IT&U 2009 - 2

Tema: Cloud computing

Nye muligheder stiller nye krav Af Malte von Sehested, landsformand Først og fremmest vil jeg gerne byde velkommen.

Velkommen til en forhåbentlig masse læsere, som ikke normalt modtager vores blad.

Vi har valgt at sende dette nummer ud til samtlige skoler og håber, det kan være med til at inspirere også ud over vores medlemsskare.

Også velkommen til et nyt foreningsår.

På årets generalforsamling valgte vores formand Per Kristensen at træde tilbage, og han trådte samtidig ud af styrelsen for at nyde et velfortjent otium.

Samtidig skulle vi også sige farvel til Bent Karkov, der ligeledes er ved at forberede sig på livet efter skolen.

Det har givet plads til et par nye ansigter i styrelsen, der dog på ingen måde er ukendte.

Den ene nye mand i styrelsen er Thomas Skovgaard, der har fungeret som suppleant i et år og har deltaget i en lang række af vores møder, og den anden er Johan Jacobsen, der nok især er kendt fra det sjællandske netværk, Projektsamvirket.

Et af de store områder, som den nye styrelsen skal til at kigge nærmere på, er it-vejledernes arbejdsforhold.

Vi ved at forholdene og opgaverne er meget forskellige fra kommune til kommune (og endda fra skole til skole inden for samme kommune), og

man har fra foreningen tidligere været tilbageholdende med at komme med udmeldinger om konkrete timerammer for arbejdet, da det kan være lidt som at sammenligne æbler og bananer.

Med den nye centrale overenskomst og de arbejdstidsaftaler, det har medført mange steder, er den fælles forberedelsespulje blevet bundet op på undervisningstid og dermed forsvundet fra alle dem, der har funktioner – herunder it-vejlederne.

Det betyder, at mange it-vejledere i tråd med andre funktionslærere føler sig presset ind i dårligere akkorder og dermed dårligere arbejdsforhold.

Det er noget, som ligger styrelsen meget på sinde, og vi er på vores første styrelsesmøde i den nye styrelse blevet enige om at iværksætte en erfaringsudveksling og undersøgelse om de konkrete forhold rundt omkring i landet.

En undersøgelse, som du kan læse nærmere om inde i bladet og på medlemskonferencen i SkoleKom. Der er ingen tvivl om, at de nye arbejdstidsaftaler giver en masse spændende muligheder, men de stiller også krav til, at man bliver meget præcis med, hvilke opgaver man på skolerne fremover vil have løst af it-vejlederne.

De nye fælles mål og ikke mindst det kommende temahæfte om it giver nye muligheder, men stiller også krav.

Det er derfor naturligt, at dette også

bliver et område, vi i det kommende foreningsår kommer til at tage under behandling.

Vi har allerede besluttet, at netop de nye fælles mål skal være omdrejningspunktet for næste års konference på Gammel Avernæs, og vi håber på, at vi i samarbejdet med Danmarks Skolebibliotekarer kan se nærmere på, hvad nye fælles mål giver af muligheder og stiller af krav til den vejledning, som lærerne kan forvente at modtage fra læringscenteret.

Et andet sted, der giver os masser af muligheder, er internettet og ikke mindst det meget omtalte begreb Cloud Computing. I takt med at applikationer

og tjenester forsvinder fra computerens harddisk og ud på nettets servere, får vi nye muligheder, men mulighederne stiller også nye krav til den måde, vi tænker it i skolen på.

Fremover er det ikke længere nødvendigt, at alle programmer, der anvendes, skal installeres og køres på den mere eller mindre fælleskommunale platform, puttes i MSI-pakker og tilpasses de rigtige udrulningstidspunkter.

I stedet ser vi en skole, der skal sikre, at der er en ordentlig adgang til nettet – både op og ned – og et netværk, der kan håndtere, at eleverne kommer med deres egne små computere, hvis de da ikke er nødt til at låne af skolens billigere og

IT og Undervisning nr. 2 - 2009 Indhold: Leder Beretning fra generalforsamlinge Referat fra generalforsamlingen Undersøgelse vedr. arbejdsforhold Regnskab for 2008

side 3 side 6 side 9 side 12 side 13

Tema: Meget mere end at dele bogmærker Videoredigering med JayCut Animer med animationer Beta it med Groove blender 2 PHET - simulation i naturfagene Filkonvertering i et snuptag Brainstorm med Mindmeister ITiF – IT i Folkeskolen 1 - 2 - 3 teknik

side 14 side 15 side 16 side 17 side 18 side 20 side 21 side 22 side 25

billigere netbooks.

Til gengæld får vi så mulighederne for at benytte et hav af tjenester, der ligger på nettet og slet ikke kræver, at man downloader og installerer. Det er bare at skrive linket ind og gå i gang.

I dette nummer af vores blad har vi

fra side 14 samlet en række gode programmer, som har det til fælles, at de er onlinebaserede og ganske gratis at anvende.

Vi håber I kan se mulighederne.

God sommer /Malte

Bliv medlem af Danmarks IT-vejlederforening.

Se:

www.it-vejleder.dk

I. Foreningen Danmarks IT-vejlederforening har oplevet en pæn medlemsfremgang i det sidste år. Det er lykkedes os at vende en tilbagegang til en fremgang, og det kan vi kun være tilfredse med.

Der er desværre en del it-vejledere, som ikke er medlemmer endnu, men som vi gerne vil have med i vores forening, ikke kun for foreningens egen skyld, men i høj grad for deres egen. Vi har indtryk af, at vore medlemmer er levende interesserede i den udvikling af folkeskolens undervisning, som de nye medier kan give, hvis man forstår at udnytte deres potentiale, og medlemmerne er gode til at hjælpe hinanden med viden og erfaringer.

Det er lykkedes foreningen at præge den debat, som omhandler it og medier i skolen. Ikke mindst i det sidste år har nyhedsmedierne været gode til at henvende sig til os for at høre vores mening om dit og dat i forbindelse med it i undervisningen. Næstformanden og jeg bliver jævnligt kontaktet, og vi benytter også muligheden for selv at tage initiativet til at komme på banen. Det gælder om at “gribe fasanen i flugten” eller med andre ord “at handle på den rigtige sag på det rigtige tidspunkt”. Det er bestemt ikke helt så nemt, som det lyder, men ind imellem lykkes det faktisk, og vi får en pæn omtale.

