Tema: Godbidder i skyen
December 2012
IT og Undervisning udgives af Danmarks It-vejlederforening. ISSN nummer 1901-9793 Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.
E-mail: eschm@daks.dk
Medlemskab og kontingent Kontingent for 2012 er 350 kr. for ordinære medlemmer og 175 kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement alene: 350 kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk
E-mail: poulnaundrup@gmail.com
Nyt under solen? Af John Klesner, formand Vi har netop set regeringens udspil til at gøre en god skole bedre. Gennemlæsning af udspillet rummer umiddelbart ikke de store nyheder set i et it- og medieperspektiv. Udspillet rummer alligevel stærke pejlinger gennem en meget stærk fokusering på it og digitale læringsformer, hvor det digitale islæt nævnes 12 gange i teksten. Med valg af begrebet digitale læringsformer knyttes der tydeligt an til en didaktik og et indhold som beskrevet i faghæfte 48. Men hvordan skal vi få realiseret en bedre skole baseret på digitale læringsformer? Et af svarene er en satsning på tilskudsordningen til digitale læremidler, men hvis de foretrukne læremidler i denne sammenhæng udgør en elektrificering af gamle analoge materialer, så sker der næppe de store ændringer. Her ved nytårstide er det jo almindeligt at udtrykke ønsker og jeg har en forventning om at vi fra foreningens side i kommende år vil brede begrebet digitale læringsformer ud med fokus på det faglige og dannelsesmæssige løft en digitalisering af læreprocessen kan bidrage med. Beskrivelse og perspektivering af digitale læ-
ringsformer giver næppe en autentisk beskrivelse gennem et analogt materiale som foreningens blad og hermed antydes en forventning om at vi i det kommende år i højere grad vil erstatte indhold fra bladet med digitalt indhold. Opgaven skal også løftes af mange aktører i skolen. I denne sammenhæng vi en forventning til at udvidet samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer og andre vejledere kan bidrage til at styrke den didaktiske vejledning på skolerne. Der er god grobund for dette samarbejde. Men udmeldinger om flere undervisningstimer til lærerne indebærer også risikoen for at mange sekundære serviceydelser kan komme i farezonen. Her i blandt professionel didaktisk vejledning. Fra bestyrelsens side undrer det os, at selv om anvendelse af it ved prøver og tests nævnes, så savner vi synlige tegn på kvalitetsløft i selve prøveindholdet, med forventet inddragelse af it- og mediekompetencer. Jeg har forgæves ledt efter pejlinger mod digital dannelse, men selv og uddannelse og dannelse er tæt knyttet til hinanden, så er dannelsesmæssige aspekter ikke direkte medtænkt i udspillet. Der skal sikkert flyttes en del på
indholdet i reformudspillet inden vi ser den endelige version, og det vil først ske i det nye år. Godt nytår til jer alle.
IT og Undervisning nr. 4 - 2012 Når 1 til 1 teknologier skal bruges og deles af mange - part 1 World of Warcraft i undervisningen Claco - en fremragende videndelingsplatform Googl’ Gratis apps i skolen ? LiveMinutes - møder på nettet Tubechop Pixlr - billedbehandling i skyen Udvikling af fremtidens bibliotekssystem
side 05 side 10 side 12 side 13 side 14 side 16 side 18 side 19 side 22
Gl. Avernæs 2013 Reserver dagene tirsdag den 16. april og onsdag den 17. april. Konferencen afholdes i samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarforening.
