Tema:
Virtuelle fĂŚllesskaber i skolen
IT og Undervisning udgives af Danmarks IT-vejlederforening.
Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter. Medlemskab og kontingent Kontingent for 2010 er 320 kr. for ordinære medlemmer og 160 kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement alene: 320 kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk
Nye udfordringer .... Formand får nye udfordringer på jobbet, og det betyder nye udfordringer til næstformanden. Kære medlemmer Da Per Kristensen i foråret 2009 trådte tilbage tog jeg, som daværende næstformand, over. På de godt halvandet år har jeg oplevet en forening i fortsat udvikling, som jeg blandt andet redegjorde for i beretningen i foråret. Særligt vil jeg dog understrege dels det gode samarbejde vi har fået videreudviklet med Danmarks Lærerforening og ikke mindst fagbladet Folkeskolen, men også de mange andre samarbejdespartnere - både faglige foreninger, offentlige instanser og private aktører - der henvender sig seriøst til foreningen. Ligeledes det fortsatte arbejde med temanumre og sidst kampagnen i forbindelse med udgivelsen af faghæfte 48 samt de aftaler vi har fået lavet med stort set alle indholdsleverandører, der betyder at medlemmer af foreningen har en personlig adgang til en lang række digitale læremidler og således kan følge med i hvad der sker og dermed give bedre vejledning ude på skoler og i forvaltninger. Jeg havde da også regnet med - og glædet mig til - at fortsætte i styrelsen i mange år. Sådan skal det så ikke være alligevel. Jeg har valgt at sige ja til et
jobskifte, der betyder at jeg fremover vil være ansat hos Gyldendal Uddannelse. Dette er ikke i overensstemmelse med at bestride formandsposten i Danmarks IT-vejlederforening, og jeg har derfor meddelt styrelsen at jeg bliver nødt til at trække mig fra både formandsposten og fra styrelsen. Det er mig meget magtpåliggende at Danmarks ITvejlederforening ses som en troværdig samarbejdspartner overfor for både medlemmer, skoler, forvaltninger og ikke mindst leverandører af it både udstyr, software og ikke mindst læremidler. Det kan foreningen ikke hvis der i styrelsen sidder en medarbejder fra en af de store indholdsleverandører på læremiddelsiden. Formelt vil jeg på det kommende måde i styrelsen i september meddele styrelsen at jeg trækker mig fra posten. Det betyder at vores nuværende næstformand John Klesner jævnfør foreningens vedtægter vil overtage formandsposten, ligesom det vil give plads til at en af suppleanterne til styrelsen kan indtræde som fuldgyldigt medlem. Selvom jeg således både forlader skolen og den forening jeg i mange
år har brugt meget af min fritid på forlader jeg ikke helt området. I mit nye job kommer jeg til at beskæftige mig med netop it-baserede læremidler og håber jeg fortsat vil støde på mange af jer som man ser på konferencer og møder - både virtuelt og i den virkelige verden - også i fremtiden. Jeg vil ønske foreningen og alle medlemmerne alt mulig held og lykke
fremover. Det er spændende at se hvad de kommende år vil medføre af muligheder på it-området og ikke mindst hvordan skolerne - godt hjulpet af foreningen - vil bruge disse muligheder i undervisningen. Med venlig hilsen Malte von Sehested, afgående formand
IT og Undervisning nr. 3 - 2010 Etiske filtre frem for tekniske
side 6
De sociale visitkort - en ny udfordring!
side 13
Kurset hedder Didaktik 2.0, tagget hedskole
side 16
Ikke mere snak om begrænsninger og filtre
side 18
Videndeling 2.0
side 21
Gratis IT-læring til alle medlemmer
side 28
Kære medlemmer, Inden jeg helt overtager roret vil jeg ønske Malte tillykke med det nye job. Med den nye jobfunktion vil Malte fortsat kunne initiere innovation i forhold til udvikling af optimerede muligheder for elevens læring støtte af ikt-baserede læremidler. Fra foreningens side ønsker vi dig held dog lykke og takker for indsatsen både som menigt medlem men også din tid i formandsstolen. I foreningsregi ligger der også nye udfordringer og venter. Detdigitale råd udgav i slutningen af maj endnu en rapport med fokus på den digitale skole. Rådet peger på at it især løfter: 1. Målrettet brug af forskellige læringsstrategier og intelligente værktøjer 2. Nytænkning af specialundervisningen 3. Vidensdeling og fælles faglighed 4. Et professionelt it-miljø for elever og lærere Ved receptionen fik undervisningsminister Tina Nedergard mulighed for at give den offentliggjort rapport nogle ord med på vejen, og her gav hun især udtryk for, at øget implementering af it- på sigt kan spare arbejdspladser gennem brug af e-læringsmoduler. Selvfølgelig må det efterhånden være oplagt, at nå en hel årgang bruger digitale selvrettende diktater, så er der ingen grund til at fire lærere
overvåger tre klasser. Det burde én lærer kunne gøre. Implementering af it giver i denne sammenhæng et fingerpeg om, at nye muligheder giver ændrede organisationsformer. Men så skal pegefingeren løftes, for der er jo ikke mange undervisningssituationer, som svarer til denne prøveafviklingssituation! Når it inddrages i undervisningen, så forudsætter det i lighed med anvendelse af andre læringsressourcer, at læreren involverer sig og vejleder eleverne gennem mange aspekter i arbejdssituationen. Det gælder i både i det fysiske møde samt deltagelse i det virtueller rum. Vi er selvfølgelig glade for, at der fra erhvervslivets side er så stor bevågenhed om anvendelse af it i skolen, at de vælger at skaffe et udviklingsgrundlag gennem en rapport, men netop konklusionen om at øget anvendelse af it kan reducere lærerstaben samt afhjælper fremtidens lærermangel indikerer, at der ikke kun for Malte, men også for foreningen ligger nye udfordringer i at fokusere på ændrede lærerroller, når it sættes i spil. Det vil i de fleste tilfælde fastholde en forventning om velforberedt og aktiv lærerdeltagelse. Med venlig hilsen John Klesner, tilgående formand
