It, medier og læring - nr. 3 2017

It, medier & læring Nr. 3 · 41 årgang · Oktober 2017

Læring i digitale netværk

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Styrelsesmedlem Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas D. Thygesen

Styrelsesmedlem Hanne V. Andersen

Kontingent for 2017 er: 390,- kr. / 195,- kr. for studerende og pensionister.

thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Kasserer Henrik Jakobsen

Styrelsesmedlem Anna Holmbæck

Bladabonnement: 390,- kr. inkl. moms.

Henrik.Jakobsen@ skolekom.dk

anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Styrelsesmedlem Christina Alaelua

Indhold: Leder: Udnyt muligheden for at eksperimentere........................................................ 4 Teknologiforståelse er et dannelsesmål for alle......................................................... 6 eTwinning - det mest spændende online-uddannelses-fællesskab i Europa............. 10 Danske lærere er glade for digitale læremidler.......................................................... 13 Brug Instagram!.......................................................................................................... 16 Den, der kan gå til kilden, går ikke til karret #LærerLink............................................ 20 Læringsplatformene er ikke gået væk endnu............................................................. 23 Ordblindhed, leg og kreativitet.................................................................................... 26 Robotter i indskolingen er ikke kun programering...................................................... 28 Scottish Learning Festival.......................................................................................... 30

Suppleant Thomas Skovgaard

Fra Geografilærer til Gamemaster............................................................................. 32

thosko@gmail.com

layout og opsætning ivimedia.dk

Suppleant Birgitte Reindel thosko@gmail.com

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi). Send helst originalformatet.

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring?

• It-integration i skolen?

Meld • It; fagligt, innovativt og kreativt?

• It-didaktisk skoleudvikling?

• Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

dig ind i idag!

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening!

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Udnyt muligheden for at eksperimentere Af John Klesner, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i arbejdsgruppen og netop det faktum, at det er helt nye veje der skal betrædes, har medvirket til et godt og grundigt udvalgsarbejde, som er mundet ud i målbeskrivelser, læseplan og vejledning for valgfaget teknologiforståelse.

Materialet blev færdigt ved udgangen af juni, så det er næppe mange skoler, der har adapteret det i skrivende stund. Men 13 skoler har fået mulighed for at være med i kredsen af forsøgsskoler, som ministeriet støtter gennem kompetenceløft. De begynder proces her ved udgangen af oktober.

valgfag og relevante områder i fagene. Men undgå nu at lade det blive til et Scratch fag.

Disse ressourcer er der nok af på nettet, og anvendt it rækker i dag langt ud over det der foregår på en skærm. Micro:Bit er ét eksempel på teknologi med en nyudviklet intuitiv brugergræseflade på makecode.com.

Et oplagt bud på at arbejde med design af eksempelvis wearables.

Vi kan nu vente på, at ministerens rådgivningsgruppe og forsøg med valgfagsordningen kan skabe et solidt fundament til den endelige realisering af fagområdet, der både er repræsenteret ved sin egen faglighed og integreret i fagene. Allerede om godt to år skal forsøgsordningen munde ud i en permanent ordning. Det er nu faget skal udvikles, og hvor er det befriende, at vi har fået 2-3 år, hvor skolerne har fået et godt arbejdsgrundlag at eksperimentere ud fra, og som måske ender et helt andet sted end hvor vi startede.

Tænk blot på at vi for tre år siden stort set kun talte om programmering. Heldigvis kom designelementet med. Hvad viser forsøgene?

Hvor kunne det være spændende, hvis faget kunne opnå status i sin helt egen fagrække som et eksperimenterende fag. Mon titlen teknologiforståelse vil overleve?

Det er næppe overraskende, at programmering har fået en central rolle og eget kompetenceområde. Men i den danske version af faget er arbejdet med digitalt design også et grundlæggende omdrejningspunkt.

Elevernes idéer til skitse skal danne udgangspunkt for designprocessen, som er en iterativ proces hvor realisering, evaluering og forbedring er nøgleord. Vurdering af de digitale produkter skal perspektiveres i en samfundsmæssig retning i forhold til potentiale og betydning.

Vi kan sikkert forvente, at leverandørerne af læremidler vil udvikle ressourcer til både

4

5

Teknologiforståelse er et dannelsesmål for alle FabLab@SCHOOLdk deltog i dette års Sorømøde, hvor undervisningsministeren inviterer dansk uddannelseselite til at drøfte et centralt tema. I år var temaet ”Dannelse i en global verden”. Lærere fra Silkeborg, Vejle og Kolding Kommune holdt workshop for mødets 120 deltagere med et konkret bud på, hvordan man kan arbejde med denne dannelse.

Af Hanne Voldborg Andersen, Nationalkoordinator for Fablab@school

Skolen skal danne eleverne til at kunne skabe deres eget liv og agere som myndige borgere lød det fra undervisningsminister Merete Risager som indledning til Sommermødet på Sorø 2017, hvor 120 beslutningstagere fra hele uddannelsessektoren var inviteret til at diskutere ’Dannelse i en global verden’.

Det traditionstunge Akademis historiske bygninger lagde øre til de mange diskussioner om, hvad dannelse er, og hvilken værdi

og rolle dannelse skal have i folkeskolen.

Programmet var intenst og fyldt med indlæg, som satte gang i yderligere dialoger.

På dag 2 var turen kommet til Den digitale dannelse, og her fik FabLab@SCHOOLdk mulighed for at slå tonen an i en dialog om behovet for udvikling af teknologiforståelse hos elever i alle dele af uddannelsessystemet – og dermed også i folkeskolen.

Gennem en times workshop arbejdede Sorømødets deltagere med problemløsningsopgaver omkring temaet ’selvkørende biler’. Workshoppen guidede deltagerne igennem en typisk indskolingsopgave, der involverer dansk, matematik, problemløsning, kodning og teknologi. Herefter diskuterede deltagerne, hvordan denne type opgaver kan bidrage til, at eleverne klædes på (dannes) til et stadig mere digitaliseret samfund.

Workshoppen tager udgangspunkt i indskolingsforløbet ’Kend din by’, hvor elever identificerer udfordringer og problemer i den kendte verden og eksperimenterer med mulige problemløsninger. Ved hjælp af små minirobotter – microcontrollere – et bykort

og en narrativ fortælling udforskes teknologien bag selvkørende biler. Robotterne programmeres ganske simpelt ved hjælp af farvekoder, men skaber meget hurtigt en konkret forståelse for mere avancerede programmeringssprog som fx blok-programmering eller JavaScript.

Der var stort gå-på-mod blandt workshoppens deltagere. Der blev leget, jublet og eksperimenteret… fumlet, surmulet og fejlsøgt… undret, forklaret og forstået. Den håndgribelige og legende tilgang til Sorømødets tema engagerede deltagerne. Som én udtalte: ”Hvis I blot var startet med at tale om programmering, så havde I aldrig fået

7

mig med. Det her ser bare spændende og nemt ud – og workshoppen gav mig lynhurtigt en forståelse for den videre progression og for potentialet.” Workshoppen begrunder eksemplarisk, hvordan og hvorfor eleverne helt fra indskolingen skal arbejde med digital problemløsning og kritisk forståelse som en del af den kulturelle kommunikationskode i et digitaliseret samfund.

stand til at interagere i digital kommunikation og fabrikation.