Ikke mindst har vi følt os velkommen hos ComputerWorld, og det er et godt sted at starte, fordi de øvrige medier også skeler til it- og medienyhederne på ComputerWorld. Senest har vort åbne brev til Bertel Haarder givet genklang flere steder, bl. andet er det blevet behandlet positivt i programmet “Harddisken” på DR P1.

II. Styrelsen Styrelsen har holdt de sædvanlige 4 ordinære weekend-møder på Sixtus, men vi mødes også på tomandshånd, hvis det er nødvendigt, eller via de digitale medier, hvis det er praktisk muligt. Skype-møder bliver jævnligt brugt.

Vores interne konference bliver også brugt flittigt.

Det kan ikke siges tit nok, at IT-vejledernes styrelse arbejder gratis for foreningen. Vi synes det er vigtigt, selv om det kan være besværligt, hvis man har en ufleksibel skoleleder/chef, som ikke kan se formålet med det. Derfor starter vore møder kl 16 fredag eftermiddag og slutter lørdag til middag eller kl 15, hvis der er meget på dagsordenen.

Det er dyrt at mødes en face må vi indrømme, men foreningens styrelse er nødt til at mødes fysisk for at den enkelte kan fornemme hvordan de øvrige i styrelsen agerer og reagerer, kort sagt, man er nødt til at lære hinanden at kende for at kunne arbejde sammen.

De enkelte medlemmer i styrelsen har hver deres kvaliteter, og det er rart, at vi ikke er en samling kloner, men at vi tilsammen kan bestride et bredt felt af kompetencer. Derfor er det tilladt at komme med forskellige forslag til løsning af problemstillinger, for jeg har fuldt tillid til, at de enkelte medlemmer i vores styrelse ikke sidder for deres egen skyld, men for at tjene foreningens formål på bedste måde.

Vi har været heldige at få nogle yngre medlemmer i styrelsen på det sidste. Det giver mere turbolens, men også en masse nye vinkler at betragte tingene på. Lad os blot få nogle flere friske folk til styrelsen!

Jeg vil gerne sige tak til den nuværende styrelse for et godt arbejde i det sidste år, og en særlig tak til sekretær Bent Karkov, som trækker sig af helbredsmæssige grunde.

III. Bladet Bladet er kommet ind i en rigtig god cirkel ved at ændre sig til temahæfte. Vi har indtryk af, at netop vores temanumre står på hylderne for at blive taget frem, når man har brug for dem, hvorimod mange andre foreningsblade ryger i papircontaineren, når man har læst dem.

Styrelsesmedlemmerne bruger stadig en del tid på at snuse sig frem til bidragydere til temanumrene, og det kunne være ønskeligt med en mere redaktionel redaktion, men på den anden side har styrelsens medlemmer en meget bred berøringsflade til folk, som ved noget om temaerne.

IV. Online aktiviteter Vores lukkede konference for medlemmer fungerer stadig fint efter hensigten. Det er en hurtig måde at komme i kontakt med medlemmerne, og en god måde for medlemmerne at henvende sig til styrelsen eller til de øvrige medlemmer. Der er altid nogle, som er parat til at hjælpe. Vi kan sikkert blive endnu bedre til at anvende konferencen konstruktivt, og vi modtager gerne forslag fra medlemmerne.

Hjemmesiden fungerer, men har været nede nogle gange i det forløbne år. Dette skyldes især, at siden er hosted på en server i det daværende DAKS i Ålborg, men nu er DAKS nedlagt, og vi bliver på sigt nødt til at finde et mere stabilt sted at placere vores hjemmeside.

V. Samarbejde med andre foreninger Også i 2008 har vi haft et udpræget samarbejde med andre foreninger. Da vi er medlem af Gr. 2, de faglige foreninger, har næstformand Malte deltaget som vores repræsentant i møderne i gruppen.

Som alle sikkert ved, er samarbejdet med henblik på en fusion med Danmarks skolebibliotekarer endt i en blindgyde, og der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at DSA har ændret holdning.

Vi har haft et møde med DLF, som er interesseret i at følge vores arbejde, og DLF vil også tage kontakt til DSA for at høre deres mening.

Vi har ingen anelse om, hvad der vil ske på dette område, så indtil videre må vi lade som ingenting og fortsætte det arbejde, der skal gøres.

VI. Lokalafdelinger Vi har stadig nogle lokalafdelinger rundt omkring i landet. Det er op til de enkelte afdelingers bestyrelse og medlemmer, hvor stort aktivitetsniveauet skal være. Landsstyrelsen hjælper med det økonomiske, men det er begrænset hvad vi kan bidrage med af arbejdsresurser.

Vi hilser altid det lokale arbejde velkommen, og skulle nogle få lyst til at lave en afdeling eller bare en lille klub, hilser vi det velkommen. Vi skal gerne hjælpe med det foreningstekniske i starten.

VII. Fremtiden Vi tror på, at It-vejlederne stadig har en fremtid.

I vores komplekse verden er det nødvendigt at nogle på skolen er lokale kaos-navigatører i det informations-helvede, som regner ned over den enkelte lærer og pædagog i det daglige.

For 50 år siden var skolen mere enkel at overskue for den enkelte lærer: Man havde som regel en grundbog til faget, og den rakte til et helt års undervisning. Hvis det gik vildt til, var der også en opgavebog, og selvfølgelig havde eleven et linieret eller kvadreret hæfte til at udfolde sig med egne produktioner. 1 lektion ad gangen.

Verden ser noget anderledes ud i dag! It-vejlederen ved, at i morgen dukker der nye muligheder op, som ingen havde forestillet sig, og det er netop it-vejlederens fornemste op-

gave: At se mulighederne i stedet for begrænsningerne i nye redskaber samt at hjælpe andre med at se disse muligheder.

