Andelsbolig Nyt - Nyheder og rådgivning til landets andelsboligforeninger
September 2015
Erhvervslejemål afbød følelsen af katastrofe
5 hurtige til Troels Lund Poulsen
AB Haabet byder på loppemarked og god stemning
Ingen maksimalpriser i Norge og Sverige
Efterisoler foreningen og opnå store energibesparelser Papiruld: … … … … … …
er miljørigtig isolering giver høj brandmodstandsdygtighed sparer dig for både tid og penge reducerer støjgener er modstandsdygtigt overfor fugt, råd og svamp forbedrer klimaet og komforten
Telefon: 6070 8586 E-mail: Irming@c.dk www.isoleringsspecialisten.dk CVR: 31 18 22 39 Hovkrog 6 | 4684 Holmegaard 2
Andelsportal.dk
Altid professionel og personlig vejledning om energiforbedringer til jeres forening. Gratis energirådgivning, opmåling og tilbud på jeres isoleringsopgave.
Hulmure Lofter Etageadskillelser Krybekældre Skunke Specialopgaver
Vi er certificeret af CBI Danmark:
Indhold Tema: Erhvervslejemål
Er du ikke den rette modtager af dette blad? Eller har andelsforeningen skiftet formand? Så indtast de nye oplysninger på www.andelsportal.dk/opdater og vi opdaterer vores adressekartotek.
4
Andelsportal.dk
7
Erhvervslejemål afbød følelsen af katastrofe
10
Viden om erhvervsudlejning i andelsboligforeningen
13
Hvilke tilskudsmuligheder har foreninger og andelshavere?
16
AB Haabet byder på loppemarked og god stemning
21
Ny minister og forsat stor efterspørgsel på andelsboliger
24
5 hurtige til Troels Lund Poulsen om andelsboligmarkedet
27
Sammenlægning af andelsboliger
32
Ingen maksimalpriser i Norge og Sverige: Sådan er markederne i dag
37
Må man give bøde for udeblivelse ved arbejdsdag
U d af fortidens økonomiske skygge Det er ikke mange år siden, at historier om andelsboligforeninger med dårlig økonomi dominerede mediernes beretninger om andelsboligmarkedet. Langt de fleste af de andelsboligforeninger, der havde økonomiske problemer, er i dag kommet ovenpå. I dette nummer af Andelsbolig Nyt har vi derfor besøgt to andelsboligforeninger, der på hver deres måde har lagt fortidens økonomiske problemer bag sig. I AB Haabet har man bevidst taget initiativ til sociale arrangementer og fælles tiltag for at fjerne fokus fra dårlig økonomi. Det kan du læse mere om på side 16 i artiklen AB Haabet byder på loppemarked og god stemning. På side 7 kan du også læse om, hvordan erhvervslejemål i Jægersborggade bidrog til at bevare god energi og liv i andelsboligforeningen AB Jæger i en periode, hvor foreningen havde alvorlige økonomiske problemer og var tæt på at gå konkurs. Mange andelsboligforeninger står overfor større renoveringsprojekter af deres ejendomme.Vi har derfor samlet en oversigt over tilskuds-, fradrags og støtteordninger i artiklen Hvilke tilskudsmuligheder har foreninger og andelshavere?
Andelsbolig Nyt Udgives af andelsportal.dk, som er en del af: AB Gruppen A / S Kristen Bernikows Gade 6 1105 København K Web: www.andelsportal.dk E-mail: info@andelsportal.dk Tlf:
7733 4006
Redaktion:
Toke Joensen og
Maria Carlsen (ansvarshavende)
Layout:
John Krogstrup
Oplag: 4.000
Med regeringsskiftet har andelsboligforeningerne fået en ny minister, i Troels Lund Poulsen, der fremover også har ansvar for andelsboligområdet. Andelsbolig Nyt har stillet den nye minister fem skarpe spørgsmål om hans holdning til andelsboligmarkedet. Læs hvad han svarer på side 24. I Norge og Sverige eksisterer andelsboligformen også, men der er Ingen maksimalpriser i Norge og Sverige. Du kan læse om forskellene på de nordiske andelsboligmarkeder på side 32. På redaktionen bliver vi altid glade for kommentarer, idéer, eller andre input. Dem kan du sende til os på info@andelsportal.dk. Rigtig god læselyst
Maria Carlsen, redaktør
Andelsportal.dk redesignes På andelsportal.dk arbejder vi på højtryk på en splinterny og bedre andelsportal.dk. I starten af september ser vi derfor frem til at præsentere en ny hjemmeside. Glæd jer til, at vi går i luften med hjemmesiden, som er spækket med lækkert indhold og gode funktioner til landets andelsboligforeninger og andelshavere.
Andelsportal.dk – hjælp til landets andelsboligforeninger Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet opgaver for landets andelsboligforeninger. Vi har et netværk på mere end 1.000 leverandører, der kan give tilbud på både foreningens opgaver og den enkelte andelshavers projekter. Når du indsender en opgave via andelsportal.dk, får du 3 gratis tilbud fra udvalgte leverandører eller håndværkere. På andelsportal.dk kan du også finde rådgivning og guides henvendt til landets andelsboligforeninger, og du kan læse aktuelle nyheder fra andelsboligmarkedet.
HVAD DRØMMER DU OM?
Drømmen om altan er ikke kun en drøm om at forlænge de lune aftener med grill, men ligeledes en drøm om at kunne trække sig tilbage i ro og mag. Det kan være drømmen om lidt ekstra plads, drømmen om en lille privat oase midt i byen, en krukkehave, mere lys eller blot tanken om at få naturen tættere på? Uanset hvad du drømmer om, kan vi hjælpe dig med at få dine altandrømme til at gå i opfyldelse.
HVORFOR VÆLGE OS? Altaner i alle størrelser og former Dansk producerede 1 og 5 års gennemgang 6
Andelsportal.dk
Garanti i op til 30 år Konkurrencedygtige priser Danske samarbejdspartnere
Overholder Dansk/EU lovgivning Gratis og uforpligtende tilbud Sidst men ikke mindst; Jysk håndværk
TLF.: 71 85 80 00 / WWW.ALTANDRØMME.DK
Tema: Erhvervsudlejning i andelsboligforeningen
Erhvervslejemål afbød følelsen af katastrofe Erhvervslejemål kan betyde mere for en andelsboligforening end blot indtægter til driften. De kan også bidrage til foreningens identitet og afhjælpe økonomiske kriser. Læs her om, hvordan AB Jæger jonglerer med mere end 50 erhvervslejemål og samtidig huser 450 andelslejligheder.
P
å Nørrebro i København ligger AB Jæger, der med 450 lejligheder er en af Danmarks største andelsbolig foreninger. Med undtagelse af to karéer er foreningens ejendomme fordelt langs hele Jægersborggade, som ligger mellem Nørrebroparken og Assistens Kirkegården. I stueetagerne på AB Jægers ejendomme er 50-60 erhvervslejemål. Blandt disse finder man alt fra vinbarer til en kaktusbutik, genbrugsforretninger, en kogeskole, pladebutikker og også Michelin-restauranten Relæ er blandt erhvervslejerne i Jægersborggade.
Handelsstandsforening drevet af erhvervsdrivende De erhvervsdrivende på Jægersborggade har organiseret sig i en handelsstandsforening. Handelsstandsforeningen arrangerer juledage, Jægersborggadefest, loppemarkeder, og andre former Fortsættes »
Andelsportal.dk
7
Tema: Erhvervsudlejning i andelsboligforeningen
for PR, der er med til at skabe et aktivt handelsliv i den brostensbelagte gade. Tilladelser til arrangementerne henter de i AB Jægers erhvervsudvalg, som er et udvalg tæt på andelsboligforeningens bestyrelse. Alt andet står de selv for, såsom at søge bevillinger, organisere toiletforhold og markedsføre arrangementer i gaden. „Der er et rigtig godt miljø blandt de erhvervsdrivende. De er meget aktive, påvirker hinanden og får hinanden til at yde bedre“, fortæller Magnus Jørgensen, som sidder i AB Jægers bestyrelse og erhvervsudvalg. Erhvervsudvalget i AB Jæger står i høj grad for at udvælge, hvilke former for erhvervslejemål, de ønsker at udleje til. De ser på hvilke ansøgninger, der ligger fra erhvervslejemål, når en ny erhvervslejer skal findes og udvælger, hvem der er mest hensigtsmæssig for andelsboligforeningen og gaden. Erhvervslejerne i Jægerborggade er ikke store komercielle brands, men er i høj grad karakteriseret af at være special- og nichebutikker, spisesteder, barer og værksteder, hvor fotografer, kunstnere, designere og musikelskere udfolder sig. Erhvervsudvalget prioriterer at bevare en ånd af udvikling og iværksætteri, hvorfor
Vidste du at? I begyndelsen af 1900-tallet havde danmarkshistoriens største seriemorder, Dagmar Overby, til huse i Jægersborggade. I en ejendom i gaden dræbte hun børn, som hun adopterede via kontaktannoncer. Børnene blev dræbt samme dag hun modtog dem sammen med et engangsbeløb fra mødre, der ikke selv kunne tage vare på dem. Alle børn blev dræbt med kvælning eller drukning. Dagmar Overby har selv tilstået 16 børnedrab, men er mistænkt for op til 25.
8
Andelsportal.dk
de gerne udvælger startups til deres erhvervslejemål: „Vi ønsker ikke at det bliver for corporate med store kæder og brands. Det kan være, at de vokser sig større med tiden, som eksempelvis Meyers Bageri har gjort efter han startede her, men det betyder ikke, at de kan udvide og få flere erhvervslejemål her i gaden. Til gengæld tror jeg ikke, at der findes mange steder i verden med så produktive kvadratmeter, som i det bageri, for der kommer godt nok meget brød over disken dernede, og det synes jeg er ganske sjovt“, tilføjer Magnus Jørgensen.
