Tema: Fremtidens skolebibliotek
Oktober 2011
IT og Undervisning udgives af Danmarks It-vejlederforening. ISSN nummer 1901-9793 Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.
E-mail: eschm@daks.dk
Medlemskab og kontingent Kontingent for 2011 er 350 kr. for ordinære medlemmer og 175 kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement alene: 350 kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk
E-mail: poulnaundrup@gmail.com
Leder Af John Klesner, formand I august udsendte den tidligere regering en pressemeddelelse med bud på en bedre folkeskole, med fokus på faglighed og frihed, gennem øget anvendelse af it i folkeskolen. I denne sammenhæg blev der varslet nedenstående syv initiativer: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler. 2. Effektiv distribution af digitale læremidler. 3. Trådløst netværk på skolerne frem mod 2014. 4. Adgang til computere for alle elever frem mod 2014. 5. Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver. 6. Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. 7. Forskning og udvikling af it-baserede læringsformer. At der jfr. pkt. 6 er et specielt behov for øget fokusering på klar mål for elevernes læringsforløb må vi desværre tage til efterretning på trods af at danske elever har den nemmeste adgang til it både i hjem og skole sammenlignet med andre europæiske lande. I juni blev PISA-rapporten om danske elevers til at læse digitale tekster frigivet, og desværre måtte vi også
denne gang konstatere, at danske elever klarer sig under gennemsnittet i læsning af elektroniske tekster, og at eleverne er bedre til at læse traditionelle tekster end de digitale. Eleverne færdes flittigt i de sociale tjenester, men det har tilsyneladende ikke en afsmittende effekt på deres læsefærdigheder. De besidder nødvendige strategier, men tager dem tilsyneladende ikke i anvendelse når det gælder læsning af multimodale tekster. Usikre elevpræstationer og klare forventninger om øget fokusering på digitale læringsmål sender signaler til lærerne om en større bevidsthed om elevernes it- og mediekompetence som beskrevet i faghæfte 48. Faghæftet har kun godt et år på bagen, og har ikke været offentliggjort på det tidspunkt, hvor PISA undersøgelse blev gennem ført i 2009. Men alligevel sendes der gennem rapportens konklusioner klare signaler om en større bevidsthed øget sigte mod faglighed og digitale dannelsesaspekter baseret på en undervisning med it og medier. Det fordrer nødvendig kompetenceudvikling for lærerne, og der er næppe tvivl ret mange steder om at traditionel kursusvirksomhed ikke kan løse udfordringen. Skolerne må erkende at et para-
digmeskift er nødvendigt, hvor praksisændring skal faciliteres gennem en bred vifte af tiltag, således at fagligheden sættes i spil i forhold til de mange genrer. Det er næsten blevet en floskel, at understrege ledelsens betydning i denne sammenhæng, men det er nødvendigt at synliggøre, at undervisning med it ikke længere er en kan, men et skal, og at mange parter skal i spil i denne
sammenhæng. Desværre signalerer tidligere regerings beskrevne indsatsområder ikke meget om øget fokusering på kompetenceudvikling. ITIF-projektet søsatte udvikling af en mængde digitale læringsressourcer, som skolerne kun i begrænset omfang har ønsket at tilkøbe sig, men ressourcerne er i et vist omfang til stede. De anvendes bare ikke i praksis.
IT og Undervisning nr. 3 - 2011 Tema: Frentidens skolebibliotek - nu også i Varde Jejsing Skole - 1.0 - 2.0 Fremtidens skolebibliotek - Vodder Skole At tage bestik og sætte sejl Skolebiblioteket som skolens læringscenter Det lyder som et eventyr, men det er ganske vist Udfordret af videnssamfundet Fremtidens skolebibliotek - Rødekro Skole Skolen ved Stadion - Haderslev Veje til fremtidens skolebibliotek
side 06 side 09 side 13 side 22 side 25 side 29 side 32 side 34 side 37 side 39
Desuden: 9 skarpe om it i underviningen (fra EVA’S årsmagasin 10/11) side 17
Fra foreningens side skal der udtrykkes et stort ønske til den nye undervisningsminister om at facilitere nødvendig praksisrelateret kompetenceudvikling i skolerne, så danske elever klædes på til at kunne fungere som borger i en komplekst og omskifteligt samfund. Herunder at kunne arbejde målrettet med digitale læringsressourcer. Svigtende brug af disse må dog også havne som forlagenes ansvar. Det er vores opfattelse, at eksisterende ressourcer ikke afspejler sigte mod et digitalt dannelsesaspekt.
Vi ser for mange digitaliserede bøger blottet for fokus på innovation, kreativitet, didaktisk design og samarbejde. Udvikling er nødvendig, og det vil vi forholde os aktivt til, og i løbet af den kommende tid vil foreningen gå direkte i dialog med producenterne for at få udviklet tidssvarende ressourcer. Med øget fokus på kompetenceudvikling og læringsressourceudbud rettet mod faglighed og digital dannelse er væsentlige trædesten lagt mod bedre elevkompetencer.
Deadline for indlevering af stof til IT og Undervisning nr. 4 - 2011 er den 25.11.2011.
Den årlige konference på Gl. Avernæs afholdes i 2012 i dagene 10. og 11. april. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Dette er den sande historie om 2 kvindelige skolebibliotekarers vej fra almindelige bogforvaltere til hardcore it-freaks og om, hvad der kom ud af at søge kommunens kompetencepulje om timer til dygtiggørelse i Web 2.0. Af Jette Jensen og Bente Øtergaard På Lykkesgårdskolens skolebibliotek havde vi til indeværende skoleår søgt Varde Kommunes kompetencepulje om midler til at udvikle Web 2.0 på skolen. Kommunen begunstigede os med 20.000 kr. til at afvikle et kursusforløb for skolens 3 skolebibliotekarer, så vi allierede os med CFU i Esbjerg og bad dem om at strikke et kursusforløb sammen til os. På det indledende møde med CFU i juni måned 2010 fik så yderligere et tilbud, vi ikke kunne afslå! Ganske kort tid før sommerferiens start havde Projekt Fremtidens Skolebibliotek modtaget et afbud fra en skole, og pga. dette blev vi på Lykkesgårdskolen tilbudt at deltage i projektet. Vi anede ikke, at der skulle sådant et projekt i gang, før Jacob Elholm fra CFU i Esbjerg præsenterede det for os. Han havde samtidigt fået mandat til at finde en anden skole, som kunne være interesseret i at deltage. Vi havde 2 dage til at tage stilling til, om vi turde springe ud i projektet … ja, for det var sådan, vi tænkte!! Kunne vi overhovedet begå os blandt sønderjyder og it-eksperter? – ville vi falde totalt igennem? – ville vi have bare en
lille chance for at kunne følge med? – kunne vi se os selv som coach, ekspert, rollemodel og mange andre fine ord, som blev nævnt i projektbeskrivelsen? Men på den anden side følte vi også, at det var århundredets chance for at komme bare lidt på forkant med skolens itudvikling, og hvornår – om nogensinde - ville vi få en lignende chance kvit og frit. Altså sagde vi JA TAK! Og wupti - nu havde vi ikke kun et 20 timers Web 2.0-kursus, men også et landsdækkende udviklingsprojekt at arbejde med. Et projekt, som ville arbejde ud fra de 4 hovedtemaer i Faghæfte 48 – nemlig: l Informationssøgning og -indsamling. l Produktion og formidling. l Analyse. l Kommunikation, videndeling og samarbejde.
Dagen for første seminar oprandt, og vi mødte spændte – meget spændte – op med vores fine pc’er i tøsefarvede tasker. Skuede hurtigt rundt i salen og observerede, at de fleste deltagere heldigvis så lige så spændte ud som os. Vi knoklede løs med foredrag, gruppearbejde, udarbejdelse af undervisningsforløb, aftaler for afprøvningsperioden osv., så da vi kørte hjem i bilen efter 1. seminar, var vi så forvirrede, at vi begge ønskede, at vi ikke havde meldt os til projektet. Heldigvis forsvandt denne følelse, da vi i løbet af de næste 14 dage fik sat struktur på, hvordan vi kunne bibringe vores elever viden i ovenstående punkter. De næste 2 seminarer har vi set frem til med spænding og glæde, for vi fandt jo stille og roligt ud af, at det slet ikke er så svært at håndtere, og at vi faktisk kunne meget mere, end vi regnede med. Vi har udvalgt bestemte klassetrin til at være ”prøveklud” for vores projekter, og vi har valgt at lave arbejdsrum til de 4 ”discipliner” på SkoleIntra. Derudfra håber vi, at skolens lærere selv får lyst til at gå i gang i deres klasser. Men vi har ikke kun holdt os til at udvikle på de 4 hovedområder, for det skønne ved kurser er jo, at deltagerne inspirerer hinanden. Faktisk har vi ud over at lave arbejdsrummene bl.a. også fået lært eleverne om: PhotoStory, Skoletube, Digital Storytelling, SkoDa, EMU og hvordan man opretter mapper og gemmer på elevserver. Vi har valgt at undervise eleverne sammen med deres lærere, da vi ad den vej håber at gøre lærerne så
trygge ved brugen af it, at de senere selv tør gå i gang. På vores skole har vi nemlig ingen pædagogisk it-vejleder, og mange lærere har derfor følt sig utrygge ved at bruge it-verdenens mange muligheder. Ud over ovennævnte har vi også indkøbt et Smart Board til vores skolebibliotek, hvor vi bl.a. vil vise elevprojekter, klip fra nye film og undervise i Web 2.0. Sidst men ikke mindst har vi udarbejdet en lokal medie- og it-plan ud fra vores erfaringer fra Projekt Fremtidens Skolebibliotek. Planen omfatter undervisning i forskellige it-discipliner fra 0.klasse til og med 9.klasse, og også her holder vi os til princippet om, at det er klassen sammen med deres lærer(e), der bliver undervist. Vi tror på, at eleverne (og lærerne) i løbet af et par år vil være betydelig
mere selvhjulpne og nysgerrige omkring brugen af it i undervisningen, og vi er overbeviste om, at det er netop herigennem, at vi kan ”flytte” skolebiblioteket mest. Vores funktion som skolebibliotekarer er gennem Projekt Fremtidens Skolebibliotek blevet udbygget til at vi fremover også skal være Lykkesgårdskolens pædagogiske it-vejledere. Som skolebibliotekar i en it-verden er det en umulig opgave at være på forkant med alt, hvad der rører sig på denne front, men vi er blevet bevidste om de
utallige ressourcer, der er at hente. Men vi er også blevet bevidste om, at vi skal lære at begrænse os, - vi skal være omhyggelige med at sortere i de mange muligheder og vi skal nøje udvælge vores indsatsområder.
