Tema: Vejledning i og med digital dannelse
IT og Undervisning udgives af Danmarks It-vejlederforening. ISSN nummer 1901-9793 Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.
E-mail: eschm@daks.dk
Medlemskab og kontingent Kontingent for 2011 er 350 kr. for ordinære medlemmer og 175 kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement alene: 350 kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk
E-mail: poulnaundrup@gmail.com
Forsidefoto: Flemming Jeppesen
På rette vej ? Af John Klesner, formand Fem projektansøgere ventede i slutningen af november måned spændt på et svar fra finansministeriet i forbindelse med ansøgning om ABT-midler. Men trods opfordringer til grundskoleområdet om at få lavet et ansøgningsgrundlag, så slap ingen af ansøgningerne umiddelbart gennem nåleøjet. Alle ansøgere har dog fået en ekstra chance for at revidere ansøgningsgrundlaget og så forsøge sig på ny. Hvad den reelle årsag til afvisning er jeg ikke bekendt med, men umiddelbart efter udmeldingerne om at grundskoleansøgningerne ikke kom i betragtning så regeringens Udspil til en bedre folkeskole dagens lys. Udspillet indeholder et afsnit om strategi for anvendelse af it i folkeskolen, men trods udgivelse af faghæfte 47 og 48 tidligere på året, hvor det digitale dannelsesperspektiv er i fokus, så det næsten umuligt at får øje på i regeringens udspil. Hovedingredienserne er: l Opbygning af infrastruktur hvor bl.a. elevernes eget it-udstyr bringes i spil l 500 millioner fra ABT fonden bruges til udrulning af it-baserede læremidler l Digitale demonstrationsskoler
Danmarks it-vejlederforening har ved flere lejligheder peget på, at den væsentligste forudsætning for at få it implementeret er, at kommunerne får etableret den nødvendige infrastruktur. Tilvejebringelse af infrastruktur må ikke længere være en uløselig udfordring for den enkelte skole, men en forudsætning alle tager for givet. Så kan elevernes egne mobiltelefoner, spilkonsoller og computere for alvor komme i spil, for de elever, der ønsker at benytte deres digitale penalhus efter behov. Så som første indsats er beskrevet, så har det fuld opbakning herfra. Jeg deler ikke Det Digitale Råds optimisme for, at massiv satsning på it, nødvendigvis vil være arbejdstidsbesparende. Historien har vist at mange års snak og ønske om et papirløst samfund på ingen måde er blevet realiseret. Vi må dog i disse nedskæringstider, hvor kommuner afskediger mange lærere være åbne for at kigge positivt på andre måder at organisere læringsscenarier på. Mange undervisningsaktiviteter, der især fokusret på færdighedsindlæring kan uden tvivl omlægges til aktiviteter knyttet til massiv it-anvendelse og reduceret lærerdeltagelse. Eksempelvis vil træning til prøver og
tests, hvor tilbud som geografitjek, biologitjek og naturfagstjek er bud på ressourcer, være bud på aktiviteter hvor elever samles til stordrift uden afhængighed af mange lærerressourcer. Et læringsscenarium der i overvejende grad knytter sig til klassisk betinget indlæring af veldefinerede færdigheder. Men har vi råd til at blive ved med at tro på at fremtidens medarbejdere på arbejdsmarkedet skal løse fremtidens
problemstillinger med fortidens færdigheder, arbejdsmetoder og læringssyn? Jeg håber at både regering, og skolens aktører vil stå sammen om at fremtidens skole bygger på en forudsætning på, hvor kreativitet, problemløsning, faglighed, dialog og samarbejde skal være nøglekompetencer for elevens læring. Jeg nærer et spinket håb om, at finansministeriets afvisning af de
IT og Undervisning nr. 1 - 2011 Find ind i historen . og bliv sat ud Lærerne og de nye vilkår - hvad med it-vejlederen ? For eleverne kan jo Gl. Avernæs 2011 Indkaldelse til generalforsamling Engang har DTP en primær it-genre
side 6 side 12 side 17 side 19 side 20 side 20
fem ansøgninger med efterfølgende overflytning af ABT midler til et samlet uddannelses politisk udspil skal ses som et synligt tegn på at fremtidige ansøgninger også skal knyttes an til en pædagogisk vision Et andet aspekt er min fornemmelse for, at der med vendingen it-baserede læremidler peges på ITIF-produkterne, som diverse forlag fik midler stillet til rådighed for at udvikle, men hvor afsætning til skolerne har svigtet. Mon vi kommer til at opleve en tilskudsordning til køb af disse? Digitale demonstrationsskoler har vi set i mange versioner. Enis-netværket er et bud på model. Andre steder har en skoles udvikling været initieret af forskningsmæssig tilknytning, tilskud eller øget mediebevågenhed. I alle tilfælde har der været tale om en øget bevågenhed udefra, og det virker næsten som naturlov, at en skole under disse omstændigheder må udvikle sig.
