IT&U 2011-2

Tema: Best practice i fagene

IT og Undervisning udgives af Danmarks It-vejlederforening.

ISSN nummer 1901-9793 Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.

E-mail: eschm@daks.dk

Medlemskab og kontingent Kontingent for 2011 er 350 kr. for ordinære medlemmer og 175 kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement alene: 350 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Henrik Jakobsen Østervang 16 5520 Toftlund 74832474 Henrik.Jakobsen@skolekom.dk

E-mail: poulnaundrup@gmail.com

Apps til alle?

Af John Klesner, formand De såkaldte tavlecomputere fra eksempelvis Samsung, ViewSonic, og Apple har efterhånden godt et år på bagen, og de rummer umiddelbart et godt bud på elevens digitale penalhus.

De rummer mange kvaliteter som beskeden vægt, lang batteri levetid, stort udbud af spændende apps, samt muligheden for at tænde for enheden, og 10 sek. efter er du på nettet.

På nuværende tidspunkt er der ingen tvivl om, at Apples iPad har taget førertrøjen både i form af første udgave og version 2.

De begynder at indfinde sig i skolemiljøet, og vent bare at se! Jeg er sikker på, at vi umiddelbart efter forårskonfirmationerne vil se dem for alvor.

I en læringssammenhæng er det væsentligt, at it anvendes både i en konsument- og producentrolle, når eleven skal søge og behandle information samt udtrykke sin viden gennem forskellige medieudtryksformer.

Jeg har brugt min iPad flittigt det seneste år, deltaget i konferencen Handheld learning januar 2011, hvor alle early birds fik udleveret et eksemplar til brug under konferencen.

Lad mig straks indrømme, at der er et uovertruffet potentiale i mængden af apps, som kan bidrage til et væld af læringsaktiviteter. Udbud af apps består

af applikationer til praktiske gøremål i hverdagen som bestilling af billet hos DSB, konvertering af enheder og underholdning i et bredt udbud.

Til undervisningsbrug er der et enormt udbud af engelsksprogede applikationer til stort set alle fagområder undtaget danskfaget.

Den overvejende del relaterer sig overvejende til træningsaktiviteter og kun få knytter sig direkte til, at eleven skaber sin egen viden.

Det giver selvfølgelig anledning til overvejelser over, hvor denne iPad vil indfinde sig i læringsmiljøet.

Udbud af værktøjer til at producere medieudtryk i form af multimodale produkter svarer på nuværende tidspunkt, ikke til det vi kender fra den gængse computer.

Tavle-computeren bliver derfor på nuværende tidspunkt udelukkende et redskab til primært at søge information, mens bearbejdning og fremstilling må ske på en anden enhed.

Der er også mangler. Flashproblematiken vil jeg ikke træde yderligere i, den manglende mulighed for eksempelvis at skrive i formularer i SkoleIntra er ét eksempel på begrænset funktionalitet.

Måske er det endnu en version af spørgsmålet om rækkefølgen mellem ægget og hønen.

Brug af en iPad er ikke knyttet til forskellige konti, men knytter sig til

én enkelt. Som udgangspunkt bliver den derved strengt personlig og bygger som grundlag på 1:1 læringspraksis.

Normalt kan vi flytte filer fra en computer til en anden. Men i nogle tilfælde er applikation og produkt knyttet sammen, så det kun kan vises ved at bytte enheder.

Lid upraktisk, hvis lærerne skal til at have 28 iPads med sig hjem i tilfælde af at elevproduktioner skal gennemses.

Tilsvarende gælder begrænsede muligheder for tilslutning til projektor.

Her kan kun udvalgte apps vises på anden skærm.

Vi må forvente at se klassemiljøer med et udbud af forskellige enheder. Hver med sine forskellige apps.

Som udgangspunkt er mange apps gratis, eller de kan erhverves til en pris af et multiplum af 6 kr. Køb af en app til seks kr eller installation af en af de gratis

IT og Undervisning nr. 2 - 2011 Tema: Forløb i fysik på Bagsværd Kostskole og Gymnasium Digitale matematikhuskebøger i 3. klasse Skolen tættere på eleven - eleven tættere på skolen Elever konstruerer og løser matematikopgaver i powerpoint Film og lyd: “Fattigdom - hvad rager det mig ?”

Naturfagsundervisning med it som omdrejningspunkt

side 06 side 10 side 13 side 16 side 20 side 24

Øvrige: “It og medier med fuld fart” (Gl. Avernæs 2011) Digital naturvidenskabsundervisning til medlemmerne At kende sin besøgelsestid Formandens beretning fra ordinær generalforsamling

side 30 side 33 side 36 side 42

giver næppe i sig selv problemer, men desværre er enhver form for download knyttet til en konto på App-store, som igen knytter sig til et kreditkort.

I praksis betyder det, at selv unge brugere skal have et kreditkort at pege mod hver gang, der hentes en app. Også selv om den er gratis.

Det giver i mine øjne et etisk problem for teenager-generationen og ikke mindst for skolen, hvis reelt brug forudsætter tilknytning til et kreditkort eller anden form for betalingsressource, hver gang en gratis eller næsten gratis app skal installeres.

Brugervenlighed og kvalitet knytter sig uden tvivl til iPAds, og det vil alene åbne for oplagt brug i skolen.

Jeg tror næppe, at ovenstående bekymrede overvejelser giver producenten anledning til konceptuelle overvejelser, da enheden er skabt i en

Microsoft I Uddannelse

1:1 læringsvision.

Men når de for alvor begynder at indfinde sig hos os, så må vi både i form af elevejede enheder og skolejede finde en praksis som understøtter vores dagligdag.

Endnu en udfordring for lærerne, men ikke mindst for skolens ressourcepersoner, som må bidrage til at tilvejebring en brugbar praksis.

DANMARKS IT-VEJLEDERFORENING

Innovative undervisningsforløb I IT og Undervisning nr. 4 2010 udskrev Danmarks IT-vejlederforening i samarbejde med Microsoft Uddannelse en konkurrence om bekrivelse af innovativ anvendelse af it i undervisningen.

Skabelonen til beskrivelsen kunne hentes på foreningens hjemmeside og hos microsoft Danmark.

Vinderprojekterne offentliggøres i dette temanummer.

Redaktionen ønsker vinderne tillykke.

Forløb i fysik på 9. årgang på Bagsværd Kostskole og Gymnasium Af: Marianne Helene Orbesen og Lykke Mejdal Jensen Kære Microsoft og Danmarks IT-vejlederforening Det er med stor glæde vi her præsenterer vores IT-projekt, der indgår som en meget væsentlig del af fysik-kemi undervisningen i vores fire 9.klasser på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Vi håber det fremgår, hvor givende dette projekt er for eleverne og at I ikke tøver med at henvende jer, hvis I skulle have spørgsmål. Vi er sikre på eleverne gerne stiller op til interviews, hvis det kunne være interessant for jer.

Ramme for undervisningsforløbet (Fag, klassetrin, elev forudsætninger, tidsforbrug, tilgængelige ressourcer m.v.)

Fysik i 9. klasse. ½ times hjemmearbejde og 1 time til optagelse af fysikfilm.

Forudsætningerne er at relevant pensum – her elektromagnetisme og induktion, er gennemgået i måneden op til filmningen.

Filmene lægges ud på skoletube i klassens egen kanal, hvortil alle i klassen har adgang med deres UNI login Eleverne bruger deres computere med indbygget kamera eller mobiltelefon til at filme med.

Beskrivelse af forløb Vi oplevede at vores elever ofte glemte den relevante teori og den praktiske opstilling og udførelse af forsøgene til fysik eksamen. Vi besluttede os derfor for at lave nogle opsamlingsforløb efter at hvert emne i fysik var gennemgået. Opsamlingen bestod i at elevgrupperne udvalgte et forsøg og derefter fik talt om hvad den relevante teori var som skulle kobles på forsøget. Derefter filmede de så deres forsøg mens de gennemførte det og samtidig fortalte de den teori de havde besluttet skulle med. Som lærer går vi ind og gennemser filmene og vurderer hvilket niveau eleverne er på og får således et overblik over hvilket stof, der skal gennemgås igen.

Filmklippene er således også et godt evalueringsværktøj, hvor man som lærer helt konkret kan tale med eleverne om hvilken teori de har det fulde overblik over og hvor det halter.

Hvordan gjorde it en forskel?

Eleverne blev meget bevidste om deres konklusioner og overvejelser omkring

forsøget og det de forklarede til forsøget. De har trådt skridtet videre fra kun at beskrive udstyret til at se et konkret formål med forsøget. Eleverne blev meget bevidste og selv kritiske om deres ordvalg og teoretiske forklaringer. At filmene skulle vises i klassen gjorde at eleverne stillede højere krav til sig selv end normalt.

Eleverne vidste at der ville blive vist film som både levede op til forventningerne og nogle som var mangelfulde - dette var et ekstra incitament til at film og den fortalte teori blev mere gennemarbejdet. Vi har mærket en markant forskel på interessen hos de stille piger og de drenge der ikke rigtig var fanget af fysik ved, at de nu kunne få lov til at filme og i fred og ro i små grupper kan få lov til at formulere teorien uden at nogen lytter og så skaber det bare stor interesse at man kan bruge computer i fysikundervisnningen og så tilmed lave film.

Vi håber på at eleverne til deres eksamenslæsning vil kunne bruge filmene som repetitionsværktøj og at vi med denne undervisningsmetode kan tilgodese flere former for intelligenser.

Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 Produktion og formidling er en del af faghæfte 48 og vi ser vores forløb som en tilgang til at give eleverne kundskaber i at fremstille et produkt, i dette tilfælde en video, ved brug af deres computer. I samme forbindelse kommer de igennem overvejelser omkring hvad deres film skal indeholde, hvilket betyder at de får opøvet en kompetence i at selektere relevant indhold i forhold til deres målgruppe som er

Peter og Christoffer viser opstillingen af forsøget med energiomdannelse som beskrives på filmen.

deres klassekammerater. Filmene publiceres på skoletube hvor eleverne med deres UNI login har adgang samtidig med, at dette tillige er en kanal med en defineret og begrænset målgruppe.

”Jo, der kommer nogle volt ud”, siger Peter. ”Så er vi klar til at filme,” konkluderer Christoffer.

Vores film ligger alle på skoletube.dk, her er to links: På Skoletube ligger der en film om HC Ørsteds forsøg. (søg evt. på HC ørsted) http://www.skoletube.dk/video/10087/Nicolais-fysik-timer-back-in-time p.s. Lad rulleteksten køre færdig så du ikke går glip af fysikjoke til sidst!

Endnu en film, denne er om energiomdannelse. (søg evt. på energiomdannelse hvis link ikke virker) http://www.skoletube.dk/video/12501/Energiomdannelse-med-mere Skolens hjemmeside: http://www.bagkost.dk

Digitale matematikhuskebøger i 3.kl Af Julie Munkager, Nordvestskolen i Helsingør www.nordvestskolen.helsingor.dk Ramme for undervisningsforløbet Fag: Matematik Klassetrin: 3. klasse Elevforudsætninger: Kendskab til brug af Photo Story 3, eleverne bruger jævnligt pc`ere i undervisningen og har almen kendskab til brug af digitalkamera.

Tidsforbrug: 10 lektioner Tilgængelige ressourcer: 12 pc`ere med Photo Story 3 + netadgang, 6 digitalkamera, 12 headset,. Smartboard til fremvisning af færdige produkter.

Beskrivelse af forløb Når multimodale medier skal integreres i et konkret undervisningsforløb er det vigtig at overveje hvilke vidensmål eleverne skal opnå. Overvejelserne er følgende: l I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer? l I hvilket omfang skal eleverne kunne anvende den viden i nye sammenhænge? l Og i hvilket omfang skal de kunne forholde sig til den viden de har tilegnet sig?

