Håbet mobiliseres i fællesskabet På Krogerup Højskole får unge på kurset “Jorden kalder” mere viden om klimaforandringer og redskaber til at omsætte deres bekymringer til handling.
AF ULLA HAAHR, JOURNALIST FOTO OLE BO JENSEN
De første lektioner på kurset “Jorden kalder” var hårde: Emnet var biodiversitetskrisen om de arter, der er ved at forsvinde. “Det var virkelig svært at høre om. Man blev så bekymret på jordens vegne,” fortæller Signe Juul Christensen, 20. Men snart voksede håbet frem ved siden af bekymringen – og det skete gennem højskoleforløbets blanding af viden og konkrete aktiviteter – at gøre noget sammen. “Vi arbejder meget med, hvordan vi kan mobilisere håbet. For eksempel ved at tage til demonstration sammen eller være i køkkenhaven. Når vi gør noget sammen, som i en eller anden grad er godt for naturen, 18