Jejsing Skole - 1.0 + 2.0 -Vi var klar over at skolens brug af digitale medier, kræver at vi er åbne over for udviklingen af den digital, global og netværksorienterede verden .Af Lisbeth Thorup Hansen
Forløbet med det ”Digitale penalhus” gav os en mulighed for at få tid/tage tid til at fordybe os trods en travl skolehverdag. Vi har i længere tid ønsket at etablere et tæt samarbejde mellem skolebibliotekog it-vejleder funktionen, og her så vi en åbenlys chance for at komme godt i gang. Vi er en forholdsvis lille skole med tilsvarende få resurser, og med dette projekt ville vi få tilført midler fra staten til et område, som vi ”burde” forholde os til uanset. 9
Udfordringer i opstart Vi skulle finde nogle gode argumenter for at overbevise ledelsen om, at skolen skulle bruge så mange midler på projektet. Der var god forståelse fra ledelsen, men vi måtte vælge andre arbejdes- opgaver fra og fortælle kolleger, at f.eks. biblioteket fik halveret åbningstiden, og it-resursetimer blev afskaffet i dette skole år. Målet med deltagelsen i projektet var at styrke skolebibliotekets it-faglighed, men da vi tidligt i forløbet bliver klar over at vores skole skulle nedlægges,
blev det nærmere en personlig opkvalificering, som vores nuværende omgivelser havde glæde af. Denne viden forventer vi at få brug for i Tønders nye skolestruktur. Faghæfte 48 Det at projektet tager helt konkret fat i faghæftet 48, har været udfordrende. Det kræver at vi sætter os ind i bl.a. analyse på et meget teoretiske plan, for derefter at udmønte en faglig teoretisk betragtning, der udmunder i en helt konkret handling i et undervisningsforløb. Siden skal forløbet evalueres, bl.a. ved at vende tilbage til begreberne i den teoretiske analyse. Vi akkumulerer viden i sådan et forløb, så det ikke kun handler om at få erfa-
ring, men også om at blive teoretisk ”klog”. Informationssøgning m.m Som en del af vores projekt besluttede vi os også for at invitere vores kolleger til nogle små spot kurser, hvor målet var at inspirere dem til at bruge forskellige læringsplatforme. Vi talte web-etik og snusede lidt til avanceret informationsøgning. Som opfølgning på vores spotkurser, lavede vi et spørgeskema på lærer-intra, for at få et indtryk af lærernes udbytte af kurserne. Formidling Vi arbejdede med flere forløb, hvor målet var at vise elever og kolleger, hvordan it og medier kunne bruges til
formidling af et produkt. I et af forløbene valgte vi bl.a. at arbejde med et gratis animations program “Monkeyjam beta version”. Vi havde en forventning om at mediet ville fange eleverne med det samme, fordi de med meget enkle midler kunne lave et spændende produkt. Projektet ville vi afvikle i en emneuge hvor elever fra 0. - 6.kl. skulle arbejde sammen i små grupper. Vi havde nogle startproblemer, fordi vi i Tønder kommune ikke lokalt kan installere programmer på vores pc-er, men da vi på skolen kun havde fire små notebooks, som kørte uden om netværket, installerede vi Monkeyjam på dem og fik lov til at købe fire webkameraer.
I forløbet ville vi afprøve effekten af at have uddannet superbrugere, og derfor valgte vi en elev fra hver gruppe, som vi forventede kunne løfte opgaven. Superbrugerne fik et lynkursus på ca. 45 min. i brugen af Monkeyjam, og efterfølgende videoredigering vha. Movie maker. De færdige animationerne blev lagt på youtube, og embedet til skolens hjemmeside til inspiration for kollegaer, og forældre m.fl. kunne se elevernes produkter. Et andet forløb vi afprøvede var i 6.kl.i natur/teknik, hvor klassen skulle illustrere vandets kredsløb vha. ”Vuvox”, som er et online præsentationsmedie og et godt alternativ til Powerpoint og Impress som eleverne normalt bruger.
Et tredje forløb havde vi i 3.kl. som i en emneuge skulle arbejde med emnet kæledyr. Vi valgte at eleverne skulle bruge ”Photo story”, som er et gratis billedepræsentationsprogram, som ligger på alle pc-er på skolerne i Tønder kommune. Fælles for alle tre forløb har været at vi virkelig har oplevet hvordan inddragelsen af it og medier virker motiverende. Analyse Vi lavede nogle små forløb i 2., 3. og 5.kl omkring analyse af hjemmesider. I 2.kl. gennemgik vi i fællesskab nogle hjemmesider og i 3. og 5.kl. skulle eleverne to og to besøge nogle konkrete hjemmesider, og svare på spørgsmål mht. sidernes indhold,, forfatter, målgruppe mm.
vi pinedød måtte udføre, da det skulle fremvises på det næste kursus. Vores kolleger er blevet mere bevidste om vores digitale kompetencer, gennem vores kurser og forløb med lærere og elever. En uges lån af det ”Fleksible klasserum” fra Tress og Smart Table var en stor succes, alle så mange muligheder. Vi har skrevet en konkret ønskeseddel, som vi sender videre til den nye skole, der absorberer elever og lærere til sommer, da Jejsing Skole lukkes. I sammenhæng med Fremtidens Skolebibliotek, har vi fået mulighed for at afholde et Cfu- kursus i Web 2, på skolen med alle kolleger. Alt dette har været medvirkende til at give vores kolleger en anden holdning til skolebibliotekets opgaver, og de kompetencer vi kan bidrage med.
Erfaringer Vi er vendt tilbage til skolen, efter internat-kurserne, sprængfyldt med ideer og konkrete undervisningsforløb, som
Links Link til et eksempel på en animation med Monkeyjam og redigering med Movie maker, som vores elever fra 0. til 6.kl. har lavet i fællesskab. http://youtu.be/gmzrbEa3Kvk Link til et eksempel på en lille film lavet med Photo story af en elev i 3.kl. http://www.youtube.com/watch?v=FcAEiH-b3LQ
IT og Undervisning nr. 3 - 2011 udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.
Fremtidens skolebibliotek - Vodder Skole Af Irene Lautrup Baggrund Som bibliotekar på Vodder Skole, en lille skole med ca. 90 elever i 0.-6. klasse, blev jeg for et års tid siden opfordret af vores tekniske it-vejleder til at melde mig til projektet ”Fremtidens Skolebibliotek”. IT-vejlederen mente, at skolen burde have et løft på it-området. Det kunne jeg kun give ham ret i – mig selv inklusiv. Jeg meldte mig til projektet, og forventede at blive inspireret indenfor følgende områder: l Ideer til skolebibliotekets indretning l Inspiration til indkøb af nyt elektronisk udstyr l Indhold i biblioteksundervisning l Bibliotekarens rolle som inspirator over for lærere Jeg foreslog at it blev skolens indsatsområde 2010-2011, og det var mine kolleger med på. Udfordringer I september fik vi at vide, at skolen måske skulle lukkes, når skoleåret var slut og dermed blev pengekassen lukket, og indkøb af nyt materiale blev umuligt. Derfor blev mit fokus mindre på skolebibliotekets indretning og mere på skolebibliotekarens rolle og biblioteksundervisningens indhold. Jeg havde også tænkt mig sammen med lærerne at lave en it-handleplan. Men pga. skolelukning blev det umuligt at
tænke fremadrettet, og jeg har i stedet set dette projekt som en mulighed for at få prøvet nogle ting af. Kommune IT overtog fra august 2010 styringen af vores computere. De fratog de os rettighederne som administratorer, og vi kunne derfor ikke downloade andre programmer end dem, vi havde. Hvis vi derfor mødte nogle spændende programmer på kurset, måtte vi ofte finde et tilsvarende program i skyen. Projektet I første del af projektet var emnet: ”Informationssøgning og indsamling”. Jeg valgte at lave 2 arbejdsrum i elev-intra med opgaver til informationssøgning – et til mellemtrinnet og et til indskolingen. Derefter var jeg ude i klasserne og undervise i emnet. I indskolingen ser jeg det, som lærerens opgave at udvælge hjemmesider til eleverne, da de ikke selv har kvalifikationerne til at afgøre, om en side er anvendelig. Hos indskoling var mit fokus derfor, at eleverne skulle kunne finde rundt på nogle bestemte hjemmesider og finde svar på nogle spørgsmål. På mellemtrinnet var mit fokus at eleverne skulle finde de rigtige oplysninger ved at vælge præcise søgeord samt at vælge ”gode sider” bl.a. ved at forholde sig til afsender og formål. I anden del af projektet ”Produktion og
formidling” ønskede jeg at lægge noget af ansvaret for it-undervisningen over på lærerne. I forbindelse med at skolen i en emneuge skulle have det grønne flag, aftalte vi, at alle klasser skulle levere et digitalt produkt såsom lydfiler, billeder eller levende billeder. Disse produkter skulle så klippes sammen til en lille film om emneugen. Jeg tilbød derefter kurser i at arbejde med lyd, billeder og levende billeder, og det benyttede lærerne sig flittigt af. De blev afviklet inden emneugen, så de var klædt på til at løse opgaven. I selve emneugen var det op til lærerne, at der blev fremstillet digitale produkter. Det var en stor mundfuld for nogle af lærerne, der ikke følte sig godt nok hjemme på dette område. De gav dog efterfølgende udtryk for,
at de havde fået noget ud af det, og de tvivlede på, hvorvidt det var sket, hvis de ikke var blevet presset ud i det. I kan høre nogle af lærernes kommentarer på dette link: h t t p : / / w w w. y o u t u b e . c o m / watch?v=wG67ZM8hN3s Da jeg underviste i 6. klasse, havde nogle af eleverne nået at lægge musik ovenpå den mini-film, de fik lavet i Moviemaker og derefter offentliggjort den i youtube. Det var derfor nødvendigt at inddrage ophavsret i forløbet, og de fik rettet filmen til dette: h t t p : / / w w w. y o u t u b e . c o m / watch?v=eWxRevXRw_Q Mine erfaringer indtil da var, at det var enormt tidskrævende at undervise i it, og tekniske problemer gjorde sommetider, at eleverne ikke fik løst deres opgaver.