Når 1 til 1 teknologier skal bruges og deles af mange – Part I Af it-vejleder Hanne Voldborg Andersen, Søndervangskolen i Hammel 1 til 1 er Apples keyword i forhold til undervisning via iPads. 1 device pr. barn. Nogle skoler lever den ideologi helt ud og satser stort på hele skoler eller i mindre omfang til klasser eller årgange, og investerer i iPads til den enkelte elev. Andre skoler køber iPads, som skal anvendes af flere og i denne artikel beskrives nogle af de overvejelser og udfordringer dette valg kan medføre. Artiklen er skrevet som en dagbogsrefleksion over den første del af en implementeringsproces på en skole og følges op med yderligere artikler efterhånden som erfaringerne øges. Artiklen vil også være at finde på www.faghæfte48.dk og i Danmarks itvejlederforenings gruppe på Facebook,
er I velkomne til at kommentere og videndele om jeres erfaringer med iPads i undervisningen. På Søndervangskolen i Hammel er vi betænkelige ved 1 til 1 ideologien. Ikke af økonomiske årsager, for vi er på en skole med 740 elever og godt 500 computere, så vi er i forvejen tæt på at kunne tilbyde en arbejdsstation til alle. Vores betænkelighed retter sig mere mod de læringsmæssige forhold, hvor vi ser, at vi mister gode læreprocesser, når børnene arbejder alene ved en enhed. Når vores elever samarbejder to og to, er de nødt til at sætte ord på de valg,
de træffer undervejs i løsningen af en opgave. De er nødt til at aftale baggrundsfarve i deres powerpoint, de er nødt til at blive enige om, hvordan et billede skal beskæres og de har to sæt øjne rettet mod om teksten, der skrives, dækker opgavens ordlyd. Disse ekspliciterede metarefleksioner undervejs i læreprocessen forstærker indlæringen og er med til at sikre, at opgaver ikke løses tilfældigt og ubevidst. At eleverne så samtidig i løsningen af faglige opgaver lærer at kommunikere, videndele
og samarbejde er jo ikke en uvæsentlig pointe. IPads har et potentiale i forhold til læring. Der findes mange gode produktions-apps, de er mobile, nemme at håndtere og hurtige at arbejde på. Derfor har mange skoler også rettet blikket mod denne enhed, og valgt at anvende dem i en skolekontekst uden at følge 1 til 1 ideologien. Det gør sig også gældende på Søndervangskolen, hvor vi vil undersøge iPad’ens potentiale i forhold
til læring ved at indsætte 2 gange 12 iPads som supplement til skolens pc’ere. Og her begynder kompetenceudviklingen så for skolens it-vejleder… For hvordan håndterer jeg lige disse iPads? Hvilket cover vil være det bedste? Hvordan kvalificerer vi de ansatte til at kunne anvende iPads i undervisningen? Hvordan får jeg rullet en programpakke over på dem. Hvad gør jeg med køb af apps? Kan jeg købe volume-licenser? Kan jeg få adgang til skolens drev fra iPads’ene? Hvad gør vi med elevernes produkter? Skal vi dele filer i Skolekom via Webdav – eller skal eleverne have en Dropbox eller GoogleDrev løsning? Skal iPads’ene kunne lånes på timebasis eller skal klasser kunne råde over dem en uge ad gange? Skal eleverne slette alle brugerkonto oplysninger, når en iPad forlades? Og kan man lære indskolingselever det? Skal de slette alle deres produkter i kamerarullen og i de forskellige apps ved aflevering? Og hvor lang tid af en undervisningslektion vil der gå med det? Hvordan få vi iPads’ene ud i klasserne? Hvordan skal de sync’es og oplades? Og hvor ofte? Og af hvem? Hmm… Listen over spørgsmål bliver lang, før vi overhovedet har taget iPads’ene i brug. Men vi er fulde af gåpåmod og giver os i kast med at systematisere opgaven, og her vil jeg forsøge at beskrive de overvejelser, vi kom igennem i første etape af denne proces. I forbindelse med et skoleudvikling-
sprojekt indkøber vi iPads til de lærere og pædagoger, der måtte ønske det. Dermed sikrer vi os, at der er en vis kompetence i personalet til at håndtere iPads – i forhold til personlig betjening af enheden. Vi tilbyder også et par kurser omkring brug af iPads i undervisningen – og laver en seance på Pædagogisk Råd, hvor lærerne kan videndele om gode apps. I den forbindelse sætter vi fokus på, at der er forskel på, hvad der er godt at undervise ved, og hvad der er godt at lære ved… En pointe, I måske kunne anvende i forhold til andre digitale læringsressourcer ☺. Vi investerer i iPad Smart Case covers, fordi: - det er svært at tage iPad’en ud af dem - de beskytter alle hjørner og går op over glasfronten - låget kan foldes sammen til en trekant og kan bruges som ”håndtag”, når iPad’en bruges som kamera - de fylder ikke meget, når iPads’ene skal opbevares og transporteres Vi køber også en hub fra LEBA, som kan lade og synkronisere iPads via programmet Apple Configurator – et gratis program, som dog kun findes til Mac. Vi investerer derfor også i en MacAir, som vi administrerer iPads fra. Hub’en fra LEBA er dyr – knap 8000 kr – og en almindelig hub ville godt kunne fungere til synkroniseringen, hvis man vælger en anden opladningsløsning. Det tager lidt tid for os at få synkroniseringen til at fungere ordentligt. Vi
får assistance af den kommunale ittekniker, men forstyrres lidt undervejs af, at vi i testperioden oplever skift i Mac styresystem, IOS-styresystem til iPads’ene og her for nylig også i brugerflade til iTunes… Vi sætter en enkelt iPad op og fylder den med de programmer, vi i første omgang ser som anvendelige for undervisningen. Jeg laver mapper på desktoppen til de enkelte fag og laver også nogle generelle mapper med apps til filstyring, film, animationer mv. Jeg laver genveje til de digitale læringsressourcer, skolen har abonnement på, så eleverne slipper for at skulle skrive url’en i Safari. Genvejene ligger som ”apps” i fagmapperne – klar til at logge på med unilogin. Ærgerligt at en ressource som Superbog er bundet til flash, men mange andre virker fint på iPad’en.
