IT&U 2010-2

Tema: IT-vejlederen 2010 – arbejdsopgaver i

forandring

IT og Undervisning udgives af Danmarks IT-vejlederforening.

Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.

Medlemskab og kontingent Kontingent for 2010 er 320 kr. for ordinære medlemmer og 160 kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement alene: 320 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk

Tør vi gøre os selv overflødige?

Af Malte von Sehested, landsformand I slutningen af april afholdt foreningen sammen med Danmarks Skolebibliotekarer konference på Gammel Avernæs. Emnet var Fælles Mål 2009 og for deltagerne var der udover et program spækket med oplæg og gruppearbejder om Fælles Mål, didaktik og det netværkende menneske også mulighed for at prøve kræfter med QR-koder og animationsprogrammer.

Konferencen var en stor succes og viser hvor meget skolebibliotekarer og it-vejledere kan lære af hinanden, når bare vi tør.

Der er ikke tvivl om, at det ville være givtigt for ikke bare skolebibliotekarer og it-vejledere, men for hele skolen, hvis der kunne komme gang i ordentlige og reelle samtaler mellem de to foreninger om et mere formelt og forpligtende samarbejde.

Jeg håber det er noget, Danmarks Skolebibliotekarer igen bliver modne til.

Vi tør i hvert fald godt sætte os ned om bordet og se på mulighederne igen.

Noget andet vi skal være parate til at turde er at sætte vores roller som itvejledere på spil.

I takt med udviklingen bliver rollen som gatekeeper og ekspert mindre nødvendig, og rollen som en af dem, der kan sætte didaktikken i spil, mere

afgørende. Det er ikke farligt at arbejde med at gøre sig selv overflødig - det er igennem dette arbejde, vi udvikler vores funktion og dermed gør os selv uoverflødige.

Efter konferencen havde vi vores årlige generalforsamling.

Som noget nyt valgte vi at sende formandens beretning live på videotjenesten Bambuser, og den kan således genses på vores hjemmeside.

Vi er så småt i gang med at se på, hvordan man kan give flere medlemmer mulighed for at deltage i de kommende års generalforsamlinger gennem lignende tjenester, og har besluttet at undersøge mulighederne for i løbet af året at gennemføre et eller flere virtuelle medlemsarrangementer.

Det handler om at få aktiveret netværket også udover vores gode forum på SkoleKom. Et andet tiltag, der blev vedtaget på generalforsamlingen, var muligheden for at søge midler til lokale tiltag.

Vi har aldrig haft et stærkt net af lokalforeninger, og netop de lokale aktiviteter er de sidste år blevet færre.

Jeg tror på, at det er lettere at engagere sig i at afholde et enkelt arrangement i lokalområdet end at forpligte sig til en længere periode i en lokal styrelse og

håber, at der vil komme mange ønsker til brugen af midler.

På generalforsamlingen kunne vi også afsløre vores nye aftale med Alinea og Gyldendal – en aftale der siden også er indgået med Dansk E-læringscenter og Condidact.

Aftalen betyder, at alle medlemmer fremover har en personlig adgang til de fire udbyderes webbaserede

læringsmidler gennem foreningen.

Det kan man læse lidt nærmere om inde i bladet. Jeg håber, at vi kan få lavet lignende aftaler med andre indholdsudbydere, der ligesom de fire udbydere kan se den gensidige fordel ved at it-vejlederne kan følge med i hvordan de digitale læringsmidler udvikler sig.

Malte

IT og Undervisning nr. 2 - 2010 Tema: IT-vejlederen 2010 - arbejdsopgaver i forandring Leder Vi skal mere end frikvartersvejledning IT er en ledelsesopgave Alt er netværk Beretning fra generalforsamlingen Referat fra generalforsamlingen Foreningens regnskab 2009 Arbejdstidsundersøgelse Nye medlemsfordelse

side 3 side 5 side 10 side 14 side 17 side 20 side 21 side 22 side 25

Af Dorte Lange, formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

I Danmarks Lærerforening har vi længe fremhævet den professionelle lærer som garanten for god undervisning. Og forskningen giver os ret i, at læreren er den mest betydende enkeltfaktor for om undervisningen lykkes eller ej. Det vil sige, at en lærer, som med gejst og gode kvalifikationer går ind til undervisningen betyder en kæmpeforskel for elevernes læring.

Arbejdsmiljøundersøgelser fortæller os, at stress mindskes, jo mere indflydelse man har på sit arbejdes til-

rettelæggelse. Lærerens professionelle råderum er derfor med til at give gejst i lærerens undervisning. Kvalifikationerne skal selvfølgelig hentes i grunduddannelsen og videreudvikles i efteruddannelsen, men det står meget sløjt til med niveauet for efteruddannelse af lærere i Danmark. Det bør der rettes op på – og samtidig skal vi være opmærksomme på andre supplerende måder til udvikling af en øget professionalisering.

I Danmarks Lærerforening peger vi på

skolens faglige miljø som en kilde til at sikre faglig professionel udvikling. Et fagligt miljø lever af inspiration udefra. Derfor skal skolens organisering sikre, at der er mulighed for jævnlig sparring og professionel udvikling, og at der er kollegaer, som er uddannet til at vejlede lærerkollegiet med sparring, supervision osv.

