Workshop med udgangspunkt i forløbet ”fanget ind” Apps som Snapchat, Instagram og YouTube fylder meget i børn og unges hverdag, både kvalitativt og kvantitativt. Det kan både have positive og negative konsekvenser, og det er dét, vi stiller skarpt på med denne workshop, som tager udgangspunkt i forløbet fra Gyldendals teknologiforståelsesportal og har et stærkt fokus på digital myndiggørelse. Af Rasmus Bach markedskonsulent Gyldendal Uddannelse
Om forløbet Apps som Snapchat, Instagram og YouTube fylder meget i børn og unges hverdag. Forløbet ”Fanget ind” stiller skarpt på både de negative og positive konsekvenser ved skærmbrugen.
Analyser af det, deltagerne selv bruger Forløbet lægger op til, at eleverne arbejder med analyser af apps, de selv vælger, for at forankre undersøgelserne i noget, som er relevant for eleverne. Der bliver gjort brug af en række analysetilgange, fx HOOKmodellen, udviklet af Nir Eyal.
Eleverne vil igennem forløbet udvikle en forståelse for, hvordan virksomheder designer apps med brug af data, herunder hvordan indhold ofte målrettes, og hvordan apps kan tilskynde til hyppig brug. Igennem forløbet kommer eleverne til at afkode de måder, selvvalgte apps er designet og fungerer på. De skal også reflektere over konsekvenserne af den måde, apps er designet og bruges på.
Eleverne lærer gennem hands-on analyser af de apps, de selv bruger mest, hvordan der er indlagt en intentionalitet i designet, som blandt andet skal få brugeren til at bruge appen mest muligt.
Forløbet skal føre til en begyndende udvikling af faglige kompetencer til konstruktivt og kritisk at deltage i udviklingen af digitale artefakter og forstå deres betydning, jf. formålet med forsøgsfaget teknologiforståelse.
De får erfaring med kompositionsanalyse, formålsanalyse og konsekvensvurderinger, ligesom de undersøger hvilke data, der indsamles og bruges i appen – og hvorfor.
24