Synkroniseringen minder om de gamle Norton Ghost procedurer. Vi laver en sikkerhedskopi af den opsatte iPad ved hjælp af programmet Apple Configurator og synkroniserer den til de andre iPads. Derefter skal vi overføre købte apps til iPads’ene via iTunes. Til vores store ærgrelse ser vi, at alle apps flyttes ud af mapperne, så det kun er vores genveje der bliver tilbage. Det giver jo en lidt mere rodet opsætning, og brugerne kan ikke vide, hvad de enkelte apps kan bruges til. Vi køber derfor programmet iBackupBot, piller lidt ved et par linjer i backupfilen fra Apple Configurator, og så lykkes det os at få apps’ene til at blive i vores mapper. Vi køber to vogne til at transportere iPads’ene ud i klasserne. Ipads’ene places i et aflåseligt skab på vognene, og der monteres projektor, højtalere mv. på vognene, så enhederne kan
elever, der ikke er så gode til at tegne bruger vi apps som YouDoodlePro, Be Funky eller Art Set. Her kan de tage billeder af hinanden eller miljøer – og efterfølgende male på fotoet. Vi vælger at bruge tid på disse skabende processer af flere årsager: - Det giver større ejerskab at anvende egne billeder - Vi arbejder med elevernes egen fortolkning af bøgernes indhold - Vi har ikke problemer med copyright, da billederne er elevernes egne
anvendes uden at skulle forbindes til vores SmartBoards og projektorer i klasserne. Vi har i nuværende opsætning i klasserne ikke tilslutningsmuligheder til iPads og frygter, at vi vil få mange fejlmeldinger, hvis vi giver alle brugere lov til at flytte rundt på stik time for time. Derfor denne løsning, som så har den fordel, at den kan bruges ethvert sted på skolen, hvor der findes et stykke bar væg. Nu er vi klar til det første testprojekt og triller vognene ud i 6. klasse, som sammen med biblioteket skal lave boganmeldelser, der kan inspirere andre elever til at læse flere bøger. Boganmeldelserne laves i Puppet Pals, som er en app til animationsfilm. Bagrunde og karakterer i filmen tegnes i apps som Paper eller Art Set. For
Boganmeldelserne bliver til små film på 1-1 ½ minut, som uploades til skoletube med skoletube-app’en. Fra skoletube deles filmene ved hjælp af et QR tag, som printes og tapes fast i de bøger, eleverne har anmeldt. Herefter kan andre elever på skolen få en kort 9
præsentation af bogen ved at skanne QR tag’et med en QR skanner på deres mobil, iPod eller iPad. Og længere er vi ikke lige nu, hvor julesneen daler ned over landet. Vi har ikke haft de store problemer i testperioden. Eleverne arbejder godt med opgaven og programmerne fungerer. Deres materialer ligger på den enkelte iPad – i enten kamerarulle eller app – og det kan blive sårbart, når enhederne går videre til mange klasser undervejs i et projekt. Fremtiden må vise, hvor meget vi bliver nødt til at sikkerhedskopiere og gemme på anden vis.
Efter juleferien skal iPads’ene rulles ud i alle klasser, som kan booke dem på timebasis. Vi er af den kommunale itkonsulent blevet bedt om at informere alle hjem om, at vi anvender iPads i undervisningen og at eleverne skal være opmærksomme på at logge ud af alle tjenester inden iPads’ene afleveres på vognene. Vi skal have fundet en rytme i forhold til at synkronisere og dermed slette data… Vi skal have erfaring med at sikre elevernes produkter… Vi skal have erfaring med hvilke apps, der er anvendelige til hvad… Og når vi har det, vender jeg tilbage med part II af denne artikel.
World of Warcraft i undervisningen World of Warcraft i undervisningen - giver det mening? Lærer eleverne noget, når de spiller dette spil? Af Peter Juncher, Hadsten Skole Det kan ikke lade sig gøre at spille World of Warcraft uden kommunikation og samarbejde med andre. Kommunikationen foregår enten ved at skrive til andre medspillere via chatdelen eller samtale via headset. For at spille World of Warcraft skal man besidde gode sprogkundskaber indenfor engelsk, da ”quests”(opgaver som skal løses for at stige i levels) kun gives skriftligt på engelsk. Derudover er engelsk det foretrukne kommunikationssprog, da man spiller online med resten af verden. Eleverne skal i World of Warcraft selv
vælge deres figur, som enten kan være god eller ond. Når figuren stiger i levels, kan den tilegne sig specielle kundskaber i spillet via træning af figuren. Eleverne kan deltage i forskellige ”guilds” (grupper af spillere). Her kan man spørge, rådgive og hjælpe hinanden med at løse ”quests”. Det er her, der stilles krav til eleverne om at samarbejde – både ved at give og modtage hjælp. Hvordan inddrages World of Warcraft i danskundervisningen? Man kan lave et forløb, hvor man inddrager computerspillets gen-
rer. Derudover kan eleverne lave en miljøbeskrivelse af den virtuelle verden, hvori spillet foregår. De kan analysere på deres egen fortælling i spillet samt kigge på synsvinkler og kamerapanorering i spillet. Eleverne kan lave en personkarakteristik af deres egen figur og argumentere for, hvorfor de valgte at være gode eller onde. De kan tage skærmbilleder ”in game” af deres egen færd igennem spillet og lave en Power Point-præsentation. Eleverne kan altså analysere World of Warcraft, som var det en skreven fortælling. Forskellen er bare, at eleverne skaber deres helt egen fortælling via de valg, de selv træffer igennem computerspillets interaktion. Det giver mening med World of Warcraft i undervisningen, da eleverne opnår mediekompetencer indenfor online netværk, online samarbejde og online kommunikation. Eleverne opnår desuden også fiktionskompetencer indenfor computerspil.
