. marts og Skolemessen 13.-14. april.

Læs mere på: alinea.dk/messer

at SIdde StIlle er Så Yt... imo learn moved by learning iMO LEARN redefinerer måden vi lærer på og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse. I dag lærer vi ikke længere ved at sidde stille, men ved at bevæge os.

Mød iMO LEARN på Gl. Avernæs og prøv selv, hvordan digital læring forandrer det stillesiddende klasselokale.

SiS International Lollandsvej 16 5500 Middelfart

8

T +45 64 41 04 90 info@sis-as.dk www.sis-as.dk

fulgte. En markering af at der er stor interesse for arbejdsfeltet, og en rigtig god mulighed for os til at være medspiller.

Aktuelt er det selvfølgelig Brugerportalsinitiativer, der fylder rigtig meget. Et komplekst projekt, der skal afløse Intra og understøtte intentionerne i reformen. Det er en ambitiøs satsning, men med en 100% kommunal tilslutning og en bred tilslutning for dagtilbud er et væsentligt grundlag for at få realisering i hus. I kølvandet på dette initiativ vil vi komme til at stå med en kæmpe opgave med de organisatoriske forandringsprocesser.

Tidligere undervisningsminister Christine Antorini nedsatte ved sin ministerstart en it-rådgivningsgruppe. I to år arbejdede gruppen med tematiseret rådgivning. Produktet blev en række anbefalinger, hvor jeg især vil hæfte mig ved en skærpelse af de faglige krav og it- og medieindhold ved afgangsprøverne. Specielt det sidste er den nødvendige løftestang, der skal til for at it bliver obligatorisk for alle. I forbindelse med reformarbejdet har jeg kendskab til en ny praktisk prøve i Medier, hvor eleverne gennem tid skal lave en medieproduktion og vurderes med udgangspunkt i denne.

Vi siger farvel til SkoleIntra, som lærerne uden tvivl har taget til sig og været glade for. Der er behov for en modernisering og vi kan nu vente spændt på, hvad der kommer i stedet.

Som noget nyt arrangerede foreningen studieture til Sett i 2015 og et skolebesøg ved dette års Bett. Sidstnævnte blev en fyldt tur til Glyn School, hvor deltagerne havde valgmulighed mellem diverse besøg på en skole, hvor GAFE var det generelle omdrejningspunkt.

I følgegruppen til demonstrationsskoleprojekterne har forskerne løbende fremlagt status på de 5 projekter. Thomas Illum Hansen har ved flere lejligheder løftet en finger og peget på vores tendens til projektitis. I følgegruppen har vi understreget behovet for en periode med fokus på forankring og minimering af forandringsperspektivet.

9

Bladet: En tro følgesvend gennem årene!

Bladet har lige som foreningen levet under såvel skiftende redaktører som skiftende navne.

Af Søren Dahl

Bladets udvikling er også et udtryk for den tekniske udvikling vi har været igennem. De første år en farvet forside, derefter 2 farvet tryk på forside og udvalgte sider i bladet. – hvorfor? Det ark hvor forsiden var på skulle 2 gange gennem tryk – så de sider der var på samme ark side kunne også få farven med).

Succesen fortsatte og der kom farver (4 tryk) på samme udvalgte sider. Inden vi gik over til fuldfarvetryk.

Fra starten af ’datalære’ som udkom i oktober 1976, med Teddy Lang Petersen som redaktør . Efter 7 år overtog Flemming Holt redaktørstolen (gennem 12 år) og i 13 årgang kom bladet til at hedde ”informatik og undervisning”. En titel bladet havde, da jeg sammen med min kollega Poul Naundrup Pedersen, lettere presset af formand Erling Schmidt, ved staten af år 2000 overtog redaktionen efter Kaj Søndergaard Nielsen. Vi ændrede lidt på den fysiske størrelse af bladet, og forsiden blev redesignet under Pouls (og mac’ens) sikre hånd – samtidig med at vi fik lavet forsiden i 2 farvet tryk. Allerede året efter (foreningens 25 år jubilæum) skiftede bladet navn til ”IT og Undervisning”. Dette navn brugte vi indtil bladet i starten af 2015 fik sit nuværende navn ”it,medier og læring”.

Det skal dog siges at - it - IT og It var skiftende typografiske udgaver af navnet.

Ser man på indholdssiden i bladet gennem tiderne, er det en sand rejse gennem den teknologiske udvikling.

I de første numre finder man skriverier om styresystemer CPM-CCPM- DOS og lignende – for de yngre årgange ukendte begreber.

Comal og Comal programmering blev dyrket godt i 80 erne, og computernavne som piccolo, piccoline, comodore, Comet, var fremme, men blev gradvist erstattet af apple og den grafiske brugerflade som også kom til div. PC – da Microsoft med windows 3.11 fik mus og grafik til at være hver skoles eje.

Slut med at programmere pixels og diskutere ascii koder. Fandt forrige uge en gammel tavlesvamp, hvor der med tusch var skrevet CHR$(12) - det var koden til at blanke skærmen i comal80.

Bladets har gennemåret været såvel foreningens medlemsblad, som et blad der kan tegnes abonnement på. Vi har således mange haft mange institutioner som abonnenter på bladet, som regel seminarier, CFU’er og biblioteker. Ligeledes sender vi hver gang 1020 blade til ”udlandet”. Undskyld udtrykket, men vi har læsere i Norge, Tyskland, Island, Grønland og på Færøerne.

10

Nå men fra slut i firserne og især starten af halvfemserne var pionertiden ligesom overstået. Bladet bringer nu mere artikler om brugen at it, vejledning af kollegaer, resultater af div forsøg, anmeldelser af programmer og netbaserede programmer som f.eks SKODA efterhånden som skolerne begynder at komme på nettet.

Selvfølgelig har der været artikler om websider, html, skoleintra, it-beviset (undskyld juniorPC-kørekortet), kurser, referater mm.

– Det og de 1000 andre emner blev der desværre ikke plads til at skrive om.

På samme måde blev der ikke plads til win xx, IOS, ipad, chromebook, ISDN, modem, switch, pds og alt det andet isenkram der er kommet ind – og for en del også ud af skolen igen.

Efter årtusindskiftet fylder arbejdsvilkår for vejlederne og selve vejledningen mere, ligesom målskriverierne får mere plads .

Gratisprogrammer og GNU samt Linux får en opblomstring , men WEB – kommer til at fylde mere og mere. Midt i nullerne kommer pengene til 3.kl – der for alvor sætter gang i skolernes it udstyr. Og der dukker begreber som GPS og bærbare computere op i skolen.

Eleveres brug af egen computer til prøver osv. Altså sammen emner der kommer væltende ind over såvel skole som blad.

