Generationer
Generationer er noget, vi kalder hinanden Det kan føles, som om generationerne er langt fra hinanden. Men er det rigtigt?
Der er så meget, de unge ikke forstår. De ved ikke, hvordan
Det er ikke fordi, jeg tror, jeg løser generationskonflikterne ved at
samfundet hænger sammen, de har for lidt livserfaring og for
sige, at generationer ikke rigtig findes, men hermed et lille forsøg.
mange dårlige ideer.
Der er så meget, de gamle ikke forstår. De er rustet fast i
en anden end overskrifterne. To personer med forskellige aldre
gamle idealer og blevet doventkonservativt forvænte. Nogle
kan have meget mere tilfælles end to jævnaldrende. De til enhver
For det viser sig jo, som det så ofte gør, at virkeligheden er
dage kan det synes sådan: Som om en gabendeTEMA kløft af mismod
tid populære debattører, kunstnere, journalister, influencers og
og vrængende misforståelser findes mellem Er generationerne. woke nået
til meningsdannere kirken/Vibeke taler ikke for hele generationer, hudfarver, køn
Som om man per definition ikke vil forstå hinanden.
eller klasser. Det ved vi jo godt, men det er for nemt at glemme.
Vi – og her mener jeg det store “vi” – skuer for nemt hunden på
Står de gamle i vejen for de unges muligheder? Er de unge for
navlepillende woke til at give plads til andre?
hårene og folk på markørerne.
Problemet er jo, at alle generationer tror, de har fået verden
Hvorfor? Fordi det sælger, fordi kategorierne er nemmere at
i dåbsgave. At netop de var dem, der fiksede det hele. De gik
forstå end personerne, og fordi det er sjovere at slå på en stråmand
på gaden for at kæmpe for noget, og de fik sikkert meget af det
end et rigtigt menneske. Og fordi det nogle gange bare er nemmere
gennemført. Men nærmest så snart, som de har fejet de sidste
at være larmende uenige end at tale stille sammen om det svære.
demoskilte væk, kommer der en ny og yngre generation og råber
Ja. Det ville være dejligt, hvis jeg kunne sige, at det bare
på noget nyt:
handler om, at vi skal lytte mere til hinanden, men det er for nemt.
Vi vil have mere ligestilling, flere rettigheder. Vores vrede er
Jeg har ikke løsningen på udfordringen, men jeg har (minimum)
den samme som jeres dengang, nu er det bare jer, der skal tage
to ting, vi skal huske. To måder, man som skriver og læser kan
imod noget af den.
nive sig selv i armen.
Jeg kan godt forstå, det er hårdt. I skubbede verden foran jer,
Den ene huskeregel er: Tiden går. Altid. Nye mennesker fødes
og så kommer der nogle med energi, de har arvet fra jer, og vil rulle
og skubber, om de vil det eller ej, på den store Sisyfos-sten, som
videre. Vi er ikke nødvendigvis ude på at trille hen over jer, men vi
menneskeskæbnen er. Lige meget hvad, så rykker vi som art os
har altså heller ikke tænkt os at stoppe her. Og i øvrigt kommer der
ikke mod et mål, men mod nye udfordringer. Vi bliver ikke værre
sikkert nogle endnu yngre om lidt og overtager håbet.
eller bedre, vi bliver ved.
Jeg er selv som 28-årig i den yngste ende af millennial-
generationen. Jeg er, som de fleste fra min generation, barn af
kan kalde dig “boomer”, du kan kalde mig “millennial”. Det bliver
forældre fra babyboomer-generationen. Derfor er det måske også
ingen af os klogere af. Bag de skjoldede spøgelseslagen-kostumer
så kompliceret os generationer imellem; vi er jo i familie, for pokker.
er virkeligheden altid en anden. Man skal ikke være over 50 år
Jeg arbejder på Politiken, og her ulmer konflikterne også.
for at være racist. Man skal ikke være under 30 år for at være
Disse opgørenes år er vigtige for en nyheds- og meningsmaskine.
krænkelsesparat.
Grænserne bliver konstant trukket op ude i samfundet, og det
siver ind på redaktionen.
altid nemmere at være vred på en generalisering.
Den anden er: Generationer er noget, vi kalder hinanden. Jeg
Det er altid bedst at se hinanden som individer, men det er
Sexisme, racisme, klimaforandringer og alt det andet farlige
flyder ned ad siderne, og intern enighed er ikke altid muligt.
Det ser ud til, at vi er bange for hinanden. Bange for, at de
voksne sidder på magten og aldrig giver en tomme fra sig – chefer, til de dør. Bange for, at de unge stormer kastellet, smider alle folk i glemslens guillotine og alle busterne i kanalen.
22
AF FELIX THORSEN KATZENELSON, FREELANCE JOURNALIST