Motivationen for undervisningen fra elevens side er også en helt anden og meget højere end for almen boglig undervisning, også selvom man inddrager skriftlige opgaver. For at komme ordentligt i gang skal lærerne bruge deres it-vejleder og få gode råd om tid og planlægning. Læreren skal turde at give slip og lade klassens World of Warcraft-eksperter bruge deres viden og hjælpe de andre elever samt læreren med at gennemføre forløbet. Giver det mening at spille World of Warcraft i undervisningen? Ja, det mener jeg helt klart, det gør. Eleverne bliver udfordret både fagligt og socialt. I 5. klasse og opefter kan man med stor succes spille World of Warcraft som en del af dansk- og engelskundervisningen.
Claco – en fremragende videndelingsplatform Af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen På www.claco.com finder du en fremragende videndelingsplatform, hvor der er overblik, og hvor det er nemt at oprette og dele ting til undervisningen. Et læringsnetværk som kan fungere lokalt i klasser, på skolen eller i et større perspektiv uden for skolen. Kort fortalt er siden et sted, hvor du kan placere dine læringsressourcer. Og disse deles nemt via et link med andre. Som det ses på billedet organiseres et emne som fx ondskab nemt i undermapper med forskelligt indhold. Indhold kan deles via links og embedding eller upload af filer.
Hvis du finder indhold fra andre brugere kan dette nemt gemmes i dine egne mapper ved at lave et ”snap”. Det er muligt at abonnere på nyheder fra andre brugere, og der er også et internt beskedsystem. Jeg har lavet en kort instruktionsvideo som kan ses via linket http://kortlink. dk/weebly/btbm. Du skal søge adgang til siden, da det stadig er en betaudgave. Prøv det og oplev hvor enkelt det fungerer.
Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.
Googl’ ! Af Thomas Skovgaard, MPI - CPU-leder, Hedensted Kommune Hvad har Google gang i? Er der andet i gære end sprintende forbedringer af eksisterende tjenester og billige ultrabooks, der blot er en browser? På en fortrinlig tur til Prag oplevede jeg: ‘Ville det ikke være rart, hvis datasættene jordskælvszoner og atomkraftværker ikke havde sammenfald?’ Kortet er lavet med Google Fusion Tables, der indeholder et register af datasæt. Netop ‘Big Data’ spås af flere at være en væsentlig faktor i forståelsen af markeder, strukturer og andre centrale størrelser for alle virksomheder i de kommende år. Google Apps’ Regneark (der just er blevet omdøbt til
Sheets) kan trække direkte på en stribe af disse datasæt - prøv i en celle at skrive =googlefinance(CCJ) og få dagskursen på Cameco - verdens største producent af U308 uran. Til alt held finder man på http://www. google.com/edu/teachers/lesson-plansearch.html (eller Googl’ lesson plan search) gode eksempler på, hvordan elever 13-18 år kan sættes i gang med Fusion Tables - mest oplagt som i eksemplet ovenover ved at lave et kort, der trækker på ‘Big Data’. På Google Lesson Plan Search er der en naturlig opgave med at oversætte til dansk både sprogligt og for indhold/form. Men med lidt søgen kan der findes
gode ressourcer; se fx http://www. google.com/goodtoknow/familysafety/ advice/#malware nederst for at lære om hvordan BotNets kan ødelægge firmaer såvel som lande. I Prag hørte jeg også, at Google+ ville blive tilgængeligt for Google Apps for Education domæner med brugere under 13 år. Det er siden sket, og det er interessant alene fordi Hangouts er en de enkleste måder at samarbejde online med flere deltagere og potentielt uendeligt mange tilhørere. Blot er det centralt at sikre sig, at det aktiveres alene for elever, der går i 7. klasse eller er ældre, for er der ikke en administrativ forhåndsgodkendelse af en bruger skal
brugeren verificere sin alder, og svarer brugere under 13 år ærligt lukkes deres adgang til alle tjenester i Google Apps for Education. Turen til Prag bliver til sommer en kortere rejse - se http://dksummit.org for detaljer om det første Google Apps for Education Scandinavia Summit. Her vil også være en ChromeBook legeplads, så man ved selvsyn kan konstatere, hvad det nu er for et device (jeg ser frem til at fortælle om erfaringerne, når de klasser vi er ved at udruste i Hedensted har haft dem i hænderne et par måneder :-D).