IT-vejlederen har efterhånden været en kendt kollega på skolerne i mange år, og han eller hun er meget benyttet af kollegaerne. Det viser såvel EVAs rapport om ressourcepersoner fra 2009 som Danmarks Lærerforenings erfaringer fra skoler og kredse, og det samme gælder i øvrigt læsevejlederen og AKT-vejlederen.

Lærere søger ofte en vejledning, som går på et godt råd ”nu og her” til at løse et akut problem eller som hjælp til en god ide til et undervisningsforløb. Det er den såkaldte ”frikvartersvejledning”, som naturligvis er meget effektiv, men som faktisk efterlader et meget stort uudnyttet potentiale såvel hos den vejledende kollega som i lærerkollegiet som sådan.

Udover de velkendte vejlederkollegaer, som IT-vejlederen, læsevejlederen og AKT-vejlederen, har overenskomsten i 2008 bidraget med en ny gruppe vejledere, nemlig undervisningsvejledere. Indførelsen af denne nye funktion giver nogle aftalemæssige problemer i nogle kommuner, men når disse er overvundet, kan undervisningsvejlederne blive en styrke for skolernes faglige miljøer.

I Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse vil vi i juni diskutere, hvilke

råd vi kan give kredsene i forhold til at kunne understøtte anvendelsen af de nye vejledere. Her bygger vi bl.a.på de erfaringer vi har fra IT-vejledernes rolle på skolerne. ”Frikvartersvejledningen” har vist sig at kunne løse mange akutte problemer, men det egentlige fagdidaktiske løft kræver en anden organisering.

Lærernes professionelle valg af IT-anvendelse har et udviklingspotentiale.

Det ved vi fra en anden af EVAs rapporter – ”IT i skolen”, også fra 2009.

Undersøgelsen er sikkert kendt af læsere af dette blad, men nogle af resultaterne kan tåle en gentagelse – især, når vi diskuterer vejlederes rolle generelt.

Lærere er ifølge undersøgelsen meget fortrolige med anvendelse af IT og kan se motiverende effekter af det i forhold til elevernes indsats, men der er for få didaktiske overvejelser i forhold til hvordan IT integreres i fagene. Dette er et aspekt, som helt sikkert ikke kan klares ved efteruddannelse alene. Her skal der jævnlige samtaler og ”praksisnær kompetenceudvikling” til, som rapporten fra EVA-undersøgelsen kalder det.

Der er forskel på, hvordan IT kan anvendes i forskellige fag, og IT som redskab til videndeling er ikke udnyttet fuldt ud. Derfor må målet for kompetenceudviklingen være, at såvel den fagdidaktiske anvendelse af IT, som de organisatoriske muligheder ved IT, bliver yderligere professionaliseret.

Hvad vil det sige at etablere en ”praksisnær kompetenceudvikling”?

I EVA-undersøgelsens rapport beskrives

det således: ”Undersøgelsen peger på et behov for nye modeller for kompetenceudvikling der fokuserer på at integrere it i de enkelte fag, som er mere anvendelsesorienterede, og som tager udgangspunkt i lærernes konkrete behov. Undersøgelsen viser også at der er behov for at forankre kompetenceudvikling bredere og dybere i skolens organisation, og at denne opgave ikke kun kan hvile på enkelte ressourcepersoner eller itentusiaster. En løsning som lærerne og skoleledelserne foreslår, er at kompetenceudvikling, inspiration og støtte til at anvende it forankres i de strukturer på skolen der allerede understøtter udviklingen af lærernes fagdidaktiske praksis, fx fagteamene.”

Denne anbefaling giver god mening, og med et godt samarbejde mellem ledelse og lærerkollegium er det også muligt at

etablere en sådan struktur.

Det, som er virkelig svært, når vi taler om udvikling af lærerprofessionen i en praksisnær sammenhæng, er imidlertid ikke det organisatoriske. Såvel i ITvejledning som i den mere generelle undervisningsvejledning er det svære, at få vejledningen præsenteret som værende så relevant for lærernes praksis, at de ønsker den og efterspørger den, fordi de ser en mening med den.

EVAs rapport siger endvidere: ”Ekspertgruppen anbefaler desuden at kompetenceudvikling i højere grad gøres anvendelsesorienteret, og at udbuddet bliver behovsstyret. ” Det svære i vejlederøvelsen bliver så at kende behovet hos kollegaerne, og det allersværeste spørgsmål er vel, om kollegaerne ved, hvad de har behov for?

Fortsættes på side 9

Fra Akademisk Forlag er kommet to bøger om didaktik og læringsmidler. Den ene, Didaktik 2.0, er redigeret af Karsten Gynther, mens den anden, Læremiddellandskabet, er skrevet af Jens Jørgen Hansen. Begge bøger sætter gode rammer omkring nye medier i forhold til gamle og er et godt bud på en forståelse af medier, didaktisering og læringsmidler. Det er god læsning for it-vejlederen og et oplagt indkøb til skolens lærerbibliotek.

På folkeskolen.dk findes uddybende anmeldelser af begge bøger.

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

Et af de råd, Danmarks Lærerforening vil give kredsene er, at vi i fællesskab skal klæde tillidsrepræsentanterne på til at kunne ”skubbe” til kulturen på skolerne, så den understøtter videndeling, og at dialog om fagenes didaktik og undervisningens udvikling når længere end de korte råd og vejledninger i ”frikvartersvejledningen”.