I alle disse sammenhæng har skiftende it-vejleder på de enkelte skoler stået, som den der i høj grad er med til at udvikle, implementere, inspirere, reparere, didaktisere, planlægge, administrere, hjælpe og – ja det er en mange siddet vifte der præger it-vejledernes arbejde, men retningen er tydelig focus flytter sig fra det tekniske (selvfølgelig virker det) mod det pædagogiske arbejde; dog med den vinkel, at det kræver en vis teknisk indsigt at kunne udvikle og didaktisere diverse elementer tilbrug i uv. Endelig vil dårligt fungerende udstyr altid kunne spænde ben for det pædagogiske arbejde med lærere og elever, så skruetrækkeren skal nok ligge klar i skuffen, så den kan findes i nødsituationer.

Herefter kommer bølgen med barbart udstyr – loggere - mobiler – tablets – sociale medier og ja så er vi med. Vi føler næsten de har været der altid – det gælder jo naturligvis for de yngre mennesker, men selv pensionsklare folk har i dag svært ved at forestille sig et liv uden mobil og internet inden for rækkevidde.

På sådan en festdag er der heller ikke plads til beklagelser over manglende portostøtte, der har gjort, at et blad nu koster 27 kr at udsende mod 4,80 kr for 12 år siden. Eller - at man nu skal sende over 3000 breve for at få PP til fornuftig pris. Bladet er på mange måder blevet en stor udgift for foreningen, og en overgang til elektronisk form har været diskuteret flere gange, men det kræver jo også layout, så indtil videre lever blad og forening videre i et lykkeligt ægteskab. Tiden må så vise hvilken form det bliver i.

De sidste par år har vi forsøgt med augmented reality – hvor artikler i bladet er gået videre til nettet vha. layars. Det er vi atter stoppet med, dels fordi der ikke var den forventede store trafik til siderne på nettet, men primært fordi det var en stor udgift.

Ja det var et kort cruise gennem bladets 40 årige historie. Svært at beskrive da det meste af indholdet er sprunget over, men enkelte nedslag blev det til.

11

Datalære

Bladets historik i overskrifter Redaktører Teddy Lang Petersen: ............................................................................. 1. årg. nr. 1 - 7. årg. nr. 7.

Flemming Holt:........................................................................................... 7. årg. nr. 2 - 19. årg. nr. 1.

Kaj Søndergaard Nielsen:........................................................................ 19. årg. nr. 2 - 22. årg. nr. 5.

Søren Dahl og Poul Naundrup Pedersen:.......................................... 22. årg. nr. 6 - 26. årg. nr. 1.

Søren Dahl, Poul Naundrup Pedersen og Erling Schmidt:......... 26. årg. nr. 2 - 37. årg. nr. 1.

Søren Dahl og John Klesner:.................................................................. 37. årg. nr. 2 -

Layout - navn Hvid/orange ’datalære’....................................................................................................... 1. årg. nr. 1 - 13. årg. nr. 1. ’informatik og undervisning’.................................................................. 13. årg. nr. 2 - 20. årg. nr. 2.

Grøn ’informatik og undervisning’.................................................................. 20. årg. nr. 3 - 22. årg. nr. 5.

Grå/hvid med delvis rød tekst ’informatik og undervisning’.................................................................. 22. årg. nr. 6 - 25. årg. nr. 1. ’IT og Undervisning’.................................................................................. 25. årg. nr. 2 - 30. årg. nr. 2.

Grøn/hvid med delvis rød tekst ’IT og Undervisning’.................................................................................. 30. årg. nr. 3 - 36. årg. nr. 4 Hvid/blå/grøn IT og Undervisning.................................................................................... 37. årg. nr. 1 - 38 årg. Nr. 4 Hvid/blå/grøn It,medier & læring...................................................................................... 39. årgang 1

12

Særtryk 3. årg. sep. 1979: særtryk af artikler med sammenligning af minidatamater 14. årg. dec.(?) 1990: særnummer om ændring af lovgivning med integration af edb i dagene.

Temanumre 14. årg. nr. 5, okt. 1990: 20. årg. nr. 3, okt. 1996: 29. årg. nr. 3, okt. 2005:

’EDB I FAGENE’ (Udsendt til alle folkeskoler) ’edb-vejledning i skolen’ ’Computere i 3. klasse’

Fra og med 30. årg. nr. 2 præsenteres alle numre med et overordnet tema.

Diverse trykfejl m.v.

5. årgang nr. 3, 1981: Ingen angivelse af udgivelsesmåned pga. trykkeristrejke.

18. årgang nr. 4, jan. 1995: Fejlagtigt angivet som 19. årgang nr. 1 på forsiden.

23. årgang.

Findes ikke. 22. årgang har 7 numre med 3 i 1998 og 4 i 1999.

36. årgang nr. 4, dec. 2012: Bladets navn er ikke trykt på forsiden.

39. årgang nr. 1, mar. 2015: Fejlagtigt angivet som 38. årg.

Specielle forhold Fra 37. årgang nr. 2 udnyttes Layar med augmented reality.

13

Datalære og -foreningens start Datalæreforeningen startede på en stiftende generalforsamling fredag den 12. marts 1976 på Matematisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole i København.

Af Erling Schmidt

Edb i undervisningen var i halvfjerdserne stadig noget nyt. Det var edb i det hele taget, og datamaskiner var stadig få og langtfra noget, som ret mange havde adgang til.

Datalæren skal dels holdningsmæssigt supplere andre fag, dels skal den bidrage med særlige metoder til den erhvervsmæssige uddannelse og dels skal den rendyrkes.

De første aktiviteter med edb i skolen startede faktisk i slutningen af tresserne, men det reelle startskud for edb i undervisningen blev givet med den såkaldte ’Johnsenbetænkning’, som kom i 1972.

Denne betænkning, som fik navn efter formanden, professor Erik Johnsen, var skelsættende på flere måder. For det første indførte man begrebet ’datalære’ som en bredere betegnelse for en disciplin i undervisningen end det mere videnskabsorienterede datalogi. For det andet anbefalede man meget klart og tydeligt, at datalære skulle indføres som undervisningsemne i hele uddannelsessystemet, som det fremgår af konklusionen i betænkningen:

Konsekvensen af denne rekommandation er en reallokering af undervisningssystemets midler, herunder midler til udbygning, således at datalæren gives ligestilling med andre fag og videnskabelige discipliner.

Samtidig med Johnsenbetænkningen kom landets seminarier med blandt de højere uddannelsesinstitutioner, som det såkaldte kapacitetsudvalg anbefalede bevillinger til edb-udstyr til. Det betød, at landets seminarier fra første halvdel af halvfjerdserne typisk fik bevilget en minidatamat med 3-4 arbejdspladser. Også Matematisk Institut på Danmarks Lærerhøjskole fik udstyr og startede med kursusvirksomhed på området.

Udviklingen af disciplinen datalære i videste forstand må anses som nødvendig som led i en ønsket samfundsudvikling.

