IT&U 2012-2

Page 1

Tema: Innovative undervisningsforløb II

August 2012


IT og Undervisning udgives af Danmarks It-vejlederforening. ISSN nummer 1901-9793 Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.

E-mail: eschm@daks.dk

Medlemskab og kontingent Kontingent for 2012 er 350 kr. for ordinære medlemmer og 175 kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement alene: 350 kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk

E-mail: poulnaundrup@gmail.com


Skolens didaktiske hovedkrydsfelt Af John Klesner, formand Med 17 år på bagen er bekendtgørelse for skolebiblioteket under revision. Denne institutionen i det danske skolesystem har de seneste år gennemgået en markant udvikling og med en øget digitalisering af skolen og det øvrige samfund kan en forvandling forventes på nogle områder. Alene den nuværende bekendtgørelses indhold om at skolebestyrelsen skal godkende skolens brug af læremidler signalerer behov for reform. Hovedudfordringen bliver, at tilføre den nødvendige fornyelse samt bevare de elementer som heldigvis stadig skal udgøre et solidt tilbud for elever og lærere. Her tænker jeg specielt på at fastholde og styrke elevernes læselyst. Enhver skole har stadig brug for et ressourcecenter, som rummer en samling læremidler samt et ressourcelærerteam som fungerer i et blend med en virtuel del. Digitalisering har skabt en fleksibilitet, der muliggør en 365/7/24 åbningstid i form af adgang til e-bøger og andre digitaliserede ressourcer. Jeg har netop afprøvet bibliotekernes musiklånetjeneste Bibzoom. Mere besværligt skal det ikke være at låne musik døgnet rundt! Der vil stadig være behov for udlån af bøger, konkret materiale og forskellige it-devices,

men med en hastig digitalisering af læremidler og tilskudsordning til investering i disse bliver skolebiblioteket som materialesamling en mindre og mindre enhed. Lokalet udgør ofte et af en skoles største lokaler og med boghyldernes forsvinden kan de ledige kvadratmeter overvejes indrettet som multirum for kreativ og fysisk udfoldelse. Et behov der allerede eksisterer for elever der har en mere kinæstetisk og taktil tilgang til læring. Med behov for øget inklusion vil behov for forskellig tilgang til læring uden tvivl tiltage. I it-sammenhæng kunne det omfatte interaktive vægge borde og gulve. Skolebiblioteket er blevet beskrevet med et bredt udvalg af titler. Bibliotek er ikke længere dækkende for funktionerne og et nyt navn er nødvendigt for at signalere ny tider. Mit bud bliver: Netværkstedet, skolens didaktiske hovedkrydsfelt Titlen rummer en fokusering på Netværkstedet eller Netværkstedet, som knytter sig hhv. til både centrale aktiviteter samt en mere formidlende del. Med denne titel signaleres en hovedfunktion rettet mod at skabe og formidle forbindelser mellem elever, lærere, materialer og virtuelle services. En kulturudviklende opgave.


Det opdaterede fagsyn i fælles mål nødvendiggør facilitering af ændret didaktik med mindre fokus på færdigheder og øget fokusering på kompetencer. Omdrejningspunktet bliver i mine øjne at få udvikle en ændret praksis, hvor et opdateret fagsyn kommer til at præge elevens læring. Skolen har behov for et ressourceteam bestående af kompetente vejledere, der kan indgå i vejledningsseancer med

skolens teams. Vejledning er ikke længere et tilbud, men en proaktiv funktion, der sikrer et rum for nytænkning af didaktisk praksis. Der er forskel på at informere og vejlede. Vejledning forudsætter, at ressourceteamet er klædt på med nødvendige kompetencer til at udvikle bl.a. digitale læreformer, hvor modellering, arbejde i virtuelle rum, simulering af

IT og Undervisning nr. 2 - 2012 Formandens beretning Temadag for vejledere, skoleledere og konsulenter Samarbejde via “skyen og kommunikation via medier It og bevægelse Screen casting - matematik Blog med forfatteren Billedfortællinger

side 05 side 09 side 10 side 15 side 20 side 24 side 27

IT og Undervisning nr. 2 - 2012 udkommer forsinket pga. en kombination af uheldige sammenfald - computerreparation, trykkeriets ferielukning og egen ferie. Jeg beklager over for medlemmerne. Poul Naundrup


praksisfællesskaber skal i spil. Elevens læring og didaktik skal være dem primære arbejdsopgave for netværkstedets medarbejdere. Netværkstedet vil stille og roligt blive tømt for de ting, der findes der i dag. Jeg håber, at læringsaspektet og didaktisk

vejledning bliver omdrejningspunktet for den nye bekendtgørelse, således at ændret praksis i en digitaliseret skole bliver ressourceteamets hovedudfordring.

Formandens beretning fra ordinær generalforsamling i Danmarks it-vejlederforening, april 2012 På trods af et generel tendens til at fravælge deltagelse i foreningslivet kan Danmarks itvejlederforening her ved generalforsamlingen 2012 glæde sig over et stabilt medlemstal samt en god og sund økonomi med et driftsoverskud, som foreningens kasserer senere vil redegør for. Fra bestyrelsens side har vi tilstræbt at holde omkostninger nede ved at afholde nogle af bestyrelsesmøderne under enkle forhold. Et tiltag vi vil forsætte med, men samtidig også erkende at dagsmøder i den lange ende ikke er ideelle som den eneste mødeform. Vi har holdt 4 fysiske møder samt en del Skype-samtaler i løbet af året. Digitaliseringsstrategi, blad, økonomi og kontakter til samarbejdspartnere har været det gennemgående indhold. Det tager forholdsmæssig megen tid at skaffe indhold til vores temanumre på trods af at vi i dette år har modtaget indhold til 2 temanumre. Vi har drøftet papirversion versus en netbaseret udgave, men fastholder pt. at køre videre med den velkendte udgave suppleret med foreningens side samt den mere dialogiske www.faghæfte48.dk Et af de kommende temanumre vil fokusere på, hvordan brug af it ved afsluttende prøver vil kunne tilføre prøvernes indhold og form nye muligheder for at dokumentere elevernes kompetencer. Et tema vi helt sikkert vil gøde for og holde fast i. Samarbejdet med Danmarks skolebibliotekarer har efter brud om sammenlægningsforsøg år tilbage, bestået af drift af en årlig konference. I det forløbne år har der været holdt flere møder med henblik på at etablere et sam-arbejde, hvor det giver mening på fælles berøringsflader. Begge bestyrelser ser en skole under kontinuerlig forandring. Den skal vi tage del i og sætte vores præg på en kvalificeret vejledning og tilvejebringelse og brug af udbud af læringsressourcer i den daglige undervisning. Der er fra begge bestyrelses sider positiv opbakning til samarbejdet og konkret vil vi holde fællesmøder, samt lave en fælles konference i efteråret om vejlederrollen. Det har været et aktivt år, som har stået i overordnet har digilatiseringsstrategiens tegn. Det har været et gennemgående tema ved samlingerne og bestyrelsen har løbende drøftet de pejlinger,der er fulgt med kølvandet. Vi har endnu ikke set den konkrete udmelding, som lader vente på sig, som følge af til-