Så i tredje del af projektet ”Analyse” ville jeg prøve at fremstille nogle opgaver, der kunne klares på ca. 15 minutter, så det kunne bruges i bibliotekstimerne, hvor børnene efterfølgende kunne nå at bytte bøger. Derfor udvalgte jeg nogle hjemmesider, de skulle forholde sig til og printede dem ud. Til den første opgave skulle eleverne kombinere målgruppe og formål med de rigtige hjemmesider. I den anden opgave fandt jeg nogle gode og nogle mindre velegnede hjemmesider om emnet sundhed, og eleverne skulle vælge, hvilke af disse sider de ville bruge, hvis de skulle skrive om emnet. Derefter skulle de begrunde valg og fravalg.
Sidste del af projektet ”kommunikation, vidensdeling og samarbejde” er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet. Her vil eleverne fra 6. klasse på Vodder Skole og Rødekro Skole blive delt i grupper, og så skal de i fællesskab løse en opgave over nettet. Eleverne opretter 2 google dokumenter: et til kommunikation/chat og et til selve produktet. Fokus vil mest være på processen, hvor eleverne skal være opmærksomme på sprogbrug; hvad kan man tillade sig at skrive og hvordan får jeg bedst mit budskab frem, uden at det bliver misforstået. Produktet er knap så væsentligt. Inden emneugen skal der arbejdes med webetik, og her er der masser af inspiration
at hente på emu. I forbindelse med projektet har vi haft mulighed for at låne og afprøve nyt udstyr bl.a. et smart table og et apple experimentarium. Experimentariet var til at fremstille animationsfilm og bestod af 3 Apple computere med kameraer til. Flere lærere kastede sig ud i at bruge det, og 6. klasse brugte animationsfilmene til at lave fortolkninger af romanen ”Olines sang”. Udover det, blev det flittigt brugt i frikvartererne, hvor eleverne eksperimenterede med at løse opgaver og lave film. Eleverne var meget skuffede, når udstyret skulle afleveres igen. Handleplaner Som jeg allerede har nævnt, blev det ikke til nogen færdig afprøvet handleplan i denne omgang. Men det er vigtigt, at skoler har en ”digital handleplan”. At man i fællesskab har aftalt, hvordan man vil overholde målene for it. En god ide er at fastlægge nogle ”obligatoriske” forløb på de forskellige årgange, hvor lærerne havde mulighed for at få hjælp af it-ressourcepersonen. Her er et bud på, hvordan den kunne se ud: l Lydforløb i 1. klasse l Billedforløb i 2. klasse l E-kommunikation i 3. klasse l Søgekursus og ophavsrettigheder i 4. klasse l Videoforløb i 5. klasse l Kursus i analyse af hjemmesider i 6. klasse
It-ressourcepersonen deltager så på teammøder, hvor man i fællesskab gennemgår årsplaner. De ”obligatoriske” forløb lægges ind, og ressourcepersonen kan give inspiration til, hvor der med fordel vil kunne anvendes digitale læremidler eller laves digitale produkter. Erfaringer Forskellen på vores skolebibliotek i år sammenlignet med sidste år ligger især i, at jeg i år har fungeret som ressourceperson indenfor it. Jeg har undervist en del på de forskellige klassetrin, og i takt med at jeg underviste eleverne, har lærerne også rykket sig og er blevet inspirerede. Kurserne har givet inspiration og jeg har stiftet bekendtskab med nogle programmer, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg har efterfølgende måttet bruge meget tid på at sætte mig ind i dem. Desuden har jeg haft en del tekniske problemer, som jeg har lært at løse og er dermed langt mere kvalificeret til at undervise i og med it efter at have deltaget i projektet. I forløbet er jeg blevet ret fortrolig med faghæfte 48. Jeg ved nu, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, og jeg har fået en del ideer til, hvordan jeg kan undervise i de fire områder: informationssøgning, produktion, analyse og kommunikation.
9 fakta om it i undervisningen Fra EVA’S årsmagasin 2010/2011 Af Maria Holkenfeldt Behrendt Er folkeskolen og erhvervsuddannelserne gode nok til at bruge it i undervisningen? Hvad sikrer at it bliver brugt bedst muligt? EVA har løbende lavet undersøgelser af hvordan og hvor hensigtsmæssigt it bliver anvendt i undervisningen i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne. Få et hurtigt overblik over resultaterne her.
1 Lærerne er ikke it-forskrækkede Lærerne er bevidste om at it skal ind i skolen, og de lærere der har deltaget i EVA’s undersøgelser ’It på erhvervsuddannelserne’ og ’It i skolen’, bruger også gerne både tekstbehandling og søgning af information på internettet. Lærerne fremhæver ofte at internettet gør det muligt at få opdateret information hurtigere, og eleverne fremhæver fx at de bedre kan lide at holde oplæg når de er støttet af et præsentationsprogram. Generelt oplever lærerne et positivt udbytte ved at bruge internettet og andre it-redskaber, særligt fordi de kan mærke at det motiverer eleverne. 2 It er kun et supplement EVA’s undersøgelser viser at mens lærerne er bevidste om de pædagogiske argumenter for at bruge it i undervisningen – det motiverer fx eleverne – så er der længere mellem de fagdidaktiske overvejelser.
Kun enkelte lærere tænker nemlig over hvordan it kan hjælpe eleverne til at lære at forstå en opgave og til at nå konkrete faglige mål. Lærerne ser it som noget ekstra snarere end som noget der er integreret i faget. Ofte har brugen af it form af at lærerne blot anvender kendte undervisningsformer, men nu med inddragelse af it som supplement og som et varierende indslag. Det kan fx være at man erstatter den gammeldags tavle med en interaktiv tavle, men fastholder den traditionelle undervisningsform. Kun få undervisere har fokus på at udnytte de nye og unikke muligheder som it tilbyder, fx at arbejde med simuleringer. Her kan eleven, i en virtuel verden, afprøve hvad der sker når tykkelsen på et rør ændres ét sted i systemet, eller få synliggjort hvordan strøm vil løbe i et kredsløb som eleven selv sætter op.
