Teknologiforståelse med hånd og hjerne

De praktisk/musiske fag har meget at byde ind med, når det gælder teknologiforståelse. I workshoppen ”Micro:bit i praktiske projekter” blev der eksperimenteret med programmering og lyd i et tekstilprojekt. Workshoppen kan tjene som et eksempel på at teknologiforståelse har noget at tilbyde fagligheder i f.eks. håndværk og design og at fagets indhold og metoder kan tilbyde vigtige elementer til forståelse af teknologi i tværfaglige projekter.

Af: Sophie Hovdekorp, forfatter af ”Sæt strøm til de kreative fag”.

Workshoppen i korte træk Opgaven er at producere en handske, der kan afspille forskellige toner alt efter, hvordan hånden iført handsken bevæger sig. Deltagerne skal undervejs udvikle et program med toner, der matcher forskellige håndstillinger med en Microbit. Programmet afprøves med en lille højttaler. Efter afprøvning, evt. justering og når lyden synes at virke alt efter hvilken vej Micro:bit drejes, kan komponenterne fastgøres på en handske med tråd eller tape. Nu kan deltageren teste med håndens bevægelser. Til sidst udvides koden, så handsken også kan registrere når to eller flere fingre berører hinanden, og koble en lyd på disse elementer. Her sys med ledende tråd i handsken mellem fingerspidser og Micro:bit. Nu trigges lyde både ved berøring og bevægelse. Materialer I workshoppen anvendes en Micro:bit, en god lille højttaler ikke alt for tung f.eks. http://kortlink.dk/287nt, krokodillenæb, ledende sytråd, ledende stoftape, synåle, almindelig sytråd, en batteriholder til Micro:bit. en handske af stof til at montere komponenterne på, og en computer/tablet/ smartphone.

Det praktiske projekt som en del af et forløb Det praktiske projekt i er et eksempel på, hvordan et nedslag med udvikling af handsken kan foregå. I workshoppen veksles mellem forskellige aktiviteter, der er nødvendige for at samle handsken og få den til at afspille lyde under bevægelse. De kan kort inddeles i 3 dele, med flere iterationer:

1. Koden til Micro:bit (Programmering i

Makecode og download til Micro:bit) 2. Kobling mellem Micro:bit og højttaler (Kommer der lyd ud, når Micro:bit bevæges?) 3. Montering på handsken. (Montering af

Micro:bit, højttaler, batteri, tråd m.m.)

Man kan forestille sig at der forud arbejdes med en designproces af (handsken, dens formål, samt undersøgelse af hvad handsken skal bruges til og kunne tåle. I et andet fag er der arbejdet med at programmere Micro:bits og man har evt. arbejdet med elektriske kredsløb. Handsken kan efterfølgende anvendes f.eks. i idræt til at registrere bevægelser eller til at lave en levende lydinstallation.

Praktiske projekter bør give mere dybde end plug’n’play Praktiske projekter som denne workshop er et forsøg på at komme ud over ”plug’n’play” stadiet, hvor design og funktion er givet på forhånd – det Blickstein kalder Keychain Syndrome http://kortlink.dk/287nz hvor man ikke udfordres nok teknisk eller designmæssigt – eller produktet er meningsløst for deltageren. Inddrages elektronik og programmering i praktiske projekter, opstår en række ubekendte, som eleven må forholde sig til. Frustrationer og løsning af problemstillinger er en vigtig del af udviklings- og læreprocessen. Det træner deltageren i at gå systematisk til værks for at identificere fejl og løsninger og nye muligheder. Der laves mange forsøg med elektricitet efter nogle velafprøvede og afgrænsede opgaver. Når emnet er afsluttet stilles forsøgsstationer tilbage i skabet. Med eksempler som f.eks. lydhandsken, kommer der andre krav til f.eks. funktion og kredsløbets udførelse. Sved fra huden kan komme til at skabe kortslutninger. Handsken skal måske kunne vaskes, hvis den skal bruges flere gange af forskellige personer. Der skal være plads til et batteri, så bevægelser kan være helt frie. Den faglighed som arbejdes med i forsøgene i natur og teknologi, kan i håndværk og design eller billedkunst omsættes til praktiske projekter som er meningsfulde for eleverne. Prototypen der kom ud af designprocessen skal revideres og justeres flere gange i den fase, hvor handsken samles. Jo flere lag der arbejdes med – her både kredsløb og programmering – jo flere gange skal du igennem en kreativ spiral med refleksioner og justering af dine valg. I praktiske projekter med e-tekstiler ”går” deltageren ruten i det elektriske kredsløb, og der er valg, der undervejs kan influere på hvordan produktet virker/ikke virker. Hånd og krop kommer i spil og det giver en anden forståelse af det at arbejde med et kredsløb. En bevægelse trigger måske en kortslutning og læringen er at enten skal der skabes mere afstand mellem ledende spor i et kredsløb eller der skal isoleres. Måske er den melodi lydene tilsammen kan danne, lagt i bevægelser, der ikke kan passe sammen. En workshop som denne kan med tilpasning til alderstrin laves på mellemtrinnet og i udskolingen.