Medierne smelter efterhånden sammen, så det er svært at skelne de enkelte dele, men itvejlederen har fokus på, hvorledes vi får tingene til at spille sammen i en større helhed, således at det fremmer undervisningens kvalitet og giver eleverne en meningsfyldt skolegang.

Styrelsen agter at invitere medlemmer til en debat, som sætter foreningens værdigrundlag under nærmere diskussion. Vi mener nemlig, at det er en del af foreningsdemokratiet, at foreningens værdigrundlag er uptodate, og det er meningen, at det skal til afstemning på næste generalforsamling.

Foreningen er inviteret til at deltage i udformningen af en egentlig grunduddannelse af itvejledere. En sådan uddannelse ser vi frem til, og arbejdet vil starte allerede i dette forår.

Vi vil fortsætte vort arbejde i DLF’s Gr. II, de faglige foreningers samvirke.

Styrelsen vil fortsat lave kampagner for en øget medlemstilgang, og det er klart, at vi skal have fat i de yngre årgange.

Bladet er blevet til 4 temahæfter årligt, og dette vil vi fortsætte med, så længe vi fornemmer, at det har medlemmers og øvrige læseres interesse.

Vore konferencer er stadigvæk et af foreningens aktiver, og vi agter at fortsætte hermed, uanset om DSA ønsker at være med eller ej.

Styrelsen vil fortsat gerne samarbejde med Danmarks skolebibliotekarer, men med hensyn til en genoptagelse af samarbejdet ligger beslutningen fortsat hos DSA’s styrelse.

Hermed vil jeg overgive beretningen til diskussion ved generalforsamlingens.

Per Kristensen

16. april 2009

1. Valg af dirigent Forslag: Erik Tovgaard. Valgt. Erik konstaterer generalforsamlingens gyldighed og beslutningsdygtighed 2. Vedtagelse af forretningsorden Vedtaget 3. Beretning fra foreningen v/formanden.

Godkendt efter debat. Se noter efter det egentlige referat

Nyt punkt ønsket fra Formanden: Per Kristensen meddeler, at han ønsker at træde tilbage med øjeblikkelig virkning grundet overgang til efterløn. Malte von Sehested, næstformand, tiltræder som formand. Suppleant Thomas Skovgaard indtræder i bestyrelsen. Malte accepterer valget og takker den afgående formand for hans mangeårige virke i bestyrelsen og gode indsats for foreningen.

4. Regnskabsaflæggelse v/ Søren Dahl, kasserer indtil udgangen af 2008. Se bilag. Resultat +6597,53 Orientering om bladregnskab Godkendt.

5. Budget 2010 og fastsættelse af kontingent til foreningen v/ nuværende kasserer, Henrik Jakobsen. Se bilag.

Kontingentforslag fra kassereren, kr. 320 for ordinære medlemmer og 160 for pensionister og studerende. Vedtaget 6.Indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag 7. Valg til bestyrelsen På valg: 3 styrelsesmedlemmer: Søren Dahl, Thomas Dreisig, Bent Karkov genopstiller ikke).

Søren Dahl og Thomas Dreisig valgt Forslag til nyt styrelsesmedlem: Johan Jakobsen Johan Jakobsen valgt 2 suppleanter til styrelsen.

Kandidater. Åge B Nielsen, Erik S. Kristensen Valgt 1 revisor. Kandidat: Erik Tovgaard. Valgt 1 revisorsuppleant. Kandidat: Per Kristensen, valgt 8. Eventuelt Kort debat om indholdet af et møde fredag den 17/4 om uddannelse inden for mediepædagogisk vejledning, hvor John Klesner fra foreningen deltager. fra Erling: Hvad er behovene? Forslag fra forsamling ønskes. Bjarne: pd-uddannelse med 6 moduler er det der svarer til kravene, men en pd-modul agtig mindre uddanenelse er nvigtig af af hensyn til kommunernes økonomi, hvor der senere kan bygges på.

Uddannelse: Mediepædagogisk vejleder. Flemming Holt. Vigtigt med en fælles uddannelse i DK Beretningens 7 punkter: 1.

Foreningen. tilfredshed med medlemsfremgang. Ønske dog om flere stadigvæk- præget

debatten i medierne, computerworld- åbent brev til Bertel Hårder ang. Multimedeskatten.

2.

Styrelsen. Stort aktivitetsnivau- fysiske møder og skype, konferencen. Styrelsen besidder et bredt felt af kompetencer . Tak til styrelsen.

3.

Bladet-. Temanumre bliver læst.

4.

Online aktiviteter. Lukket medlemskonf. Fungerer fint. Hjemmeside fungerer, men har været nede i perioder. Ny host må findes.

5.

Samarbejde med andre foreninger. Gruppe 2. Fusion med DSA lagt på is.

6.

Lokale foreninger. Ønske om flere aktiviteter.

7.

Fremtiden. IT-vejledere fortsat væsentlige og derfor også behov for et sted for inspiration og refleksion. Ønske om medlemsdebat om værdigrundlag. Lægges op til revision af værdigrundlag til vedtagelse på næste genf.

Fortsat arbejde i gr. 2- fortsat medlemskampagne, konferenceaktivitet fortsættes Deltager i arbejde i udvalg om grunduddannelse. VIA. Seksbyerne.

Fortsat samarbejde med DSA, men beslutning ligger hos DSA’s styrelse Debat: Redegørelse fra Erling Schmidt om mødet om ny uddannelse til arbejdet i læringscenter den 17. April.

Erling : itvejledere må se muligheder og ikke begrænsninger og hjælpe andre hermed.

Fremhæver og roser denne gode pointe i beretningen.

Erling ang. Problematikken omkring de afbrudte fusionsforhandlinger med DSA. Forskel på at nedlægge 2 og lave en ny forening, og lave en fusion. Dette er dilemmaet. Bagagen må efterlades og ikke nødvendigvis tilgodese kontinuiteten. Ikke en navneændring. Men et nyt ubetrådt arbejdsområdes, som der skal arbejdes fælles i. Dette er Erlings opfordring.

Bjarne Thostrup: fra fusionsudvalget. Der var Ikke klare svar på, hvad man vil med en fælles forening på fællesmødet. Opremsning af forskelle: Organisatoriske, gruppe 1 problematikken, forskel på parathed. Se fremad. Fortsat samarbejde- konferencen godt eksempel. Samarbejde om emu- fortsat invitation til stof om it. Lokale arbejde er grundlaget.

Fælles stof for de 2 typer vejledere: rådgivning vejledning formidling 80%, dette er basalt for fortsat samarbejde Elin: ked af formuleringen: nu er det slut og vi venter på DSA Per: Ikke ment som en lukket dør, men det var ikke rart at læse formuleringerne fra DSA’s

formand, hvor det fremhæves at man godt vil samarbejde med it-vejlederne, bare ikke med foreningen. DSA har lukket døren, ikke os.

Malte: Vigtigt at døre stadig er åbne. Vi har åbenbart fornærmet nogen, hvilket vi er kede af, der skal to til en samba. Vi ønsker ikke at fornærme nogen, men vil fortsat sambejdeErling: gruppe 1 har ikke den store betydning. Der skal forhandles lokalt og her er itvejlederne godt rustet, da det situationen lige nu. DLF har ikke behandlet skolebibliotekarerne godt.

Per. DLF behandler os godt og vil gerne høre os. Har ikke været et kardinalpunkt at vi skulle være gruppe 1 Referent: Bent Karkov

Efter der er kommet ny overenskomst og 375-timers puljen er bortfaldet kan det være svært at gennemskue hvordan man får arbejdsopgaven og tiden som itvejleder til at passe sammen.

Styrelsen har på baggrund af den nye overenskomst og en række henvendelser på den baggrund diskuteret hvordan vi som foreningen kan hjælpe og støtte i arbejdet med at få fornuftige arbejdsforhold. Det er et komplekst felt, da der i de enkelte kommuner (og endda på de enkelte skoler i kommunerne) er stor forskel på både opgaven og de tilhørende ressourcer. Vi har derfor besluttet at foretage en undersøgelse i to trin: l I vores medlemskonference på SkoleKom har vi oprettet en underkonference med navnet Arbejdsforhold. Her beder vi alle medlemme give input ved at sende deres egne arbejdsbeskrivelser og oversigter over tildelte timerammer og akkorder samt et par ord om deres arbejdsforhold i øvrigt (skolestørrelse, elevtal, antallet af kolleger der skal vejledes med videre). Dette vil dels give et input til styrelsens videre arbejde og vil dels kunne anvendes af andre medlemmer til gensidig inspiration. l På baggrund af de indkomne arbejdsbeskrivelser vil styrelsen indenfor kort tid udarbejde en egentligt spørgeskemaundersøgelse, hvor vi vil bede jer angive hvilke opgaver der på jeres skole løses af it-vejlederen og hvilken timeramme der gives til opgaven.

De indkomne svar vil i løbet af efteråret blive gennemgået og analyseret med henblik på at komme med vejledning og ideer til de lokale forhandlinger til næste år, ligesom vi vil bruge materialet til at se om der er særlige områder vi kan se bliver stærkt nedprioriteret i forbindelse med den nye overenskomst.

Meget mere end at dele bogmærker

Med Diigo kan man skrive kommentarer til nettet på nettet og dele dem med hinanden. På den måde er Diigo meget mere end kendte bogmærketjenester som del.icio. us, StumleUpon og Digg.

Af Malte von Sehested Med Diigo har man et værktøj hvor man let kan dele bogmærker med sig selv (på tværs af computere) og andre. Udover selve fidusen med at dele bogmærkerne, kan med Diigo også vælge at indsætte kommentarer på de sider man besøger.

Læser man således en særlige interessant ting på en side kan man markere den som man ville mar-

kere et afsnit i en tekst man læste på papir. Desuden kan man tilføje en kommentar til tekstafsnittet man lige har markeret.

Det bliver således let som lærer at finde gode links og påpege interessante ting på nettet overfor sine elever, ligesom eleverne kan lære at bruge værktøjet i forbindelse med deres opgaveløsning på nettet.

Således kan de dele deres kilder og kommentarer til disse med de andre elever og ikke mindst læreren og på denne måde udvikle deres kildekritiske sans.

Faktisk er de hos Diigo så opmærksomme på det uddannelsesmæssige potentiale at man kan oprette klasser med lærer og studerende

og således have et lukket rum for udnyttelse af faciliteterne i programmet.

Diigo fungerer bedst med den lille programudvidelse der giver dig din egen Diigo-bar i toppen af

browseren - men det er ikke et krav for at bruge programmet. http://www.diigo.com/index

Videoredigering med JayCut

Kan du lide at arbejde med film og videoredigering, så er JayCut det helt rigtige valg. JayCut tilbyder online videoredigering og dermed også fremstilling af egne film.

Af Thomas Dreisig Thygesen, styrelsen JayCut er enkelt og ligetil, og det giver mulighed for at redigere video online. Ud over redigeringsmulighederne, så har man også et lagringssted for sit råmateriale eller sine færdigproducerede film. Alt materiale kan gemmes privat eller deles med venner eller gøres helt offentligt.

Det er enkelt at oprette sig som bruger, og når det er gjort, er det bare at komme i gang med videoredigeringen. Programmet indeholder små instruktionsfilm, der enkelt viser, hvordan det hele fungerer. Der er funktioner indeholdt i programmet som effekter og overgange, og man kan endvidere uploade musik, som kan bruges

i filmene. Filmene kan stykkes sammen af både videofiler og billedfiler.

Det er oplagt at inddrage JayCut i undervisningsforløb omkring filmmediet, som fx i produktion af kortfilm. Men det kan også fint anvendes til at synliggøre læringsprocesser og elevprodukter ved hjælp af produktionen af små film. Produktioner deles nemt via e-mail, sociale tjenester som Facebook eller ved at invitere venner som en del af et projekt. Projekter kan redigeres på egen hånd, men det er også muligt at oprette projekter, hvor flere kan være redaktører og deltage i en redigering af en videoproduktion.

Animer med animationer Kreativt arbejde med billeder, video og animationer er det seneste år for alvor blevet muligt at klare online. GoAnimate hedder et af de utallige animationsprogrammer på nettet der tilbyder online fremstilling af egne animationer.