Skolerne har heldigvis udviklet sig og ofte langt mere end det udefrakommende tilskud har berettiget til. Men jeg kan ikke se mange signaler for, at inspirationspotentialet har flyttet andre skoler i et omfang, der stå mål med investering i videndelingsaspekterne. Investering i udvikling betaler sig, men det flytter ikke nødvendigvis andre der passivt kigger med. Udvikling skal give mening for skolens ledelse, lærere og ikke mindst elever. I stedet for at investere i at skoler udvikler sig til udstillingslokaler, så vil jeg anbefale at midler i stedet for bruges til at tilføre skolerne et udviklingsmoment, så alle skoler hjælpes til at fremadrettede omstillingsprocesser ikke er noget vi kan beskue os til, men at det forudsætter en aktiv deltagelse, hvor det digitale dannelsesaspekt er i højsædet.
Find ind i historien - og bliv sat ud Om ”historie” i ”Elevunivers.dk” Af: Valdemar Kappel Den pædagogiske itvejleders (PIT) gøremål
er mange. Det er ikke altid lige let at definere dem i en verden, der udvikler sig næsten uforståelig hurtigt i mange retninger på en gang. Forventningerne til os vokser på en pudsig måde – jo mere kolleger ved, jo mere vil de (forhåbentligt) have at vide. Vi er i gang med et projekt, hvorom man kan sige: vi bliver aldrig færdige. Midt i denne sommetider oplivende og altid spændende og fremadskuende uoverskuelighed kan det være på sin plads at falde tilbage en gang imellem, at se på det der er og ikke det der skal komme. At se på de digitale didaktiserede undervisningsmidler, der tilbydes. Der er gang i den. I snart sagt hvert nummer af ”Folkeskolen” tilbydes gratis prøveabonnementer fra både store og små aktører på markedet. Ofte store programpakker, hvor det kan være svært for den enkelte at overskue anvendeligheden, både set i forhold til det enkelte fag og de dannelsekrav, der stilles i et moderne vidensamfund. Et studie til PIT i Favrskov Kommune (efteråret 2010) skulle afsluttes med en 12-siders opgave og jeg fandt det oplagt at undersøge dele af ”Elevunivers.dk”, nogle af mine overvejelser i opgaven
har inspireret til denne artikel. Hvorfor ”Elevunivers.dk” og hvorfor historie Det undersøgte materiale blev valgt ud fra nedenstående kriterier: l Det skulle være fra Danmarks største udbyder af læremidler. l Jeg ville ikke vide noget om materialet i forvejen.
Valget faldt på ”Elevunivers.dk” fra Alinea (prøveabonnement) og faget historie blev valgt, fordi det for mig virkede oplagt at didaktisere digitalt. Bedømmelseskriterier Jeg tænker i bedømmelsen som PIT og ikke som faglærer, så materialet er ene og alene dømt ud fra nogle ideer om hvilken dannelse, der kræves i et vidensamfund og ikke ud fra historiedidaktiske overvejelser. Så, - kan materialet mere end give viden om (paratviden og kvalifikationer)? Kan det også give viden hvordan (situativ viden og kompetencer) eller endog viden hvorfor (kreativ viden)? En enkel lakmusprøve er at holde de undersøgte materialer op imod faghæfte 48: ”Fælles Mål 2009 It- og mediekompetencer i folkeskolen”. Her beskrives den ønskede virkelighed, som man i
Vidensform Faktuel viden Situativ viden Systemisk viden Verdensviden
Vidensbetegnelse Kvalifikationer Kompetencer Kreativitet Kultur
Vidensbetegnelse i skolens praksis Faktaviden, informationer Brug, anvendelse, analyse Perspektivering
Figur 1 Sammenstilling af vidensformer og vidensbetegnelser. (Qvortrup, Det vidende Samfund, 2004, s. 86). Den grå box ”Vidensbetegnelser i skolens praksis” efter (Gynther, Christensen, Christiansen, Hansen, Nielsen, & Schultz, 2010, s. 62)
disse nedskæringstider jo må sige, er af en anden verden. Men utopier er rare at have som pejlemål. Her beskrives de fire temaer, som skal give eleven digital dannelse og digitale kompetencer, ikke mindst set i lyset af udviklingen af web 2.0: l Informationssøgning- og indsam-
ling l Produktion og formidling l Analyse l Kommunikation, videndeling og samarbejde. Undersøgelsen Historie i Elevunivers.dk – et overblik Historie rummer materialer der skulle kunne anvendes fra 3. til 9. klasse.