Gratis –apps i skolen ??? Ja, til en vis grænse.
Af Søren Dahl, Gistrup Skole, Aalborg Kommune Brugen af tablets breder sig som en steppebrand i det danske skolebillede. Indtil videre stærkt domineret af ipad, men også android og i indtil videre i begrænset omfang chromebook er på banen. Det bliver spændende at se om windows8 kommer til at slå igennem. Indtil videre har det største forbrug af apps været på smart-phones, men I det efterfølgende vil jeg kun komme ind på brugen af apps på tablet computere. Det interessante er vel nok samspillet der er/kommer mellem de forskellige apparater vi anvender, men det kommer jeg ikke ind her. Fælles for alle platforme, er at apps sælges via platformens egen ”butik” :
i-tunes , android google markt og nu også windows store. Da ipad er den mest udbredte tablet, og også den der er flest apps til. Udviklingen går stærkt og på skolekom går bølgerne højt i konferencen Tablets og smartphones ( findes : lærere-> På tværs -> IT tvæ -> -vejledning -> Tablets og smartphones). Er du interesseret i apps til undervisningen kan du naturligvis vælge at søge på i-tunes, men et godt udgangspunkt kunne være et besøg på EMU. Start på http://www.emu.dk/vaerelset/ apps/index.html Og vælg derefter det klassetrin du er
interesseret i. Her har venlige kollegaer videregivet deres erfaring. Det vil absolut være en fordel, at du inden ha en klar fornemmelse af hvad du vil bruge tabletten til. Vær opmærksom på at flere gratis apps er neddroslede udgaver, hvor du for at få fuld udnyttelse skal opgrade til en købeudgave. Vurder prisen på denne opgradering inden du bruger for megen energi på at sætte dig ind i brugen – og distribueringen af apps til klassens tablets – et lidt tungt (tidkrævende) arbejde. Tag f.eks – at du ønsker en regnemaskine på din ipad. En søgning på itunes giver mange. Lommeregner egner sig fint til de mindste en Calculator til de store begge gratis, Do vil der på siden som regel være et banner, hvor du kan opgradere, eller med opfordring til at hente et eller app. Du kan som regel slippe for disse bannere ved opgradering. Og hvorfor skulle man så det. Personligt genere det mig ikke med en reklame banner, men til skolebrug er det temmelig forstyrrende for mange elever, at det måske dukker en reklame op for eksempelvis et spil. På emu finder du mange apps til skolebrug. En stor del er lavet så der er en gratis indgangsdel, hvor du kan prøve programmet inden du køber. Andre leverer den første bog gratis, hvorefter nye bøger skal tilkøbes. Et eksempel på en neddroslet udgave kunne være Geometry Pad – der på ipad er en pendant til geogebra, der desværre ikke kører på ipad. Geometry Pad fungerer fint, men vil du have særlige funktionalitetet skal du opgradere
til premium udgaven (32 kr) – det gælder f.eks brug af den indbyggede lommeregner. Tjek også emu’en for apps til netop dit fag . feks dansk http://www.emu.dk/ gsk/fag/dan/inspiration/apps/ Har du brug for oplæsning af tekst kan into-word bruges. Den er gratis i brug frem til ¼-2013. Det generelle er, at du betaler dine gratis app ved at acceptere reklamer eller nedsat funktion. Vurder om du kan leve med det i din undervisning – eller tjek straks prisen for den købte version inden du foretager dit endelige valg.
LiveMinutes – møder på nettet Af Thomas Dreisig Thygesen Online-møder virker som en god ide. Det kan give helt nye muligheder og alternativer i forhold til traditionelle møder. Det kan også tænkes ind i undervisningssammenhæng. Møder på tjenesten LiveMinutes kaldes hangouts, og på startsiden er det nemt at oprette nye møder og at se afholdte møder.
Når du opretter et nyt møde, bliver du bedt om at udfylde forskellige data som mødenavn, dato og tidspunkt, og du kan invitere mødedeltagere. Du har rollen som vært, når du opretter et møde. Når mødet er startet skal mødedeltagerne vælge om de vil aktivere webcam og lyd. Lyd kan aktiveres direkte gennem browseren eller du kan anvende Skype. Det er også muligt at sende chatbeskeder. Selve mødet kører nemt og smidigt. Der er forskellige muligheder. Du kan tage noter, dele dokumenter og du kan også tegne og fortælle. Det er muligt at lave skriftlige kommentarer til dokumenter. Og under hele mødet kan man selvfølgelig tale med hinanden på almindelig vis. Alle deltagere vil se det samme indhold på samme tid, så man er sikret, at fokus holdes på det rette indhold. Et stort plus er, at du kan se en samlet rapport over mødet, når det er afholdt, og du kan nemt dele den via et link eller de sociale tjenester Facebook og Twitter. Rapporten kan også hentes som dokument i pdf-form. Lydoptagelser gemmes også og kan ligeledes hentes ned på computeren. Find en kollega at prøve systemet med, og jeg er sikker på, at du vil blive begejstret.