En gade med talent Erhvervsudvalget prioriterer også ansøgere, der på den ene eller anden måde selv kan producere deres varer i butikkerne, hvor de sælger dem: „Et væsentligt kriterie i udvælgelsen af butikker er, at ejeren selv er til stede og arbejder på stedet. Det er med til at skabe den autencitet og det engagement som kendetegner handelslivet. Kommer ansøgerne med en god idé, hvor de kan producere den her i gaden, så er vi meget positivt indstillede. Er man eksempelvis keramiker, så kan vi godt lide at man også laver keramikken her“, forklarer Magnus Jørgensen. Af samme årsag kan man blandt Jægersborggades erhvervsdrivende finde en isbutik, hvor isen bliver lavet på nitrogen i det øjeblik den bestilles, ligesom gadens smykkeforretning har eget værksted, hvor smykkerne produceres. Selvom man i AB Jægers erhvervsudvalg er positivt stemte for produktion i egen butik, så er der også plads til butikker, hvor varerne kommer udefra, for man går nemlig også op i at der er en kommerciel handel med gaden. Af samme årsag står der også i kontrakter med erhvervsudlejere, at der skal være åbningstider i erhvervslejemålene: „Vi er ikke interesserede i at erhvervslejemål bliver brugt som kontorer eller bare er et opholdssted, hvor man engang imellem sælger en potteplante eller noget genbrug. Det synes vi ikke er interessant“, forklarer Magnus
Jørgensen. Det er med andre ord vigtigt for erhvervslivet i Jægersborggade, at der er butikker, der kan inspirere og bidrage til iværksætterånden og kreativiteten, som gaden står for. „Det at tiltrække så meget talent, som gaden beror på skyldes, at spændende butikker tiltrækker spændende butikker. Ser man eksempelvis en interessant lille butik, der laver og sælger karameller, så får folk idéer. Der er ingen tvivl om, at det er et interessant kommercielt butiksliv, der spreder sig og inspirerer hinanden“, udtaler Magnus Jørgensen.
Følelsen af flugt udeblev AB Jæger har en forhistorie med meget dårlig økonomi. For 3-4 år siden var foreningen på randen til konkurs. „Vi var lemlæstet økonomisk af dubiøs administration.Vi havde en størrelse og en selvforståelse, der gjorde, at vi troede, vi kunne gå på vandet, så vi havde vores egen administration og et meget sårbart system. Det er altsammen historie nu og vi tilsmiles ikke mindst af et fortræffeligt samarbejde med AH, Administrationshuset nu“, forklarer Magnus Jørgensen. Foreningens økonomi skulle rettes op, og det betød en hård afvikling af lån, der også resulterede i, at andelshaverne måtte betale mere end to gange så meget i boligafgift end de hidtil havde betalt. Foreningen gjorde en stor indsats, de var nødsaget til at have en meget hård afvikling af deres lån, men er i dag igen økonomisk ovenpå, og har omlagt deres lån på et tidspunkt med lav rente. I disse krisetider spillede erhvervslivet i gaden en vigtig rolle: „Flere banker ville ikke låne andelshavere penge til deres lejligheder, da det var værst. Heldigvis, så var det aktive erhvervsliv med til at afbøde følelsen af katastrofe, fordi der er liv,
der foregår noget i gaden, og der bliver talt om den“, forklarer Magnus Jørgensen. Han tilføjer: „Der kan meget hurtigt blive en fornemmelse af afbrændt gård, når først økonomien er rigtig skidt, så bliver der en følelse af flugt, men det blev der aldrig herinde. Det kommercielle drive har skabt noget energi og en følelse af en entreprenant gade, der godt kan finde ud af det“. I dag vil selv de mest sikkerhedssøgende banker give lån til lejligheder i AB Jæger og erhvervslivet har givet foreningen et omdømme, der betyder at mange ønsker at flytte til foreningen og gaden.
Balancen mellem boligkvarter og handelsgade Det var ikke kun andelshavernes boligafgifter, der steg i forbindelse med AB Jægers økonomiske krise. Også erhvervslejemålenes huslejer steg betydeligt. Erhvervslejere i AB Jæger betaler i dag 1.100 kr. pr. m2 om året. Indtægterne fra erhvervslejemål finansierer en fjerdedel af foreningens samlede drift. „Når vi øger huslejeafgifterne, så stiller erhvervslejerne naturligvis også flere krav, så der kommer noget mere arbejde.Vi skal have styr på alt fra gadebelysning til henvendelser om markiser, skiltning og reklamer. En øget professionalisering øger driftudgifter, krav og skaber lidt mere polemik“, forklarer Magnus Jørgensen.
er Magnus ikke i tvivl: „Den største udfordring er at indpasse det i, at det også er et boligkvarter med beboere, der bare gerne vil bo, sove og vide, at de ikke skal forstyrres i deres hverdag. Tolerancen er høj i gaden, men den er ikke uendelig, og det er snitfladen mellem det, som er den største udfordring“. Erhvervslivets miljø har til gengæld også påvirket beboersammensætningen i AB Jæger: „Jo mere pulserende erhvervslivet er – jo mere skifter klientellet også. Og det er både god og skidt. Det som nogle opfatter som fed musik, opfatter andre som støj. Nogle går op i, at de ikke længere kan parkere, eller at der er for meget affald. Uden at lyde som en generationsklynker, så er det vigtigt, at vi tager nogle forbehold, og hele tiden finder en balance“ slutter Magnus Jørgensen.
På spørgsmålet om, hvad den største udfordring er ved at have så mange erhvervslejere,
Magnus Jørgensen sidder i erhvervsudvalget i AB Jæger
Andelsportal.dk
9
Tema: Erhvervsudlejning i andelsboligforeningen
Viden om erhvervsudlejning i andelsboligforeningen Mange andelsboligforeninger har erhvervslejemål, der vedvarende udlejes. I nogle af dem udgør indtægter fra udlejning til erhvervslejemål en vigtig indtægtskilde og kan udgøre et sted mellem 30 og 50 procent af foreningens indtægter. I andre andelsboligforeninger er udleje af erhvervslejemål derimod mindre hensigtsmæssigt. Vi har her samlet lidt viden om erhvervsudlejning samt nogle argumenter for og imod erhvervsudleje i andelsboligforeningen.
E
n stor del af landets andelsboligforeninger kan betegnes som professionelle udlejere, idet de lejer lokaler i foreningen ud til erhvervsdrivende. Det er især andelsboligforeninger med god beliggenhed for butikker, som eksempelvis boligforeninger med stueplaceringer på handelsstrøg, der har gode indtægter fra erhvervslejemål. Indtægter fra erhvervslejemål anvendes ofte til at finansiere foreningens drift og udgifter.
Erhvervsudleje til flere forskellige formål Erhvervsudlejning i andelsboligforeninger kan omfatte mange forskellige former for udlejning og tæller alt fra udlejning af forretnings- og kontorlokaler, men også udlejning af jord, antennepositioner eller
10
Andelsportal.dk
gavlreklamer betegnes som erhvervsudlejning. Nogle andelsboligforeninger udlejer også parkeringspladser. Her skal man dog være opmærksom på, at udlejning af p-pladser er momspligtigt, når der lejes ud til andre end ejendommens lejere.
For og imod erhvervsudleje i en andelsboligforening Mange andelsboligforeninger har stor succes med at have erhvervslejemål i foreningen og har en god indtjening i form af lejeindtægter. I nogle foreninger kan det være helt op til 50 procent af foreningens indtjening, der kommer fra erhvervsudlejning. Erhvervsmæssig udlejning kan dog i nogle tilfælde være langt mere risikofyldt end almindelig udlejning.
Momsregistrering i forbindelse med udlejning til erhverv: En andelsboligforening, der udlejer erhvervslokaler bør overveje, om de skal lade sig momsregistrere for at opnå momsfradrag. Inden man går i gang, bør man dog undersøge, om det kan betale sig for foreningen. På andelsportal.dk kan du læse mere om, hvornår det er hensigtsmæssigt at lade andelsboligforeningen momsregistrere.
Først og fremmest kan der være risiko for svigtende lejeindtægter, hvis foreningen ikke kan udleje et erhvevslejemål. Er foreningen beliggende i et område, som ikke er attraktivt for så mange erhvervsdrivende, kan det nogle gange være svært at udleje erhvervslokaler, og de tomme lokaler kan blive en uventet udgift for foreningen.
MS Service hjælper foreningen med: GULVSLIBNING GULVBELÆGNING OPGANGSRENOVERING LINOLEUM
reninger o f g i l o b s d andel
ring me a f r e s r å Mange
Ydermere bør man i foreningen være opmærksom på, at det kan være tidskrævende for eksempelvis andelsboligforeningens bestyrelse at have erhvervsudlejere. Særligt hvis man har stor udskiftning i erhvervslejemål eller i de tilfælde, hvor boligforeningen har svært ved at finde nye lejere, kan erhvervsudlejning blive en tidsrøver. Desuden bør man være opmærksom på, om erhvervsudlejning er til gene for andelsboligforeningens beboere. Nogle erhvervslejemål kan medføre støjgener for beboere, mens andre kan have dominerende lugte, der siver ind i omkringliggende lejligheder (eksempelvis erhvervslejere, der sælger eller laver mad). Ligeledes kan nogle erhvervslejemål have et udseende og udsmykning af facader, som ikke altid falder i andelshavernes smag. Har man i en længere periode problemer med at udleje til erhverv kan man overveje, om det er mere hensigtsmæssigt at konvertere erhvervsmålene til bolig, så de kan udnyttes bedre.