Figur 2: Historieportal
Elevunivers rummer fire historietilbud: ”Find ind i historien” og ” Mellem fortid og fremtid”, der begge supplerer forlagets bogsystemer, ”Sat ud”, er et selvstændigt undervisningsmateriale til historie og dansk, ”TemaNyt.dk”, et selvstændigt undervisningsmateriale til dansk, samfundsfag, historie, kristendom og naturfag. Programmet er fuldstændig lukket om sig selv. Her er ikke links – et enkelt sted er der dog en opfordring til at søge på nettet. Ej heller er der skjult noget på siderne, intet skal søges, alt bliver serveret. Det her drejer sig om en digiSystem
3.
4.
talisering af en summativ evaluering til bogsystemets afsnit – det har kun værdi i den sammenhæng, og kunne såmænd lige så godt have været præsenteret på nogle spørgeark. Dog kan det muligvis motivere nogle elever, at man sidder ved skærmen og får feedback omgående. En tastebegavet elev kan drøne igennem systemet lynhurtigt med hjælp rigtigt/forkert feedback (rigtige svar roses, urigtige rises mildt af den ”historiske guide”) uden at lære noget som helst. Læringssynet er behavioristisk –. Systemet egner sig til formidling og bekræftelse af 1. ordens
5.
Klassetrin 6.
Find ind i historien Sat ud Mellem fortid og fremtid TemaNyt.dk Figur 3: Historie i elevunivers - oversigt
7.
8.
9.
viden – kvalifikationer og er milevidt fra intentionerne i faghæfte 48. Sat ud – et online historieforløb i historie og dansk for mellemtrinnet ”Sat ud” er begyndt som et forsøgsarbejde og udarbejdet i en projektgruppe i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Forløbet blev i første omgang produceret i PowerPoint, afprøvet, og derefter videreudviklet til udgivelse på Alineas Elevunivers. ”Sat ud” tilbydes fra 4. – 9. klasse. Omdrejningspunktet er maleriet ”Sat ud” malet i 1892 af Erik Henningsen. ”Sat ud” bærer præg af at være et lineært PowerPoint show tilsat lidt krydderier. Det er tydeligt et web 1.0 produkt – arbejdet i programmet og med billederne giver ikke anledning til nogen refleksion. Det gør de stillede opgaver, som ligeså godt kunne have været på papir. Det er godt at teksten siges, og det at
være i en slags spil motiverer også til at arbejde med materialet. Forfatteren af lærervejledningen nævner, at materialet er til brug på mellemtrinnet, men Alinea har valgt at sætte det på historieportalen helt op til og med 9. klasse. Den digitale del af ”Sat ud” finder eleverne hurtigt ud af, så lærerens rolle vil primært være at få sat gang i de sværere skriftlige opgaver. Den gode lærervejledning har desværre en del døde links til vigtige baggrundsmaterialer og så er det brandirriterende at man ikke kan bladre frem i de enkelte afsnit. Et brugbart, men gammeldags materiale, der måske kan redidaktiseres og indgå i en didaktik 2.0 sammenhæng. TemaNyt.dk ”TemaNyt.dk” tilbydes fra 7. – 9. klasse på historieportalen og også under samfundsfag. indgår også på elevunivers/
Figur 5: Sat ud - indgangsside
Figur 6: TemaNyt.dk opslag om H.C. Andersen
samfundsfag. På forsiden ”om TemaNyt.dk” beskrives intentionen med materialet: ”Aktuelle emner, kombineret med undervisningsforslag i samfundsfag, historie, dansk, kristendom og naturfag er essensen i TemaNyt.dk – et internetbaseret undervisningsmateriale” Det her er simpelthen bog på skærm, hvor det eneste gode er hyperlinks, som desværre meget ofte ikke virker. ”Forum” er lukket pga. misbrug, ”FAQ” har to spørgsmål/svar. ”Tematip”, en slags feed om nye temasider er nedlagt, – men linket er der endnu. Det nyeste tema er ”Intro: Facebook” fra d. 14.02.08, så en rigtigere titel havde været: Temagammelt! Kort sagt: en ikke opdateret samling artikler og lærervejledninger på skærm.