Cyberhus har gode erfaringer med at involvere børn og unge aktivt i digitale problemstillinger, så de unge selv er med til at definere, hvor de virtuelle vejspærringer skal sættes op. I Cyberhus kalder vi det at give de unge “filtre i hovedet.” Af Jonas Ravn, koordinator, Cyberhus’ skoletjeneste, Cyberskolen Der findes masser af tekniske filtre, der kan hjælpe med at blokere adgangen til særlige sider på familiens eller barnets computer, der findes en lang række metoder til at overvåge de sider, barnet har været på – og der findes mindst lige så mange måder at omgå de tekniske filtre på. Cyberhus, et online klubhus og rådgivningscenter for børn og unge, har de seneste seks år haft succes med at arbejde med etiske filtre frem for tekniske. Vi har gode erfaringer med at involvere børn og unge aktivt i digitale problemstillinger, så de unge selv er med til at definere, hvor de virtuelle vejspærringer skal sættes op. Filtre i elevernes hoveder Cyberskolen er Cyberhus’ opsøgende skoletjeneste, der tager ud til skoler primært 5. og 6. klassetrin - med oplæg og workshops om web-etik og sikker internet- og mobil-brug på skemaet. I
2010 står Cyberskolen for omkring 80 skolebesøg. Vi ønsker ikke at skræmme børn væk fra nettet, men prøver at skabe refleksion og forståelse. Nettet er i vores øjne skabt til venskabspleje, lærdom og som kilde til alskens kulturelle input. Vi er dog opmærksomme på, at uforsigtig og ureflekteret adfærd på nettet kan skabe problemer for barnet selv og for dem, man berører med sin online færden. Men vores filosofi er, at barnet med nogle få huskeregler kan sikre, at færden på nettet kan forblive en sikker forlængelse eller udvidelse af det gode sociale liv. Vi vil gerne aktivere nogle filtre ”i hovedet” på børnene og fokusere på bevidstheden om at være sammen med andre børn på nettet. Aktiverer den sunde fornuft En holdning, som gennemsyrer vores undervisnings-filosofi. Vores opgave
med skolebesøgene er at aktivere den sunde fornuft, at aktivere en form for digital dannelse hos børn og unge. Vores mission er at sige, at nettet er et fedt sted, hvis man undgår de åbenlyse faldgruber. I det omfang, vi selv kan styre debatten på skolerne, vil vi gerne fjerne fokus fra det tekniske. Mest fordi teknisk sikkerhed dækkes af mange andre spillere og via oplysningskampagner. Desuden er vores erfaring, at børnene hellere vil tale om deres sociale liv på nettet og mobilen end de tekniske aspekter. Et typisk besøg fra Cyberskolen Under et skolebesøg begynder vi blandt andet med en løs snak om, hvor de unge
er på nettet, hvilke sider de bruger, og hvad de synes er fedt på nettet. Sådan får vi de unge med fra start, vi viser, at vi gerne vil høre på dem og at vi kan snakke med om netstederne. Hovedfokus under et skolebesøg er på etisk forsvarlig adfærd, en form for webetik, hvor omtanke naturligt ledsager hvert museklik. Elever skal lære at behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Konsekvenserne af mobning via nettet kan være massive. Ytringer på nettet er lige så virkelige som face-to-face ytringer, men de kan være langt mere omfangsrige og have massive konsekvenser. Digitale ytringer (billeder, video mv.) kan også nemt videredistribueres og få dominoeffekt.
Cyberhus har i seks år haft succes med at arbejde med etiske filtre frem for tekniske, og med at involvere børn og unge aktivt i digitale problemstillinger. (Foto: Flemming Jeppesen, Fokus)
Bevar dialogen Udover at få de unge i tale samler Cyberskolen gode råd og ideer til, hvordan man som forælder eller fagperson kan hjælpe med, at nettet ikke misbruges. Blandt andet at lære barnet at være kritisk over for modtaget information og ligeledes være kritisk, når barnet selv bliver bedt om at udlevere oplysninger om sig selv; at lære børnene at reflektere over indhold på billeder, før de uploader og navngiver personer på billederne; og ikke mindst at bevare dialogen. Det man ikke kan finde hjemme, kan man finde hos en ven, i skolen eller via mobilen. Derfor er det nødvendigt at tage en snak med barnet om det materiale, man kan finde på nettet – selv om man måske har valgt at spærre for det. Vi kalder det som sagt at give barnet ”filtre i hovedet”. Hvem er Cyberhus? Nu har jeg nogle gange nævnt, at Cyberskolen er Cyberhus’ ansigt i forbindelse med skolebesøg. Hvem er så Cyberhus? Jo, Cyberhus er et netbaseret klubhus på nettet for børn og unge. Her har børn og unge siden 2004 kunnet kigge forbi, når de har brug for et godt råd, brug for hjælp eller bare lyst til at hænge ud sammen med cyberne eller andre unge i debatfora eller i kreative værksteder. I Cyberhus tilbyder vi rådgivning via anonym chat med erfarne, uddannede
rådgivere. Vi besvarer spørgsmål i temaspecifikke brevkasser med emner som teenage-liv, sundhed, fritidsliv og sorg. Vi driver et ung-til-ung forum og flere online temaværksteder, og Cyberhus giver mulighed for, at børn og unge kan fortælle deres unikke historie. Cyberhus som sikkerhedsnet Selv om Cyberskolens fokus er på forebyggende appel til omtanke og øget bevidsthed, underviser vi også om det, man kan stille op, hvis man alligevel bliver udsat for ubehagelige oplevelser via net og mobil. Her kommer koblingen mellem Cyberskolen og Cyberhus til sin ret. I Cyberhus opererer vi næsten kun på nettet. Derfor mener vi, at vi skal tilbyde et efterværn på nettet. Vi mener, at det er vigtigt at berette om en hjælpeinstans, der står klar til at informere og hjælpe, hvis man er i problemer på nettet eller på vej ud i problemer på nettet. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de unge altid kan besøge Cyberhus og diskutere trygt i det forum. Afgørende synergi Det er en synergi, som sikrer, at de unge har en rummelig hjemstavn, et sted de altid kan søge hen undervejs på deres virtuelle opdagelses- og dannelses-rejse. Det er helt fint, at man ikke har brug for Cyberhus lige nu. Men det er hensigtsmæssigt, at de unge ved, at vi er der, den dag de får brug for hjælp.
Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.
Og vi mærker løbende et stærkt samspil mellem Cyberskolen og Cyberhus. Når jeg har været ude på skolerne, kan vi mærke, at der kommer flere nye besøgende på cyberhus.dk, og de får mere travlt i rådgivningen. Det giver nye erfaringer på baggrund af aktuelle eksempler fra ligesindede, hvilket jeg så kan tage udgangspunkt i, når jeg næste gang skal ud på skolebesøg. Og det er jo fedt at medbringe dugfriske, konkrete eksempler, der passer til det, de unge ude på skolerne tumler med. Mobiler mod mobning Cyberhus deltager løbende i projekter med eksterne samarbejdspartnere.