I matematikundervisningen har læreren en målsætning om, at klassen laver en digital ”matematikhuskebog”, der indeholder elevproduktioner og fungerer som en formelsamling. Dette betyder, at eleverne kan bruge den som opslagsværk under hjemmearbejde.

I det konkrete forløb arbejder klassen med gangetabeller. Som et element i

undervisningsforløbet skal eleverne producere en film, der omhandler en lille tabel.

Eleverne arbejder 2 og 2 med den tabel de vil fordybe sig i. Oplægget til arbejdet er, at de skal lære en lille tabel samt lave en fremvisning med billede og lyd, der viser elevernes kendskab til tabellen, og som formidler denne viden til resten af klassen. Til udarbejdelse af produktet skal eleverne bruge programmet Photo Story 3.

Eleverne får følgende tjekliste som udgangspunkt for arbejdet med Photo Story 3: l Mellem 5 – 15 billeder l Tydelig tale på alle billeder l Tydelig tekst på billederne l Musik med lavere lydstyrke end indtalingen l Èt tydeligt emne – ex 3-tabellen. l Der skal være en tydelig sammenhæng mellem de enkelte billeder og den valgte tabel l Vær kreativ Eleverne arbejder 4 lektioner med hvordan de bedst kan formidle deres faglige viden. De udarbejder en drejebog med tanker omkring hvilke billeder der skal bruges. Hver gruppe får udleveret et digitalkamera og de eksperimenterer med at tage fotos i skolens miljø, som kan visualisere tabellen.

De følgende 4 lektioner uploader eleverne billederne til computeren og arbejder programmet Photo Story 3,

hvor de skal lave deres ”gangefilm”. I programmet er strukturen meget synlig, eleverne arbejder med billeder, tekst, speak og musik hver for sig, og må ved hver del overveje hvordan de bedst formidler det faglige indhold.

Som baggrundsmusik kan eleverne udvælge et musiknummer på Jamendo. com. Det er vigtigt eleverne får viden om ophavsret. Læreren har informeret klassen om Creative Commons.

Læreren samler elevproduktionerne i en ”klassemappe” i OneNote. Når eleverne får kendskab til OneNote, kan de selv uploade deres produkter.

De sidste 2 lektioner ser klassen sammen de færdige produkter og evaluerer dem i forhold til den opstillede tjekliste.

I forløbet arbejder eleverne med den samme aktivitet på hver deres faglige niveau. Fordi eleverne arbejder på forskellige niveauer, består en del af lærerens forberedelse i at sætte individuelle mål for eleverne. Under forløbet er læreren vejleder.

Fremadrettet vil arbejdet med de digitale ”huskebøger” i matematik, foregå ved hvert faglig forløb klassen arbejder med. Eleverne skal lære flere af det digitale penalhus værktøjer at kende, og efterhånden opnå kendskab til de forskellige værktøjers svagheder og styrker. Dermed får de muligheder for, at vælge de redskaber som bedst formidler den faglige viden, de har tilegnet sig.

Hvordan gjorde it en forskel?

It gjorde den forskel at eleverne kunne visualisere deres arbejde med tabellerne kreativt. Elevernes arbejde med både tekst, lyd og billede gjorde dem mere aktive end traditionel matematikundervisning. De har i deres arbejde med Photo Story 3 fået mere taletid, hvilket er befordrende for elevens kognitive bearbejdning af de matematiske begreber.

I det konkrete eksempel er it med til at eleverne skaber deres egen struktur i opgaveløsningen.

I og med at forløbet har indeholdt tekst, lyd, billede får eleverne undervejs i forløbet mange muligheder for at få bearbejdet den faglige viden til indre erfaringer, da de skal reflektere over de matematiske begreber på deres eget niveau.

Formidlingen af det faglige indhold styrkes betragteligt i og med at der er anvendt forskellige medieudtryk.

Når eleverne selv producere er de nød til at reflektere over det faglige indhold og tage stilling til præsentationsformen.

It giver i dette forløb eleverne mulighed for at redigere i deres produkt (både på lyd- og billedsiden) indtil de er tilfredse med deres egen præsentation.

At blive konfronteret med denne type dokumentation for eget arbejde, vil senere være med til at tydeliggøre faglige fremskridt.

IT som en central del af undervisningen: Eleverne skal uddannes til at blive aktive samfundsborgere i et digitaliseret videnssamfund, et samfund i forandring. I arbejdet med den digitale matematikhuskebog lærer eleverne både at producere til sig selv og til andres brug, samt finde oplysninger i andres materiale. De trænes i at blive aktive deltagere, frem for blot modtagere, og i at blive selvstyrende. Rammerne i projektet er fleksible. Eleverne styrkes i samarbejde, og formålet bliver aktiv deltagelse til gavn for hele klassen.

Gennem projektet trænes eleverne i basale færdigheder, men de opnår også kompetencer i at behandle og formidle indsamlet data, samarbejde, vidensdele samt evnen at tilpasse sig nye udfordringer.

Når eleverne arbejder med produkter giver det læreren mulighed for, at evaluere om eleverne har tilegnet sig de opstillede mål. ”Produktet” er derfor ikke et mål i sig selv, men en integreret del af skolens videns- og læringspraksis.

Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 Arbejdet med matematikhuskebogen vægter mest to af de opstillede temaer i faghæfte 48; Produktion og formidling og Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.

Eleverne skal opnå kompetencer i at kunne forholde sig bevidst og kritisk til produktets udformning og formål

i forhold til at ramme målgruppe. De lærer at samle tilgængelig viden og videregive den faglige viden i forskellige præsentationsformer(billede, lyd og tale) samt overveje sikkerhedsspørgsmål i forhold til f. eks personlige billeder og copyright. Eleverne trænes i at blive mere bevidste og kompetente vidensproducenter og vidensformidlere.

Eleverne opnår på sigt kompetencer i at anvende relevante IT-resourcer og platforme, ved at være med til at opbygge en platform i fællesskab i klassen.

I forhold til relevante faglige mål har et hovedsigte med forløbet været at eleverne har arbejdet med følgende matematiske kompetencer (jf. Fælles mål 2009): l”erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence)” l”Udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikationer (kommunikationskompetence)”

IT og Undervisning nr. 2 - 2011 udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Skolen tættere på eleven – eleven tættere på skolen Af Morten Ovesen, Randersgades Skole, KBH. Ø www.rg.kk.dk Ramme for undervisningsforløbet (Fag, klassetrin, elev forudsætninger, tidsforbrug, tilgængelige ressourcer m.v.)

Dansk, 5. klasse, eleverne havde almindelige forudsætninger for klassetrinnet, vi brugte ca. 4 uger på projektet og havde til følgende ressourcer til rådighed: l Elevernes mobiltlf. l Elevernes egne netbooks (dog først i redigeringsfasen) med MovieMaker l Kanonbøger til mellemtrinnet Det var vigtigt for mig, at vi ikke i vores allerførste projekt, lagde meget stor fokus på selve optage kvaliteten i videoerne. Den øvelse kommer senere med at decideret kortfilm projekt i uge 10-12 sammen med en 9.kl.

Beskrivelse af forløb Forløbet har været todelt: 1.

For det første gik projektet ud på at kombinere kanontekster, mobiltelefoner og videoredigering.

2.

For det andet var det vigtigt for mig, at eleverne blev opmærksomme på deres egne styrker som producenter og hjælpere overfor andre elever. Peerto-peer learning er kodeordet her og vi søsatte et sideprojekt som vi kaldte ”did you know…?” Små, lette videoinstruktioner produceret af elever til elever.

Arbejdet med kanontekster på mellemtrinnet er ikke altid en sikker vin-

der og derfor ønskede jeg fra skoleårets start at gribe denne udfordring anderledes an end normalt. Jeg ønskede at inddrage elevernes egne mobiller og netbooks samt videoredigering i arbejdet med kanontekster. Det var hele tiden vigtogt, at skabe en tæt relation mellem eleven og stoffet. Opgaven for eleverne lød på, udover en traditionel danskfaglig tilgang til teksterne, at producere hhv. en anmeldelse (a la Premier på DR2), en meddigtning som skulle læses op og en højtlæsning. Tre forskellige tilgange til tre forskellige kanontekster. Hele videomaterialet blev flyttet fra deres mobiler til deres netbook og herefter gik produktionen af deres samlede videopræsentation af arbejdet med kanontekster i gang.

Arbejdet med ”did you know…?” videoinstruktioner havde sit helt eget liv sideløbende med hovedprojektet, men det gjorde det ikke mindre vigtigt.

Eleverne synes det er sjovt og lærerrigt når de får lejlighed til at hjælpe deres kammerater gennem et stykke arbejde som de har lagt en indsats i.

For begge projekters vedkommende gælder, at jeg har arbejdet meget målbevidst efter at integrere målene for dansk med målene for faghæfte 48.

Denne proces stod på tidligt i dette skoleår og lagde grunden for at kunne træde dette projekt i gang, vel vidende at jeg havde sikkerhed for at begge

hensyn blev varetaget.

Hvordan gjorde it en forskel?

IT gør en forskel, fordi mange forhold i skolen bliver sjovere og mere vedkommende for eleverne med IT om bord i projekterne i hverdagen. Jeg mener, at diskussionen om generationsgabet mellem eleverne på den ene side og skolen/ lærerne på den anden har fået en mulig bro gennem IT. Den måde at arbejde på, som jeg har præsenteret her trækker skolen tættere på eleven og dermed også eleven tættere på skolen! Og dette forhold er så afgjort til begge parters fordel. Eleven får en bedre uddannelse og Folkeskolen kan prale af, at være mere vedkommende og engagerende for eleverne.

Helt konkret gjorde IT og medier en forskel i dette projekt, fordi eleverne fik en lejlighed til at arbejde med traditionelle danskfaglige sager på en, for dem, vedkommende måde. Jeg rakte eleverne muligheden for at, indenfor rammerne af fælles mål, at udfolde deres kreativitet og virkeglæde. Det kunne selvfølgelig også være sket gennem en gammeldags skriftlig løsning på analysen og forståelsen af kanonteksterne, men jeg ved af erfaring, at denne metode rammer få i klassen. Derfor har 1-1 computing i min klasse også åbnet muligheden for at arbejde med mange flere mulige løsninger på den samme opgave. Dette forhold giver langt større sikkerhed for, at hver elev faktisk får en chance for at arbejde kvalificeret med et givet emne, fx kanontekster.

Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48

Nedenstående er taget direkte fra min årsplan og afspejler mine overvejelser inden jeg startede projekt op.

Danskfaglige (faghæfte 1) l Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig eller multimodal form, fx video. l Vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer l Vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg l Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i l Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse l Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning IT og mediekompetencer (faghæfte 48) l Vælge præsentationsform (tekst, grafisk præsentation, film/video, online, off-line osv.) l Her er vi ikke i gang med at eleverne vælger præsentationsform, men vi giver eleverne værktøjer til, på et senere tidspunkt, at kunne træffe et oplyst valg. l Identificere sin målgruppe ud fra budskabet og formålet med produktionen - hvem skal se jeres præsentation? Elever eller forældre eller nogle helt fremmede? Hvad betyder det for jeres præsentationsform? l Kunne beherske kontinuerlige, foranderlige og uformelle læringssituationer – her tænkt som arbejdet med at udvikle kompetencer der gør eleven

i stand til at løse opgaver i andre klassemiljøer end den traditionelle klasseundervisning med gruppearbejde omkring en skriftlig opgave.