trædelse af den ny regering. Øget fokus og tilskud til digitale læringsressourcer ser ud til at blive en væsentlig del af indholdet i udmøntningen og både skoler og producenter holder lige nu vejret på et stillestående marked, hvor alle venter på en endelig afklaring. I bestyrelsen ser vi nuværende udbud som meget snævert, og i mange tilfælde er de meste benyttede programmer prøveforberedende træningsprogrammer eller træning af færdigheder. Denne kendsgerning er tankevækkende. Vi er bekymrede over ressourcernes manglende inddragelse over mere komplekse faglige kompetencer og digital dannelse. Derfor inviterede vi sammen med Læremiddel.dk til et dialogmøde i februar med henblik på at brugere og producenter kunne drøfte mulighederne for fremtidens digitale læringsressourcer. Med 60 deltagere samlet i Brøndby oplevede vi en solid succes og foranlediget af specielt KMD´s fremlæggelse over perspektiver i forhold til KMD Education blev debat hurtigt pejlet mod forretningsmodeller og distributionskanaler. Vi finder det væsentligt, at tilskudsmidler denne gang gives til skolerne, således at markedet kan udvikle sig efter brugernes ønsker. Skolerne har behov for fleksible løsninger rettet mod den enkelte elevs behov og ikke flerårige pakkeaftaler. Jeg er overbevist om, at rigtig mange danske lærere gerne vil benytte sig af digital læringsressourcer, men disses indhold dækker endnu ikke over fagenes pensum og bøger fastholdes derfor og bidrager til måske til udvikling af en dårlig spiral. Set i dette perspektiv kan en tilskudsordning stimulere til at skolerne alligevel øger investering, vejledning og brug i opdaterede og multimodale digitale ressourcer. Foreningen havde en betragtelig udgift ved dette arrangement, men på den lange bane føler jeg mig overbevist om at pengene er givet godt ud. Gyldendal og Condidact har efterfølgende givet udtryk for at de gerne lægger hus til ved et evt. kommende nyt arrangement. I mine øjne vil det være oplagt at lave en workshop i løbet


af året, hvor kreativiteten kan udfolde sig i faglige fora om prøver med obligatorisk brug af it svarende til indhold i faghæfter og faghæfte 48 Vi oplever, at foreningen er i dialog med mange parter med henblik på at afdække potentiale og støtte digitale læringsformer. I det forløbne år har vi således været i en mangfoldig dialog. På uddannelsesforum 2011 havde jeg fornøjelsen af at interviewe undervisningsminister Christina Antorini og et af foreningens mærkesager om obligatorisk inddragelse af it ved de afsluttende prøver blev bragt til debat. Et tiltag som ministeren kunne tilslutte sig. Fortsat dialog med Kvalitets- og tilsynsstyrelsen med rådgivning om farbare veje ved brug af it ved prøverne. Det digitale dannelsesperspektiv skal være grundlæggende for prøverammerne. Foreningen har bidraget ved at liste gode råd om tilsyn på www.it-vejlder.dk Oprindelig meldte foreningen negativt ud på en forespørgsel fra KMD om etablering af en app-store. Vi henviste til materialeplatformen. Men med udvikling af KMD Education peger løsning i andre retninger med nye veje for distribution af læringsressourcer, planlægningsværktøj til undervisningsforløb og læringsportal for eleverne. Trods spændende perspektiver ser vi med lidt bekymring på om den endelige version af Education reelt udfylder et tomrum eller om der er overlapninger. Måske burde denne form for løsning være et offentligt tiltag. De kommende år vil byde på udfordringer på skolebiblioteksfronten med et udbud om Kombit-løsningen. Vi er i dialog med Dantek, som er ved at opgradere nuværende løsning. Vi håber, at en fremtidig løsning vil tage hensyn til skolens primære brugere og deres behov tilgang til nye og velkendte medier, udviklet mod en undervisning, hvor fleksibilitet, tilgængelighed og den enkelte elevs behov kommer til at stå i centrum. For andet år i træk har vi sammen med Microsoft samarbejdet om at finde og præmiere innovative undervisningsforløb. Det går lidt trægt og hvis vi skal fortsætte, så skal det efter min mening ind i en bedre timing i forhold til vores udgivelser. I denne uge skal jeg deltage ved møder med KL og Antorinis ekspertgruppe. Begge bør være fora, hvor der er en unik udfordring for at sætte nogle pejlemærker for infrastruktur i KL-regi samt mere visionære tiltag i ekspertgruppen. Personligt finder jeg udfordringen med at skabe sammenhæng mellem børns og unges brug af it i skole og fritidsliv samt dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse relevant og jeg ser spændt frem til det endelige resultat. Styrket faglighed og øget differentiering støttet af it-baserede læringsressourcer er et andet relevant spændingsfelt udvalget skal arbejde med. Alinea akademi har også indgået i vores samarbejdsrelationer med drøftelse af behov for og bud på kompetenceudvikling. Foreningens medlemmer kunne deltage i konferencen i Odense til reduceret pris. Behov for fortsat kompetenceudvikling er uden tvivl aktuelt, men et afholdt mødemed akademiets leder konkretiserede ikke konkrete samarbejdsflader mellem de to parter. Foreningen er repræsenteret i Medierådets arbejdsgruppe og indgår i den daglige orientering og dialog om rådets arbejde herunder planlægning af Netsikker dag. Tilsvarende gør sig gældende for Center for digital pædagogik. Begge er fora, hvor netetiske udfordringer


er på dagsordenen. UNI-C, DLF og Folkeskolen har også på forskellig vis indgået i dialogen og på nuværende tidspunkt er vi ved at afklare en fast form for dialog i Folkeskolens blog. Jeg kan heldigvis også i år takke for et godt samarbejde med redaktionen og det interne bestyrelsesarbejde. Der er et solidt fundament til at bidrage til de fælles opgaver, hvilket kan være en udfordring når privatliv, arbejde og et fritidshverv skal gå op i en højere enhed. Jeg synes vi tacklede dialogmødet i februar flot og professionelt med bidrag på forskellig vis. Tak til alle deltagere. Men en forening er ikke noget uden dens medlemmer, og på Skolekom ser vi heldigvis en god og spændende dialog. Ved et møde med DLF i marts måned blev jeg spurgt om min vurdering af Skolekom som videndelingsforum. Både fra foreningsregi og fra daglige erfaringer opleves Skolekom som et stort aktiv, men personligt kunne jeg godt ønske mig at nogle af temaerne blev drøftet i vores blog på www.faghæfte48.dk Lad det blive en udfordring for arbejdet i det kommende år, men der bør samtidig være det lukkede fora, hvor medlemmerne kan inspirerer og søge råd blandt hinanden. Jeg vil afslutningsvis beklage, at indkaldelse til denne generalforsamling ikke har været ok. Det vil blive behandlet ved førstkommende møde i bestyrelsen med henblik at sikre rettidig indkaldelse fremover.