Mellem fortid og fremtid – webquest om udvandring Webquesten tilbydes fra 7. – 9. klasse. Til materialet hører en uddybende lærervejledning/questmanual. I questen skal man finde efterkommere til en dansker, der udvandrede til USA i 1880erne. Fra materialets indgangsside føres man øjensynligt fra elevunivers ud på web. Alligevel er strukturen i questen lineær, lige fra introduktionen til en udskrivelse af diplom for godt detektivarbejde. Der er få muligheder for at gå af sporet, for at undersøge og udforske. Websiderne er nemlig konstruerede til materialet, så kun links, der fører videre kan åbnes. Også en søgemaskine ”Look up” er konstrueret til materialet
– den rummer kun meget få svar på helt specifikke forespørgsler. Eleverne får adgang til ”Sofies blog” (virtuel medarbejder på bureau, der eftersøger forsvundne personer), men man kan ikke skrive direkte i bloggen, kun via e-mail. Sofies svar, nyhedsbreve fra bureauet sendes til elevernes mailbokse. Eleverne får brug for mobil, da de skal ringe til en efterkommer til den udvandrede. Store dele af teksten kan markeres og læses op med ”Adgang for alle”. Her er ingen animationer, men nogle få fotos der kan forstørres og en zoomlup til undersøgelse af et foto. Umiddelbart et spændende, om end primitivt materiale. Men skuffelsen breder sig hurtig – mulighederne for at bruge/introducere blogs forpasses – Sofies blog er kun til at læse. Med mobilen får man (skulle man få) en svarer med et og samme svar. Der er
ikke på nogen måde muligheder for at slå nogle skæverter og finde nye veje og løsninger. Samarbejdsrelationerne begrænser sig til det et par elever har ved en PC for at komme igennem questen. Materialet er en lille web 1.0 detektivleg, der skulle kunne bruges til at slå en eller to lektioner ihjel med. Men det allerværste er at skidtet ikke fungerer! Man kan ikke sende mails, og modtager så ikke nogle. Ved forsøg dukker en fejlmelding op og blokerer videre færd. Mobilnummeret svarer ikke. Man ser det tydeligt: en frustreret lærer, der drøner rundt og giver lærervejledningens lange URLs, der skal til, for at man så komme videre. En henvendelse til forlaget november 2010 medførte et mailsvar med en beklagelse, men programmet er ikke rettet endnu her i februar 2011!