Der er ikke billeder fra læringsmiljøet decideret, men der er mange videoer og

de ligger for de flestes vedkommende på skoletube.dk og nogen af dem findes også på youtube.com - jeg linker her to elevproduktioner og en evalueringsvideo med elever:

Antons kanonvideo: http://www.skoletube.dk/video/15777/eaf041d643cd58c258b2 Idas ”did you know…?”: http://www.skoletube.dk/video/12373/f1807f5c7375e92dddeb Klip fra undervisningen: http://www.skoletube.dk/video/12017/Klip-fra-hverdagen-med-netbooks Evaluering fra elev, Bjørk: http://www.skoletube.dk/video/11863/evaluering

Deadline for indlevering af stof til IT og Undervisning nr. 3 - 2011 er den 19. august.

Elever konstruerer og løser matematikopgaver i powerpoint Af Karina Villumsen, Hellerup Skole Rammen for undervisningsforløbet Følgende undervisningsforløb er målrettet en 3. klasse i indskolingen på Hellerup Skole. Eleverne er gennemsnitlig 9. år. Matematiklæreren har undervist eleverne fra 2. klasse. Eleverne har siden april 2010, haft deres egen netbook til rådighed både i skole og fritid. I forløbet er der anvendt ca. 21 lektioner på 45 min. Lektionerne er fordelt i moduler af 3 x 45 min og 2 x 45 min. Der har været 1 lærer tilknyttet undervisningen, samt en skolepædagog i nogle af timerne.

Beskrivelse af forløb Emnet er problemløsning. Eleverne skal konstruere problemorienteret matematikopgaver i forhold til handel.

De skal inddrage de 4 regningsarter addition, subtraktion, multiplikation og division. Der ud over skal der indgå forskellige begreber som, differens, sum og decimaltal. Formen er at eleverne skal producerer regneopgaver for hinanden. De laver hver en power point med regnestykker i en narrativ form – som resten af klassen skal regne ud. Der givet efterfølgende respons på om opgaverne virkede efter hensigten og andre gode erfaringer samt forbedringsmuligheder.

Formålet Formålet med at eleverne selv skal konstruere opgaverne er, at eleverne anvender deres nuværende matematiske kompetencer i en faglig proces, hvor

deres læringspotentialer og kompetencer kan folde dig ud. Elevernes fantasi og skaberlyst stimuleres, hvilket skal skabe grobund for personligt involvering og medskaber af egen læringsproces. Formålet er også, at eleverne får erfaring med faglig læsning og her igennem matematik i anvendelse.

Erfaringer i forløbet At eleverne selv skulle konstruerede opgaver og præsenterede dem for de andre elever, gav en god fordybelse og var med til at skabe forståelse for, hvordan man selv didaktisk konstruerer en opgaver af problemløsende karakter. Især var det en stor erkendelse for eleverne, når de selv skulle regne egne opgaver ud. I denne proces blev mange opgaver rettet til, fordi opgaverne var for komplekse i forhold til deres egne faglige niveauer. Denne proces var den mest centrale for lærerens egen indsigt i eleveres matematiske kompetencer.

For læreren blev det tydeliggjort, hvor den nærmeste udviklingszone var for de enkelte elever. Det var positivt overraskende at eleverne i højere grad gik fordybet ind i undervisningen, hvor dialog, forhandling og engagement var toneangivende for dynamikken i grupperne. Eleverne var meget fordybet omkring produktionen af egne opgaver men mindst ligeså fokuserede og fordybet i at løse andres opgaver. Det var netop i løsningen af andres opgaver, elevernes matematiske kompetencer foldede sig ud. Her var kommunikation og dialog en nødvendighed for at for-

midle egen tænkning og forståelse af den andens ideer og løsningsforslag.

Undervisningsdifferentiering og selvudfoldelse En anden vigtig erfaring var, at undervisningen af sig selv blev differentieret, forstået på den måde, at indholdet og sværhedsgraden i opgaverne afspejlede elevernes faglige niveau. De faglige krav for opgaven var præciseret, men elevernes egen vinkling og fortolkning var op til den enkelte gruppe. Nogle forholdte sig rent analytisk til opgaven og fremstille opgaverne step by step.

Andre fremstillede opgaverne i små fortællinger. Det var overraskende at iagttage denne form for undervisning også foldede elevernes personlighed ud. Fx var der eksempler på opgaver, hvor eleverne følte sig underholdt i mens de løste opgaverne.

At se eleverne udfolde sig ud på den måde, og hvordan de tog det matematiske indhold seriøst, kom for læreren til at stå i skærende kontrast til de meget stringente elevbøger, med en bestemt faglig progression. At eleverne skulle løse hinandens opgaver, fastholdt det matematikfaglige fokus, fordi urealistiske eller ikke faglige opgaver ville være for svære for modtagereleverne at løse.

Perspektiver på ny læring Undervisningsforløbet har givet mange erfaringer og indsigt i, hvordan man ved at tage udgangspunkt i den enkeltes elevs selvskabte opgaver, samtidig får indblik i og redskaber til at organisere en undervisning, der i højere grad rammer den enkeltes elevs læringsforudsætninger og faglige niveau. Den

løbende evaluering og sparring giver læreren mulighed for at rette op på misforståelser eller repetere matematisk indhold. At eleverne kan arbejde ud fra egne forudsætninger og niveauer, giver eleverne mulighed for at en livslang udvikling, hvor de ikke hæmmes af opgaver der enten ligger under elevernes niveau eller i værste fald over. For læreren vil der i langt højere grad være fokus på ledelse af læringsprocessen.

Men også at organisere undervisningen i forskellige processer, fx fagkurser hvor nye faglige emner introduceres, repetitionsmoduler hvor gammel viden repeteres fx ved hjælp af læringsstils materialer, projekter hvor eleverne arbejder problemorienteret og konstruerer, og ikke mindst evaluering og status fagligt fx ved brug af mundtlig evaluering, prøver eller it-programmer.

Hvordan gjorde it en forskel?

Kvaliteten i elevernes produkter: Eleverne kunne fremstille opgaver med et layout der virkede æstetisk og flotte. For nogle elever kan det tage energien fra det faglige indhold også at skulle konstruere et visuelt produkt.

Alle elevernes færdige produktioner er forskellige og unikke og bærer ikke præg af ensretning og masseproduktion som lærerbogsystemer og tilhørende elevbøger kan have tendens til.

Anvendelse af multimedie: Muligheden for både at bruge lyd, billeder, tekst og video, folder elevernes faglige potentiale ud. Elevernes fantasi og forestillingsevne stimuleres og bliver anvendt i fremstilling af egne opgaver. Det giver en høj grad af dif-

ferentieringsmuligheder at arbejde med multimedie, fordi det kan gribes an på mange forskellige niveauer.

Lærerens indblik i elevernes faglige forståelse og niveau Layoutdelen er blevet forenklet ved brug af powerpoint og hvilket har givet større fokus på elevernes forskellige faglige niveauer. Det har lettet arbejdsgangen, at eleverne har deres egen netbook til rådighed.. Der er en fordel at opgaven er samlet på computeren og ikke ligger spredt forskellige steder i mapper, tasker, skuffer m.m. Eleverne er kommet hurtigere i gang med det matematiske indhold i opgaverne. For læreren har det betydet, at hun har kunnet danne sig et samlet indblik i elevernes faglig niveau undervejs i processen, og har derfor kunne give feedback, og feedforward i forhold til kommende arbejde.

Forudsætninger før det beskrevet forløb Eleverne har gennemgået forskellige undervisningsforløb i forhold til de 4. regningsarter. Undervisningens indhold har varieret mellem at arbejde med: l Konkrete materialer: centicubes, penge, optælling af knapper, elastikker, kaffebønner m.m. l Læringsstilsmaterialer: opgaver udformet så de kan trænes udfra elevernes forskellige læringsstile l Differentierede arbejdsopgaver i deres mapper. Eleverne har kunnet vælge opgaver ud fra egne forudsætninger og niveauer. l IT : Eleverne har trænet de 4 regningsarter på computeren, og har selv kunne vælge sværhedsgrad. Eleverne

har arbejdet med powerpoint, word og photostory. Og har lært at indsætte billeder m.m. l Organisering: Eleverne har arbejdet alene, i par og i grupper. l Evaluering: Elevernes progression er blevet evalueret både formativt og summativt 1. modul (3 lektioner) Undervisningsforløbet fremlægges for eleverne. Først gennemgået målene for forløbet herefter arbejdsplanene og de krav der er til opgaven. De forskellige evalueringsark gennemgås. Eleverne organiseres i 2 mandsgrupper efter eget valg og enkelte elever, vælger efter eget ønske, at arbejder alene. Eleverne sætter sig sammen og udveksler ideer til opgaverne.

2. modul (2 lektioner) Fælles undervisning ved tavlen. Begreberne differens, finde forskel og sum introduceres, og der løses i fællesskab forskellige opgaver.

3. modul (3 lektioner) Arbejdsplanen for forløbet opsummeres, vor der præciseres kravet til fagligheden i opgaven.

Eleverne arbejder i par på deres netbook. Eleverne kan vælge at producere opgaverne i et worddokument eller på en power point. Alle grupper vælger at arbejde i power point. Eleverne begynder konstruktionen af deres opgaver. I slutningen af timen samles klassen til status og evaluering af dagens arbejde.

På en projekter vises der eksempler på elevernes opgaver. Der gives feedback i forhold til indholdet både fra elever og læreren. Læreren kopierer alle opgaver og gennemgår opgaverne hjemme,

med henblik på sparring til det videre forløb.

4. modul (3 lektioner) Klassen mødes i fællestid, hvor læreren samler op på de nye faglige begreber. I fællestid, stilles der opgaver, hvor begreberne indgår og eleverne kommer med bud på besvarelser.

Læreren kommer til hver gruppe og gennemgår deres opgaver, og giver feedback. Der indsættes en note, hvor der skrives en ”to do liste” for det videre arbejde med opgaverne. Læreren differentierer feedbacken for de enkelte grupper. Nogle grupper får også feedback i forhold til det tekniske arbejde i powerpoint. Der henvises til elever der er superbrugere i powerpoint til fx at indsætte objekter, lyd m.m. Eleverne retter til og arbejder videre med opgaven.

I slutningen af timen samles klassen til status og evaluering af dagens arbejde. På en projekter vises eksempler på elevernes opgaver, og indsatte link, youtubevideoer m.m. ses i fællestid.

Der gives feedback i forhold til indholdet både fra elever og læreren.

5. modul (3 lektioner) Lektionen begynder i fællestid, hvor læreren skriver en opgave på tavlen.

Eleverne kommer med forskellige løsningsforslag. Eleverne skal mundtligt redegøre for, hvordan de vil løse opgaven. Resten af modulet, skal grupperne arbejde med løsning af egne opgaver. Eleverne skal selv redegøre for,

hvordan de vil løse deres egne opgaver og herefter lave en facitliste. Det er ikke tilstrækkeligt kun at skrive et facit, selve løsningsforslaget skal beskrives.

Løsningsforslagene indsættes i powerpoint produktionen. Læreren går rundt til hver gruppe og giver feedback på løsningerne og den sidste sparring på hele opgaven. Grupperne får den sidste feedback på deres note.

6. modul (5 lektioner) De næste lektioner skal bruges på at løse hinandens opgaver. I fællestid fremlægges et evalueringssystem for eleverne, som de skal anvende efter de har løst hver opgave. Elevernes skriftlige løsningsforslag skal afleveres til læreren. Computeren stilles frem på bordene og eleverne går rundt til de forskellige opgaver. Eleverne drøfter løsningsforslagene med deres makker.

I den sidste lektion fremvises alle opgaver i fællestid. Der vælges en opgave, der løses i fællestid.