Sorømødets deltagerne oplevede, hvordan dette værdifuldt kunne præsenteres og indgå som det faglige arbejde allerede i indskolingen. Teknologiforståelse er ikke noget for de særlige og de få på valgfag i enkelte kommuner. Teknologiforståelse er et helt centralt element i et digitaliseret samfund og dermed skal det også være et centralt og obligatorisk element i folkeskolen. De 12 dedikerede FabLab-pionerer og FabLab-ledere fra Vejle, Kolding og Silkeborg Kommune fik en times taletid med deltagerne under workshoppen. Vi håber, at budskabet både blev forstået og modtaget.

Seancen afsluttedes med en dialog om, hvordan borgere i enhver kultur skal være i stand til at kommunikere med den sproglige kode, der netop i denne kultur anvendes, når de vil gøre deres indflydelse gældende og indrette samfundet. I oldtidens Ægypten var det hieroglyfferne, i vikingetiden var det runerne, og siden Johann Gutenberg i 1400-tallet opfandt bogtrykkerkunsten har skriftsproget været dominerende. I et digitaliseret samfund er det afgørende, at borgerne kan gøre deres indflydelse gældende ved at forstå og anvende den sproglige kode, der gør dem i

FARVEKODE

Hør undervisningsministeren introducere Sorømødets tema: Dannelse i en global verden her: https://www.regeringen.dk/nyheder/soroemoedet-2017-dannelse-i-en-global-verden/

BLOKPROGRAMMERING

Digitalfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Valgfaget teknologiforståelse er en realitet.

Kom i gang i dag.

PRØV GRATIS

JAVASCRIPT

set top light color

set top light color

set top light color

SKRIV DEN MANGLENDE FARVEKODE move forward

distance

speed

distance

speed

distance

speed

set top light color

move forward set top light color

move forward set top light color

SKRIV DEN MANGLENDE BLOKKODE

SKRIV DEN MANGLENDE JAVASCRIPT KODE move forward

distance

speed

distance

speed

distance

speed

set top light color

move forward set top light color

move forward

Materialet på Digitalfaget sigter efter at opøve elevernes kreative, analyserende og innovative digitalfaglige kompetencer og færdigheder gennem virkelighedsnære problemstillinger. Der er derfor fokus på, at eleverne arbejder med programmering i en meningsfuld sammenhæng.

Og bare rolig, alle lærere kan være med!

9

Prøv gratis i 30 dage på Digitalfaget.dk

eTwinning

- det mest spændende online-uddannelsesfællesskab i Europa Har du eller dine kolleger lyst til at netværke og udvikle digitale samarbejdsprojekter på tværs af Europa med din klasse, - så er eTwinning lige noget for jer.

Af Mads Sode, eTwinning NNS-DK, STIL

hurtig og sikker måde at invitere verden ind i klasselokalet!

eTwinning er blevet kaldt ”Tinder for lærere”, dette selvfølgelig med et glimt i øjet, men med en understregning af, at eTwinning er en nem og intuitiv måde at få kontakt og samarbejde med andre lærere på en skole eller institution i de europæiske lande. Via eTwinning kan man involvere sig i faglige fora, samarbejdsprojekter og udveksle ideer om undervisning, læring og pædagogik. Kort fortalt blive en del at det mest spændende uddannelsesfællesskab i Europa.

Tre konkrete projekter Her henvises til tre projekter, der kan inspirere til emner, der kan arbejdes med – og alle tre med en stærk og kollaborativ it- og mediepædagogik.

Better e-Safe Than Sorry er et eTwinningprojekt, der er udarbejdet mellem seks lande og sætter fokus på at klæde eleverne på til at agere kompetent i en hastig, digital foranderlig verden. Projektet rammesætter, hvordan skolerne arbejder med digital dannelse og 21. århundredes kompetencer. Eleverne bruger blandt andet it til at undersøge, forstå og præsentere emner som sociale netværk, smartphone, sexting, krænkelser og overgreb, videospil, cybermobning og plagiering. ”Better e-safe Than Sorry” er desuden med i bogen ’Digitalt medborgerskab (2016).

Hvorfor arbejde med eTwinning?

Når du er oprettet som bruger, kan du nemt søge samarbejdspartnere blandt de mere end 6.400 registrerede brugere i Danmark eller i de europæiske lande med en halv mio. brugere. eTwinning tilbyder et ”Twinspace”, der er et digitalt klasserum, hvor eleverne kan dele, skrive, chatte, embedde og mødes online. Projekter kan variere fra små, korte forløb til flerårige projekter, det er op til deltagerne at beslutte. eTwinning er en nem,

10

Frieden ist eine Kunst blev udarbejdet i et samarbejde mellem en dansk, to tyske skoler og to polske skoler. Projektet satte mål for at forbedre indsigt og viden om andre europæiske landes kunstnere, at forbedre bevidsthed om, hvad fred er – at komme hinanden ved – at få indblik i andre skolesystemer og andre måder at gå i skole på. Tyskfagligt er projektet et godt eksempel på arbejde med multimodale tekster, som i høj grad motiverer til kreativitet og faglig fordybelse.

Begge ovenstående projekter har modtaget en national og europæisk eTwinningpris.

og fremlæggelser samt værktøjer som WeVideo/PPT/GoAnimate/Animoto/Prezi/ PowToon/OfficeMix/Publisher til produktion.

Disse eksempler handler i høj grad om sprog, it og faglighed, men i princippet kan projekter dække ethvert fag eller tema.

”Plastic - hvad gør vi?”

På Nyager Skole i Rødovre har man arbejdet med et projekt mellem en dansk 4. klasse og en 9. klasse på Hundsund Skole i Norge. I projektet planlagde de ældste elever et program, hvor de underviste de yngre elever om plastic og konsekvenserne af brugen af plastic i samfundet. Lærerne satte bl.a. fokus på emner som samarbejde over landegrænser, 21st CLS, at styrke elevernes formidlingsevne og fokus på problem- og løsningsmuligheder i forhold til et globalt miljøproblem.

Klasserne anvendte Skype til præsentation

11

Danske lærere er glade for digitale læremidler

Hvad siger elever og lærere?

Lærere udtaler, at de oplever eTwinning som en berigelse for den faglige og didaktiske udvikling samt, at de udvikler deres sproglige, digitale og interkulturelle kompetencer.

Lærerne oplever, at eleverne får et større engagement. Det er sundt og lærerigt, at eleverne skal navigere i en international gruppe, hvor de skal være mere præcise i deres kommunikation, gå mere på kompromis i beslutningssituationer og i deres output. Eleverne oplever bl.a., at faglige opgaver bliver mere vedkommende, når der er jævnaldrende modtagere i den anden ende, en konstruktiv anvendelse af digitale medier og en øget motivation.

