Korshærs bladet
Kirkens Korshær Nr. 6/ December 2015
Nedtælling til den første landsindsamling l Satspulje: Finanslov for de sorte får -
Side 4
Side 8
l Jul i varmestuen: De bristede hjerters fest -
Side 12
/ 21 /
Foto: Jeanne Kornum
Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Rie Helmer Nielsen rie.helmer@kirkenskorshaer.dk Heiner Lützen Ank heiner@linjeriet.dk Johannes Holst Hansen (redaktør Til Eftertanke) job74@outlook.dk Korrektur Néné La Beet Layout Andebyreauet Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Kristiansen og redaktører. Forsidefoto Jeanne Kornum Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 6/2015 blev afsluttet d. 23. november 2015. Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 5. februar 2016. Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk
Indhold/December 2015 Korshærschefen skriver
side 3
Nedtælling til den første landsindsamling
side 4
Finanslov for de sorte får
side 8
Jul i varmestuen
side 12
Til eftertanke
side 14
Kort Nyt
side 18
Fra Sporløs til Kirkens Korshær side 20
/korshærschefen skriver/
“
Et barn, der lever i fattigdom, har markant ringere chancer for at klare sig godt i samfundet. Bare et års fattigt barneliv gør en markant forskel til det værre. Helle Christiansen chef for Kirkens Korshær
Foto: Jeanne Kornum
Udflytter og tilflytter
Helle christiansen chef for Kirkens Korshær
De kommer alene, eller i flok og familie. De søger husly, sikkerhed, muligheder, liv. Udflytterne og tilflytterne er ikke inviteret, ikke velkomne. Har ikke forbindelserne i orden det fremmede sted, forstår ikke koderne og kender ikke vejen. Udflytterne kommer fra byerne og flytter på landet. Til huslejer, som er til at betale. Til nye steder, hvor gammel gæld måske kan glemmes. Arven har de med, den sociale arv. Den kaldes negativ, for der er ingen eller kun lidt tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Dårlig rollemodel. Tilflytterne kommer fra landet og flytter til byerne. Fra lande fjernt herfra kom de eller deres forældre en gang hertil. Arven har de med. Den kaldes negativ, for der er ingen eller kun lidt tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Dårlig rollemodel. Udflyttere og tilflyttere er som ubelejlige gæster. Vi kan holde masken et stykke tid. Men så bliver det for meget. Nu siger vi det lige ud: ”Der er ikke noget til jer her, og I er ikke velkomne. Hvor skulle vi måske tage pengene fra? Se dog, hvordan vi selv lever! Det kan ikke række til jer.” Det er ikke så nemt at forstå for udflyttere og tilflyttere. Udflyttere og tilflyttere får også børn, selv om det er uansvarligt at føre arven videre, og vi udtrykkeligt fortæller dem, at de er dårlige rollemodeller. Et barn, der lever i fattigdom, har markant ringere chancer for at klare sig godt i samfundet. Bare et års fattigt barneliv gør en markant forskel til det værre. Manden og kvinden er som alle de andre, der søger efter husly og sikkerhed, varme og mad. Kvinden venter et barn. Fødslen går i gang. Ung mor, lettere psykotisk. Hun hører stemmer og tror, det er en engel. Faderskabet kan ikke fastslås. Moderen har en ny kæreste, og de giver voldelige og utilpassede elementer fra markernes udkant adgang til barnet. Den negative sociale arv slår klart igennem. Drengen får et liv uden for arbejdsmarkedet. Han får ingen uddannelse, strejfer om på vejene, sofasurfer hos venner eller sover ude, overtræder almindelig ro og orden og religiøse forskrifter. Ender med at blive dømt og henrettet sammen med andre forbrydere uden navn. Man kunne næsten have sagt det på forhånd. Han manglede jo gode rollemodeller. Udflytter og tilflytter er han. Julemennesket. Han flyttede til jordens udkant og flytter ind til mennesker. Han er Guds levende ord. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi ser hans herlighed. Hos udflyttere og tilflyttere, alle mennesker, som julemennesket giver evig værdighed.