I Aalborg fik man en RC7000 minidatamat og etablerede en dataafdeling (ASDA – Aalborg Seminariums Data Afdeling), hvor man tilbød skoler at kunne få kørt programmer, som blev indsendt på stregmarkeringskort. ASDA udgav også et tidsskrift – SEMdata nyt - som havde abonnenter landet over.

Dette indebærer indførelse af datalære på alle trin i uddannelsessystemet.

14

15

Andre seminarier var også meget aktive, ikke mindst Tønder Statsseminarium, hvor DATO (Dataafdelingen ved Tønder Statsseminarium) jo var helt central i udviklingen af COMAL, som satte sit markante præg på udviklingen af edb i skolen i Danmark og udlandet .

vigtigt, at man kunne hægte en ’gymnasiumetiket’ på medlemmerne herfra.

I halvfjerdserne betød faglige foreninger måske mere end i dag. Stærke faglige foreninger havde direkte indflydelse via hovedorganisationerne som DLF, GL m.v., og det var derfor naturligt, at man hurtigt søgte at starte en faglig forening for datalære. Men det specielle var, at ’faget’ på sin vis startede samtidig i alle skoleformer, og derfor var det hensigten med den nye faglige forening, at den skulle omfatte både folkeskole. gymnasiet, handelsskoler, tekniske skoler, seminarier m.v. Tanken var, at datalære var nyt for alle skoleformer, og at det derfor kunne være vigtigt, at man hurtigt kunne dele erfaringer på tværs af skoleformerne.

Men der var også et andet vigtigt forhold.

I de første år viste det sig, at det var særdeles formålstjenligt at have en forening, der gik på tværs af skoleformerne, så man kunne ’holde hinanden i hånden’ i pionerfasen.

Foreningen var nemlig ikke kun ’bred’ set i forhold til skoleformer. Den var også ’høj’ set i forhold til anvendelser af edb. Det fremgår af foreningens navn, der faktisk var meget langt: ’Foreningen for datalære og anvendelse af edb i undervisningen’.

På den stiftende generalforsamling blev navnet gennemdiskuteret, men man endte med at tage det lange navn, så det ikke kun blev faget datalære, men også den generelle brug af edb i undervisningen, der blev foreningens arbejdsområde. I praksis hed foreningen dog ’Datalæreforeningen’ ...

I 1974 inviterede ASDA til en konference om datalære. Denne konference blev fulgt op af en ny konference i Odense, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle forberede en stiftende generalforsamling for en datalæreforening. Arbejdsgruppen, som bestod af repræsentanter fra forskellige skoleformer, udarbejdede et forslag til vedtægter for den nye forening og indkaldte til en stiftende generalforsamling på Danmarks Lærerhøjskole den 12. marts 1976.

Det var i øvrigt en stor fordel for foreningen, at den fra starten ikke var en ’ren’ skoleorienteret forening. Vi havde medlemmer fra universitetsverdenen og erhvervslivet, som specielt var interesseret i anvendelsesmulighederne med edb i undervisningen – som værktøj og til ’computer assisted learning’ (CAL), som man kaldte det. Her gav bredden i foreningen fordele for alle parter.

I 1976, da foreningen blev startet, fandtes der hverken e-mail, web eller den ustyrlige mængde af sociale medier, som vi har adgang til i dag. Så kommunikationen til medlemmerne var den traditionelle: et blad.

Som nævnt ovenfor var det af betydning, at foreningen omfattede flere skoleformer.

Dette blev tilgodeset i vedtægterne, hvor man havde fraktioner. Det var ikke mindst vigtigt for gymnasiefolkene, da der var en tradition for, at efteruddannelsesmidler gik via de faglige foreninger, og derfor var det

Det første nummer af ’datalære’ kom i oktober 1976, men lever den dag i dag efter flere navneskift.

16

Johnsenbetænkningen fra 1972 var et markant startskud for en udvikling, men desværre blev denne fremsynede betænkning ikke fulgt op på det lovgivningsmæssige plan.

forventet – i midten af halvfjerdserne, men udviklingen havde sandelig ikke stået stille: Ved foreningens 10-års-jubilæum i 1986 blev der i bladet bragt en status for datalære.

Selve optællingen var foregået i efteråret 1985, og her viste tallene, at mere end 50.000 elever havde valgt datalære. De var fordelt på 3920 hold på 1066 skoler, og det var ca.

40% af alle elever på årgangene 8. – 10. klasse, der havde valgt datalære.

I 1974 havde man dog faktisk datalære med i læseplansarbejdet og i den første version af en ny skolelov, men da loven trådte i kraft i august 1976, var datalære gledet ud af fagrækken i folkeskolen.

Set i internationalt perspektiv er det tankevækkende, at vi allerede i 1972 fik en fremsynet betænkning, der pegede på betydningen af, at datalære blev indført på alle trin i uddannelsessystemet. Faktisk blev denne betænkning oversat til andre sprog, og mange lande misundte os denne fremsynethed – og blev forbløffede, når man så fortalte, at man ikke havde fulgt betænkningens anbefalinger i Danmark.

I den samme ’lovløse’ periode havde den tekniske udvikling været enorm.

I midten af halvfjerdserne lavede eleverne på valgholdene typisk programmer ved at udfylde stregmarkeringskort, sende disse med posten til DLH eller et nærliggende seminarium for så at få en udskrift fra kørsel af programmet retur en lille uge efter.

Men realiteterne var desværre, at lederne i bladet ’datalære’ i en lille halv snes år mest handlede om, at nu burde man se at få legaliseret datalære som et fag i folkeskolen - men det skete først i 1984. Og pludselig gik det stærkt. Faktisk overhalede lovgivningen nu det læseplansarbejde, der var blevet igangsat i september 1983, for datalære blev indført som valgfag fra 1. august 1984, mens udvalget først havde læseplanen klar i foråret 1985.

I midten af firserne havde 1431 (68%) af skolerne eget edb-udstyr, og det samlede antal arbejdspladser var oppe på 8093, hvor Piccoliner og Commodore-64 tegnede sig for 68% af antallet.

Det var i øvrigt den specielle detalje ved cirkulæret fra 22. juni 1984, som lovliggjorde datalære som valgfag, at der i bemærkningerne stod: ”Fra undervisningsministeriets side lægger man vægt på, at der gøres en ekstra indsats for at motivere piger til at vælge faget”. Måske nok første gang, at man havde en slags positiv diskrimination med i en lovtekst. Om det har været bemærkningerne her – eller om datalære i sig selv var spændende for alle – kan man jo altid begynde at gætte på, men faktum var, at der ved undersøgelsen i 1985 var 45% piger på datalæreholdene, så trods den noget turbulente start var tingene kommet godt i gang.