Hvis lærerne skal tage de nye vejledere til sig som de ressourcepersoner de kan blive, og hvis IT-vejlederens funktion for alvor skal udvikles i retning af at have mere vægt på den pædagogiske ITvejledning, så skal lærerkollegiet være inddraget i diskussionerne om vejlederprofilerne. Hvad er det, vi har brug for vejledning i? Hvor meget vejledning skal være som deltager i selve undervisningen og hvor meget skal vi klare lærer til lærer? Tid og rum til professionel videndeling er et væsentligt aspekt, som det er vigtigt at sikre tryghed omkring, når kulturen skal udvikles.

Det er også nødvendigt at få en fælles bevidsthed om hvad der er vejlederens opgave og hvad der er ledelsens opgave. God vejledning vil føre til, at læreren ændrer praksis i en hensigtsmæssig retning. Hvis vejlederen kan se, der er behov for dette hos en kollega, men kollegaen ikke selv efterspørger en sådan vejledning – hvad gør vejlederen

så? Der skal jo ledelsesbeføjelse til at sige ”du skal”.

Det er vigtigt, at vejlederrollen ”mellem kollegaer og ledelse” er afklaret og drøftet blandt lærere og ledelse, så der ikke sker forveksling med de beføjelser og det ansvar, som påhviler ledelsen. Samtidig er det vigtigt, at vejlederen opnår tilstrækkelig tillid hos kollegaerne, så vejlederen kan indtage en rolle, der faktisk betyder en forskel. ”Forstyr mig vel” er et udtryk brugt for målet for udvikling af ledelseskompetencer – men den gode forstyrrelse kan også opstå mellem kollegaer. Hvis den ene kollega så oven i købet har kvalifikationer man kan lære af, vil en forstyrrelse måske være kærkommen.

Det er jo ofte den forstyrrelse man ikke havde ventet, man lærer mest af.

Uddannelse, erfaring og viden om hvordan man vejleder og ”forstyrrer” kollegaer på en hensigtsmæssig måde er vigtige faktorer i at skabe den nødvendige legitimitet hos vejlederen og tillid til vejlederen fra kollegaernes side.

Vejledning som ikke på forhånd er efterspurgt af lærerne kan for nogen lærere stå som en irriterende spændetrøje, og der kan være en vis nervøsitet for, om vejledningen vil betyde ensretning og diktater om at bruge bestemte me-

Deadlines for indlevering af stof til IT og Undervisning er for 2010:

Nr. 3: 20.09. - Nr. 4: 20.11.

toder og dermed en indskrænkning af lærerens professionelle råderum. Men en dygtig vejledning, der sigter på at give læreren flere strenge at spille på i sine didaktiske valg af undervisningsmetoder, - materialer eller - former betyder udvidelse af lærerens professionelle praksis.

IT-vejlederen er en af frontløberne i

denne udvikling af kulturen på skolerne. En efterspurgt vejledningskollega til ”nu og her”- rådgivning er et godt udgangspunkt for udvidelse af vejledningen til at omfatte vejledning om hvordan vi kan udvikle undervisningspraksis på skolerne.

Af Anders Balle, formand for Skolelederforeningen IT giver adgang til et slaraffenland af viden, billeder, lyd etc. Og utallige er efterhånden de medier, der bærer informationsstrømmen…

PC, mobiltelefon, Ipod, Ipad, vi har web-tv, Skype samt Wii- og andre spil.

Ja, så er der on-line leksika, You-Tube, Flickr, Facebook, Arto mv. Alt sammen gør, at den gamle opfattelse af skolen som læringssted bag tykke mure SLET IKKE holder.

Med den digitale dimension har vi fået nye standarder for kommunikationen, og både børn, unge og voksne må lære at se mulighederne og vurdere konsekvenserne af, at alt mere eller mindre flyder sammen, er åbent og tilgængeligt…

Den transformation, der sker, handler om uddannelse og dannelse. Det skal vi som professionelle selvfølgelig forholde os til. Ja, vi skal ikke blot tage IT til nåde, men se it-undervisningsmaterial-

er, netbaserede uv-forløb og elektroniske programmer som forbundsfæller og som en støtte i læringen.

Jeg ser derfor foran mig på skolerne masser af interaktive whiteboards og storskærme. Alle elever og lærere har bærbare og logger sig let på skolens/

kommunens net. Al planlægning og gennemførelse af undervisningen støtter sig på pædagogiske IT-værktøjer. Individuelt, i grupper, klassevis, årgangsvis og for over 100 elever ad gangen.

Kommunikationen på skolen og kontakten til hjemmene sker selvfølgelig også via det veludbyggede intranet.

Og det er ikke en vision om en ny IT-verden i en fjern fager fremtid, jeg skitserer. Nej, teknologien, alle platformene er der, og de bliver allerede brugt i stor stil af eleverne i deres fritid med kammeraterne og hjemme.

Så lad os BRUGE de nye muligheder for fuld musik alle steder i folkeskolen i 2010. Og lederne skal gå foran i den proces. For min vision bygger nemlig også på en KÆMPE undren over, at vi i skolerne og undervisningen end ikke har været i nærheden af den IT-teknologiske revolution, der er sket i store

dele af samfundet i øvrigt!