– men forlængerledninger og sløvt internet driller eTwinning er en del af Erasmus+, EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og støtter samarbejde mellem 42 lande i og omkring Europa ved at tilbyde en gratis onlineplatform med faglige møde- og samarbejdsfora for undervisere, pædagoger og deres elever/børn.

Kom godt i gang med eTwinning Inspiration findes på etwinning.emu.dk. Her kan du få vejledning til at komme godt i gang med eTwinning. Det er desuden muligt at aftale et inspirationsbesøg i kommunen/ skolen eller i et fagligt netværk med en eTwinning-ambassadør.

Alle danske lærere bruger digitale læremidler, viser en undersøgelse fra Epinion blandt 8.639 lærere. Den viser dog også, at skolerne halter bagefter, når det kommer til it-udstyr og internetforbindelser.

Af Morten Wium Olesen, Kommunikations- og marketingskonsulent

På Brorsonskolen i Varde har lærer Tina Kjærulf Fink og hendes elever efterhånden vænnet sig til at logge ind på et digitalt læremiddel i stedet for at åbne en bog.

ny undersøgelse blandt 8.639 lærere, som Epinion har foretaget for det digitale undervisningsforlag Clio Online, viser, at 62 % af de adspurgte lærere bruger digitale læremidler i næsten alle eller i de fleste undervisningstimer. 0 % af de adspurgte bruger aldrig digitale læremidler.

Digitale læremidler har vundet stort indpas i undervisningen på alle landets skoler. En

Lærerstuderende kan generelt ikke registrere sig som lærere på portalen. Men de enkelte læreruddannelser kan indgå aftale om, hvordan eTwinning kan indgå i undervisningen.

Er du blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte Danish eTwinning NSS <etwinning@stil.dk> eller vores ambassadører på de enkelte fagområder.

Læs og se mere: Video: Let’s start eTwinning

I Danmark koordineres eTwinning af UVM’s Styrelse for it og læring (STIL) som National Support Service, NSS.

EMU: etwinning.emu.dk Hovedside på 25+ sprog: etwinning.net BETT.dk-studietur: Se den her.

Facebook: facebook.com/etwinning.dk Kontakt: etwinning@stil.dk

12

13

Nemmere differentiering

Hos det digitale undervisningsforlag Clio Online ærgrer direktør og en af virksomhedens tre grundlæggere Janus Benn Sørensen sig over, at skolerne stadig halter bagefter på udstyr og internetforbindelse:

Tina Kjærulf Fink er blandt de lærere, der primært bruger digitale læremidler, og hun glæder sig over de fordele, de giver i dagligdagen.

”Vi har kontakt til mange lærere, og vi hører ofte, at de oplever, at internettet går ned, og at it-udstyret driller. Det er bemærkelsesværdigt, at vi skriver 2017, og at skolerne stadig ikke har moderne it-udstyr og en tilstrækkelig internetforbindelse. Det er simpelthen ikke tidssvarende.”

”Jeg kan fx differentiere på et meget lettere niveau. Jeg skal ikke ud og finde materialer på samme måde som før. Jeg sidder med fem ordblinde, og det gør det lidt lettere, at de kan få det læst op og være på lige fod med de andre.”

Brugen af digitale læremidler har de seneste fem år været i kraftig vækst, og i dag er mere end halvdelen af de læremidler, der indkøbes af landets grundskoler, digitale.

Et sammensurium af faktorer Historien om it-problemer på de danske skoler har formand for Danmarks Itvejlederforening John Klesner hørt før.

Sløvt internet og dårligt udstyr giver problemer

Det er som at have en bog i tasken – det virker bare

”For nogle år siden havde vi et computerrum, hvor to computere virkede. Med iPad’en er det ligesom at have en bog i tasken. De tager dem bare op, og så virker det, siger hun” og fortsætter:

På Verninge Skole på Fyn har man gjort sit bedste for at få de digitale læremidler godt implementeret. Her fortæller lærer Rikke Bøg, at nettet er blevet opgraderet, og at alle elever har fået udleveret en iPad.

”Jeg kan godt huske, da jeg skulle sidde og rette diktater og grammatik. Det tog jo mega lang tid. Det her kører bare. Eleverne synes også, det er sjovt at få karakterer. De digitale læremidler sparer mig tid i en travl hverdag.

Opgaverne retter sig selv. Jeg forholder mig selvfølgelig til dem, men det er nemt og praktisk. Det er fremtiden.”

”I starten var der tryk på netværket, når alle elever loggede på. Det gav af og til noget bøvl, men nu er det blevet opgraderet, og vi har ingen netværksproblemer længere.”

Rikke Bøg glæder sig også over, at eleverne har fået en iPad. Det gør, at hun kan køre undervisningen 100 % digitalt uden problemer.

”Det er selvfølgelig beklageligt, når brugerne oplever, at det ikke fungerer. Det er bare vigtigt at understrege, at oplevelserne dækker meget bredt. Det kan være gamle maskiner, det kan være UNI-Login, der ikke fungerer.

Måske har folk en tablet derhjemme, som kører som smurt. Men når en hel skoleklasse skal logge ind, så går det langsomt,” påpeger John Klesner.

Overgangen fra klassisk undervisning med bøger til digitale læremidler er dog ikke udelukkende en dans på roser. I Epinions undersøgelse svarer 40 %, at ustabil eller dårlig internetforbindelse stikker en kæp i hjulet på deres brug af digitale læremidler. 34 % nævner manglende it-udstyr på skolen som et problem. 31 % nævner, at det it-udstyr, skolen har, ikke fungerer godt nok.

”Det hele er et sammensurium, og det kan tage lang tid at ændre folks mentale opfattelse af, at det her med it og digitalisering er forbundet med bøvl.”

Tina Kjærulf Fink nikker genkendende til problemerne: ”Vi har fået opdateret vores net, så det ikke volder så mange problemer mere. Men udstyret kunne til gengæld godt være bedre.

Klasselokalerne er slet ikke indrettet til at rumme så mange computere,” siger hun og fortsætter:

John Klesner mener dog alligevel, at der er plads til forbedringer fra kommunernes side. ”Det er en dårlig investering, når kommunerne køber digitale læremidler uden at sørge for udstyr og efteruddannelse af lærerne.

Internetforbindelse, udstyr, it-infrastruktur og lærernes kompetencer skal også prioriteres – elles giver det ikke meget mening at investere i digitale læremidler.”

”Computerne er gamle. Det ene øjeblik fungerer de ikke, det næste løber de tør for strøm. De er nødt til at være i stikkontakten i hele tiden, og der er slet ikke nok kontakter.

Derudover snubler vi rundt i ledninger.”

14

15

Instagram og forældre

telefonen til Instagram. Jeg når ud til eleverne på en helt anden måde, og de ser mine posts, responderer på dem og læser rent faktisk det, jeg skriver. Det er let og enkel kommunikation.