7. modul (2 lektioner) Eleverne evaluerer forløbet på de udleverede ark i forhold til egen arbejdsindsat, vurdering af egen opgave, løsning af opgaver, anvendelse af IT i opgaven m.m. Arkene sættes i portfolio og forløbet er afsluttet.

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

Af Thomas Rieks & Stine Hjorth Pedersen, Randersgade Skole, KBHN Ø www.rg.kk.dk Ramme for undervisningsforløbet Eleverne i 9. v på Randersgades Skole er vant til at arbejde med IT, da de i starten af 8. klasse fik udleveret netbooks til brug i den daglige undervisning. Derfor har IT været en naturlig del af undervisningen i snart 1 ½ år.

Samtidig har eleverne modtaget undervisning i div. IT programmer, både som ”peer to peer” undervisning men også introduktioner fra lærersiden. Vi har i undervisningen bevidst arbejdet med præsentationsprogrammer, herunder power points, Photostory, MovieMaker m.m. – således, at eleverne anser det naturligt, at bruge IT i en præsentation af et givent emne. Ydermere har vi integreret projektarbejdsformen, som en naturlig del af undervisningen. I denne form fungerer eleverne som rådgiver for hinanden i forbindelse med IT men ligeledes i forbindelse med det faglige indhold. Vores projekt tager udgangspunkt i dansk, hvor vi arbejdede med fattigdom som tema.

Elevernes forudsætninger er kort sagt at de er superbrugere af computere og er vant til at arbejde projektorienteret.

Forløbet fandt sted i januar 2011 og løb over tre uger med én lærer tilknyttet – i alt havde vi afsat 18 lektioner.

Udover den faste klasselærer havde eleverne mulighed for at få hjælp hos skolens IT vejledere. Eleverne brugte deres personlige computere, mobiltele-

foner, videokameraer og mikrofoner/ instrumenter til musik og havde derfor mange ressourcer til rådighed.

Beskrivelse af forløb I forbindelse med Danske skoleelever og Fagligt Fælles Forbund, deltog klassen i en stil konkurrence hvori temaet var ”Fattigdom - hvad rager det mig?”.

Eleverne fik udleveret et stilhæfte hvori der var forskellige opgaver de kunne deltage i – fra lærerside var det dog bestemt at eleverne skulle deltage i de opgaver, der havde et andet udtryk end det skriftlige. Derfor skulle der indgå IT i en eller anden form i deres besvarelser.

Som introduktion til forløbet læste klassen forskellige tekster om fattigdom, herunder Jan Sonnergaard ”Netto og Fakta”, og div. avisartikler fra www. fra henholdsvis Politikken og Kristelig Dagblad. Derudover arbejdede vi med partiernes principprogram (venstre, socialdemokraterne m.fl.) og undersøgte hvilke forskellige ideologier/ holdninger/meninger der var til temaet.

Samtidig havde vi fokus på at fattigdom kunne ændre sig historisk set, og vi lavede forskellige Google-søgninger på ordet fattigdom.

Under forløbet arbejde vi ydermere særskilt med begrebet intertekstualitet, hvilket betyder at en tekst eller film benytter referencer til andre tekster/

film. Fx så vi et afsnit af ”The Simpsons”, hvori mange karakterer og titler refererer til originale værker. Denne bevidsthed omkring intertekstualitet og dens kendetegn, gjorder at eleverne var bevidste om dette og brugte derfor elementer af dette i deres egne produkter.

Opgaven som klassen deltog i var formuleret således: “Brug din mobiltelefon eller skolens udstyr til at lave en film eller et lydklip om fattigdom og ulighed i Danmark.

Det kan være i form af et interview, et indslag til radioen, en videodagbog eller noget helt femte.

Det eneste krav er, at din egen mening om fattigdom og ulighed skal indgå.

Film eller lydklip skal vare mindst 5 og maksimalt 10 minutter.”

Klassen havde fået afsat tre uger til forløbet i alt 18 lektioner. De første lektioner var relativt stramt lærerstyret i det vi arbejdede med storybords og hvad en god fortælling skulle indeholde. Eleverne fik introduktion til Berettermodellen, der arbejdes med emnerne intro, konflikt og udtoning. Derudover arbejdede vi med musik, lyrik og musikvideoer. Her var der især fokus på hvordan man kunne fortælle en historie uden ord, og hvordan billeder og musik kunne illustrerer følelser og tanker.

Hele projektet lagde op til at eleverne skulle udtrykke komplekse problemstillinger såsom fattigdom og ulighed på en anden måde end det skriftlige udtryk og vi var inspireret af ordsproget ”Et billede siger mere end tusind ord” og ligeledes at sange/lyrik ofte

kan udtrykke mere.

Vi havde fokus på produktion og formidling. Her under hvor de æstetiske virkemidler bliver brugt som udtryk og ligeledes hvilke multimediale virkemidler der er blevet benyttet. Samtidig var vores fokus på form og hvilken retorik og målgruppe formidlingen var møntet på.

Hele projektet var bygget op omkring den frie projektramme og eleverne havde derfor mulighed for at arbejde selvstændigt med emnet. Eleverne i klassen har tidligere arbejdet under

denne form for undervisning og vi har derfor gode erfaringer med undervisningsformen og generelt set arbejder vi under parolen ”frihed under ansvar” i disse undervisningssituationer. Derfor har eleverne mulighed for at forlade skolen i det tidsrum vi arbejder med projektet for at optage deres film m.m.

Udfordringen i et projekt som dette er, at sørge for at den frie ramme ikke medvirker til en løs og desorienteret opgavebesvarelse. Derfor havde vi lagt tydelige rammer omkring projektet. Fx skulle være elev hver dag kort fremvise hvad de havde lavet/opnået i slutningen af dagen på SMARTbordet. På den måde havde jeg som lærer hele tiden styr på deres proces og samtidig fungerede resten af klassen som vejleder. Dermed fik vi inkorporeret respons til hver enkel elev og hver elev kunne derefter arbejde videre med de gode råd fra klassen, både IT faglige og dansk faglige, som de fik.

Således havde jeg som lærer hele tiden styr på hvor eleverne var i processen og jeg kunne stoppe den fri arbejdsform og indføre loops i undervisningen. På den måde sørgede jeg ligeledes for at jeg ikke overlod underviserrollen til eleverne, som til tider har bedre IT kompetencer og viden om IT end jeg har. Dermed stilladserede jeg undervisningen med tre forskellige former for undervisningsloops. Selve processen foregik løbende og jeg havde både loops for hele klassen men også i grup-

per, alt afhængigt af hvad grupperne havde brug for og hvor de var i processen. På den måde fik eleverne løbende feedback på deres aktiviteter og de blev ikke overladt til sig selv. Dermed foregik undervisningen i tre faser. 1 fase bestod af et formidlingsloop, hvor rammerne blev sat og målene defineret.

2 fase bestod i at vi derefter inkorporerede evalueringsloop hvor eleverne fremlagde deres delprodukter og tilslut 3 fase, vejledningsloopet, hvor eleverne fik feedback. Disse processer i undervisningen var medvirkende til at strukturere hele forløbet på, så eleverne fik udnyttet deres potentiale til det fulde.

Hvordan gjorde IT en forskel?

IT var en uundværlig del af vores projekt – da det netop var video og musik de skulle deltage med. Eleverne brugte deres netbooks til at optage deres sange og de brugte ligeledes deres netbooks til at redigere deres optagelser i. Der hvor IT dog udgjorde den største forskel var at alle elever blev udfordret i forhold til deres nærmeste zone for udvikling.

Elever der normalt har svært ved det skriftlige udtryk fandt det befriende at kunne udtrykke sig i billeder og i musik. De oplevede at deres tanker og følelser blev taget seriøst og at de kunne komme ud med deres budskab. Elever der er dygtige til IT fandt ligeledes opgaven interessant, da de brugte tid på at undersøg hvordan interteksualitet kom til udtryk i film og videoer, og derefter

22

prøvede at integrere det i deres egne film. Dermed blev alle elever udfordret og de var stolte af deres produkter og at disse ligeledes kunne fremvises.

IT blev en katalysator for en langt dybere faglig forståelse og formidling af begrebet fattigdom end vi havde håbet på. Det at vi inddragede IT i så høj en grad gjorde at eleverne turde tænke ”ud af boksen” og bruge deres kompetencer og kreativitet på en ny måde. Samtidig mener vi, at IT netop gjorde et vanskeligt emne interessant og nærværende for eleverne – da det ikke var endnu en skriftlige besvarelse de skulle løse.

Eleverne brugte video til at udtrykke kompleksitet og indsigt og var kreative i at folde mange forskellige aspekter af begrebet ud. Det var ligeledes overraskende hvor gode eleverne var til at mestre video som udtryksform, med teknikker og fif som man normalt ville mene kun vare noget voksne kan.

Se evt. tidligere produkter om homoseksualitet fra klassen – her kan man netop se hvor godt eleverne er inde i virkemidlerne samt hvordan de mestrer de mange IT redskaber. Der var plads til den personlige fortolkning, der giver en dyb indsigt i begrebet og i fælleskabet mellem de mange forskellige besvarelser fik eleverne et indtryk af de forskelige variationer af begrebet som således blev foldet fuldt ud. Ydermere på en mere relevant måde fordi det var klassekammeraternes fortolkninger og ikke et læringsmateriale som voksne havde produceret. Vi fik en bred vifte af produkter og alle elever magtede opgaven og afleverede som tidligere påpeget et resultat de var stolte af. I tråd

med web. 2.0. afspejlede deres stolthed sig i, at eleverne lagde deres produkter ud på bl.a. Facebook og i samråd med eleverne afholdte vi en forældre aften, hvor de fremviste deres produkter – en ting, som vi normalt ikke oplever.

Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 I forhold til Fælles Mål for Dansk efter 9. klasse var målene med projektet disse: Det talte sprog l Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten l Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form l Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning l Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling l Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog – læse l Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form l Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert l Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet l Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Sprog, litteratur og kommunikation l Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i 23

komplekse produktioner samt i dramatisk form l Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer.

Som man kan se fik vi opfyld mange fagfaglige mål med emnet i dansk.

starten af processen var det informationssøgning og indsamling der var i fokus. Derefter havde vi fokus på produktion og formidlingen hvor selve analysedelen af multimodale medier blev brugt, til slut valgte vi at vidensdele produkterne via en fremvisning på skolens lærings center, hvor eleverne kort præsenterede deres tanker og ideer bag deres produkter. Projektet medførte derfor at eleverne både var brugere af IT men også IT producenter. Derfor var de ikke kun modtagere, men aktive men aktive deltagere. En deltagelse der i sidste ende er med til at styre elevernes personlige og demokratiske proces.

Ifølge faghæfte 48 skal man undervise eleverne i 4 kerneområder: 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.

Projektet tilgodeser netop disse kerneområder, da hele projektet var en formidling af komplekse problemstillinger i forhold til temaet fattigdom. I

Af Pernille Reenberg, Nyager Skole, Rødovre http://www.nyager.skoleintra.dk/ Ramme for undervisningsforløbet PUC i Rødovre Kommune havde i efteråret 2009 iscenesat en ITkonkurrence: ”Noget på naturen”: ”Naturfagsundervisning med IT som omdrejningspunkt” Opgaven gik ud på, at eleverne skulle beskrive, forklare og illustrere et naturfænomen, et fysik- / kemi-forsøg eller en proces i naturen ved hjælp af digitale medier. Klassen kunne selv vælge tema/emne.

På 3.klassetrinnet var vi blevet enige om, at vi ville deltage i konkurrencen

og at temaet skulle være ”vand”, da vi alligevel havde til hensigt at arbejde med dette tema på trinnet.

Klasserne ville rette særlig fokus mod hver deres del af temaet: 3.a: vandrensning, 3.b: vandets kredsløb samt dets tre tilstandsformer og 3.c: vandforsyning.

