Nu på er 8 sid
Ejerforenings Nyt
KØBENHAVN | APRIL 2011 | 4 . ÅRGANG | NR. 2
NYHEDER: Lad os hjælpe dig
TEMA: Det sikre netværk
SE SIDE
2
SE SIDE
4-7
Det Sikre Netværk
Dette nummer af Ejerforenings Nyt er en særudgivelse med temaet ’Det Sikre Netværk’. I privatlivet er et socialt netværk for mange en naturlig og vigtig del af hverdagen, men for en bestyrelse i en ejerforening er netværket ikke bare vigtigt – det er essentielt. Som medlem af en bestyrelse i en ejerforening sidder man med et stort ansvar. Et ansvar man har påtaget sig for at få indflydelse og være en del af beslutningsprocessen i foreningen. I den position er det vigtigt at trække på kompetencerne hos det som vi har valgt at kalde ’Det Sikre Netværk’.
HVAD ER ET SIKKERT NETVÆRK? Et sikkert netværk vil sige at
omgive sig med de personer, der har den ekspertise og viden, som er nødvendig for at drive en ejerforening. På de følgende sider har vi givet plads til fire personer, som kunne være en del af det netværk en bestyrelse har brug for: Banken, revisoren, advokaten og administratoren. Én ting er at have et netværk – en anden ting er at gøre brug af det. Det er vigtigt som bestyrel-
sesmedlem at bruge sit netværk til at få inspiration, sparring, viden, faglig støtte, eller få et konkret tip. Det handler ganske enkelt om at gøre brug af netværkets erfaring og få sparring når man mødes med dem – hvad enten det er ansigt til ansigt eller virtuelt. Man skal trække på deres viden. ’Det Sikre Netværk’ er også et værktøj til at løse dine opgaver hurtigere og i højere kvalitet. Derudover er netværk en uvurderlig kilde til inspiration. Det giver nye idéer, positiv energi og personlig udvikling.
DYRT IKKE AT BRUGE SIT NETVÆRK Konsekvenserne ved ikke at have et netværk, eller ikke at gøre brug af et, kan være store. Hvis man ikke trækker på den viden som ens netværk sidder inde med, så er der stor risiko for, at man træffer forkerte beslutninger. Det kan ganske enkelt være med til at ødelægge foreninger, at man i god mening kommer til at træffe nogle beslutninger som er uhensigtsmæssige og nogle gange ugyldige, hvilket betyder, at der kan opstå konflikter imellem beboerne og bestyrelsen.
Læs flere nyheder på Ejerportal.dk
KØBENHAVN | APRIL 2011 | 4 . ÅRGANG | NR. 2
NYHEDER
Læs flere nyheder på Ejerportal.dk
Det er tid til at renovere Det er ved at være sidste udkald, hvis man står over for at kaste sig ud i store renoveringsprojekter. Renten er lav, rigtig lav endda, men det er allerede nu varslet, at den vil stige. Derfor gælder det om at udnytte chancen for billig finansiering, inden det er for sent. Som det er nu, så er prisen på byggematerialer i bund og håndværkervirksomhederne hungrer efter at få noget at rive i, hvilket kan aflæses ud fra deres tilbud. Det gælder bare
om at slå til, mens renoveringer stadig udbydes til spotpris.
DYRT AT VÆRE AFVENTENDE Vi har haft en hård og udmarvende vinter, som har sat sit tydelige præg på stort set alle dele af foreningens bygninger. I den forbindelse kan det blive en dyr fornøjelse at forholde sig afventende, for reparationsarbejde er typisk mere bekosteligt end renovering.
INDHENT TRE TILBUD Selvom det er tiden til at renovere, så kommer man ikke uden om, at det koster penge. Men
hvor mange penge man skal betale afhænger af, hvilke tilbud man indhenter, og på netop det område har vi på Ejerportal.dk igennem årene sparet mange foreninger mange penge. - I serviceafdelingen sidder jeg med den daglige kontakt med kunderne. Min fornemmeste opgave er at finde tre kvalificerede firmaer til at løse den opgave der er blevet indsendt. Ud fra de tilbagemeldinger vi modtager fra bestyrelser rundt om i landet, så har vi ofte sparet dem for mange penge, siger servicechef Karsten Arendt.