Vejledning Temadag for vejledere, skoleledere og konsulenter

Onsdag den 12. september ’12 Torvehallerne i Vejle Afholdes af Skolelederforeningen, Danmarks It-vejlederforening og Danmarks Skolebibliotekarer

9


Samarbejde via “skyen” og kommunikation via medier Af: Rasmus Christensen og Stine Hjorth Pedersen Ramme for undervisningsforløbet Sidste år, marts 2011, mødte vi (Rasmus Christensen Søndermarkskolen i Billund og Stine Hjorth Pedersen Randersgades Skole i København) hinanden i Moskva til Microsofts Partners in Learning konference. Vi faldt hurtigt i hak med hinanden, og vi havde begge et ønske om at indgå i et gensidigt samarbejde. Imidlertid bor Rasmus i Billund og Stine i København, og derudover underviser vi ikke i de samme fag, så et muligt samarbejde syntes langt væk, indtil vi kom på en ide. Vores projekt tager sit udgangspunkt i, hvordan man samarbejder over nettet, og er som sådan ikke decideret fagspecifikt. Trods dette er der alligevel flere fag repræsenteret i det innovative forløb, herunder dansk, matematik, samfundsfag, natur/teknik og geografi. Projektet er koblet til to 7. klasser. En på hver sin skole. Vi har valgt at projektet kører i et skoleår, da der er flere små projekter tilknyttet det overordnede mål, som er samarbejde over nettet. Begge klasser kan gøre brug af pc’er, og derudover er SmartBoard vigtigt i vores samarbejde. Desuden vil Skype, Facebook og lignende sociale medier blive brugt, og evt. kan vi gøre brug af Kinnects avatar funktion i fremlæggelsesfasen. Beskrivelse af forløb Kernen i projektet er samarbejde via ”skyen” og kommunikation via forskellige medier. Ideen med vores projekt var at indgå et samarbejde imellem to landsdele, og se hvordan man kunne samarbejde i længere tid over nettet. Derudover ønskede vi, at de to 7. klasser fik et kendskab til hinanden og hinandens miljø. Vores projekt er bygget op omkring emner, der interesserer enhver 7.klasse og tager udgangspunkt i eleverne og deres dagligdag. Se nedestående model. Vi startede projektet med at lave en præsentationsvideo til hinanden, hvor begge skoler og elever blev præsentereret for hinanden. Se evt. http://www.youtube.com/watch?v=yq64rm72FAc & http://www.youtube. com/watch?v=4C-JJUsJWhY&list=FLQrS3OWZAKeBWHM8GWtr1yQ&featur e=mh_lolz


Da eleverne så præsentationsvideoerne var stemningen høj og alle glædede sig til, at de skulle samarbejde med hinanden. Ugen efter var det meningen, at eleverne skulle foretage deres første Skype opkald til hinanden for at præsenterer sig selv, og for at indgå aftale om hvordan de skulle samarbejde om det emne de ville vælge. Imidlertid indhentede virkeligheden os lærere, for da vi ugen efter skulle Skype, havde alle elever fundet hinanden over Facebook og var nu blevet venner på både Skype og Facebook. Derfor havde de allerede præsenteret sig selv til hinanden. Ud fra temaet ”Min by” skulle de samarbejdet over nettet primært over Skype, og slutresultatet skulle være en fælles Prezi for begge klasser, hvor de præsenterede, hvad de havde fundet ud af. PowerPoint vil også kunne bruges. IT og Undervisning nr. 2 - 2012 udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.


Prezi er et præsentationsprogram som ligger i skyen. Altså kan det tilgås fra begge klasser på samme tid og er dermed ideelt til et samarbejde over nettet. Randersgades Skoles elever var ikke bekendte med præsentationsprogrammet Prezi, hvilket var et bevidst valg fra vores side. Imidlertid var Billund eleverne vant til at arbejde med Prezi programmet og det var derfor meningen af Billund eleverne skulle undervise Randersgades Skoles elever i brugen af Prezi. Vi har hele tiden været inspireret af ”Peer to Peer” undervisnings konceptet, da vi netop mener, at der sker en høj læring, når elever underviser hinanden. Derudover ville vi gerne udviske vante rolle i begge klasser. Dette viste sig at være en kæmpe succes, og begge klasser lærte noget af både formidlingen og selve programmet. Roller blev udvisket og begge klasser har haft succes med at indgå i nye grupper, hvor de ikke automatisk faldt tilbage til vante roller. For at sikre os at eleverne havde fået det fulde udbytte af programmet, afholdt Rasmus sammen med et par Billund elever en Skype time, hvor han præsenterede programmet for Randersgade Skole. Det var tydeligt at se, at Randersgades Skoles elever synes, det var sjovt at både modtage undervisning over nettet men også at møde den anden lærer, som deres ”nye” venner havde snakket så meget om. Dermed fik vi introduceret det virtuelle klasserum for begge klasser. Derefter gik selve samarbejdet i gang og selve arbejdsprocessen de to klasser imellem gik i gang. Undervejs stødte vi i problemer, såsom ustabilt netværk, elever der var syge m.m. Dette var dog ikke en hindring for eleverne, som hurtigt fandt andre måder at samarbejde på, f.eks. over mobilen og almindelig mail. Eleverne har haft aftalt fast tidspunkter hvor de har skullet Skype med hinanden. Alt dette er foregået efter skoletid. For at sikre os at der rent faktisk skete en læring i projektet, har vi fra lærerside haft nogle krav til deres projekt. Et af kravene var, at de skulle påpege ligheder og forskelle på de to landsdele og undersøge hvorfor, der netop var disse forskelle og lighed. Vi har været inspireret af projektopgave formen, hvor undersøgelseselementet netop er centralt. Derudover har vi lagt meget vægt på selve vidensdelingen, da det netop er centralt i vores projekt, at alle i gruppen besidder samme viden omkring de givende emner. Ydermere har vi haft et formidlingskrav til eleverne, da vores ønske er, at eleverne fremlægger selvstændigt og bruger ”Skyen” aktivt i deres formidling. Til slut, har vi haft et krav til samarbejdet, forstået på den måde, at alle elever skulle være aktive i processen, således at det ikke var en elev, der endte op med at stå for selve arbejdet. I uge 10 skal elevgrupperne præsentere deres resultater for hinanden. Kan det lade sig gøre, kunne LiveMeeting være en mulighed. Ellers præsenteres der i de to