Projektet strakte sig over intensivt en uge samt en hel del timer i adskillige herefter.

Eleverne arbejdede i smågrupper på bærbare computere.

24

Photostory Eleverne skulle formidle deres viden ved hjælp af Photostory, som er et multimedieværktøj, der kombinerer billeder, tekst og lyd.

Eleverne kunne med Photostory skabe fortællinger, der ikke har skriftligheden som det primære udtryk.

Elevernes billeder, taget med deres mobiltelefon, kunne ved hjælp af Photo Story få tilført bevægelse, musik og andre effekter – og en billedserie kunne dermed blive til en lille video. Der blev desuden lagt tekst og speak henover billederne i videoen.

Vi startede med en brainstorm i klassen om ”vand” – hvor bruges vand og hvad bruges det til. Altså en mere overordnet tilgang til emnet Her arbejdes altså med elevernes forforståelse og initialviden om vand.

Vi indsnævrede emnet lidt, så eleven kunne relatere sig direkte til emnet. De skulle tegne og fortælle om (mindst) 10 ting, som de brugte vand til i deres hverdag I billedkunst koncentrerede vi os om vand ved bl.a. iagttagelsestegning.

Eleverne skulle tegne en torsk. I denne sammenhæng talte vi om forskellige typer vand; sø, hav, ferskvand, saltvand og hvilke dyr, der lever hvor.

Eleverne arbejdede også med en anden billedkunstopgave – de skulle male et stort undervandsmaleri på en

Beskrivelse af forløb (http://www.skole2610. dk/3anogetpnaturen.htm - lærerbeskrivelse af projekt)

25

stor plade. De måtte kun arbejde med grundfarverne (gul, blå og rød), som de skulle blande alle andre farver ud fra, samt sort og hvid.

I klassen havde vi etableret et lille lukket økosystem efter at have talt om vandets kredsløb. Økosystemet bestod af to bægre med vat med karsefrø på, et bæger med vand, som skulle fordampe, en lampe som hævede temperaturen i systemet, så vi kunne opleve en fordampning og en fortætning ved nedkøling. En stor sten var placeret på filmen over bægrene med karse således at vandet kunne ”regne” ned på karsen.

Nu havde eleverne fået opbygget tilstrækkelig faglig viden til vi kunne rette fokus mod – på lille plan - vandrensning, vandrenseforsøg samt – på større plan – et kommunalt vandrense-

26

anlæg.

I natur / teknik var alle elementer til vandrenseforsøget stillet klar.

Eleverne arbejdede i grupper og udførte forskellige vandrenseforsøg. Undervejs skulle den af gruppen udnævnte fotograf tage billeder til brug for deres photostories.

De fire fotografer overførte deres billeder til computer via bluetooth.

Billederne blev overført til en mappe på klassedrevet på serveren, som alle elever i klassen havde adgang til. Ingen skulle stå uden billeder til den kommende photostory og alle havde ret til at bruge af hinandens billeder.

Eleverne skulle nu i gang med at beskrive deres natur/teknikforsøg i en photostory. Eleverne arbejdede i grupper med 2-3 elever i hver gruppe.

Eleverne havde aldrig før arbejdet med photostory og jeg gennemgik derfor grundigt arbejdsgangen i dette digitale læringsmiddel.

Jeg havde skrevet en udførlig vejledning vedr. photostory og upload til skoletube til hhv. elever og lærere.

For kollegaernes vedkommende havde jeg lagt vejledningen i en mappe på PersonaleIntra, således at de kunne tilgå den fra enhver computer med netadgang.

Eleverne havde opbygget en viden omkring vandrensning bl.a. via egne forsøg. Efter at have beskrevet egne erfaringer, skulle eleverne lære stadig mere om emnet og nu var de klar til et besøg på Måløv renseanlæg. Alle elever havde forberedt 1-2 spørgsmål omkring emnet ”vandrensning”.

Besøget på anlægget startede med fælles gennemgang af teori og historie omkring vandrensning.

Endnu en gang blev vandkredsløb og en families årlige forbrug repeteret for eleverne og de kunne føje til deres eksisterende viden.

Skematisk oversigt over renseanlægget blev gennemgået for eleverne. De skulle også lære om forholdsregler i forbindelse med at opholde sig på et renseanlæg, som er en farlig arbejdsplads.

Eleverne så nu hele processen fra snavset kloakvand til renset vand, som blev udledt i åen og som endte i Roskilde fjord.

De lærte, at vand ikke er en affaldsbærer, at det ikke er hensigtsmæssigt at smide vatpinde i toilettet og hvorfor, om afbrænding af methangas fra de

bakterier, som ”spiser” slammen og om iltet vand uden bæreevne.

Nu kunne elevernes arbejde med photostory gøres færdigt med den nye viden fra renseanlægget.

Elevernes photostories kan ses på skoletube via http://www.skole2610. dk/3anogetpnaturen.htm Hvordan gjorde it en forskel?

Kvalificering af det fag-faglige forløb ved inddragelse af Photostory De digitale mediers multimodalitet med brug af mange former for billede, tekst, lyd, grafik og animationer giver mulighed for flere læringstilgange og dermed en større rummelighed for børn med forskellige forudsætninger.

Når børn bruger digitale medier, lægger de vægt på: Handling – at gøre noget selv og at styre Udfordring – at blive stillet over for problemer, der skal løses Reifikation – at skabe, producere og eksperimentere Socialitet – at kommunikere og indgå i fællesskaber Præstation – at få anerkendelse og nyde respekt Ved at inddrage Photostory opfyldes ovenstående og de læse-/skrivesvage elever fik rent faktisk en succes, som de sjældent oplever i hverdagen. De blev i stand til at fremstille et produkt, der kunne formidles og give anerkendelse.

Disse elever fik en succes, som motiverede dem til at arbejde med områder (læsning og skrivning), som de normalt havde et noget anstrengt forhold til.

27

Explicit læring sker som resultat af bevidste og planlagte handlinger. Ved gentagne øvelser får man den explicitte viden automatiseret så den kan bruges “uden at tænke sig om”.

I arbejdet med Photostory skete den explicitte læring via min ”opskrift” og instruktion. Den implecitte læring fulgte herefter: l eleverne lærte på egen hånd flere teknikker i Photostory; de lærte at navigere i det digitale læremiddel l de måtte formulere sig klart, tydeligt og kortfattet i de tekster, som var undertekster i deres fortælling l de måtte formulere og skrive kortfattet og forståelig tekst til deres speak til fortællingen l de måtte på egen hånd finde flere facts omkring vandrensning, vandfor-

Alle elever oplevede succes; arbejdet med Photostory kunne gøres mere eller mere avanceret teknisk set og dermed var der udfordringer for alle elever fra elever med særlige behov til elever med særlige forudsætninger.

Photostorys eksplicitte og implicitte læringssyn Implicit læring Implicit læring (eller medlæring) sker automatisk og uden bevidst kontrol.

Implicit læring sker hele tiden og medfører en implicit viden (også kaldt tavs viden), dvs. viden som vi (måske) bruger i vores dagligdag, men som vi ikke altid kan beskrive (eller i hvert fald sjældent gør os klart). Den implicitte viden har stor indflydelse på ny læring Explicit læring

28

brug, vandkredsløb og Måløv renseanlæg l de måtte få arbejdet til at fungere i et fællesskab (gruppearbejde) på tværs af meningsforskelle

fortælling l anvende enkle farveblandinger l anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage l eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger l deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt Trinmål efter 5. klassetrin l arbejde med multimediale udtryksformer herunder kombination af lyd tekst og billeder l anvende billedet som kommunikationsmiddel Vi havde selvfølge trinmålene in mente, men forløbene var ikke en ordret følge af de mål. Eksempelvis ville vi i 3.a rette særlig fokus mod vandrensning, som bliver nævnt i trinmål efter 6.klasse. Vi ville altså arbejde med dele af trinmålene – f.eks spareråd ift. vand, vandets kredsløb, fotosyntese, vandets tilstandsformer m.m – se endvidere projektbeskrivelse .

Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 Fælles Mål - trinmål Natur/teknik Trinmål efter 2. klassetrin l undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses l give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald” Trinmål efter 4. klassetrin l beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder Trinmål efter 6. klassetrin l give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/ forurening l kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi

De 5 søjler og faghæfte 48 IT-læringsmål gældende for Rødovre kommunes skoler. Her et udpluk, der viser hvordan arbejdet med ”Noget på naturen” opfylder mange af de opstillede mål for mellemtrinnet: l kende de mest almindelige filtyper: lydfiler, photostoryfiler, billedfiler, tekstfiler og moviemakerfiler (photostoryfiler skulle konverteres til moviemakerfilerfor at kunne uploades til skoletube) l gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbe-

Billedkunst Trinmål efter 2. klassetrin l tegne og male med vægt på 29

jdning og produktion: Find info og billeder om vand, vandrensning m.m l bruge digitalt dataopsamlingsudstyr: digitalkamera, mobiltelefon, bluetooth l arbejde procesorienteret: billedfortælling l bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer: digitalkamera, mobiltelefon, bluetooth l vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb: photostory l arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb: n/t-, billed- og lydeksperimenter l vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces: photostory m. lyd

og billeder l bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler Eleverne skulle bruge forskellige fakta i deres arbejde omkring vandets kredsløb og vandrensning og derfor var en målrettet søgning på nettet nødvendig.

Ligesom de var nødt til at vurdere – så godt de kunne – om de kunne bruge den fundne information til noget. Elever i 3.klasse kan selvsagt ikke forholde sig specielt kritisk i forhold til kildens lødighed – men de kan vurdere, om informationen virker brugbar for dem

Fælleskonferencen ”It og medier med fuld fart” på Gl. – Avernæs d. 26. til 27. april 2011 Af Karen Odegaard John Klesner bød velkommen til denne 4. fælleskonference arrangeret af Danmarks It-vejlederforening og Danmarks Skolebibliotekarer.

Konferencen blev afviklet over to dage, hvilket betød, at vi havde venteliste, men dejligt i en tid, hvor det kan være svært at få økonomien til at slå til ude i kommunerne.

Lotte Nyboe, lektor og fagleder i medievidenskab ved Syddansk Universitet indledte med et oplæg om Digital dannelse. Lotte Nyboe påpegede bl. a. i sit oplæg, at det er meget vigtigt med tydelige voksne og vigtigheden af en konstant uddannelse. Børn og unge har brug for et modspil til f.eks. Facebook, men folkeskolen kan ikke uddanne børn og unge uden, at eleverne får digitale kompetencer.

Efter frokost var Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Danmarks Universitetsskole ved Århus Universitet på banen med oplægget: Nye læringssenarier i praksis.

Vi skal i dagens Danmark udvikle mere komplekse kompetencer for at kunne begå os i det videns- og netværkssamfund, som er dagens Danmark. Vi skal udfordre eleverne og sætte dem i situationer, hvor de har brug for mangeartede kompetencer. Målet er en undervisning, der på en gang er mere motiverende og faglig relevant ved f-eks. simulering af journalister, ingeniørers og politikeres arbejde.

30

Jeppe Bundsgaard snakkede om, hvad det er, at PC spillene er så gode til. En af tingene er, at de lærende føler sig aktive – (”producenter”) - og ikke passive deltagere. Se evt. mere på www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag.

Nye gadgets blandt de unge var overskriften på næste oplæg ved journalist Henrik Bo Føhns redaktør Harddisken DR P1 De unge er Echo boomers eller generation Y, der ikke læser avis, ser ikke TV avisen, men Paradis Hotel. Meget aktuelt havde Politiken havde en artikel lørdag den 23. maj med overskriften De unge zapper væk fra tv nyheder.