Jeg har også en lærerkonto i indskolingen, hvor det kun er for forældre. Eleverne har ikke en mobiltelefon og naturligt nok heller ikke Instagram. Her er formålet at dele glimt fra dagen og give indsigt i vores hverdag og rutiner. Vi bruger billeder til at fortælle om dagens aktiviteter og give forældrene et grundlag for at støtte op hjemme. Det kunne fx være et videoklip af en morgenrutine, hvor alle børn sidder stille og læser. Så ved alle forældre, hvad det vil sige, når vi taler om en stille og rolig start på dagen.

Brug af Instagram med elever Jeg bruger Instagramkontoen til at poste tre typer billeder: 1. Billeder fra undervisningen - fordi det hjælper dem med at huske, hvad vi lavede. Det kan være billeder af opgaver, aktiviteter eller plancher.

Brug Instagram!

Af Folkeskolelærer Josefine Jack Eiby, folkeskolelærer på Øster Farimagsgades Skole gennem 13 år, blogger på edu21.dk

Kan Instagram bruges til kommunikation, formidling og historiefortælling?

mobiltelefon i 4.-5. klasse, og de brugte en del tid på Instagram - både drenge og piger.

Jeg tænkte, at jeg ville udnytte muligheden for at komme i kontakt med dem på deres præmisser.

Og hvordan er det lige med reglerne for billeder af elever?

Fordelen ved en Instagramkonto til mine eleverne er:

Kan man bruge Instagram til noget, når det gælder ens job på en skole?

• at de tjekker den ofte

Læs hvordan lærer Josefine Jack Eiby bruger Instagram på sit arbejde, få gode tricks til selv at komme i gang og lær, hvad du må og ikke må, når det gælder billeder af eleverne.

• at det er meget hurtigt at poste • at det er meget hurtigt at tjekke et hashtag

Instagram og elever

Sammenlignet med et opslag på Intras opslagstavle er det jo som en leg at poste et billede på Instagram. ”Klik” - direkte fra

Den første Instagramkonto jeg oprettede i forbindelse med mit arbejde var en konto til eleverne. Mine elever var alle sammen begyndt at blive meget optagede af deres

16

Det er så usandsynligt svært for forældre at forstå, hvad vi taler om i skolen, for de ser det aldrig og hører kun meget lidt fra deres børn.

2. Billeder, der skal give en besked - fx ”husk headset”. Det er billeder, der forbereder dem til undervisning eller kobler noget på en time, der lige er sket. Det kan handle om hjemmearbejde.

3. Billeder til inspiration - det er fx billeder, der relaterer sig til faglighed, relationer eller dannelse. Det kan være et billede af, at jeg laver LEGO med min datter, et klogt citat, et sjovt meme eller en opfordring til at se en film.

Tips til konto for elever 1. Lav et klassehashtag, så I altid kan finde billeder nemt. Brug fx et unikt ord kombineret med tal eller det år klassen startede i 0. klasse efterfulgt af deres egen ”kode”. Fx: 2010xyay.

Det skal være nemt at huske, idiotsikkert at stave og hurtigt at skrive.

2. Lav kontoen privat og luk kun eleverne (og forældre) ind, så du ikke skal bekymre dig om, at billeder når ud til andre.

Tips til konto for forældre

3. Skift nemt mellem konti: Gå ind under indstillinger og tryk “Tilføj konto”, så kan du skifte konto med et klik - uden at logge ind og ud.

Brug de gode råd fra kontoen til elever og suppler med følgende:

17

Du må ikke tage portrætbilleder uden samtykke fra eleven og tilladelse fra forældrene.

1. Lad hele teamet eller et par lærere have adgang til Instagramkontoen. Det gør det nemmere at få postet bredt og fra flere timer og situationer. Tal evt. lidt om ”tone of voice”.

Hvad er det for en stemme, I kommunikerer med? Hvilket sprog, hvilket syn?

Situationsbilleder kan fx være billeder fra en morgensamling, et frikvarter eller elever i gang med en aktivitet. Når vi taler aktiviteter på gangene og i klassen, kan det nogle gange være svært at vurdere, hvad der er tale om. Hvornår skifter man fra portræt til situation?

2. Mærk efter om der er brug for en snak i forældregruppen om brugen af kontoen.

Måske har forældrene brug for at vide, at I ikke konstant render rundt med et kamera i hovedet på deres børn.

Er du i tvivl, så gør en af tre følgende:

3. Brug kontoen pædagogisk og didaktisk.

Vis eleverne billeder. Lad eleverne tage et billede hver fredag eller lad en person blive interviewet.

1. Spørg 2. Lad være

Instagram og netværk

3. Masker ansigterne

Når det gælder dit professionelle netværk er Instagram en guldgrube. Videndeling er svært og beskrivelser af forløb på portalerne er tidskrævende, men et hurtigt billede på Instagram tager få sekunder. Instagrams andel af lærere er vokset ret markant det sidste år, og der kommer løbende flere til!

Det er klart, at man som elev eller forælder har lov til at sige, at man ikke vil være med, men du skal altså ikke bede om tilladelse.

Det er også det, der gør sig gældende, når skoler kan tage billeder fra skolens aktiviteter til Intra og Facebook uden tilladelse.

Du kan hurtigt få ideer, se hvad andre gør og dele din egen praksis.

På situationsbillederne må eleverne gerne være genkendelige, men billedet eller videoen handler om aktiviteten og ikke et enkelt eller få børn. Det er denne regel, der gør, at du nemt kan tage og bruge billeder fra skolens hverdag.

Tips til konto for dit netværk 1. Opret en separat konto til dit ”lærer-jeg”, så du ikke poster fra din private konto 2. Brug #skolechat. Her er der flest, der poster, men disse bruges fx også med mellemrum: #skolepral #folkeskolen #lærerliv #matematik

Vi har en meget stor og vigtig opgave som rollemodel, når det gælder fotos af eleverne.

Du må godt sætte skrappere standarder end Datatilsynet, fordi fotografering mere handler om dannelse og sociale kompetencer end lovgivning. Derfor er reglerne ikke det vigtigste. Det er din relation til eleverne. Det er det, at du viser ydmyghed over for at dele ting, de laver. Det er det, at du spørger, om du må tage billeder inden. Det er det, at du tager dem med i processen.

Reglerne for fotografering Du må gerne tage situationsbilleder og -videoer uden samtykke fra eleven og tilladelse fra forældrene.

18

19

Den, der kan gå til kilden, går ikke til karret #LærerLink Af Thomas Kjærgaard, Lektor UCN

Lær at lære i netværk

Direkte til kilden

Kan man lave en pædagogisk dag, der ikke er et kursus, der ikke er en serie af workshops, der ikke er en stribe af oplæg, der ikke er styret og som hviler på deltagernes deltagelse i rhizomatiske netværk?

I starten af planlægningsfasen udtrykte vi #LærerLinks grundidé med Leonardo da Vinci citatet ’den, der kan gå til kilden, går ikke til karret’ (Wagenschein, 2012 p: 42).