I praksis havde både datalære og anvendelsen af edb i undervisningen imidlertid udviklet sig støt og roligt i alle årene uden lovgivning, så en periode, hvor faget var lovligt – men uden læseplan og undervisningsvejledning - tog man også gerne med.

Man kan selvfølgelig altid spekulere over, hvordan tingene havde udviklet sig, hvis datalære var blevet indført – som oprindelig

17

Erling Schmidt medlem nr 1 Af Søren Dahl

Foreningens første formand, og med 26 år i styrelsen en del af foreningens DNA. Erling var formand da foreningen skiftede navn fra informatikforeningen til Danmarks it-vejlderforening.

Da foreningen på det tidspunkt skiftede spor mod i højere grad at varetage it-vejledernes interesse, frem for det oprindelige at indføre brug af it i folkeskolen – et mål der i starten af 00’erne måtte siges at være nået – valgte

Historien om et logo Foreningens logo blev i sin tid tegnet af - ja godt gættet - Erling Schmidt. Erling har sagt at han var inspireret af en ferritkerne – vi googler og finder ud af - at et ferrilager ifølge,

Erling var som sagt inspireret at ferritkerne, men som matematik menneske også af møbius bånd. Ser man nærmere på logoet, kan man se, at det er en umulig figur.

Der bliver byttet om på hvad der er indenfor og udenfor. Det er nok dette twist, der er hemmeligheden bag levedygtigheden i dette logo mere end udgangspunktet i en for længst afdød teknologi.

Dansk Datahistorisk Forening: http://datamuseum.dk/ - var den eneste brugbare RAM indtil de integrerede kredse TTL kom på banen i 1970. Ferritringene hang på guldtråde – og når man skrev til dem sendte man strøm ind gennem ringen- den fik så et magnetfelt – når der skulle læses kunne en svag strøm så mærke hvilken vej feltet gik – logikken 0 og 1 var på plads.

En ring kunne kun huske en bit – dvs der skule mindst 8 til en byte. Alt var håndsyet under et mikroskop – så prisen var temmelig høj.

18

Erling at udtræde af bestyrelsen for at hellige sig sit job som konsulent i Aalborg Skolevæsen. Her havde Erling siden 1976 været leder af DAKS – der på det tidspunkt var et kraftcenter for it i skolen - for ikke blot Aalborg men hele Nordjylland . Her samledes it-vejlederne fra Aalborgsskoler til fællesmøder min. 6 gange årligt. Noget mange it-vejledere udenfor kommunen misundte os.

Det gav en utrolig dynamik og stor erfaringsudveksling mellem skolerne, og samtidig et godt netværk og personligt forhold mellem it-vejlederne og de teknisk og pædagogiske medarbejdere der var tilknyttet DAKS. En særlig detalje var, at Erling fik sat den den første firstClass server i Danmark op på DAKS – systemet som skolekom bygger på. DAKS blev i 2008 nedlagt idet Skolevæsenet valgte at opdele sin it afdeling i et teknisk it-afsnit og en pædagogisk afsnit PITT. Erling blev pædagogisk konsulent et job han varetog med stor iver ind til sin pension efteråret 2014.

Gl. Avernæs konferencen har altid været en af foreningens hovedhjørnestene. Konferencen har som udgangspunkt altid skulle være fremadskuende og gå efter visionerne. Erling var indtil midt i 00’erne hovedarkitekten bag de fleste konferencer, idet han brugte sit netværk i ind og udland. Siden tog primært John Klesner over og konferenceren er fortsat en væsentlig del af foreningens liv - nu i samarbejde med PLCF. Tidligere havde foreningen yderligere 2 faste kurser, hvor Erling var en af drivkræfterne. På disse var det mere praksis og nørderi, der var i højsædet. Sønderborg vandrehjem var i de glade comaldage det ene og DAKS i Aalborg det andet. Begge steder var der plads til udveksling og test af div programmer og hardware. Tiden og udviklingen løb dog fra disse engang så populære weekend kurser, hvor Erling med sin sociale tilgang og lyst til sjov på en gang hyggede sig samtidig med at han med stor iver og engagement, på en gang kunne være legende og eksperimenterende men samtidig nøgternt vurderende af div. udstyr.

Erling har en stor forkærlighed for mac, men med sin basale viden inden for it har Erling brugt en hver form for devices, og med sin eksperimenterende adgang til udstyret, har han været med til at bringe mange dimser og programmer ind i skolens hverdag. Med en evne til at begejstres og begejstre samtidig med en nøgtern vurdering har han i den grad bidraget til den udvikling vi har haft i ikke blot Aalborg ,men i landet.

På samme måde tog vi 2008 livet af foreningens firstclass server -infor.dk – den var blevet overhalet af skolekom, hvor foreningen i flere år har haft sine konferencer – i starten som et spejl fra infor. Serveren havde i flere år stået ved Fritz Knudsen, men levede de sidste år i et hjørne i serverrummet på DAKS hvor Erling kunne holde den i live med opdatering mm.

Har man deltaget i Gl. Avernæs konferencen før år 10 har man helt sikkert stiftet bekendtskab med Erling konstruktive og nøgterne kommentarer, og har man oplevet Erling holde oplæg med slides på overhead, husker man det helt sikkert. Bevæbnet med 4- 5 netposer, røg den ene slide efter den anden over OHP’ens glas i et rent analogt foredrag.

De sidste par år har Erling dog også fulgt den digitale udvikling på dette punkt.

19

”Jeg går først på pension, når edb-integrationen i skolelovens forstand er gennemført”.

Af Johan Jakobsen

Det lovede jeg i begyndelsen af 90´erne mig selv, og jeg troede naivt på det. Jeg gik på pension i 2009 og blev løftebryder. Da havde jeg de sidste 25 år været skolevæsenets itkonsulent i Ballerup kommune.

tidsbegrænset, da det var et folketingspolitisk ønske, at alle elever skulle stifte bekendtskab med datalærens emner.

Undervisningsvejledningen ”Edb”, 1993/5 var - da den omsider udkom - møntet på det obligatoriske emne, og var i lyset heraf særdeles omfangsrig. Næsten 100 sider, der også indeholdt overvejelser om ”Undervisningens indhold og plan” og 50 sider med eksempler på undervisningsforløb.

”I skolelovens forstand” betød, at jeg havde gjort formuleringen om edb-integration i Undervisningsvejledningen ”Edb”, 1993/5 til min: ”(a) En integrationsundervisning skal medvirke til at opfylde formålet for de respektive fag. Det betyder fx, at hvis datalære og geografi skal integreres, skal undervisningen både tilgodese mål for geografi og mål for datalære. Læreren skal ved tilrettelæggelsen af undervisningen i geografi altså sørge for, eleverne også lærer noget om edb”.