klasser hver for sig, og seancerne dokumenteres på billede og film. Når den første del er overstået, er det meningen at eleverne skal samarbejde videre med nye projekter. Søndermarkskolen er meget interesseret i Randersgades Skoles projekt ”GreenKids” og omvendt er Randersgades Skole interesseret i Søndermarkskolens projekt ”LEGO-lab”. Som afslutning af forløbet skal eleverne besøge hinanden i uge 16, hvor de skal overnatte hos hinanden to dage i Billund og to dage i København. Dette er noget begge klasse ser meget frem til, og spørgsmål så som hvornår skal vi besøge dem, er normalt hver eneste dag. Under dette besøg, er det ligeledes meningen at Rasmus og Stine sammen med et par elever, underviser hinandens klasser i netop ”LEGO-lab” og ”GreenKids”. Således modtager klasserne undervisning fra en anden lærer end de er vant til. Hvordan gjorde it en forskel? IT er selve kernen i vores projekt. Uden IT kunne projektet ikke lade sig gøre. Vi ønskede at udfordre, hvordan et samarbejde kunne forløbe over nettet, og samtidig ønskede vi at bevidstgøre overfor eleverne, at netop samarbejde over nettet er fremtiden. Vi har samtidig brugt flere aspekter af IT i vores projekt, bl.a. MovieMaker, Prezi, Skype og almindelig mail. Projektet kunne ikke lade sig gøre uden at bruge IT, da det netop er IT, der kobler de to klasser sammen i en ny og anderledes læring. Samtidig har IT været med til at skabe en autentisk undervisning, da eleverne kunne se formålet med at bruge IT, da de netop samarbejdede via. IT. Med andre ord kan man sige, at IT har været med til at skabe selve rammen for undervisningen, og indholdet har været præget af elevernes egen hverdag. Dermed tager vi elementer fra deres hverdag ind i undervisningen, og vi har oplevet, at det har skabt et større flow i undervisningen end normalt. Vores rolle som lærer har været at skabe rammen for undervisning, og eleverne har hele tiden været med til at udvide projektet til at være et projekt med flere læringsmål end oprindeligt planlagt. Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 Faghæftet fremhæver, at skolen skal medvirke til at styrke og kvalificere elevernes digitale kompetencer med henblik på at udvikle deres digitale dannelse. Den digitale kompetence består jvf. faghæftet af elevernes beherskelse af fire områder: 1) informationssøgning og -indsamling 2) produktion og formidling 3) analyse


4) kommunikation, vidensdeling og samarbejde Vi synes i høj grad at vores projekt tager sit udgangspunkt i de fire ovennævnte punkter. Vi vil gerne være med til, at bibringe eleverne en form for digital dannelse. Hele ideen med at præsenterer sig selv og have et samarbejde over nettet kræver, at eleverne er bevidste om den digitale dannelse og hvad der er tilladt på nettet, og hvor vigtigt sproget man kommunikerer i er. Derudover sker der hele tiden en vidensdeling i vores projekt, da begge klasser sidder inde med vigtig viden om hver deres lokalområde – og dermed er det centralt at vidensdele. Bl.a. sendte eleverne filmklip til hinanden, for til slut at skulle præsenterer en kort film om deres emne. Dermed er selve formidlingen og produktionen også central, da projektet netop skulle ende ud med en præsentation af emnerne. Vi mener, at den måde vi har tænkt formidlingen på, lægger op til at nytænke projekter og hvordan man ellers formidler fremlæggelser for hinanden. Til slut ville vi gerne gøre op med myten om, at IT er for dårligt integreret i den danske folkeskole. På begge skoler er IT en naturlig del af vores hverdag og er mere eller mindre blevet en forudsætning for vores undervisning.


IT og bevægelse

En anderledes tilgang til implementering af skolens IT ressourcer fra skolestart Af Martin Lindved, Skansevejens Skole Fredericia I projektet her, har jeg valgt at tage udgangspunkt i et dansk fagligt forløb, da de faglige mål fra skolestart ligger meget vægt på elevernes læsekundskaber. (Med henvisning til Børnehaveklassens fællesmål 2009) Den grundlæggende idé med IT og bevægelse har dog til hensigt, at kunne bruges uanset fag, ressourcer, rammer, klassetrin eller de enkelte elevers forudsætninger. I projektet her arbejdes der med: Fag: Dansk Klassetrin: Børnehaveklassen Elev forudsætning: Ingen – undervisningsforløbet er tilpasset klassetrinnet og den enkelte klasse. Tidsforbrug: 2 undervisnings timer. Ressourcer: Tablets, pc, Alfabettastaturet, Smartboard, Xbox 360 Kinect foto og videokamera eller andet It udstyr fra skolen. Udover overstående bygger projektet på, at der arbejdes med det, man i forvejen har i klassen. Så som møbler, undervisningsmaterialer, legetøj, opgaver osv. Her er det den enkelte lærer, der gennemtænker forløbet, så det tilpasses den givne undervisning. I projektet arbejder vi med Fonologisk opmærksomhed, skrivning og den første læsning. Beskrivelse af forløb Fra skolestart er der mange ting eleverne skal forholde sig til. Det er ofte her de fleste børn, for første gang i deres liv, oplever udfordringen ved, at starte et helt nyt sted, med nye rammer, nye kammerater og nye voksne. Fra 2008 blev kravene skærpet til børnehaveklassen og langt større faglighed har derved bredt sig til de yngste klasser. Selv om eleverne møder store udfordringer både socialt og fagligt, så har eleverne der starter på skolerne i dag, helt unikke og specielle kompetencer. Det er første gang vi får generationer i skole, der aldrig har kendt til andet end touch screen, internet og 50 tv kanaler. Det er IT kompetente børn der giver skolerne muligheden