De er altid på Games – online og konsoller, de downloader musik ulovligt.

Spørgsmålet er: Hvad mister vi, når vi altid ”er på”? Bliver vi dummere/dårligere til at læse lange sætninger og bøger?

Hvad er det, der gør, at ”Bonderøven” har succes lige nu? Spørgsmålene er mange.

Se mere på henrik.fohns.dk eller harddisken.

Inden middagen talte John Klesner om skolens og kommunens handleplaner set i lys af de nye faghæfter, som giver anledning til at foretage selvevaluering. Grupperne blev sat på praktisk aktivitet, hvor vi skulle sætte skarpt på fokusering af centrale værdier samt afledning af ønskelige elevaktiviteter, nødvendige ressourcer og kompetencer. Dette var lige til at gå hjem og afvikle på skolerne. Her er ”Skolebiblioteket – som skolens læringscenter” med evalueringsarkene også en fantastisk støtte og hjælp.

Efter middagen var der ”fri leg” med lyd! Uden lyd går det ikke. Med lyd som stem-

31

ningsskaber. Det var praksisarbejde i grupper med lydkulisser i en pædagogisk praksis. Lav en lydhistorie om ”Gys og Gru” lød opgaven. Megen kreativitet blev udfoldet. Historierne blev sendt og afspillet efterfølgende. Der var præmie til det vindende hold. ”Filmen som øjenåbner” var næste dags oplæg ved Uddannelseskonsulent Ditte Mejlhede, filmpædagogisk konsulent DFI. Filmstriben er blevet ”voksen”, har fået et ansigtsløft og er lettere at betjene.

Læring med levende billeder helt fra børnehaveklassen er væsentlig. Der blev vist film og filmklip fra Filmstriben.dk, som inspiration og til videreformidling. Der kan arbejdes videre med filmens virkemidler, kameravinkel, lyd og reallyd, klipning mm.

Et godt og inspirerende oplæg.

Konsulent Jytte Fromberg fra UNI-C´s EMU afdeling fortalte om nyheder på EMU en. Der er mange web-quests i de forskellige fagområder. Der arbejdes også med at oprette og lave div. Apps. til I-Pots I-Phones. Herefter var konsulent Anne Alanin på banen omkring web-etik – et idé katalog med bl.a. debatkort/dilemmaer delt op i elever, forældre og lærere. Vi var til sidst på et lille stafetløb med nodekort/værdier.

Præmien til det vindende hold var naturligvis ”EMUer” .

Knivskarp paneldebat om ”Hvad forventer vi af morgendagens læringsressourcer” mellem Janus Benn Sørensen, Clio-Online, Michael Walther, Fronter, Hanne Voldborg Andersen, It vejleder og lærer, Amalie Blicher, Ordbogen.com og Malte von Sehested, Gyldendal. En spændende debat.

Afslutningsvis blev der snakket om, hvordan vi udnytter ”cloudcomputing” En god, udbytterig og spændende konference, som blev afviklet på en fin og positiv måde. Der var en ligelig fordelingen mellem it-vejledere, konsulenter og skolebibliotekarer. Det eneste minus er dog, at det kniber med it-kapaciteten på Gl. Avernæs, når alle er på nettet samtidig.

Det rådes der bod på ved næste konference lover Gl. Avernæs.

32

Digital naturvidenskabsundervisning til foreningens medlemmer I oktober fik alle IT-vejledere, der er medlemmer af foreningen, adgang til Clio Onlines humanistiske pakke, der indeholder www.danskhistorie. dk, www.kristendomskundskab.dk og www.samfundsfaget.dk. Den gratis adgang til den digitale undervisning har givet landets IT-vejledere mulighed for at gå forrest i den digitale udvikling på skolerne. Fra Clio Online lyder det, at man har oplevet en meget stor brug af siderne fra IT-vejlederne.

Nu har Clio Online så også kastet sig ind i naturvidenskaben og har udgivet sin naturvidenskabelige pakke, der indeholder www.FysikKemifaget.

dk, www.BiologiFaget.dk og www.

GeografiFaget.dk.

På grund af det gode samarbejde med IT-vejlederforeningen, har forlaget bestemt sig for også at give foreningens medlemmer adgang til de nye sider også. De nye portaler fra Clio Online lever ligesom forlagets humanistiske pakke op til Fælles Mål, og de kan således både erstatte – og i første omgang supplere – bøgerne i fagene.

Men de nye produkter indeholder også nye muligheder – først og fremmest i forhold til de gammeldags bøger, men endda også i forhold til Clio Onlines øvrige portaler.

33

I en hverdag, hvor computermangel, ustabilt internet, ødelagte computere og forældet software tit tærer på ressourcerne, er dette nye materiale så ikke bare endnu et åg over IT-vejledernes allerede så bebyrdede skuldre?

Nej, siger vi hos Clio, for vi har stor forståelse for den hverdag IT-vejlederne har, og de problemer, IT-vejlederne møder i deres dagligdag – vi møder dem jo i høj grad også i vores kontakt med skoler rundt omkring i landet.

Derfor er portalerne ikke blot bygget op, så den passer så godt til lærernes ønsker som muligt – de er i høj grad også bygget op efter de mange ønsker, vi oplever fra IT-vejledere rundt omkring i landet.

Mange af IT-vejledernes ønsker har været en del af Clio Onlines vision for

De nye, naturvidenskabelige portaler er nemlig fra starten bygget op omkring den nyeste forskning omkring, hvorledes man bedst får kombineret de digitale muligheder med de krav, elever (og ministerier) stiller til undervisningen i dag. Det har blandt andet betydet, at portalernes didaktiske design, er opbygget på en måde, så de giver de bedste muligheder for god indlæring.

Der er også implementeret den nyeste forskning inden for faglig læsning og faglig skrivning, og der er også mulighed for at indarbejde egne pædagogiske principper som læringsstile eller cooperative learning.

Men hvad skal al denne didaktik så til for?

Hvordan gør det hverdagen lettere og mere effektiv for netop IT-vejlederne?

34

undervisning fra dag 1, men mange nye ting er også blevet indarbejdet i materialet undervejs i skabelsesprocessen.

bile internetforbindelser på skolerne.

Internet, der ikke virker, kan vi hos Clio Online jo ikke gardere os imod, men blot håbe og ønske, at de enkelte skoler (og ikke mindst kommuner) får styr på deres forbindelser. Men alle Clio Onlines portaler er bygget op således, at alle sider kan vises selv ved lave internethastigheder. Alle animationer er for eksempel lagt ind som link på artiklerne, så de ikke fylder og gør load-tiden lang, hvis man ikke har ordentligt internet til rådighed.

Clio Onlines fordele for IT-vejledere 1: Der skal ikke downloades noget.

Clio Onlines portaler i historie, kristendom, samfundsfag, fysik, biologi og geografi er alle totalt internetbaserede.

Det betyder, at I ikke risikerer at skulle bruge en masse tid på at geninstallere programmer, som computeren sletter ved slukning. Clio Online har dermed taget skridtet og lagt alt på læringsportaler oppe i ”skyen”. Cloud computing som så mange visionære IT-vejledere arbejder meget med, kan nu bruges på undervisningsmaterialerne også. En umiddelbar og håndgribelig fordel ved dette, er at elever og lærere kan tilgå portalerne hvor som helst. Skilsmissebørn behøver således ikke slæbe deres bøger frem og tilbage mellem far og mor.

4: Altid support til rådighed Hvis man som IT-vejleder oplever problemer med nogle af Clios portaler, eller lærerne har problemer med siderne, som man som IT-vejleder har svært ved at løse, så er Clio Onlines telefoner åbne fra 8 til 16 – og ofte længere. Her kan man komme i kontakt med enten salgspersonale, IT-folk eller fagredaktørerne, alt efter hvad spørgsmålet handler om.

2: Ingen mærkelige kodeord - alle bruger Uni-Login Clio Onlines portaler er alle koblet op til UNI-C, så både elever og lærere kan bruge UNI-Login. Det betyder, at I slipper for at lave særlige kodeord til hver klasse, og der er ingen elever, der kan glemme deres kodeord. Skulle UNI-C have problemer med UNI-Login, har alle skoler et brugernavn og kodeord, der er lige til at skrive op på tavlen i computerrummet eller klasseværelset.

5: Hvis du vil have det; så laver vi det!

Hos Clio Online har vi altid levet af at lytte til de ønsker, man har på den enkelte skole og sørge for at lave et materiale, hvor vi indarbejder de ønsker, den enkelte lærer, bibliotekar og ITvejleder har. Derfor bliver alle henvendelser og ønsker taget meget seriøst. På hver enkelt side på alle portalerne, kan du skrive en mail direkte til den enkelte redaktør, og på vores supporttelefon, som du kan finde på portalerne, kan du også give din mening til kende. Og da portalerne jo ikke har været igennem et trykkeri og er færdige, men hele tiden udvikler sig, bliver din mening taget

3: Kan klare ustabilt internet. En af de helt store dræbere for IT-undervisningen er som bekendt de svage og usta35

seriøst – og hvis du synes, der mangler noget, så laver vi det til dig!

Hvis du vil have en måneds prøve til alle på din skole, kan du udfylde denne formular:

http://www.fysikkemifaget.dk/kontakt/ abonnement/proeveperiode/til-skolerog-org/

At kende sin besøgelsestid Af Bent B. Andresen, Aarhus Universitet (DPU)

nation af viden om dels resultater af forskning og udvikling på forskellige skoler herhjemme og i udlandet, dels lokal viden om, hvad der virker godt og mindre godt på egen skole. De to typer viden foreskriver ikke, hvad man skal gøre. De kan derimod give svar på, hvad man skal forvente, når man vil gennemføre praksisændringer. Når man beslutter sig for at ændre noget, kan man således have mere realistiske forventninger om virkningen, end det ellers ville være tilfældet.

I tabel 1 er givet et eksempel på sådanne resultater, som indikerer, hvad man kan forvente ved at gennemføre forskellige it-baserede tiltage på den enkelte skole.

Forskning har vist, at håndteringen af pædagogiske udfordringer ikke blot bør baseres på, hvad man tror og mener, men på viden om, hvad der kræver særlig opmærksomhed, og hvad der fungerer godt. Det er i denne sammenhæng ikke det samme som at mene eller synes noget. De pædagogiske analyser er ikke baseret på tro, men på viden. Spørgsmålet er derfor, hvordan it-vejledere skal handle på grundlag af viden frem for ”synsninger” om potentialer og udfordringer ved at inddrage it i skolens læringsmiljø. Det er temaet i denne artikel.

Viden om virkningsfuld brug af it It-vejledningen bygger på en kombiTabel 1. Effektstørrelse (Hattie2009) Type af tiltag

Effektstørrelse

Feedback

1,13

Disposition to learn

0,61

Cooperative learning

0,59

….

….

Computer-assisted instruction

0,31

Instructional media

0,30

Programmed instruction

0,18 36

Tallene i højre kolonne er såkaldte effektstørrelser for forskellige typer af pædagogiske tiltag. Det er statistiske mål for, hvor godt et givet tiltag virker.

Gennemsnittet er 0,4. Hvis effektstørrelsen af et tiltag ligger under denne værdi, kan man forvente at ændringerne vil have ringe effekt. Hvis effekten ligger i området fra 0,4-0,8, kan man forvente en moderat effekt, og ved højere værdier kan man forvente en stor effekt.

Virkningen vil selvfølgelig afhænge af lokale forhold og beslutninger, men når man på en skole skal træffe disse beslutninger om at inddrage it på forskellige vis, indikerer tabel 1, hvad man kan forvente at opnå.

Det er tydeligt, at det er vigtigt, at eleverne modtager feedback som led i undervisningen. Effekten er høj, og feedback ændrer elevernes læringsudbytte markant. Inddragelsen af it i undervisningen kan ske med særligt henblik på at styrke denne feedback.