Af Malte von Sehested Et af de mere sjove programmer til at lave egne animationer med er programmet Go!Animate. Her har man et animationsprogram der er superlet at bruge og samtidig indeholder et hav af muligheder. Der er en lang række personer, ting og baggrunde indbygget i programmet.

Det er således let at blive inspireret og kaste sig over at lave animationer uden den store indledende øvelse med at finde på og designe disse ting selv. Samtidig er der mulighed for at man kan uploade sine egne kreationer. Der er således både til gården og gaden - hvad enten man bare lige er skal lave en hurtig animation eller om man skal

bruge programmet i længere tid til store og flotte animationer.

Programmet er meget nemt at anvende, i det man blot opbygger de enkelte scener og vælger hvilke figurer der skal være med og i hvilke mønstre disse skal bevæge sig. http://goanimate.com På foreningens hjemmeside (www. it-vejledning.dk) kan du finde en trin for trin guide til programmet.

Beat it med Groove Blender 2!

Af John Klesner Der har ikke været den store tradition for at musikprogrammer har fundet rodfæste i undervisningen, men Groove Blender 2 er et overskueligt og praktisk anvendelig program, mange kan have glæde af. Elever, som ikke behersker at håndtere et instrument, får mulighed for at opbygge musikalske sekvenser gennem en grafisk brugerflade. Der kan vælges elementer som: l Beat l Vokal l Bas l Lead l Groove Hvert udtryk tilbydes i 3 varianter. Det er i sig selv ikke det store udbud, men det giver eleverne mulighed for at erfare, hvordan man selv kan opbygge sig eget musikalske indslag af de forskellige elementer. Det færdige produkt kan gemmes og redigeres på et senere tidspunkt Det vil være nærliggende at bruge sin egen komposition som underlægning til et rap, lydspor til en dans eller musikspore til gymnastiske aktiviteter.

De musikalske genrer er begrænset til hiphop, funk og elektronisk. Det er også disse gerer, der traditionelt bygges op af grooves. Programmets store fordel er at alle der har lyst til at eksperimentere med digitale musikalske udtryk, og alle får et overskueligt øvestudie, hvor drømmen om at være musiker kan udfoldes.

PHET - Simulation i naturfagene Af Søren Dahl Phet – Hvad er det?

Det var det første spørgsmål, jeg stillede mig selv da jeg under en googling på electrical circuit første gang stødt på ”programpakken”. Som det jo sker, var mit gamle circuit program forsvundet med den gamle fysikcomputer.

Og hvad gemmer der sig så bag Phet.

Univercity of Colorado har lavet en række simulationer til brug i naturfagene under den fælles overskrift Phet.

Alle simulationer afvikles i Java og kan enten køre direkte fra hjemmesiden eller downloades.

Normalt vælger jeg at køre direkte. I

første omgang kastede jeg mig over det elektriske kredsløb, men havde problemer, når jeg ville ændre f.eks modstanden i en pære, spændingen på batteri osv (fig2).

Fejlen lå i kulturforskellen – brugen af , og . i talbrug. Problemet blev til især 7. kl elevernes glæde løst, da jeg under translations fandt en dansk udgave.

– Der findes d.d. 11 phet simulationer i dansk oversættelse – alle i fysikgenren.

De elektriske kredsløb anvendes ved såvel gennemgang af kredsløb på vores iwb, som til ”elevforsøg” på computere.

Eleverne har bla. forstået betydningen af en kortslutning, der får batterierne til at stå i (ufarlige) flammer på skærmen.

Indsættelse af volt og amperemeter er ligeledes muligheder i simulationen.

Det er min erfaring, at brugen af simulation på pc sideløbende med de praktiske forsøg øger elevernes forståelse for såvel udstyr som begreber.

De forskellige simulationer er ud fra min subjektive vurdering af svingende kvalitet. Jeg har f.eks haft stor glæde af at vise saltsopløselighed i indledende kemiundervisning. Her ser man, hvordan saltkrystaller opløses indtil mætningspunktet nås. Endnu en måde at understøtte teori og praksisforsøg.

Hvorfor anvende phet ! Ja endnu et godt spørgsmål. Primært ser jeg en mulighed i at vise elementer, jeg ellers har svært ved at forklare, eller tager længere tid med brug af kridt og tavle. I dag ser jeg ofte under forberedelse, om der er brugbare phets til et emne. Vurderingen går så på, om den vil passe ind i mit forløb, om den passer til danske forhold osv. Jeg kan kun anbefale, at I opfordrer skolens naturfagslærere til at gå på jagt efter en god Phet.

Og så skal der slet ikke installeres på computerne (for en browser og java findes der vel altid) Flere elever har fortalt, at de også hjemme har arbejdet videre med phet.

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigivis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

Af John Klesner De fleste af os kender den situation at en elev kommer i sidste øjeblik med sit hjemmearbejde for at få det printet ud på skolen, men desværre råder skolen ikke lige over det program, som eleven har arbejde i og afleveringen hænger nu i en tynd tråd. Heldigvis finder der i dag mange online tjenester, som hurtigt kan konvertere filer. I nogle tilfælde forudsætter det registrering eller anvendelse af en mailadresse, men på www.mediaconvert.com foregår det direkte, med mindre brugeren ønsker noget andet.

Det er muligt at konvertere filer med tekst, audio, data, video, grafik og mo-

bilringetoner til andre selvvalgte formater. Efter få sekunder er det færdige produkt anvendeligt. Det største problem består i, at det oprindelige filformat skal være velkendt og angives i en dialogboks. Herefter vælges ønsket output og evt. parametre, hvis der ikke ønskes en standardkonvertering. Hvis filerne ligger på nettet angive blot en url, og på denne måde kan en film på Youtube let konverteres og leverancen kan efter eget valg også leveres på mobilen. Det eneste format jeg har savnet mulighed for at konvertere, er fra Publisher til et andet læsbart format.

Dealines for indlevering af stof til IT og Undervisning er for 2009:

18. september - 25. november

Brainstorm med Mindmeister Det at lave en brainstorm og at visualisere et projekt er muligt at lave online i samspil med andre.