Redaktionen Sune Holst (ansv.) Ejerforenings Nyt udgives af AB Gruppen A/S Kristen Bernikows Gade 4 1105 København K. Telefon: 77 33 40 00 E-mail: info@abgruppen.dk. Oplag: 4600 ekspl.
Lad os hjælpe dig Gennem årene er Ejerportal.dk blevet en del af det netværk, som mange bestyrelser i ejerforeninger knytter sig til i forbindelse med større og mindre renoveringsprojekter. Ejerportal.dk er en seriøs sparringspartner, som hvert år formidler kompetente firmaer til boligforeninger over hele landet. Vi har en bred vifte af samarbejdspartnere således at vi hver gang er i stand til at formidle 3 seriøse firmaer, som besidder den know how og kompetence, som skal til for at løfte opgaven.
2
1
Send jeres beskrivelse af den opgave som jeres forening ønsker tilbud på, ind til Ejerportal.dk. Eller ring på 2715 1757, så gør vi det for dig.
2
Ejerportalens serviceafdeling finder de 3 mest kompetente firmaer til opgaven.
3
De udvalgte firmaer afgiver et uforpligtende tilbud til bestyrelsen, som nu kan vælge mellem de 3 tilbudsgivere.
Læs Læs flere flere nyheder nyheder på på Andelsportal.dk Ejerportal.dk
KØBENHAVN | APRIL 2011 | 4 . ÅRGANG | NR. 2
NYHEDER
Læs flere nyheder på Ejerportal.dk Når der er generalforsamling i en ejerforening er det også tid til at se på, hvilke ting der irriterer beboerne i hverdagen. Er det ham, der smider cigaretskodder nede i gården, der gør en småsur? Eller er der én eller anden som altid overskrider sine vasketider, som kan få dig op i det røde felt? Eller er der nogle som lader reklamer ligge og flyde i opgangen?
LEJERNE FÅR SKYLDEN
Invitér lejerne med ind i fællesskabet I ejerforeninger rundt om i landet finder man ofte en kile ned imellem nogle af beboerne: På den ene side, de som bor til leje, og på den anden side, de
som ejer den ejerlejlighed de bor i. Ved at skabe dialog imellem de to grupperinger kan man tage et skridt mod en bedre ejerforening.
Når sådanne ting er oppe at vende bliver skylden ofte rettet mod dem som ikke er til stede: Lejerne i bygningen. Nogle gange med god grund, andre gange ikke.
DIALOG ER VEJEN FREM Derfor er kommunikation med lejerne en vigtig del af at få en ejerforening til at fungere bedst muligt. En måde at fremme dialogen på, kunne være at afholde ”mini-generalforsamlinger”, hvor lejerne også har mulighed for at komme frem med, hvordan de oplever hverdagen. En anden mulighed er at vælge en lejerrepræsentant, som både bestyrelsen og lejerne kan gå til, hvis de har spørgsmål eller oplever problemer. Helt grundlæggende har både ejere og lejere nemlig samme interesse: En god hverdag i ejerforeningen.
For naturligvis har lejerne i ejerforeningen ikke samme incitament til at gå op i vedligeholdelsen af fælles arealer, renovering af bygningen, eller tage del i de fælles arbejdsdage. Men de bor dog under samme tag, som alle andre beboere i ejerforeningen og har sikkert også et ønske om en velfungerende hverdag.
Vi er klar til at tage imod jeres ejerforening … når foreningen har behov for et byggelån, fælleslån eller rådgivning om den daglige drift. Vi er et team på 13 personer, der beskæftiger os med rådgivning af ejerforeninger og andre foreninger. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med foreningens bestyrelse, administrator og andre samarbejdspartnere omkring den enkelte forening.