for, at arbejde med IT, allerede fra skolestart. Redskaber der på længere sigt kan hjælpe mange børn og lærere til en bedre læring. I dette projekt har jeg valgt, at beskrive et forløb, der har fokus på læring med udgangspunkt i børnenes leg, forståelse af den digitaliserede verden de lever i og ikke mindst børns behov og lyst til bevægelse. I starten af forløbet havde jeg fokus på drengene. Mit mål var, at lave en drengevenlig tilgang til læring og IT. Men virkeligheden var bestemt en anden, da projektet viste sig, at have lige så stor effekt, om end ikke større effekt, hos pigerne i klassen. Den digitale Tarzanbane – En didaktisk undervisningsmodel Den bedste læring og undervisning sker når eleverne inddrages i processen og der tages udgangspunkt i deres ideer. Tarzanbaner i idrætstimerne er altid meget populære og ved at koble brugen af IT med Tarzanbanen, havde vi den første undervisningsmodel klar. Idrætsundervisningen flyttede ind, side om side med danskundervisningen. Tarzanbanen blev udgangspunkt for en ny form for undervisning med IT som redskab, idræt som model og den første læsning som det faglige mål. Tarzanbanen Når vi skal lave en tarzanbane i klassen, udarbejder jeg det faglige mål først. I dette tilfælde skal eleverne arbejde med vokalerne og deres lyde. Jeg finder det undervisningsmateriale frem som vi normalt vil bruge og laver det om til enkelte poster til Tarzanbanen. Dernæst overvejer jeg, hvilke IT ressourcer eleverne skal have erfaring med og hvilke programmer der understøtter undervisningen. Når timen starter stiller jeg de enkelte poster op i klassen og eleverne hjælper til med at lave Tarzanbanen, så hver enkelt post er forbundet. Når vi arbejder med bevægelse er det vigtigt visuelt, at forklare og vise eleverne, hvordan Tarzanbanen skal gennemføres. Det er ikke nok blot at snakke sig gennem banen, man skal som lærer være parat til, at kravle under bordet, hoppe på pladerne og kaste med ærteposer. På den måde fanger de fleste elever hurtigt ideen og undervisningen kan begynde. Jeg har med stor succes arbejdet med Tarzanbane modellen i min undervisning og bevægelses elementet, stimulerer læringen på en rigtig positiv måde. I vores nyeste projekt med Tarzanbanen skal vores venskabsklasse. En af skolens 7. klasser rundt på en digital Tarzanbane og hjælpe elverne i børnehaveklassen med at læse, skrive og forklare enkelte tekster. Grundideen er, at eleverne i børnehaveklassen lærer af ældre elever, hvordan man bruger lyd, billeder og tekst via skolens IT ressourser. På Tarzanbanen er der stillet et kamera op som optager hele tiden. Her skal eleverne forklare deres tekst. Der er pc’er, hvor en lille sætning skal skrives. Der er projekter, hvor man skal skrive videre på en lang historie som alle kan se, tre ord skrives ned når eleverne kommer forbi på tarzanbanen.


Ud over samarbejde på tværs af klassetrin på skolen, så påtænker jeg også, at bruge Skype i et forsøg på at guide en anden børnehaveklasse igennem en Tarzanbane. Her vil jeg som lærer være en post eleverne skal igennem på smartboardet eller jeg kan være guidende i hvordan banen skal stilles op i samarbejde med eleverne og læren der er fysisk til stede i klasselokalet. Tarzanbanen har udviklet sig til andre modeller, som jeg også har afprøvet i klassen med samme succes. Her ses Værkstedsmodellen og Stafetmodellen – alle tre modeller har hver deres kvaliteter til den daglige undervisning, hvor IT bruges fra skolestart og hvor læring gennem bevægelse, leg og samarbejde sættes i fokus.

Jo flere forhindringer mellem hver post på den digitale Tarzan bane, jo bedre.


De ord, der er skrevet på pc’en, hoppes efterfølgende på det store gulvtastatur

Hvordan gjorde IT en forskel? IT elementet i Tarzanbanen åbner op for dimensioner i undervisningen der ellers ikke ville være muligt. At kunne visualisere skriftsproget på pc, kaste med bogstaver på smartboardet eller redde straffespark på Kinecten, mens man siger alle vokalerne højt. Alle disse IT elementer får historien, legen og fantasien til at udfolde sig i den givne læring. Der er ingen tvivl om, at IT gør en forskel i undervisningen med Tarzanbanen. Eleverne bliver nu fortrolige med nye programmer og hardware på en mere legende og sjov måde, hvor samarbejde bliver en nødvendighed for, at kunne komme videre til næste udfordring på banen. De fleste arbejder med IT siddende, hvor hver elev har sin egen PC. Som lærer er man på overarbejde, hvis alle 24 computere skal køre. Via Tarzanbane modellen oplever jeg en anderledes læring, hvor eleverne hurtigere bliver fortrolige med skolens IT ressourcer og hvor man som lærer får tid til, at iagttage og give positivt feedback på elevernes arbejde. Eleverne bliver selvkørende og hjælper hinanden med de problemer der opstår undervejs gennem samarbejde. Mest af alt fordi de er i konstant bevægelse og ikke kun sidder foran deres egen skærm. Alle hjælper alle. Tarzanbanen har åbnet en ny dør til de erfaringer og egenskaber de enkelte elever har med de digitale medier. Gennem samarbejde og kommunikation gives denne viden videre fra elev til elev. Børnene kaster sig glædeligt over den næste digitale udfordring på Tarzanbanen. Alt imens de leger sig til ny viden og læring, samt bliver fortrolig med skolens IT udstyr.


Henvisning til relevante faglige mål og især i faghæfte 48 Børnehaveklassens fællesmål Det praktisk/ musiske: ”Undervisningen tilrettelægges, så børnene får mulighed for med alle sanser at erfare, at viden, indtryk og oplevelser kan erhverves fra forskellige udtryksformer og medier, herunder billeder, musik, sange, film, fortællinger i talt og skrevet sprog og dramatiske optrin. Børnene gør selv erfaringer og eksperimenterer med at anvende disse udtryksformer både i voksenstyrede sammenhænge og i frie aktiviteter på eget initiativ.” Faghæfte 48 Mit fokus i projektet ligger under temaet Kommunikation, vidensdeling og samarbejde l at kunne udnytte og overføre kompetencer fra kendte til nye brugergrænseflader og interaktionsformer, og derved selvstændigt udvikle it-kompetencer og itdannelse l at kunne beherske kontinuerlige, foranderlige og uformelle læringssituationer – med andre ord udvikle kompetencen “at lære at lære” l at blive fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web 2.0 i gruppearbejde, projektarbejde og lign.