Mindmeister hedder programmet, der tilbyder online mindmapping.

Af Thomas Dreisig Thygesen Mindmeister er et anvendeligt værktøj, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge, når det kommer til at visualisere og skabe overblik i forskellige samarbejdsprojekter. Det er enkelt og ligetil, og det hjælper med at fastholde de tanker, man har omkring et samarbejde.

Det er oplagt at inddrage Mindmeister i elevers projektarbejde, men der også mange andre områder, hvor det med fordel kan anvendes fx andre undervisningssammenhænge, hvor man skal visualisere tanker, i møderegi til noter eller referat, til planlægning af skoleprojekter, til at strukturere tank-

er… mulighederne er op til en selv.

Det er ligetil at oprette sig som bruger, og når det er gjort, opretter man en mappe med sin brainstorm. Og så er det bare med at komme i gang med at dele mappen med sine samarbejdspartnere og lave brainstorm i fællesskab.

Ens mapper er altid tilgængelige online… altså hvor som helst når som helst. Alle deltagere i et projekt kan samarbejde på samme tid eller på helt forskellige tidspunkter. Det er et collaborativt værktøj, og det handler altså om samarbejde om læring.

I programmet kan man vedhæfte filer og tilføje links, ligesom man kan personliggøre de forskellige mapper med diverse ikoner, som findes i programmet.

En mappe kan eksporteres som billede, pdf-fil eller en rtf-fil. Man kan også publicere mapperne på en blog eller hjemmeside.

Af Thomas Skovgaard, MPI – Skolekonsulent, Hedensted Kommune Undervisningsministeriet afviklede i 2004-2007 programmet ITiF – IT i Folkeskolen hvorfra det synligste initiativ nok har været pkt 1.3 ’Anskaffelse af computerudstyr til 3. Klasse’ under programmets pkt 1. ’En tidlig indsats’.

Det er dog værd at hæfte sig ved andre af programmets initiativer – se linket nedest på siden, og denne artikel er et blik henover 11 netbaserede læremidler, der er blevet udviklet med støtte fra programmet under punkterne 1.1 ’IT-baserede undervisningsmidler til de yngste klassetrin’ og 2.1 ’IT-baserede undervisningsmidler til de 4. – 9. Klassetrin’. Alle produkterne opfylder en række grundkriterier; de er i tråd med målene for de pågældende fag og kan helt (eller næsten helt) dække behovet for læremidler til fagene.

Alineas ”skoleunivers.dk” og Semandus ”knudepunkt.net” til elever med særlige behov fortjener opmærksomhed for at tilbyde samlede platforme til specielle undervisningssituationer, hvorfor det vurderes at være udenfor denne artikels rækkevidde at beskrive disse.

Samlet set har produkterne en række aktiviteter at tilbyde og designet er tydeligvis inspireret af computerspil. Det er også imponerende at se hvorledes produkterne, der alle webbaserede, udnytter både integreret video og syn-

tetisk tale på en måde, der for blot 10 år siden knap var mulig i et lokalt installeret program.

Til engelsk til 3. klasse har Dansk elearning Center produceret ”Mingoville”, som kombinerer aktiviteter læreren vil nikke genkendende til med mere uformelle spilaktiviteter, der givetvis er tiltænkt eleven – eller måske snarere det unge menneske eleven er, når ikke det lige går i skole. Produktet er lykkedes i en sådan grad, at det har opnået en vis succes på det private marked – også i lande, hvor ressourcestærke forældre herigennem kan tilbyde deres børn adgang til selvinstruerende engelskaktiviteter uanset graden eller kvaliteten af den almene engelskundervisning..

Dansk e-learning Center står også bag titlen ”Mondiso”, der er matematik til 1.-3. Klassetrin. Mondiso udmærker sig ved at udfordre eleverne gennem en række missioner, der sikrer læringsforløbet en narrativitet som givetvis vil virke bærende samt en indbygget blogfunktion, der opfordrer eleven til refleksion over egen læring. ”Pitropolis” vandt Forskningsnettets pris ’Det gyldne snit 2008’ i kategorien Virtuelle læringsressourcer. Pitropolis er til matematik til 7.-9. klassetrin og bygger videre på de gode takter i Mondiso og viser forståelse for den

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Fokusomraader/It%20 i%20folkeskolen/Programmet%20it%20i%20folkeskolen%20ITIF.aspx

virkelighed eleverne befinder sig i ved at tilbyde brugerne at dyste mod hinanden og downloade spil til mobilen.

Muligheden for at dyste mod hinanden eller arbejde sammen udnyttes i mange af produkterne, og det er også et aktiv i Alineas ”Dansklandskabet” til dansk til 1.-4. klassetrin. Her er en stribe lokaliteter med reference til virkeligheden indrammet af en humoristisk streg og nogle pudsige karakterer, så det næsten lykkes at skjule at her er tale om et produkt, der seriøst varetager fagets mål.

Man kunne ønske at ”Billedkunstskabet” produceret af MOCH til billedkunst til 3.-5. klassetrin havde haft samme overbevisende streg, men indholdet er interessant og tilpasses både af brugere og af MOCH, så her kan let være kimen til en onlineplatform for et

fag, der ikke traditionelt er investeret i fagligt digitalt materiale til. Allerede nu er der mange artikler, færdige forløb og forslag til aktiviteter, idet materialet har som udgangspunkt at faget er et udøvende fag.

MOCH har også begået ”Dit sprog, mit sprog” til dansk til 5.-6. Klassetrin, og det er tydeligt, at det er i familie, så en kobling til arbejdet med billedanalyse får man nærmest forærende, hvis man er bruger af begge produkter.