Seneste projekt hedder ”Mobiler mod mobning”. I skoleåret 2010/2011 udbyder Cyberhus og Lommefilm 30 workshops på landsdækkende plan målrettet elever fra 6. - 10. klasse. Mobiler Mod Mobnings formål er at involvere og aktivere eleverne. Derfor skal de selv i gang med mobilen og lave små spots mod digital mobning. Desuden opfordres eleverne til at lave grupper på Facebook, der skal gøre opmærksom på deres film og digital mobning. Mobiler mod mobning er et godt eksempel på et projekt, der lever videre længe efter projektet er afsluttet. Vi er med i ekstraordinære begivenheder, der giver os og de unge kvalitets-oplevels-
“Vi når ikke noget ved kun at holde foredrag for de unge. De skal selv være med til at arbejde sig frem til et resultat, så man aktiverer en øget bevidsthed om, hvordan de opfører sig på nettet”, siger Jonas Ravn, koordinator for Cyberskolen. (Foto: Flemming Jeppesen, Fokus)
er, og de gode input herfra generer erfaring og viden, som vi kan bruge i vores videre arbejde. På den måde opdaterer vi hele tiden den faglige ballast. Mobiler mod mobning er også et godt eksempel på målet om at inddrage de unge. Ved at sætte dem til at optage og redigere en film om digital mobning, er de unge med til at fortælle historien. Få sat de unges ord på Ude på skolerne handler det netop om at få eleverne til at deltage så meget som muligt. Vi spørger meget. Og vi bruger billeder og videoer til at få snakken i gang. At uploade og dele billeder og video er noget, alle unge er med på, og det er gode indgange til at aktivere deres bevidsthed omkring, hvordan man opfører sig på nettet. Vi får de unge til at tænke over hvilken identitet, de præsenterer på nettet, ved ganske enkelt at vise en stribe profilbilleder og spørge de unge, hvad de tænker, når de ser det. Da der for nogle år siden var en heftig debat om Arto, handlede det blandt andet om, hvilke signaler, man sender via sine profilbilleder. Så det er en vigtig diskussion at få de unge med i. Billeder og video er også oplagt at dis-
kutere ud fra med hensyn til, hvor ens personlige grænser går. Er det ok at uploade billeder af andre uden at spørge om lov? Hvordan ville man selv have det, hvis der blev uploadet pinlige billeder af en? Det er situationer, som de fleste kender til, og det er gode startskud til at diskutere personlige grænser og digital omtanke. På den måde bruger vi en helt jordnær tilgang, hvor vi får de unge til at sætte deres ord på svære diskussioner. Vi inddrager de unge, så de får en slags filter indbygget, der kan få dem til at tænke sig om, inden man de trykker ”send”. Involver og aktiver de unge Det er svært at prædike 10 gode råd på området. Men generelt kræver awareness-arbejde, at de unge aktiveres. Den løftede pegefinger virker ikke. De unge er ikke modtagelige over for tavleundervisning fra en voksen på det her område. Vi skal huske på, at de unge er digitale indfødte, og vi voksne er digitale tilflyttere. Der er en læringssituation på begge sider af pulten. Det fungerer sjældent, når vi forsøger at male et sort/ hvidt billede af de unges online liv. Det er det alt for komplekst til.
Bliv klogere på Cyberskolen på: http://www.cyberhus.dk/voksne/8985 Du kan læse mere om Cyberskolens oplæg for lærere og forældre på: http://www.cyberhus.dk/voksne/8765 Se mere til Cyberskolens digitale undervisningsmateriale, som læreren kan bruge som inspiration i debatten med eleverne på: http://www.cyberhus.dk/voksne/8983
På cyberhus.dk kan børn og unge trygt og anonymt henvende sig med alt, de har på hjerte. Her kan de unge stille spørgsmål, som et Cyberskole-besøg har givet anledning til, eller fortælle om episoder, som de ikke ville fortælle i klassen. (Foto: www.cyberhus.dk)
De unge skal selv være med til at arbejde sig frem til pointerne, de skal aktiveres, de skal være med til at producere noget. Det er bedre at tage eksempler op fra jævnaldrende og ligesindede. Og der skal gerne være nogle ressourcestærke elever, som går forrest og er med til at forplante budskaberne blandt resten af klassen, så man får opbygget en klassekultur i kraft af, at de ”rigtige elever” får sagt de rigtige ting til resten af klassen. Kort sagt er budskabet at involvere de unge. Vi når ikke noget ved kun at holde foredrag for dem. Fakta om Cyberhus l Cyberhus er en 100 procent nonkommerciel, online børne- og ungdomsrådgivning
I Cyberhus’ virtuelle klubhus kan børn og unge lege, lære og få hjælp, hvis de har problemer. l Siden 2004 har Cyberhus været stifinder og mødested for børn og unge i det digitale landskab. I det fysiske landskab har Cyberhus hovedsæde i Århus plus en afdeling i København. l Cyberhus beskæftiger over 100 personer, hvoraf langt de fleste er frivillige. l Rådgivningen varetages af frivillige med en relevant uddannelsesbaggrund, såsom lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og psykologistuderende. l I november 2009 blev Cyberhus tildelt Social- og Indenrigsministeriets Balancepris for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv. l Cyberhus’ prisbelønnede arbejde l
med computermedieret socialpædagogik blev i 2008 valgt blandt de 5 bedste virtuelle børne- og ungerådgivninger i Europa. l Cyberhus er forankret i landsorganisationen Ungdommens Vel, der driver en del opholdssteder, skolehjem og væresteder i Danmark. Fakta om Cyberskolen
l Cyberskolen er Cyberhus’ opsøgende
skoletjeneste, der tager ud til skoler primært 5. og 6. klassetrin - med oplæg og workshops om web-etik og sikker internet- og mobil-brug. l Det direkte møde med børnene er en
vigtig faktor i Cyberskolens arbejde. Det er herigennem, at Cyberhus opnår forståelse for, hvordan de unge bruger og misbruger internettet og mobilen. l Cyberskolens filosofi er, at børn og unge med nogle få huskeregler kan sikre, at færden på nettet kan forblive en sikker forlængelse eller udvidelse af det gode sociale liv. l Cyberskolens besøg er p.t. geografisk begrænset til primært at omfatte Østjylland. l I 2010 står Cyberskolen for omkring 80 skolebesøg. Til dato har vi lavet oplæg for mere end 6.000 børn og forældre.
IT og Undervisning nr. 3 - 2010 udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.