Grundidéen var, at sociale medier og online vidensnetværk giver direkte adgang til kilderne bag den delte information, og at man derudover har mulighed for at interagere med kilderne og netværket omkring kilderne.

Og som samtidig sætter fokus på at lære at lære i digitale netværk?

Det var udgangspunktet for tilblivelsen af #LærerLink.

Information eller viden?

I virkeligheden blev #LærerLink en ret almindelig pædagogisk dag med oplæg og workshops, der kun hvilede minimalt på deltagernes deltagelse.

Det var også projektets hensigt at lave en skarp distinktion mellem ’information’ og ’viden’ i den forstand, at det der deles ’kun’ er medierede udtryk for viden i form af information, som først når det bliver brugt i en læreproces kan bidrage til, at nogen lærer noget og derigennem får ny viden. Derfor var det mindst lige så vigtigt at undersøge netværksmuligheder, som det var at præsentere muligheder for at finde informationer.

Det var en rigtig god dag, med de bedste, lidt naive, intentioner, som kun i moderat omfang blev indfriet.

Som et herligt biprodukt bød dagen på nye samarbejdsrelationer mellem kommunens konsulenter, lærerne, CFU-konsulenter og undervisere på læreruddannelsen.

Vi var inspirerede af den dialektiske relation mellem at være i et lukket netværk af kolleger i læringsplatformene og at være i et åbent netværk af fremmede. Forskellen mellem de to netværk er, at i det lukkede netværk kan vi tænke med Karen Stephensons mantra ’I store my knowledge in my friends’

(Stephenson, 1998), altså at vi ofte kender afsenderen og konteksten og at vi dermed har en formodning om kvaliteten af det delte.

Hvorimod det åbne netværk bygger på tillid og ’crap detection’ i netværk, hvor vi ’lærer med fremmede’, som Dron og Anderson formulere det (Dron & Anderson, 2014).

#LærerLink er et initiativ, startet af gruppe lærere, kommunale pædagogiske it-konsulenter, undervisere og ledere fra læreruddannelsen og CFU og CFU-konsulenter fra Nordjylland.

Fredag den 24. marts 2017 var Læreruddannelsen UCN vært ved det første #LærerLink netværksværksted (’netværksted’).

Udover det fysiske ’netværkssted’ oprettede vi ’handles’ til youtube, pinterest, twitter og facebook under navnet #LærerLink. #LærerLink er tænkt som en årlig begivenhed, så til foråret 2018 gentages ’netværksstedet’ formegentligt med en ny lokal vært.

Der var ca. 100 deltagere i 2017.

Deltagelse var gratis.

Der er ca. 400 medlemmer i Facebook-gruppen https://goo.gl/9VbHKq

Det vil sige, at interaktionen mellem mennesker i åbne og lukkede netværk var i fokus.

20

21

er bare, hvor mange der i virkeligheden får noget ud af, når kun meget få deltager aktivt. Fænomenet ’participation inequality’ (Nielsen, 2006) beskriver den situation, hvor kun meget få bidrager, selvom alle har muligheden, hvilket antyder at Paretos princip (80/20 reglen) (Hafner, 2001) også kunne gælde for online netværk, altså at 80% af indholdet produceres af 20% brugerne. Andre studier i online deltagelse er endnu mere skeptiske og antyder at ud af 100 brugere på et socialt medie/forum er 1 aktiv bidrager, 9 der kommenterer og 90 ’lurkere’ (McConnell & Huba, 2006).

I arbejdsgruppen havde vi alle gode erfaringer med læring gennem åbne netværk som twitter, pinterest, reddit, facebook og youtube. Vi havde læst James Paul Gees analyser af læreprocesser i åbne netværk (Gee & Hayes, 2010) med særligt fokus på ’Tabby Lou’-historien (ældre dame, der lærer sig selv at lave lilla modellervoks i Sims kun med støtte fra åbne netværk). ’Tabby Lou’historien vidner om et potentiale, mere end den dokumenterer en ny almindelig praksis.

Selvom ’Tabby Lou’-historien er et perfekt eksempel på én, der udvikler en læringsstrategi, hvori hun sætter informationer i proces kun med vejledning fra online fora og videoklip, så er det langt fra den praksis, vi ser til dagligt.

Med andre ord er det vigtigste for #LærerLink nok at vise mulighederne i åbne netværk, hvorefter den enkelte selv kan finde motivationen og strategien til at bruge de åbne netværk aktivt i deres egen praksis.

Tabby Lou historien var idealet, da vi gik i gang med designet af #LærerLink, og hun er det for så vidt stadig, men vi må sande, at vi var lidt naive i forhold til, hvor meget indre motivation det kræver at udvikle en sådan læringsstrategi. Baghistorien er, at Tabby Lou var sygemeldt fra sit arbejde og følte sig tilovers, indtil hendes barnebarn spurgte hende, om hun kunne lave noget 3D, lilla modellervoks til hende i SIMS. Hun var altså motiveret af, at hendes barnebarn havde brug for hende. Den første åbenbaring for hende var, at hun opdagede, at ’hjælpen’ var tilstede, hun skulle ’bare’ lære at folde den ud. Hun gik fra internetsøgning, til online fora, til at oprette en bruger, til at spørge på online fora. Og til sidst kunne hun selv lave 3D modellervoks i SIMS. Hendes motivation er nok en væsentligere del af forklaringen på hendes bedrift, end de åbne netværk i sig selv, men uden de åbne netværk havde det været meget svært for Tabby Lou at lære sig selv at lave SIMS-elementer.

Vi tweeter den næste dato for #LærerLink, så snart vi har de praktiske omstændigheder på plads.

Vel mødt hvis I har tid og lyst.

References Dron, J., & Anderson, T. (2014). Learning with strangers. Athabasca: AU Press, Gee, J. P., & Hayes, E. R. (2010). Women and gaming: The sims and 21st century learning Palgrave Macmillan.

Hafner, A. W. (2001). Pareto’s principle: The 80-20 rule. Retrieved December, 26, 2001.

McConnell, B., & Huba, J. (2006). The 1% rule: Charting citizen participation. Church of the Customer Blog, 205 Nielsen, J. (2006). Participation inequality: Encouraging more users to contribute.

Stephenson, K. (1998). What knowledge tears apart, networks make whole. Internal Communication Focus, 36, 1-6.

Tabby Lou gik direkte til SIMS-eksperterne, ligesom vi kan gå direkte til eksperterne på twitter og facebook, det store spørgsmål

Wagenschein, M. (2012). Om begrebet eksemplarisk undervisning. MONA-Matematik-Og Naturfagsdidaktik, 4(4)

22

Læringsplatformene er ikke gået væk endnu I de sidste par år af mit profesionelle liv har læringsplatforme optaget en stor del af min tid. Jeg stødte på begrebet første gang, da jeg sad i et kommunalt udvalg og skulle være med til at lave en anbefaling til Brøndby Kommune.