Gyldendal har med ”Abc.dk” produceret en dynamisk portal med frilæsningstekster og med mere end 200 digitale bøger på 3 niveauer og et design, der egner sig til både interaktiv tavle og ’lille skærm’, er her et spændende produkt. Den syntetiske tale imponerer og idéen med at have de samme tekster i forskellige niveauversioner er måske

”Globetrekking” til engelsk til 8.-9. klassetrin er et fint eksempel på udnyttelse af videoklip

nok lånt fra fx danske-dyr.dk, men fungerer fortrinligt. På Abc.dk er der i øvrigt under ’info’ – ’Læring og medier’ gratis adgang til at høre glimrende bud på svar på spørgsmålene ’Hvorfor undervise i og med medier?’, ’ Hvordan tror du den virkelighed er, som eleverne skal ud i om ca. 10 år?’ og ’ Hvad ville du gøre, hvis du var undervisningsminister?’ fra forskere og mediepersonligheder. ”Globetrekking” til engelsk til 8.-9. klassetrin er et fint eksempel på udnyttelse af videoklip som en af mange muligheder selv når materialet streames.

Opbygningen med tekster, både med og uden audio og video vil være velkendt for læreren, samtidig med at forudsætningen med at besøge verden i et spilagtigt univers nok skal have om ikke andet nyhedens interesse hos slutbrugerne.

Også fra Gyldendal er ”Forskerland” til natur/teknik til 5. - 6. Klassetrin, hvor trinmålene er tilgodeset i et miniunivers på en ø, hvor småspillene lever i et hjørne for sig selv, mens tekster (igen i forskellige niveauversioner), animationer, fotos, tegninger og videoklip er tilgængelige på en række måder. Her er Links til alle 11 produkter findes fx her:

fokus på test og evaluering, men ikke så det virker anmassende.

En ting, der kunne være rart at se var om man havde indrettet produkterne til den virkelighed, de skal anvendes i; en veltilrettelagt talesyntese er interessant også at anvende udenfor et onlineunivers, til gengæld har de færreste nok behov for et nyt redskab til elevplaner og –porteføljer. Samtidigt bør oprettelse af brugere og mapper være så automatiseret som muligt ud fra de oplysninger Uni-Login stiller til rådighed. Her er der lidt at forbedre for producenterne.

Og man kunne ønske sig, at støtten til produkterne var givet ikke som udviklingsstøtte – de fleste af producenterne havde nok kunnet finansiere dette – men som indkøringsstøtte, så de kunne fås til næsten ingen penge i de første år. I stedet skal de konkurrere på markedsvilkår, hvorfor det er nødvendigt at minimum lærerkollegie, fagudvalg og skoleledelse går aktivt ind i beslutningen om at abonnere.

Heldigvis er alle producenterne til at tale med og giver gerne prøvelogins og/eller introduktionsrabat når man er klar til at forsøge sig.

http://www.emu.dk/gsk/tema/spil/genrer.html

1 – 2 – 3 teknik

Om den nødvendige it - infrastruktur i skolerne Af Thomas Skovgaard, MPI, kolekonsulent for it og medier, Hedensted Kommune Det er ikke længe siden, at et par håndholdte piccoliner kunne gøre det ud for skolens tekniske setup. Selv oplevede jeg, at måtte på en mindre rejse en gang ugentligt for at lære Comal 80, da der ikke var nok tilslutning til at oprette valgfaget ’data’. Det være sagt, så er jeg dog så grøn, at hulkort i min bevidsthed er en kjolelængde.

I en periode var mulighederne i et lokalnetværk et lækkert tilvalg, der dog ikke var mere nødvendigt end at en lærer med nok timer til teknisk tilsyn ofte foretrak at klare maskinparken håndholdt (håndholdt er i denne artikel udtryk for, at et stykke it-teknologi varetages som en fritstående enhed: applikationer, vedligehold mmm. håndteres direkte på enheden uden at trække på nogen særlig grad af automatik eller funktionalitet fra en server).

Filservernes storhedstid har budt på udfordringer og løsninger rangerende fra simpel fil- og printdeling over fjernskriveborde på tynde klienter til virtuelle pc’er med virtuelle programpakker trukket fra virtuelle servere.

Udviklingen på serverfronten har givet nogle utroligt interessante muligheder, så de bedst fungerende løsninger i dag tilbyder eksempelvis hardwareindependent imaging (kloning af softwaresetup på tværs af pc-modeller), automatisk brugeroprettelse fra UNI-login-basen,

ie, men med producerende og deltagende webbrugere, der ikke nødvendigvis forlader sig på en lokal filserver til at gemme på, da det er enklere at gemme online, er A’et hindringen. Linien skal være synkron/symmetrisk med samme forbindelseshastighed til og fra nettet. En pc uden internetforbindelse er ikke længere interessant.

Jeg er online – altså er jeg.

fuld kontrol med hard- og softwareportefølje og brugen heraf, tildeling af drev, print, drivere og meget, meget mere.

Med Internettets transformation fra officielle sites med mange tilskuere til web2.0, hvor brugere er indholdsproducenter, redaktører og på vej mod web3.0, hvor intelligente søgetjenester kender og hjælper brugeren, er behovet for – især trådløse højhastighedsforbindelser det tydeligste – det, der står tilbage.

2.

Skolernes kablede netværk er rygraden i den lokale it-infrastruktur, og denne opgave skal varetages seriøst; som minimum bør krydsfelterne være sat op med managebare switche, der selv kan melde til en central service, hvis der er problemer, og der bør være en aftale med netværkseksperter om ekstra udstyr, der hurtigt kan sættes i stedet, hvis der opstår problemer.

Flere af de store producenter har livstids-

1.

Fiberforbindelser breder sig ud over landet, og er mange steder en selvfølge i dag. SektorNet har deres portefølje af forbindelser i offentligt udbud jævnligt, så især anlægsprisen holdes nede. Det væsentlige er at sikre synkrone linier: ADSL står for Asynkron Digital Subscriber (~abonnent) Lin-

26

er hvordan ItiF-satsningen med midler til IT til 3. klasse er gået til bærbare PC’er uden at man har udbygget de trådløse net tilsvarende. Helt parallelt til kablede netværk bør Access Punkterne være koblet op imod en tjeneste, der melder, hvis et punkt har et problem. På det lavpraktiske plan bør stikkene være opsat således at pilfingre ikke ’kommer til’ at slå Access Punkterne fra. Som et kuriosum kan tilføjes at valg af Access Punkter med skjulte antenner giver langt færre forældrehenvendelseer om evt. strålingsfare end valg af et tilsvarende punkt med 6 – 8 antenner. Identiske Punkter er lettere at konfigurere i et samlet setup, end Punkter af forskellig fabrikat og standard og som minimum bør de kunne håndtere 802.11g – standarden eller være med garanti for at Punkter med 802.11n kan byttes, hvis de afviger fra standarden,

garanti på deres managebare switche, så hardwareinvesteringen, er en overskuelig engangsfornøjelse. Kablingen bør overholde nyeste standard – det er så ærgerligt, når man hører om nykabling, der ’kun’ er designet til 100 Mbit/s . 1 Gbit/s er nutid og en begrænset merudgift at etablere.

