Findes det ideelle liv? Vi hører tit, at vi lever i en perfekthedskultur. Det er jo bare at kigge på sin smartphone: Glansbilleder florerer på forskellige sociale medier, hvor det hele synes perfekt. Men hvad er det ideelle liv egentlig? Og er det overhovedet noget, vi bør stræbe efter? Af: Laura Haaning Sigh Foto: Ungterapi.dk og Sara Amos Pedersen
Svaret på det ideelle liv findes i os selv
”Det ideelle liv er et liv, hvor vi lever i balance med os selv. Der findes ingen ydre målestok for, hvad der objektivt set er det ideelle liv, og derfor skal vi finde svaret i os selv.” Sådan siger Maja Vain Gilbert, der er psykolog og stifter af UngTerapi i København. Ifølge hende, tror vi tit, at andre har fundet svaret på ‘det ideelle liv’, fordi vi har et behov for at tro på, at det findes derude, og at lykken kan opnås: “Derfor dyrker vi ofte kendte mennesker på de sociale medier, for de sælger drømmen om det gode liv.”
Det ideelle liv er et liv, hvor vi lever i balance med os selv. Der findes ingen ydre målestok for, hvad der objektivt set er det ideelle liv, og derfor skal vi finde svaret i os selv.
Religion kan bidrage til det ideelle liv
Efter Maja Vain Gilberts udsagn opnår vi dog i højere grad det ideelle ved at leve efter egne værdier og principper: “Når vi forfølger det, der er vigtigt for os, lever vi i overensstemmelse med og i respekt for os selv. Dette er også noget religion kan bidrage til. Religionen kan have en stærk indflydelse på de værdier, vi lever efter. Principperne kan være med til at styre os i en konstruktiv retning, så længe vi føler, vi kan tilslutte os principperne og ikke føler, de presses ind i vores liv.”
12
Maja Vain Gilbert
Psykolog og stifter af UngTerapi