Figur 7: Mellem fortid og fremtid
Afslutning Historie i ”Elevunivers.dk” er kun en lille del af en kæmpestor kasse – og måske, det håber jeg, er de andre fag behandlet bedre. Historiedelen er simpelthen ikke god nok. Man kan spørge sig selv om, hvordan pokker et stort velrenommeret forlag kan finde på at servere sådan noget. I en undervisningsportal drejer det sig ikke om bare at servere et sjusket skrabsammen af alt muligt, det skal ikke dreje sig om kvantitet, men kvalitet. Med de få penge vi har på skolerne er
det vigtigt at vælge det rigtige – men hvem har overblikket over disse kæmpe programpakker, som tiden og intentionerne i faghæfte 48 nok er løbet fra? Måske skal vi slet ikke bruge disse redskaber i folkeskolen? Det er vel en diskussion værd. Til sidst en opfordring: kunne vi samle vores erfaringer med didaktiserede, digitale undervisningsmidler i en mappe i it-vejleder konferencen på Skolekom? Valdemar Kappel 2. februar 2011
Af Ole Christensen, Professionshøjskolen UCC René B. Christiansen, University College Sjælland Digitalisering og medialisering Viden har ændret karakter og tilegnes på helt andre måder end tidligere. Viden er ikke længere noget, vi kan betragte som værende ”derude”, men noget, som skabes ved observation, refleksion og ikke mindst kollaboration. I den forbindelse har digitale, mediebaserede værktøjer og netbaserede læringsplatforme udfordret hele uddannelsessystemet og grundlæggende rykket ved, hvad der kan opfattes som god undervisning og læring i dag. De fleste er bekendt med begreberne ”digitalisering” og ”medialisering”, men ofte benyttes begreberne som synonymer og i flæng. Vi mener derimod, at det er vigtigt at skelne mellem disse
for at favne og forstå samfunds- og medieudviklingen: Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger. Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension. Medieforskeren Stig Hjarvards medialiseringsbegreb er den teoretiske baggrund bag vores diskussioner om nye vilkår for lærere og vejledere. Samfundet bliver med Hjarvards udtryk medialiseret og stadig mere integreret i den særlige logik der karakteriseres således: ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne
integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. 1) Stig Hjarvards medialiseringsbegreb omfatter en række samfundsinstitutioner og mediesektoren som selvstændiggjort institution, men han beskæftiger sig kun sporadisk med uddannelsessektoren. Vi taler om undervisningens medialisering og sætter dermed fokus på, hvorledes medieudviklingen og medialiseringen udfordrer den professionsforståelse- og praksis, som har præget skolen i mange år. Det giver f.eks. ikke længere megen mening at tale om it og it-vejledning som selvstændige genstandsfelter, eller spørge hvornår vi skal inddrage it og medier i undervisningen: Medier er overalt som en del af menneskers hverdag, og it er et for snævert begreb, som ikke kan indfange denne udvikling og praksis. Hvad er ikke it i dag? Og for mange (især børn og unge) er digitale medier blevet til ”kultur”, det er ikke længere ”gamle” eller ”nye” medier, men blot værktøjer, dele af hverdagen – på linje med ure, cykler og vaskemaskiner. Der er derfor brug for at udvikle en almen medieforståelse, der sætter fokus på sammenhænge mellem kultur, medier og læring – og ikke mindst på hvorledes digitale medier i dag udfordrer den pædagogiske dagsorden, og understøtter det didaktiske design i 1) Hjarvard, 2009, s. 28 2) Christensen og Christiansen (2010)
uddannelsessystemet. Først og fremmest drejer det sig om at udvikle en ny didaktisk platform. Ny didaktisk platform Vi taler i skolen om undervisning med, om og i medier. Til brug for dette anvender vi begrebet mediepædagogik. For os består dette begreb af tre områder, som læreren må have viden om (færdigheder) og kunne handle i forhold til (kompetencer). Det drejer sig om: l Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber? l Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. l Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis.
Mediepædagogik er et dynamisk begreb, der til stadighed bruges til at reflektere over sammenhængen mellem børn, unge og medier i hele deres hverdagsliv, altså både i fritid og i pædagogiske organisationer. Det er vigtigt at understrege, at de tre dimensioner ikke kan rangordnes. De er lige væsentlige for en succesfuld mediedidaktisk virk-