3 It-pædagogikken halter Kommer it ind i undervisningen som et bevidst greb både pædagogisk og fagligt, kan eleverne møde fagligt stof på forskellige måder. Det kan være gennem flere kanaler, fx en kombination af lyd, billeder og simuleringer, og både læsesvage og stærke elever kan få materiale der udfordrer dem på et niveau og en måde der passer til dem. Men når det kommer til den form for brug af it som pædagogisk greb, er skoler og erhvervsuddannelser ikke ambitiøse nok, og man går glip af det potentiale der ligger i at bruge it til at understøtte elevernes læring. 4 It er ikke elevernes redskab Det er fint at lærere kan finde undervis-
Arkivfoto
ningsmaterialer på internettet, ligesom det er fint at de bruger PowerPoint til at præsentere deres emne. Men it i undervisningen handler også om at eleverne selv lærer at bruge it i deres opgaveløsning, og det er mindre udbredt. Det er der ellers gode erfaringer med, viser rapporten ’It på erhvervsuddannelserne’.Fx kan elever på Bygge og Anlæg der bygger et legehus, beskrive deres arbejdsproces ved at tage fotos med deres egen mobiltelefon i stedet for at opgaven alene skal løses skriftligt. Det kan specielt læseog skrivesvage elever have glæde af. 5 Digital dannelse overses Når brugen af it på folkeskoler og erhvervsuddannelser er så vigtig, handler
det også om at eleverne skal have itkundskaber for at begå sig i et moderne vidensamfund. I dag er it en basisfærdighed på linje med læsning og matematik, og uanset om man er under uddannelse eller er færdigudlært tømrer, har man som samfundsborger brug for at have gode almene it-kompetencer for at fx den digitale offentlige verden ikke bliver en forhindring. Man kan kalde det digital dannelse, og EVA’s rapporter dokumenterer at den opgave ikke tages alvorligt nok i folkeskolen eller på erhvervsuddannelserne selvom den allerede er et krav på begge uddannelsesniveauer. 6 It er et ledelsesspørgsmål Det er vigtigt at lærerne ikke bliver efterladt alene med it-opgaven hvilket sker mange steder. Ledelse er – også her – en hjørnesten. Skoler der i udstrakt grad bruger it i undervisningen, er kendetegnet ved at ledelsen er tydelig i sine forventninger til lærernes måder at bruge it på. Ledelsen skal sætte ord på hvorfor it er vigtig, sætte rammerne for at lærere fx i fagteam kan udvikle deres itbrug, og stille meningsfulde krav til anvendelsen af it i undervisningen, viser EVA’s rapporter. Det er ikke nok at have en itstrategi. Det afgørende er at ledelsen engagerer sig i it-arbejdet og følger op på hvordan lærerne anvender it. 7 Lærernes it-kompetencer skal styrkes Tre ud af fire folkeskolelærere har det pædagogiske it-kørekort, og på erh-
vervsskolerne vurderer hovedparten af lærerne at de har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it i undervisningen. De grundlæggende it-kompetencer eraltså på plads, men i forhold til fremtidens krav er der stadig behov for at lærerne udvikler deres it-kompetencer. Skal det ske, er de nuværende tiltag dog ikke gode nok. På erhvervsskolerne er det primært lærernes personlige brug og erfaringer som har bidraget til deres brug af it. Det er et godt udgangspunkt, men i længden er det en begrænsning hvis den nuværende måde at gå til it på ikke udfordres og udvikles til et højere niveau. I folkeskolen er der gennemført mange kurser som ikke har ændret praksis. Her er der også brug for nye tiltag der i højere grad fokuserer på at it integreres i de enkelte fag, og er mere anvendelsesorienterede. 8 Mangelfuld adgang til it Den enkeltstående faktor som flest undervisere fremhæver som begrundelse for ikke at anvende it, er teknikken – enten at den ikke er tilgængelig, eller at den ikke virker. Det gælder uanset at der i folkeskolen er blevet indkøbt itredskaber i stor stil, og at lærerne på erhvervsuddannelserne egentlig generelt vurderer at de tekniske rammer er gode. På erhvervsskolerne er udstyret der måske, men ikke dér hvor underviserne er, som fx i værkstederne. Og i folkeskolen peger lærerne på at der er adgang til it, men ikke nødven-
digvis it der virker. 9 Fortsat sedler i tasken Mange skoler har digitale videndelingssystemer, og både lærere og ledere bruger flittigt de nye komm nikationsveje til at sprede informationer og organisere møder. Elever og forældre er også oplagte brugere, men det er ikke udbredt at eleverne kan se deres lektier eller hente undervisningsmateriale
på skolens videndelingssystem hvis de har været syge, eller at skole-hjem-samarbejdet sker direkte over nettet frem for med sedler i tasken. Mulighederne er der ellers allerede i de systemer som skolerne har brugt penge på at indkøbe. Og at tage dem i brug afhænger primært af en klar beslutning og en konsekvent opfølgning på anvendelsen.
Det siger eleverne om brugen af it:
7. klasse, Jeppe Munch Thorsen, Skolen ved Søerne
tlige ojektopgaver eller skrif pr , er ug ne em til it af emneuge ”Vi har brugt masser Publisher da vi havde e ug br at vi rte læ t lig opgaver. For ny om aviser. PowerPoint vi bruger. og d or W t es m er t de re, og det gør Men gerne bruge compute et eg m is gv ldi he vil t kan Vores lærere foran tasterne. Men de de sid at r fo e ng ba er gerne vil bruat vores klasse ikke fordi der er mange der e rn te pu m co e ok ” bo være svært at altid gerne have mere. jo vil an m r fo t lig er rg æ ge dem. Og det er lidt Sylvester Høy gaard Lindeb erg, 1. klasse Skolen ved B , ülowsvej ”I min skole h ar vi brugt com puterne i dans vi har lavet et k til at skrive ti julekort hvor v l forældrene – i var inde på et vi satte ind på sted og tog no et slags papir gle ting som på computere matematik hv n. Vi har også or vi har spill e brugt dem i t et spil som – det var sjov hedder Matem t. atik i Måneby Det er kun i d e to fag vi har brugt compute dem så tit i s re. Jeg synes kolen. Det er ikke vi bruger sjovt nok når ligeglad med vi bruger dem om vi skal bru , men jeg er ge dem mere .”
Astrid Smedegaard, 4. klasse, Guldberg Skole der Board – men det er mest læreren ”I vores klasse bruger vi SMART ave på tavlen som vi så kommer bruger den. Lærerne skriver en opg bliver brugt i de fleste fag. op og skriver svaret på. Boardet til at læse på, i dansk til at skrive I Natur og teknik bliver den brugt se atikbogen elektronisk, så vi kan på og i matematik ligger matem e ikk ger på et stykke papir. Vi bru opgaverne på tavlen, men svare li men det har vi fået at vide at vi ska rigtige computere særlig meget, til.” 5. klasse, og det glæder jeg mig
Ny vejledning om brugen af internet i forbindelse med prøverne “Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har de seneste år modtaget et stigende antal henvendelser fra skoler, som har ønsket at give eleverne adgang til internettet under prøverne. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i den forbindelse hidtil vurderet, at relevante hjælpemidler i forbindelse med prøverne var tilgængelige i form af trykte eller elektroniske materialer, og at adgang til internettet under prøverne ikke i tilstrækkelig grad kunne sikres mod, at eleverne kunne kommunikere utilsigtet. Ligeledes har styrelsen hidtil vurderet, at kilder til prøveoplæg ved mundtlige prøver, som blev gjort tilgængelige via internettet, ikke kunne benyttes under tilstrækkeligt hensigtsmæssige forhold.” (fra Bilag til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens nyhedsbrev af 27. september 2011)
Læs mere på www.-it-vejleder.dk
Af Henrik Waag, Lotte Juulsgaard, Orla Kristensen og Margrethe Dalgaard Broager Skoles skolebibliotek har deltaget i projektet ”Fremtidens Skolebibliotek” i skoleåret 2010/11 – udbudt af CFU/Aabenraa Skolen valgte at tilmelde sig ud fra en betragtning om, at engang imellem er det sundt at scanne dagligdagen gennem udfordringen: kan det, der gøres nu, gøres anderledes, gøres bedre, gøres billigere eller måske slet ikke gøres længere. At det blev netop i dette skoleår er ikke tilfældigt. Dels raser der en voldsom debat om, hvad og hvordan i det hele taget i den danske folkeskole. Dels er der sket en stor udvikling med
it-teknologi, siden skolebiblioteket sidst lavede større ændringer i sin dagligdag. Endelig er bestyrelsen, ledelsen og lærerkollegiet for tiden optaget af en debat om netop vores skoles værdigrundlag. Det er selvfølgelig klart, at de centrale bestemmelser som folkeskolens formål og de fælles mål, er de mest betydende aktører, når undervisningskursen på en skole skal lægges. Men lokalt er skolens egne værdier ganske vigtige, når vi skal trimme skolebibliotekets indsats. Værdidebatten hos os synes at ende med en formulering, hvor begreberne faglighed,
oplevelse, ansvarlighed, udvikling, kreativitet og anerkendelse spiller en central rolle. Vi har derfor valgt at kigge på, hvordan de discipliner, vi har været igennem på projektet ”Fremtidens Skolebibliotek” tager sig ud i forhold til skolens værdier. Eller sagt på en anden måde: Hvordan prioriterer vi fremover vores daglige dont, set i forhold til både vores nye viden og vores nydefinerede værdigrundlag. Faglighed: Den lettilgængelige, hurtigt opdaterede ”netviden”, presser nu for alvor fagbogen i skolebiblioteket. Mange af de kvadratmeter, der nu rummer (forældet) faglitteratur, kan inddrages til andre formål. Vi arbejder med at få skaffet et antal pc’ere opstillet på hæve/sænkeborde, som skal udgøre en ”vidensskranke”, som elever og lærere hurtigt selv, eller med skolebibliotekarens hjælp, kan bruge, når der skal findes, udvælges, sorteres og anvendes fakta. Større og større dele af undervisningsmiddelkontoen går allerede nu til abonnementer på faglige portaler. Alene i den periode, ”Fremtidens Skolebibliotek”- projektet har løbet, har vi tegnet nye vidensabonnementer for over 10000 kr. Anerkendelse: Vi anerkender, at børn har forskellige læringsstile, det medfører, at vi som skolebibliotek er nødt til at tænke i andre undervisningsmaterialer og en anden indretning af biblioteket. Vi vil derfor i vores fremtidsplanlægning tænke dette ind efterhånden som
økonomien giver plads til de nye tiltag i form af IT, læringsmiljøer mv. ”Fremtidens Skolebibliotek”- projektet har vist os nødvendigheden af, at vi viser en række nye digitale præsentationsværktøjer, som f. eks. Vuvox, Prezi og Podcast. Et bred vifte af muligheder, giver eleverne mulighed for at vælge netop det værktøj, som passer til både indhold og stil. Oplevelse: Vi håber på, at vi på sigt kan få en bedre indretning på skolebiblioteket, der tager højde for de forskellige læringsstile. Via udviklingsprojektet ”Fremtidens Skolebibliotek” havde vi lånt møbler fra TRESS, hvilket var en stor succes. I den periode vi havde møblerne, oplevede vi, at der kom flere børn på skolebiblioteket også i frikvartererne. Der blev læst meget mere på skolebiblioteket, end vi før har oplevet. Derudover lånte vi et Smarttable som indbød til collaborativ læring. Dette blev også flittigt brugt både i timerne og frikvartererne. Her strømmede børnene til for at prøve de nye programmer, og mange synes godt om at bruge hænderne til ny indlæring og nød den måde, man skulle samarbejde på for at løse opgaverne. Digital ”streaming” f. eks. spille- og kortfilm via ”Filmstriben” og CFU Film og TV, giver allerede nu adgang til uhyre lettilgængelige oplevelser. Udvikling: Skolebiblioteket vil blive en aktiv medspiller, når der på skolen skal udvikles nye måder at organisere læring og formidling på. Vi ser helt
klart, at udviklingen går mod medieverdenen og væk fra de fysiske fagbøger. Vi får mere og mere fokus på at vidensdele, og f.eks. Intra-arbejdsrummene og Skoletube er fortrinlige redskaber til dette. Derfor er vi i det små gået i gang med brug og formidling af disse. Kreativitet: Vi skal lære elever og kollegaer nye måder at formidle viden på. Vi underviser dem i Vuvox, Prezi, Animation, videoproduktion, lydproduktioner og podcast. Vekslende udstillinger, f.eks. emner der tages op på forskellige årgange og her tænkes også på animationsudstillinger. Små kreativitetsværksteder, f.eks. digitale-boganmeldelser både som levende billeder og lydpodcasts. Til dette har vi fået lavet et lille studie på skolebiblioteket, og vi er godt i gang med at lave en digital ”bogbank”, ligesom vi har indretningsplaner klar til animationsværksteder både i billedkunst og på skolebiblioteket.