Elevernes brug af Facebook, Windows Live og andre sociale universer optager uden tvivl diskussionen på skolerne, da brugen på mange måder trænger sig på i det daglige liv i skolen. Hvordan skal det tackles i dagligdagen og kan vi på nogen måde drage nytte og inddrage det i undervisningen? Af John Klesner Vi har jo en udfordring som skal sikre, at der både er en faglig sammenhæng og at de net-etiske udfordringer håndteres. Både ved selvsyn og gennem analyser af børns og unges mediebrug ved vi at eleverne bruger tjenesterne flittigt. Men børn og unge har behov for en voksen hånd, når farbare veje skal udformes. Medierådets undersøgelser peger tydeligt i retning af at alt for mange forældre, slet ikke følger børn og unges færden på nettet. De sociale tjenester skal derfor inddrages i skolens hverdag, således at vi gennem eksemplarisk brug kan skabe et refleksivt rum, hvor eleverne lærer at forholde sig til god skik og brug på både kort og lang sigt, støttet og vejledt af voksne. Men hvis Facebook er åben i timerne vil der jo være en livlig trafik af information, som ikke nødvendigvis er undervisningsrelateret. Hvordan kan vi videst mulig omfang udnytte potentialet og samtidig forhindre, at alt for meget slør ødelægger undervisningsaktiviteterne? Det ville være ønskeligt, hvis eleverne pr. automatik selv kunne sortere mel-
lem aktivitetsrelevante gøremål for skolearbejdet og så alle de andre mere fritidsprægede, som uden tvivl fylder meget. Min erfaring siger mig, at der er et potentiale i at inddrage de ressourcer, som eleverne i forvejen er bekendte med. Vi skal blot modificere det lidt til læringsmiljøet. Vi skal først og fremmest se i øjnene, at vi lever i en kultur, hvor deltagelse i netværk er en del af de daglige gøremål. Et resume i Skolekom eller et visitkort er velkendte, og de indeholder normalt nogle faktuelle oplysninger. Det er bare ikke nok. Når netværksdeltagelse i et eller flere virtuelle rum bliver en hverdagsbegivenhed, så er det også naturligt, at man præsenterer sig gennem nye udtryksformer knyttet til sine netværksrelationer. Facebook og LinkedIn er bud på 2 tjenester, hvor udgangspunktet er et socialt visitkort, hvor der sker en dynamisk opdatering af forskellige relationer i den sociale omgangskreds. Alene tilstedeværelsen af disse to tjenester giver et fingerpeg om, at de digitale visitkort findes i mange ud-
BELLA CENTER 9.-10. NOVEMBER 2010
Gratis læringscafé på Uddannelsesforum Vidensdeling, networking og tidssvarende oplæg om it i undervisningen
I læringscaféen er der aktuellle best practice-oplæg om it i undervisningen og mulighed for at møde en it-konsulent. Det er muligt at lægge fagudvalgsmødet, teammødet eller et pædagogisk arrangement på Uddannelsesforum i forbindelse med caféen. Enkeltpersoner såvel som grupper er velkomne. Kontakt undervisningskonsulent Aslak Gottlieb og hør nærmere om mulighederne: 41 40 49 58 eller ag@medieundervisning.dk • • • • •
Narrativ animation Dialog og samarbejde med touchteknologi Autentisk læring med mobiler Samarbejde og kommunikation i det virtuelle rum Netetiske udfordringer i Web 2.0-skolen
Facilitator: John Klesner Se programmet og tilmeld jer på
www.uddannelsesforum.dk/cafe Læringscaféen er arrangeret i samarbejde mellem Uddannelsesforum og Microsoft Uddannelse.
Vellykkede eksempler på innovativ brug af læring med it og medier.
Udstillingen og oplæggene i Læringscaféen er gratis. Microsoft giver kaffe og kage.
fordringer og kan have mange funktioner. Facebook relaterer sig uden tvivl til det private sociale liv, mens LinkedIn peger mod erhvervsrelaterede gøremål. Det giver et fingerpeg om, at vi skal overveje, om vi skal arbejde med én eller flere brugerprofiler, som vi kan brug afhængig af det virtuelle rums formål. I 2006 arbejde jeg gennem længere tid med samarbejdsprojekter i Windows Live universet. Eleverne valgte automatisk at oprette en ny skoleprofil eller oprettede en ny privat, da de ikke ønskede at sammenblande deres private profiler med skolearbejdet. Det er en løsning, jeg klart vil anbefale for både elever og lærere overvejer. Facebook skaber gode virtuelle rammer for faglige samarbejdsprojekter, hvor eleverne kender til funktionaliteten. En åben Facebook giver eksempelvis en meget let adgang til at sende et link til en anden deltager i dynamiske samarbejdsprocesser. Selv om tjenesterne gør det muligt, at lave en inddeling i forskellige grupper, således at det hele ikke er transparent, så kan det lettere styres med en skolerelateret profil. På denne måde kan vi som lærere også trænge ind i konteksten og vejlede elever i sprogbrug, offentliggørelse af informationer og andet materiale uden at vi berører deres privatliv. Det giver en ligeværdig tilgang til at forholde sig til substansen. At arbejde med skoleprofiler i de sociale tjenester skaber en konstruktiv
ramme, hvor både elever og lærere skaber deres fælles virtuelle rum for skolearbejdet. Under alle omstændigheder vil vi konstatere, at når elever har netadgang, så forudser jeg en stor opgave i at fastholde koncentrationen til opgav relateret indhold. Med en skoleprofil som alternativ til en standardprofil kan vi i et vist omfang begrænse en del af den unødige støj fra privattrafikken og med inddragelse af tjenesterne baseret på en skoleprofil kan vi nærme os intentionerne i I øvrigt vil jeg endnu engang pege på Faghæfte 48 om it og medier. Her anbefales systematisk anvendelse af de sociale tjenester i undervisningsforløb. Vi skal blot vænne os til at overveje hvordan vi evt. sammen med eleverne skal didaktisere ressourcerne, så de passer til vores aktivitetsrammer. John Klesner
Af Thomas Skovgaard, MPI
En af de sidste dage i august mødtes kursisterne til ‘8 ting - 28 timer’; et kursus, der også kaldes Didaktik 2.0. Indledningsvist et åbningsoplæg ved Uffe Sørensen, og derefter stod der sociale bogmærker på programmet i form af tjenesten diigo http://diigo.com. Diigo adskiller sig fra andre sociale bogmærketjenester ved at have et stort antal undervisere tilknyttet; blandt andet understøttet af muligheden for at opgradere kontoen til en ‘educator account’. Samtidig er mulighederne for at highlighte konkrete dele af en webside veludbyggede og til stede både online eller som installeret funktionalitet til gængse browsere og smartphones. At gemme sine favoritter på tværs af webben uafhængigt af en specifik pc er ligesom muligheden for at dele dem med en gruppe nyt for nogle. Andre satte blot pris på at få genopfrisket mulighederne og en tredje gruppe går i detaljerne med at præcisere tags og se på de muligheder tjenesten giver. I Hedensted bruger vi tagget hedskole. Således er diigo-gruppen hedskole at finde på alle undervisnings-PCer via http://hedskole.dk/links. Gruppen er etableret februar 2010, og de første måneder bærer samlingen præg af at være et internt samarbejdsværktøj for konsulenter tilknyttet Center for Pædagogisk Udvikling i, men gennem fortsat brug nåede budskabet efterhånden ud til skolernes Pædagogiske Udviklingscentre. Den aktivitet, der bidrog mest til at udbrede aktiviteteten i diigo er helt klart da kursisterne på Didaktik 2.0 inviteredes til at bidrage til Hedensted kommunes skolers diigo. Nogle har gjort netop det, nogle har kommenteret på andres links, og for enkelte ser vi frem til at se hvad planlægningsfasen munder ud i, men allerede nu er der liv. Den stille succes har gjort at der nyligt kom følgende på kursets blog: Det ville være dejligt, hvis alle PUC-medlemmer var medlemmer af vores diigo-gruppe! Er der nogen, der har et godt bud, hvordan vi løser den opgave?