Ring til os på 33 33 42 11 og aftal et uforpligtende møde. Boligforeninger, Nordea Erhverv Vesterbrogade 8, 0900 Kbh C
Læs flere nyheder på Ejerportal.dk
3
KØBENHAVN | APRIL 2011 | 4 . ÅRGANG | NR. 2
Tema: Det sikre netværk
Advokaten Hvor vigtig er rådgivning om driften i en boligforening? Rådgivning er rigtig, rigtig vigtigt. Ikke mindst på den lange bane. Der er mange foreninger, der sagtens kan holde sig kørende med henhold til driften i et eller to år, men de bliver utroligt sårbare, hvis al bestyrelsens arbejde kommer til at ligge i driften. Faren er, at man mange gange glemmer at tænke visionært. Hvis man sammenligner en forening med en virksomhed, så vil den jo hurtigt gå konkurs, hvis ikke bestyrelsen en gang imellem løfter hovedet og kigger fremad i stedet for kun at tænke på driften i morgen.
Har bestyrelsesmedlemmer generelt kompetencerne til at drive en forening? Det handler om en ordentlig rollefordeling. Jeg håber, at de fleste foreninger vælger ’Det sikre netværk’ og vælger en række rådgivere til det finansielle samt en administrator og en advokat. I bund og grund mener jeg ikke, at den helt jordnære drift, altså administrationen, er en bestyrelsesopgave. Hvis man kigger på foreningen som en virksomhed, så er det ikke bestyrelsens opgave at holde den ordinære, daglige drift kørende. Jeg oplever, at i de foreninger, hvor man har en kasserer med en tung rolle, der ser man en tendens til, at bestyrelsen har for stort
fokus på driften. De glemmer at varetage de overordnede visioner i bestyrelsesarbejdet. Det er et stort ansvar at sidde i sådan en bestyrelse, hvor du måske er med til at drive en ejendom med 300-400 boliger. Her er det vigtigt ikke at lave et-årsplaner, men i stedet tænke 10-20 år ud i fremtiden. På den måde får man en sund forening, der også lever videre efter, at man måske selv har solgt sin bolig. Jeg mener, at foreninger på det overordnede plan har behov for sparring, og det er i den sammenhæng, at netværket kan være med til at gøre en stor forskel. En vigtig del af ’Det Sikre Netværk’ er at have en dygtig administrator, så bestyrelsen løbende er orienteret om, hvorvidt foreningens budgetter holder eller ej. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke gå og bruge tid på, hvorvidt der er restancer. Man skal tænke på, at der er tale om private mennesker, der har andre ting at lave og derfor måske kun kan mødes engang hver anden måned. I det lys skal man holde næsen en smule højere end blot at sidde og tjekke restancelister. Det er i hvert fald min holdning.
Hvilken rådgivning tilbyder I? Vores rådgivning består af to ben. Selve administrationen er en basispakke til en for-
ening, hvor vi står for alt der har med den løbende drift at gøre, fx ind- og udbetalinger og budgetlægning. På den måde behøver bestyrelsen ikke at bekymre sig om den daglige drift. Foreningen kan få en oversigt hver eller hver tredje måned, så den kan holde sig ajour med om de ting, der blev aftalt på generalforsamlingen, bliver overholdt. Vi kan også være en stor hjælp ved at agere sparringspartner for bestyrelserne. Fx hvis bestyrelserne overvejer forskellige forhold, såsom: Skal vi lave tagboliger? Skal vi omlægge foreningens lån nu? Hvordan skal vi sikre, at vi får vedligeholdt ejendommen uden, at det medfører store stigninger i boligafgiften på sigt? De spørgsmål kan være svære at svare på, fordi beslutningerne i den forbindelse kan være upopulære for nogle i foreningen, men populære hos andre. Det er lige præcis i den situation, at en god administrator eller advokat går ind og siger: ”Her er jeres handlemuligheder”, eller ”det forslag I har her, ligger så langt uden for det jeres vedtægter tillader, så glem det og gå videre med andre gangbare løsninger.” Dermed sikrer vi, at bestyrelsen ikke sidder og spilder tid på en løsning, som alligevel ikke er fuldt ud lovlig eller gyldig, hvis man vedtager den. Dér kan vi gøre forskel, så vi sammen får fokus rettet ind på, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt.