/3/
Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Jeanne Kornum
Nedtælling til den første landsindsamling Om under et år gennemfører Kirkens Korshær sin første landsindsamling. Det næste års tid skal bruges til at give tusindvis af mennesker lyst til at samle ind til arbejdet for socialt udsatte
O
m et år sker der noget nyt for Kirkens Korshær. Noget nyt og stort. Den 27. november 2016 er det nemlig planen, at flere tusinde frivillige skal gå rundt og banke på hos danskere over hele landet og bede dem støtte Kirkens Korshærs arbejde for socialt udsatte, når den første landsindsamling bliver afholdt. Selvom et år lyder af meget, så skal der alligevel arbejdes koncentreret fra nu af, fortæller Christina Lyng Frandsen, der er projektleder for landsindsamlingen: - Lige nu arbejder vi på at skabe et godt fundament at bygge landsindsamlingen på. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi får kontakt med de frivillige, der forhåbentlig har lyst til at være med til at organisere den, ligesom vi er ved at få overblik over de mange indsamlingssteder. I sidste ende skal indsamlingen give penge til Kirkens Korshærs arbejde for socialt udsatte. Men ifølge Christina Lyng Frandsen kan succesen ikke kun måles på, hvorvidt der bliver samlet millioner af kroner ind: - Det er klart, at det gerne skulle give et økonomisk overskud. Men successen skal måles på flere parametre. Noget af det allervigtigste er, at dagen har været en god oplevelse for dem, der har været med, så de har lyst til at gøre det igen året efter. Og så er det også en succes, hvis indsamlingen har været med til at øge kendskabet til Kirkens Korshær og arbejdet for socialt udsatte. Vi skal dække hele landet Jesper Rønn-Simonsen er udviklingschef i Kirkens Korshær. Det er derfor ham, der er den øverste leder for indsamlingen, og han er sikker på, det nok skal lykkes: - Det er i sandhed en stor opgave. Men jeg er sikker
på, at vi i fællesskab kan løse den. Kirkens Korshær har kredse rigtig mange steder i landet. Vi hjælper socialt udsatte i cirka 30 byer og har knap 250 genbrugsbutikker fordelt over hele Danmark. Dermed er organisationen til stede over hele landet, og netop det bliver afgørende, fortæller Jesper Rønn-Simonsen: - En landsindsamling er per definition noget, der skal foregå over hele landet, og da Kirkens Korshær er repræsenteret så mange steder i Danmark, er vi klar til opgaven. Her bliver det afgørende, at alle dele af organisationen bidrager, siger Jesper Rønn-Simonsen: - Det er vigtigt, at vi sikrer, at så mange som muligt tager del i arbejdet. Derfor er det også skruet sådan sammen, at de penge, der bliver samlet ind, bliver delt i mellem det lokale og nationale niveau. Det er nemlig vigtigt, at pengene både kommer det nationale og det lokale arbejde til gode. Den frivillige glæde skal smitte Kirkens Korshær har allerede i dag mange frivillige medarbejdere. De seneste tal siger, at cirka 8.000 mennesker på den ene eller anden måde er frivillig, for eksempel i det lokale kredsarbejde, genbrugsbutikkerne og på værestederne rundt i landet. De mange frivillige kommer på flere måder til at spille en vigtig rolle, fortæller Jesper Rønn-Simonsen: - Jeg håber da bestemt, at mange af dem, der er frivillige i forvejen, har lyst til at være med. Og jeg håber også, der vil komme mange nye og være med, blandt andet fordi vores nuværende frivillige har noget stolthed og glæde at vise frem, som forhåbentlig smitter. Skal dette blive en realitet, kommer genbrugsbutik-
t / KORSHÆRSBLADET / December 2015/
/ a k t u e lt /
Christina Lyng Frandsen, projektleder for landsindsamlingen og Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef hos Kirkens Korshær, håber, at tusindvis af både nuværende og nye frivillige vil deltage i landsindsamlingen til næste år.