Endelig er det vigtigt at holde sig for øje, at selv om kommunikation i dag foregår på mange forskellige måder via mange kommunikationskanaler, er beherskelsen af det skrevne sprog en grundforudsætning for at kunne udnytte de mange nye muligheder optimalt.


Af: Jimmy Leschly Rasmussen Ramme for undervisningsforløbet Fag: Matematik Årgang: 8. årgang Elev forudsætninger: Et lille kendskab til Excel Tidsforbrug: 1 til 2 moduler pr. video, afhængig af, om man vil have eleverne til at screencaste i skoletiden eller derhjemme. Vælger man, at eleverne skal screencaste i skoletiden, så skal der nok bruges to moduler. Da vi på min skole kun har en 8Mbit linje, har jeg valgt at give videoen for som en aflevering, hvilket vil sige at jeg kun bruger et modul i skoletiden. Efter klokken 15 er der ikke så meget run på internettet, så der har eleverne mulighed for at screencaste på skolen. Det er der dog ingen, der har valgt at gøre. Tilgængelige ressourcer: Én computer med internet pr. gruppe. Beskrivelse af forløb Da jeg ikke synes, at en skriftlig prøve altid giver et komplet billede af elevens kunnen og forståelse i matematik, er jeg begyndt at afslutte hvert emne med at eleverne skal lave et manuskript og screencaste det emne, vi lige har været igennem. Jeg har lavet en video hvor eleverne kan se og høre, hvad det er de skal gøre (http://www.skoletube.dk/video/41119/0bc9c5f1d04c69ae04ff). Videoen er altid tilgængelig, så eleverne kan se den igen, hvis der er noget de ikke har forstået første gang. I videoen viser og fortæller jeg hvordan man: - kommer ind på skoletube - joiner en kanal - Screencaster - uploader til kanalen - kan lave en video - skal sætte det op Hos os sidder eleverne ved 4-mands borde, opdelt ud fra cooperativ learning tanken, hvor der som udgangspunkt er en faglig/arbejdsmæssig svag elev, to middel og en stærk ved hvert bord. Jeg har valgt også at bruge denne opdeling, når eleverne skal screencaste. Vi rokere eleverne hver 2. måned så de kommer til at arbejde i nye grupper. Man kunne selvfølgelig vælge at inddele grupperne på mange andre måder – det er op til den enkelte lærer.


Jeg skriver seks emner op på tavlen som skal screencastes. Det kunne eksempelvis være: l brøk opbygning l brøk forkort og forlæng l brøk plus l brøk minus l brøk gange l brøk division Jeg har valgt at pensle emnerne helt ud, da det giver en bedre forståelse. På den måde er det også lettere for eleverne senere hen, at finde lige præcis det emne de skal bruge. Når opgaverne skal uddeles, vælger jeg enten at lave en quiz/battle eller trække lod om, hvem der vælger emne først. Når eleverne har fået deres emne, går de i gang med at finde nogle opgaver inden for emnet. I opgaverne skal der være en vis form for progression. Når det er gjort, skal opgaverne skrives ind i Excel, og der skal, til hver opgave, skrives et manuskript. Inden eleverne går i gang med at screencaste, godkender jeg det de har lavet. Da alle elever, på et eller andet tidspunkt, skal indtale en video, gør det ikke så meget om de sidder alene eller i gruppen til selve screencastingen. Min opfattelse er dog, at de ofte sidder et par stykker sammen og indtaler. Forældrene og eleverne synes, at den online-formelsamling eleverne får lavet på den her måde, er en rigtig god og brugbar ide. Bliver der ikke afleveret til tiden, skriver jeg til gruppen og deres forældrene og som ofte går der ikke mere end et par timer før den manglende video er uploadet.


Når videoerne er uploadet, ser vi dem på klassen (ca. 20min), hvor vi får en snak om, hvad der er godt ved videoen, hvad der kan gøres bedre, griner lidt af hinandens stemmer og det der bliver sagt. Det bliver eksempelvis meget tydeligt for eleverne, hvor tit de stopper op og siger øh, og hvordan det får videoen til at virke utroværdig og useriøs. Er der store fejl, for mange småfejl eller er det bare sjusket lavet, så skal det laves om. Det er et hjælperedskab til eleverne, så det er de helt forstående overfor, og de er selv meget interesseret i, at have noget liggende, som de kan bruge. Efter videoerne er færdige og godkendte, ligges de ind i programmet Wix, der giver et bedre overblik end Skoletube. Og nu har eleverne et selvlavet matematisk værktøj, de altid kan bruge. Jeg har to elever, der er langt foran i matematik, og for at de også skal blive udfordret på det it-mæssig og matematiske plan, har jeg sat dem i gang med at lære tegneprogrammet Geogebra at kende. De har selv sat sig ind i programmet, hvor de er i gang med at lave en video om, hvordan programmet kan bruges. Videoen skal senere hen bruges til at lære de andre elever Geogebra at kende. Hvordan gjorde it en forskel? Stort set alle elevere bruger computere rigtig meget i deres fritid og er gode til at betjene dem. De er ikke så bange for at gøre noget forkert og prøver sig ofte frem. Derfor er det meget naturligt for dem, at gå i gang med et nyt program og lære det at kende. De fleste kan faktisk rigtig godt lide det. Matematik kan være et svært og tungt fag for nogle elever, men ved at inddrage it, som de kender fra mange andre dele af deres hverdag og er så naturligt for dem, bliver matematikken pludselig til en anden størrelse, der ikke virker så skræmmende. Når eleverne har videoerne liggende, kan de altid gå ind og se en video, om lige netop det emne de sidder og arbejder, måske kæmper, med. Forståelsen er større end hvis de skulle slå op i en bog og læse en forklaring. Lidt på samme måde, som mange elever bruger fx youtube til at søge forklaringer på andre ting. Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 I processen med at lave en video og screencaste den, opnås flere af UVM’s mål for den matematiske undervisning i folkeskolen: Matematiske kompetencer l Indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) l kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begræns-


ninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence) Matematik i anvendelse l deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it l forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it l give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt I forhold til faghæfte 48 er brugen af screenscasting i matematik, med til at opfylde kravene om, at eleverne skal opnå gode it- og mediekompetencer, for at kunne deltage aktivt i det moderne samfund. De skriver samtidig at eleverne skal lære at kunne udnytte og overfører kompetencer fra kendte til nye brugergrænseflader og interaktionsformer. De skal: l kunne beherske kontinuerlige, foranderlige og uformelle læringssituationer – med andre ord udvikle kompetencen “at lære at lære” l blive fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web 2.0 i gruppearbejde, projektarbejde o.l. Link til min optakts video: http://www.skoletube.dk/video/41119/0bc9c5f1d04c69ae04ff

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.