Undervisningsvejledningen indledtes med et afsnit ”Edb i folkeskolen”, hvor det præciseredes, at edb – udover som obligatorisk emne – optrådte i folkeskolen på to måder: (a) i forbindelsen med integrationsundervisning (integration af datalære og fagene) (b) som et redskab i undervisningen i skolens fag.

Skole- og uddannelsesudvalget i Ballerup kommune var enigt i hensigten. I udvalgets ”IT-strategi 1997” hedder det: ”Målet med Ballerup skolevæsens IT-strategi er at sikre, at eleverne får den IT-undervisning, de har krav på i henhold til Folkeskoleloven og de kommunale læseplaner med henblik på livet som borgere i et menneskeligt, bæredygtigt og demokratisk informationssamfund”.

Jeg holdt meget af den sidste linje.

(a) blev uddybet, som citeret øverst. Kan det siges meget tydeligere, hvad lovgiverne lagde i begrebet it-integration? Ja, det kan det godt. Og faktisk udsendte undervisningsministeriet i årene fra 1990 og indtil en ny skolelov blev vedtaget i 1993 undervisningsvejledninger for alle folkeskolens fag med den fælles overtitel: ”Edb i folkeskolens fag” og undertitlen <Fag> og edb. Disse undervisningsvejledninger indeholdt alle et supplement til det vejledende forslag til læseplan for <fag>. Sådan var det dengang – og de fleste kommuner ophøjede uden videre

Folkeskoleloven – den fra 1975 - blev ændret i 1990, idet der i § 6 blev tilføjet et nyt obligatorisk emne med navnet ”edb”. Ændringen blev besluttet allerede i 1984, hvor valgfaget datalære blev indført og gjort

20

ministeriets vejledende forslag til bindende læseplaner.

dengang - og manglende efteruddannelse af lærerne. En knapt så tydelig medvirkende årsag var, at skolelederne – i hvert fald de allerfleste – ikke tog ”fænomenet” alvorligt.

Det blev – efter min opfattelse – meget tydeligere med årene.

I forslaget til skolelov fra 1993 nævnes det eksplicit i bemærkningerne, at edb forudsættes integreret som beskrevet i den forrige lov. Her er nok også forklaringen på den omfattende undervisningsvejledning til et timeløst, obligatorisk emne.

(b) var og er indlysende. Det er imidlertid min erfaringsbaserede bekymring, at denne b-gren siden har vokset sig så stor, at den i praksis helt har bortskygget a-grenen. ”Edb 1993/5” ændrede selvfølgelig ikke på, hvad der foregik i undervisningen. Det ændrer man ikke ved at skrive læseplaner – om de så er vejledende eller bindende. Der var jo en række praktiske forhold, som i sig selv forhindrede de ønskede ændringer i undervisningen. De to tydeligste var mangel på datamater – det blev computerne kaldt

Der var sådan set ikke så meget at tage fejl af. Men en ny skolelov ændrede jo ikke på de nævnte praktiske forhindringer. Man kan

21

måske sige, at ”tiden” i en vis udstrækning gjorde det. ”Ovenfra” var der temmelig stor bevågenhed på fænomenet it i skolen, og det betød, at man i ganske mange kommuner – dengang var der 275 – brugte en hel del penge på at anskaffe it-udstyr, sådan at de fleste skoler hen mod årtusindskiftet var temmelig velforsynede med it-udstyr.

Twitter og Facebook. Men vi synes ikke, at de fx bør have indsigt i, at det fly, de sidder i på vej på ferie sådan set bare en en fælles ydre enhed for et større antal it-systemer, som forhåbentlig spiller problemløst sammen.

Det er muligvis ligegyldigt at vide, at en smartphone indeholder langt mere computerkraft end de amerikanske astronauter havde til rådighed under måneflyvningen i 1969. Men det er ikke ligegyldigt at vide, at telefonen, og hvad den kan, styres af programmer. Det er heller ikke ligegyldigt at vide, hvad et program er. Måske skal man oven i købet have prøvet at lave et selv? Bare til en LEGO-robot.

Tusindvis af lærere – ja vel efterhånden de fleste – havde også været på edb-kurser; men ikke kurser af en art, som satte dem i stand til at gennemføre edb-integration i skolelovens forstand. Eller at bruge edb som redskab i undervisningen for den sags skyld.

Der skete også det, at begrebet edb-integration af de fleste skolefolk efterhånden blev tillagt en anden betydning, end den lovgiverne havde givet det – se tidligere under (a).

Betydningen blev i stigende grad: (b) som et redskab i undervisningen i skolens fag.

De undervisningsmæssige udfordringer i forhold til ”datalære” er selvsagt helt anderledes nu end for 25 år siden. Dengang stod masser af mennesker stadig med en fod i det analoge. Det gør de ikke længere. Det er nu sjældent meningsfuldt fx at undersøge forskellen på analoge og digitale arbejdsprocesser, der ”gør det samme”.

I dag er den oprindelige 1993 betydning af begrebet ”edb-integration” – så vidt jeg kan se - helt forsvundet. Hvis man anvender edb i geografiundervisningen – og det gør man forhåbentlig – er det udelukkende med det formål at at lære geografi.

I stedet kan man jo tage udgangspunkt i sine konkrete elevers brug af de digitale muligheder, og stille krav om, at en eller to sætter sig ind i et givet emne for at formidle deres viden videre til de andre elever. Bare en lektion om ugen. Hver seance vil garanteret give stof til flere andre. Og du – læreren – den voksne – kan godt gennemskue og stille spørgsmål til nogle mere overordnede problemstillinger. Det vil selvfølgelig være vigtigt, at alle seancer ikke bare tager udgangspunkt i elevernes lille verden. Det er sikkert dig som lærer, der må give nogle den opgave at forklare de andre, hvordan det lader sig gøre, at Karlas mobil kan ringe til Michelles. Også når hun er på ferie. Og hvad heraf følger. Det omgivende samfund er jo stadig et legitimt emne i undervisningen.

Det er et svigt af dimensioner. I den skole alle børn skal igennem, er der reelt ingen forsøg på at bibringe dem indsigt i og forståelse for, hvordan denne overgribende it-teknologi fungerer og løbende forandrer arbejds- og samfundsliv på måder og i et omfang, som er umuligt at forudsige.

Hvis man på en enkelt kontakt kunne slukke for samtlige computere i Danmark – og gjorde det – ville samfundet ikke bare gå i stå. Det ville bryde fuldstændig sammen.

Vi lader børnene vokse op med en forståelse af, at det der med it, det er spil – også gode og spændende spil. Mobiltelefoner, selfies,

22

I et vadested...

Af Birgitte Nielsen

I slut 90-erne og starten på de nye årtusind blev IT en kulturteknik, som alle – elever og lærere – og IT-vejledere, skulle inddrage i samtlige fag. IT-vejlederen skulle understøtte den enkelte lærers valg af IT-genre og anvendelsesmåde i sit fag. Det pædagogiske IT-kørekort introduceredes, hvor de forskellige anvendelsesområder fik hvert sit modul.