OM ADVODAN ADVODAN er Danmarks største advokatkæde med i alt 36 kontorer fordelt over hele landet og knap 500 medarbejdere. Vi rådgiver små og mellemstore virksomheder og private. Vores rådgivning er baseret på specialisering og tager udgangspunkt i kundens behov. Hans Christian Færch er specialiseret i rådgivning af andelsbolig- og ejerforeninger, køb og salg af fast ejendom samt planretlige og offentligretlige forhold. Han har bl.a. rådgivet flere kommuner i forbindelse med større ejendomsprojekter ligesom han administrerer en række andelsbolig- og ejerforeninger. Kontakt Hans Christian Færch på 4614 6000 - hacf@advodan.dk - www.advodan.dk
2 4
Læs Læs flere flere nyheder nyheder på på Andelsportal.dk Ejerportal.dk
KØBENHAVN | APRIL 2011 | 4 . ÅRGANG | NR. 2
Tema: Det sikre netværk
Banken Et sikkert netværk En ejerforening har brug for et sikkert netværk af flere rådgivere. De fleste foreninger har en professionel administrator, mens andre selv klarer administrationen. Fælles for alle foreninger er, at et samarbejde mellem bestyrelsen, administrator, bank og revisor giver foreningen den bedst mulige rådgivning og et godt overblik. Når der opstår juridiske spørgsmål, kan der også være behov for at kontakte en advokat. Det er vigtigt, at ejerforeningen får udarbejdet en vedligeholdelsesplan. Mange foreninger lægger kun budget for et enkelt år ad gangen, men jeg anbefaler, at de lægger budgetter for fem år frem i tiden og indarbejder en vedligeholdelsesplan. Det giver et mere korrekt billede for medlemmerne af ejerforeningen og eventuelle købere. Når det er vigtigt med femårige budgetter og en vedligeholdelsesplan, er det bl.a. for at sikre, at medlemmerne og kommende købere ved, hvad der venter dem i den kommende periode. Der kan altid være uforudsete udgifter, man ikke har taget højde for, men hvis foreningen har en vedligeholdelsesplan, minimeres risikoen for, at de opstår. Samtidig giver en vedligeholdelsesplan et rigtig godt billede af ejendommens stand.
Hvad kan gå galt, hvis man står uden et netværk?
Hvorfor er jeres rådgivning vigtig?
Grundlæggende kan man sige, at hvis foreningen ikke udnytter sit netværk, så fravælges den rådgivning, netværket kan tilbyde. Vi ser ejerforeninger, der ikke griber ind over for restancer i tide, så foreningen kan tabe penge. Typisk stiller den enkelte ejer en sikkerhed over for foreningen, fx i form af et ejerpantebrev. Sikkerheden skal være tilstrækkelig stor, så ejerforeningen undgår tab.
Vores rådgivning skaber tryghed og sikkerhed for, at den finansielle løsning, bestyrelsen skal videreformidle til medlemmerne, er den rigtige. Ved optagelse af fælles lån er det vigtigt, at foreningens medlemmer ved, hvad det betyder for den enkelte. Vi møder gerne op til bestyrelsesmøder og deltager også gerne ved generalforsamlinger.
Jeg anbefaler, at foreningen har fokus på fremtiden. Den skal sikre sig, at der er råd til både de aktuelle vedligeholdelsesarbejder og til den fremtidige vedligeholdelse. Vi ser af og til, at foreninger, som ikke har en vedligeholdelsesplan, træffer forkerte valg. Medlemmerne har måske mere fokus på at få en pæn opgang, end på at koncentrere sig om hullerne i taget.
Hvad er det for en rådgivning, I yder?
Er det dit indtryk, at bestyrelserne er i tæt nok dialog med deres netværk?