Deadline for indlevering af stof til IT og Undervisning nr. 4 er den 20. november.
Af John Klesner Diskussionen om at sætte forskellige former for filtre og begrænsninger for elevernes færden på nettet er til stadighed til diskussion. Faghæfte 47, der handler om elevernes alsidig udvikling indeholder et væsentligt afsnit om it, hvor der peges på evarapportens anbefaling om, at eleverne skal have ubegrænset adgang til nettets ressourcer. Kræfterne skal bruges på at skabe nødvendige kompetencer i kildekritik og god adfærd i it-funderede miljøer. Det er klar tale og dermed tydelige signaler
om, at velmente begrænsende funktionaliteter som filtre på internettet som eksempelvis Netpilot og Certified Kids næppe er løsningen for at udvikle nødvendige kompetencer hos børnene. Alle tiltag er uden tvivl velmente, men de bygger på, at der findes en isoleret skolsk og illusorisk verden, hvor vi kan skabe trykke rammer med specialopsætning for skolecomputere uden hensyntagen til, at de computere barnet oftest benytter ikke er beskyttede. Kendsgerningen er også, at når den benyttede computer ikke kan levere infor-
Mindeord: Erik Tovgaard er død. Det var med dyb sorg vi sidst i august modtog meddelelsen om Erik Tovgaards alt for tidlige død. Erik blev den 1. august ramt af en blodprop netop hjemkommet fra en cykeltur. Trods hurtig hjælp kom Erik aldrig til bevidsthed, men blev erklæret død d 27. august. Erik blev 61 år Erik havde gennem flere år sæde i foreningens styrelse, hvor han fungerede som styrelsens sekretær. Sideløbende hermed fungerede han som formand for Aalborg it-vejlederforening. Her var han stærkt engageret i udbygningen af samarbejdet mellem Aalborg itvejlederforening og den lokale lærerforening ALF. Da han for halvandet år siden udtrådte af styrelsen for at begynde at nedtrappe sine aktiviteter, blev Erik valgt til foreningens revisor, et job han varetog med sin sædvanlige omhu og engagement. I foreningen mindes de fleste nok Erik som den rolige argumenterende person, der samtidig kunne argumentere højlydt for sine synspunkter. Erik var et varmt og engageret menneske, der var glad for sit arbejde, værdsatte samværet med familie og venner, traveturene med hunden, fiskeriet ved sommerhuset i Ebeltoft, men også fandt tid til foreningsarbejdet. Erik efterlader sig hustruen Ulla og 2 voksne drenge. Æret være Eriks minde.
mationen, så ligger elevens mobiltelefon i lommen og vil i vid udstrækning blive brugt, når det skolske udstyr ikke rækker af en eller anden grund. Det, at kunne vælge et andet medie, når det først valgte ikke rækker til løsning af en opgave, er jo også et udtryk for at være digitalt kompetent, og eleverne udnytter heldigvis også denne mulighed. Konceptet Certified kids bygger på at installere et certifikat, som skulel sikre virtuel kontakt med jævnaldrende således at en chat-ven ikke er en voksen person, som udgiver sig for noget andet. Netpilot skal guide eleverne i at finde de rigtige oplysninger gennem brug af søgemaskiner. De nævnte skolsk udtænkte funktioner bygger på, at vores elever altid sidder i beskyttede omgivelser ved hardware, som er knyttet mere eller mindre til den enkelte elev eller til skoleelever generelt. Sådan forholder verden sig heldigvis ikke. Computere, netbooks, mobiltelefoner og spilkonsoller er en integreret del del af børnenes hverdagsliv. I hvert fald for fritidsdelens vedkommende, men heldigvis også for undervisningstiden i større og større omfang. Medierådets undersøgelse fra 2007 peger på, at op mod 60% af børnene færdes på nettet uden at forældrene forholder sig til børnene gøren og laden. Det bliver en udfordring for lærerne, som dermed bliver voksenkontakten i barnets liv. Det er skolens opgave at tilrettelægge
undervisningen, så den sigter mod, at udvikle nødvendige kompetencer for at børn kan deltage, søge, bearbejde og videregive information på nettet. Skolens aktører må sikre, at børnene udvikler nødvendige etiske filtre, som gør dem i stand til at udnytte nettets potentiale, men også kunne bevæge sig væk og uden om fora som af etiske, aldersmæssige eller juridiske forhold ikke er relevante for børn og unge. Nettets hastige foranderlighed gør eksakte regler umulige at håndtere. Vi kan ikke forudsige opståen af nye tjenester, men tiden løser også i en vis udstrækning at de services vi i førsteomgang betragter som risikable, dem vender vi os stille og roligt til og tilegner os i al ubemærkethed. Virkeligheden ændrer sig for hurtigt. Der er brugt masse af tid på forbud mod mobiltelefoner samt private computere, men for mange skoler har tiden vist, at forbud mod modbiltelefoner og private computere i dag er erstattes af direkte ønsker om at de udgør en del af det medbragte penalhus. På tilsvarende måde er voksnes mistænkelighed mod Messenger og Facebook udviklet uden at der reelt er fokuseret i deres potentiale til at realisere projekter med deltagelse i virtuelle rum. I den netop udkomne bog Didaktik 2.0 beskriver forfatterne, hvordan tendensen udvikler sig fra mistænksomhed og forbud mod dagligbrug i al ubemærkethed. Truspilot.dk er et godt eksempel på en browser plugin, som tilsyneladende skal vejlede brugeren i vurderingen af et kommercielt websted.