Det gælder for al kabling, at det bør medtænkes ved nybyggeri og renovering – her er det billigst at gøre rigtigt, og det forstyrrer ikke en skolehverdag. Man kan investere ubegrænset i pc’er, servere, trådløs dækning og managementsoftware; men er den lokale kabling fejlbehæftet eller hjemmebygget af en fiffig pedel vil dette spøgelse forfølge driftssituationen.

3.

Trådløs dækning er et kapitel for sig. En historie, der er fortalt lidt for mange gange,

27

PRINT Langt de fleste steder opleves det at kunne printe som en naturlig forudsætning for at kunne arbejde digitalt. Hvis man beslutter, at print er driftskritisk er der en række følgeudgifter, der bør synliggøres, og som følge heraf findes der også hertil løsninger hvor al service og support – bortset fra skift af toner, papir og evt. clips – samles i en ordning, hvor der betales pr. print. Finansministeriet har handlet sådanne aftaler hjem for printere og serviceaftaler; vælger man disse er man bundet til 1 leverandør, men må til gengæld finde sig i at købe printere til cirka 55% af normalprisen og have serviceaftaler, der er billigere end at varetage opgaven selv.

Det er dog også muligt at betragte print som en luksus – det er blevet in at have en formulering à la ’Skån miljøet og undgå at udprinte denne mail’ i sin mail-signatur. At tekster, der starter deres liv i Word, bliver formuleret i en ramme, der inviterer til at udskrive på papir er brandærgerligt: De tekster, der læses af flest og flytter mest

når den vedtages forår 2010 (i øvrigt udskudt af flere omgange, oprindeligt planlagt til vedtagelse forår 2008).

En controller til håndtering af den trådløse dæking er en dyr investering, men sikrer at punkterne assisteres i at styrke dækningen, der hvor brugerne aktuelt er, at det at tilbyde offenligt WiFi er en enkel opgave, og at den trådløse dækning kan udbygges med billige ’ubegavede’ Punkter uden at brugen af et begrænset antal kanaler skal planlægges. Samtidig bør controlleren kunne forholde sig proaktivt til udefrakommende trådløse Punkter, hvis der er tale om en skole i et tæt befolket område.

Laves internetforbindelse, lokal kabling og trådløs dækning rigtigt vil der sjældent være driftsforstyrrelser. Infrastrukturen er dog samlet set så væsentlig, at det ikke er nok med mundtlige eller løse aftaler om reaktionstid og supportniveau.

På infrastrukturen er det en absolut nødvendighed at have skriftlige aftaler med de eksperter, der skal til for at garantere minimum 99% oppetid.

28

anno 2009 er online. Det kan sagtens begrundes didaktisk at nedprioritere behovet for print.

IWB/Projektor At få Internettet på tavlen i hver klasse med en fastmonteret projektor er en rigtig dejlig mulighed. Hvis der ligefrem projiceres op på et Interaktivt WhiteBoard (IWB) kan der flyttes noget også i forhold til at IT kan betjenes med andet end mus og tastatur.

Husk at sikre, at lamperne har en ordentlig levetid, og forvent ikke at få samme udbytte af en projektor, der flyttes rundt med.

Samtidig er det værd at bemærke at trykfølsomme skærme med indbyggede højttalere og PC ikke længere er absurd dyre – det kan forventes at dette marked bliver mere interessant end investeringerne i Interaktive Tavler og projektorer.

UMTS Et sidste interessant kig fremad er UMTS,

bedre kendt som 3G – trådløs forbindelse overalt som en mobiltelefon med hastighed som en ok ADSL-linie. Efterhånden som nettet udbygges vil det mange steder være interessant at ophøre med at udbygge skolernes egne trådløse net, og i stedet anvende mobil trafik direkte i smartphones, netbooks, bærbare mmm. Firmaet 3 skriver om hastigheder på 80Mb downstream og 23 up inden for få år, så hvis blot de nuværende abonnementspriser sænkes…

Et alternativ hertil er WiMax og et andet reklamefinansieret trådløs dækning, men det bliver i en anden artikel en dag.

Med hurtig fiberforbindelse, professionelt etableret lokalt netværk og overvågede og styrede Access Points til trådløs dækning kan man tilbyde det, der forventes i dag.

Det tager tid og penge at planlægge og etablere, men for hver dag beslutningen udsættes er der frustrerede elever og undervisere.

Formand

NĂŚstformand

30

:

Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk

32

TIL ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 2.-5. KLASSE

Skoleunivers.dk Vi har sat strøm til bøgerne Med Skoleunivers.dk får elever med særlige behov for læse- og skrivestøtte mulighed for at arbejde med præcis de samme bøger som klassens øvrige elever.

Det får du bl.a. med i grundpakken: • Oplæsning med Sara-stemmen, ordforslag og stavekontrol • Mulighed for at skrive i engangshæfter online • Ordbog med ordforklaringer og billeder Ud over grundpakken kan du købe de bøger, der er relevante for netop dine elever. Dem kalder vi bogpakker.

Læs mere på alinea.dk/skoleunivers.

Oplæsning

Skolelicens grundpakke: kr. 1.000,- pr. år Tillæg til grundpakken: Pris for en bogpakke pr. klassetrin kr. 100-400,- pr. år

Læs mere på alinea.dk/skoleunivers

Ordbog Ordforslag

Eleven kan skrive i engangshæftet online

4385)ITU2-2009

Stavekontrol