TELEFON: 46 59 08 48 E-MAIL: CLAUSMS@MSN.COM VI UDFØRER ARBEJDE PÅ HELE SJÆLLAND
BRUGER I JERES BOLIGNET RIGTIGT? Jeres bolignet er fuld af muligheder, og kan bruges til meget mere end bredbånd. I kan bruge bolignettet til mange tjenester, og det giver samtidig en langt bedre økonomi i løsningen – til glæde for beboerne. Lad os hjælpe med at lave den helt rigtige løsning til lige præcis jeres boligforening.
FREMTIDENS BOLIGNET HASTIGHEDER OP TIL 1 GBIT
ADGANGSKONTROL
TELEFONI
TV VIDEOOVERVÅGNING DØRTELEFONI BREDBÅND
RING OG HØR MERE PÅ TELEFON 69 12 12 12
Hvilke tilskudsmuligheder har foreninger og andelshavere?
Hvordan er tilskudsmulighederne, når man som individuel andelshaver eller samlet forening skal renovere? Det kan være noget af en jungle, hvis man vil ud og søge om tilskud eller støtte. Der er dog ved mange renoveringer muligheder for at opnå økonomiske fordele, som kan komme både andelshaver og forening til gode. Læs mere her om, hvilke tilskuds- og fradragsmuligheder andelsboligforeninger og andelshavere har.
O
man kan søge om tilskud, hvis man ønsker at energirenovere andelen eller foreningen samlet. Eksempler på energirenoveringer kan være nye termoruder, isolering af murene eller hvis man skifter til en mere energivenlig varmekilde. Tilskuddets størrelse udregnes af energiselskabet ud fra, hvor mange kilowatttimer det forventes, at man nedsætter forbruget med. Typisk vil tilskuddets størrelse være mellem 25-40 øre pr. sparet kilowatttime. Det kan dog variere fra energiselskab til energiselskab. Derfor kan det være en god idé at forhøre sig om tilskudsmulighederne hos flere forskellige energiselskaber, inden man søger for at opnå størst muligt tilskud. Tilskuddet gives ikke med tilbagevirkende kraft – Det er derfor et krav, at
fte overser andelsboligforeninger deres mu ligheder for at udnytte eksisterende tilskuds ordninger eller fradrag, når de skal renovere. Hvad enten det er foreningen eller den individuelle andelshaver, der ønsker at renovere, findes der muligheder for at få dækket en del af omkostningerne. Her har vi samlet en række af de tilskudsmuligheder, som andelshavere og andelsforeninger kan udnytte til at nedbringe renoveringsomkostningerne.
Tilskud til energirenovering Tilskuddet til energirenoveringer udbydes af energiselskaber landet over. Det drejer sig kort fortalt om, at
Fortsættes »
Andelsportal.dk
13
man søger tilskuddet, inden man påbegynder renoveringen eller indkøber materialer. Find en liste over energiselskaberne, hvor man kan søge om tilskud på bit.ly/energiselskaber
Byfornyelsesstøtte Byfornyelsesstøtte er et tiltag, der har til formål at fremme renoveringen af ældre boliger – det kan eksempelvis være til forbedringer af klimaskærm, mure, vinduer, døre eller hvis toilet- og badeforholdene er utidssvarende. Størrelsen på byfornyelsestilskuddet for andelsboligforeninger blev i december 2014 sat op. Hvor det før kun var muligt at få dækket 25% af de støtteberettigede udgifter, er det nu i nogle tilfælde muligt at få dækket op til 50%. Tilskuddet er sat op for at tilskynde den store del af slidte andelsboligforeninger og boliger, der især findes i København, til at renovere. Ønsker foreninger at søge om byfornyelsesstøtte er det vigtigt at bemærke, at ansøgningsfristerne varierer fra kommune til kommune. Og i nogle kommuner har man valgt at droppe byfornyelsestilskuddet helt.
Håndværkerfradraget Som følge af blå bloks valgsejr bliver håndværkerfradraget genindført. Fradraget, der egentlig udløb ved udgangen af 2014, bliver i 2015 genindført på samme vilkår og med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at
14
Andelsportal.dk
andelshavere også i år har mulighed for at få fradrag for håndværkernes arbejdsløn – i praksis betyder det, at man kan få en tredjedel af håndværkernes arbejdsløn tilbage i skat. Det er dog vigtigt at få specificeret på kvitteringen, hvor stor en del af regningen, der går til håndværkernes løn. Hvis håndværkerlønnen eksempelvis udgør 6.000 kroner vil man få omkring 2.000 kroner tilbage i håndværkerfradrag. Hver person i husstanden kan få op til 15.000 kroner i fradrag årligt. Håndværkerfradraget gælder dog ikke til renoveringer, der udføres af foreningen samlet, men kan udnyttes af den enkelte andelshaver til indvendige renoveringer. Det kan være alt fra, at man får malet, lavet nyt køkken eller renoverer badeværelset. Fradraget gives kun, hvis den individuelle andelshaver selv betaler renoveringen. Fra begyndelsen af 2016 ændres håndværkerfradraget, så det fremover kun dækker energiforbedrende- og/eller klimatilpassende renoveringer. Desuden sænkes fradraget på håndværkerarbejde fra begyndelsen af 2016 til 12.000 kroner pr. person. Det kan dermed bedre svare sig at få lavet håndværkerarbejde i år. Man kan finde en fuld liste over de ydelser, der er inkluderet i håndværkerfradraget på SKATs hjemmeside.
PSO-støtte PSO-støtten er et ekstra incitament for foreninger, der har solceller eller ønsker at få opsat solceller. Det er en støtteordning, der har til formål at fremme udbredelsen af solcelleanlæg i Danmark, og heriblandt også hos andelsboligforeninger. PSO-støtten
kan andelsboligforeninger ansøge om, og hvis de bliver en del af støttepuljen, kan foreningen sælge det overskydende strøm, som solcellerne producerer til en forhøjet takst på elnettet. Hvor standardtaksten for overskydende solcellestrøm i dag er på 60 øre per kilowatttime, kan foreninger, der er med i PSO-støtteordningen, sælge strømmen for 1,02 kroner per kilowatttime 10 år frem i tiden. Tilskuddet henvender sig både til foreninger med eksisterende solcelleanlæg, der er tilsluttet elnettet den 19. november 2012 eller senere, og foreninger der ønsker at opsætte solceller. Det er nemlig ikke et krav, at foreningen allerede har solceller, når der ansøges om PSO-støtte. En købsaftale er tilstrækkelig, og ofte kan man udarbejde købsaftaler, der er betingede af, at foreningen tilkendes PSO-støtte. Det er der dog gode chancer for, da PSO-puljen øremærket boligforeninger i 2015 er langt fra fyldt ud. Der åbnes igen for ansøgninger til PSO-støtte den 1. oktober - 31. oktober i år. Ansøgningsformularen findes på Energinet.dk.
vvs og kloak service
Alle former for VVS-installationer Energioptimering af mindre og større varmeanlæg Gratis gennemgang af ejendommens installationer og fremtidige budgetter Reparationer af kloakker og faldstammer Rensning og sugning af afløb og kloakker Skybrudssikring og rottesikring
SPH VVS & Kloak a/s har eksisteret i 40 år. Vi har levet på gode referencer og det skal vi blive ved med. Hos SPH VVS & Kloak er en aftale en aftale, vi holder fast på de gamle traditioner og sørger for du bliver behandlet ordentligt som kunde hos os.
Døgnvagt 365 dage om året telefon: 44 97 13 53
Måløv Hovedgade 86, 2760 Måløv Tlf.: 44 97 13 53 E-mail: info@sph.dk Web: www.sph.dk CVR nr.: 25 80 20 71
Sommerhalvåret er ofte lig med loppemarkeder i mange af landets andelsboligforeninger. En af dem, der afvikler loppemarked, er AB Haabet, som er beliggende på Amager i København. I AB Haabet har der, som resultat af en periode med dårlig økonomi, været fokus på trængte budgetter beboerne i blandt. Det har man forsøgt at rette op på med sociale arrangementer og fælles tiltag i andelsboligforeningen. Loppemarkedet er et eksempel på et af disse tiltag.
S
olskin og en duft af pølser akkompagneret af musik fra foreningens husband danner ram men om søndagsloppemarkedet i AB Haabets gård. Det er anden gang at foreningen holder loppemarked, men langt fra den sidste. „Vi holder loppemarked for at få lidt god stemning og mærke at folk, de hygger sig. Børnene, de elsker det. Der er flere af familierne, der har sagt, at deres børn ikke kunne sove i går, fordi de glædede sig til loppemarkedet dagen efter“, fortæller Kristian Møllbach, der er tovholder på loppemarkedet og en af AB Haabets ildsjæle.