Artikel fra frontlinien af Jesper Luther

Jeg vil godt indrømme, at tanken - “Hvorfor skal vi nu det?” - hele tiden sad i mit baghoved. Jeg oplevede, at der var så mange andre projekter, jeg også skulle forholde mig til. En del af mig tænkte: “Det går nok over igen, som så mange andre ting i den pædagogiske verden…”

Hvilken læringsplatform passer til min måde at undervise på, og hvorfor gør den det?

Hvordan er det egentlig, jeg underviser?

Jeg har igennem en årrække på arbejde og i studie været optaget af, hvordan vi får en bedre implementering af it i undervisningen.

Det er en udfordring og med én succes kommer ofte tre nye udfordringer. Jeg kan nævne:

”Mon ikke læringsplatformene forsvinder igen?”

• Få elever til at aflevere elektronisk. Jeg startede med at anvende Intra, hvilket ikke gik så godt. Derefter begyndte jeg at bruge Showbie, som er et super stykke software, men det klingede bare hult, når det kun blev anvendt af mig i teamet.

Jeg kom dog hurtigt på andre tanker, for når jeg mødtes med mine pædagogiske netværk, så var det den problematik, der blev diskuteret. Hvilken læringsplatform var bedst - hvorfor den og ikke de andre? Hvad siger loven, og hvordan kommer det til at se ud, når Brugerportalsinitiativet (Aula) lander?

• Mine arkiver. På dette tidspunkt havde jeg et hyr med at holde styr på mine digitale materialer. Jeg havde lidt på skolens computer, lidt på min hjemmecomputer og så noget på USB-stik.

Da det første chok havde lagt sig, begyndte en spændende proces. Jeg valgte at angibe min skepsis og stillede spørgsmål som:

23

At vi har fået en læringsplatform betyder ikke, at mine elever begynder at aflevere til tiden, men jeg slipper for rodet på mit skrivebord. Afleveringerne er samlet et sted, og jeg kan også godt lide ideen om, at jeg som underviser har adgang til elevernes gamle afleveringer, hvor jeg fra tid til anden kan dykke ned og vise dem, hvordan de tidligere har arbejdet, og hvor meget de har flyttet sig. At eleverne kan begynde at aflevere deres digitale produktioner uden de store sidespring, åbner op for en bredere vifte af elevproduktioner. De fleste nyere digitale værktøjer har nemlig mulighed for deling, så underviseren kan følge med i elevernes arbejdsprocesser.

• I undervisningen forsøger jeg at bruge digitale redskaber, der understøtter elevernes læring. Det betød, at jeg havde faner med filmcentralen.dk, ordbogen.com, youtube.com samt et par andre åbne på samme tid, hvilket var mere forstyrrende end støttende i undervisningssituationen.

Det var ovenstående, der fik mig til at se noget fornuftigt i læringsplatformene. Jeg får mulighed for at samle mine ressourcer og elevernes materialer et sted, og på sigt vil det være nemmere at dele og give adgang til materialer og digitale redskaber med kolleger og elever, da vi kan hoppe over kopimaskinen.

Hold fast i det, der allerede virker, men vær også åben og afsøg de nye potentialer, læringsplatformene bringer med sig.

Mit råd er - Ro på, lær systemet at kende, og undersøg hvordan det understøtter din lærertype. Læringsplatforme kan undervise ligeså meget som dit kridt. Det er kun et medie, og det er dig, som faciliterer læringen for eleverne. Tænk over den direkte anvendelighed. Dette benævnes også i rapporten: Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler - “Hold fast i det, der allerede virker, men vær også åben og afsøg de nye potentialer, læringsplatformene bringer med sig.”

Det største brændpunkt for mig, er udarbejdelsen af elevplaner. Elevplaner er for mig i mærkelig størrelse, hvor der aldrig har været en drøftelse af, hvad en elevplan er, og hvad den skal indeholde. Her skal vi starte og finde ud af, hvordan den udarbejdes i læringsplatformen i samspil med den daglige undervisning.

Når vi skal diskutere læringsplatforme, så er det i undervisningens øjemed og med afsæt i virkeligheden. Vi skal angribe læringsplatformene med vores pædagogiske tilgange. Det er sundt med skepsis i en form, der udvikler og ligeledes ikke saboterer en implementering.

Implementeringen af en læringsplatform kræver arbejdsro. Ro til fordybelse i noget, som kommer til at præge og ændre vores professionelle liv. Der er brug for tid til at sætte sig ind i præmisserne og gøre dem til sine egne. Vi må tage fat med sund skepsis og faglighed og gøre læringsplatformen til underviserens og elevernes redskab, hvor den giver mening.

Læringsplatformene er ikke gået væk endnu, og de er en del af hverdagen på danske folkeskoler, hvor de skal blive et aktiv.

24

25

Eksempel på opgave fra Middelalder-projekt med 5. årgang. Her arbejdede en del af eleverne i Powtoon på Skoletube.

Ordblindhed, leg og kreativitet Multimodalitet er på dagsordenen. Det samme gælder leg og kreativitet. Alligevel har vi ofte en tendens til at undlade at koble netop disse elementer, når vi taler om undervisning af elever, der har udfordringer med skriftsproget.

Af Rikke Falkenberg Kofoed, indehaver af Leg med IT. Arbejder med kreativ læring for ordblinde og for alle os andre med hver vores særlige behov:-)

Debatten kommer ofte til at handle om valg af kompenserende IT-værktøjer og gode teknikker til læseindlæring. Og det er bestemt også vigtige emner, med de må ikke stå alene.

Men hvorfor nu det? Kan en del af forklaringen ligge i, at vi har en tendens til at vægte elevernes skriftlige arbejde for højt og glemme at inddrage de mange muligheder der ligger i produktion af multimodale tekster og den kreative leg med teknologierne. Og at vi derved oplever opgaven med at integrere de ordblinde elever i undervisning som en større opgave end nødvendigt?

Vi skal huske at skriftlighed ikke er elevernes eneste vej til læring, formidling og udvikling.

Så lad os skrue op for forventningerne og lade elevernes kreativitet få frit spil med inddragelse af kreative multimodale værktøjer i undervisningen.

Jeg oplever, at arbejdet med multimodale præsentationsværktøjer har en positiv afsmitning på de ordblinde elevers motivation og lyst til at kaste sig over arbejdet. Alene det at de ikke mødes med et lysende tomt dokument på skærmen time efter time, hiver de første point hjem og giver eleverne øget lyst til deltagelse.

Selvom de kompenserende IT-værktøjer er blevet bedre og bedre, og indholdet i ITrygsækken er reduceret til alene at omfatte det udstyr der ligger i alle de andre elevers tasker, så møder vi stadig ordblinde elever der er frustrerede og kede af at gå i skole. Vi læser de frustrerede forældres råb om hjælp i diverse grupper på Facebook og hører lærere der ikke føler sig klædt på til at varetage opgaven, eller klager over at ressourcerne er for få.

