Mens andre skynder sig hjem fra arbejde for at hente børn, handle ind og lave mad, sætter fire gravide kvinder sig med en præst og jordemoder i Kirkeskibet i Sydhavnen for at forberede sig på forældreskabet.
Den største overgang AF INGEBORG MARIE NIELSEN, JOURNALIST FOTO INGEBORG MARIE NIELSEN OG BJARKE ØRSTED
Det er eftermiddag i København. På Kirkeskibet 2450 i Sydhavnen er fire kvinder samlet med en præst og en jordemoder. Uden deadlines og med et klart fokus; at trække vejret i en hæsblæsende hverdag og mærke deres ufødte børn. De tænder et lys. Præsten siger en bøn. De taler sagte om det liv, der er på vej. Deres eget, barnets, kærestens, familiens. Om forældreskab, forandringer, følelser og fortid. Indimellem lægger en af kvinderne en hånd på sin mave eller stryger den forsigtigt for ligesom at mærke, at barnet stadig er derinde. At det sparker, lever og har det godt.
Fødslen af en forælder Besparelser har de senere år reduceret fødselsforberedelsen på hovedstadens 42
store hospitaler til informationsmøder i storrum eller digitale tilbud. Samtidig har sognepræst Helene Ferslev oplevet en stigende interesse for gravidsamtaler i kirken, selvom de ikke kun fokuserer på fødslen af barnet. “Jeg tror, der har manglet et rum, som også tager hånd om fødslen af en mor, der sker i samme moment, som et barn bliver født. For det er jo lige så meget en fødsel af en mor og en far, når et barn kommer til. Og den fødsel kræver lige så meget tid, omsorg og nærvær som den fysiske fødsel af barnet.” Samtalerne er en mental forberedelse til at blive mor. Helene Ferslev kalder det en sokratisk tilgang; at hun egentlig er fødselshjælper, fordi hun ikke kan tage skridtet for de kommende forældre ind i moderskabet. Det kan de kun selv. “Men står man sammen med nogen, der skal tage det samme skridt, så tror jeg, man føler sig langt stærkere og langt mere tryg. Og det gør kvinderne i gravidsamtalerne.”