Sociale arrangementer mod dårlig stemning Andelsboligforeningen Haabet blev stiftet i 2006. Foreningen blev stiftet på et tidspunkt, hvor de færreste 16
Andelsportal.dk
var opmærksomme på farerne ved uhensigtsmæssige swap-lån, rente-trapper og en kommende finanskrise. AB Haabet var af denne årsag én af de foreninger, der fik alvorlige økonomiske problemer og en gæld, der voksede. „De økonomiske problemer har i en periode skabt en dårlig stemning i foreningen. Fokus blandt beboerne var ofte på, at vi havde en trængt økonomi, og at vi havde problemer med økonomiske udfordringer“, fortæller Tina, som er andelshaver i AB Haabet. I andelsboligforeningen har man derfor forsøgt at komme den negative stemning til livs ved at sætte fokus på en række sociale arrangementer som eksempelvis loppemarkeder, nye aktiviteter på fællesarealer, eller den kommende fejring af ejendommens 100
AB Haabet byder på loppemarked og god stemning
års fødselsdag. „I takt med at foreningens økonomi også er blevet bedre, og der igen er overskud på budgetterne, så er det lykkedes at skabe en mere positiv stemning“, fortæller Christina, som sidder i AB Haabets bestyrelse. „En anden ting, der har vendt stemningen er, at der er kommet mange unge familier til foreningen. Der er kommet børn og det skaber noget liv og noget fællesskab og nogle andre relationer end der har været før, når de leger sammen nede i gården“, supplerer Kristian Møllbach.
til at gøre opmærksom på begivenheden. „Jeg har annonceret i alle opgangene med intern besked for at få lidt opbakning og tilslutning internt i foreningen. Derudover har jeg smidt det på vores internet og på flere forskellige Facebook-grupper“. Kristian har også været forbi nærområdets kiosker, caféer og pizzeriaer med opslag, der reklamerer for loppemarkedet. „Jeg har fået en masse posi-
tive tilkendegivelser stort set alle steder, jeg har været. Det er fedt. Jeg tror også at det er derfor, at man kan se flere ansigter i dag, som ikke bor her“, fortæller han. Og han har ret i, at der er stor opbakning til loppemarkedet. En forbipasserende viser sin nyligt indkøbte varer frem: „Jeg har lavet dagens gode handel Fortsættes »
Loppemarked Loppemarkedet, som AB Haabet afholder for anden gang, er ét af de initiativer, der har været med til at skabe god stemning og et større fællesskab i foreningen. Initiativtager og tovholder på loppemarkederne i AB Haabet er Kristian Møllbach. For at sprede kendskabet til loppemarkedet har han anvendt flere kommunikationskanaler
➝
Kristian, Leif og Christina
Andelsportal.dk
17
AB Haabets „husorkester“
og købt to cykelcomputere for en flad 20’er“, fortæller han og viser sine varer frem. AB Haabet går nu og overvejer, hvornår foreningens tredje loppemarked skal afholdes.
Projekt Grøn Gård AB Haabet hører til én af landets større andelsboligforeninger. Der er 150 lejligheder i foreningen, hvoraf 46 af dem stadig er lejemål. Lejlighedernes størrelse varierer fra 60 m2 til 200 m2 og der findes også andelslejligheder med haver tilknyttet eller tagterrasser. Ejendommen omkranser en stor asfalteret gård, og det er her loppemarkedet afholdes. Inden længe skal gården renoveres med ‘Projekt Grøn Gård’, som er et projekt, hvor Københavns Kommune betaler for en totalrenovering af gården, således at man kan komme de oversvømmelsesproblemer, som den asfalterede gård har resulteret i, til livs. „Der har været overvældende stor opbakning til ‘Projekt Grøn Gård’ fra beboerne“, fortæller bestyrelsesmedlem Christina. „Vi skulle stemme om projektet på en beboerafstemning. 105 stemte for, 0 stemte imod og så var der et par blanke stemmer“ tilføjer hun. At
Haabet fylder 100 år Ejendommen, som AB Haabet holder til i, fylder 100 år og det skal fejres med en stor fest. I september bliver der indbudt til fest i gården med stor scene og grillmad. Musikken står en masse af foreningens egne beboere for. Udover husbandet har syv andre andelshavere også meldt sig til at optræde på den store fællesscene, som vil være til arrangementet. Ydermere er der en færdigudlært slagtersvend i foreningen, som medbringer både gris og et lam, som han vil grille i løbet af dagen.
18
Andelsportal.dk
‘Projekt Grøn Gård’ er blevet populært skyldes blandt andet, at det er finansieret af Københavns Kommune, men også fordi, at der vil blive etableret såkaldte LAR-løsninger. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og er en metode til at anvende regnvand lokalt via grønne områder, der kan forsinke regnvand, lade det fordampe, eller lade det nedsive. LAR-løsningen skal supplere kloakker og afløbssystemer, således at problemer med eksempelvis oversvømmede kældre kan afhjælpes.
Fælles lokaler skaber fælleskab Kældrene under AB Haabet tjener også et formål i forhold til foreningens mission om at skabe sammenhold i foreningen. Nogle af kælderrummene er nemlig blevet omgjort til fælleslokaler med billardbord og god plads til gæsterne. De kan lejes af beboere for 200 kroner: „Rummet er perfekt til fastelavn og børnefødselsdage, og det benytter beboerne sig af“, fortæller Kristian. I kælderrummene kan man også finde vaskekælder, tøj-bytte-bod, genbrugsstation og så er det også her foreningens øl laug holder til. Øl-lauget har et lille bryggeri i foreningens varmecentral. De er fem beboere, der mødes og brygger deres egen øl. „I år har det været meget sparsomt, hvor tit vi mødtes på grund af, at et medlem afgik ved døden, og så er der en, der hele tiden er i sommerhus. Reelt set, så er vi fire aktive“, forklarer Leif, der er en af bryggerne i lauget. „Når produktionen er blevet god, får nogle af de andre beboere smagsprøver på øllen, men det meste drikker vi selv“, tilføjer han. De fælles lokaler i kælderen vedligeholdes af beboerne til fælles arbejdsdage i foreningen. Her bliver der ryddet op, gjort rent og sorteret ud i genbrugsstation og tøj-bytte-bod. Kristian fortæller, at fællesområderne bliver prioriteret, ligesom de sociale arrangementer for at skabe en positiv stemning: „Vi gør det for at få lidt sammenhold i foreningen og mærke det her foreningsliv“.
Haabet er et sted, hvor man kan drømme De økonomiske problemer, som AB Haabet har haft, er de ved at komme til livs. Efter nogle år hvor budgetterne har været stramme, og andelene har været svære at sælge, er der igen økonomisk overskud. I januar fik foreningen omlagt sine lån, så det nu er lykkedes at igangsætte renoveringsprojekter: „Vi omlagde lånet i januar, og det har betydet en besparelse i renteudgifter på godt en halv million. Nu har vi råd til at renovere opgangene og hovedtrapperne“, forklarer bestyrelsesmedlem Christina. I foreningen har man også forskellige erhvervslejemål og en parkeringskælder, hvor man lejer parkeringspladser ud. Indtægterne fra erhvervslejemålene bidrager ligeledes til foreningens økonomi. „Det er en vigtig kilde for os som forening, at der er nogle der lejer sig ind i kælderen. 50 procent af dem er beboere. Resten er folk ude fra, der lejer en plads. Indtægten er på knap 600.000 kroner om året, og den er god for vores budgetter“, forklarer Leif.
lokaler er blevet prioriteret, så er det lykkedes andelsboligforeningen at vende den negative stemning til en fællesskabsfølelse. Der er blevet skabt en anden referenceramme beboerne imellem. Det handler ikke kun om trængte budgetter og stigninger i boligafgiften, men også om hvem, der skal spille til Haabets fødselsdagsfest, og hvornår næste loppemarked afvikles. Ligeledes er andelsboligerne i foreningen igen blevet mere attraktive blandt køberne. Blandt andet på grund af en attraktiv placering på Amager: „Beliggenhedsmæssigt er vi jo alle sammen glade for at bo her – lige ved siden af Christianshavn og tæt på byen“, forklarer Kristian. At stemningen i andelsboligforeningen er god, fornemmer man også, når man lytter til foreningens husband, der spiller til loppe-
markedet. Musikanterne er en gruppe yngre beboere, som alle er i starten af 20’erne. De har skrevet en sang om livet i andelsboligforeningen, om hvor man kan købe sin shawarma, og hvad man skal gøre, hvis internettet driller. Og så består sangen også af små opfordringer til at holde den fælles husorden i foreningen: „Husk at sætte nummer på din vaskelås. Sig til når du holder fest“, synger den mandlige forsanger efterfulgt at et omkvæd „Haabet er et sted, hvor man kan drømme. Haabet er et sted, hvor man kan drømme“. Hvad beboerne i Haabet drømmer om, synger han ikke, men som besøgende til foreningens loppemarked er man ikke i tvivl om, at visionerne og drømmene om en andelsboligforening med god stemning og fællesskab, lader til at være ved at gå i opfyldelse.
I takt med at foreningens økonomi er blevet bedre, og at sociale arrangementer og fælles
Stemningsbilleder fra AB Haabets loppemarked, den asfalterede gård der snart skal renoveres, og øllaugets hjemmebryg.
Andelsportal.dk
19
Én fast pris fra første håndtryk
20
. Telefon 70 26 83 03 . Øst Næstvedvej 60 - 4180 Sorø . Vest Tomsagervej 2 - 8230 Åbyhøj . www.altan.dk Altan.dk a/sAndelsportal.dk
i
Nyt fra andelsboligmarkedet
Ny minister og fortsat stor efterspørgsel på andelsboliger Andelsboligforeningerne har med regeringsskiftet fået en ny minister. Fremover vil Troels Lund Poulsen, som erhvervs- og vækstminister også have ansvar for andelsboligområdet. Ydermere er der på andelsboligmarkedet fortsat stor efterspørgsel på andelsboliger, hvilket betyder, at debatten omkring sorte penge på boligmarkedet stadig verserer.
Ny regering – ny minister Efter folketingsvalget d. 18. Juni 2015 har andelsboligforeningerne fået ny minister. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der tidligere havde Carsten Hansen som minister, er i dag blevet nedlagt og er blevet til Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig. Andelsboligloven hører dog ikke længere under Boligministeriet, men under Erhvervs- og Vækstminisiteriet, hvilket har medført en del forvirring blandt andelsboligmarkedets parter. Den nye minister for andelsboliger er derfor Troels Lund Poulsen, som er Erhvervs- og Vækstminister. Læs mere om Troels Lund Poulsens visioner for andelsboligmarkedet på side 24.