Ansvarlighed: Vi er bevidste om, at der skal står udstyr til rådighed, og det skal være nemt og enkelt at gå til, men det betyder også, at vi skal opøve lærere og elever i ansvarlighed i forhold til de ting de låner og får overholdt booking og deadlines for aflevering, vi er trods alt en stor skole og mange mennesker har adgang til vores udstyr. Derudover vil vi gøre det obligatorisk, at vores elever på skolebiblioteket bliver kritiske brugere af hjemmesider. Vi vil give dem et analysekursus i brugen af disse, så de lærer at sortere i, hvad der er brugbare, lødige sider, og hvad de ikke bør beskæftige sig med i skoleregi. Vi som skolebibliotekarer er ansvarlige for at få videregivet vores viden og ansvarlig for at tilegne os ny viden om teknologisk-læring, vidensdeling, vejledning og formidling. Dette bliver en af vores fornemmeste opgaver på vores nye læringsskib.
Af Lene Pagh, Brundlundskolen og Pædagogisk UdviklingsCenter(PUC), Aabenraa Kommune og Inger Overbeck, Brundlundskolen Hvad var baggrunden for, at I meldte jer til udviklingsprojektet? I Aabenraa Kommune arbejder vi for udvikling af skolebibliotekerne til læringscentre. Skolebiblioteket skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø og fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Læringscenterteamet skal være inspirator og sparringspartner og virke igangsættende i forhold til skoleudvikling – selvfølgelig også når det drejer sig om IT og medier. Det er lidt af en udfordring for en generation af skolebibliotekarer, der er digitale indvandrere og ikke har fået de digitale medier ind med modermælken, men møjsommeligt må kæmpe for at tilegne sig de digitale kompetencer, som vores elever håndterer med den største naturlighed i verden. Men det gør vi gerne! Vi gør det, fordi vi tror på, at IT og medier rummer motivation og nye muligheder for differentiering og læring, så alle elever kan støttes og udfordres i alle fag uanset fagligt niveau. De senere års forskning understøtter også denne tankegang. Vi gør det for at erhverve nødvendige IT-kompetencer, og fordi vi helt konkret har et stort ønske om at fremme digital læring og tænkning på Brundlundskolen og i hele Aabenraa Kommune.
Som konsulent har jeg fået inspiration, viden og kompetencer, som kunne videreformidles i vores kommunale udviklingsprojekt: ”Fra skolebibliotek til læringscenter”: 1.del.”Udbredning og implementering af digitale læringsressourcer. Hvordan?” 2.del: ”Skolebiblioteket på nettet”. Sidste år deltog vi i CFU-projektet ”Podcast din læselyst” med stort udbytte og vidste bare, at vi måtte være med igen. Hvilke udfordringer stod I overfor ved starten af projektet i forhold til projektets idé ? Selvfølgelig har der været mange udfordringer undervejs. Først og fremmest tekniske problemer, men også vore egne manglende IT-kompetencer. I starten havde vi en uafklaret skolestrukturdebat, som endte med en beslutning om nedlæggelse af Brundlundskolen. Dermed faldt også indkøb af interaktiv tavle til skolebiblioteket på jorden. En idé, som vi bestemt vil kæmpe for på den nye skole. Vi vidste, det ville blive svært at finde tiden i en travl hverdag og valgte derfor at arbejde fast med projektet hver mandag i op til 4 timer plus alt det løse. Den faste arbejdstid og det, at vi hele tiden var to til at støtte hinanden, har været uvurderligt i op- og nedture.
Refleksioner over projektet og faghæfte 48 Det er vores indtryk, at faghæfte 48 kun i begrænset omfang er medtænkt i lærernes undervisning, og at ganske få lærere anvender Web 2.0 teknologier i den daglige undervisning. Det må vi gøre noget ved. Grundlaget for den nyligt opdaterede udgave af Junior PC-kørekortet er kravene til it- og mediekompetence og digital dannelse beskrevet i Faghæfte 48. Ud fra faghæftets temaer har man formuleret og samlet kravene til elevernes it- og mediekompetence i trinmål for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er oplagt at anvende Junior PC-kørekortet direkte eller bruge det som inspiration, når der udarbejdes nye kombinerede læseplaner for
bibliotekskundskab, IT og medier. På baggrund af Fælles mål og faghæfte 48 skal der udarbejdes en overordnet evt. kommunal IT-strategi. Arbejdet med ”Fremtidens Skolebibliotek” har endnu engang påvist, at læringscenterteamet skal have forskellige kompetencer - som minimum uddannede skolebibliotekarer og ITvejledere. Handleplaner som I har iværksat med henblik på implementering på skolen Konkret har vi alene og sammen med elever og lærere arbejdet med f.eks. Audacity, SkoleTubes, SkoleBlogs, Prezi, Wix, Skoleintra og arbejdsrum, hjemmesider, animation og beretterrmodellen, kommunikationsmodeller, infor-
mationssøgning på nettet, kildekritik og Netpilot, E-twinning, Smarttables og fleksible læringsmiljøer. Vi har involveret skolelederen og informeret om projekter på SkoleIntra, på KU-møder, på fagudvalgs- og teammøder, på pædagogisk råds møder og i vores daglige arbejde på skolebiblioteket og i klasserne. Vi har holdt spotkurser og små undervisningsforløb for både elever og lærere i klasselokaler, på skolebiblioteket og i studie- og værkstedsområder på skolebiblioteket. Skolens digitale betalingsabonnementer har vi forsøgt at udbrede større kendskab til på mange forskellige måder. Vi har forsøgt at skabe udvikling ”within reach” – f.eks. anvende kendte værktøjer som Skoleintra, og så gøre det mere up to date i sin udtryksform ved at embedde f.eks. film, som er lagt op på SkoleTube og ved at præsentere arbejdsrum, ”digitale emnekasser” – selvproduceret eller importeret fra Materialebasen. Vores mange erfaringer fra hele projektet vil for os fungere som input til en kommende ny IT-strategi. Det er et håb, at vi kan flytte vores fokus fra at tilegne os kompetencer til at tænke IT-didaktisk i et større, udviklingsorienteret perspektiv, der involverer hele skolen Erfaringer – hvordan har projektet flyttet skolebiblioteket Fremtidens Skolebibliotek har først og fremmest givet os et stort kompetenceløft i forhold til IT og medier. Det har givet os en ændret IT- terminologi
og uden tvivl større selvtillid på området. Vi har samarbejdet og vejledt lærere, som havde lyst til at kaste sig ud i nye projekter. Den fremtidige udfordring bliver selvfølgelig at nå en bredere målgruppe. Vi har fået en ny tilgang til IT á la Karen Levinsen, som påpeger det umulige i at få et kursus hver gang, der kommer noget nyt! Man må kaste sig ud i det, ”lær selv”, eksperimentere, genkende strukturer fra noget kendt og prøve sig frem. Det har vi lært – med god hjælp fra CFU, LærIT og hinanden. En anden vigtig opgave er at gå fra fascinationen af de digitale læringsressourcer til et kvalificeret og kritisk materialevalg, der også omfatter de digitale læremidler. Der er brug for den professionelle skolebibliotekar, som fungerer som vejleder, men der er også brug for en tydelig ledelse, der kan gå foran i udviklingen af den digitale skole. Jeg sidder netop med projekter til Aabenraa Kommunes kulturelle rygsæk, hvor et af tilbuddene vil blive skriveværksteder med Cecilie Eken kombineret med at klasserne blogger på LærIT’s SkoleBlogs – et kommunalt tilbud, som direkte er inspireret af vores igangværende litteraturprojekt på Skoleblogs. CFU’s IT konsulenter har med Fremtidens Skolebibliotek fundet en ideel måde at skabe udvikling på: En gennemgående positiv og hjælpsom indstilling til deltagerne, 2-dagskonferencer med faglige oplæg, workshops, oplæg fra deltagerne og ikke at forglemme den uformelle læring, der
foregår i pauserne og i en sen nattetime. Vigtigt er også udlån af udstyr og de mellemliggende afprøvningsperioder understøttet af kurser, den elektroniske konference, hjemmesiden og bloggen. På mange måder har Fremtidens Skolebibliotek været en konkretiser-
ing og en afprøvning af udviklingstanker, som også kommer til udtryk i temahæftet “Skolebiblioteket som skolen læringscenter” fra Danmarks Skolebibliotekarer. Det har været særdeles lærerigt og udviklende at være med.