somhed i skolen. 2) Med mediedidaktik mener vi den del af mediepædagogikken, der drejer sig om undervisning. Mediedidaktik omhandler medieundervisningens mål og indhold, dvs. hvorledes arbejdet om og med bestemte medier tilrettelægges som undervisning. Mediedidaktik kan med fordel betegnes som det mediepædagogiske håndværk, og inkluderer viden om de enkelte mediers æstetik og formsprog samt færdigheder i brugen af teknik og udstyr. Det overordnede begreb undervisningens medialisering skal omsættes i en praksisnær betegnelse; en ny didaktisk platform. For at nærme sig en model for denne didaktiske platform, der er sensitiv i forhold til medier, må den udvikles som et samspil mellem almen-didaktik,
fagdidaktik og mediedidaktik: 3) Almen didaktik er en disciplin, hvor der diskuteres ”teorier om og teorier
for undervisning” eller slet og ret ”anvisning for undervisning og teori om undervisning” 4) . Ofte taler man også om et såkaldt snævert eller udvidet didaktikbegreb: et snævert didaktikbegreb → (med en fokus på) mål og midler. et udvidet didaktikbegreb → (med en fokus på) undervisning og læreprocesser Almendidaktiske overvejelser skal i mediesammenhænge bruges til at fokusere på koblinger mellem uformelle og formelle læringskulturer, ikkedidaktiserede og didaktiserede ressourcer til brug i skolen 5) – og i den forbindelse understøtte udvikling af varierede undervisnings- og læringsformer. Fagdidaktikken benævnes ofte som ”Fagenes hvad, hvorfor, hvordan og for hvem”. 6) Fagdidaktik knytter sig til det enkelte fag og vedrører hvorledes, der arbejdes med faget i en bestemt pædagogisk praksis. I daglig tale benyttes ofte begrebet fagforståelse. Lærerens fagforståelse er udslagsgivende for, på hvilke måder nye teknologier bliver en del af undervisningen og hvilken rolle de kommer til at spille. Det er synergien mellem disse tre didaktikker, vi karakteriserer som en didaktisk platform. Hvordan denne platform
3) Model hentet fra Christensen og Christiansen (2010) 4) Se diskussionen af almen didaktik i Christiansen (2004) 5) Se Gynther (2010) for et aktionslæringsforløb omkring gratis, webbaseede ressourcer 00på nettet 6) Røys, Gjøsund og Huseby (2007)
ender med at se ud, hvad den kan og hvordan den kan bruges, afhænger af de forskellige forståelser, som er i spil. Vi er for tiden optaget af følgende spørgsmål: l Er en didaktisk platform lukket eller åben? l Hvilke kollaborations- og refleksionsformer kan udfoldes? l Hvilke blandede læringsrum og læringsformer er hensigtsmæssige? l Hvilke roller og positioner dannes og udvikles (både i forhold til lærere, vejledere og elever på skolen)? Nye vejledningsformer og - roller Medialiseringen udfordrer grundlæggen-de asymmetrien mellem lærer og elev i dag. Mange elever bruger digitale medier som en måde at holde hverdag på. Sociale sites, multimedieplatforme og arbejdsplatforme mikses i en uendelighed. Der er tale om nye måder at kommunikere på og nye måder at tilegne sig viden og indsigt på. Elevernes uformelle læringskompetencer udfordrer skolens curriculum – og det
didaktiske projekt bliver et andet: I den forbindelse er der brug for vejledningsformer og vejlederroller i skolen, der understøtter udviklingen af denne nye didaktiske platform. Den enkelte lærer eller lærerteamet er sjældent i stand til at løfte denne opgave. Grund- og videreuddannelsen af lærere halter gevaldigt bagefter. De eksisterende skolebibliotekarer og it-vejledere og andre af skolens funktionspersoner er ikke uddannet til at udøve denne vejledning. De er i for høj grad ”bundet” af nogle bestemte medier og logikker (skolebiblioteket og bogen, itvejlederen og computeren). Vores bud er udvikling af vejledere, der i første omgang fungerer som sparringspartnere for lærerkollegaer, fagudvalg og skoleledelse. En vejleder, der kan udfordre traditionelle læringsforestillinger og f.eks. inddrage og gøre brug af gratis ressourcer på nettet. En vejleder, der kan sikre mediedimensionen i det faglige arbejde. En vejleder, der samtidig selv er i stand til arbejde med det mediepædagogiske håndværk i forhold til bestemte medier og genrer. Vi forestiller os endelig udvikling af blandede vejlednings- og tilstedeværelsesformer, der giver mulighed for vejledning på tværs af tid, sted og rum. Konkret foreslår vi følgende: - Skolens vejledningsfunktioner skal
Deadline for indlevering af stof til IT og Undervisning nr. 2 - 2011 er den 15.05.
fremover rettes mod - skolefag og fælles mål - organisatorisk læring og praksis - pædagogisk udviklingsarbejde og innovation - lokal professionsudvikling. Vejlederfunktionerne skal ikke længere
organiseres i forhold til bestemte medier og teknologier. Vejlederen skal være en ressourcevejleder i bred forstand. Med bred forstand mener vi, at vejlederne skal understøtte og udfordre lærernes faglige arbejde med afsæt i den didaktiske platform.