Koblingen mellem video, lyd, billede og tekst giver en god oplevelse, og det gør, at der kan komme god fylde og mening i møderne. Eller måske skal du forsøge dig med tjenesten i undervisningsregi. Siden burde give stor mulighed for elevinvolvering og kan bringe forskellige læringsstile i spil. En god måde til fastholdelse af forskellige perspektiver til gennemgået indhold i undervisningen. På siden http://liveminutes.com finder du en glimrende instruktionsvideo, hvor systemet gennemgås punkt for punkt. God fornøjelse.
Tubechop Af Thomas Skovgaard, MPI - CPU-leder, Hedensted Kommune Hvor hurtigt kan man finde en bestemt bid af en YouTube-video? Med http://www.tubechop.com er det enormt enkelt at vise specifikke dele af en video p책 youtube. Find den video det drejer sig om enten direkte p책 tjenesten, eller kopier videoens URL og g책 til TubeChop.
Find start- og sluttidspunkt, gennemse resultatet, og [Chop it]. Resultatet er en side med egen adresse ved tubechop; fx http://www.tubechop.com/watch/736278 Her er forskellige muligheder for deling samt et link til originalvideoen, s책 det er muligt at se, den kontekst klippet er fra.
Pixlr – et billedbehandlingsprogram i skyen og på smartphones/tablets Af Erik S. Kristensen, pædagogisk konsulent i Tønder Kommune Man kan altid få brug for et effektivt billedbehandlingsprogram! Måske skal du eller dine elever beskære et digitalt billede, måske skal der arbejdes med lys og kontrast, måske skal dine billeder præsenteres som collage eller måske er det den helt store omgang med lag, effekter osv. I alle tilfælde kan www.pixlr.com være en stor hjælp. Tjenesten kræver ikke login og kan bruges ”lige ud af boksen”. Pixlr tilbyder sig både direkte i browseren (kræver flash) og på mobile enheder. Du kan som bruger vælge 3 browserbaserede tilgange eller at hente en mobil udgave til din android- eller ios-
dims. Pixl kan både bruges som decideret værktøj til behandling af billeder og som pædagogisk redskab, når der skal tales om digitale billeder, effekter, manipulation etc. Alt i alt et rigtig stærk værktøj som du og dine elever kan anvende kvit og frit. Pixlr Editor - Den fulde udgave Her får du hele pakken. Her er tale om et ret avanceret værktøj sammenligneligt med mange af de gænge billedbehandlere. Du får effekter, mulighed for lag og forskellig eksportmuligheder.
Du kan hente billeder fra nettet (via link), fra din computer, fra sociale tjenester eller starte helt fra bunden med en blank side. Tjenesten taler dansk. Pixlr Express – hurtigt og nemt Tjenesten egner sig rigtig godt til brug på interaktive tavler. Knapperne er store og lettilgængelige, forandringer vises med det samme og du kan køre i fuldskærm – alt i alt gør det tjenesten meget visuelt appelerende. Kort fortalt: Vælg dit billede fra nettet, fra webcam eller computeren, vælg
effekter, færdig! Du kan også vælge at lave en collage. Pixlr-O-Matic Hvem husker ikke Polaroid, der fremkaldte med det samme? Her har du muligheden for at se dit billede blive ”behandlet” på skærmen i en fart! Du kommer gennem 3 trin (farver – effekt – ramme) frem til et flot resultat. Også denne tjeneste er særdeles god i samarbejde med en interaktiv tavle. Her er visualisering for fuld udblæsning.
Videndeling om bl.a. gode webtjenester Hvordan finder man de gode tjenester på nettet? Det umiddelbare svar: Videndeling! Opfordringen skal derfor være, at du deler dine gode erfaringer med kolleger via jeres intranet, med hele verden via web eller...... I Tønder Kommune fremstiller vi en mængde it-manualer om både installerede programmer og om webtjenester. P.t. er der mere end 50 manualer til rådighed, bl.a. en omhandlende mu-
lighederne med Pixlr! Materialerne kan hentes kvit og frit på www.skolekonsulenterne.dk. Manualerne er frigivet under en CreativeCommons-license. På dansk: Du skal kreditere www. skolekonsulenterne, du må ikke sælge materialet (kommerciel brug) og materialet må ikke redigeres. God fornøjelse!