IT-løft er stærkt påkrævet Skolens grundstruktur er simpelthen ikke berørt nok af de nye muligheder.

Vi arbejder stadig med en lærer, en klasse, et fag, en lektion som den helt overvejende struktur for undervisningen.

På for mange skoler er der tekniknedbrud, forældede programmer, dårlig netforbindelse, og undervisningen er henvist til stationære computere i særlige lokaler. Tiden går, før eleverne er klar til at bruge deres pc’er. IT’en og den edb-støttede læring droppes, da det er for besværligt og for usikkert om det virker.

Det er ikke noget, jeg påstår. I en ny EVA-undersøgelse 1) angiver 86 % af skolelederne, at undervisningsmidler i bogform i høj grad bruges på deres

skole, mens kun 23 % og 17 % svarer, at man bruger hhv. internetbaserede og softwarebaserede undervisningsmidler.

Både skoleledere og lærere udtrykker ønske om en bedre balance mellem bøger og IT-baserede undervisningsmidler.

I undersøgelsen peger lærerne på mangelfuld adgang til velfungerende ITudstyr og internet som årsag til en ringe benyttelse af IT-baseret undervisning.

Samtidig mener mange lærere, at deres kompetencer inden for IT er svage.

Hvorfor ser billedet sådan ud 30 år efter de første pc’er dukkede op, og der er investeret mange mio. kr. i hard- og software? Noget af forklaringen er en ofte ringe kommunal økonomi, hvor skolevæsnerne skal spare. Det gør det svært at holde trit med et område, der udvikler sig særdeles hurtigt og kræver løbende indkøb af nyt udstyr, nyt programmel og efter/videreuddannelse.

Men efterslæbet er OGSÅ udtryk for manglende planlægning. Arbejdet med skole- og medarbejderudvikling, udarbejdelsen af kvalitetsrapporter, kommunikationen mm. foregår i selvstændige applikationer, der ikke spiller sammen.

IT-anvendelsen på skolerne er mange steder blot de ’gamle papirbaserede processer’ tilsat strøm. Fx når lærerne fører forsømmelser ind i en protokol og månedligt afleverer en opgørelse på papir til skolesekretæren, der indberetter i et system, der ikke muliggør overførsel til elevplaner, logbøger osv.

Der er desværre på nogle skoler manglende forståelse for muligheden i digital omstilling. Kommunikations- og læringsmæssigt, men også som ratio-

nalisering i en lærermangelsituation.

Det er næppe udtryk for modvilje, men måske for berøringsangst. IT-strategi – det har jeg folk til, tænker nogle skoleledere.

Men den går ikke længere. Skolens leder må sikre, at IT prioriteres og implementeres, så alle er med. Lederen skal selv gå foran og vise, at det er alvor, når skolen har besluttet sig for at bruge IT over hele linjen. Det sætter grænser for lærernes metodefrihed. Når skolen fx indfører intranet og IT-støttet undervisning, kan der ikke være en lang frivillighedsperiode.

Vejledning er også ledelse Skolelederforeningen mener, at Undervisningsministeriet bør udarbejde en national IT-strategi med et ledelsesstrategisk fokus suppleret med en national digital task-force til fremme af IT-udvikling og øget samspil mellem de talrige systemer.

Men først og fremmest KAN og SKAL vi dog selv tage opgaven på os. Og i den forbindelse fik både lærere og skoleledere for nylig fastere grund under fødderne i arbejdet med at bruge it aktivt i undervisningen.

Faghæfte 48 ”It- og mediekompetencer” giver et tiltrængt opdateret, samlet overblik over de it- og mediekompetencer, eleverne forventes at have tilegnet sig, når de forlader skolen. Sammen med revisionen af de faglige mål sidste år, er faghæftet med til at stille krav til brugen af it og medier. De krav (og Fælles Mål) skal vi opfylde, og det skal ske i et professionelt faglige samspil mellem medarbejdere og ledelse.

Jeg er i den forbindelse glad for, at Danmarks IT-vejlederforening på sin hjemmeside og med kurser og information følger målsætningerne og de pæne ord op med (forslag til) handling. Og jeg er ikke bange for at sige, at IT-vejlederne ikke alene har en vejledende opgave, men også bør få delegeret en ledende funktion, der kan sikre implementeringen af nye programmer og it-støttet undervisning.

Begrebet ’ledelse’ skal udvides til mere end at omfatte skolens officielle ledere.

Bibliotekarer, fagudvalgsformænd, teamkoordinatorer og IT-vejledere skal påtage sig den ledelsesopgave de har fået. Ikke formelt som ledere, men ved på hver deres felter at være ansvarlige, være rollemodeller og ’tage del i’ ledelsen.

Som IT-vejledere skal I være med til at drøfte strategi, kommunikation og intern ansvarsfordeling for skolens udvikling – være med til at træffe klare beslutninger, lægge en implementeringsplan og IT-kompetenceprofil for lærernes, elevernes og forældrenes ITbrug og sørge for, at der bliver fulgt op.

Som skoleledere skal vi til gengæld sikre de nødvendige it-vejlederresurser og en stærk IT-pædagogisk servicefunktion, der matcher lærernes behov.

Til gengæld ser vi – og har forventninger til – jer som frontløbere.

På alle parametre kan IT gøre en betydelig forskel – også resursemæssigt.

