TEKST: SUSANNE HESSNER | FOTO: CHRISTINA BAK OG ANNETTE LAURSEN
HVAD KAN JEG OGSÅ LAVE MED MIN HUND?
300km på Hærvejen med trofast følgesvend Christina Bak har i mange år tilbragt sommerferien på vandreture med sin storebror. Et afbud fra broderen sendte Christina i tænkeboks – hun besluttede sig for at vandre på Hærvejen sammen med sin Irsk Setter Calle, der dengang var 2 år gammel.
“Da min bror meldte afbud til den vandretur, vi hvert andet år plejede at tage på i udlandet, overvejede jeg alternativerne. Jeg havde lige været på kursus i Vejle, og var blevet helt forelsket i områdets fantastiske natur. Derfor besluttede jeg, at årets vandretur skulle foregå på den danske hærvej med min irske setter Calle”, fortæller Christina Bak.
det med en hund, der havde været så syg som ham. Men hærvejsturen ville byde på tilpassede ture om dagen, og det syntes han ville være ideelt for Calle netop nu. Der var da heller ingen helbredsproblemer med Calle overhovedet på den 300 km lange strækning”, siger Christina.
HUNDERYGSÆK OG FANTASTISK SAMARBEJDE Christina havde ikke lang tid til planlægning. Anskaffelse af vandreudstyr til hund så i første omgang ud til at blive den første hurdle, men endte med at blive en uventet positiv oplevelse.
Calle havde i månederne op til turen været alvorligt syg med hjerte/lungeorm. Christina kontaktede dyrlægen og frygtede, at han ville fraråde en lang vandretur. Til hendes overraskelse anbefalede dyrlægen tværtimod lige præcis at gennemføre. “Dyrlægen sagde, at en hærvejstur ville være noget af det bedste for ham, da en vandretur ikke er hårdt for en hund, og slet ikke en irsk setter. Han sagde, at hvis jeg havde planlagt at løbe en marathon med ham, havde han på det kraftigste frarådet
18 | JAGTHUNDEN NR. 03 | JUNI 2021
“Jeg ville have en hunderygsæk til Calle, så han kunne bære sin egen oppakning (foder). Jeg fandt en forhandler på nettet af rigtigt gode hunde rygsække. De var imidlertid i restordre, så jeg kunne ikke få den, før vi havde påbegyndt turen. Forhandleren kunne få den hjem et par dage senere. Han tilbød at møde Calle og mig på ruten, og aflevere rygsækken der. Vi mødtes i en landsby. Han hjalp mig med at pakke rygsækken, han rettede den til, så den sad perfekt på Calle. Oven i købet endte han med at køre mig til næste opstarts punkt med vores opbakning. Det var et fantastisk samarbejde, og en uovertruffen service”, fortæller Christina. Selv havde Christina en tung læsset rygsæk, som blandt andet indeholdt både regntøj, tykke sweaters, shorts og t-shirts. “De første dage på turen regnede det rigtigt meget. Det er man jo
nødt til at tage højde for og være forberedt på, når man holder ferie i Danmark”, konstaterer Christina. Hun havde ikke sovepose med, kun til Calle. Han havde sit eget lille vattæppe, der kunne rulles sammen som en slags sovepose. “Jeg vil gerne give det gode råd til andre, der vil vandre på Hærvejen eller i det hele taget herhjemme, at overveje, om de vil overnatte i shelters, og så medbringe en sovepose. Jeg havde valgt soveposen fra, fordi jeg i forvejen havde så meget bagage. Jeg fik en gudsjammerlig øm ryg, selvom jeg havde en super god rygsæk, der sad præcis som den skulle”, forklarer Christina. Hun fandt dog ud af, at hun godt kunne have brugt en sovepose, så overnatning i shelter havde været en mulighed.
EN UDFORDRING AT FINDE OVERNATNING MED HUND Christina fortæller, at den største udfordring i forbindelse med Hærvejsturen med hund var at finde overnatningssteder, hvor man var velkommen med hund, især i Danmark. “Heldigvis kender vi en masse gode hundemennesker i Jylland. Jeg kontaktede dem før turen, og spurgte om Calle og jeg kunne overnatte fra ca. den til den dato. Alle var simpelthen så fleksible, og sagde: Du skriver bare, så reder vi en seng op til