Af Eva Pors Ramme for undervisningsforløbet Engelsk A-niveau, 3.g Eleverne besidder generelt et udmærket ordforråd og kan formulere sig relativt frit på engelsk, både mundtligt og skriftligt. Hele forløbet strakte sig over 6 moduler á 90 minutter. De ’daglige’ blogindlæg kan skrives på 20-30 minutter, mens selve film-projektet tog 1 modul. Elever brugte Blogger og havde i den forbindelse alle oprettet en Google-konto. Jeg oprettede bloggen og inviterede eleverne til at være forfattere på bloggen gennem den email der var knyttet til deres Google-konto. Langt de fleste elever har bærbare computere med i klassen, og de elever der ikke har, har altid mulighed for at arbejde sammen med en elev med computer. Skolen stillede HD-kameraer til rådighed i forbindelse med det afsluttende videoprojekt. Beskrivelse af forløb Bloggen blev oprettet i forbindelse med et forløb om Canada, hvor klassen havde fokus på at læse noveller af en relativt ung canadisk forfatter ved navn Jessica Westhead. Vi kontaktede derudover Jessica Westhead via email og gjorde hende opmærksom på at bloggen. I forløbet var der tre obligatoriske blogopgaver: l At skrive om forventningerne til de noveller vi skulle læse (ud fra forsiden af novellesamlingen og ’en trailer’ vi havde set på Youtube). l At skrive spørgsmål/betragtninger ned til en online ’radio’-dramatisering af novellen ’Community’ l En kollaborativ opgave, der gik ud på at finde på gode spørgsmål til Jessica Westhead om hendes forfatterskab tre valgfrie opgaver: l At skrive et blogindlæg der samlede op på klassediskussionen om ’Some Wife’ - En kreativ skriveøvelse hvor kapitel 0 til novellen ’The Only One’ skulle komponeres. l At skrive et resume af vores klassediskussion af ’The Only One’ Bloggen blev altså brugt som et refleksionsværktøj, hvor elever både bloggede deres reaktioner på teksterne og samlede op på klassediskussioner.


Derudover blev bloggen brugt som et kommunikationsforum til kontakten med Jessica Westhead. Modul 1: ’Læs forsiden’ af novellesamlingen. Hvilke forventninger kan vi have til novellesamlingen ud fra hvad vi ser og ud fra titlen? Se ’traileren’ til ’And Also Sharks’. Hvordan passer denne trailer til vores umiddelbare opfattelser af forsiden. Blogopgave 1: Hvilke forventninger har I til novellesamlingen Modul 2: Novellen Some Wife. Efter en mundtlig diskussion af arbejdsspørgsmål til teksten i roterende par, må eleverne vælge mellem en opsamlende klassediskussion (mundtligt med læreren) eller en skriveøvelse, hvor de blogger om novellen: Skriv et sammenhængende blogindlæg med udgangspunkt i spørgsmålene fra pardiskussionen og den fortolkning af novellen I er kommet frem til. Modul 3: Lyt til novellen ‘Community’ opført i et radiodrama af teatergruppen ’Six Degrees’ . Blog 3 gode spørgsmål som kan åbne for en analyse og fortolkning af novellen. Modul 4: Første halvdel af novellen ’The Only One’. Klassediskussion af foreløbige betragtninger af novellen. Herefter valgfri øvelse mellem: a) Kreativ skriveøvelse, hvor kapitel 0 til novellen skrives b) Resume af vores klassediskussion indtil nu Modul 5: Anden halvdel af novellen ’The Only One’. Stationstræning med i alt 4 forskellige stationer, herunder en grammatikstation, en novellediskussionsstation, og en blogstation, hvor der skal formuleres spørgsmål til Jessica Westhead. Disse spørgsmål blogges samlet efterfølgende. Modul 6: Vi ser videohilsnen fra Jessica Westhead på bloggen, og må eleverne vælge mellem at lave en ’Canada’-skattejagt (hvor de søger forskellige informationer på nettet om Canada), eller en videohilsen som svar til Jessica Westhead. Denne videohilsen struktureres af eleverne selv, og optages enten på elevernes egne Smartphones eller med skolens HD-kameraer. Filmene uploades på Youtube og indlejres på bloggen. Hvordan gjorde it en forskel? Bloggen gjorde det muligt (og let!) at differentiere undervisningen. Flere gange fik eleverne lov at vælge mellem at træne deres mundtlighed (i klassediskussioner) eller deres skriftlighed (gennem blogindlæg). Det gav en masse luft og mulighed for at se/høre den enkelte elev i langt højere grad


end ellers i en klasse på 30. Bloggen dokumenterede også produkterne fra de elever der arbejdede selvstændigt her. Derudover gav blogindlæggene eleverne mulighed for at udtrykke sig mere frit på engelsk end de stramme skriftlige opgaver, og de gav mig som lærer en mulighed for klart at følge med i deres skriftlige kompetencer. De kunne skrive kortere og hyppigere end ellers, præcis som det er et af fokuspunkterne i ny skriftlighed. Endelig gav bloggen mulighed for at komme ud over klasserummets 4 vægge og skrive til et autentisk publikum. Fordi forfatteren selv faktisk fulgte med i projektet, og eleverne faktisk fik mulighed for at kommunikere med hende og stille spørgsmål, de havde tænkt over, blev undervisningen og litteraturlæsningen meget mere levende for eleverne, og fik dem engageret på en helt ny måde: De havde lyst til at vise forfatteren hvad de havde tænkt om hendes tekster. Og ved hjælp af det digitale medie havde vi altså mulighed for hurtigt at kommunikere med en forfatter på den anden side af Atlanten. Efterfølgende projekter Efterfølgende er konceptet overført til danskundervisningen i 2 1.g-klasser hvor der blogges om (og med) henholdsvis Lars Husums Mit Venskab med Jesus Kristus og Ida Jessens Det første jeg tænker på. Eleverne trænes her altså også i at skrive til et offentligt rum under autentiske omstændigheder. Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 Fra bekendtgørelsen i engelsk STX A-niveau Didaktiske principper: Elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så eleverne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer inden for både trykte tekster og digitale medier IT og elektroniske medier: It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede, autentiske og aktuelle sammenhænge. It anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen.


Faglige mål: l give en længere, velstruktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på flydende, korrekt engelsk af komplekse sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen l demonstrere indsigt i fagets identitet og metoder. Kernestof: l historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden.