Ressourcer: Christensen, Ole og Christiansen, René B. (2010): Nye vilkår for lærere – professionslæring og praksisrefleksion. Unge Pædagoger Christensen, Ole og Tufte, Birgitte (2010): Pædagogik, didaktik og levende billeder – en introduktion. I: Hans-Christian Christiansen et al (red): Læring med levende billeder. Samfundslitteratur. Christiansen, René B. (2004): Systemteoretiske perspektiver på almen-didaktikken. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nummer 1 Gynther, Karsten (red) (2010): Didaktik 2.0. Akademisk Forlag Hjarvard, Stig (2008): En verden af medier. Medialiseringen af politik, sorg, religion og leg. Samfundslitteratur Røys, Helge, Gjødsund, Peik og Huseby, Roar (2007): Didaktikk i skolen. Egmont
Af Thomas Skovgaard, MPI, og Anne-Mette van Steenacker, Lindved Skole Elevernes digitale dannelse kan styrkes gennem arbejdet med de digitale medier, og her er det væsentligt at læreren går ind i en rolle som den, der er i dialog med eleverne om de muligheder teknologien giver. Denne dialog kan føres uden at læreren selv er detaljeret inde i anvendelsen af de enkelte teknologier. På Lindved Skole oplever Anne-Mette van Steenacker, at eleverne er digitalt indfødte i den forstand, at de rutineret går til de digitale værktøjer; om det er arbejdet med en præsentation online eller kalibrering af en digital tavle. Anne-Mette har derfor valgt ‘ikke at kunne’ den praktiske betjeningsdel, og vælger at gå i dialog med eleverne om det, der anvendes i undervisningen. For eleverne kan jo. Anne-Mette: ‘Jeg har jo mit fagområde og det kan jeg bruge til at hjælpe eleverne. Eleverne kan teknikken, for eksempel præsentationsværktøjer, og når jeg ind i mellem oplever at eleverne er frustrerede i mødet med nye brugergrænseflader, opfordrer jeg dem til at prøve sig frem. De hurtigste elever demonstrerer efterfølgende, hvad de erfarer for de andre.’ Oplevelsen er, at drengene starter med at eksperimentere med programmets funktioner, mens pigerne planlægger opgaven og tager udgangspunkt i det faglige indhold. Disse tilgange bruges positivt og konstruktivt i arbejdet. Et oplæg til undervisning kan for eksempel være at skrive en lille historie i grupper - her kan eleverne i Google Apps - dokumenter skrive videre og sammen. Anne-Mette kan ikke selv den detaljerede betjening,
men bruger sin forståelse af teknologien til at planlægge undervisningen, og er ikke bange for at spørge eleverne, om teknikken kan det, hun vil planlægge. I et forløb optog eleverne små film med deres mobiltelefoner - de lægger tekst ind over og har styr på teknikken, er gode til at hjælpe hinanden; ‘Nåh ja, sådan virker den funktion.’ Den faglige vejledning i forbindelse med et digitalt produkt kan være at stille spørgsmål; Har I det vigtigste med i produktet, hvad har I i jeres noter ved siden af? Så er det ikke teknologien, der er i centrum, men stoffet. Produktets indhold, udseende, budskab, virkemidler og kilder bliver lærerens vejledningsopgave. Når de er i gang med at lave produktet - i processen - har de lejlighed til at rette og overveje, og disse overvejelser giver dem en anvendelse af færdigheder i teknologien og et møde med det nye - til tider svære - faglige stof gøres sjovere og sikrere og mere interessant ved at trække på de teknologier de allerede har under huden. Et andet eksempel er at lade eleverne finde musikvideoer med tyske kunstnere på youtube og tekster på Google; læreren får teksterne og hjælper eleverne til at oversætte. Denne form har også været brugt på nyhedsudsendelser på tysk. Inden visningen fortæller Anne- Mette eleverne at billederne har stor betydning for forståelsen af det der bliver fortalt. Efter første gennemgang diskuteres det hvem, der har forstået hvad, og når der i hovedtræk er en fælles forståelse af, hvad indholdet er,
ses klippet igen og den fælles forforståelse lægger et nyt lag på forståelsen og oplevelsen af det tyske sprog. En positiv sidegevinst er at eleverne får indflydelse på hvordan stoffet læres - de faglige mål er veldefinerede og giver ikke megen plads til demokrati, men inddragelsen af allestedsnærværende værktøjer gør at eleverne ikke føler sig fanget af det faglige indholds bundne form. På skolen
arbejder alle med cooperative learning, og at eleverne lærer teknikken bedre af hinanden, er endnu en af Anne-Mettes erfaringer. Det faglige ansvar ligger trygt hos læreren som ansvarlig voksen. De tekniske muligheder får eleverne overblik over, når deres betjeningskompetencer bliver styrende i valget af udtyks- og samarbejdsformer.
Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger. IT og Undervisning nr. 1 - 2011 udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.
Pris for medlemmer af Danmarks Skolebibliotekarer og Danmarks It-vejlederforening: 2995 kr. Pris for ikke medlemmer: 3195 kr. Tilmelding p책: http://www.conferencemanager.dk/for-fuld-fart
Indkaldelse til ordninær generalforsamling den 27. April kl. 15:00 på Gl. Avernæs, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Vedtagelse af forretningsorden 3. Beretning fra foreningen 4. Orientering fra lokalforeninger 5. Regnskab og revisor 6. Fastsættelse af kontingent til foreningen. 7. Bladgrundlag 8. Indkomne forslag 9.Valg af: - 3 styrelsesmedlemmer - 2 suppleanter til styrelsen - 1 revisor - 1 revisorsuppleant 10. Eventuelt Forslag til punkt 8 offentliggøres i foreningens konference på skolekom.
Engang var DTP en primær it-genre Af Thomas Skovgaard, MPI “Engang blev desktop publishing betragtet som en primær færdighed, men øget tilgængelighed til mere brugervenlig DTP software har gjort DTP til en sekundær færdighed set i forhold til grafisk design, multimedial forståelse, kommunikation og avancerede genre- og tekst færdigheder i velfunderede økonomier.” (http://en.wikipedia.org/wiki/Desktop_publishing - egen oversættelse.) DTP eller desktop publishing beskriver værktøjer, der giver enkel adgang til at anvende it til at definere grafiske og tekstlige elementer, der skal blive til en publikation eller tryksag. I dag er DTP-funktioner standard i de fleste tekstbehandlere og præsentationsværktøjer, hvor arbejdet med teksten frisættes, når den ikke er bundet til en specifik printers sidelayout.
Efterhånden som samskrivning i digitale tekster udbredes vil behovet for at kunne betjene DTP-værktøjer alene for at sætte en side op forsvinde. Tilbage vil være værktøjer til specifikke trykopgaver som eksempelvis http://www. vistaprint.dk/krus-med-billede.aspx og lignende samt de store ægte DTP-programmer født på Mac’en, hvor mulighederne for at udfolde kreativiteten uanset trykmedie og designbehov på tværs af platforme er ægte til stede. Heldigvis tages udfordringen med at undervise i og med de nødvendige grundfærdigheder seriøst i eksempelvis ‘Redaktionen’, hvor layout hjælpes på vej af assistenter, og frem for alt underlægges publikationens profil, arbejdets planlægning, indholdets research, billedmateriale, fokus og litterære færdigheder.
It-genrer vil komme og gå. Efterhånden vil flere af dem knap benævnes andet end genrer. Den dag bør vi glæde os til og i mellemtiden sikre at eleverne (i disse år?) klædes på med tekst- og genrefærdigheder fra SMS til WoW, multimedial forståelse, kommunikations- og samarbejdserfaring. Så skal de nok sanse og vælge grafisk design subjektivt og vægtigt.
Formand
Tlf. 20901582
NĂŚstformand:
:
Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk
Hanne Voldborg Andersen Gammelager 6, 8383 Hinnerup Tlf. 50 57 12 69 Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk
DANSK · BH.KL-6. KLASSE
Ny læseportal – velegnet til læseløft på alle niveauer
Superbog giver bl.a. børnene mulighed for at t få hjælp til oplæsning via syntetisk stemme t lave boganmeldelser t downloade læseforståelsesopgaver t se videoklip med forfatterne
Læs mere på alinea.dk, hvor du også kan se en præsentationsfilm om portalen.
(15756) ITU1-2011
Prøv det GRATIS i 1 måned!
Superbog er et online-bibliotek med adgang til over 200 letlæsningsbøger fra serien Lette bøger, inddelt i serier, emner og lix.
Superbog udvides med ca. 20 bøger om året. alinea.dk · tlf.: 3369 4666