Med udsigt til færre lærere og ringere økonomi, kan skolelederne ikke undgå

at se IT som en mulighed for at øge produktiviteten. Også så vi kan frigøre personaleresurser til at hjælpe de elever, der har brug for ekstra hjælp.

Vi skal have en skole, der scorer højt fagligt, har gode læringsmiljøer og er inkluderende. Vi skal skabe gode resultater og fremstå tidssvarende. At være foran på IT-området og tilbyde kompetencer, der matcher en globaliseret og foranderlig verden, er også vigtigt for at sikre en fortsat bred folkelig og politisk opbakning til folkeskolen.

1) Undervisningsmidler i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut, december 2009, se www.eva.dk

Af Thomas Dreisig Thygesen, styrelsesmedlem, Danmarks IT-vejlederforening Med overskriften Nye perspektiver med fælles mål II har Danmarks Skolebibliotekarer og Danmarks IT-vejlederforening afholdt en konference, hvor gennemgående temaer var didaktisk design, netværk, mediesamfundet og digitale læringsressourcer.

Det var inspirerende dage på Gl. Avernæs, hvor alle de mange udfordringer og muligheder i mediesamfundet blev vendt, især med fokus på anvendelse i en undervisningsmæssig sammenhæng.

Gode input Der var mange spændende oplægsholdere, og de var alle hver især med til at skabe en god helhed for konferencen.

Foto: Kaya Pedersen

Karin Levinsen kom vidt omkring og var et godt startskud på konferencen Karin Levinsen fortalte om baggrunden for faghæfte 48, og hun gennemgik begrebet didaktisk design. Der findes uddrag af oplægget på hjemmesiden www. faghæfte48.dk.

Morten Bay gav et spændende og lærerigt oplæg om Homo Conexus – det forbundne menneske. Alt er netværk og bliver det endnu mere i fremtidens samfund og organisationer.

Stig Hjarvard bidrog med et oplæg om medier og deres indflydelse på adfærd og normer.

Hanne Wacher Kjærgaard førte os rundt i engelskfaget og mulighederne for inddragelse af it og medier set ud fra faghæfte 48.

John Klesner fortalte om digitale læringsressourcer og interaktivitet i skolen med afsæt i et konkret scenarie fra Hammel Skole.

Tak til de inspirerende oplægsholdere for at give et varieret syn på it og medier i en undervisnings- og samarbejdsmæssig kontekst.

Erfaringer via workshops Ud over oplæg var der flere workshops, som blev godt iscenesat, og der var masser af god energi i arbejdet. Der blev eksperimenteret med ny viden og nye tjenester, og i grupperne blev der skabt gode resultater i samspil, og der blev diskuteret anvendelsesmuligheder undervejs. Der blev arbejdet med QR-koder, animationer på GoAnimate og en wiki. Der var også gruppearbejde, hvor det blev drøftet, hvordan man kan tænke faghæfte 48 og de mange nye muligheder ind i skoleregi.

Der blev eksperimenteret med Lego som sidste del af konferencen. Både i forhold til forskellige udtryksformer og som en evaluering af konferencen.

Foto: Kaja Pedersen

Godt på vej I løbet af de tre dage, kom deltagerne vidt omkring og der blev delt viden mellem undervisere, vejledere, bibliotekarer og konsulenter. Der blev netværket, og der er helt sikkert kommet meget med hjem i kufferten.

De smukke omgivelser danner en fin ramme for det gode samvær, hvor de mange oplevelser deles og drøftes og holdes op mod hverdagen hjemme i kommunen og på skolerne.

Vi vil se mange spændende projekter søsat i den kommende tid med afsæt i faghæfte 48 og alle de mange nye muligheder. Konferencen var et godt bidrag til, at vi får en skole godt på vej.

Jeg overhørte en samtale på gangen, hvor der blev sagt: ”Det er virkelig fedt. Jeg har allerede fået flere aha-oplevelser”. Jeg kan ikke være mere enig, og med det i tankerne vil jeg sige tak for sidst og på gensyn til konferencen næste år.

Af Malte von Sehested, formand for Danmarks IT-vejlederforening Jeg har nu bestredet formandsposten i et år, siden vores daværende formand Per Kristensen valgte at trække sig, da han nærmede sig pensionen. Det har været et år hvor foreningen har sat nye tiltag i værk, men også et år hvor nogle af de planlagte tiltag ikke har fået luft til at gro. Vi har oplevet en fortsat medlemstilstrømning som opvejer de medlemmer der vælger at stoppe når de går på pension eller skifter jobtype. Styrelsen har diskuteret om vi skulle lave særlige tiltag for at holde på pensionisterne, men mener at vores kontingent er så lavt at det ikke giver mening at have særlige priser til studerende og pensionister. Det har også været et år hvor det er lykkedes foreningen at fastholde og udbygge vores evne til at præge debatten om it og medier i folkeskolen. Dette skyldes ikke kun at vi efterhånden har gode kontakter blandt nyhedsmedierne, men også at vi som forening har forstået at udnytte de muligheder der har været for at komme frem med mærkesager på de rigtige tidspunkter – senest i forbindelse med den såkaldte Facebook-sag i Folketinget. Vi har således i det netop afsluttede foreningsår oplevet at komme med udtalelser i så forskelligartede medier som Folkeskolen, Politiken, Computer World, Kristeligt Dagblad og Danmarks Radios P3.