Af Trine Ferdinand Ramme for undervisningsforløbet Fag: dansk Klassetrin: 4. – 8. kl, Elevforudsætninger: Tidsforbrug: 4-8 lektioner Tilgængelige ressourcer: internetadgang, computer, Power Point. Beskrivelse af forløb Noget af det svære i danskundervisningen er at lære eleverne, at ord og udtryk ikke altid skal forstås helt bogstaveligt. Ifølge litteraturforsker Bo Steffensen vil børn og unge umiddelbart læse faktivt, dvs. at de vil læse som om det er virkeligheden, de læser om. Men i fiktion skal ord og udtryks betydning ofte forstås på andre mere indirekte måder. De skal læses med dobbelt betydning, både den bogstavelige, men også den overførte betydning. Der er vanskeligt og kræver målrettet undervisning. Det var mit udgangspunkt for undervisningsforløbet. Jeg ville lære eleverne at forstå særlige udtryks overførte betydning. Her er vores kulturs ordsprog et godt sted at starte. Ordsprog skal nemlig forstås som billedlige udtryk, der skal fortolkes, ofte på flere måder. Wolfgang Mieder giver følgende rammende definition af ordsprog: “Et ordsprog er en kort sætning, der er alment kendt og indeholder visdomsord, sandheder, moraler og traditionelle synspunkter i en metaforisk, fikseret og huskbar form, som videregives fra generation til generation.” Eleverne skulle arbejde med at fortolke ordsprog og give deres fortolkning et visuelt


udtryk. Efter at være blevet introduceret til mange forskellige ordsprog og deres betydning, skulle de i mindre grupper udvælge ét og skabe en kort billedfortælling, der skulle udtrykke ordsprogets pointe. Da eleverne skal udtrykke sig med billeder, skulle de også introduceres til nogle enkle visuelle virkemidler, som perspektiv (fugle – normal - frø) og beskæring (total – nær) og hvordan afveksling og kontraster skaber dynamik og opmærksomhed.. Billederne de brugte som kulisser for de enkelte scener, optog de i lokalområdet omkring skolen. Det giver en særlig dimension til fortællingen, at den foregår i deres velkendte omgivelser, der pludselig bliverbefolket af fiktive karakterer og rammen for deres fortælling. Karaktererne i deres fortælling skabte de på nettet ved at lave forskellige avatars. Det gjorde de på www.sp-studio.de , hvor det er det muligt at variere karakternes ansigts udtryk betydeligt. Men karaktererne kan naturligvis skabes på mange andre måder fx ved at tage fotos og så skærer personen ud. De lagde desuden speak og effektlyde ind i deres billedfortællinger. Nogle de enten selv optog eller nogle de fandt på nettet. I den forbindelse snakkede vi om copyright og de skulle kun hente lyde på hjemmesider, hvor de er lagt ud til fri afbenyttelse som fx www. incompetech.com og www.findsounds.com De skulle arbejde i Power Point, da dette program rummer nogle unikke muligheder for at skabe og animere billedfortællinger, da det er muligt at fjerne baggrunden i et billede og få det til at bevæge sig ad animationsstier. Derudover kan det hele til sidst laves til en lille film, der kan sendes direkte til skoletube.dk eller youtube.com. På den måde er det enkelt at vise filmene i klassen og dele dem med andre interesserede fx andre elever på skolen og deres forældrene. I den forbindelse snakkede vi om, at de skulle overveje, hvem der skulle se deres billedfortælling til sidst. Skulle den være privat eller lægges offentligt ud? I dette tilfælde centrerede deres overvejelser sig omkring, hvad deres kammerater ville sige, om de ville blive gjort til grin. De skulle altså nu selv overveje hvordan de ønskede deres skulle ses og bruges af andre, ligesom de selv havde brugt resurser fra nettet. (Alle de billedfortællinger der ligger på min blog er der givet tilladelse til at offentliggøre) Hvordan gjorde it en forskel? It og digitale medier skal anvendes der, hvor de gør en faglig forskel. Og det gør de her. Det giver eleverne mulighed for dels at arbejde med at fortolke billedsprog og deres overførte betydninger, og dels giver det eleverne erfaringer med at udtrykke sig med visuelle og auditive udtryksformer. It gør det let at fortælle og eksperimentere med at udtrykke sig med billeder og lyd. Den digitale form gør det desuden let at udgive og dele billedfortællingerne. Hvis de samles i en kanal på fx www.skoletube.dk er det dels let for læreren, når de skal fremvises i klassen, og dels giver det mulighed for at dele dem med andre uden for klassens rum. De kan desuden indlejres i fx i blogs på elevintra eller i klassens blog på www.skoleblogs.dk Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 Som nævnt er jeg optaget af at integrere digitale medier i meningsfulde danskfaglige sammenhænge, så derfor vil jeg begynde med at fremhæve de steder i Fællesmål for Dansk 2009, som jeg mener bliver tilgodeset i dette forløb. Her efter vi jeg fremhæve de steder i faghæfte 48, som bliver tilgodeset.


Fælles mål dansk Slutmål efter 9. kl.: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at l erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik l udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden l gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler l udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner l anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt l anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation Faghæfte 48 Informations indsamling l citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Produktion og formidling l vælge et relevant community og herunder overveje, om eleven ønsker at blive identificeret med eller autoriseret af det pågældende community l overveje sikkerhedsspørgsmål, når internettet anvendes til at publicere, distribuere og lagre information m.h.t. anonymitet, autenticitet og risiko for misbrug. Kommunikation, videndeling og samarbejde l at kende og beherske internettet og web 2.0’s særlige kommunikationskonventioner i forhold til både afsender- og modtagerpositioner l at kunne vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i det globale offentlige rum, som internettet udgør.at blive fortrolige med de samarbejdsformer.


Formand

Tlf. 20901582

NÌstformand Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk


:

Hanne Voldborg Andersen Gammelager 6, 8383 Hinnerup Tlf. 50 57 12 69 Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk


(16864 · BureauLIST.dk) ITU2-2012

Matematik/Naturfag · 4.-9. kl.

Bestil GRATIS prøveabonnement i en hel måned på info@alinea.dk

Kæmpe digital resursebank Med Elevlab.dk bliver det sjovere og mere motiverende at undervise i naturfag og matematik. Der er ca. 350 færdige emneforløb og uendeligt mange forløb, når du selv bestemmer indholdet. Der kan plukkes fra ElevLabs enorme resursebank eller fra andre eksterne kilder efter eget valg. Materialet er organiseret i faglige emneforløb og sat i relation til Fælles Mål. Intuitive brugerflader Med intuitive brugerflader er ElevLab nem at gå til for lærere og elever. ElevLab kan bruges både på IWB og computere, på skolen og hjemme. Se mere på elevlab.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.