Færre andelsboliger til salg I juli 2015 lavede Nordea Kredit en undersøgelse, der viser, at der blot er 2.456 andelsboliger til salg, hvilket er et god stykke under halvdelen af, hvad der var udbudt for bare to og et halvt år siden. I Region Hovedstaden er antal af andelsboliger til salg blot en sjettedel af, hvad det var i starten af 2013. De som vil købe andelsbolig har derfor svært ved at finde en bolig til salg, og mange er begyndt at søge nye veje for at få fingre i nogle af de meget eftertragtede andelsboliger. Derfor bliver alternative salgskanaler taget i
brug, og eksempelvis Facebook er et udbredt medie blandt boligsøgende, fordi man her kan aktivere venner og familie i jagten på en bolig. Årsagen til at efterspørgslen på andelsboliger er så stor, skyldes blandt andet prisudviklingen på ejerboligmarkedet, hvor ejerlejligheder er steget med 37 procent de sidste tre og et halvt år.
Fortsat debat om sorte penge Den store efterspørgsel på andelsboliger resulterer desværre også i, at der fortsat er problemer med sorte penge på andelsboligmarkedet. Socialdemokratiets forbrugerordfører, Karin Gaarsted, har annonceret, at hun efter sommerferien vil tage initiativ til at samle forskellige parter til at kigge på andelsboligloven igen. Tidligere på året fremsatte Venstre og Konservative et lovforslag, der blandt andet indebar en afskaffelse af maksimalpriserne. Lovforslaget blev tilbagetrukket på baggrund af nogle beregninger af, hvilke prisstigninger en afskaffelse ville medføre.Venstre ønsker dog stadig at se på de dele af forslaget, der skal bidrage til et mere gennemsigtigt andelsboligmarked ved at forenkle andelsboligloven. Og derfor er de klar til at mødes med blandt andet Socialdemokratiet efter Folketingets sommerferie for at se på mulighederne for en lovændring.
På Andelsportal.dk følger vi løbende udviklingen på andelsboligmarkedet »
Andelsportal.dk
21
OVERVEJER I OVENLYSVINDUER? - vælg vinduer fra FAKRO og få naturligt lys ad libitum FAKRO Danmark A/S blev etableret i Danmark i 2013 som et datterselskab af moderkoncernen i Polen, FAKRO Group. FAKRO Group – etableret i Nowy Sacz i 1991 – er en international spiller indenfor materialer til byggeriet over hele verden, hvor ovenlysvinduer udgør hovedparten af aktiviteterne i dag. Koncernen etablerer sig fortsat på nye markeder over hele verden og beskæftiger 3.500 medarbejdere indenfor produktion, logistik, salg og service. Etableringen på det danske marked var en strategisk beslutning idet FAKRO ser store muligheder på markedet – både for de klassiske ovenlys-løsninger, men i høj grad også for løsninger til tagkonstruktioner med 2-15 graders taghældninger. Løsninger, som har voksende betydning i Danmark.
Høj kvalitet og garanti FAKRO har et bredt og dybt produktprogram, som matcher konkurrenternes produkter 1:1. Var dette ikke tilfældet, ville man ikke kunne deltage i de mange projekter bl.a. indenfor renovering af boligforeninger.
„Vi ville aldrig kunne gøre os gældende på det danske marked for ovenlys hvis vi ikke havde produkter i meget høj kvalitet og med gode garantiordninger. Dét faktum, at vi kan levere til alle de løsninger og krav, som vi udsættes for på det professionelle marked gør, at vi i dag anses som et reelt alternativ til de produkter, der allerede findes på markedet,“ fortæller Jon Tougaard, adm. direktør for FAKRO i Danmark. FAKROs monteringssystem er simpelt, effektivt og dermed let og sikkert at benytte for håndværkerne. Det er et gennemtænkt system med mange års erfaringer på bagen. „Vi hører af og til rygter om, at vores beslag – som enten monteres på spær eller lægter – giver vanskeligheder og dermed øgede omkostninger. Det er ganske enkelt ikke tilfældet og når først håndværkerne har prøvet os af, viser det sig, at det ikke var en udfordring værd at tale om,“ siger Jon Tougaard. Konkurrencen på det danske marked for ovenlysvinduer er usædvanlig hård grundet én stor leverandør af mere end 90% af vinduerne. FAKRO er vant til konkurrencen på samtlige markeder hvor ovenlys sælges og man er gået til stålet på det vel nok sværeste marked i Europa med oprejst pande. „Konkurrence er jo godt for både slutbrugere, håndværkere, projektfolk og forhandlere og det holder os vågen,“ understreger Jon Tougaard. „Vi kan tydeligt se, at prisniveauet og mulighederne på markedet har skiftet de seneste år og vi tillægger vores etablering her stor værdi for kunder og forhandlere. Uden den, ville presset på pris være ikke-eksisterende og man ville ikke kunne opnå økonomiske fordele i projekterne.“
Energibesparende vinduer Konkurrencen er også med til at videreudvikle produkterne på en lang række parametre. Her står ønsket om energibesparelser me-
get højt og det er noget FAKRO konstant arbejder på at forbedre uden at gå på kompromis med brugervenlighed og design. Siden opstarten i 2013, har FAKRO Danmark leveret ovenlysvinduer til en række spændende boligforeningsprojekter over hele landet. Der er tale om andelsboliger, udlejningsejendomme, ungdomsboliger m.fl. „Vores folk arbejder intensivt på at sprede budskabet om de store fordele ved at benytte FAKRO i projekterne. Pris er vigtigt, men vi oplever, at det faktum, at vi kan levere vinduerne med påmonterede gardiner efter kundernes ønsker, som værende en afgørende årsag til at vælge os,“ fortæller Jon Tougaard. „Det er ikke altid hårdtslående argumenter som U-værdi og lethed ved montering, som andelshaverne ønsker at høre om. Vi oplever, at intro-møderne ofte ender med diskussioner om gardiner, markiser, farver, mønstre osv.“
Skræddersyet til boligforeninger Fordelene ved at benytte FAKRO i et andelsboligprojekt er mange, men vægtige er enkeltheden ved at udskifte eksisterende vin-
duer med FAKRO uden væsentlige indgreb, greb i bunden, som betyder at det ofte er lettere at betjene vinduerne end tilfældet er ved greb i toppen af rammen, bibeholde design og flugtning i taget, op til 20 års garanti og høj finish, deltagelse før, under og efter af fagfolk og en samlet stærk pris som er med til at holde omkostningerne nede. „Pris og omkostninger er vigtige parametre og vi fortæller ofte vore kunder, at det slet ikke behøver at være så dyrt at skifte ovenlysvinduerne ud,“ afslutter Jon Tougaard.
FAKRO Danmark A/S Tlf.: 70 25 25 31 Fax: 97 25 25 50 Email: fakro@fakro.dk www.fakro.dk Bredgade 45, 7400 Herning
Ny minister for andelsboliger:
5 hurtige til Troels Lund Poulsen om andelsboligmarkedet Andelsboligloven og landets godt 9.000 andelsboligforeninger er efter regeringsskiftet i juni 2015 begyndt at høre under Ministeriet for Erhverv- og Vækst med Troels Lund Poulsen i spidsen. Andelsbolig Nyt har derfor stillet den nye Erhvervs- og Vækstminister, Troels Lund Poulsen, 5 hurtige spørgsmål om andelsboligmarkedet, og hvilke fokusområder han som minister vil arbejde med.
Ny regering – nye ministerier Resultatet af Folketingsvalget juni 2015 betød ikke kun et regeringsskifte og en ny statsminister, men også at antallet af ministerier og ministerposter blev omfordelt. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev nedlagt og er i dag blevet til Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig, hvor Inger Støjberg sidder som minister. Til stor forvirring for nogle af andelsboligmarkedets parter er boligministeren dog ikke længere minister for andelsboligforeninger, da andelsboligloven nu hører under Erhvervs- og Vækstministeriet med Troels Lund Poulsen i spidsen.
Blå bog:
Troels Lund Poulsen Erhvervs- og Vækstminister og folketingsmedlem for Venstre. Født 30. marts 1976 i Vejle. Søn af folkeskolelærer Aage Poulsen og privat ansat Lise Poulsen.
Blev første gang valgt til Folketinget i november 2001 og har siddet i Folketinget lige siden. I perioden 2007-2011 nåede han at være både miljøminister, skatteminister og undervisningsminister. I september 2006 overtog Troels Lund Poulsen posten som Venstres politiske ordfører. Samme år blev han også valgt til Venstres gruppebestyrelse og til Nationalbankens repræsentantskab. Senere blev han også valgt til Nationalbankens bestyrelse.
24
Andelsportal.dk
1.
Hvilke fokusområder vil Ministeriet for Erhverv og Vækst have for andelsboligmarkedet? Det er vigtigt, at vi sikrer et velfungerende andelsboligmarked, der kan give de enkelte andelshavere tryghed omkring deres boligsituation. Samtidig skal reglerne på området være sådan, at vi undgår unødige byrder for private og professionelle aktører på markedet.
2.
Har ministeren nogle tiltag i støbeskeen for andelsboligmarkedet? Den tidligere regering søsatte en række initiativer, som kræver opfølgning og evaluering. Blandt andet skal vi have set på, om nøgleoplysningsskemaerne ved salg af andelsboliger giver et mere gennemskueligt marked.
3.