/5/
t
kerne til at stå helt centralt, fortæller Christina Lyng Frandsen: - I butikkerne er man allerede nu fælles om mange ting. Jeg håber, man også kan være fælles om landsindsamlingen. Det vil være flot, hvis vores butikker holder åbent på dagen med julehygge eller julestue, og på den måde inviterer andre ind i fællesskabet. Det er noget af det, vi arbejder på lige nu; hvordan vi kan hjælpe butikkerne til at omsætte fællesskabet til handling, så vi kan komme i kontakt med en ny slags frivillig også. Vi vil gerne åbne op for dem, der ikke har tid til at være frivillige i hverdagen, men som gerne vil sætte nogle timer af en dag om året til at samle penge ind. Se, hvad pengene går til Det er imidlertid ikke kun genbrugsbutikkerne, der kommer til at få en vigtig rolle, det gør varmestuer og væresteder også, fortæller Jesper Rønn-Simonsen: - Det er tanken, at man på indsamlingsdagen kan komme ind på varmestuerne, og der kan man så direkte se, hvad pengene går til. Det gør forhåbentlig, at endnu flere kan se meningen i at være med til at samle ind. At stå der i en varmestue gør det nemlig tydeligt, hvad Kirkens Korshærs arbejde går ud på, og hvad pengene skal bruges til. I de dele af landet, som hverken huser en genbrugsbutik eller varmestue, håber Kirkens Korshær, at sogne og menighedsråd vil være med til at fejre landsindsamlingen, både som indsamlingssted og ramme for socialt samvær på dagen. Den nødvendige indsamling At Kirkens Korshær til næste år får mulighed for at gennemføre sin første landsindsamling skyldes, at indsamlingsloven er blevet ændret. Dermed får flere organisationer mulighed for at gennemføre en indsamling, og danskerne kan godt begynde at indstille sig på, at der fra næste år en gang om måneden vil blive ringet på deres dør af mennesker, der samler ind til forskellige godgørende formål. Selvom konkurrencen på denne måde bliver hård, mener Jesper Rønn-Simonsen alligevel, det nok skal lykkes for Kirkens Korshær at få succes: - Jeg er sikker på, at mange vil synes, at det at samle ind til arbejdet for socialt udsatte er en god sag at identificere sig med. Meget tyder på, at Kirkens Korshær ikke bliver arbejdsløs lige foreløbig. Det tror jeg, flere godt er klar over, og derfor tror jeg, mange har lyst til støtte det gode formål. Den gode oplevelse skal bære det igennem Om et år ved Christina Lyng Frandsen og Jesper Rønn-Simonsen, hvordan det er gået. Om det vitterligt er lykkedes at skaffe tusindvis af frivillige, der er villige til at bruge nogle timer på at samle ind til socialt udsatte i Danmark. Men selvom opgaven er stor, og der stadig er mange udfordringer i vente, så er Christina Lyng Frandsen ikke i tvivl om, at hun om aftenen den 27. november 2016 vil sidde tilbage med en god fornem-
/ KORSHÆRSBLADET / December 2015/
Berit og Lily er klar til landsindsamling i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Vanløse.
melse i kroppen: - Jeg håber, jeg på dagen har talt med mange frivillige rundt i hele landet, som har haft en rigtig god oplevelse, og som har haft fornemmelsen af, at de ikke har været alene med opgaven, men at det er noget, vi har været fælles om. Jeg håber, de vil føle, at vi alle har arbejdet tæt sammen om, at det her skulle lykkes.
/ a k t u e lt /
“
I butikkerne er man allerede nu fælles om mange ting. Jeg håber, man også kan være fælles om landsindsamlingen. Det vil være flot, hvis vores butikker holder åbent på dagen med julehygge eller julestue og på den måde inviterer andre ind i fællesskabet.
Christina Lyng Frandsen, projektleder for Kirkens Korshærs Landsindsamling. /7/
Tekst: Rie Helmer Nielsen. Illustration: Rikke Ahm
“
I bund og grund synes jeg slet ikke om det system med Satspuljemidlerne. For det er jo at fodre hunden med dens egen hale. Det giver på ingen måde mening, at der ligesom skal være to finanslove. En for de rigtige mennesker i Danmark og så en for de fattige. Helle Christiansen, Chef for Kirkens Korshær
/ KORSHÆRSBLADET / December 2015/
/ny viden/
Finanslov for de sorte får - den nye satspulje set med Kirkens Korshærs øjne I oktober forhandlede politikerne satspuljemidlerne på det sociale område på plads. Der er gode takter, men hverken penge nok eller reel vilje til at ændre på de socialt udsattes vilkår, vurderer chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.