Link til produktioner og visualisering af projektet http://www.skoletube.dk/video/15100/Brundlund-Skolebibliotek
AF JOHANNE JØRGENSEN, HERTUG HANS SKOLE, HADERSLEV
”Menneskehedens tankefyldte, i alle sprog forkyndende og dog lydløse kundskabsslange på godt og ondt, den vidunderligste af havets vidundere, vor tids den store søslange.” I begejstring over telegrafkablet under Atlanterhavet skrev H.C. Andersen for 140 år siden eventyret “Den store søslange”. Handlingen udspiller sig på havets bund, hvor fiskene forundres over den endeløse havål. Nogle fisk er skræmte over alt det nye, andre forbeholdne, men den lille havfisk er nysgerrig og begejstres over de nye muligheder, der åbner sig. “… men den allermindste af dem ville ikke opgive at komme til kundskab om, hvad den ting kunne være.” På skolebiblioteket har vi det som den lille havfisk: vi er nysgerrige, ser mange muligheder i de digitale medier og er
samtidig bevidste om, at det kræver sit af både elever, lærere og ikke mindst skolebiblioteket at kunne navigere rundt i og udnytte det kolossale udbud af digitale ressourcer, der i dag er til rådighed. Så da tilbuddet om deltagelse i ”Fremtidens Skolebibliotek” dukkede op i foråret 2010, var interessen vakt. Vi har gennem de senere år arbejdet med etablering af fysiske læringsrum, bl.a. med temaer som: El og energi, Sjov matematik, Sanser, Animation, Dansk identitet og Ole Lund Kirkegaard, så muligheden for at få et kompetenceløft inden for informationssøgning, online læringsressourcer og medieproduktion var en kærkommen mulighed for også at udvikle skolebibliotekets virtuelle læringsrum. Vi nærede ingen betænkeligheder ved at kaste os ud i projektet, og skolens ledelse var ligeledes meget positivt indstillet – men vi overvejede, om vi skulle deltage med en, to eller
alle tre bibliotekarer. Af praktiske og økonomiske årsager blev dog kun én skolebibliotekar tilmeldt. Konsekvensen af dette – kan vi se i dag – er, at det nok tager lidt længere tid at implementere forandringerne, end hvis vi alle havde deltaget på lige fod. Undervejs i projektet har de fysiske rammer været udfordret af de ressourcer, som vi fik lov at snuse lidt til: Apple-eksperimentariet indbød til eksperimenter med animation og musik, Smarttable samlede eleverne om collaborativ læring ,og Tress-møblementet gav mulighed for både siddende og liggende læring og afslapning. Alle tre tiltag har sat tanker i gang om fremtidig indretning, bl.a. ser vi et stort potentiale i at få opsat et Smartboard på bib-
lioteket. Dette ville bl.a. give mulighed for at præsentere og afprøve digitale ressourcer på en helt anden måde end i dag. Formidlingen ville række ud i praksis. Gennem hele forløbet har vi haft fokus på mulighederne for at videndele og samle ressourcer i Intras arbejdsrum. Skolebiblioteket har udarbejdet diverse arbejdsrum til kolleger og til elever, her kan nævnes titler som: ”En håndsrækning til brug af Smartboard”, ”Google er svaret – hvad er spørgsmålet”, ”Skolebiblioteket og projektopgaven” og ”Lovligt eller ulovligt”. På medieområdet er der ved at ske ændringer. Vores udgangspunkt har været, at det skal være nemt og enkelt at gå
i gang med grundlæggende medieforløb: det nødvendige udstyr skal være til rådighed, og det skal være enkelt at bruge. Som en konsekvens af dette har vi indkøbt et antal nye mikrofoner og kameraer, og vi har synliggjort mulighederne for at arbejde med online redigering og deling. Vi skal nu i gang med at få kigget skolens medieplan efter i sømmene: Den skal afstemmes efter Faghæfte 48, og så gælder det også her: det skal være nemt og enkelt at gå i gang – for alle. Der arbejdes jævnligt med visuelle medier på skolen, noget sjældnere med lyd som udtryksmiddel. Med indkøb af de nye mikrofoner blev der skabt mulighed for at få lydproduktion til at indgå som et udtryksmiddel i under-
visningen på alle årgange. For at sætte gang i processen udarbejdede vi et forløb til 7. klasserne, hvor eleverne fik mulighed for at arbejde med optagelse, redigering, PhotoStory og Skoletube. Klasserne og lærerne kunne trække på mig som ressourceperson i forløbet, når der var behov. Efterfølgende blev der indbudt til et eftermiddagskursus for alle interesserede lærere, hvor vi så på Fælles Mål og derefter arbejdede med konkrete muligheder for lydproduktion i undervisningen, herunder også nogle af de online muligheder, der ligger i Skoletube. Mit indtryk er, at der rundt omkring er både ønske om og vilje til at arbejde mere med de digitale udtryk, men at der ofte er behov for hjælp og vejledn-
ing undervejs. Og netop på dette område har projektet haft afgørende betydning for mig: Jeg føler mig nu rigtig godt klædt på til at være en af skolens ressourcepersoner på området. Der dukker hele tiden nye muligheder op: nye digitale læremidler og nye online ressourcer. I skrivende stund er det
Jaycut, Wix og Prezi, i morgen er det noget helt fjerde, så behovet for formidling af og vejledning i brugen af digitale læremidler og online ressourcer vil vokse dag for dag, for - som H.C. Andersen siger om den mindste havfisk: “Aldrig før havde den fornemmet sin verden så stor…”
Se præsentation af vores skolebibliotek på: http://www.vuvox.com/collage/detail/02b08b384a http://animoto.com/play/XjSYASuh3QuE1dQ7XfnrPw
Af: Annette Stensbæk, Skolen ved Kløften At være skolebibliotekar og folkeskolelærer i det hyperkomplekse videnssamfund er på alle måder en spændende udfordring – ikke alene har børnekarakteren ændret sig, det har lærernes arbejdssituation også. Ord som facebook, messenger, arto og twitter er allerede i skrivende stund på vej ud af de unge menneskers hoveder og ændrer sig til noget, vi formentlig kun aner konturerne af. Derfor var det oplagt, da jeg så projektbeskrivelsen at ansøge om at komme med i puljen. Lad mig kort introducere mine kompetencer på feltet: et 25 år gammelt eksamensbevis, hvor et ”tænd og sluk” kursus var adgangsbilletten til folkeskolens itgear. Heldigvis fik jeg it-kørekortet og
har senere ved gode kollegers hjælp og ikke mindst med en total up-to-date maskinpark med smartboards overalt, laptops til alle lærere, trådløs net på skolen samt en intention om, at alle elever skulle være ”bærbare” i skoleåret 2010 – 2011 været nødt til at forholde mig til, at mine it-kompetencer ikke var værdige til et eventuelt DM. Og da så jeg blev en af de heldige deltagere, var det en helt og aldeles kærkommen mulighed at optimere kompetencerne inden for feltet. Den helt overskyggende udfordring lå for mig i at få kombineret teori og praksis, hvordan kunne og skulle dette it-løft være med til at optimere mine og skolens muligheder for at rykke på feltet? Og at det blev omsat til viden og færdigheder, som fik luft under vingerne, og blev til gavn for ikke
alene den deltagende skolebibliotekar, men også for eleverne og dermed også skolen? I faghæfte 48, som blev vores ”bibel”, og det som projektet er beskrevet ud fra, er det centrale i undervisning med it og medier fire temaer, og jeg vil i det følgende beskrive, hvordan jeg personligt arbejdede med de 4 hovedområder. På det 1. seminar var fokus på informationssøgning og informationsindsamling, jeg valgte at lave et arbejdsrum i lærer- og elevintra, min bevæggrund var, at jeg synes Skoleintra ikke altid har den plads hos eleverne, som vi lærere kan ønske os, min tanke var, at jeg måske ved at lave et arbejdsrum omkring informationssøgning kunne give eleverne et redskab, de ville og kunne bruge. For at kunne give mig selv lidt empiri til 2. seminar, lavede jeg et spørgeskema, hvor jeg bl. a. spurgte eleverne om deres vurdering af arbejdsrummet, de var ikke just himmelhenrykte, men var meget venlige i deres kommentarer og mente også jeg havde lavet et godt stykke arbejde, som sagtens kunne bruges. I arbejdsrummet introducerede jeg www.mindmeister. dk, som skolen efterfølgende har købt licens til. Et redskab, der kan bruges til at etablere samarbejde f.eks omkring et emne eller en planlægning af undervisning, selvom man sidder hvert sit sted. 2. seminar handlede om produktion og formidling, det var en stor legestue og her fik vi lov til at lege med audacity, photoshop, smartboardet og dens funktioner, dette inspirerde mig til at gå hjem og lave en notebookfil, med arbejdsopgaver til et rap-forløb, hvor
eleverne skulle arbejde med audacity og photostory, hvorefter de skulle lægge det ind på en notebookfil. Et forløb som eleverne tog til sig og arbejdede meget seriøst med. Forløbet/notebookfilen kan ses på: www.ftsb.dk. Lige før vinterferien blev 3. seminar afholdt og her var fokus på analyse, jeg var i meget lang tid i tvivl om, hvordan jeg skulle og kunne få lavet en præsentation af et analyseredskab til at lave analyse af hjemmesider. I projektet er der afsat midler til at konsulenterne kan komme ud til de enkelte skoler og afholde workshops, Christiaan Roos kom til Haderslev, hvor vi var 4 skolebibliotekarer, som gerne ville have en orientering om, hvad der ligger i skyerne, vi snævrede det ind til, at kurset primært skulle handle om Jaycut og Wix. Inspireret af workshoppen gik jeg hjem og lavede en wix, resultatet kan ses på følgende links: www.wix. com/anettesteensbaek/ANALYSE Undervejs i processen er vi blevet præsenteret for mange spændende foredragsholdere, hvis opgave det har været at oplyse, informere, provokere og inspirere os. Sidste gæst var Uffe Sørensen fra Lær-it, han præsenterede os for de nyeste tiltag, heriblandt skoleblog. Overskriften på 4. seminar var kommunikation, vidensdeling og samarbejde, det lå derfor lige til højrebenet at gå i gang med skoleblog, hvor eleverne, når vi giver dem adgang kan arbejde på tværs af skoler og klasser. Det skal måske understreges her, at skolerne skal have et abonnement på Lær-it, for at kunne samarbejde på tværs af skoler. Vores projekt, som er lavet i samarbe-
jde med Brundlund skolebibliotek og Starup skolebibliotek, er et bog/romanprojekt, hvor tanken er, at eleverne skal dele deres tanker og oplevelser med hinanden – altså ikke en ny skabelon til en boganmeldelse. Hvordan har projektet flyttet skolebiblioteket? Jeg tror ikke, at det er muligt at se synlige tegn på at skolebiblioteket har ændret sig, da vi på skolen i forvejen har stor fokus på det it-mæssige. Men der er ingen tvivl om, at jeg personligt har flyttet mig, ikke kun i forhold til at have fået kompetencer i
forhold til at have hands-on, men min bevidsthed om, hvad der ligger i skyen lige nu har flyttet sig mange, mange gange. Det, at der er skabt bevidsthed om, hvad web 2.0 er, betyder også, at jeg fremadrettet altid vil være mere opmærksom på, hvad der findes i skyerne. En anden ikke uvæsentlig, men ikke beskrevet faktor er, at vi med de 4. seminarer har fået skabt os et netværk, ikke mindst kommunalt!
