TEKST OG ILLUSTRATION: JENS GREGERSEN
Vildmark
Ved nat, den løjerligt skrattende snurrelyd fra natravnen, også af overtroen kaldet gedemalkeren. Denne sjældenhed er her, med camouflage-farver på æg og redefordybning mellem de visne grannåle hvor plantage møder hede.
Stedet er også råvildtets og krondyrenes hjem, men man ser dem ikke, ødets uberørthed er dog deres privilegium. Et sted står en miniaturelund af bævreasp og sender hviskelyde ud fra sin lyngklædte banke, og tæt derved er der en ny rævegrav i brinken lige ved vejsporet. Mikkel har foran boet fremlagt en geologiprøve fra undergrunden: rent gult bakkesand. Han vil vel bevise, at han bor her. Det samme gør grævlingen, som er lige så usynlig, for den har sat tydelige poteaftryk i blysandet langs en mudret plet på vejen. Men de to fyre følger deres indbyggede forsigtighed, skønt den ikke er påkrævet. Her kommer jo kun sjældent nogen i denne øde vildmark. Menneskeracens hverdag er
8 | JAGTHUNDEN NR. 03 | JUNI 2021
for en stor dels vedkommende så fyldt med nymodens tekniske vidundere af radio, telefoner, motorkraft, digitalteknik plus underholdning og festivaler, at vi ofte ligefrem føler os skræmte af stilheden og ensomheden. Solen skinner under den endeløse, blå himmels kuppel, men nogle øjeblikke efter er her overskyet, og en rap byge smelder som et haglskud ned over bævreaspenes runde løv for straks efter at fortsætte sin rejse ud over moselandet. Vandet danner begyndelsen til en bæk, en lille ydmyg strøm, der vrider sig afsted mellem tagrør, bølget bunke og blåtop. Måske leder det lille vandløb efter Kvindebækken og derfra videre til Holtum Å.
Kvindebækken – hvad i alverden kommer sådan et navn af. Der er flere af dem: Voulund, Fruergård, Godrum. Ordet lund går igen her og der, så lunde må her vel have været, måske navngivet i længsel efter efter denne landskabsform, der rigtignok ikke helt ser ud som dem hos Øhlenschlæger og andre gamle klassikere. Et sted ude i vildnisset finder kikkerten en sjældenhed: Stor tornskade! Fuglen er omtrent af størrelse som en solsort. Den sidder blandt visne, strittende kviste i den øverste del af en halvt udgået enebærbusk. Antagelig sidder den midt i sit værksted og lager. Den er nemlig en specialiseret jæger, som efter sin fangst af biller, småfirben, padder og endda mus spidder sit bytte på