Udvikling af fremtidens bibliotekssystem Af Jakob Neergaard Hausted, cand. pæd. antropolog, pædagogisk konsulent CPU - Hedensted Kommune og Medlem af Det Ny Bbliotekssystems arbejdsgruppe Hvordan skaber man teknologiske systemer, der understøtter læring, pædagogik og skolers bibliotekspraksis?
www.computerworld.dk/art/220267/ kritik-gigantisk-dansk-it-projekt-heltoverfloedigt).
De 94 kommuner, som i maj 2012 tilsluttede sig arbejdet med udviklingen af kravspecifikationen til Det Ny Bibliotekssystem, har i den forløbne tid stået overfor vigtige beslutninger ift., hvordan deres biblioteksmaterialer i fremtiden skal administreres og formidles digitalt. Kombit (kommunernes itfællesskab), der leder projektet, har rejst landet rundt og afholdt dialogmøder med det formål at orientere kommunerne om løsningens forretningsmodeller, business case, tilslutningsaftale og kravspecifikationen. Sidstnævnte er hovedværket og har det sidste halve år på 8 workshops været under udarbejdelse af en arbejdsgruppe.
Kravspecifikationens indhold, omfang og formål har således været et centralt omdrejningspunkt. Projektets ‘scope’ eller ‘opdrag’ er forsøgt påvirket, forhandlet og italesat fra forskellige perspektiver. Fra at have været et egentligt administrationssystem for bibliotekarer rummer kravspecifikationen derfor også optioner ift. brugergrænseflader ud mod brugere som elever, lærere og borgere generelt. Hvilke forestillinger om teknologi har været med til at forme projektet? Fra skolernes side har et tilbagevendende tema været udfordringen i at få skabt et system, der understøtter skolebibliotekarer og læreres pædagogiske praksis ift. børns læring. Dette har bl.a. resulteret i et såkaldt ‘bekymringsbrev’ fra flere centrale skolebibliotekspræsentanter, hvor det bla. kommer til udtryk som:
I processen har et stort netværk af interessenter fra ca. 30 kommuner været involveret; heriblandt skole- og folkebibliotekarer, bibliotekschefer, it-chefer, PUC/PLC-ledere, pædagogiske konsulenter, proceskonsulenter fra Devoteam, konsulenter fra Kombit og ikke mindst styregruppen for hele projektet. Herudover har mere perifære deltagere såsom private/offentlige itkonsulenter forsøgt at påvirke proces og produkt via medierne ud fra mere eller mindre skjulte agendaer (http://
“Skolerne har brug for et bibliotekssystem, der understøtter læring og skolernes pædagogiske udvikling og ikke ét, der modarbejder det”. Kommunerne har undervejs også haft mulighed for at kommentere kravspecifikationen, hvilket resulterede i over
1000 kommentarer. Disse er efterfølgende blevet indarbejdet eller taget til efterretning. Kommentarerne har i nogle tilfælde været tilknyttet et følgebrev med mere overordnede forestillinger og krav til det nye bibliotekssytem. Et fælles træk ved følgebrevene fra skolerne har ligeledes været koncentreret om spørgsmålet, hvordan et nyt bibliotekssytem skal/kan understøtte den pædagogiske praksis, børns læring og de lokale kontekster de indgår i. Perspektiverne fra brevene synes at indeholde en fælles forestilling om, at et bibliotekssystem medfører en forudbestemt indvirkning på skolernes pædagogisk praksis. Eller formuleret på en anden måde: Hvis systemet designes på en uhensigtsmæssig måde, får det negativ indvirkning på børns læring og uddannelse. Men determinerer teknologier menneskers praksis og handlinger? Eller konstrueres de ud fra menneskers sociale handlinger og forestillinger om teknologien? Inden for forskningsretningen ‘The Social Construction of Technology’ (SCOT) er hovedpointen netop, at en given teknologi konstrueres gennem de sociale og kulturelle netværk teknologien forbindes med (Bijker, 2012). Antropologiske studier har længe påvist, hvordan mennesker definerer teknolgier på nye måder i kontrast til, hvad designere og firmaerne bag produkterne havde i tankerne oprindeligt (Appadurai, 1986). I denne relation er det interessant at spørge, om den allestedsnærværende iPad er designet med