Af Lene Hinz og Martin Petersen Vores incitament til at deltage i projekt Fremtidens Skolebibliotek var, at vores skole i mange år var en af de førende på IT området, af forskellige årsager er dette ikke tilfældet mere, så vores håb var, at udviklingsprojeket kunne give et skub fremad igen. Heldigvis var vores ledelse positiv overfor ideen og bevilligede de fornødne ressourcer til udviklingsprojektet. Med hensyn til Smartboards havde vi to på skolen. Vi aftalte derfor med ledelsen, at der skulle indkøbes Smartboards til 4 klasser. På ledelsens opfordring blev der tilmeldt en medarbejder fra it og en skolebibliotekar til projektet i håbet om at styrke samarbejdet mellem itafdelingen og biblioteket. Vores intentioner med projektet var at
skabe mere fokus på it og læring, men også at inspirere vores kolleger til at se de gode muligheder, der ligger i brugen af it i undervisningen. Allerede i foråret inden projektets start, fik vi den nedslående melding, at der ikke var økonomi til at indkøbe de 4 smartboards, som vi var blevet lovet. Vi overvejede, om projektet stadig havde relevans for os på disse betingelser. Vi diskuterede det med projektets leder, og vi blev enige om, at vi måtte agere i de rammer, vi havde på daværende tidspunkt og forsøge at udvikle vores skolebibliotek på disse præmisser. Projektet lægger sig meget op af de fire temaer, der er i Faghæfte 48. Der er kommet fagpersoner udefra til at inspirere og kaste lys over de enkelte temaer.
Vi er blevet introduceret til mange web 2.0 muligheder og har haft mulighed for at afprøve disse gennem praktiske øvelser og fremlæggelser. Vi har på Rødekro Skole fået sat fokus på informationssøgning i forbindelse med projektopgaven blandt de større elever. Vi har før hver projektopgave givet klasserne et kursus i den journalistiske søgemetode, og gjort eleverne opmærksomme på faldgruber på nettet. Eleverne har været meget lydhøre, og vi ser dem bruge det, de har lært, når de sidder og arbejder på skolebiblioteket. Vi vil fremadrettet lave kurser, der kan inspirere til andre produkt former i projektopgaven, så det ikke kun er plancher og powerpoint præsentationer der afleveres. Vores mål er, at eleverne også udnytter de muligheder, der ligger
i web 2.0. Vi har i forbindelse med projektet haft 5. klasse til at lave film og hørespil på mobilen. Det er jo et redskab, der findes i alle klasser, og som eleverne er trygge ved at bruge. Vi har prøvet at se muligheder i stedet for begrænsninger i brug af mobilen i undervisningen. Dette er lykkedes meget godt. Som lærer behøver man ikke at være ekspert i mobilen, da der altid er nogle superbrugere i enhver klasse, og eleverne vil rigtigt gerne vise de andre, hvordan man gør. Vi som ressourcepersoner kunne koncentrere os om det rent praktiske med overførsel til PC og udgivelse på skoletube. Vi har lånt 3 animationsopstillinger fra CFU, som vi er i gang med at afprøve
i en 5. klasse og en specialklasse. Vi har udbudt 2 kurser efter skoletid til elever, men fik ingen respons. Det er første gang vi prøver frivillige kurser for elever, og det er nok noget, der skal reklameres lidt mere for en anden gang. De elever, der har prøvet at arbejde med animation, er meget begejstrede, og materialet i sig selv motiverer eleverne meget. Vi arbejder på en ny IT handleplan til skolen. Handleplanen omhandler i højere grad elementer fra faghæfte 48. Planen er klasseopdelt, således at lærerne kan se, hvad de skal igennem på de enkelte klassetrin, men der er også inspiration til emner, der kan understøtte mere brug af IT i undervisningen. Vi har gennem projektets praktiske elementer, fået stor fortrolighed med mange web 2.0 programmer. Hvis ikke vi selv har haft dem i fingrene, har
vi set andre skoler bruge dem i deres fremlæggelser. Dette har givet os færdigheder og mod på selv at komme i gang med disse programmer. Projektets opbygning med seminar – afprøvningsperiode – seminar… har været stærkt medvirkende til, at vi selv har rykket os. Det er først, når vi selv kan tingene, at vi kan videndele/inspirere vores kolleger, så vi kan fremme brugen af IT og læring og gøre undervisningen mere nutidig. Samarbejdet mellem IT afdelingen og skolebiblioteket er kommet godt i gang og vil fortsætte fremover. Vi har løbende haft kontakt med vores ledelse, og det resulterede i, at vi kunne indkøbe et Smartboard samt nye computere til skolebiblioteket. Ledelsen har fået mere fokus på IT og videndeling.
Link til produktioner og visualisering af projektet: En af vores fremlæggelser i forbindelse med informationssøgning. http://prezi.com/obwuxjdr6v5f/fremtidens-skolebibliotek-informationssgning/ Hørespil lavet af 5 klasse. http://www.skoletube.dk/video/14284/8bae3fa72e2082e7fb2a Animationsfilm lavet af 5. klasse http://www.skoletube.dk/video/21100/9d6d54d7c8547f4c6b77
Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.