Efter gennemført kursus skulle kollegaerne hente støtte, inspiration og praktisk hjælp hos den pædagogiske IT-vejleder. Idet vejleder-funktionen får to ben, teknik og pædagogik/didaktik; IT-vejleder og IT-tilsyn.

og der skal etableres netværk. Mange steder overtages den sidste opgave af en kommunal enhed eller et eksternt firma. Skolens interne IT-tilsyn tager sig primært af daglige og mindre tekniske opgaver.

Omfanget af såvel tekniske som pædagogiske opgaver bliver stadig større, timer til at varetage disse funktioner tildeles vidt forskelligt og ofte uden analyse af behovet.

Organisering, opgaveområder og ansvarsområder er lokalt bestemte, og derfor meget forskellig fra kommune til kommune og fra skole til skole. Dette forstærker ønsket om, at IT-vejlederfunktionen, såvel tilsyn som vejledning, bliver anerkendt som en særlig stillingskategori, med en bekendtgørelse, der beskriver opgaver og funktioner - og dermed it-vejlederforeningen som en kategori I – forening under DLF.

Der er ikke længere tale om, at IT er et medie, - der på linie med bøger, OHP, video o.l - er en del af undervisningen, uden at undervisningens form og/eller indhold ændres.

IT - gør et paradigmeskifte muligt.

Undervisningen kan i højere grad differentieres, så der arbejdes med tematiske og projektorienterede arbejdsformer, tværfaglighed og elevens selvstændige tilegnelse af viden.

Sammen med FU-medlem Per Sand Pedersen afholdes en række møder for at forberede dette, - der mangler dog den endelige opbakning fra DLF.

Den pædagogiske IT-vejleder bliver en del af PSC (Det Pædagogiske Servicecenter) – visse steder.

Derfor indledes sondering af muligheden for at blive fusioneret eller optaget i Danmarks Skolebibliotekarforening. Der kommer en række møder i stand, hvor mulighederne drøftes og forskellighederne afklares. Dog uden resultat.

Opprioriteringen af den pædagogiske it-vejledning og IT´s inddragelse i fagene betyder, at der på dette tidspunkt undervises i IT og sjældent om IT.

Samtidigt fortsættes arbejdet i foreningen med at registrere arbejdsforhold, arbejdsopgaver og omfanget af disse; for at kunne sammenholde og analysere området, med henblik på at kunne give foreningens medlemmer et udgangspunkt i dialogen med skolernes ledelse ved fagfordelingen.

Selvom vejlederfunktionen bliver mere pædagogisk/didaktisk, skal der stadig svares på spørgsmål om og løses tekniske problemer med betjeningen af computerne. Det stadig stigende antal computere skal vedligeholdes

23

It-vejlederforeningen 2006-09 Af Per Kristensen

Jeg hedder Per Kristensen, og er en årgang -47. At jeg blev it-vejleder beror lidt på et tilfælde, da jeg til forskel fra de fleste andre it-nørder ikke havde en baggrund som matematik-fysiklærer, men havde derimod dansk og formning på linje. Min tilgang var imidlertid mit speciale, som var specialundervisning, hvor jeg mødte en masse håbløse analoge apparater, der havde en masse tilbehør. Da skolen på et tidspunkt fik udleveret en data-maskine med Comal-80, kunne jeg trods dens begrænsninger også se nogle muligheder indenfor specialundervisningen, og jeg kastede mig over programmeringens svære kunst og fik med tiden skabt nogle programmer med den lille robot ”MIV”, som skulle hjælpe børnene med at læse og regne.

et brugbart kamera med, som nogle lærere kunne se en pædagogisk mulighed i. SMS havde udviklet sig noget helt andet end udviklerne havde forestillet sig, for ungdommen havde allerede set mulighederne for et socialt medie. De første Smartphones kom frem, dog uden den store succes, indtil I-Phone pludselig dukkede op og skabte en ny verden. Asus kom på markedet med deres EEE-book, som skulle komme til at danne forbillede for tablets.

Den elektroniske tavle dukkede op, og Smartboards blev nærmest en standardbetegnelse for elektroniske tavler som Rawl Plugs (eller på dansk ”ravpluks”) var blevet det for betegnelsen ”murpløkker”. Tavlerne var desværre uforskammet dyre og klodsede, og der udviklede sig hurtig en krig om, hvorvidt de skulle være med eller uden skrivepen.

I mine øjne var de kun en forløber for den trykfølsomme skærm, en tablet i megastørrelse, som er en konsekvens af udviklingen.

Jeg blev derfor IT-vejleder på skolen, da vi fik nogle PC’er til undervisning, og senere blev jeg konsulent for IT i undervisningen ved Holstebro kommunale skolevæsen.

Jeg kom i IT-vejlederforeningens bestyrelse i 2000.

Vi fik intranet på skolerne, og de sidste maskinstormere på lærerværelset måtte overgive sig eller vælge efterløn. Papir- og kopivældet var efterhånden ved at gå helt over gevind, så det må have været en lettelse for skolelederne at få det over på elektronisk form.

Man kan vist uden at overdrive kalde min formandsperiode fra 2006 til 2009 for en brydningstid. Det skyldtes ikke så meget min indvirkning, men mere udefra kommende påvirkninger.

Rent elektronisk begyndte internettet at tage form. Efter bare 10 år havde det udviklet sig i alle retninger, så man kunne skimte noget af det, vi har i dag.

Jeg var en ihærdig forkæmper for at bruge ”Skyen” som platform for applikationer i stedet for at lægge dem på elevernes computere, og udviklingen er da også gået i den retning. Selv om vi har en masse apps på vore smartphones i dag, er mange af dem

Mobiltelefonen havde gennemgået en gevaldig udvikling, og nu var der også kommet

24

kun en lille bitte del af noget større, der ligger andetsteds.

it-afdelinger en ære i, at systemet fungerer efter brugernes behov.

IT-rygsækken var mit hjertensbarn. Jeg havde i mange år siddet med elever, der uanset hvad vi gjorde, ikke udviklede deres læsning særligt, selv om de var normalt begavede, og det var en pine både for os og eleverne at blive ved med at træne alfabetet og simple ord. Det var en stor lykke for mig at se, hvordan mange af disse børn udviklede sig med de hjælpemuligheder en bærbar computer kunne give, og mit motto blev: Hvad er vigtigst? Form eller indhold? - altså, er det vigtigt at eleverne tilegner sig undervisningens indhold på en bestemt måde eller er det nok, at de bare tilegner sig stoffet?