Vores kompetence er at rådgive foreningerne om finansiering, mens det er administratorens rolle at sikre driften i foreningen. For en ejerforening er banken især en vigtig del af netværket, når det handler om byggesager. Et fælles lån kan sikre, at de renoveringsopgaver, der er påtrængende, også bliver udført. Alternativet til, at foreningen optager fælles lån er, at den enkelte ejer skal ud og stifte personlig gæld, for at ejendommen bliver vedligeholdt.
Vi oplever mange ejerforeninger, der ikke aner, hvem deres bankforbindelse er. Hvis vi ser ’det sikre netværk’ som en helhed, så er det klart, at vi kan svare på nogle spørgsmål, som andre ikke kan svare på. Vi har hver især vores spidskompetencer. Derfor er det essentielt for en forening at være i tæt dialog med alle i deres netværk. Jeg vil gerne opfordre de bestyrelser, som ikke taler med deres bankforbindelse, til at tage kontakt til deres bank.
OM NORDEA A/S Nordea har samlet et team på Vesterport i København, som udelukkende beskæftiger sig med ejer- og andelsboligforeninger. Teamet lægger stor vægt på at være i tæt dialog med foreningerne. Winnie Worsøe-Petersen har siden 2008 været leder af Boligforeninger, der gennem mere end 20 år har samlet en stor viden om at rådgive ejer- og andelsboligforeninger om økonomi og finansiering. Vi har et tæt samarbejde med bestyrelser og administratorer og lægger vægt på at tilbyde rådgivning og løsninger, som er tilpasset den enkelte forening. Kontakt Winnie Worsøe-Petersen på 3333 2523 - wwp@nordea.dk - www.nordea.dk
Læs flere nyheder på Ejerportal.dk
5
KØBENHAVN | APRIL 2011 | 4 . ÅRGANG | NR. 2
Tema: Det sikre netværk
Revisoren Hvilken situation står bestyrelserne i, og hvilke udfordringer står de overfor? Bestyrelserne skal passe foreningen og sørge for, at medlemmerne er glade og tilfredse. Der er bestyrelser, der er rigtig gode, mens der er andre, som er mindre kompetente. Jeg mener, at man som bestyrelse skal skabe tryghed for foreningens medlemmer. Det gør man blandt andet ved at orientere om foreningens økonomi både på kort og længere sigt. Der er mange af bestyrelserne, som ikke selv har kompetencerne til at drive en forening, specielt ikke i disse tider, hvor det finansielle er blevet langt mere kompliceret med de forskellige nye låntyper.
Hvad er ’det sikre netværk’ for en bestyrelse? Det er at have nogle rådgivere, der er kompetente og har noget ekspertise inden for deres fagområder. Og som bestyrelsen har tillid til. Det forudsætter også, at bestyrelsen kommunikerer løbende med sine rådgivere og ikke først tager fat i dem, når skaden er sket. Det skal være fremadrettet. Hvis man kigger på rådgivningen generelt, så kan man jo begynde med bygningen. Altså den rent fysiske tilstand. Der er det vigtigt at have nogle rådgivere, der har forstand på, hvilken tilstand den er i, og som kan komme med nogle prioriterede forslag til, hvornår man skal sætte forskellige ting i stand. Med hensyn til den del, der har med økonomi at gøre, så er
det vigtigt, at man har løbende kontakt med sin bankrådgiver. Og så bør man naturligt benytte revisor mere end blot i forbindelse med årsregnskabet, da han har den økonomiske indsigt.
Det er også en god idé, at vi som revisorer erfarer, hvad det er for problemer, der spekuleres over i dagligdagen.
Hvorfor er jeres rådgivning vigtig? Kan bestyrelsen spare penge ved at investere i god rådgivning? Man kan måske ikke så let måle en besparelse, men jeg mener helt klart, at der er penge at spare. Hvis bestyrelsen har den rigtige rådgivning, har den løbende mulighed for at reagere på ting, som bør laves om i foreningen. Eller endda være på forkant med ting i stedet for, at det ender med nogle hovsa-løsninger. Ting, som f.eks. at spare op til et nyt tag i stedet for at vente, til der står vand ned i lejlighederne. Den klassiske situation er, at man får renoveret ejendommen nu, hvor renten er lav. Det er også vigtigt at kigge på den rigtige type af lån, som passer til foreningens forhold.