Hvilke visioner har ministeren for fremtidens andelsboligmarked? Jeg ønsker et gennemsigtigt andelsboligmarked med velfungerende finansieringsforhold, hvor folk både kan købe og sælge andelsboliger i god ro og orden. Derfor skal vi hele tiden have fokus på en smidig og effektiv proces i forhold til stiftelse og drift af andelsboligforeninger samt handel med andelsboliger.
4.
Hvilke generelle udfordringer og problematikker ser ministeren på andelsboligmarkedet? Det er vigtigt for mig, at andelsboligerne er en attraktiv boligform både i de større såvel som de mindre byer i Danmark. Jeg vil arbejde for et effektivt andelsboligmarked med god omsættelighed og hvor der stiftes nye, velfunderede foreninger, hvor der er behov for det. Endelig er der desværre stadig historier om folk, der må betale penge under bordet. Det er naturligvis noget, der skal holdes øje med.
5.
Mener ministeren at forslaget om en afskaffelse af maksimalpriserne på andelsboliger bør genoptages? Jeg mener ikke, at tiden er inde til at lave radikale ændringer på andelsboligmarkedet lige nu.
Andelsportal.dk
25
Sammenlægning af andelsboliger I dag vil danskerne gerne bo, arbejde og uddanne sig i byerne. Også børnefamilierne vil gerne blive boende i byerne, hvilket betyder større efterspørgsel på boliger med flere kvadratmeter. Derfor vælger mange andelsboligforeninger at åbne op for, at eksisterende andelshavere køber endnu en andel i foreningen og udvider deres andelsbolig. Bliv her klogere på, hvilken betydning sammenlægninger har for en andelsboligforening, hvilke regler der gælder, og hvordan de kan fungere i praksis.
N
er udbredt. Særligt i tidligere perioder, hvor mange andelsboliger er blevet solgt til billigere penge end de bliver i dag, har der været et stort incitament for at sammenlægge andelsboliglejligheder.
aboens lejlighed er netop blevet sat til salg, samtidig er endnu en familieforøgelse på vej, og der er ikke nogen udsigt til, at der bliver en større andelsbolig ledig i foreningen foreløbigt. For nogle andelshavere er kvadratmeterne få og en sammenlægning af to andelsboliger kan virke som en oplagt løsning.
Der er både fordele og ulemper ved at en andelsboligforening vælger at sammenlægge andelsboligerne. Vælger man at tillade sammenlægninger og dermed få færre, men større boliger i foreningen betyder det, at der vil blive et mindre antal boliger til studerende
For og imod sammenlægning Sammenlægning af andelsboliger er sket i mange år. Det er især i de ældre etageejendomme med mange små lejligheder, at sammenlægning af andelsboliger
Fortsættes »
Andelsportal.dk
27
og enlige. Omvendt gør man det lettere at fastholde familier og giver beboerne mulighed for at være bosat over en længere periode i foreningen. Hermed kan andelshaverne få en mere langsigtet interesse i foreningen – dette både i forhold til foreningens langsigtede økonomi og viljen til at engagere sig i det frivillige arbejde.Ydermere vil antallet af andele i foreningen ændres og kapitalstrukturen vil blive en anden (indskuddets størrelse vil dog stadig forblive det samme.) Summen af andelsboliger og deres størrelse har med andre ord en stor indvirkning på beboersammensætningen og dermed også andelsboligforeningen.
Foreningens beslutning Sammenlægning af andelsboliger er kun aktuelle, såfremt foreningen tillader, at de bliver sammenlagt. Ønsker man i foreningen at åbne op for, at andelslejligheder kan sammenlægges, er det en god idé, at man tager en fælles diskussion om, hvordan man ønsker foreningens beboersammensætning skal se ud fremover, og debatterer nogle spørgsmål i den forbindelse: Hvor mange andelshavere vil vi gerne være? Skal vi også
Boligreguleringsloven: Mange andelsboligforeninger er beliggende i kommuner, som er underlagt den såkaldte Boligreguleringslov. Ifølge boligreguleringsloven kan kommunen ikke nægte sammenlægning af to lejligheder, så længe det samlede boligareal ikke overstiger 130 kvadratmeter. Derfor kan kommunen ikke nægte at give samtykke til en sammenlægning under 130 kvadratmeter så længe, at ejeren af den ekstra lejlighed, der overtages er fraflyttet frivilligt.
28
Andelsportal.dk
have lejligheder, som studerende og enlige har råd til? Tillader vi både sammenlægninger på samme etage og på tværs af opgange? Skal der være fortrinsret på en venteliste for dem, der ønsker at lave en sammenlægning? Vælger man at åbne op for sammenlægninger bør man i forbindelse med en vedtægtsændring være opmærksom på, at man skaber en struktur, hvor man undgår lejlighedssammenlægninger, der er udført med et økonomisk, spekulativt formål. Dette kan man gøre ved at udforme nogle specifikke retningslinjer.
Retningslinjer for sammenlægning Blandt de fleste af de andelsboligforeninger, der har åbnet op for sammenlægning af andelsboliger har man defineret regler, der slår fast, hvordan en sammenlægning bør foregå. Her vil det typisk være beskrevet, hvordan sammenlægning af installationer og målere skal foregå (el, gas mv.). Et andet vigtigt forhold, som mange har defineret i forbindelse med sammenlægning er, hvilke andelsboliger der kan sammenlægges. Må man sammenlægge andelsboliger både vertikalt og horisontalt? Må man lave en sammenlægning på tværs af opgange? Ligeledes definerer mange, hvad der skal ske med både bad og køkken i den sammenlagte andelsbolig.Ydermere har de fleste andelsboligforeninger også nedskrevet, hvad der skal ske med ekstra for- og bagtrappedøre. Mange foreninger indskriver i vedtægterne, at de definerede retningslinjer for sammenlægning skal følges. Står der ikke noget i vedtægterne om
sammenlægninger, kan en sammenlægning kun vedtages på en generalforsamling. Det anbefales at man blot refererer til et sæt definerede retningslinjer i vedtægterne angående retningslinjer. Med et almindeligt flertal på en generalforsamling kan man ændre på retningslinjerne, hvis der er noget, som skal tilpasses, fremfor at være afhængig af et kvalificeret flertal, som en vedtægtsændring kræver.
Kommunale regler ved sammenlægning af lejligheder Lejlighedssammenlægninger skal ofte godkendes af den kommune, som andelsboligforeningen ligger i. Kommunerne giver som
regel tilladelse til, at man lægger to lejligheder sammen, såfremt at de to lejligheder ikke overskrider 130 kvadratmeter. I Københavns Kommune giver man tilladelse til sammenlægninger med et bruttoareal på op til 150 kvadratmeter og i særtilfælde helt op til 180 kvadratmeter. I både Aalborg og Århus Kommune giver man altid tilladelse til lejlighedssammenlægninger, der ikke overskrider 130 kvadratmeter. Her kan man med en særtilladelse få lov til at lave sammenlægninger på op til 150 kvadratmeter. I Odense er der ikke noget loft på, hvor store andelsboligerne må blive, hvis man ønsker at sammenlægge dem.
Skal I have nye vinduer eller altaner?
Ring og aftal møde på 33 33 42 11 Få et realkreditlån med fast lav rente, fx til finansiering af renoveringsarbejde. Ring på 33 33 42 11 og aftal et uforpligtende møde.
Leverandører med speciale i andelsboliger
Bring udelivet hjem til lejligheden
Er foreningen i fare for oversvømmelser?
Giv foreningens mure en kærlig hånd
Henckelhus oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på altaner og balkoner. Det gælder især i byen, hvor et privat uderum er meget attraktivt. Med en altan er der højt til loftet, og man har mulighed for at nyde udelivet, solen, og udsigten på alle tidspunkter af dagen.
Danmark får flere skybrud end tidligere, og mange foreninger risikerer oversvømmede kælderrum. Vandskader kan dog forebygges ved højvandssikring, efterisolering, omfangsdræn eller faskine. Fjældhøj & Far kan levere en totalløsning, der kan gøre foreningen klimasikret.
Renovering af foreningens mure kan både forlænge deres levetid og kan desuden pynte på murenes udseende. Har foreningen nedslidt facade, mure der trænger til reparationer eller brug for øvrige murerrenoveringer, kan Murermester Eriksen & Børn hjælpe.
Hos Henckelhus er vi leveringsdygtige i altanløsninger tilpasset foreningers behov og ønsker, og vi er opmærksomme på de udfordringer og hensyn, der medregnes i altanprojekter – både hvad angår arkitektur, æstetik og komfort.
Tlf.: 2424 7637 E- Mail: jacob@henckelhus.dk www.henckelhus.dk
Fjældhøj & Far er en familievirksomhed med 50 års erfaring indenfor murer- og kloakarbejde. Vi udfører alt indenfor kloak- og murerarbejde, badeværelser, sætningsskader og totalentrepriser. Som foreningens garanti har vi Byggeriets Kvalitetskontrol-certifikatet. Vi sætter desuden en ære i at afslutte arbejdet indenfor den aftalte tid.
Tlf.: 4270 5010 E-mail: dkkloak@gmail.com www.fjældhøjogfar.dk
Med over 25 års erfaring i murerfaget har vi viden og ekspertise til at løfte foreningens opgave uanset størrelse. Hos Murermester Eriksen & Børn kan foreninger forvente kvalitetsarbejde udført af et serviceminded firma, som holder hvad de lover.