/9/
/ny viden/
I
- I bund og grund synes jeg slet ikke om det system med Satspuljemidlerne. For det er jo at fodre hunden med dens egen hale. Det giver på ingen måde mening, at der ligesom skal være to finanslove. En for de rigtige mennesker i Danmark og så en for de fattige. Det er tydeligt, at Helle Christiansen ikke er imponeret over satspuljeforliget på det sociale område. Det handler ikke så meget om fordelingen af midlerne i puljen, men snarere om, hvor få penge der er, hvor de kommer fra og måske allermest signalværdien i, at de projekter og tiltag, som får støtte via satspuljemidlerne, ikke er kommet med på den langt mere sikre finanslov. Satspuljen skifter nemlig størrelse hvert år. Den reguleres ud fra den procentdel hvormed lønningerne og priserne i Danmark stiger. Og pengene bliver taget fra overførselsindkomsterne - så populært sagt er satspuljen de fattiges egen finanslov. Og de betaler selv for den. En stolt minister Det var ellers en stolt og glad socialminister, der sent om aftenen tirsdag den 27. oktober kunne præsentere et forlig på det sociale område sammen med socialordførerne fra alle partierne undtagen Enhedslisten. 607 millioner kroner var fordelt til hjemløse, misbrugere og især forebyggelse på børn- og ungeområdet. - Noget af det, der er blevet rigtig godt i den her aftale er, at vi faktisk bredt i partierne er enige om, at satspuljen skal bruges i forhold til at skaffe viden om indsatser, der reelt gør en forskel for udsatte mennesker. Det har vi afsat rigtig mange midler til, udtalte Karen Ellemann fra Venstre til TV2 dengang. - Men hvorfor skal lige præcis den her gruppe betale selv for udvikling af nye, gode ting? spørger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen og fortsætter: - Det skal vi ikke inden for alt muligt andet. I satspuljen får man de der driftsbevillinger for et par år eller tre eller fire og så - hvad så? Så er der rigtig mange ting, der må lukke. Brugeren har haft et tilbud om et eller andet, som pludselig forsvinder. Vedkommende har baseret noget tryghed i hverdagen på det tilbud, som så lukker. Det betyder en række svigt for de her
mennesker. Men vanskeligt stillede mennesker har ikke brug for flere brud, for dem har de sådan set selv i forvejen. Det går ud over tilliden!. Når store tal bliver små Tanken var ellers, at satspuljen skulle bruges til at prøve nye muligheder af. Når projektet så havde bevist sit værd, kunne det komme på finansloven og på den måde være sikret finansiering fremover. Problemet er bare, at det næsten aldrig sker mere. Kirkens Korshærs Natcafé i Stengade i København er et af de få tiltag, som endelig er kommet på finansloven til næste år. Men det hører til sjældenhederne og har kostet enorme mængder af lobbyarbejde. Ressourcer, som de mindre hjælpeorganisationer på det sociale område sjældent har, og så er det, projekterne må lukke. Denne gang er et af plusserne ved satspuljeforliget, det relativt store beløb, lige knap 100 millioner kroner, sat af til forebyggelse på børn- og ungeområdet og til familiearbejde, også kaldet Herning-modellen eller Sverige-modellen. Det går i store træk ud på, at der ansættes flere folk til at bakke op om udsatte børnefamilier, så man undgår for eksempel dyre anbringelser og dårlige forløb for familierne. Kirkens Korshærs eget familiestøttende arbejde i Herning er et godt bevis på, at forebyggelsen virker. Her er BørneHjørnet i kontakt med omkring 100 familier og tilbyder blandt andet støtte og hjælp til hverdagen. Men selv om beløbet afsat til forebyggelse på området umiddelbart kan se stort ud, snyder det store tal lidt, for beløbet skal både fordeles over flere år og på flere kommuner. Og så er pengesækken pludselig ikke så stor, som den lige så ud ved første øjekast, siger Helle Christiansen. Viljen der blev væk På spørgsmålet om, hvorvidt dette års forlig er værre eller bedre sammenlignet med andre års satspuljer, svarer Helle Christiansen, at hun faktisk ikke kan se grundlæggende ændringer, uanset hvilke politiske partier, som har regeringsmagten. - Der er ikke forskel på det her og det fra den tidli-
Sagt om satspuljen: ”Det skal ikke være op til en håndfuld social- eller sundhedsordførere fra en række partier at diskutere sig frem til, hvem det er mest synd for i år, og hvem der så skal have en del af kagen ud fra nogle lidt tilfældige holdninger og prioriteringer”. Bent Hansen, Socialdemokratiet, formand for Danske Regioner på Altinget.dk
/ KORSHÆRSBLADET / December 2015/
”Satspuljeforhandlingerne har været en stor succes for Det Konservative Folkeparti. På socialområdet fik vi afsat ca 70 mio kr om året fra 2016 til børn/ unge, der vokser op i misbrugsfamilier og som ofte selv får problemer. Jeg er godt tilfreds!” Mai Mercado, Politisk ordfører, MF Konservative på Facebook.
”Man bør lade overførselsindkomsterne stige i samme takt som lønudviklingen og finde penge til udviklings- eller forsøgsprojekter som en naturlig del af statens projekt. Herved øger man ikke uligheden yderligere og man styrker fagligheden i de udviklings- og forsøgsprojekter, der ser dagens lys”. Ask Svejstrup, Sekretariatsleder i SAND - De hjemløses landsorganisation på www.sandudvalg.dk
“
Der er ikke forskel på det her og det fra den tidligere regering. Det er bare puljen, der skifter størrelse. Spørgsmålet er, om der overhovedet er en politisk vilje til at ændre vilkårene for socialt udsatte. Helle Christiansen , Chef for Kirkens Korshær
gere regering. Det er bare puljen, der skifter størrelse. Spørgsmålet er, om der overhovedet er en politisk vilje til at ændre vilkårene for socialt udsatte, siger Helle Christiansen. Og det er et stort problem, at den politiske vilje til at gøre noget grundlæggende på det sociale område mangler. - For der sker jo det, at når krybben er tom, så bides hestene. Så bliver det jo netop ikke en helhedstænkning, men lidt her og lidt der. Man kunne få mere ud af det, hvis vi alle sammen stod sammen på det sociale område i stedet for at skulle slås for hver vores. Hver sin kæphest En anden problematik, som ofte bliver rejst i forbindelse med satspuljemidlerne er, at hver ordfører har sine egne hjertesager med til forhandlingsbordet. Og sådan arbejder Kirkens Korshær nødvendigvis også. Man prøver at få moslet sine egne projekter med og skriver til ordførerne på projekternes vegne, om man ikke kunne bringe det og det med til forhandlingen. - Det er en mærkelig pulje. Alle de, der har mest behov i vores samfund, får lidt dryp hist og pist, siger Helle Christiansen. Hun drømmer om, at politikerne ikke bare ville nøjes med en bestemt reguleringsgrad til satspuljen, men i stedet supplerede op med det nødvendige antal millioner kroner eller sågar milliarder. Penge, som ville blive taget på finansloven i givet fald. Og dét ville vise en reel vilje til at ændre noget grundlæggende. - Det er et vigtigt signal, at vi hænger sammen som samfund. At vi har et fælles husholdningsbudget, der skal dække os alle. Hvis man mener noget med at sige, at vi er ét samfund, så synes jeg, man anstændigvis må se det i sin helhed. Det, der sker i forhandlingerne, er jo netop, at så skubber man nogle ting helt ud. På den måde er det de såkaldt sorte får i samfundet, der kun får deres egen lille pulje at slås om, siger chefen for Kirkens Korshær.
Fakta • Der er i alt afsat 607 mio. kr. i satspuljeaftalen på socialområdet i år. • Den største post på 96 mio. kr. er afsat til en tidligere, forebyggende indsats på børnog ungeområdet.
/ 11 /
Af: Rie Helmer Nielsen
Jul i varmestuen - de bristede hjerters fest
Julen er det tidspunkt på året, hvor personalet i varmestuen i Vejle ser, hvor stor forskel Kirkens Korshærs arbejde gør, og får indblik i, hvor hård højtiden kan være for mennesker med brudte relationer bag sig.