I hvor tæt dialog er I med bestyrelser? Vi er i en tæt dialog med flere foreninger, men der er også et fåtal, hvor vi kun bliver kontaktet i forbindelse med årsregnskaberne. Men overordnet set er der en meget tæt løbende kontakt, hvor vi ofte bliver spurgt til råds med hensyn til økonomien. Jeg bliver ikke kun kontaktet af bestyrelser, men også af de enkelte beboere, der har brug for noget rådgivning. Vi deltager også ofte på generalforsamlingerne for en gennemgang af foreningens årsregnskab, budget og supplerer her med forklaringer om foreningens økonomi, risikofaktorer med mere, der har betydning for fællesudgifternes størrelse.
Vores rådgivning er vigtig, fordi den har indflydelse på ikke bare foreningens økonomi, men også på medlemmernes økonomi. Både dem, som vil sælge, og dem, som vil blive boende. Den har stor indflydelse på folks privatøkonomi. Det er vigtigt, at beboerne er fuldt ud informeret om, hvordan foreningens økonomi er både på kort og på lang sigt. Det nytter ikke noget at lave et budget for et år ad gangen. Specielt med de låntyper, der findes i dag, er det vigtigt, at beboerne er bekendt med dem, og hvilken betydning det har for dem.
Hvad kan gå galt, hvis man ikke har ’Et Sikkert Netværk’? Der er eksempler på, at man ikke har lagt lån om, da man skulle have gjort det. Jeg har set eksempler på byfornyelseslån med renter på både otte og ni procent, som burde have været lagt om, men aldrig er blevet det. Det er en stor besparelse, som man er gået glip af. Andre foreninger har store indeståender i banken til 0,0 % i rente. Det kan være lettjente penge til forbedring af foreningens økonomi at disponere sådanne frie likvide midler.
OM AP | STATSAUTORISEREDE REVISORER Hos AP Statsautoriserede Revisorer sættes den personlige kontakt meget højt. Du møder altid den samme revisor, for alle AP revisorer har ansvaret for egne klienter. Daglig kundekontakt og stadig uddannelse af vores medarbejdere sikrer, at firmaet rådgiver alle sine klienter bedst muligt. Erfaringen har vist, at der i alle virksomheder kan opstå specielle forhold, hvor en problemstilling kræver særlig ekspertise. Her har AP’s sunde miks af generalister og specialister vist sig at være mere end bæredygtigt. AP har desuden specialiseret sig i andels- og ejerboligforeninger og kan bidrage med vejledning på alle planer. Kurt Christensen er partner og statsautoriseret revisor i AP. Kontakt Kurt Christensen på 7015 7811 - kc@ap.dk - www.ap.dk
2 6
Læs Læs flere flere nyheder nyheder på på Andelsportal.dk Ejerportal.dk
KØBENHAVN | APRIL 2011 | 4 . ÅRGANG | NR. 2
Tema: Det sikre netværk
Administratoren Hvad er et sikkert netværk? Et sikkert netværk består af folk som samlet set har evnen til at sikre sig den nødvendige indsigt i alle de forhold der har eller kan få relevans for ens forening, både hvad angår finansielle, tekniske og ikke mindst juridiske forhold. Et godt sted at starte er at tilknytte en professionel administrator, som har evnen til at sikre sig indsigt i de ting, der rører sig på markedet og som har et kvalificeret netværk man kan gøre brug af. Det nytter ikke noget, at man sætter et sikkert netværk op, som kun passer til den måske højt kvalificerede og meget selvkørende bestyrelse man har i dag, og selv den kan have stor glæde af et professionelt netværk. Det er derfor altid en fordel, at have en professionel administrator tilknyttet hvis netværk man med yderligere fordel kan få adgang til at bruge, samtidigt med at man stadigvæk har en administrator at falde tilbage på, når bestyrelsen ændres. Overordnet kan man sige, at en administrator vil sikre kontinuiteten. Administrator kender historikken i foreningen og ved hvilke rådgivere der er blevet brugt tidligere og hvilke beslutninger, der er blevet taget og hvorfor.