Tlf.: 2236 2011 E-mail: dke@stofanet.dk
Aut. Kloak & Murermester
Fjældhøj &Far Telefon: 42 70 50 10
30
Andelsportal.dk
Fjældhøjogfar.dk
Murermester Eriksen & Børn
De offentlige vurderinger er udskudt til 2019 – få valuarvurdering af foreningens ejendom En valuarvurdering betyder, at ejendommen værdifastsættes i forhold til den aktuelle markedsværdi som boligudlejningsejendom: - Få et opdateret billede af andelshavernes individuelle og fælles formue. - Hvis ejendommen er moderniseret inden for de senere år kan det have medført fald i andelskronen.
I tvivl om valuarvurdering? Få en gratis og uforpligtende skriftlig forhåndsvurdering – styrk beslutningsgrundlaget i foreningen
Værdifastsættelse af individuelle forbedringer i andelsboligen Har du som andelshaver behov for en individuel lejlighedsvurdering ifm. salg? Så tilbyder vi også vurderinger af individuelle forbedringer i andelsboliger.
Ring til os på tlf. 2261 2511 eller skriv på vurdering@jensklein.dk for et uforpligtende tilbud.
Erhvervsmægler Jens Klein | Skindergade 15, 1159 København K | www.jensklein.dk
Ingen maksimalpriser i Norge og Sverige: Sådan er markederne i dag Hos vores to nærmeste naboer, Sverige og Norge, har der i årtier været andelsboligmarkeder uden maksimalpriser. Det har medført naturlige prisstigninger som følge af markedskræfterne, og er således interessant at kigge nærmere på, da vi i Danmark løbende debatterer, hvorvidt maksimalpriserne bør afskaffes. Men hvilke følger har det haft i vores nabolande, og hvor dyre er andelsboligerne blevet? Ville en frigivelse af maksimalpriserne egentlig påvirke markedet herhjemme? Læs mere her om andelsboligmarkedet i Norge og Sverige, samt hvilke effekter en liberalisering af markedet herhjemme kan medføre.
D
et er ikke kun i Danmark, at begrebet andels boliger eksisterer. De findes også i både Sverige og Norge, og selv i New York kan man støde på en amerikansk variant af andelsboligen. Men lovene omkring andelsboliger varierer fra land til land. Og andelsboligerne i vores nabolande skiller sig da også ud fra danske andelsboliger på væsentlige punkter. I modsætning til herhjemme har man i både Sverige og Norge valgt at afskaffe maksimalpriserne for længst. I lyset af den nylige diskussion om at frigive maksimal-
32
Andelsportal.dk
priserne herhjemme, er det naturligvis interessant at undersøge, hvordan det har påvirket vores nabolande. For at forklare forskellene på de nordiske andelsboligmarkeder bedst muligt har vi spurgt sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, til råds.
Årtier uden maksimalpriser Den største forskel mellem andelsboligmarkedet i Danmark, Norge og Sverige er, at hvor markederne i Sverige og Norge længe har været liberaliserede, har
Gamla Stan, Stockholm
man i Danmark fastholdt maksimalpriserne på andelsboliger, hvilket betyder, at priserne på andelsboligerne i de store byer bevidst holdes kunstigt nede. Argumentet for at bevare maksimalpriserne er, at det giver folk med lave- og mellemindkomster mulighed for at købe bolig i storbyerne. Men i Sverige og Norge har det længe været markedskræfterne, der har hersket på andelsboligmarkedet. Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, fortæller således: „Sverige liberaliserede markedet allerede i 1968, mens det i Norge skete i forbindelse med Høyre-regeringen med Kåre Willoch i 1981-1986.“ Den lange periode med liberaliserede andelsboligmarkeder betyder, at man i dag kan se, hvilke langsigtede effekter de frie markedspriser i begge lande har haft.
Hvad taler for og imod et liberaliseret marked? I foråret var de borgerlige partier, Venstre og Konservative, ude med et forslag om at frigive maksimalpriserne, hvor argumentet
var, at mange andelsboliger i dag handles med penge under bordet. Sekretariatschef Curt Liliegreen bekræfter, at det er en risiko med de kunstigt lave priser på andelsboliger: „Når man griber ind i den frie prisdannelse, risikerer man, at ‘markeder finder andre veje’. Har man husleje under markedslejen på attraktive almene boliger, så opstår der 25 års ventelister. Har man maksimalpriser på andelsboliger, så kommer der ‘penge under bordet’“. Den tidligere regering er imod afskaffelsen af maksimalpriser og i forbindelse med blå bloks forslag udtalte daværende Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), at en frigivelse af maksimalpriserne på andelsboliger ville medføre, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris kom til at stige med 66% i andelsboliger på landsplan – Hvilket ville gøre andelsboligerne svært tilgængelige for folk med mindre indkomster. Ifølge Curt Liliegreen kan det dog diskuteres om, andelsboligerne med de mest attraktive adresser i København stadig er tilgængelige for denne gruppe: „Oprindeligt udfyldte andelsboligen en rolle som et billigere alternativ til ejerboligen, og dette er rent boligsocialt og boligforsyningsmæssigt vigtigt især i de største byer, hvor det er dyrt at købe en ejerbolig. – Denne rolle er nok allerede forsvundet ‘for altid’ i København“. Han mener dog, at andelstanken i dag stadig er relevant i nogen grad, hvis man kommer lidt uden for de mest attraktive beliggenheder i København. „Der er stadig relativt billige andelsboliger udenfor Københavns Kommune“, forklarer Curt Liliegreen.
nuværende priser på andelsboliger i både Norge og Sverige kan findes på de følgende sider. Såfremt Danmark går i Norge og Sveriges fodspor, kan man ifølge Curt Liliegreen forvente et lignende scenarie. „Hvis der sker en 100% liberalisering [red.: af andelsboligmarkedet], vil andelsboligens kvadratmeterpris nok ende med at blive den samme som ejerlejlighedernes kvadratmeterpris. Dette fordrer dog adgang til realkreditlignende lån.“ Hvis man vælger at frigive maksimalpriserne, mener Curt Liliegreen dog, at det næppe vil være en isoleret hændelse: „Den [red. frigivelsen] vil være kædet sammen med, at andelsboliger også skal betale ejendomsværdiskat.“ Bliver priserne sat fri, vil det betyde en stor gevinst for de, der ejer andelsboliger, da prisstigninger vil forekomme: „For nogle andelsboligforeninger – uden større gæld – på attraktive adresser i hovedstaden vil det være som at blive forgyldt, med en dejlig arbejdsfri gevinst – på samme vis, som boligejeren opnår en real kapitalgevinst i disse år“, vurderer Curt Liliegreen. Selvom frigivelse af priserne generelt vil hæve prisniveauet på andelsboliger i Danmark, vil gevinsterne dog langt fra være ligeligt fordelt. Det er ikke alle andelshavere, der vil opleve lige voldsomme værdistigninger på deres andele. Det kommer an på flere faktorer. Som Curt Liliegreen forklarer: „Gevinsterne på andelsområdet vil være meget ulige fordelt, dels som følge af geografi, men også fordi, der er forskel på foreningernes gældssætning.“ Fortsættes »
Kvadratmeterpriser som på ejerlejligheder I Norge og Sverige har afskaffelsen af maksimalpriserne medført kraftige prisstigninger på andelsboligerne i begge lande. „Effekten af liberaliseringen i Norge var en omgående og kraftig prisstigning på andelsboligerne“, forklarer Curt Liliegreen. Eksempler på de
» Hvis der sker en 100% liberalisering, vil andelsboligens kvadratmeterpris nok ende med at blive den samme som ejerlejlighedernes kvadratmeterpris. « Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter
Andelsportal.dk
33
« Fortsat fra forrige side
Andelsboliger i Norge og Sverige? Hvor dyre er andelsboliger egentlig i Oslo? Er Andelsboligerne i Sverige helt ligesom i Danmark? Og hvor stor en del af boligmassen i Sverige er andelsboliger? Læs mere her om, hvad andelsboliger er for en størrelse i Norge og Sverige, og bliv klogere på priserne på andelsboliger i vores nabolande.
Gennesmitspris på borettslag i Oslo i april 2015:
2.370.000 NOK
Mellem 2014 og 2015 steg priserne på bostadsrätter i Göteborg med:
20%
Norge I Norge kaldes andelsboliger for ‘borettslag’ og fungerer ligesom i Danmark ved, at man har brugsret over en lejlighed i en ejendom, som er ejet af andelsboligforeningen. Man er ligeledes medlem af foreningen ligesom herhjemme. På denne måde er borettslag sammenlignelige med de danske andelsboliger, men den væsentligste forskel findes på borettslag-markedet, som ikke er omfattet af regler om maksimalpriser. Det er i stedet markedspriserne, der hersker. Det afspejler sig i prisniveauet på borettslag i Norge. I april 2015 blev borettslag i Oslo gennemsnitligt solgt for 2.370.000 NOK, hvilket svarer til lige over 2 millioner DKK. Ligeledes er borettslagenes kvadratmeterpriser ofte oppe på omkring 50.000 NOK (ca. 42.000 DKK) pr. m2 i Oslos attraktive bydele. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på borettslag i hele landet var i januar 2015 på 30.577 NOK (25.968 DKK). Priserne er samtidigt stigende i mange af de større byer i Norge, såsom Bergen, Drammen, Oslo og Tromsø. Det kan derfor forventes, at de norske borettslagslejligheder i årene der kommer, vil blive endnu dyrere.