Jeg tog udgangspunkt i ovenstående og undrede mig over eksempelvis DR´s dårlige placering. Under selve vurderingsgrundlaget kan man se den detaljerede vurdering, men kig lige efter substansen i Jan Monrads vægt på Trustpilots vægtskål. Et tydeligt fingerpeg om, at sund fornuft sandsynligvis er langt mere hensigtsmæssigt en endnu service som tilsyneladende skal sikre troværdighed baseret på komiske og polemiske indlæg. Det er nødvendigt, at skolen sammen med eleverne skaber de nødvendige rammer for, at eleverne udvikler de nødvendige etiske filtre. De skal række ud over den aktuelle situation, og sikre at eleverne kan håndtere handlen, når nye situationer opstår. Jeg vil anbefale, at lade jer inspirere af det norske materiale: http://www.uninettabc.no/iktreglement/ Målet med materialet er som udgangspunkt, at børnene selv udformer rammer for at omgås skoles udstyr med. Det er i sig selv ikke nok!
Børn skal selvfølgelig udvikle gode vaner i forhold til udstyret, men ikke mindst normer for omgang andre personer, når de færdes i miljøer, hvor ikt er en del af miljøet både i det fysiske og virtuelle rum. Fasthold materialets princip, om at skolen tydeligt beskriver de rammefaktorer, som er givet. Efterfølgende udformer eleverne rammer for egen færden afhængig af alderstrin. I lighed med udformning af sociale læseplaner skal vi sikre, at eleven gennem sin aktive deltagelse får forståelse for udfordringerne og selv forsøger at bidrage til at sætte ord på både problemstilling og løsninger. Dialog og deltagelse om at udvikle gode vaner giver bedst mening, når de personer der skal udfylde rammerne selv er på banen. Historien har vist, at regler udformet af andre, ikke nødvendigvis giver den nødvendige forståelse og mening. Når den sociale læseplan for kommende år skal udformes eller revideres, så vil det være naturligt tage højde for at en væsentlig del af børn og unges kontakt forgår knyttet til ikt.
It og medier med fuld fart Danmarks skolebibliotekarer og Danmarks it-vejlederforning afholder også i 2011 den traditionsrige konference på Gl. Avernæs 26.april kl. 10.00 til 27.april 15.00 Faghæfte 47 og 48 skal realiseres. Konferencen byder på forskellige oplæg og aktiviteter med fokus på konkretisering af intentionerne. Målgruppe: Bibliotekarer, it-vejledere, konsulenter, ledere og andre ressourcepersoner. Oplæg ved bl.a. Lotte Nyboe; SDU, Jeppe Bundsgaard; DPU, Henrik Føns; Harddisken DR Udførligt program og tilmelding: http://www.conferencemanager.dk/forfuld-fart VH John Klesner
Banebrydende udviklingsprojekt om digitalt læringsmiljø Af Bent B. Andresen, DPU og Thomas Skovgaard, Hedensted Kommune Udviklingsprojekter i en enkelt klasse kan føre til generelle praksisændringer på skoler over hele landet. For godt tyve år siden gik de første elever for eksempel op til afgangsprøven i skriftlig dansk med brug af computer. De havde lært det som led i et udviklingsprojekt, som inspirerede andre skoler til lignende projekter, og som har udviklet
den nuværende praksis, hvor eleverne oftere bruger it til tekstproduktion, end de bruger blyant. I sidste skoleår har en 6. klasse på Glud Skole i Hedensted Kommune benyttet ’cloud computing’ i et projekt støttet af Foreningen Energi Horsens. Projektet kan inspirere andre skoler til at gøre noget tilsvarende. Spørgsmålet er, hvad cloud
computing er, og hvilke muligheder og begrænsninger det rummer i skolens læringsmiljø. Det er temaet i denne artikel. Cloud computing ‘Cloud computing’ er en metafor for infrastruktur, platforme og standardsoftware, som er til rådighed på internettet, således at lærere/pædagoger og elever kan benytte det når som helst og hvor som helst. De kan benytte det til at bearbejde og gemme tekster, tal, billeder og lyd hjemmefra og fra skolens lokaliteter, og de kan gøre det i skoletiden og på andre tidspunkter. Derudover kan de let dele indhold. Cloud computing har ikke tidligere været afprøvet systematisk i folkeskolen, og resultaterne peger på, at den
kan anvendes på alle folkeskoler. Anbefalingen er entydig, men med forbehold, fordi den kun bygger på ét års følgeforskning i en klasse. Som følge heraf anbefales det, at flere skoler i de kommende år gennemfører udviklingsprojekter med brug af cloud computing, idet de løbende evaluerer: 1) hvad det kræver af lærere/pædagoger (og hvordan disse forudsætninger kan tilvejebringes) og 2) hvordan det påvirker motivation, arbejdsomhed og udbytte hos eleverne (herunder elever med behov for særlig hensyntagen og støtte i undervisningen). Pædagogisk videndeling I det følgende redegøres der nærmere for erfaringerne med ’cloud comput-
ing’ på Glud Skole. Fokus er på den nytænkning, som ligger bag skabelsen af et flerstemmigt læringsrum, hvor den mundtlige dialog suppleres af videndeling og visualisering via det digitale læringsmiljø. Brugen af cloud computing skaber for lærere/pædagoger og eleverne (og deres forældre) forbedret mulighed for pædagogisk videndeling. Det forhold, at lærere og elever med få klik kan dele oplysninger, informationer og igangværende og færdige elevarbejder, giver en hel række nye muligheder for at styrke relationerne mellem eleverne og de voksne, elevernes indbyrdes samarbejde og deres udbytte af skriftlige arbejder i skolens læringsmiljø. Det fysiske læringsmiljø bliver nærmere bestemt suppleret med et digitalt ditto. Hvorved adskiller det sig fra den hidtidige praksis i skolens fysiske rammer og ved brug af digitale faciliteter? Den hidtidige praksis bygger på et koncept fra en tid, hvor pc’ere endnu ikke havde netværksforbindelse. Efter udbredelsen af standardsoftware (f.eks. MS Word for mere end 25 år siden) blev det udbredt at opbevare dokumenter og andre filer i mapper. Denne praksis gør det lidt besværligt at dele indholdet af disse filer. De skal jo først gemmes og derpå vedhæftes som bilag til e-mail eller på anden måde uploades, hvorefter modtagerne skal åbne bilaget eller downloade og åbne dokumentet ved hjælp af softwaren på deres computere. Hvis mange brugere skal dele mange dokumenter, bliver det samlede tidsforbrug til disse aktiviteter ganske betydeligt.
