3 minute read
Workshop med Scratch og Makey Makey
Workshop med Scratch og Makey Makey v. Peter Leth
Af Anna Holmbæck og Peter Leth pluk.dk
Advertisement
Med de to workshops fik deltagerne mulighed for arbejde med programmet Scratch alene og koblet til en Makey Makey, der kan bruges til at bygge egne controllere til spil og fortællinger, og med et webcam. Her blev afprøvet og talt om hvad der sker, når man laver spil og fortællinger, hvor vi selv kan interagere via fysiske genstande og bevægelse med videoregistrering og hvordan det kan give mening i skolen at kunne eksperimentere, at smelte spil og virkelighed sammen, og sætte kroppen i spil sammen med det digitale.
Målet med workshoppen er at vise deltagerne muligheder for at forbinde virkelighed og teknologi, og samtidig få talt om hvilke didaktiske og pædagogiske overvejelser, man kan gøre sig omkring scratch, når man introducerer det de første gange i undervisningen, og når man tilfører fysiske elementer til digitale.
Med Scratch får eleverne mulighed for at lege med det digitale og være kreative. Eleverne kan udvikle egne ideer og bygge videre på andres f.eks. til spil og digitale fortællinger.
Når vi knytter en fysisk genstand til det digitale som en controller eleverne selv har skabt af materialer de har for hånden, er der mulighed for at koble et formål med teknologien, det faglige og bruge fantasien f.eks. når man selv skal udvikle en controller, der passer til det spil eller den fortælling man har lavet.
Arbejdet med at formidle egen viden til andre ved hjælp af fantasi og en kreativ tilgang til teknologi kan blive en oplevelse, der giver følelse af mestring - som når der lød et “YES” fra deltagere som fik controller og program til at virke sammen.
Arbejdet med at kode i f.eks. Scratch og prøve sig frem på skærm og fysisk med en Makey Makey med genbrugsmaterialer og krokodillenæb, åbner for en kultur
Scratch er et program som arbejder med blokprogrammering, Scratch er også et forum, hvor man kan dele og videreudvikle på andres produkter. Scratch kan tilgås på https://scratch.mit.edu/ eller via Skoletube i programmet Codinglab Makey Makey er en simpel controller, som kan styre handlinger i scratch, man kan bruge sine fingre eller knytte den til en hjemmelavet controller med krokodillenæb.
Hvor der ikke er rigtigt og forkert og hvor alt kan remixes.
Hvor eleverne hjælpes ad og har mulighed for at bidrage med forskellige tilgange både taktile og digitale.
Hvor eleverne oplever et socialt fællesskab, hvor man kan være stolt af, at der er andre, som kan bruge det vi har lavet, og ønsker at udvikle på det. Peter præsenterede flere ideer, til hvordan man kan arbejde praktisk med en fortælling og fremvise det med et interaktivt element (controlleren) En af dem var et Danmarkskort, lavet på en træplade. Formidling er lavet i Scratch og kodet med input fra en Makey Makey. Brugeren trykker på en by og ser fortællingen på en skærm. Den ide kan remixes f.eks. til en quiz eller en ny fortælling om en rejse, kortet kan forbedres med lysdioder eller skiftes ud med noget helt andet f.eks. dyr, tal og med opgaver fra større elever til mindre.
Et spil eller en fortælling kan indlejres i et andet produkt, på en hjemmeside eller i en e-bog lavet med Book Creator og på den måde blive en del af et større arbejde med et
fagligt emne. At arbejde med Scratch er en god vej til elevens forståelse af hvad programmering kan være. Scratch er et godt redskab til at lege
med, udvikle med og være nysgerrig med. Du kan se mere på Peters hjemmeside www. pluk.dk hvor materialer til spil, kodning og meget mere vil blive udgivet.