3 minute read

Mød en ITD'er

Kendt ansigt er vendt tilbage til ITD

Du arbejder som medlemsservicesekretær, hvordan er det?

Det er spændende. Jeg kan godt planlægge min dag, men ved aldrig helt, hvad dagen bringer alligevel. Det kan jeg godt lide. Det at have kontakt med flere kolleger i huset, der kan jeg rigtig godt lide. At have forskellige kasketter på og være en del af mange projekter i huset gør, at ingen dage er ens. Kontakten til alle vores gode medlemmer er fantastisk, og jeg holder meget af den tætte dialog, vi har.

Hvad består dit arbejde af?

Jeg er med inde over alt lige fra håndtering af medlemmer, korrekturlæsning og arrangementer til f.eks. at udforme ITD’s markedsplads. Det er en markedsplads med forskellige produkter og løsninger, som samler nogle gode tilbud og særlige fordele for vores medlemmer ét sted. Markedspladsen udvikler sig løbende, og her er min opgave blandt andet at kontakte eventuelle samarbejdspartnere og komme i mål med de gode aftaler til medlemmerne.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Den er meget uforudsigelig og altid forskel lig, det trives jeg virkelig godt i.

Hvad hjalp du sidst et medlem med?

Det var at byde et nyt medlem velkommen hos ITD. Jeg sikrer mig, at vi har alle de nød vendige informationer til vores interne system, samt at medlemmet får alle de nødvendige logins, skrives op til nyhedsmails osv. Det er altid dejligt at kunne byde nye medlemmer velkommen. Derudover har jeg lige siddet med alle tilmeldinger og særlige ønsker fra alle medlemmerne i forbindelse med vores store jubilæumsfest.

Hvad er det sjoveste ved dit job?

Uforudsigelighed men også det gode arbejdsmiljø, det betyder virkelig meget for mig. Det har jeg savnet, mens jeg har været væk, og det er så dejligt at være kommet tilbage til.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til at opnå det seneste år?

Nu er det ikke så længe siden, jeg ”kom hjem”, men jeg synes allerede nu, at der er sat mange flueben, store som små. Der venter mange spændende projekter, som jeg glæder mig til at blive en del af i den kommende tid.

Jeanet Stabel Schmidt, Medlemsservicesekretær, ITD

Foto: Hyldager Fotografi

Blå Bog

Navn:

Jeanet Stabel Schmidt

Titel:

Medlemsservicesekretær

Alder:

43

Uddannelse og hvor:

Jeg er oprindeligt uddannet multimediedesigner i Kolding.

Job/baggrund:

Jeg har i en del år arbejdet som grafiker og skiltemaler, og senere som indkøbs- og salgskoordinator og andre spændende stillinger. Da jeg første gang blev ansat i ITD sad jeg i innovationscentret, som var et tiltag dengang. Jeg blev sidenhen en del af Forsikringsafdelingen, da Innovationscenteret blev nedlagt.

Tid hos ITD:

2014-2019 og begyndte her igen i april 2023.

Arbejdssted:

Padborg

Det vidste du ikke om Jeanet:

Jeg har altid drømt om at dykke med hajer. Jeg er dybt fascineret af blandt andet deres fysik, og kombinationen af det truende ydre, de yndefulde bevægelser samt den aggressivitet, de kan udvise. De kolde, stirrende øjne og kraftige kæber med skarpe tænder får adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen. Det må være den ultimative udfordring at blive sænket ned i et bur, hvor hajerne sværmer omkring – og jeg elsker udfordringer!

This article is from: