Mad & klima Regneopgaver
1
Indholdsfortegnelse
De matematiske kompetenceområder er
3
1. En fødevares rejse 4 Opgave 1: Tre tons CO2e i maven 4
Opgave 2: Transporter dig for tre tons CO2e 4 Opgave 3: Fødevarekædens CO2e-aftryk 5 Opgave 4: Følg en fødevares rejse
6
2. Den plads vi bruger 7 Opgave 1: Skovrydning og landbrug
7
Opgave 2: Arealanvendelse og biodiversitet i din by
7
Opgave 3: Rydning af regnskov
8
Opgave 4: Den voksende sojaproduktion
9
Opgave 5: Soja til frokost 10 Opgave 6: Min livret i CO2e
11
3. Fødevarer og vand 12 Opgave 1: Vandforbrug i fødevarer
12
Opgave 2: Kunstig vanding i Kansas
13
Opgave 3: Nedbørskort - Hvor skal peberet gro?
14
Opgave 4: Regn og folk i fremtiden
15
4. Transport af fødevarer 17 Opgave 1: Flyvefisk fra Esbjerg
17
Opgave 2: CO2 og emballage 17 Opgave 3: Eksotisk og importeret
17
Opgave 4: Hvor langt er din frokost rejst?
18
Opgave 5: CO2e-udslip i fødevarekædens mange led
18
5. Dit og mit madforbrug 21 Opgave 1: Bæredygtig burger 21 Opgave 2: Hvilke frikadeller? 22 Opgave 3: Fisk og Skaldyr
22
Opgave 4: Kikærter, på dåse eller tørre?
22
Opgave 5: Færdiglavet pizza 24 6. Madspild 25 Opgave 1: Madspildet i din skraldespand
25
Opgave 2: Madspild i hjemmet
26
Opgave 3: Mange typer tomater
28
Opgave 4: En skralders CO2e fund 30
De matematiske kompetenceområder er: Matematiske kompetencer herunder: • Problembehandling, modellering, Ræsonnement og tankegang, Repræsentation og symbolbehandling, Kommunikation, Hjælpemidler • Tal og algebra herunder - tal, regnestrategier, Ligninger, Formler og algebraiske udtryk, funktioner • Geometri og måling herunder - geometriske egenskaber og sammenhænge, geometrisk tegning, Placeringer og flytninger, Måling • Statistik og sandsynlighed - statistik, sandsynlighed
3
1. En fødevares rejse Opgave 1: Tre tons CO2e i maven
Fæ
En erg i
5,0 to n
2,5 ton
lle
su
dle
r
yre jse Fl
r age
1
n
3,0 ton
n
to
Mad og drikke
og s
to ,0
ing
Ting
1,0
og ion ce kat rvi uni e S mm ko
dn
Danskernes CO2-fodaftryk:
on 5,0 t
17 ton
På figuren ser du en danskers gennemsnitlige udledning. En dansker udleder i gennemsnit udleder 3 ton CO2e om året fra de ting, vi spiser og drikker. a. Gå ind på Den Store Klimadatabase b. Udvælg selv tre forskellige eksempler på mad og drikke fra din hverdag og aflæs deres CO2e-udledning pr. kg. c. Hvor mange kilo af hver fødevare kan du få for 3 ton CO2? d. Tænk over, og skriv ned, hvornår der udledes CO2e i produktionen af dine eksempler på mad og drikke ud fra den viden, du har fået indtil videre. e. Hvorfor tror du, der er forskel i udledningen på de tre varer, du har set på? Kom med to konkrete eksempler.
Opgave 2: Transporter dig for tre tons CO2e En dansker udleder i gennemsnit 3 ton CO2e om året fra forbruget af fødevarer og drikkevarer. Men hvad svarer 3 ton CO2e egentlig til? Hvad svarer 3 ton CO2e til i km kørt i bil, tog og i fly? a. Brug hjemmesiden https://travelandclimate.org/ til at finde ud af, hvor meget en rejse til Paris tur/retur svarer til i CO2e for bil og fly. b. Hvor mange gange kan man rejse frem og tilbage for 3 ton? (OBS: Tallene i beregneren er for en tur både frem og tilbage. Antallet af overnatninger ændrer ikke på CO2-udledningen for transporten). c. Find selv 3 forskellige destinationer, hvor du har været før - eller kunne tænke dig at komme hen. Hvor mange gange kan man for hvert sted rejse frem og tilbage for 3 ton CO2e? 4
Opgave 3: Fødevarekædens klimaaftryk Nedenstående skema er taget fra Den Store Klimadatabase. Her kan du se det samlede CO2eudslip (i kg) for hver kg fødevare, du køber i supermarkedet. 1 kg smør udleder f.eks. 3,92 kg CO2e. Man kan også se CO2e-udslippet fordelt på de forskellige led, som fødevaren går igennem for at blive produceret.
1. Se på skemaet over fødevarernes CO2e-udslip og lav følgende opgaver: a. Tegn for hver af de fem fødevarer (Fløde, Creme Fraiche, Æg, Yoghurt, Sødmælk), et søjlediagram, der viser CO2e-udslippet fra hver sektor i fødevarekæden som vist i dette eksempel med smør:
b. Hvilken fase har her det største CO2e-udslip? c. Hvorfor tror du, at denne produktionsfase har så højt et CO2e-udslip? d. Kom i gruppen frem til en idé om, hvordan man kan gøre CO2e-udledningen i denne fase mindre
5
Opgave 4: Følg en fødevares rejse Før vi køber vores mad i supermarkederne, har de gennemgået en lang rejse gennem fødevarekæden. Den totale CO2e-udledning for hver fødevare, kommer fra de forskellige led/ sektorer. Når man kigger på Den store klimadatabase, ses det samlede CO2e-udslip og udslippet fra de forskellige sektorer. 1. I nedenstående figur er de forskellige sektorer i fødevarekæden vist. Figuren tager udgangspunkt i produktionen af appelsinjuice. Gennemgå sektorerne og svar på følgende spørgsmål: a. Hvad sker der i de forskellige sektorer? Beskriv hvad der sker i hver sektor i produktionen af appelsinjuice.
b. Hvad tror du leder til et CO2e-udslip i de forskellige sektorer af fødevarekæden? Hvilken sektor tror du har det største CO2e-aftryk? c. Tjek nu det samlede CO2e-aftryk for appelsinjuice på Den store klimadatabase og for de forskellige sektorer. Hvordan var fordelingen af CO2e i forhold til dine gæt fra opgave b d. Vælg nu selv en fødevare og svar på opgaverne a, b og c for denne fødevare.
6
2. Den plads vi bruger Opgave 1: Skovrydning og landbrug I perioden 2001-2015 blev der ryddet 18,7 millioner hektar skov i Sydamerika for at få plads til landbrug (Curtis et al., 2018). Den store mængde regnskov der er fældet, er blevet fældet for at få mere areal til at dyrke foder til dyr, at have dyr til at gå og græsse, og for at dyrke mad til mennesker. 1. Du skal nu finde ud af, hvor meget 18,7 millioner hektar skov svarer til i forhold til andre målestokforhold. a. 1 hektar er lig 10.000 m2. Hvor mange m2 er 18,7 millioner hektar skov? Hvor meget er dette i km2? b. Danmarks areal er 42.933 km2. Hvor mange gange Danmarks areal er blevet ryddet i Sydamerika i perioden 2001-2015? c. Én fodboldbane svarer til 0,7 hektar. Hvor mange fodboldbaner er der blevet ryddet i perioden 2001-2015? d. Hvor mange fodboldbaner er dette om året? Hvor mange fodboldbaner er dette i timen? 2. Når man læser om skovrydning, finder man mange forskellige tal for, hvor meget skov der ryddes. a. Tal sammen 2 og 2 om, hvordan det kan være at man kan finde forskellige tal for arealet på skovrydning? b. Hvorfor bruger man forskellige måleenheder? c. Hvorfor er det svært at måle skovrydning? Kilde: Curtis, P.G., Slay, C.M., Harris, M.L., Tyukavina, A. & Hansen, M (2018). Classifying drivers of global forest loss. Science 362:6407, 1108–1111. https://doi.org/10.1126/science.aau3445
Opgave 2: Arealanvendelse og biodiversitet i din by Biodiversiteten er vigtig for al liv på jorden, men hvordan ser det egentligt ud med naturen i din kommune? Og hvordan er levevilkårene for truede arter? Danmarks Naturfredningsforening har udviklet et “Naturkapitalindeks”, som viser tal for alle Danmarks kommuner, om der er høj eller lav biodiversitet. 1. Gå ind på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside og se, hvor mange points din kommune har i Naturkapitalindekset. a. Hvilken placering har kommunen? Er pointet for Naturkapital højt eller lavt, hvis du sammenligner med andre kommuner? Forklar hvorfor du tror, at det er netop det point din kommune har fået? Kig på et satellitkort (f.eks. google maps) over din kommune og begrund dit svar ud fra mængden af natur/by. b. Hvordan er arealandelen (arealanvendelsen) fordelt i din kommune i procent (%)? Se på 7
søjlediagrammet, og hold musen over de forskellige naturkategorier. Er der noget, du undrer dig over eller vil fremhæve? Hvad, og hvorfor? c. Hvilke tre typer af natur er der mest af i din kommune? d. Find ud af hvor stort et areal din kommune har totalt set i km2 (brug evt. google). Hvor meget svarer de tre typer af natur til i km2 i din kommune? Kommunen kan få flere points ved at sikre, at flere forskellige arter kan leve i de forskellige arealtyper (skov, by/grønt, enge, moser, osv.) ved eksempelvis at plante træer eller at omlægge et areal til mere natur og biodiversitet. a. Gå sammen to og to og diskuter, hvad man helt konkret kan gøre for at øge naturværdien (natukapitalindekset) i jeres kommune? b. Kom med tre eksempler på, hvad og hvor I vil sætte ind i jeres kommune? Brug evt. et satellitkort. Kilde: https://biodiversitet.nu/naturkapital
Opgave 3: Rydning af regnskov I Sydamerika findes nogle af verdens største tropiske naturområder, der består af både regnskoven Amazonas og den tropiske savanne Cerradoen. Faktisk ligger 21 % af alle verdens skovarealer i Sydamerika. Brasilien, Peru og Colombia er de lande i Sydamerika, der har mest skov (Ourworldindata, 2020). Når du regner med procent (%), skal du huske at procent (%) betyder 100-del. Når du skal finde ud af, hvor stor en procentandel (%) er i tal, skal du derfor dividere med 100, efter du har ganget dine tal med hinanden. Eksempel: Peru er 1.285.216 km2 og er dækket af 56,5% skov. Det svarer til: 1.285.216*56,6 = 72.743.225 72.743.225 / 100 = 727.432 km2 Det betyder at Peru er dækket af 727.432 km2 skov.
1. Brasilien er dækket af 59,4 % skov, Peru er dækket af 56,5 % skov og Colombia 53,3 % skov og Argentina af 10,4 %. a. Find arealerne af Brasilien, Peru, Colombia og Argentina på nettet. b. Regn ud hvor mange kvadratmeter skov hvert land besidder. c. Hvor mange kvadratmeter skov er dette i alt? Hvor meget er det i hektar, når 1 hektar er lig 10.000 m2? 2. Hvert år ryddes der ca. 1,45 millioner hektar skov i Brasilien (Ourworldindata, 2015). Det sker primært for at gøre plads til, at kvæg kan græsse og for at dyrke soja (primært til foder). a. Se på opgave 1. Hvor mange procent skov bliver der ryddet på 1 år i Brasilien?
8
b. Hvor mange hektar vil der blive fældet på 10 år, hvis man bliver ved med at rydde i samme tempo som nu? c. Hvor meget svarer rydningen til i procent, hvis man sammenligner med arealet af amazonas i Brasilien i dag?
Opgave 4: Den voksende sojaproduktion Verdens voksende befolkning og økonomiske vækst (flere mennesker, hvor mange får flere penge mellem hænderne) gør, at forbruget af kød stiger. Det giver en stigende efterspørgsel på sojabønner til dyrefoder. I løbet af de sidste 20 år er produktionen fordoblet. For når verdens befolkning spiser mere kød, skal der bruges en større mængde sojabønner til fodring af kvæg. I nedenstående skema ser du tal for soja-produktionens udvikling over de sidste 60 år. Du kan se tallene vist grafisk her.
1. Se på skemaet over udviklingen i sojaproduktionen de sidste 60 år a. Tegn en graf der viser udviklingen i sojaproduktionen fra 1960-2018 b. Hvor mange gange er sojaproduktionen steget fra 1960 til 2018? Hvor meget er denne stigning i procent (%)? c. Kom med to forslag til hvad man kan gøre for at få efterspørgslen på soja til at falde. d. Kom med et forslag til hvad man kan gøre politisk for at undgå, at den stigende sojaproduktion går ud over regnskoven. 2. Verdens soja bruges primært til animalsk foder, direkte som mad til mennesker og til industrien (som f.eks. biodiesel eller smørelse). I 2018 var fordelingen mellem de tre kategorier: Animalsk foder 77 %, som føde til mennesker 19 % og til industrielt brug 4 %. a. Tegn et cirkeldiagram der i procent (%) viser fordelingen af brugen af soja, fordelt på de tre kategorier Når du omregner tal i procent (%) til grader (°) , skal du gange procenttallet med 3,6. Så har du tallet i grader og kan tegne dette ind i cirkeldiagrammet. Eksempel: Animalsk foder udgør 77% af sojaproduktionen. Det svarer til 77%*3,6=277° Det betyder, at feltet, der skal tegnes ind i et cirkeldiagram, skal måle 277°
b. Tegn et søjlediagram over denne fordeling
9
Opgave 5: Soja til frokost Der indgår ofte soja i animalske fødevarer pga. foderet til dyrene. Men når man køber ind, kan man ikke se, hvor meget soja der er blevet brugt i produktionen. Her ser du nogle eksempler på fødevarer vi ofte spiser, hvor det er vist, hvor mange gram soja, der bruges til produktionen af 1 kg fødevare.
Nu skal du regne på, hvor meget soja der ca. er brugt til produktionen af den mad, du spiser til morgenmad og til frokost. Brug ovenstående figur, for at se hvor meget soja der er blevet brugt i produktionen. a. Har du spist nogle af de produkter fra figuren til din morgenmad? Hvis ja, udregn hvor meget soja, der er brugt i produktionen. Hvis nej, kan du selv finde på et eksempel. En skål med yoghurt eller mælk indeholder typisk 150-200g mælk eller yougurt. b. Udregn hvor meget soja der er brugt i produktionen af din frokost, hvis du har kød eller ost med som pålæg.
Opgave 6: Min livret i CO2e Hvad er din livret? Nu skal du finde CO2e-aftrykket fra din livret og finde ud af hvor meget soja, der er indgået i produktionen. 1. Find opskriften for din livret på nettet og skriv ingredienserne ned a. Find ingredienserne på Den Store Klimadatabase b. Regn CO2e-udslippet ud, hvis du laver retten til 4 personer. Husk at CO2eudledningen i databasen er opgivet for 1 kg af hver “ingrediens”/fødevare. 2. Kig på ingredienslisten og undersøg hvilke ingredienser der har de største CO2e-aftryk a. Hvorfor tror du, at netop disse ingredienser har et højt CO2e-aftryk? Klik evt. på den enkelte ingrediens i databasen. b. Se på soja-figuren i opgave 5. Er der nogle af dine ingredienser, der er med på figuren? Udregn hvor meget soja, der er blevet brugt c. Kan du bytte nogle af ingredienserne ud med nogle andre ingredienser, der har et lavere CO2e-aftryk, og gøre din livret mere klimavenlig?
10
3. Fødevarer og vand Opgave 1: Vandforbrug i fødevarer Det indirekte vandforbrug er alt det vand, der bruges i fødevareproduktionen. Det kan både være til at vande marker, forarbejde fødevarerne, at holde produktionen hygiejnisk og som ingrediens. 1. Gennemgå billedgalleriet af følgende fødevarer og udregn hvor meget vand, der bruges i produktionen af henholdsvis pasta, oksekød og rørsukker.
Evt. 450 gram pasta 400 gram oksekød Én tsk rørsukker 3 gram Kilde: https://waterfootprint.org/en/resources/interactive-tools/product-gallery/ 2. Nu skal du se på de resultater, du har fået og på forskellene mellem dem: a. Gå de tre fødevarer igennem og giv eksempler på, hvor i deres fødevarekæde, der bruges vand, samt hvor der bruges mest. 3. Se på følgende tabel over vandforbruget i produktionen af forskellige fødevarer. De lilla felter er animalske produkter, mens de grønne felter er plantebaserede fødevarer.
Det kræver 15.415 liter vand at producere 1 kg oksekød (waterfootprint.org). Det svarer til at lade 11
sin haveslange løbe konstant i ca. 21 timer eller tage 276 brusebade. Udvælg en plantebaseret fødevare og sammenlign dens vandforbrug med vandforbruget for oksekød. a. Hvor mange kg af din plantebaserede fødevare kan du få for samme mængde vand, som der bruges til produktionen af 1 kg oksekød? b. I et brusebad (på omkring 5 minutter) bruger du ca. 56 l vand. Hvor mange brusebade kan du tage før du har brugt samme mængde vand, som ved produktionen af 1 kg af den plantebaserede fødevare du har valgt? c. Sammenlign resultatet med antallet af bade der går på 1 kg oksekød. Hvor mange brusebade er der til forskel fra oksekød til din udvalgte fødevare? d. Hvorfor tror, du der bruges så meget vand til at producere oksekød? 4. Se på vandforbruget i produktionen af de andre animalske fødevarer a. Hvor mange kilo kylling kan du få for samme mængde vand, som der bruges i oksekødsproduktionen? Hvor mange kilo svinekød kan du få for samme mængde vand som til oksekød? b. Hvor mange brusebade (på 5 minutter) kan du tage, før det svarer til vandforbruget for et kilo kylling og et kilo svinekød? c. Hvorfor tror du, at andre animalske produkter har et lavere vandforbrug end oksekød? d. For at producere 1 kg chokolade bruges der i gennemsnit 17196 liter vand. Hvor mange kg chokolade kan du få for samme mængde vand, som der bruges til oksekød? Note: Husk, det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, at der bruges meget vand i produktionen af en fødevare - så længe det er vand, der falder naturligt (nedbør) og indgår i vandets kredsløb. Men det kan være umuligt at gennemskue, når man står i supermarkedet.
Opgave 2: Kunstig vanding i Kansas Nedenstående billede viser opdyrkede marker i Kansas, der vandes ved kunstvanding. Arealet på billedet måler 37 km x 37 km. Du kan også se de dyrkede marker på kortet her.
12
a. Hvor meget svarer 1 km på kortet til i cm? b. Vælg to cirkler i forskellige størrelser og udregn arealet for hver cirkel i km. Husk at notér hvordan du er kommet frem til resultatet. c. Snak med din gruppe om, hvad der hvad der ville have været på dette areal, hvis det hverken var blevet opdyrket eller kunstvandet. Søg evt. information på nettet eller i et atlas. d. Er der noget, der kommer bag på jer, efter i har udregnet arealet på cirklerne?
Opgave 3: Nedbørskort - Hvor skal peberet gro? Fødevarer kræver meget vand at producere. Mange steder i verden falder der store mængder nedbør, som vander afgrøderne helt naturligt. I denne opgave skal du se på et nedbørskort og finde ud af, hvor det er smartest at dyrke forskellige afgrøder. 1. Klik ind på dette interaktive nedbørs-verdenskort: Nedbørskort. Undersøg hvordan verdens nedbør er fordelt over et år og svar på følgende spørgsmål: a. I hvilke fem lande falder der mest nedbør? b. Hvad kendetegner disse landes natur? c. Hvor i verden vil det være smartest at dyrke afgrøder, der kræver meget vand, for at undgå at kunstvande - og i stedet bruge den naturlige nedbør? 2. Det kræver 8047 l vand at producere 1 kg mandler. Søg på nettet og find ud af hvor i verden man typisk dyrker mandler. a. Kig igen på det interaktive nedbørskort og undersøg om der falder meget nedbør i de lande, hvor der dyrkes mange mandler? a. Hvad kan man gøre, hvis det ikke er tilfældet? 3. I følgende tabel kan du se, hvor meget vand der i gennemsnit bruges på at producere et kilo af forskellige fødevarer. Udvælg tre fødevarer og svar på følgende spørgsmål. a. Søg på nettet og find ud af hvor afgrøderne typisk dyrkes. b. Gå ind på det interaktive nedbørskort fra opgave 1 og se, om der falder meget nedbør i de lande, hvor afgrøderne dyrkes. c. Er landene de mest fornuftige områder at dyrke de udvalgte afgrøder på? Hvis nej, hvad kunne man så gøre?
13
Opgave 4: Regn og folk i fremtiden På følgende kort ser du de årlige ændringer i verdens nedbør som konsekvens af klimaforandringer. De grønne områder vil få mere regn, mens de brune områder vil få mindre regn. Tallet for nedbøren er vist i inches, 1 inch = 25,4 mm.
(IPCC)
1. Find følgende lande på kortet. Danmark, Brasilien, Ghana, Ecuador, Spanien, Uganda, Papua Ny Guinea a. Udvælg tre af de ovenstående lande. Vil disse lande blive påvirket af mere eller mindre regn? b. Søg på nettet og undersøg hvilke fødevarer disse lande dyrker. c. Hvordan kan dette påvirke deres fødevareproduktion og hvad skal de tage hensyn til? 2. På nedenstående kort ser du fordelingen af verdens befolkning. I de mørkegrønne lande bor der flest mennesker. Sammenlign kortet over verdens befolkning med kortet over fremtidens nedbør og svar på følgende spørgsmål.
Kilde: Ourworldindata.org 14
a. Se på de lande hvor man forventer flest mennesker i 2021. Hvordan vil nedbøren ændre sig i disse lande frem mod år 2100? b. Se nu på de lande du undersøgte i opgave 1. Hvor mange mennesker vil der bo i de lande i 2021 ifølge kortet? c. Er der nogen sammenfald mellem de steder hvor der vil komme mere nedbør og flere mennesker? Hvilke udfordringer kan der opstå ved det?
15
4. Transport af fødevarer Opgave 1: Flyvefisk fra Esbjerg Fisken fra Esbjerg ender med at være en paneret fiskepind. Hvad kunne være et klimavenligt alternativ til de panerede fiskepinde? a. Gå ind på Den store klimadatabase og find ud af hvad klimaaftrykket er for fiskepinde. b. Se om du kan finde et alternativ til fiskepinde med et lavere CO2e aftryk. c. Tror du, at mange fødevarer gennemgår en lignende rejse? Forestil dig hvordan en rejse ser ud for et tebrev, en plade chokolade, kaffe og en dåse tun. Undersøg rejsen på nettet.
Opgave 2: CO2e og emballage Nu skal du undersøge hvor meget CO2e, der udledes i forbindelse med den emballage, der bliver brugt til vores fødevarer. a. Udvælg tre forskellige fødevarer og se på Den Store Klimadatabase på deres CO2eudslip for emballage. b. Hvor stor en andel i procent (%) udgør CO2e-udslippet fra emballagen, af fødevarernes totale CO2e-udslip? c. Hvordan er de tre fødevarer du har valgt, typisk indpakket når du finder dem i supermarkedet? Synes du de er i meget eller lidt emballage? Er de pakket sammen i bundter eller alene, og er det nemt at kunne købe i små mængder så man kan købe lidt ad gangen? d. Tal sammen 2 og 2. Giv forslag til hvordan man kunne indpakke de tre fødevarer mere hensigtsmæssigt, for at mindske madspild, både under transporten og hos forbrugeren.
Opgave 3: Eksotisk og importeret Meget af det frugt og grønt vi spiser er importeret langvejs fra. a. Udvælg tre frugter der ikke dyrkes i Danmark, men importeres. Gå ind på Den store klimadatabase og tjek hvad klimaaftrykket er for frugternes transport. b. Find nu tre frugter, som kan produceres i Danmark. Gå ind på Den store klimadatabase og se hvad klimaaftrykket er for disse frugters transport. c. Hvor stor en procentdel (%) udgør transporten, af de seks frugters totale CO2e-udslip? d. Tal sammen 2 og 2 om hvilke transportmidler, I tror der bruges til at transportere de seks frugter, I har arbejdet med.
Opgave 4: Hvor langt er din frokost rejst? Nu skal du finde ud af hvor langt din frokost er rejst.
16
1. Hvad har du fået til frokost i dag? Udvælg 5 madvarer fra din frokost. Søg på nettet og find ud af, hvor i verden de kan produceres. Hvis din mad produceres flere steder i verden, udvælger du ét af landene, for hver af dine 5 madvarer a. Lav et verdenskort over, hvor de 5 madvarer i din frokost kommer fra. b. Brug nettet eller Google Maps til at finde ud af, hvor mange km dine 5 udvalgte madvarer har rejst. Tegn et søjlediagram over, hvor mange km de 5 har rejst. 2. Gå ind på Den Store Klimadatabase og se hvad CO2e-aftrykket er for de ting, din frokost består af (husk tallet er CO2e/pr kg). a. Se på mængden af CO2e der er udledt under kategorien “Transport” for madvarerne. Lav et søjlediagram der viser, hvor meget madvarerne har udledt fra deres transport. c. Hvad har udledt mest og mindst CO2e pga. deres transport. d. Diskuter i grupper hvad i jeres frokost, der har et højt transport CO2e-aftryk. Hvor kunne disse madvarer være kommet fra siden at CO2e-aftrykket af så højt? 3. Udregn hvor meget CO2e der i alt er brugt på din frokost, når du selv vurderer, hvor mange gram af de forskellige ingredienser du har med. a. Kig på Den Store Klimadatabase, hvad kunne have gjort din frokost mere klimavenlig?
Opgave 5: CO2e-udslip i fødevarekædens mange led Når du ser fødevarer i butikken, ved du nu, at de har været på en lang rejse, før de kom på hylderne. De har været igennem en fødevarekæde, hvis led alle er forbundet med et CO2eudslip. 1. Nu skal du finde ud af, hvor meget CO2e de enkelte led i fødevarekæden står for. I tabellen kan du se fordelingen af CO2e-udslippet i de forskellige led frem til butikkerne (Detail). a. Udregn den totale mængde CO2e udledt for hver fødevare og noter i den sidste kolonne “Total CO2e-mængde” i tabel 1. b. Beregn hvor stor en andel af den totale CO2e-mængde de forskellige led i fødevarekæden er ansvarlig for. I skal beregne andelen i procent, (se faktaboks) og noter i skemaet ved hver sektor c. Find selv fire forskellige fødevarer på Den Store Klimadatabase og skriv dem ind i skemaet. Noter den samlede CO2e-udledning, samt udslippet for hver sektor. Beregn hvor stor en andel af den totale CO2e-mængde de forskellige led i fødevarekæden er ansvarlig for i procent (%). d. Kig på de 10 fødevare i skemaet. Hvilke sektorer har ofte den højeste andel af CO2eudledningen? Kan du forklare hvorfor disse CO2e-udledninger opstår her?
0,16 / 1,70 = 0,0929 0,0929 * 100 = 9,29% 17
Når du regner med procent (%) skal du huske at procent (%) betyder 100-del. Når du skal finde ud af hvor stor en andel er i procent (%) skal du derfor gange med 100 til sidst. Eksempel: Landbrugsproduktionen for en aubergine udleder 0,16 kg CO2e/kg. Totalt er CO2e-mængden for en aubergine 1,7 kg CO2e/kg. Derfor skal landbrugsproduktionens andel (1,7 CO2e/kg) først divideres med den totale mængde (1,7) og til sidst ganges med 100%
Dvs. at Landbrugsproduktionens CO2e-udslip udgør 9,29 % af den totale mængde CO2e der udledes ved produktionen af en aubergine Tabel 1: For udvalgte madvarer ser du andelen af CO2e-aftrykket fra hver sektor i nedenstående skema. Den Store Klimadatabase, Concito (2021)
18
Skema: CO2e-aftrykket fra de forskellige led i fødevarekæden
19
5. Dit og mit madforbrug Opgave 1: Bæredygtig burger I denne opgave skal du udregne CO2e-aftrykket fra en burger. Burgeren består af • 100 g burgerbolle • 100 g hakket oksekød (5-10%) • 30 g icebergsalat • 20 g rå tomat • 10 g syltet agurk • 5 g tomatketchup • 10 g Danbo ost 45+ 1. Klik ind på Den Store Klimadatabase og find disse ingredienser. Skriv CO2e-udslippet pr.kg af hver fødevare ind i nedenstående skema i kolonne 2 og 4.
a. Hvilken ingrediens har det største CO2e-aftryk pr.kg? b. Udenfor tabellen skal du rangére ingredienser fra 1-7, hvor ingrediensen med det mindste CO2e-udslip markeres med 1 og ingrediensen med det største markeres med 7 c. Kig på kolonne 4 og udregn i procent (%) hvor stor andel hver ingrediens CO2e-udslip udgør af det samlede udslip. Noter dette i kolonne 5. d. Hvilken ingrediens har den største andel af burgerens samlede CO2e-aftryk og hvor stor er denne procentandel? 20
2. Gå igen ind på Den Store Klimadatabase og find CO2e-udslippet for plantefars. a. Hvis du i stedet spiser en burger med en bøf lavet af 100 g plantefars, hvad bliver burgerens samlede CO2e-aftryk så? b. Hvor mange bøffer med plantefars kan du spise, før det når op på samme mængde CO2e-udslip som for én bøf lavet af oksekød? c. Byg din egen klimavenlige burger. Brug Den Store Klimadatabase til at finde CO2eaftrykket af dine ingredienser, og udregn det samlede CO2e-aftryk for din burger.
Opgave 2: Hvilke frikadeller? Når man laver frikadeller kan man gøre det med flere forskellige slags hakket kød. I denne opgave skal du finde ud af hvilket kød, der vil være mest klimavenligt at bruge. 1. Gå ind på Den Store Klimadatabase og find CO2e-aftrykket for hakket grisekød (15-20%), hakket lammekød, hakket kylling, hakket oksekød (15-20%), hakket kalv og flæsk (15-20%). Skriv CO2e-aftrykket ned for hver af kødtyperne. a. Lav et søjlediagram over CO2e-udslippet for hvert af det hakkede kød. b. Lav en rangliste over de fem typer af hakket kød, fra den mest til den mindst klimabelastende type af kød. c. Hvilken type kød skal du bruge hvis du skal lave de mest klimavenlige frikadeller? d. Hvilken type kød skal du bruge hvis du skal lave de mindst klimabelastende frikadeller? 2. Gå igen ind på Den Store Klimadatabase og find CO2e-udslippet for plantefars a. Tegn plantefars ind i dit søjlediagram og skriv den ind i din rangliste b. Hvor stor er forskellen i kg CO2e mellem det mest og det mindst CO2e-belastende kød? c. Hvor stor er denne forskel i procent? d. Hvor mange kilo (kg) plantefars kan man få for den samme mængde af CO2-udslip?
Opgave 3: Fisk og Skaldyr Klik ind på Den store klimadatabase og se på kategorien Fisk og Skaldyr. a. Hvilken type madvare har det mindste CO2e-aftryk, og hvilken har det største? b. Hvad er gennemsnittet på CO2e-udledningerne for fisk og skaldyr? c. Hvilke tre typer af fisk og skaldyr spiser du mest af, og hvor stort CO2e-aftryk har disse? Snak sammen om hvad man kan spise i stedet for disse typer af fisk, og søg gerne på nettet efter “vegansk fisk”.
Opgave 4: Kikærter, på dåse eller tørre? Når man køber kikærter, kan man både købe dem udblødte på dåse eller tørre, som man selv skal 21
udbløde og koge op. Du skal finde ud af hvilken type kikærter, der udleder mindst CO2e, hvis du skal lave kikærter derhjemme. I følge Den store klimadatabase er udslippet for de to typer følgende: Udblødte kikærter på dåse udleder 0,88 kg CO2e/kg Tørrede kikærter udleder 2,23 kg CO2e/kg 1. Hvor får du flest kikærter? Når du køber udblødte kikærter på dåse indeholder dåsen 400g i alt, men dette er en blanding af vandlage og kikærter. 40% af dåsens indhold er vand og 60% er kikærter.
a. Hvor mange gram kikærter får du egentlig, når du køber en dåse på 400g? b. Hvor mange gram vand indeholder dåsen? c. 1 kg udblødte kikærter fra dåse udleder 0,88 kg CO2e/kg. Hvor meget CO2 udledes der, når du køber en dåse på 400g? 2. Hvis du køber kikærter tørrede, skal du selv udbløde og koge dem op, før du kan spise dem. For at koge 1 kg kikærter skal du bruge 4 liter vand. Det tager XXX KW at opvarme 1 l vand til 100 grader kogende vand. 100 KW udleder XX kg CO2e. Du skal koge kikærterne i 40 min. a. Hvor mange KW kræver det at koge 1 kg kikærter i 40 min? b. Hvor meget CO2e-udslip medfører det at koge 1 kg kikærter i 40 min? c. Hvis du lægger dette til det eksisterende udslip hos de tørrede kikærter, hvad bliver det samlede CO2e-udslip for 1 kg tørrede kikærter? d. Hvad bliver CO2e-aftrykket for 240 g tørrede kikærter der er blevet kogt derhjemme? 3. Kig på det CO2e-udslip du har udregnet for 240 g tørrede kikærter, der er kogt derhjemme og på CO2e-udslippet fra 1 dåse kikærter på 400g. a. Hvilken typer kikærter udleder mest CO2e? b. Hvad tror du er grunden til denne forskel i mængden af CO2e-udledning? 22
Opgave 5: Færdiglavet pizza Følgende skema viser CO2e-aftrykket for forskellige typer af færdigpizzaer, taget fra denstoreklimadatabase.dk Skema: pizzaer fra Den Store Klimadatabase
1. Se på pizzaernes CO2e-udslip og løs følgende opgaver a. Afrund decimalerne for hver af de seks pizzaer, så der kun er et decimaltal b. Afrund tallene for de seks pizzaer, så der ikke er nogen decimaler c. Lav et søjlediagram med de seks pizzaer og rangér dem fra 1-6 fra den pizza med det mindste udslip (1) til den pizza med det største udslip (6) d. Brug Den Store Klimadatabase til at bygge en pizza med de mest klimavenlige ingredienser, så den får et lavere CO2e-aftryk end de eksisterende pizzaer. Du skal lave en med mindst tre ingredienser. 2. Se nu på ingredienser på pizzaerne. Mange af dem har følgende ingredienser: ost, tomat, kød og fisk. a. Lav et tælletræ. Hvor mange forskellige pizzaer kan man lave med disse 4 ingredienser? b. Klik ind på Den Store Klimadatabase og find CO2e-udslippet for hver af ingredienserne. Hvilken pizza kombination har det højeste CO2e-udslip og hvilken pizza har det laveste? 3. På pizzaria får du foræret en af de seks forskellige pizzaer fra Den Store Klimadatabase som du kan se i skemaet øverst a. Hvor stor er sandsynligheden for at du får en pizza med kød eller salami. b. Hvad er sandsynligheden for at du får en vegetarisk pizza (uden kød, salami, eller fisk) c. Hvad er sandsynligheden for at du får en vegansk pizza (uden kød, salami, fisk eller ost)
23
6. Madspild Opgave 1: Madspildet i din skraldespand I Danmark er madspildet på 715.000 tons om året. Næsten 40% af dette sker hjemme i vores husholdning. Af det mad vi smider ud kunne 24 % af det være spist, svarende til 3200 kr om året pr.husstand. Det er primært madrester fra aftensmaden og frugt og grønt, der smides ud. 1. Du skal nu regne på, hvor meget CO2e der er gået til spilde, når du kigger i din skraldespand derhjemme og ser, hvad der er blevet smidt ud over de sidste par dage. Det her er hvad du skal gøre: a. Find mad I har smidt ud eller skal til at smide ud derhjemme. b. Notér i Skema 1 nedenfor hvad du har fundet under “Middagsrester fundet” og hvor meget i kolonnen “Mængde”. c. Brug Den Store Klimadatabase til at finde CO2e-aftrykket for de madrester du har fundet i kg CO2e/kg. Beregn CO2e-aftrykket fra middagsresterne I har smidt ud og skriv dem i den sidste kolonne.
CO2e: CO2e står for CO2-ækvivalent. Det betyder at andre drivhusgasser end CO2, f.eks. methan (CH4) og lattergas (N2O) også er medregnet i klimaaftrykket. De forskellige drivhusgasser påvirker den globale opvarmning med forskellig styrke. For at man kan samle og sammenligne dem, omregner man dem alle til CO2-værdier. Mængden kaldes da CO2-ækvivalenter (CO2e) og kan så sammenlignes fordi de har samme enhed. Skema 1: Jeres madrester
24
*Tal fra Conitos klimadatabase januar 2020 Tillægsspørgsmål: a. Hvor stor CO2e-udslip har de rester, du har fundet, ført til? (Se Skema 1, du lige har udfyldt) b. Hvilke rester har den største CO2e-belastning? (Se Skema 1, du lige har udfyldt under “Varens CO2e-belastning”) c. Hvilken madrest ledte til det største CO2e-udslip? (Se Skema 1, du lige har udfyldt, sidste kolonne) d. Har du idéer til, hvad I kunne have gjort med de forskellige rester i stedet for at have smidt dem ud?
Opgave 2: Madspild i hjemmet Vores madspild i hjemmet er fordelt på følgende top 10 blandt forskellige kategorier af madvarer.
1. Hver dansker smider 47 kg mad ud om året. Ifølge ovenstående figur, hvordan er de 47 kg fordelt på forskellige typer madvarer? a. Beregn hvor mange kg af de forskellige kategorier der smides ud om året, når en dansker i alt smider 47 kg mad ud om året. b. Udfyld nedenstående skema 2 med dine beregninger. c. Brug Den Store Klimadatabase til at finde det gennemsnitlige CO2e-aftryk for de forskellige madvarer. Beregn CO2e-aftrykket fra madspildet i de forskellige fødevarerkategorier og skriv ind i kolonne 3 “kg CO2e spildt” i nedenstående skema 2. Når du regner med procent (%) skal du huske at procent (%) betyder 100-del. Det betyder, at de 8 % grøntsager skal divideres med 100, og dernæst ganges med den mængde der bliver smidt ud i alt (47 kg). På den måde regner man ud, hvor meget 8% er ud af de 47 kg. Regnestykket kommer altså til at se sådan her ud: 8% / 100 = 0,08 0,08 * 47 kg = 3,76 kg. Dvs. at ud af de 47 kg mad der smides ud årligt, er 3,76 kg af dem grøntsager. 25
Skema 2: Top 10 madspild i hjemmet
* Concitos klimadatabase (2021): Tillægsspørgsmål: a. Sammenlign kategorierne i dit udfyldte skema: Hvad smider vi mest ud af? Hvilke kategorier af madspild har det største CO2 aftryk? (Se Skema 2, du lige har udfyldt b. Hvad siger dette om fødevarernes klimabelastning? c. Der bliver smidt flest middagsrester ud i husholdningen, 14% ifølge ovenstående billede. Hvor tror du CO2e-aftrykket for middagsrester ligger i forhold til de andre kategorier af madvarer du har udregnet i dit skema? Er det højere eller lavere? Tabel 1: Liste over forskellige fødevarer CO2e-udslip (kg CO2e/kg) beregnet fra gennemsnittet af en række fødevarer fra Concitos Den Store Klimadatabase (2021)
26
Opgave 3: Mange typer tomater Fødevarers CO2e-udslip afhænger også af hvordan de er forarbejdet før de kommer på hylderne i supermarkedet. Der er brugt energi og vand til mange produkter, for at tilberede dem, før de pakkes og sendes til supermarkederne. 1. Kig på de tre forskellige typer af tomatbaserede produkter i nedenstående skema og på deres tilhørende CO2e-udslip pr.kg.
a. Tænk over fødevarekæden produkterne er gået gennem. Giv et bud på hvad der giver anledning til forskellen mellem af CO2e-udslippet for de tre tomatbaserede produkter? 2. Kig på nedenstående skema over fødevarekæden for de tre typer af tomatprodukter og se på udledningerne hos de forskellige sektorer.
27
a. Tegn i alt tre søjlediagrammer. Lav et søjlediagram for hver type tomatprodukt, med en søjle der viser CO2e-udslippet for hvert led i fødevarekæden. Brug tallene i ovenstående skema. b. Se på leddet “Forarbejdning” for de tre typer tomatprodukter. Hvilken er størst, og hvorfor tror du dette er tilfældet? c. Se på leddet “Transport”. Hvilken type tomat har det største transportudslip, og hvorfor tror du at dette er tilfældet? d. Hvis du skal lave en tomatsauce til din spaghetti, hvilken type af tomater vil det være mest klimavenligt at bruge? 3. Hvis du vil købe tomater produceret i Danmark, men udenfor sæsonen (dvs. i vintermånederne), vil tomaterne være dyrket i danske drivhus. Drivhuse i Danmark bruger meget energi til opvarmning og lys til planterne, dette udleder CO2. Man kan regne med at frugt og grønt dyrket i drivhus, generelt udleder 10 gange så meget CO2e, som hvis det er dyrket ude i det fri (friland) i sæsonen. a. Se på CO2e-udledningen fra den rå tomat. Hvad skal dette tal være, hvis tomaten er dyrket i et drivhus? (Se teksten ovenfor) b. Det er februar måned og du har lavet en tomatsauce med 275g rå tomater fra drivhus. Senere på året laver du samme tomatsauce, med tomater fra friland. Hvor mange kg CO2e er der til forskel mellem disse to tomatsaucer. Hvilken er højest? Tag udgangspunkt i tallet fra Den Store Klimadatabase for en rå tomat. c. Søg på nettet, hvornår er danske tomater i sæson og kan dyrkes udenfor?
28
Opgave 4: En skralders CO2e fund Der er også et stort madspild hos supermarkederne, f.eks. når de ikke får solgt deres varer før udløbsdatoen, eller når frugt og grønt begynder at se for kedeligt ud, til at forbrugerne vil købe det. Man kan finde meget mad i supermarkedernes containere, som ofte stadig er godt nok til at spise, selvom supermarkederne ikke må eller vil sælge det. På følgende billeder, viser en skralder hvad hun har fundet i containeren hos hendes supermarked.
1. Beregn CO2e-aftrykket fra supermarkederne. Udvælg tre af madvarerne fra billederne og beregn, hvor mange kg CO2e de ca. har udledt ved deres produktion. Brug Den Store Klimadatabase til at undersøge fødevarernes CO2-udslip. a. Hvilken fødevare har ført til størst CO2e-udslip? b. Er der nogen varer, man skal passe på med at spise efter anvendelsesdatoen? c. Har du idéer til hvad butikkerne kunne gøre for at undgå dette madspild? 2. Der er stor forskel i aftrykket mellem forskellige typer af oksekødprodukter. Klik ind på Den Store Klimadatabase og udvælg fire forskellige oksekødsprodukter. a. Rangér de fire forskellige oksekødsprodukter fra det højeste til laveste CO2e-aftryk. b. Hvorfor tror du at der er så stor forskel i CO2e-udledningen mellem dem? Diskuter det sammen i klassen. c. Find en madret for hvert af dine oksekødsprodukter. Prøv nu at udskifte oksekødet med en anden ingrediens, så retterne stadig fungere. d. Find dine nye ingredienser på Den Store Klimadatabase, og regn ud hvor meget CO2e du har sparet ved at skifte oksekødet ud, med de nye ingredienser.
29