Eleverne kan opbygge digitale portfolioer med deres igangværende og færdige arbejder, som de kan modtage feedback på. I disse portfolioer er der plads til refleksioner over elevernes læring, som kan styrke lærernes over-

blik over den enkelte elevs udvikling, og som lærerne kan henvise til, når de giver feedback.

Endvidere viser tallene i tabel 1, at det har relativt stor betydning at involvere eleverne i planlægningen af deres læringsforløb og styrke deres disposition for læring. Kooperativ læring har også en positiv virkning.

Omvendt er effekten af it-støttet instruktion og programmeret undervisning under gennemsnittet for de forskellige typer tiltag. De traditionelle pc-baserede udgaver og nyere netbaserede versioner af den it-støttede instruktion har begrænset værdi både med hensyn til, hvad der kan formidles, og hvilket engagement, der kan skabes.

Der skal mere til at skabe et godt læringsforløb, end at læreren lægger forløbs- og opgavebeskrivelser på intra’en. Det er måske en af grundene til, at intra’en mest bliver brugt til kommunikation indbyrdes mellem skolens medarbejdere og med forældre. Væksten i denne type kommunikation og samarbejde har været meget stor i de senere år. En undersøgelse af forbruget fra 2007 til 2010 viser en stor stigning i antallet af login fra aktive lærere/pædagoger (tabel 2). I gennemsnit logger

Tabel 2. Udviklingen i brugen af SkoleIntra (egen undersøgelse sammen med Ole Windeløv) November

Lærerlogin

Forældrelogin

Elevlogin

2007

37,2

4,7

4,7

2008

40,7

7,1

5,8

2009

44,1

12,4

6,5

2010

50,9

14,1

7,6

37

denne gruppe ind 2,5 gang dagligt.

Tilsvarende har der været en markant stigning i antallet af forældrelogin. I gennemsnit logger forældrene ind på ForældreIntra hver anden dag. Bag denne succes ligger en stor indsats fra it-vejlederes, læreres og pædagogers side for at skabe og fastholde interesse hos forældrene for at blive orienteret via intra’en. I gennemsnit benytter en lærer lidt under en time ugentligt på denne type kommunikation, og de kan udnytte denne tid langt bedre ved brug af SkoleIntra end foran kopimaskinen.

Ved andre kommunikationsmidler og medier har udviklingen fulgt en Sformet kurve (fig. 1).

er på ElevIntra, og det tyder på, at det ikke er ad denne kanal, at eleverne får skriftlig feedback. Når elevernes engagement i forhold til Intra’en ikke er større, tyder det heller ikke på, at det medvirker mærkbart til at ændre deres disposition for at lære, men omvendt er det nyttigt, at de kan hente info om planer og mål for undervisningen, links og lave anmeldelser i dette forum.

Den relativt lave elevaktivitet på Intra’en viser også, at få elever benytter den som deres foretrukne samarbejdsforum. Til dette formål kan eleverne benytte andre løsninger i skyen, som gør det let at dele tekster, præsentationer, tal- og billedstof. Der er gode erfaringer med at anvende Google Dokumenter, og på det seneste er der også kommet en udgave af Office i skyen, som eleverne kan anvende som portfolio til samarbejde og til at få feedback og kommentarer på igangværende og færdige arbejde.

It-vejledningen kan inddrage viden fra udviklingsprojekter med disse ”cloud”løsninger. Det første udviklingsprojekt af et års varighed er gennemført på mellemtrinnet. Resultaterne peger på, at det er en bæredygtig løsning i grundskolen (Andresen og Skovgaard 2010).

Figur 1

Efter en periode med relativt stor vækst flader kurven ud. Man taler om en mætning i forhold til behovet. Mætningspunktet er endnu ikke nået på landsplan med hensyn til forældreaktiviteterne på SkoleIntra, men det vil formodentlig ske inden så længe.

Elevernes login er steget fra godt ét ugentligt login i november 2007 til lidt under 2 login ugentligt i november 2010. Læringspotentialet udnyttes imidlertid i begrænset omfang, når der går 2-3 dage mellem hver gang eleverne

Viden om kompetencebarrierer på it-området Elevernes kommunikationsvaner er således et område, som kræver særlig opmærksomhed, hvis det skal blive muligt at udnytte de pædagogiske fordele ved brug af it i form af feedback, øget disposition for læring og kollaboration.

Med henblik på at medvirke til at rea38

lisere dette potentiale kan it-vejledere skaffe viden om behov for kompetencehævning blandt skolens lærere og pædagoger.

De ovenfor omtalte resultater af forskning og udvikling tyder på, at det er nødvendigt at hæve lærernes og pædagogernes kompetencer, så de alle er i stand til at benytte it til at fremme kommunikation og samarbejde. Det er ikke så krævende at sætte eleverne til at arbejde sig igennem et programmeret undervisningsforløb, som det kan være at tilrettelægge tovejs kommunikation og samarbejde via digitale portfolioer. Spørgsmålet er, hvilke former for mini-kurser, sidemandsoplæring eller andre former for vejledning af lærere og elever er egnet til at overvinde denne udfordring? Hvilke former for it-kompetenceudvikling er egnet til at styrke rammesætningen af elevernes selvstændige arbejde, stimulering af deres motivation og arbejdsomhed og organisering af deres indbyrdes samarbejde i forbindelse med it-inddragelsen?

Behovet for kompetencehævning er således et af de områder, hvor skolens it-vejledere systematisk kan indhente information til afklaring af, hvorvidt og i hvilket omfang deres kollegaer føler sig tilstrækkelig kompetente til at udnytte de omtalte it-muligheder i dagligdagen, og hvad der i givet fald skal til, for at opnå det.

Tilsvarende kan it-vejledere afdække lærernes og pædagogernes kendskab til formålene med at inddrage it og formålet hermed, der jo både kan være, at eleverne udvikler tidssvarende net-

værkskompetencer og styrker deres motivation, arbejdsomhed, trivsel og udbytte af under visningen.

Tydelige mål for it-inddragelsen i undervisningen øger elevernes udbytte af undervisningen, og ledelsen har en central rolle på dette punkt, men pædagogiske it-vejledere kan også gøre en del for at sikre, at lærere og pædagoger udvikler viden og forståelse af fagdidaktiske og pædagogiske formål med at inddrage it i skolearbejdet.

Viden om systematisk, synlig og visionær it-vejledning Ideelt set er pædagogisk it-vejledning både systematisk, synlig og visionær.

Via de primære målgrupper for vejledningen – skolens lærere, pædagoger og elever – kan it-vejledere skaffe viden om, hvorvidt og i hvilket omfang det er tilfældet. I resten af denne artikel skitseres en fremgangsmåde til brug ved informations indhentning om udfordringer i tilknytning til it-vejledningen på den enkelte skole. Det omfatter dels viden baseret på udviklingsprojekter på 22 skoler, dels viden baseret på lokal kortlægning af den oplevede nytteværdi af den hidtidige pædagogiske it-vejledning hos lærere/pædagoger og elever og deres forslag til den fremtidige indsats.

Desuden omtales to spørgeredskaber, som kan bruges til dette, og som omfatter ti temaer med digitale afkrydsningsspørgsmål og en mere åben spørgeguide, som har vist sig velegnet til indhentninger af besvarelser og fortællinger om læreres/pædagogers erfaringer med og anbefalinger til den pædagogiske it-vejledning. Begge red39

skaber er udformet, så det er enkelt at tilpasse dem i forhold til lokale interesser og behov.

Ved hjælp af de to spørgeredskaber kan it-vejledere afdække, om og i hvilket omfang de er synlig for kollegaer og elever deres skole. Udbredt er rollen som ”brand slukker”, hvor it-vejlederne går i aktion, når it-udstyret ikke fungerer efter hensigten, men forskning har vist, at kollegaer og elever langt fra altid ved, hvad de kan forvente fra itvejledere i rollen som inspirator og facilitator (Andresen og Gredsted 2005).

Det er en udfordring at påtage sig denne rolle som inspirator og facilitator uden at kende behovene på området. Hvis pædagogiske it-vejledere skal inspirere til og lette teknologiintegrationen i undervisningen, må de kende lærernes behov. De må indhente information om den pædagogiske praksis med it. En udfordring er derfor at skaffe overblik over: l hvad it rent faktisk bliver brugt til i skolearbejdet l hvilke behov for pædagogiske itvejledning kollegaerne rent faktisk har l om og i hvilket omfang denne vejledning rent faktisk bidrager til at forbedre undervisningsmiljøet, didaktikken og elevernes læring og trivsel.

Hvordan kan it-vejlederen skabe dette overblik? Dette spørgsmål har pædagogiske it-vejledere på 22 skoler arbejdet med. På deres initiativ blev der for nogle år siden udviklet to redskaber, som er beregnet til at indhente information om lærernes og pædagogernes oplevelser af deres muligheder for at få pædagogisk it-vejledning. Ved at benyt-

te disse redskaber kan man forholdsvis let indhente information om kollegaers erfaringer med og behov for pædagogisk it-vejledning. Desuden kan man opnå, at spørgsmål om it-anvendelsen bliver taget op i det offentlige rum på skolen i højere grad, end det ellers ville ske.

It-vejledere kan indhente information gennem svar på halvåbne spørgsmål og fortællinger om erfaringer med og ønsker om pædagogisk it-vejledning fra repræsentanter for lærere og pædagoger. Det kan omfatte spørgsmål om it-anvendelsen og vejledningen på den enkelte skole, herunder spørgsmål om: l opfattelsen af den nuværende, lærerhenvendte it-vejledning l opfattelsen af nuværende mål for itinddragelse og digitale kompetencer l ønsker til den fremtidige lærerhenvendte it-vejledning l ønsker til ledelsens rolle i forhold til it-inddragelse og digitale kompetencer.

Spørgsmål kan også omfatte kollegaers og elevers ønsker og forventninger om pædagogisk it-vejledning samt skolens ledelses rolle i forhold til den pædagogiske it-anvendelse og elevernes udvikling af it-kompetencer.

Ved lokale kortlægninger er det for det meste tilstrækkeligt at medtage et mindre antal af spørgsmål. Inspirationsmaterialet til dette arbejde er opdelt på en måde, som gør det let at ”skræddersy” en undersøgelse til lokale interesser og behov for information.

Den gør det også let at opnå, at kortlægningen bliver fremadrettet.

Udover afkrydsningsspørgsmål til kol40

legaer kan pædagogiske it-vejledere få nogle af deres kollegaer – f.eks. to lærere/pædagoger fra hver afdeling – til at formidle om deres erfaringer med it-vejledningen og komme med forslag til, hvad der bør forbedres. De omtalte redskaber indeholder derfor også en spørgeguide, som man let kan bruge ved indhentning af disse kollegiale fortællinger. Spørgeguiden omfatter disse temaer: l lærernes brug af den nuværende ordning for at få pædagogisk it-vejledning l elevernes brug af den nuværende ordning for at pædagogisk it-vejledning l den pædagogiske it-vejlednings fremtidige rolle i forhold til lærere l den fremtidige vejledning af skolens elever.

I spørgeguiden er der forslag til spørgsmål om hvert af disse temaer. De

fire temaer og spørgsmålene om hvert af disse kan let tilpasses den aktuelle situation på skolen.

Opfølgning I artiklen argumenteres for, at pædagogiske it-vejledere skaber et fundament af viden, som de kan trække på ved udøvelse af deres vigtige funktion på skolerne. Denne viden kan både omfatte viden om lokale udviklingsbehov og generel viden om, hvorfor it-inddragelsen virker godt i nogle tilfælde og mindre godt i andre. Opfølgningen kan bestå i efter-/videreuddannelse såvel som systematisk indhentning af information på egen skole og resultater fra andre skoler og forskning om hvad der kræver opmærksomhed, og hvad der fungerer godt.