34
Andelsportal.dk
Mellem 2013 og 2014 steg priserne på bostadsrätter i Malmö med:
9%
Sverige Sveriges version af andelsboligforeninger kaldes for ’bostadsrättsföreninger’. Bostadsrättsföreninger udgør 15% af den samlede boligmasse i Sverige, hvilket er cirka dobbelt så meget som i Danmark, hvor andelsboligforeninger udgør omkring 8% af boligmassen. Der er i alt 31.000 bostadsrättsföreninger i Sverige, hvor vi i Danmark har omkring 9.000 andelsboligforeninger. Ligesom i Danmark bliver man medlem af en forening ved køb af en bostadsrätt, og man skal godkendes af foreningen, før man kan købe lejligheden. I Sverige har man også oplevet prisstigninger på bostadsrätter i de senere år. Eksempelvis steg priserne på bostadsrätter i Malmö med 9% mellem 2013 og 2014. Og mellem 2014 og 2015 steg priserne på bostadsrätter med 15% i Stockholm og 20% i Göteborg. De stigende priser er dermed en generel tendens i de store svenske byer. Tendensen er måske allermest tydelig i Norrmalm-bydelen i det centrale Stockholm. Her var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en bostadsrätt ved årets begyndelse 77.884 SEK (ca. 63.000 DKK).
Mellem 2014 og 2015 steg priserne på bostadsrätter i Stockholm med:
15%
ER JERES EJENDOM BYGGET FØR 70’ERNE? SÅ ER DET TID TIL AT GENNEMGÅ FALDSTAMMERNE UNDGÅ: VANDSKADER OG HØJE OMKOSTNINGER
I VORES VERDEN FUNGERER ALLE AFLØB KONTAKT OS FOR RELINING OG STRØMPEFORING AF FALDSTAMMER OG SPAR OP TIL 50% PÅ RENOVERINGEN
Proline Group Tlf. 6361 8545 info@proline-group.dk www.proline-group.com
Andelsportal.dk
35
Har du brug for mere plads? FAVORIT
Velkommen til Sydbank Favorit – dit personlige fordelsprogram Med Sydbank Favorit kan du vælge en boligpakke med rabatter og fordele, der passer til dig, der vil bygge om eller købe bolig.
15511.0715
Ring på 70 10 78 79 alle dage fra 8-20 eller find dine fordele på sydbank.dk/favorit
Sydbank Favorit er Sydbanks fordelsprogram, hvor du selv vælger dine fordele og bliver belønnet for dine år som kunde.
Tlf. 70 10 78 79 sydbank.dk Find os også på de sociale medier
Ofte stillede spørgsmål på andelsportal.dk:
Må man give bøde for udeblivelse ved arbejdsdag? På andelsportal.dk får vi ofte henvendelser fra andelsboligforeninger eller andelshavere, som er i tvivl om bøder eller gebyrer i forbindelse med udeblivelse ved en fælles arbejdsdag. Fælles arbejdsdage er udbredt i mange foreninger, fordi at foreningen sparer penge ved at udføre noget af arbejdet selv, samtidig med at en fælles arbejdsdag ofte styrker sammenhold og fællesskab beboerne imellem. Som medlem i en andelsboligforening har man som udgangspunkt ikke pligt til at deltage i arbejdsdage. Nogle foreninger vælger derfor at lade det være en del af foreningens vedtægter, at der er mødepligt til arbejdsdage, men man kan ikke tvinge andelshavere til at deltage. For at få flere andelshavere til at deltage i arbejdsdagene har nogle foreninger lavet en ordning, hvor andelshavere skal betale et gebyr eller en ”bøde”, hvis de udebliver ved en arbejdsdag.
Ingen straffende karakter Møder et medlem ikke op på en arbejdsdag kræver nogle foreninger et gebyr for udeblivelsen. Som udgangspunkt anbefales det, at gebyret/afgiften eller bøden står i rimeligt forhold til værdien af det arbejde, som medlemmer hver især forventes at udføre på arbejdsdagen, idet foreningen i vid udstrækning har ret til at organisere sin egen drift. Modsat må afgiften ikke have et straffende element, således at foreningen forsøger at straffe de medlemmer, der ikke ønsker eller ikke kan deltage. Deltagelse i en arbejdsdag bør som udgangspunkt derfor altid være frivilligt.
Inddrivelse af gebyr og bøder På trods af, at en boligforening gyldigt har vedtaget en regel om gebyr på en generalforsamling, og i foreningens vedtægter har indskrevet denne regel, så er det ikke sikkert, at gebyret under en retssag eller fogedsag kan inddrives. Ordningen omkring deltagelse i arbejdsdage skal nemlig også fremgå af foreningens formålsparagraf, som i langt de fleste tilfælde beskriver, at formålet er at administrere og drive den pågældende forening. Der er endnu ikke set eksempler på en domstolsafgørelse, som kan gøre reglerne om gebyr og arbejdsdage mere tydelige.
Rabatordning frem for gebyr For at komme omkring det juridiske spørgsmål om at inddrage gebyrer, vælger nogle foreninger at lave en ordning, hvor der ikke opkræves bøder/gebyrer ved udeblivelse ved en arbejdsdag. I stedet dækker boligforeningen (og dermed andelshaverne) alle de udgifter, man har i forbindelse med en arbejdsdag. Andelshavere, som deltager i arbejdsdage får derefter et beløb for deres arbejde, som eksempelvis trækkes fra boligafgiften, som en form for rabatordning.
Gå selv ind på andelsportal.dk og læs flere nyheder fra andelsboligmarkedet
Andelsportal.dk
37
Vi sørger for et professionelt og veludført arbejde – få et gratis tilbud i dag! ●
Flyttelejligheder
●
Facade renovering
●
Renovering af døre og vinduer
●
Gipsarbejde, spartel, filt og væv
●
Altid gode råd om farver og produkter
MALERMØLLER’S
Vi dækker hele sjælland
Tlf: 26 25 90 24 E-mail: jms@geminigroup.dk www.malermøller.dk Fjordparken 6 – 4300 Holbæk
Leverandørnøglen Her kan du finde kompetente leverandører, der er klar til at hjælpe jeres forening med de opgaver, I må stå overfor. Leverandører, der er udvalgte og som samarbejder med Andelsportal.dk
Pensleriet
Peters Kloakkontrol Branche: TV-inspektion Område: Sjælland Web: www.peters-kloak.dk E-mail: kloakkontrol@gmail.com Telefon: 2095 2057
Etableret af Malermester Henrik Sigaard
Branche: Gulvfirma Område: Sjælland Web: www.ffgulve.dk E-mail: ffgulve@gmail.com Telefon: 2087 7424
Branche: Malerfirma Område: Århus Web: www.pensleriet.dk E-mail: info@pensleriet.dk Telefon: 5054 8776
Aut. Kloak & Murermester
Fjældhøj &Far Telefon: 42 70 50 10
Branche: Tømrerfirma Område: Nordjylland E-mail: henrik@nobeltoemrer.dk Telefon: 2029 3068
Tømrermester Thomas Petersen
Fjældhøjogfar.dk
Branche: Kloak & murer Område: Sjælland E-mail: dkkloak@gmail.com Telefon: 4270 5010
Branche: Skimmelsvamp Område: Sjælland Web: www.skimmelrensnordic.dk E-mail: jes@skimmelrensnordic.dk Telefon: 7012 9090
Branche: Låsesmede Område: Region Hovedstad Web: www.mejlshede.dk E-mail: info@mejlshede.dk Telefon: 3539 3939
Branche: Totalentrepriser Område: Sjælland Web: www.byberg-byg.dk E-mail: mail@byberg-byg.dk Telefon: 2064 7333
Branche: Tømrerfirma Område: Ringkøbing Web: www.dintømrer.dk E-mail: jm@dintømrer.nu Telefon: 2383 8780
Branche: Tømrerfirma Område: Århus Web: www.meyland-tomrer.dk E-mail: klausmeyland@hotmail.com Telefon: 6130 8263
Branche: Tømrerfirma Område: Sjælland Web: www.mestertp.dk E-mail: thomas@mestertp.dk Telefon: 2264 8818
Branche: Varmepumper Område: Danmark Web: www.gidex.dk E-mail: gidex-vest@gidex.dk gidex@gidex.dk Telefon: 8688 3422 / 4731 5835
Spar på varmeregningen og pas på miljøet Ved korrekt vandbehandling kan I: • Spare energi og vand • Spare vedligeholdelses- og driftsomkostninger • Nedsætte korrosionsrisikoen i beholdere og rør • Nedsætte risikoen for bakterier i det varme brugsvand
Er din beholder ren? – eller er det noget du tror? Vi viser gerne vores gode arbejde frem. Se forskellen på renbeholder.kruger.dk Indtast ordrenummer 134629
www.kruger.dk/da/ydelser/rens/ Ring for tilbud på tlf. 43 45 16 76
Andelsportal.dk
39
ANDELSBOLIGFORENINGENS STÆRKE FINANSIELLE PARTNER Går din andelsboligforening med planer om: • Nye altaner • Nyt tag på ejendommen • Sikre jeres ejendom mod skybrud
• Grønne og bæredygtige løsninger • Optimering af forbrugsudgifterne • Øvrige byggeopgaver
Vi har stærke kompetencer og mange års erfaring med andelsboligforeninger. Ring til en af os for rådgivning, så din forening kommer godt i mål med at realisere jeres projekter.
Andelsboligforeninger på Sjælland - andelsboliger@brf.dk
Mikael Vedel 31 41 52 10
Michael Skau Grosen 21 61 32 54
Søren Møller 21 21 62 86
Lise Maaløe 40 15 40 73
Andelsboligforeninger på Fyn og Jylland - erhvervvest@brf.dk
Jørgen E. Nielsen 51 54 46 89
Jens-Iver Junker 20 19 92 34
Henrik Seiger 51 17 77 57
Inga Dombrowski 21 71 98 42
Fyn
Nord-, Midt- og Vestjylland
Område: Horsens, Syd- og Sønderjylland
Aarhus, Randers, Silkeborg, Favrskov, Skanderborg, Odder og Djursland