KFUM og KFUK tager del i YWCA’s kamp for kvinderettigheder YWCA er verdens største kvindebevægelse. Her kæmper kvinder og mænd fra mere end 100 lande om at skabe ligestilling mellem kønnene. I november 2019 afholdte YWCA World Council for alle medlemslandene.
Tekst: Solvej Lynge Foto: Dorte Hougaard Madsen
Vi lever i en verden, hvor kvindeundertrykkelse desværre finder sted. En verden, hvor kvinder oplever diskrimination på arbejdsmarkedet, ulige fordeling i ledelsesstillinger og seksuelle krænkelser. Og så er der dele af verden, hvor kvindeundertrykkelsen kommer til udtryk ved hustruvold og sexslaveri, samt gruppevoldtægter og drab. Dog lever vi også i en verden, hvor mænd og kvinder, gamle som unge, engagerer sig i at få det stoppet; kæmper for at skabe ligestilling og dagligt arbejder hen imod at opnå en verden, hvor retfærdighed er et bærende element. Men spørgsmålet er så, hvordan vi får gjort det ideelle til det aktuelle? KFUM og KFUK er en del af YWCA, verdens største kvindebevægelse, som kæmper for lighed mellem mænd og kvinder i mange af verdens mest udsatte lande. En organisation med mennesker, og i særlig høj grad kvinder, som er enormt stærke og dygtige til at stå frem og fortælle om deres sag. Både i det lokale, regionale og det internationale, heriblandt FN.
18