Styrelsen Styrelsen har afholdt fire møder siden

sidste års generalforsamling. Vi har i styrelsen diskuteret muligheder for at inddrage onlinekonferencer for at kunne holde oftere møder, men det er endnu ikke lykkedes at få afprøvet i praksis. Til gengæld har vi haft mulighed for at afholde lidt længere møder end tidligere og har således fået mere ud af møde- og især rejseudgifterne. I det nye foreningsår planlægger vi endvidere på forsøgsbasis at afholde et eller to dagsmøder.

Selvom meget af styrelsesarbejdet foregår på selve møderne har styrelsesmedlemmerne også haft travlt mellem møderne – enten som repræsentanter i udvalg, møder med samarbejdspartnere, arbejdet med at skrive og skaffe skribenter til bladet med videre. Særlig stor tak skal dog tilflyde Henrik der har overtaget opgaven som kasserer og har haft både besvær med at sætte sig ind i systemerne og samtidig har været udsat for en formand der stiller stadig stigende krav om indsigt.

Endelig skal det nævnes at vi i styrelsen har haft mulighed for at dyrke nysgerrigheden gennem et mindre formelt indslag på vores styrelsesmøder. Vi har således undersøgt OLPC’en, besøgt Second Life og været på en mental og smagfuld udflugt til Skotland.

Tiltag i foreningsåret Sidste år lovede vores afgående formand at vi ville starte en værdidebat

om foreningens værdisæt. Dette har styrelsen brugt meget tid på at diskutere og vende, men har ikke kunnet finde begrundelse for det store tiltag på nuværende tidspunkt. Vi har i stedet koncentreret os om de mange andre opgaver året har budt på.

Bladet er forsat inde i en god udvikling og flere af årets temanumre er blevet bestilt i ekstra eksemplarer. I starten af skoleåret har vi gennemført en medlemskampagne hvor vi udsendte et særoptryk til samtlige folkeskoler. Året bød også på en flytning af hjemmesiden, hvilket gerne skulle give større driftsikkerhed fremover. Foreløbig har det betydet at online indmeldelser i foreningen igen virker. Foreningens lukkede medlemskonference på Skolekom kører på et fornuftigt niveau og nogle medlemmer er gode til at komme med indspark og spørgsmål til debatten.

Med udgivelsen af faghæfte 48 har vi samlet en række materialer, udgivet en særlig folder og lanceret en hjemmeside

der gerne skal sætte fokus på faghæftet.

Desuden er vi i gang med et udredelsesarbejde om medlemmernes arbejdsforhold, men foreningens hovedfokus er absolut på den pædagogiske og didaktiske konsekvens af it.

Endelig har vi fået lavet en aftale med de to store forlag Gyldendal og Alinea, som betyder at vores medlemmer fremover har en personlig adgang til de webbaserede læringsmidler de to forlag står for. Det betyder forhåbentligt at vores medlemmer lettere kan sætte sig ind i de nye læringsmidler og dermed vil kunne give en endnu bedre rådgivning og vejledning.

Samarbejde Året har budt på en del fortsat diskussion med Danmarks Læringsforening sammen med de øvrige faglige foreninger. Det har desværre ikke været muligt at få lavet en ny og klarere samarbejdsaftale, men vi har fortsat et godt samarbejde med DLF, både adhoc når en sag opstår og igennem det

formaliserede samarbejde.

Vi har også fået et godt samarbejde med flere bestyrelsesmedlemmer i Skolelederforeningen og taler også med andre foreninger på området, for eksempel Kommunernes Skolebiblioteksforening, ligesom vi fortsat samarbejder med Danmarks Skolebibliotekarer om den årlige konference og naturligvis gerne øger samarbejdet når DSA er modne til det.

Det kommende år Med udgivelsen af faghæfte 48 kan vi i de fire hovedtemaer se store arbejdsopgaver for skolerne fremover, men har også fået en vejledning der kan bruges som et godt arbejdsgrundlag for styrelsen. Hovedtemaerne er pejlemærker vi fremover vil kunne medtænke i vores arbejde. Det bliver et spændende arbejde når sporene fra temahæftet skal konkretiseres og blandt andet indeholder både faghæftet og mange af de nye it-baserede læringsmidler et potentiale til et opgør med gatekeeperne.

Det kræver nye didaktiske udfordringer for lærerne, når de benytter ikke-didaktiserede materialer eller redidaktisrere eksisterende til nye anvendelsesmuligheder. Dette vil afstedkomme nye opgaver for skolens ressourcepersoner, således at vi i stedet for at levere læringsressourcer skal sætte didaktisering i spil. Det vil kræve øget samarbejde mellem alle ressourcepersoner, herunder faglige ressourcepersoner, om udviklingen af pædagogik og didaktik med inddragelse og brug af it. Det bliver afgørende at it-vejlederen udbygger samarbejdet med de faglige vejledere

og andre ressourcepersoner, herunder skolebibliotekarerne. Det er ikke farligt at arbejde med at gøre sig selv overflødig - det er igennem dette arbejde vi udvikler vores funktion og dermed gør os selv uoverflødige.