Den første form for videndeling er nu på vej til at blive afløst af en metode, som kan betegnes videndeling 2.0, og som elever og lærere på 6. trin på Glud skole har gode erfaringer med. Som udgangspunkt gemmer de ikke længere deres dokumenter på en lokal computer, men på internet, så de både kan arbejde med dem hjemme og på skolen. Delingen foregår ved tildeling af rettigheder. Der er ikke behov for at vedhæfte dokumenter, idet det er nok at tilkendegive, hvem der skal have adgang til et dokument. På denne måde kan lærerne dele opgavebeskrivelser og andre materialer til eleverne med nogle få klik. Tilsvarende kan de få adgang til at kommentere elevernes opgavebesvarelser og igangværende og færdige skriftlige arbejder. Kommentarerne kan skrives under teksten eller i direkte tilknytning til denne, således at hver elev kan føle sig værdsat og anerkendt for sin præstation og få feedback, der er fremadrettet og kan sikre fortsat fremdrift. Denne form for videndeling er der forskningsmæssigt belæg for at søge at fremme i skolerne. Feedback er et af de virkemidler, som har den største betydning for elevernes udbytte af undervisningen (Hattie 2008). Det har eleverne haft gavn af i 6. klasse på Glud Skole (se faktaboksen herunder). [Klasseteamet (Irene M. W. Villadsen, Marie Paugan og Erik Sandmann) fastlægger som hidtil mål, indhold, arbejdsformer mv. i de forskellige undervisningsforløb i årets løb. Teamet tager også stilling til, i hvilke situationer eleverne skal bruge deres netbook, og
i hvilke den skal være slukket. Teamet må selvfølgelig også tage stilling til: hvilke materialer eleverne skal anvende hvornår l hvilke udtryk de især skal producere på deres netbook l hvordan og hvornår de skal benytte den til at skrive, regne, søge og præsentere disse udtryk l hvordan de skal gemme og dele indholdet af igangværende og færdige arbejder l
Klasseteamet deler lektieoplysninger, skriftlige materialer og links med eleverne. Det medvirker til at strukturere elevarbejdet, og det tænkes mere og mere ind i lærernes forberedelse. En lærer kan for eksempel dele regneark, som eleverne skal anvende, idet læreren markerer de celler, som eleverne skal arbejde videre med. På denne måde kan
klasseteamet også udlevere beskrivelser af opgaver, som eleverne løser og derefter deler løsningen med lærerne, hvorefter lærerne svarer eleverne. Der er i det hele taget mange informationer, som de nemmere kan få ud til eleverne på denne måde. En anden fordel er, at eleverne deler dokumenter med lærerne, så lærerne kan kommentere direkte i dem. Hvis læreren tager en stak hæfter med hjem, er eleverne passive og læreren er aktiv. Det er anderledes, når de deler dokumenter. Hvis eleverne har redigeret deres dokumenter, åbner læreren dem ét ad gangen og kommenterer i eller under indholdet. Elever såvel som lærere kan straks se i dokumentoversigten, hvilke dokumenter der er redigeret samt hvornår og af hvem.
De skriftlige kommentarer står ikke alene, men danner udgangspunkt for dialog i timerne. Mere præcist supplerer den mundtlige og skriftlige feedback hinanden. Det præger samspillet mellem lærere og elever, idet den udvidede feedback skaber en form for nærhed, og der kommer mere dybde og kvalitet i samspillet. Den løbende evaluering bliver også styrket, fordi den bliver mere overkommelig og gør det nemmere for læreren at se, hvor der skal sættes ind i forhold til den enkelte elev. På baggrund af indholdet af elevens digitale mapper, får læreren for eksempel bedre overblik og indsigt i, hvor langt eleven er nået med sit arbejde, og alt i alt bliver det lettere at differentiere i undervisningen. Det bliver også mere synligt for eleven, hvordan de arbejder med sigte på at nå målene for et forløb (hvilket elevplanen ikke altid gør). Det er en fordel, at de på forhånd gør sig klart, hvad de arbejder med, og generelt har eleverne gavn af at få målene for deres læring trukket frem. De kan starte dagen med at tjekke, hvad de skal arbejdes med.] Perspektiver I de sidste årtier har der været relativt store forventninger med hensyn til, hvor ofte og til hvad eleverne bruger it, i hvilke fag de gør det osv. På et tidspunkt var der f.eks. forventninger om at anvende selvinstruerende software og programmeret undervisning, men forskning peger på, at det har ringe effekt på elevernes udbytte af undervisningen
(Hattie 2008). Senere blev internettet spået en stor fremtid. Evalueringer viser også, at det kun bliver udnyttet i begrænset omfang, og at it bliver brugt sporadisk på nogle skoler (EVA 2009). Der er med andre ord relativt stor afstand mellem den ønskede situation og den faktiske situation på it-området. En af grundene er, at it-infrastrukturen har været en udfordring i årtier. På mange skoler giver medarbejderne udtryk for, at dem, der tager sig af itdriften, ikke gør det tilstrækkeligt godt. Af økonomiske grunde har mange kommuner valgt at centralisere driften, men den pædagogiske pris for at gøre dette har i nogle tilfælde været høj. En undersøgelse har vist, at nyudvikling ikke har førsteprioritet hos ret mange it-chefer. Til forsvar for de kommunale it-afdelingers prioriteringer skal siges, at kravene bliver stadig større til trådløs adgang, så mange elever samtidig kan gå på nettet. Langt fra alle it-afdelinger har imidlertid valgt at udvikle prototypeløsninger, hvor de for eksempel udstyrer en skole eller en afdeling eller en klasse med tidssvarende bærbart udstyr og får det til at fungere, inden de derpå ruller løsningen ud i større skala. En sådan professionel strategi ligger til grund for et udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. På Glud Skole har alle eleverne på 6. trin ikke blot lånt en netbook med trådløs adgang, således at forholdet mellem netbooks og elever er 1:1. Der er også opsat ’adgangspunkter’ i klasserummet, så alle eleverne kan gå på nettet på samme tid. Det medførte bl.a., at skolens fodboldbane har været gravet op for at lægge en fiber.
I dag fungerer teknikken stabilt, således at både lærere og elever kan koncentrere sig om det væsentlige; elevernes læring. En anden grund til, at der er stor forskel på intentionerne og realiteterne på it-området er, at elever og lærere endnu ikke har udviklet hensigtsmæssige arbejdsvaner ved brug af it. På nogle skoler bliver it stadigvæk brugt som belønning. Når eleverne er færdige eller de er ’trætte’ kan de bruge it som underholdning. Sådan var det vist nok også tidligere på Glud Skole, og eleverne i 6. klasse har ikke alle sammen tilstrækkelig med selvdisciplin, når de arbejder med deres netbook. I årets løb er der dog sket en udvikling, så de i højere grad bruger den til skolearbejde hjemme. Deres motivation og arbejdsomhed i klassen er generelt også høj, men i nogle tilfælde distraherer deres netbook, således at læreren må bede dem om at lukke den. Der er naturligvis også faglige begrundelser for at gøre det, idet eleverne får lejlighed til at udvikle deres færdigheder i mundtlig kommunikation på dansk og engelsk. Det talte sprog bliver ofte brugt til videndeling, idet en person giver udtryk for sin viden og en eller flere andre personer på grundlag af disse udtryk søger at konstruere en viden med et tilsvarende indhold. Denne form for videndeling rummer mange udfordringer, fordi talesproget er flygtigt. Et øjeblik efter, at en lærer har givet en kollektiv besked, vil den første elev bede om at få den gentaget. Digitale beskeder og materialer kan fungere bedre som middel til videndeling.
