2 minute read
Workshop med udgangspunkt i forløbet ”fanget ind
Apps som Snapchat, Instagram og YouTube fylder meget i børn og unges hverdag, både kvalitativt og kvantitativt. Det kan både have positive og negative konsekvenser, og det er dét, vi stiller skarpt på med denne workshop, som tager udgangspunkt i forløbet fra Gyldendals teknologiforståelsesportal og har et stærkt fokus på digital myndiggørelse.
Af Rasmus Bach markedskonsulent Gyldendal Uddannelse
Advertisement
Om forløbet Apps som Snapchat, Instagram og YouTube fylder meget i børn og unges hverdag. Forløbet ”Fanget ind” stiller skarpt på både de negative og positive konsekvenser ved skærmbrugen.
Eleverne vil igennem forløbet udvikle en forståelse for, hvordan virksomheder designer apps med brug af data, herunder hvordan indhold ofte målrettes, og hvordan apps kan tilskynde til hyppig brug. Igennem forløbet kommer eleverne til at afkode de måder, selvvalgte apps er designet og fungerer på. De skal også reflektere over konsekvenserne af den måde, apps er designet og bruges på.
Forløbet skal føre til en begyndende udvikling af faglige kompetencer til konstruktivt og kritisk at deltage i udviklingen af digitale artefakter og forstå deres betydning, jf. formålet med forsøgsfaget teknologiforståelse. Analyser af det, deltagerne selv bruger Forløbet lægger op til, at eleverne arbejder med analyser af apps, de selv vælger, for at forankre undersøgelserne i noget, som er relevant for eleverne. Der bliver gjort brug af en række analysetilgange, fx HOOKmodellen, udviklet af Nir Eyal.
Eleverne lærer gennem hands-on analyser af de apps, de selv bruger mest, hvordan der er indlagt en intentionalitet i designet, som blandt andet skal få brugeren til at bruge appen mest muligt.
De får erfaring med kompositionsanalyse, formålsanalyse og konsekvensvurderinger, ligesom de undersøger hvilke data, der indsamles og bruges i appen – og hvorfor. 24
Analogt eller digitalt redesign - unplugged teknologi
Eleverne skal analogt arbejde med at re-designe elementer fra en eller flere af de apps, de har analyseret. Arbejdet trækker på den viden og de begreber, eleverne har tilegnet sig gennem forløbets undersøgelsesfase. Idéen med forløbet er ikke, at eleverne skal udvikle en færdig app, klar til brug – men at de gennem en række faser løbende skal reflektere over muligheder og konsekvenser. Eksempelvis hvordan appudviklere kan designe adfærd ind i digitale produkter.
Litteratur i forløbet I forløbet indgår der en række korte uddrag fra bogen ”LIKE”, som er redigeret af Vincent Hendricks og Camilla Mehlsen og udgivet af Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet i 2019. 25