Hvilke udfordringer er det I oplever, at bestyrelserne står overfor? Det er alt fra diskussioner om, hvorvidt man skal tillade forældrekøb, til om man skal have nyt tag. For tiden er ”Problemhunde” (kamp-/muskelhunde) et stort tema ligesom
problematikken omkring udlejning optager mange foreninger. Problemet med udlejning er især stort i de nybyggede ejerforeninger hvor en stor del af foreningen ikke er solgt og dermed har man i foreningen én stor ejer (ofte benævnt restejer) der udlejer alle sine lejligheder og foreningen kommer derfor til at bestå af en sammenblanding af ejer og lejer der har hver sin tilgang til at bo. Samtidig gør det foreningen mere følsom hvis feks. restejer ikke kan betale fordi dette kommer til at påvirke hele foreningens økonomi og dermed alle de øvrige ejere. Når vi taler om en ejer der ikke kan betale sine fællesudgifter er der i de ældre foreninger et forhold der bliver mere og mere udtrykt, nemlig forholdet omkring sikkerheden til ejerforeningen. I de gamle foreninger er sikkerhedsstillelse ofte sket i form af et ejerpantebrev der er pantsat til foreningen som 1. prioritet og størrelsen er desværre tit ikke tilpasset med tiden og derfor ser vi tit at sikkerheden ikke er tilstrækkelig. DATEAs udfordring er at hjælpe foreningerne til at få indført en sikkerhed der i fremtiden kan sikre foreningen bedst muligt og som samtidig ikke blokerer for salg.
Har bestyrelserne de nødvendige kompetencer til at drive en forening? Det kommer an på, hvilke kompetencer man vurderer, at man skal besidde for at drive en forening. Mit synspunkt har altid været, at man skal have lysten til at danne rammen for et rart sted at bo. Og de yderligere kompetencer der skal til, skal man købe ude i byen. Jeg mener ikke det skal være en forudsæt-
ning for at komme i en bestyrelse, at man har specielle kompetencer hverken økonomisk, teknisk eller juridisk. Selvfølgelig er der nogle af bestyrelserne, der er rigtigt godt rustet på det niveau – sådan har det altid været – men det vigtigste er, at de som sidder i bestyrelsen ønsker det bedste for foreningen, har en god følelse af hvad foreningens medlemmer ønsker (og har råd til), samt at bestyrelsen kan kommunikere dette til medlemmerne.
Hvilken rådgivning kan I hjælpe med? DATEA gør meget ud af at kigge på, hvad det er den enkelte forening har brug for, og hvordan DATEA bedst muligt sikrer disse behov, hvad enten der er tale om regulering af sikkerhed, planlægning af større vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder eller at skabe et økonomisk overblik. Er ønsket, at man skal have de lavest mulige fællesudgifter eller er et højt serviceniveau øverst på listen? Så går DATEA ind sammen med bestyrelsen og tilpasser driften til ønskerne og det sker med basis i mange års erfaring i mange hundrede foreninger, hvilket sikrer den enkelte forening den bedst mulige løsning.
Se DATEA film
OM DATEA DATEA tilbyder alt indenfor moderne ejendomsadministration - til ejerforeninger, andelsboligforeninger, investeringsselskaber, butikscentre samt private og institutionelle ejendomsinvestorer. DATEA sikrer skræddersyet ejendomsadministration på jeres præmisser. DATEA tror på, at nøglen til en velfungerende forening bygger på indsigt og samarbejde, og kan lide udfordringen i de mange alsidige opgaver og det ansvar, der er forbundet hermed. De rådgiver om finansiering, byggelån, vedtægter og formalia, og tilbyder desuden unik Online service. Anette Dyhl er ansvarlig for DATEAs team af administratorer. Kontakt Anette Dyhl på 4526 0102 - ady@datea.dk - www.datea.dk
Læs flere nyheder på Ejerportal.dk
7