Arbejdet med digitale kompetencer skal foregå hos eleverne og det er eleverne der skal lære at begå sig. Vi har de seneste år set tjenester som Netpilot og Certified Kids, der i højere grad forsøger at sætte rammer og begrænsninger end at lære eleverne selv at begå sig på nettet. Dette giver ingen mening i takt med at skole og arbejdsliv smelter sammen med fritiden. I det kommende år vil vi tage flere debatter om disse tjenester og muligheder både i styrelsen og i medlemskonferencen.

Det kommende år vil vi også fortsat udbygge samarbejde med andre - for eksempel Skolelederforeningen og Kommunernes Skolebiblioteksforening, og forhåbentlig få mere gang i et konstruktivt samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer.

Desuden vil vi fortsat diskutere vores struktur. Der er desværre ikke meget liv i lokalforeningerne og måske er tiden løbet fra den mere formaliserede lokalstruktur. Vi har derfor i budgettet afsat midler til lokale tiltag. Det er tanken at vi som forening vil være bedre til at støtte de gode ideer til arrangementer lokalt for vores medlemmer.

Endelig vil vi naturligvis fortsat se på hvordan vi kan udbygge de tilbud og fordele vi giver vores medlemmer.

Med de ord overdrager jeg beretningen til generalforsamlingens behandling.

Referat af generalforsamling i Danmarks IT-vejlederforening afholdt på Gl. Avernæs onsdag den 28. april 2010 Valg af dirigent Formand Malte von Sehested indledte generalforsamlingen og foreslog Søren Dahl som referent og Christina Skovgaard Pedersen som dirigent. Dette blev besluttet og ordet blev overdraget til dirigenten.

Christina konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Vedtagelse af forretningsorden Forretningsordenen blev fremlagt og vedtaget Beretning fra foreningen Malte von Sehested fremlagde beretningen.

Denne blev optaget og udsendt på bambuser. Beretningen kan læses andetsteds i bladet, ligesom den kan ses på foreningens hjemmeside.

Beretningen blev godkendt.

Orientering fra lokalforeninger Der var ingen indlæg.

Regnskab Henrik Jakobsen fremlagde det reviderede regnskab – der udviser et korrigeret underskud på omkring 5.000 kroner.

Henrik gennemgik de enkelte poster, idet hvert enkelt punkt blev uddybet.

Regnskabet blev godkendt.

Budget Kassereren foreslog efter grundig gennemgang af budget posterne en forhøjelse på kontingent til 350 kroner. Denne sats svarer til pristalsreguleringen set over en 3 års periode.

Budgettet blev godkendt og kontingentet sat til 350 kroner.

Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag.

Valg Formand Malte von Sehested genvalgt.

Thomas Skovgaard, John Klesner og Henrik Jacobsen genopstillede alle til styrelsen. Alle blev genvalgt.

Hanne Volborg Andersen og Erik S. Kristensen opstillede som suppleanter. Begge blev valgt.

Revisor Erik Tovgaard og revisorsuppleant Per Kristensen genopstillede og blev begge valgt.

Eventuelt Der var en diskussion om fremmødet til generalforsamling og hvordan man kunne give flere mulighed for at del-tage.

Det blev foreslået at lave en tidsramme for generalforsamlingen, så man kunne være sikker på hvornår man kunne komme af sted. Der var også en snak om sted og tidspunkt. Det blev foreslået at se på mulighederne for at have virtuel deltagelse i generalforsamlingen? Dette kan for eksempel afprøves ved et virtuelt medlemsmøde, for eksempel en hverdagsaften. Efter diskussion blev emnet overgivet til videre behandling i styrelsen.

Pakken med medlemsfordele blev kort diskuteret. Det er styrelsens mening fortsat at søge pakken udviklet og udvides.

Endelig var der en snak om samarbejdet med DSA. Det er fortsat Danmarks ITvejlederforenings ønske at samarbejde og også meget gerne for en egentlig fusion, hvis DSA en dag bliver parate til dette.

Ref. Søren Dahl

På generalforsamlingen fremlagde kassereren Henrik Jakobsen dette reviderede regnskab.

Den overfladiske læser kan fejlagtig tro, at vi havde et overskud på godt 95.000 kr. Imidlertid har foreningen et udestående (er betalt i 2010) på blad nr 3 og 4 i 2009.

Endvidere optræder der en fejlindbetaling på ca 73.000 kr. under diverse i 2009 – beløbet er herefter fratrukket da det endnu ikke var tilbage betalt ved regnskabsafslutning.

Når der er korrigeret for disse udgifter, ender vi med et lille underskud på godt 5000 kr.

Ref. SD

Mænd i 50’erne vejleder da pædagogisk om mange slags teknik - hvis ikke de underviser eller administrerer.

Arbejdstidsundersøgelse.

Af Thomas Skovgaard, MPI I februar måned udsendte Danmarks IT-vejlederforening en spørgeskemaundersøgelse til 340 medlemmer via SkoleKom. Undersøgelsen var suppleret med en lodtrækning, og vinderne blev offentliggjort 3. maj i foreningens SkoleKom-konference.

Med 135 besvarelser er besvarelsesprocenten 39,7 og som udsnit af helmængden givetvis et validt datagrundlag.

Se hele besvarelsen på IT-vejlederforeningens hjemmeside og/eller læs resuméet herunder: 2/3 af de svarende er 51 - 60 år, og kun 1 er under 30 Knap 3/4 er mænd 3/4 er lærere med funktionstimer til it, men konsulenter, ledere, skolebibliotekarer og 1 koordinator er også blandt de svarende.