Hensigten er også, at eleverne lærer at beherske de forskellige genrer, som de tekstlige omgivelser benytter, og bliver i stand til at begå sig i situationer i hverdagen, hvor den skriftlige dimension spiller en rolle. En anden udfordring i skolen er de mange ’som om’-aktiviteter, hvor eleverne oplever, at de arbejder med pseudodata og pseudobegivenheder. Graden af realismen bliver højere, når eleverne bruger it som et redskab til iagttagelse og vurdering og deler indholdet med reelle modtagere. Hvis man skal sammenfatte resultaterne af udviklingsprojektet i 6. klasse på Glud skole med et ord er det videndeling. Udviklingsprojektet peger på, at daglig brug af it kan styrke kommunikation og videndeling mellem skolens pædagogiske medarbejdere og eleverne og indbyrdes mellem disse. Derudover kan systematisk brug af it kan gøre læringsrummet flerstemmigt, og supplere det relativt flygtige talesprog med en skriftlig og visuel dimension. I de kommende år anbefales det som nævnt at gennemføre lignende udviklingsprojekter på flere klassetrin og skoler. GAIS.dk På 2 skoler i Hedensted Kommune har man i indeværende år valgt at udskifte de grundlæggende programmer til itgenrerne tekstbehandling, regneark, formular/database, tegning, billedbehandling, lydbehandling og skærmoptagelse ud med gratis applikationer i skyen. Valget er truffet på baggrund af erfaringer fra skoleåret 2009/2010 og 26
elevprodukter fra forløbet kan findes på http://gais.dk - Gratis Applikationer i Skyen / Google Apps i Skolen At der er Uni-login til løsningen med provisionering af brugerne direkte fra brugeradministration (tak Uni-C!), at der er enkel adgang til at dele dokumenter online og at selve løsningen koster 0,- pr år for uddannelsesudgaven er vægtige argumenter. Væsentligere er det at arbejdet med applikationerne transformerer it-anvendelsen og fordrer et it-didaktisk design, der sætter samarbejde, deling og videndeling i en sammenhæng. Forhåbentligt vil de lignende projekter, der er i gang rundt i landet, lade sig inspirere og invitere til at samarbejde - fx på http://gais.dk Litteraturhenvisninger EVA (2009). It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Hattie, J. A. C. (2008). Visible learning.
A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Abingdon: Routledge.
27
Clio Online har givet alle medlemmer af IT-vejlederforeningen gratis adgang til vore undervisningsportaler www.danskhistorie.dk, www.kristendomskundskab.dk og www.samfundsfaget.dk. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give alle IT-vejledere mulighed for at se, hvilke fremtidsperspektiver, der ligger i at trække undervisningen fra bøger over på computere – og fortsætte den proces, der sker i øjeblikket, hvor IT-systemer skal effektivisere læringen ligesom den har effektiviseret alle andre dele af vores samfund. Clio Onlines portaler dækker fælles mål i de fag, portalerne er lavet til.
Det vil sige, at det faglige niveau og udbuddet af artikler er tilpasset, så portalerne hver især kan bruges som det primære undervisningsmateriale i de forskellige fag. I modsætning til alle andre produkter på markedet, er brugen af Clios portaler altså ikke begrænset til projekter inden for et specifikt område, men kan bruges i den daglige undervisning. Derfor bliver materialet lettere en integreret del af undervisningen. Clio Onlines portaler har den fordel i forhold til bøger, at man ikke risikerer at sidde med forældet materiale. Med en stigende udvikling og kon-
28
stant revidering af didaktikken i folkeskolen, kommende ændringer af Fælles Mål, 360-graders eftersyn med mere, risikerer man hurtigt, at selv helt nye bøger er forældede, fordi de faglige krav og forventninger ændres så hurtigt. Sidst, men ikke mindst, så er bøger simpelthen ikke klar til at imødegå de stigende administrative udfordringer, som lærerne skal løse – de skrappe krav til årsplanerne og afgangsprøve samt udarbejdelsen af de individuelle elevplaner. Her kan portalerne være en værdifuld hjælp, fordi de har færdige og gennemprøvede årsplaner og afgangsprøver, der er klar til brug, og fordi brugervenlige statistikmoduler gør elevens lektieindsats og faglige niveau meget overskue-
ligt og klar til brug ved elevplaner og forældresamtaler. Clio Online er meget glade for at kunne tilbyde alle medlemmer af IT-vejlederforeningen adgang til alle tre portaler ganske gratis. Vi ved nemlig, at det er jer, der står i forreste linje, når det handler om at bringe digitaliseringens muligheder ind i folkeskolen, og vi er meget glade for, at vi kan hjælpe med at stille vores materiale til rådighed for jer. I logger bare ind med jeres uni login eller: Brugernavnet: it-vejleder Kodeord: forening 29
Formand
NĂŚstformand:
:
Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk
Hanne Voldborg Andersen Gammelager 6, 8383 Hinnerup Tlf. 50 57 12 69 Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk
Gratis it-kursus 25. nov.
Dansk, historie og it
kl. 14-17
– Workshops hos Alinea Kom til en hyggelig eftermiddag, hvor du selv kan prøve vores digitale læremidler. Går du i stå, står der en række it-redaktører på spring for at hjælpe. Workshoppen er opdelt, så du har mulighed for at prøve flere læremidler. Hver del starter med en kort introduktion til det pågældende læremiddel. Herefter kan du selv afprøve materialet, bl.a. ved at løse en række opgaver. Tilmeldin Du kan deltage i 3 workshops: t Superbog – letlæsningsbøger på nettet
(15280) ITU3-2010
hos Alinea i København
g senest to uger før kursusafho ldelse
på alinea.dk
t Find Ind i Historien – interaktiv historieundervisning t Dansklandskabet – stort interaktivt danskmateriale t Lynfingre – et sjovt, nyt program til at træne tifingersystemet t Plotind.dk – danskfaglige resurser på nettet t d’dansk blog – elevens egen blog t d’dansk filmstudie – et filmværksted, hvor eleverne kan lave egne manuskripter og storyboards.
alinea.dk · tlf.: 3369 4666