I arbejdet med de kreative præsentationer får eleverne mulighed for selv at være med til at vælge deres værktøjer. Værktøj vælges afhængig af hvilken opgave der skal løses, og ud fra målene der er sat for elevernes udbytte af undervisningen.

26

Eksempel på opgave omkring EU´s historie. Klassen samarbejder i en tidslinje i Tiki Toki. Hver begivenhed rummer en kreativ præsentation skabt af eleverne i grupper.

Skal eleverne eksempelvis lære om middelalderen eller Danmarks medlemskab af EU, kan de hive fat i værktøjerne video, billede, lyd, animation, stop motion, tegneserie og andre kreative instrumenter der ligger i værktøjskassen og skabe eksempelvis en tidslinje eller en animeret produktion, som det er vist i billederne her. Mulighederne er mange, begrænsningerne få.

Og for de ordblinde elever har det en særlig gevinst. Fokus fjernes fra det der er svært og de kan bidrage til samarbejde på et helt andet niveau.

Nogle vil måske nu spørge. Hvad med skriftsproget? Svaret er simpelt. Eleverne har brug for at skrive, og de gør det. I arbejdet med værktøjerne inddrages skriftsproget i høj grad. Og her kommer elevernes kompenserende værktøjer i spil.

I arbejdet skal eleverne arbejde målrettet med at tilegne sig viden, strukturere indholdet, samarbejde, tage ansvar, nytænke og skabe deres proces og produkt.

Så i stedet for at lade eleverne “nøjes” med at skrive en kortere tekst, fordi det nu er så svært, så vendes bøtten på hovedet. Den multimodale tekst skal med tiden være længere og rumme meget mere information og langt mere kreativitet. På min vej har jeg mødt virkelig mange kreative ordblinde elever, det er det vi skal udnytte og sætte fri.

Og hvis målet er, at eleverne tilegner sig en given viden som de senere er i stand til at nytænke, perspektivere og formidle, så er det min erfaring at resultaterne bliver langt mere interessante og arbejdet langt sjovere, når vi spiller på alle strenge.

27

Robotter i indskolingen er ikke kun programmering

Af Christel Aagaard Rasmussen, Langeskov Skole

2. At programmere Dash til at tegne noget.

Jeg har en elev, der er fuld af gode, lidt for gode ideer. ”Nej, altså, hvorfor har du nu gjort det?”, hører jeg af og til mig selv sige, når der ligger vand på gulvet, eller papirerne er blevet spredt over det hele. ”Fordi jeg kan”, svarer den lille bandit som oftest.

I første klasse arbejdede vi med Go-app´en.

Vi arbejdede sammen i grupper om at tegne og skrive storyboards og indtale stemmer, som skulle bruges, når vi fremviste vores eventyr for hinanden. Dash og Dot var skuespillere, og vi skrev, tegnede, byggede slotte og fængsler og øvede på livet løs. Alle var i gang! Og især var der nogle andre børn end de sædvanlige, som tog føringen. Heriblandt en dreng, som har siddet og gemt sig lidt væk i dansktimerne, da han ikke har så nemt ved at læse. Han viste sig at have fuldstændigt styr på apps og knapper og blev hurtigt teknisk konsulent for de andre elever. Han har vist sig at have en evne for lederskab i robotgrupperne, og jeg trækker sandelig ikke på smilebåndet, når han har sin yndlings-tshirt på i skole, den, hvor der står ”Some day, I´ll be your boss” hen over maven.

Og det er også det første svar på, hvorfor vi er begyndt at lege med robotter i indskolingen på Pilen. Fordi vi kan. Vi kan nemlig låne dem hos CFU-Fyn, og det har vi gjort. ( I år faktisk så meget, at vi næsten skal til at skamme os ).

Dernæst er grunden, at vi ikke kan lade være.

På et tidspunkt faldt jeg nemlig i gryden med 21st Century Skills, og da jeg først fik en fært af, at der var ting, som kunne være vigtige her for mine indskolingselever, lige så vigtige som staveord og matematik, var det uundgåeligt, at vi skulle invitere de små, blå og charmerende fyre, Dash og Dot ind i klasselokalet.

I år har vi arbejdet med Blockly-app´en og sporer os altså mere ind på det der programmering. Vi havde for nylig et forløb med fire succes-kriterier:

Jeg er dansklærer og ikke oplagt teknisk begavet, men har fra starten været fascineret af de forløb, vi har kunnet lave med robotterne.

1. At bygge en arm til Dash ( og brug af tape trækker ned..)

28

bliver altså lavet spændende film på Ipad´en, når man leger hos Charlotte. I går så vi en meget lærerig film, hvor Dot underviste Dash i trafikreglerne på kørebanetæppet fra Charlottes værelse, og Barbie havde en birolle som ambulancefører.

3. At programmere Dash til at tegne noget, der ligner et bogstav.

4. At samarbejde.

Alle 4 kriterier vægtede lige, og vi måtte konstatere, at 7 elever er lidt for mange om et sæt robotter, det var i hvert fald børnenes konklusion. Desuden måtte jeg love pigerne aldrig at lave en ren pigegruppe igen, det syntes de af en eller anden grund, gav for mange diskussioner..

( ” Og Christel, så du, at vi brugte handlingsbroen i filmen?” sagde de søde børn også.

Det gjorde jeg da! ).

Haps, der var en ny ide, og vi har allerede to konsulenter/ inspiratorer, det er selvfølgelig Charlotte og Signe. Vi skal da lave programmer, der kan lære de mindste børn i indskolingen trafikreglerne. Vi kan dem godt i 3.klasse, for vi har lige haft cykelemne, og det allerbedste er, at vores fremsynede SFO-leder netop har bestilt to klassesæt til SFOen med BlueBots og tilhørende måtter.

Der kan bygges en by med veje i SFO-tiden, og BlueBots kan øve sig i at komme omkring, mens de overholder færdselsreglerne.

Desuden har robotterne været et indslag i værkstedsfag i 4 uger, hvor man lige kunne komme forbi og snuse til programmering, hvis man syntes, det så spændende ud. ”Må jeg vise noget?” er tit det første spørgsmål om morgenen. Et nyt penalhus eller en film af veninderne, der har lavet en flot serie på trampolinen, og det skal der være tid til.

Der skal indkaldes til inspirations-møde; det kan Charlotte og jeg jo gøre, og der skal da være nogle voksne med fra skolen og SFOen ud over os. Nogle af dem, der også har lyst til at lege! Det bliver sjovt!

De sidste par uger har vi dog hygget os med nogle sjove film hjemme fra Charlotte; hun har nemlig fået sit eget Dash & Dot sæt af sin mor ( ja, jeg er misundelig ), og der

29

Scottish Learning festival Inspiration fra/til en studietur af John Klesner

og kvaliteten er generelt meget højere, end det jeg har oplevet på Bett. Indlæg er en god blanding af forskningsformidling, opfølgning på nationale tiltag samt formidling af best practice.