Det trådløse net vandt indpas på skolerne sammen med de bærbare computere. Det var heller ikke uden problemer, når 27 elever skulle dele en dårlig båndbredde, til stor frustration for lærerne, som nogle gange måtte se deres undervisning blive saboteret af utilstrækkelig teknik. Men det giver alligevel en utrolig frihed med wifi, og de fleste har i dag svært ved at forstå, hvordan man har kunnet klare sig uden wifi eller tele-data.

Der skete en sammensmeltning af mange forskellige medier, og det stod klart for enhver med blot en smule sans for udviklingen, at bogen var og er under pres som det centrale undervisningsmedie i skolen på længere sigt. Skolebibliotekarforeningen havde for længst set den udvikling og satsede derfor på at inddrage andre medier under deres vinger. It-vejlederne havde fået amputeret ”skruetrækkerdelen” og skulle satse på pædagogisk vejledning, men kunne også se på, at medierne smeltede mere og mere sammen, så man til sidst ville have nogenlunde samme arbejdsområde, som skolebibliotekarerne satsede på. Mange medlemmer af begge foreninger havde begge funktioner, så for dem var det ikke noget problem, men for resten af grupperne ville det blive et problem. Derfor tog de 2 foreninger kontakt til hinanden for at finde ud af, om der var en basis for samarbejde.

IT-rygsækken var mit hjertensbarn.

Den største omvæltning for it-vejlederne var uden tvivl kommunesammenlægningen. I den forbindelse blev de fleste kommunale institutioners IT underlagt den kommunale IT-afdeling, hvilket var en lettelse for nogle IT-vejledere, men frustration for andre. På nogle skoler havde ihærdige lærere brugt masser af deres fritid til at sætte sig ind i server-teknikken og satte en ære i, at alt fungerede optimalt. Derfor kunne det føles som tog man et barn fra dem, da kommunens itafdeling overtog den del af funktionen.

Det var selvfølgelig ikke uden sværdslag at denne proces kunne gennemføres. En kommunal it-afdeling kan have svært ved at sætte sig ind i lærere og elevers arbejdsformer, som ligger langt fra en rådhus-ansats adfærd, og IT-afdelingen lægger vægt på sikkerhed og kontrol, hvor skolen i høj grad lægger vægt på kreativitet og eksperimenter. Disse 2 synsvinkler harmonerer ikke så godt. Men alting tager tid, og heldigvis lægger de fleste

Der var ikke basis for en sammenlægning af foreningerne. Dertil var modstanden for stor, men der kom et fint samarbejde omkring kursusvirksomhed ud af det.

Jeg vil ønske foreningen og dens medlemmer en rigtig god vind fremover.

Per Kristensen

25

Tidligere formand Lars Nielsen Af Søren Dahl

Redaktionen har haft kontakt med tidligere formand Lars Nielsen - Odense - i dag pensionist samme sted.

Konferencerne på Gl Avernæs kostede også masser af sved at få stablet på benene.

For øvrigt var jeg formand ved 30 års jubilæet. Det var også på Gl. Avernæs, men ikke med en større reception. Vores tema udsprang af, at vi som deltagere og boende på Gl. Avernæs stort set ikke kendte noget til omgivelserne og Helnæs. Vi fik naturvejleder Jesper Vagn Christensen til at guide os på en tur på Helnæs Made, hvor Jesper – (kendt fra radio Fyn) - fortalte en masse om områdets fugleliv og områdets betydning for Helnæs, selvfølgelig krydret med en masse anekdoter. Vi blev sponsoreret af Bryggeriet Vestfyen og bussen kørte os ud til Helnæs Fyr for at nyde en øl eller en Gl. dansk der.

Stemningen var i hvert tilfælde god, da vi kørte tilbage mod Gl. avernæs. Det var et billigt jubilæum, men så vidt jeg husker en rimelig succes.

Skolen og IT-vejlederforeningen er ved at være langt væk i mit liv.

Jeg betragter nok mig selv mest som en parantes i foreningens historie. Jeg blev formand på et tidspunkt, hvor foreningen var i et lavpunkt mht. medlemstallet. Ingen andre meldte sig til formandsposten, og som det så ofte sker, er der en, som til sidst siger: ”Så gør jeg det”. Jeg gjorde mit bedste, og der sad da også nogle gode folk i bestyrelsen.

I min periode var vi nok mest fagforening og fokuserede på arbejdstid, timetildeling og i lidt mindre grad, planer for implementering af IT i undervisningen. Fokus var i nogen grad også rettet mod medlemshvervning og oprettelse af lokalforeninger, som i nogen grad lykkedes i første omgang, men som hurtigt døde igen pga. manglende engagement.

Da Malthe og John kom ind i bestyrelsen skete der noget. De havde masser af visioner og mange gode kontakter.

De fik i høj grad sat fingeren på pulsen i forhold til at beskrive de utrolig mange spændende nye tiltag, der blev gjort rundt omkring i landet. Man kan vel sige, at de bragte foreningen tilbage til tiden med Erling Schmidt, hvor det var fremsynethed og udviklingsprojekter, der var i højsædet.

Vi fik i den periode fremstillet nogle T-shirts, som levende reklamesøjle for foreningen.

Jeg kan forestille mig, at Henrik måske stadig ligger inde med nogen. Min bruges af og til når jeg er i træningscenter.

Vi havde i en periode store problemer med at få produceret de 4 blade, som ofte udkom et godt stykke tid efter bebudet.

26

Mens årtusindets

første årti rendte ud Af Malte von Sehested, formand 2009-2010

hvor der var brug for at kunne klæde vores medlemmer bedre på til at hjælpe lærerne ude på skolerne. Udover at bruge vores årlige konference, satte vi også gang i temanumre af bladet og oprettede en særlig hjemmeside, hvor vi forsøgte at folde faghæftet ud.

Ligeledes var det i denne periode, at vi fik aftaler på plads med en stor del af de digitale indholdsleverandører. Det betød, at vores medlemmer fik adgang til systemerne. når deres unilogin var knyttet til foreningen og dermed lettere kunne følge med i, hvordan de forskellige læremidler og værktøjer udviklede sig - også når skolen eller kommunen ikke havde valgt at tegne abonnement. Denne del af styrelsens arbejde handlede i høj grad om at sikre gode fordele for medlemmerne - fordele som gerne skulle have en tæt tilknytning til jobbet, så man med god ret kunne få skolen eller kommunen til at dække det i øvrigt beskedne medlemskontingent.

Jeg oplevede foreningen bestyrelse indefra først som menigt medlem, siden som næstformand og de sidste halvanden år som formand.

Da Per Kristensen stoppede var det på bagkanten af et desværre mislykkes forsøg på at danne en fælles forening med den daværende skolebibliotekarforening, og selvom det kunne have betydet, at vi som forening lukkede os mere om os selv, var det en tid, hvor vi udbyggede den åbne samarbejdsånd som foreningen og styrelsen allerede fremmede.