specifikt henblik på børns uddannelse og læring. Ud fra et SCOT-perspektiv er det korte svar nej. Det er noget et netværk af mennesker og andre teknologier i lokale kontekster over tid har produceret viden og konsensus om og ved hjælp af virtuelle modificeringer af iPad’en. Dette ses ikke mindst i det hav af apps der produceres til uddannelsessystemer verden over. En af de centrale opgave for netværket omkring Det Ny Bibliotekssystem bliver i denne forbindelse at skabe, hvad der i SCOTterminologi analytisk betegnes som ‘closure’ (afslutning) og ‘stabilization’ (stabilisering). ‘Afslutning’ inden for teknolgiudvikling involverer ‘stabilisering’ af artifaktetet - i denne case bibliotekssystemet - ved at tilknyttede problemstillinger løses. Det springende punkt er, om den relevante modtagergruppe (primært bibliotekarerne) ser problemerne, som værende løst. I første ombæring om kravspecifikationen på papiret løser de udfordringer, som læringscentre og folkebiblioteker står overfor i fremtiden. I næste fase, når systemet møder sine brugere, at de i fællesskab skaber mulighed for at tilpasse systemet, tilegne sig det og definere, hvordan det skal bruges. Det Ny Bibliotekssystem mod pædagogisk og teknologisk ‘stabilisering’ Evidens eller videnskab er i dag en velbenyttet måde at ‘stabilisere’ og overbevise en modtagergrupper om, hvordan et givent produkt kan løse deres problemer. Det er dog svært med et produkt, som endnu ikke har set da-
gens lys. En del af kravspecifikationen indeholder derfor såkaldte ‘user stories’ (brugerhistorier), der beskriver, hvordan man forestiller sig nøglepersoner bruger systemet i bestemte situationer. Brugerhistorierne er skrevet i fællesskab mellem deltagerne på den sidste workshop i forbindelse med kravspecifikationen. Historierne dækker både brugere på folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Det er scenarier, hvor systemets kernefunktionaliteter også præsenteres, så kommende leverandør og systemudviklere kan danne sig indblik i, hvordan eksempelvis en lærer eller elev i 5. klasse interagerer med systemet i en pædagogisk kontekst. Et væsentligt argument for udviklingen af et nyt fælles bibliotekssystem for læringscentre og folkebiblioteker er, at det på tegnebrættet er tænkt som et generisk og modulært system, hvor åbne snitflader betyder, at lokale ønsker (moduler) kan tilkøbes af den enkelte kommune eller i fællesskab med andre. I dette ligger muligheden for at lave lokale tilpasninger ift. lokale
perspektiver på børns opdragelse, uddannelse og læring i interaktion med systemet. Teknologi skifter betydning ift., hvilken kontekst eller perspektiv vi betragter teknologien fra. Det interessante er, hvorledes folkebiblioteker og læringscentre organiserer sig ift. den fælles videreudvikling af systemet og ikke mindst dets brugergrænseflader. Heri ligger en vigtig opgave forude, som skal løses i samarbejde med leverandøren, hvis systemet skal ‘stabileres’ inden for en acceptabel tidsramme ift. bibliotekarernes hverdag. Endvidere bør det belyses, hvilke betydninger bibliotekarer, lærere og elever tilskriver systemet, og hvordan de forhandler og definerer systemet, når de møde det. Især børnene, hvis stemmer og meninger vi endnu ikke har hørt, men som bliver centrale brugere af systemet på skolernes læringscentre. Med deres perspektiver kan vi for alvor komme tæt på en viden om, hvordan et bibliotekssystem kan understøtte læring hos elever.
Referencer: ●Appadurai, Arjun (red.) (1986): ‘The Social Life of Things: Commodities in Cultural Perspective’, Cambridge University Press. ●Bijker, Wiebe E., Thomas P. Hughes & Trevor Pinch (2012): ‘The Social Construction of Technology Systems - New directions in the Sociology and History of Technology’, The MIT Press. ●Isaacson, Walter (2011): ‘Steve Jobs - the exclusive biography’, Little, Brown
Indkaldelse til generalforsamling i Danmarks IT-vejlederforening
Gl. AvernĂŚs 17. april kl 14.10 (efter konferencen)
Dagsorden:
1. Valg af dirigent 2. Vedtagelse af forretningsorden. 3. Beretning fra foreningen. 4. Regnskab. 5. FastsĂŚttelse af kontingent til foreningen. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af: - 3 styrelsesmedlemmer. - 2 suppleanter til styrelsen. - 1 revisor. - 1 revisorsuppleant. 8. Eventuelt.
Formand
Tlf. 20901582
NÌstformand Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk
:
Hanne Voldborg Andersen Gammelager 6, 8383 Hinnerup Tlf. 50 57 12 69 Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk
Dansk · 7.-10. klasse
Skriftlig fremstilling
(17191 · BureauLIST.dk) ITU4 2012
iSkriv.dk gør dine elever fortrolige med at skrive tekster – og det foregår online. iSkriv.dk består af en lang række genreforløb. I forløbene undersøger, planlægger og skriver eleverne tekster i forskellige genrer. Sitet indeholder desuden en række prøveopgaveforløb, som lærer eleverne at afkode de krav, de møder til afgangsprøverne i skriftlig fremstilling. Eleverne skriver, arbejder og samarbejder i sitet. It bliver brugt til at stilladsere og strukturere elevernes skriveproces. iSkriv.dk organiserer løbende elevernes notater, og interaktive assistenter hjælper dem med at strukturere og planlægge deres egne tekster. Når eleverne selv skriver, er det med tydelige skrivemål og evalueringsredskaber lige ved hånden.
Er udkommet alinea.dk · tlf.: 3369 4666