Underviser andre læreres klasser, formidler information og rådgiver ledelse

2/3 af de svarende har primært en pædagogisk funktion, og undervisning for en klasse, hvor egen lærer deltager, er en hyppig aktivitet ligesom videreformidling af information og rådgivning af ledelse: For medlemmer af Danmarks IT-vejlederforening er der en bred vifte af opgaver i spil; de forskellige opgavetyper fylder 1/4 - 1/5 af arbejdstiden og samlet i over-

ordnede kategorier er det vejledning, administration og teknik, der fylder - undervisning udgør lige under 20% af arbejdstiden.

Som eksempel på arbejdsopgavernes alsidighed er opgavekategorien teknik god. (se side 24.)

Print, prøver og projektorer Kendetegnende for opgaverne tilkendegiver 95 af respondenterne at printerservice er en opgave, 94 klargøring til prøveafvikling og 79 vedligehold af projektorer. PCopstilling og -opsætning er det lige over halvdelen af respondenterne, der beskæftiger sig med, mens servervedligehold, backup og trådløst net kun få steder i dag er en lokal opgave.

Tidsanvendelse, tid og nye opgaver Af de meningsfyldte svar vedrørende tidstildeling, er gennemsnitligt antal tildelte klokketimer lige over 431 timer pr år, med 29 respondenter med mindre end 200

timer pr år og 22 med mere end 600 timer.

Mht andelen af skemalagt tid i procent er gennemsnittet 34,14% med 50 respondenter, der har ikkeskemalagt tid tildelt og 30, der har mere end 50% skemalagt.

2/3 oplever ingen ændring i andelen af skemalagt tid eller tildelt tid, men kun 45% føler, at der er tid til at forberede sig, og 2 ud af 3 oplever gældende arbejdstid som en forringelse og oplever samtidigt opgavetyper, der ikke tidli-gere har været der.

Herudover oplever 3/4 en forøgelse af mængden af opgaver.

n

Hvad gør IT-vejlederforeningen så nu?

Resultatet af undersøgelsen granskes nøjere. Der er et behov for mere præcis analyse af selve arbejdstidsfeltet, hvor de opstillede svarmuligheder ikke gav et entydigt billede. Dette skyldes til dels, at der er så stor variation i, hvordan it-vejledere er ansat og tidstildelt rundt i landet.

At It er et område, der kræver et fokus og en integreret vejlederfunktion lokalt gør Danmarks It-vejlederforening opmærksom på i mange sammenhænge.

Som It-vejleder og/eller beskæftiget med It i skoleregi er foranderlighed et vilkår.

Det, der er konstruktivt er et bud på hvordan foranderlighed og den stadigt stigende kompleksitet håndteres. Det vil vi fortsat bidrage så kvalificeret som muligt til en debat om, og et værktøj til at anvende i de lokale forhand-linger er denne arbejstidsundersøgelses resultat.

Nye medlemsfordele.............................

Aftale med Alinea, Condidact, Dansk E-læringscenter og Gyldendal Danmarks IT-vejlederforening har lavet med en række producenter af online læringsmidler, der betyder at alle medlemmer fremover kan få en personlig adgang til disse udbyderes webbaserede læringsmidler. Det er således blevet muligt for alle it-vejledere, at følge med i, hvordan webtjenesterne udvikler sig, uden at skolen skal have tegnet abonnement.

Adgangen er personlig og må ikke anvendes til undervisning af elever, men må gerne bruges i forbindelse med præsentation af webtjenesterne overfor for eksempel fagudvalg eller pædagogisk udvalg.

Adgangen kræver at man har oplyst sit UNI-login til foreningens kasserer. Hvis man ikke har et UNI-login kan man få oprettet et gennem foreningen ved at skrive til foreningens kasserer.

På http://www.it-vejleder.dk/ kan du se, hvilke tjenester der er dagang til. Vi er stadig ved at få det tekniske helt på plads, så tjenesterne fra Alinea og Condidact er endnu ikke klar – men der arbejdes på det.

Hvor andet ikke er angivet, er fotos til dette nummer af IT og Undervisning stillet til rådighed af Thue C. Leibrandt.

Formand

NĂŚstformand

:

Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk

IT · FRA 2. KLASSE

Få bøgerne på skærmen!

Skoleunivers består af en grundpakke med en lang række støttefunktioner og -værktøjer, fx: • Oplæsning af alle tekster med Sara-stemmen • Ordforslag og stavekontrol • Ordbog med ordforklaringer og billeder

Grundpakken indeholder undervisningsmaterialerne: • Tid til dansk 2. klasse • Matematik-tak 3. klasse • Ind i Historien 5. klasse Har dine elever brug for andre grundbøger, kan de købes som bogpakker.

Læs mere på alinea.dk/skoleunivers.

Gratis adgang!

Få gratis adgang til hele grundpakken frem til 31. dec. 2011.

Send en mail til skoleservice@alinea.dk.

(15138) ITU2 -2010 · Ill.: Gekkographic

Skoleunivers giver elever med særlige behov for læse- og skrivestøtte mulighed for at arbejde med de samme bøger som resten af klassen – bare online.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666