Lige et par stemningsbilleder fra dette års Scottish Learning festival, der som vanligt afholdes 3. uge i september. Deltagelse er gratis, og der sørges godt for internationale gæster ved en festlig reception med sækkepibemusik og skotsk dans. En god ramme for dialog med andre danske gæster, men også med deltagere der har taget den lange rejse fra Hong Kong for at lade sig inspirere af europæisk undervisningstradition.

Turens skolebesøg gik til Knightsridge Primary School i Livingston. En skole med mange udfordrede elever. Fokus på literacy er en del af den skotske nationale agenda og det smitter selvfølgelig af i arbejdet i både skole og børnehave. Inklusion er et tydeligt fokusområde:

Oplæg på SLF17 skal reserveres i god tid og temaer i år var: • Udvikling fra STEM mod STEAM

• Op mod 3 lærere i klasserne.

• Dilemma Led Learning

• 3 timers ekstra forberedelsestid til den lærere der har ekstra ressourcekrævende elever

• Power and love in leadership and teaching

ankomst til klassen. En anden elev giver headmaster hånden og takker for valg af rigtig gode lærere, så må man jo knibe sig selv lidt i armen. Gode eksempler på Power and Love.

Til orientering kan en tur til SLF gøres for ca.

4000 kr. med tre overnatninger og diverse transport. En varm anbefaling til en inspirationstur. Praksis og politik i Skotland ligger ikke så langt fra dansk tænkning. Største udfordring kan være den skotske accent, hvis vi lige undtager prøvelser med den skotske nationalret:

• Støtte til forældrene i form af en ressourceperson, som kun har denne opgave

• Literacy • Computational thinking

• Pædagogisk ledelse tæt på elev, lærer og forældre

• Fra skolen som lokalt kongedømme til national indsats

Jeg deltog i en lektion for 5. klasse med computational thinking. Klassen råder over to computere og et interaktivt whiteboard, men netop aktiviteter med logisk problemløsning giver også god mening uden computer. Vi er langt fra digital tørsvømning.

• Fremtidens klasselokale • Åben skole...

Både udstilling og konferencedel er gratis udstillingen er dog meget begrænset. Den er til at overskue, og mange af standene præsenterer aktuel agenda i de forskellige councils. Seminarerne foregår i gode lokaliteter,

Det største indtryk forbliver dog, da en elev rejser sig og henter en stol til mig ved

30

31

Fra Geografilærer til Gamemaster Forskere fra Aalborg og Aarhus Universitet har i projektet ’Sæt Skolen i Spil’ fulgt 200 elevers arbejde med computerspil for at undersøge muligheden for at at fremme social og faglig inklusion gennem brug af computerspil og spilmekanikker i undervisningen.

Af Tore Neergaard Kjellow

• forbedrede samarbejdsrelationer hos alle elever gennem brug af computerspil

Forskningsprojektet bygger på en didaktisk metode, som er udviklet af virksomheden Skolen i spil, hvor elever arbejder med computerspil, som fx Torchlight II og Minecraft samt analoge klassespil og progressionsbarer. Den didaktiske tilgang tager afsæt i et dialogisk fokus med anerkendende feedback og elevrefleksion, og anvender en narrativ pædagogik for at styrke den enkelte elevs position som aktiv deltager. Den undersøgende undervisning kan bidrage til udvikling af elevernes faglige kompetencer i relation til spilaktiviteter.

• øget faglig motivation hos fokuselever • reduceret oplevelse af pres og tvang hos fokuseleverne • didaktiske principper for at udvikle meningsfulde faglige opgaver til computerspil • udvikling af lærerens spilkompetence

Metodens elementer

Projektet er gennemført i 8 klasser på fire skoler, hvor elever på mellemtrinnet har arbejdet med computerspil som platform for dansk og matematikaktiviteter i 2 gange 3 uger. I hver klasse har der været et særligt fokus på 4 elever, der oplever faglige og sociale vanskeligheder ved at deltage i den almindelige undervisning. Forskningen har især dokumentere resultater i forhold til

Game Based Learning Alle spil består af en række opgaver, som man skal tilegne sig kompetencer eller viden for at kunne løse. Spil kan dermed ses som en slag læringsmaskiner, hvor eleverne træner de kompetencer som eleverne har brug for at lære. Det kan fx være koncentration,

32

33

fokus eller overblik, men det kan også være helt specifikke kompetencer i forhold til fx matematik og sprog. Særligt arbejdes der med de mere abstrakte kompetencer som argumentation, refleksion og samarbejde.

Begreberne støtter elevernes fokus, refleksion og selvevalueringskompetencer.

The Need to Know Det faglige arbejde bliver præsenteret i Portalopgaver, hvor eleverne arbejder med fagligt stof og opnår viden, som kan give dem en fordel i computerspillet.

Portalopgaverne ligner traditionelle skoleopgaver, men det aktuelle behov for at tilegne sig en bestemt viden gør arbejdet meningsog værdifuldt for eleverne.

Klassespillet Klassespillet danner ramme for de sociale områder, som lærerne ønsker at fremme hos eleverne. Der arbejdes med belønning af ønsket adfærd gennem ’pointgivning’ i stedet for irettesættelse af uønsket adfærd.

Klassespillet synliggør forventningerne til eleverne og hjælper lærerne til at få set alle elever hver dag. Eleverne kan anvende de optjente point til at købe forskellige aftalte goder.

Hvis du vil læse mere: Forskningsprojektet ’Sæt skolen i spil’. https://sætskolenispil.dk/ Den didaktiske metode og Skolen i spil: www.skolenispil.dk

Progressionsbar Der arbejdes med progressionsbarer, som tydeliggør elevernes individuelle progression. Eleverne holder selv regnskab på deres individuelle ark og markerer deres milepæle på den fælles progressionsbar i klasse, hvor langt de er kommet i et givent forløb.

Progressionsbaren viser både eleverne, hvordan alle arbejder sig gennem stoffet og hvem eleverne kan henvende sig til for hjælp.

Bogen ’Sæt skolen i spil’ er under udarbejdelse og udgives af Dafolo primo 2018.

Høre Tore Neergaard Kjellow fra ’Skolen i spil’ fortælle om forskningsprojektet her: https://www.facebook.com/skolenispil/ videos/1041689482633750/

WALT og WALF Udtrykkene WALT og WALF er centrale for dialogen i metoden, for her er eleverne med til at synliggøre de mål ’We Are Learning To’ og de succeskriterier ’We Are Looking For’ som tegn på læring. Plakater med WALT OG WALF hænger i klassen og udfyldes løbende gennem elevernes arbejde i computerspillene. Senere skal de også redegøre for, hvorfor det er vigtigt at kunne netop det, de har forsøgt at lære på plakaten TMB – This Matters Because. Eleverne møder også WALT og WALF på de opgaveark, som elever arbejder med i forhold til det faglige stof.

34

35

Eng

Danmarks første intelligente læremiddel til engelsk

Træn engelsk på en helt ny måde Prøv gratis på alinea.dk/campengelsk