Af Lars Stokholm og Mogens L. Lindved På vores skole er der gennem de senere år investeret temmelig mange penge i computere og Smartboard. Det at dele viden om brug af teknologien på skolen halter meget, så derfor så vi projektet som et kærkomment indspark i forhold til at udbrede kendskab og brug af teknologien i undervisningen. Skolen ved Stadion er Haderslev kommunes specialskole. Mange af eleverne profiterer bl.a. meget af visuelle virkemidler. Ved projektets start var vi spændte på at se om vores specialskole virkelighed ville kunne køre i spænd med de andre deltageres folkeskole virkelighed. Det viste sig ret hurtigt, at en del af deltagerne havde specialklasse elever som brugere af deres skolebibliotek. Så der var mange fælles berøringsflader os imellem. Ved projektets start stod det hurtigt klart at de kommende projektafprøvninger på vores skole i første omgang, ville have lærerne som første målgruppe frem for eleverne. Altså at den primære formidling af vores nyerhvervede viden skulle gå til lærerne. En anden udfordring var, at det nøje skulle overvejes, hvordan vi kunne formidle den ind i den specialpædagogiske virkelighed. Projektet tager sit direkte udgangspunkt i faghæfte 48 som omhandler IT og mediekompetencer. På skolebiblioteket har vi ikke før været særlig op-
mærksom på dette faghæfte. Et begreb som informationssøgning har ikke før været integreret del af undervisningen på skolebiblioteket. Efter det første seminar gjorde vi os nogle solide erfaringer med bl.a. avanceret søgning i Google. Der var elementer som især lærerne blev opmærksomme på, men også eleverne spærrede øjnene op for mulighederne i at begrænse søgningerne. Det interessante var at uanset niveauet af kognitive færdigheder hos eleverne, så var vi i stand til at komponere undervisningen, så alle klasser fik relevant indblik i emnet. Så ny teknologisk viden kunne altså omsættes i en specialpædagogisk praksis. Formidling af videoklip via skoletube er en teknik, som vi på skolebiblioteket er begyndt at bruge da vi fik indblik i det. På skolens hjemmeside har vi lagt nogle videoklip op, som viser noget om vore to bibliotekers opbygning og indretning samt eksempler på vores måde at arbejde på. En video viser, hvordan en ret kognitiv svag elev er i stand til at flytte forskellige elementer på Smartboarded. Det er aftalt med ledelsen, at der skal ligge små videoklip med de forskellige konsulenter og fagpersoner vi har på skolen. Det iværksættes i slutningen af dette skoleår og i begyndelse af næste. Vi har gennem længere tid forsøgt at lave en overskuelig beskrivelse af
skolebiblioteket på vores skoleport. Vi er ikke helt tilfredse med resultatet, da det ikke har fået et særligt dynamisk udseende. Da vi fik præsenteret mulighederne i skoleblogs.dk på kurset, indså vi at det ville være et velvalgt medie at arbejde videre i. Derfor er det blevet besluttet at skolebibliotekets fremtidige digitale udtryk skal opbygges omkring skoleblogs.dk. Vi har også besluttet at lave en IT- og medieplan til de forskellige klassetrin. Det burde for længst være sket, også på en skole som vores. I den daglige undervisning er det ikke det, der bliver prioriteret, men vores ide med en IT- og medieplan er at lærerne nemt og overskueligt skal kunne få et overblik hvad der skal arbejdes med på de forskellige klassetrin. Vores deltagelse i projektet har betydet et klart øget fokus og brug af den teknologi, der er tilgængelig. Med tilgængelighed mener vi, at der hele tiden udvikles nye programmer der er nemmere at navigere i. Det stiller samtidig store krav til os på skolebib-
lioteket. Da vi skal være i stand til at formidle overskuelige løsninger til lærerne på skolen. Konkret har projektet gjort, at vi er i stand til at formidle mere kvalificeret søgning på internettet, gøre brug af video som formidling til forældre, samt udvide brugen af vore smartboards. De deadlines der var aftalt for afvikling og aflevering af delprojekter har gjort, at vi i dag har en helt anden bevidsthed omkring brugen af teknologien i den daglige undervisning. Vi bruger ikke teknologien som et underholdende indslag, men som en naturlig del af en vel tilrettelagt undervisning. Alt i alt har det været et meget spændende projekt. Nu er det op til os på skolen at bevare engagementet og fastholde den vedtagne strategi. På www.svs.skoleintra.dk under fanebladet Skolebiblioteket ligger der forskellige videoer fra projektet. Link til produktioner og visualisering af projektet.
Af Roland Hachmann og Jens Jørgen Hansen, Udvikling og forskning, UC Syddanmark Roland Hachmann og Jens Jørgen Hansen, er konsulent og chefkonsulent ved Udvikling og forskning, UC Syddanmark
Indledning It er in, bliver i større og større omfang en del af skolens hverdag og undervisning og muliggør derigennem nye læringsveje for eleverne og nye læringsmiljøer i skolen. For at tilpasse sig den digitale virkelighed investerer mange skoler i computere, interaktive tavler, trådløse netværk, digitale abonnementer mm. og integrerer digitale ressourcer i undervisningen. Og med de nye faghæfter er målet klart: it skal spille en central rolle på hele skoleområdet. Der er ingen ensrettet vej til fremtidens digitale skole, men der er nogle vigtige pejlemærker som skolerne kan navigerer efter. Skolen skal overveje med hvilket formål it skal indgå i skolens handleplaner. Skolens skal også sørge for at lærerne udvikler kompetencer til at håndtere it – både tekniske og didaktiske kompetencer. Skolen skal overveje hvilke læringsressourcer skolen med fordel bør investere i – og hvordan man prioriterer i disse investeringer. Det er vigtige udviklingsfelter – men
hvem skal hjælpe skolen frem mod den digitale fremtid? Det skal skolebiblioteket! Evaluering og strategi I projektet ”Fremtidens skolebibliotek” er det vores opgave, som eksterne evaluatorer, at undersøge, hvilke effekter, der gennem projektet opnås på de implicerede skoler og komme med et bud på en læringscenterdidaktik. Projektet er ramme om fire faglige seminarer og fire mellemliggende praksisperioder, hvor skolebibliotekarene afprøver forskellige læremidler på deres egne skoler. På seminarene får skolebibliotekare og it-vejledere både faglige input, deltager i workshops, diskuterer, videndeler og eksperimenter videre med ideer til småprojekter på deres egen skole. De enkeltes resultater og deres refleksioner fremlægges løbende på projektet hjemmeside og i den interne First Class konference. Når vi undersøger projektets effekter, ser vi bl.a. på følgende områder:
l Skolebiblioteket og skolebiblioteka-
rens egen kompetenceudvikling l Skolebiblioteket og skolebibliotekarens implementeringsstrategier og designs for nye tiltag på skolen l Skolebiblioteket og skolebibliotekarens arbejde med kompetenceudvikling hos elever, lærere og ledelse l Skolebiblioteket og skolebibliotekarens central forandringsagent i forhold til skolens pædagogiske udvikling. Skolebiblioteket og skolebibliotekarens egen kompetenceudvikling Vi ser på skolebibliotekets interne udvikling af tekniske færdigheder og viden i forhold til implementering og formidling af digitale læremidler og udviklingsprojekter på skolen. Vi ser på bibliotekarens udvikling kompetencer i forhold til vejledning af kollegaer, afholdelse af interne kurser og undervisning af elever. Endvidere ser vi på bibliotekarens kompetencer i forhold til iintern udvikling af biblioteket Skolebiblioteket og skolebibliotekarens implementeringsstrategier og designs for nye tiltag på skolen Vi ser på, hvordan skolebiblioteket implementerer nye tiltag og udviklingsprojekter i organisationen. Her undersøger vi, hvilke strategier og udviklingsdesigns som skolebibliotekarerne benytter i forhold til skolens forskellige målgrupper. Skolebiblioteket og skolebibliotekarens metoder i forhold til kompetenceudvikling hos elever, lærere og ledelse
Vi ser på hvordan skolebiblioteket arbejder med kompetenceudvikling i forhold til elever, lærere og ledere. Herunder forskellige måder, der samarbejdes på og i hvilken form, der formidles viden og færdigheder. fx: kurser, spot-møder, vejledning, infodokumenter mm. Vi ser også på i hvilke miljøer - virtuelle og fysiske - som kompetenceudviklingen foregår i. Skolebiblioteket og skolebibliotekaren som central forandringsagent i forhold til skolens udvikling Vi ser på bibliotekets rolle i forbindelse med udvikling af skolens læremiddelkultur, samt udviklingen af skolens vidensdelingskultur. Skolebiblioteket kan forhold til eleverne bl. a. styrke deres tekniske kompetencer og deres it- og mediekompetencer jvf. faghæfte 48. Lærernes opgave er at tilegne sig tekniske, faglige og didaktiske kompetencer, der understøtter dem i udvælgelse, vurdering, didaktisering, iscenesættelse og evaluering de digitale læremidler potentialer. Læringscenterdidaktik Gennem projekter har vi fået indblik i hvilke udfordringer og opgaver, som skolebiblioteket i disse år står overfor og samtidig har vi forsøgt at lokalisere de særlige barrierer og drivkræfter, der kan have indflydelse på skolebibliotekets udvikling. Biblioteket er et knudepunkt for den digitale skole. Den kan kvalifciere skolens brug af de nye digitale læremidler, nye læring-
srum, nye læringsmiljøer. Den digitale udvikling åbner skolebibliotekets rum og de nye rum er fyldt med nye muligheder. Det er fysiske og virtuelle rum for oplevelser, faglig formidling og videndeling samt læringsressourcer, værksteder og medieprodukter. En læringscenterdidaktik opfatter vi som en didaktik, der skal vejlede skolebiblioteket i forhold til indretning, læringsmidler, læringsressourcer, vejledning og kompetencer i forhold til en realistisk tidshorisont og ud fra en overordnet strategi. Vi mener, at skolebiblioteket ikke længere kan forblive i den funktion, der hidtil har været tradition for på området. Skolebibliotekerne er på baggrund af den teknologiske udvikling, skolernes behov for pædagogisk nytænkning, samt nye samfundsmæssige krav (fx faghæfte 48) nødt til at nytænke og redefinere sig selv, som en bærende del
af skoleudviklingen. I Fælles Mål 2009 hedder det: “Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd. Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne”...”På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling”. Ovenstående udpluk viser en lille bid af hvilke forventninger man kan have til skolebiblioteket. En læringscenterdidaktik er et refleksionsværktøj, der skal hjælpe skolebibliotekerne til at finde deres egne ben at gå på. Hvor er man nu, hvor vil man hen og hvordan kan man komme et velovervejet skridt videre.
Formand
Tlf. 20901582
NÌstformand Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk
:
Hanne Voldborg Andersen Gammelager 6, 8383 Hinnerup Tlf. 50 57 12 69 Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk
Bogen direkte på tavlen
Med den digitale tavlebog kan hele klassen følge med! Du kan tegne, skrive og markere i tavlebøgerne, der viser de fulde opslag fra elevbøgerne på alle typer interaktive tavler eller via en projektor fra pc’en.
(16038)ITU3 · 2011 · Prisen er ekskl. moms · Forbehold for prisstigninger og trykfejl.
Digitale læremidler · Bh.kl.-10. klasse
Tavlebogen: t er en online udgave af den trykte bog til brug på interaktive tavler. t henvender sig til læreren. t indeholder lydfiler til sprogfagene. Afprøv demo-versioner på tavlebog.dk
Vi har allerede over 140 tavlebøger. Køb af en tavlebog forudsætter, at skolen har købt mindst 25 eksemplarer af den trykte elevbog. Årsabonnement: Kr. 300,- pr. klassetrin.
alinea.dk · tlf.: 3369 4666