Litteratur Hattie, J. A. C. (2009). Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Abingdon: Routledge.

Andresen, B. B. og Gredsted, L. (2005). Hvordan kan man kvalificere skolens pædagogiske it-vejledning? I: Andresen, B. B. (Red.). Håndbog i pædagogisk it-vejledning. Vejle: Kroghs Forlag.

Andresen, B. B. og Skovgaard, T. (2010). Videndeling 2.0 – banebrydende udviklingsprojekt om digitalt læringsmiljø. It og undervisning.

Andresen, B.B. og Windeløv, O. (2010). Intranet i skolen. København: UNI-C. Lokaliseret den 15. juni 2010 på www: http://www.uni-c.dk/produkter/kommunikation/skoleintra/skoleintrarapport.pdf Efterskrift Materialer til fri afbenyttelse kan fås ved henvendelse til forfatteren, bba@ dpu.dk 41

Formandens beretning fra den ordinære generalforsamling i Danmarks it-vejlederforening den 27. april 2011 Foreningens formand Malte Von Sehested fik ved skoleårets start et nyt job hos Gyldendal, og valgte derfor at træde ud af bestyrelsen ved styrelsesmødet i efteråret 2010. Efter vedtægterne overtager næstformanden formandsposten, og jeg står derfor her i dag og aflægger min første beretning. I sin tid som formand gjorde Malte et godt arbejde for at fokusere på it i læringsmæssige sammenhænge gennem deltagelse i forskellige arrangementer. I styrelsen fik vi fokuseret på mere gennemsigtighed i foreningsrutiner til glæde for os alle.

Vi takker Malte Von Sehested for både godt arbejde og energi til at synliggøre nye veje for læring i, med og gennem it. Fra styrelsens side ønskes du fortsat held og lykke med det nye arbejde.

Maltes afgang medførte desuden, at en af suppleanterne måtte træde til.

Erik Kristensen var første suppleant og ønskede ikke at indtræde. Anden suppleant Hanne Voldborg Andersen ville gerne træde til og det er med stor fornøjelse, at vi kan ønske byde en energisk person velkommen i styrelsen og så endda med et kvindelig islæt.

Ny formand skal vælges ved ordinær generalforsamling i 2012 Som eksempel på ønske om større gennemsigtighed har styrelsen ønsket at tydeliggøre relationerne mellem

forening og bladvirksomhed. Modellen for vores forening matcher samme konstruktion som den mellem DLF og Folkeskolen. Virksomhedskonstruktionen ”bladet” har oprindelig været 100% tilknyttet bladvirksomheden, men styrelsen vil også sikre, at eksempelvis drift af websted kan indgå i denne virksomheds aktiviteter. Vi fremlægger derfor et forslag til generalforsamlingen, som fremadrettet kan danne grundlag for konstruktion og arbejdsgrundlag. På nuværende tidspunkt er det reelt bestyrelsen, der fastsætter tema samt tilvejebringer nødvendigt indhold til bladet. Redaktionen står for organisering, layout og forsendelse. Et velfungerende stykke frivilligt arbejde, som vi i styrelsen sætter stor pris på, og vi takker Poul og Søren for godt samarbejde.

Jeg håber, at alle medlemmer er bekendte med, at indlæg til blad altid er velkomne og skulle der være en interesse for et specielt temanummer, så giv jeres forslag til kende!

Da faghæfte 48 så dagens lys i foråret 2010 mente styrelsen, at det var oplagt at publicere en forenklet version af faghæftet i en pixiudgave samt oprette et websted med fokus på det digitale dannelsesaspekt. Vi ønskede oprindelig et dialogisk præget websted, men ingen havde rigtig tid til at følge og vedligeholde det. Styrelsen 42

har dog taget konsekvensen, og i løbet af foråret er www.faghæfte48.dk blevet konverteret til en blog, således at indlæg fra blad og skribenter kan udgives som blogindlæg med håb om at skabe en åben debat mellem medlemmer af foreningen og andre interesserede, som ønsker at bidrage til dialog om it og undervisning.

Relevant indlæg fra bladet vil blive offentliggjort på bloggen efter relevans. Den formelle konvertering er nu fuldendt, så nu mangler der blot, at foreningens blog danner rum for en nødvendig dialog om nye veje for tidssvarende undervisning.

Angående foreningens økonomi, så fremstod budget for 2010 og 11 oprindelig ikke særlig optimistisk ud.

Styrelsen valgte derfor at kigge på muligheder for at slanke udgifterne.

Vi reducerede styrelsessamlingerne med en overnatning samt lavede decembersamlingen til en discountløsning. Vi nåede ud af 2010 med et godt resultat, hvilket senere vil fremgå af kassererens beretning, og grundet en stabiliseret og stigende medlemsskare ser vi også i 2011 frem mod god økonomi.

Der er på overfladen lavet nogle gode aftaler med hovedparten af de danske forlag med gratis adgang for foreningens medlemmer til digitale læringsressourcer. Mål er ikke brug i undervisning, men at it-vejlederens adgang skal kunne vejlede og inspirere kollegaer i at overveje brug af aktuelle tilbud. Desværre er der ikke den nød-

vendige adgang til mange udbydere, og vi har i styrelsen brugt megen tid på at få presset løsninger igennem, da aftalen giver indlysende fordele for alle parter. Problemet skyldes, at nogle af forlagene kun tilbyder adgang til deres ressourcer for brugere, der er tilknyttet en institution som primær bruger. Det er i dag almindeligt, at en lærer kan være tilknyttet flere skoler, så forlagene må bearbejde deres systemer, så både vores medlemmer og lærere med skiftende arbejdspladser kan tilgå ressourcerne.

I skrivende stund venter foreningen spændt på udmøntningen af regeringens uddannelsespolitiske udspil fra december måned, hvor 500 mill.

Kr. er hentet fra den såkaldte ASBTpulje. Vi har tidligere tilkendegivet vores holdning og håber, at midlerne frigives med udgangspunkt i projektmuligheder, der skaber et udviklingsgrundlag med fokus på digitale dannelsesaspekter på skolerne i de danske kommuner. I denne sammenhæng må vi dog endnu engang konstatere, at det er svært, at forestille sig, at arbejdstidsbesparende rammer kan virke som en gunstig forudsætning i en virkelighed, hvor mange kommuner har sparet mere end ind til benet af skolernes økonomiske fundament.

Samarbejde er væsentlig for alle faglige foreninger, og det værdsætter vi selvfølgelig, når mulighed byder sig.

Foreningen mødes traditionelt med DLF i forbindelse med de fastlagt gruppe II møder, men DLF har også 43

ønsket foreningens deltagelse i forhold til at kunne fremme, at skoler fik optimerede muligheder for at kunne søge mere målrettet af ABT-midlerne.

Finansministeriets parkering af fem grundskolerelevante ansøgninger indikerede dog, at det var svært, at anvise mulige veje til imødekommelse af et ansøgningsgrundlag, når ingen kommuner fik tildelt støtte.

Foreningen har gennem kontakt med Skolestyrelsen, der nu hedder Kvalitets og tilsynsstyrelsen har været i dialog omkring afvikling af prøver, og den dialog har tilsyneladende været til så gensidig glæde for begge parter, at det fortsætter. Bl.a. ved at sikre vores medlemmer hurtig adgang til relevante dokumenter, samt en dialog om eksempelvis udvikling af en værktøjskasse til håndtering af mistanke om uberettiget brug af it ved prøver.

Sammen med Microsoft blev der i vinter udvalgt gode eksempler på forslag til best practice med beskrivelse af læringsforløb med inddragelse af it. Seks af disse bidrag udgør indhold i næste nummer af It og undervisning, og vi håber, at eksemplerne kan inspirere både vejledere og lærere til at anvend it i en større og bredere sammenhæng. Pernille Reenberg bidrog med et af disse indlæg, og det gav hende adgang til en europæisk konference i Moskva. Her vurderede dommerne, at samarbejdsaspektet i Pernilles projekt var så godt, at det blev belønnet med en uges ophold

i Wasington DC. Tillykke herfra til Pernille og de øvrige bidrag.

CFU i Åbenrå har tilbudt sønderjyske skoler deltagelse i et udviklingsprojekt med fokus på skolens pædagogiske servicecenter som omdrejningspunkt for udvikling af læring gennem it.

Også i denne sammenhæng er det lykkedes os at lave en aftale, hvor nogle af de deltagende skoler i blad nr. 3 beskriver deres vej for at tydeliggøre, hvordan pædagogisk servicecenter spiller afgørende en afgørende rolle I 2008 var der bestræbelser på at sammenlægge vores forening med Danmark skolebibliotekarer, men som bekendt blev bremsen pludselig slået i. Danmarks skolebibliotekarer har via foreningens formand CC Rasmussen forespurgt om møde med henblik på at finde et samarbejdsgrundlag. Som udgangspunkt er en foreningssammenlægning ikke lige aktuelt, men styrket samarbejde dialog og deling af indhold virker som en oplagt mulighed.

Samarbejdet har dog ikke været lagt helt på is, da den årlige konference de seneste fire år er lavet i samarbejde med skolebibliotekarerne, og det er foregået fuldstændig uproblematisk og til forhåbentlig stor fordel for begge foreningers medlemmer. Skolens pædagogiske servicecenter er i dag typisk bemandet af et ressourceteam med forskellige arbejdsfunktioner, og det er derfor nærliggende, at vi sammen skaber et fælles grundlag for at skolerne tilbyder et rum for didaktisk 44

Jeg vil afslutningsvis takke alle i styrelsen samt redaktionen og øvrige samarbejdspartnere for et godt samarbejde i det forløbende år. Et samarbejde, som giver god anledning til at gå det næste år i møde med de udfordringer skolen og dens partnere møder, når digital dannelse fortsat skal bringes i spil i den daglige undervisning.

refleksion støttet af skolens korps af vejledere. Vi ser frem til en møderække i efteråret og foreningens medlemmer vil blive orienteret gennem konference på Skolekom og i foreningens blad om indhold og resultater. Både undertegnede og den samlede styrelse ser positivt på dette samarbejde.

Som udgangspunkt vil styrelsen fremadrettet arbejde på at være synlig, når it og læring er på dagsordenen, men vi må også erkende at konstruktionen med fuldtidsarbejde samt frivillig og ulønnet deltagelse i foreningens bestyrelsesarbejde jo i sig selv sætter en grænse for mulig aktiviteter. Heldigvis ser styrelsesmedlemmernes arbejdsgivere positivt på at udvise fleksibilitet, når der lejlighedsvis skal flytte lidt rund på et par timer for at få kabalerne til at gå op.

45

Formand

Tlf. 20901582

NÌstformand Thomas Skovgaard Grusløkkevej 12, Ustrup 8660 Skanderborg Tlf. 38 11 88 19 Thomas.Skovgaard@skolekom.dk

:

Hanne Voldborg Andersen Gammelager 6, 8383 Hinnerup Tlf. 50 57 12 69 Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk

Dansk · Bh.kl.-6. klasse

Læs gode historier – online

Superbog er et online-bibliotek med adgang til over 220 letlæsningsbøger fra serien Lette bøger, inddelt i serier, emner og lix.

Superbog giver bl.a. børnene mulighed for at t få hjælp til oplæsning via syntetisk stemme t lave boganmeldelser t downloade læseforståelsesopgaver t se videoklip med forfatterne.

Superbog udvides med ca. 20 bøger om året.

Velegnet til læseløft på alle niveauer

alinea.dk · tlf.: 3369 4666