Det betød at vi fortsatte med de fælles konferencer, men også at vi i endnu højere grad end før søgte indflydelse både fagligt gennem Danmarks Lærerforening og foreningens talerør Folkeskolen, i medierne gennem et fint samarbejde med en række journalister og ikke mindst ved at påvirke og forsøge at få sæde i diverse råd og grupperinger, som beskæftigede sig med it i folkeskolen.

Et arbejde der i øvrigt betød at foreningens næste formand John Klesner fik plads i daværende undervisningsminister Christine Antorinis it-rådgivningsgruppe, og nu sidder med i den uafhængige rådgivningsgruppe 2.0.

Indadtil i styrelsen var det også en tid med forandringer. Vi forsøgte at tilpasse mødestrukturen så vi holdt lidt færre og lidt længere møder, hvilket både sparer på rejsetid og gør det lidt billigere at drive en frivillige styrelse. Vi forsøgte med nye spændende tiltag på selve møderne, så vi ikke brugte hele tiden omkring et bord, men også havde emner til diskussion og debat, som blev behandlet over en walk-n-talk, eller med

Det var også i den periode, at vi fik faghæfte 48 og hurtigt i styrelsen blev enige om, at her var et område, hvor vi både kunne lade vores stemme blive hørt, men også et sted

27

inddragelse af den teknologi vi alligevel altid havde med.

øvrigt i mange år at få strøm til de bærbare, og der blev slæbt forlængerledninger og kabeltromler med - også længe efter at man på Sixtus, hvor møderne blev afholdt, havde opdateret mødebordene så der var indbyggede strømstik nok til alle.

Der var tidligere i styrelsen mange diskussioner af forskellen på den pædagogiske it-vejleder og den teknisk it-vejleder, men i slutning af 10’erne var denne diskussion ikke længere aktuel. Der var ikke længere tvivl om, at vi som forening stod for den pædagogiske del i takt med, at der blev færre skruetrækker-vejledere både gennem bedre centrale it-afdelinger i kommuner, og ved at maskiner og udstyr både blev lettere at vedligeholde, og ikke mindst i højere grad blev noget som eleverne havde mulighed for at tage med hjemmefra. Det afholdt dog ikke styrelsen fra at kunne gå i nørd-mode når teknikken ikke spillede eller netværket drillede. Et evigt problem på møderne var i

Selvom der er sket meget på hele området omkring it i folkeskolen fra foreningen blev dannet, er hele spørgsmålet om digitalisering og digital dannelse ikke blevet mindre, og der er ikke blevet mindre behov for at kunne fokusere og se på det digitale i en digital optik. Selvom man må forvente, at en god faglærer har styr på, hvor og hvordan it kan inddrages i faget, er der fortsat brug for, at nogen påtager sig opgaven med at se på den overordnede udvikling og pege på, hvor de nye diskussioner skal tages. Det er for

28

eksempel, det vi ser, når man i dag har overvejelser og diskussioner af om computing, som selvstændigt fag har en berettigelse, og hvordan maker-kultur, innovationstænkning og 21. århundredes kompetencer har og skal have plads i grundskolen. Foreningen er med andre ord aktuel som altid, og selvom min egen formandstid var kort og intens, er jeg glad for at have været med, og er til stadighed tilfreds med at følge foreningen fra sidelinien. Med de ord vil jeg ønske tillykke med jubilæet og glæde mig til de næste 40 år.

MALTE VON SEHESTED Digital Udviklingschef Gyldendal Uddannelse - GYLDENDAL

29

Programmering for de mindste i skolen Programmering er ikke kun noget med at skrive koder. I programmering med de mindste fokuserer vi på, at programmering handler om at forudse en bevægelse og efterprøve den.

Af Anna Holmbæck

Programmering er ikke kun noget med at skrive koder. I programmering med de mindste fokuserer vi på, at programmering handler om at forudse en bevægelse og efterprøve den.

tænde nogle lys. Det starter meget simpelt med ordrene gå og tænd. Senere kommer hop og drej højre og venstre. Ved næste niveau indføres et loop - en ekstra tavle hvor man skriver hvad der skal gentages.

Loopet får ordren P1 senere kommer et ekstra loop P2 til.

Eksempler på aktiviteter med de små:

Beskrivelse af mit barnebarns leg med ligthbot JR.

Skal eleverne prøve det på egen krop er en serie af bevægelser en god ide. Lad eleverne tegne symboler for de forskellige bevægelser, sæt dem sammen i serier. - Hvad kan man tegne, som betyder at noget skal gentage sig?

Her kan man komme ind på at programmering er et sprog, fordi det er vigtigt at alle er enige om hvad symbolerne betyder.

Sander var 4 år, da jeg hørte om Ligthbot One hour. Han kunne ikke fordrage at tabe, så det tog lidt tid at overbevise ham om at man ikke døde, men prøvede sig frem.

Vi gennemførte spillet sammen, en rigtig god hyggetime. Så var begejstringen der (han fortalte stolt sin far at han nu kunne programmere).

Senere har jeg anskaffet Ligthbot Junior, som giver flere opgaver og som sander har haft meget glæde af.

En Beebot er en lille robot, der programmeres direkte på ryggen (frem, tilbage, højre om, venstre om), man kan købe baner (f.eks. et alfabet) til den, men børnene kan også selv lave baner. Det kan være en by, hvor der skal afleveres pakker. Børnene programmerer Beebotten til at køre fra posthus til adresse.

Læs mere om Beebot hos hippomini.dk eller podconsultsbutik.dk

Da vi var på legepladsen, fandt han på at jeg skulle programmere ham rundt på klatrestativet. Vi indførte en ekstra ordre kravl, så valgte vi hvor tavlen stod og jeg skrev med fingrene på tavlen, han udførte ordren, i et stykke tid var det den foretrukne leg. Siden har det været i brug, når han synes han er for træt til at gå hjem, så programmerer jeg ham på ryggen f.eks. ”gå til du kommer til hjørnet” - ”vend dig om og vent på farmor”.

I appen Ligthbot skal man programmere en lille lysrobot gennem en bane, hvor den skal

30

Sander er nu 6 år og fortæller i klippet hvordan man bruger ligthbot. https://youtu.be/BNHkPp4K7sk Mit barnebarn fandt selv på legen, derfor kan det godt gives videre i børnehaven eller i skolen.

Ligthbot one hour er gratis, den kan hentes som app til IOS og Android og bruges på PC http://lightbot.com/ Vil du se flere blog - se vor hjemmeside http://it-vejleder.dk/

31

Bliv klar til de digitale prøver med Clio Onlines interaktive og selvrettende opgavesystem Prøv gratis

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til alle kulturfag, naturfag og sprogfag. Du har også mulighed for at skabe dine egne interaktive opgaver og differentiere opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov.

Prøv gratis i 30 dage på clioonline.dk

Prøver