N
år varmestuen i Vejle holder juleaften, er billardbordet omdannet til buffetbord med flæskesteg, brun sovs, rødkål og kartofler serveret af de frivillige. Normalt er bordene placeret enkeltvis i det store rum, men denne dag er de sat sammen til et langbord med plads til cirka 40 spisende gæster, fint pyntet med dug og servietter. Der er juletræ og en gave til alle, men næsten ingen julepynt, bortset fra et par hjerter hist og pist i varmestuen i Vejle. Og det har sin forklaring. - Det er af hensyn til dem, der ikke magter hjerternes fest, siger korshærsleder i Vejle, Jens Lundsgaard. - December er for mange den værste måned på året. Her står brugernes liv med ensomhed, brudte relationer og ingen kontakt til familien i skærende kontrast til glansbilledet af den glade familie, som vi møder overalt i tv, aviser og reklamer, når det er jul. Nogle brugere ser vi simpelthen ikke i juledagene, fordi de har dopet sig ned i glemslen med alkohol og stoffer. Det er ikke et spørgsmål om at feste, men om ren selvmedicinering for at dulme smerten. Den synlige forskel Jens Lundsgaard har været med i Kirkens Korshær i 18 ½ år. Dengang han begyndte, var idealet ”nok noget med at redde hele verden”, som han siger. Siden har han lært sig ydmyghed overfor at livet ikke handler om, hvad man gør hver især, men hvad vi gør sammen. I Kirkens Korshærs varmestue er det vigtigste ikke at gøre, men at være. Og især at kunne være ved siden af uden at handle. Når Jens Lundsgaard taler om sit arbejde, er det oftest med et smil, der får hele ansigtet til at lyse op, men øjnene kan også få et sørgmodigt skær, når han beskriver livet på kanten, som han kender det fra brugerne i varmestuen. Især kan julen være en barsk tid. - Fordi vi sidder jo alle sammen rundt om i hjemmene og fejrer jul. Men nogle gør ikke… Vi kan tilbyde juleaften for nogle stykker. Vi ændrer ikke verden, men vi gør en lille forskel, siger han. Og det er en broget flok, som holder juleaften sam-
/ KORSHÆRSBLADET / December 2015/
men i varmestuen. Nogle fra personalet, nogle af de faste frivillige og brugerne, som på den ene eller anden måde er socialt udsatte og ikke har andre steder at være denne aften. Hvor nogle ikke kan udholde andres glæde og forventning, når juleriet først går løs, er der andre, som hellere end gerne tager imod muligheden for at fejre højtiden et sted, hvor man kender hinanden, føler sig tryg og ikke behøver at tilbringe juleaften alene med sine dæmoner. Varmestuen som erstatning Mange af brugerne af varmestuen har mistet deres nærmeste på grund af dødsfald eller brudte relationer, og Jens Lundsgaard får ind i mellem konkrete beviser på, hvor stor betydning stedet har, når nogen siger: - Hvor er det godt, at der er sådan et sted som her at være juleaften! - For så bliver afsavnet af det, der var, måske ikke så stort, siger Jens Lundsgaard og fortsætter, - Man kan sige, at juleaften egentlig bare er en udbygning af det, der foregår i varmestuen hver eneste dag. For nogle er vi en erstatning for det, de ikke har, eller har mistet. Nogle mennesker er vitterligt meget, meget ensomme. Formålet med vores arbejde, det, vi knokler for, de værdier vi arbejder med hver eneste dag for at effektuere, - nogle gange spørger man sig selv, om vi lykkes med det. Men juleaften bliver det meget synligt, at vi gør en forskel, synes jeg, siger Jens Lundsgaard. Julegave til alle Ikke alle de brugere, som vælger at fejre jul i varmestuen, sidder med ved langbordet. Nogle spiser julemiddagen udendørs, i gårdmiljøet udenfor varmestuen. For nogle af brugerne bliver det at sidde til bords i lang tid simpelthen for tæt. Alle har lov til at gøre det på deres måde, og ingen behøver at undvære hverken julemiddag, posen med mad og godter til 1. juledag, hvor varmestuen holder lukket, eller den julegave, som er købt ind til alle. Et år sagde Jens Lundsgaard til en af de brugere,
/ a k t u e lt /
som sad udenfor, at han skulle huske sin julepakke, før han gik, for han skulle jo ikke snydes. - Og der var jeg så ved at tabe underkæben ned på bordet. For den her bruger var normalt meget negativ; enten var sovsen for tyk eller maden forgiftet. Der var ikke det, der ikke var i vejen. Men her sagde han bare: - Nu er jeg fandeme aldrig nogensinde blevet snydt af Kirkens Korshær!. Det er nok noget af det mest positive, jeg nogensinde har hørt komme ud af hans mund. Det reddede nærmest hele min juleaften, forklarer Jens Lundsgaard. Barndommens glæde En anden jul ville en bruger ikke være med til hverken sang eller dans om juletræet. Sådan er det ofte, og det er helt OK. Jens Lundsgaard havde ellers tilbudt, at man kunne følges rundt om træet, men brugeren
“
takkede nej. Alligevel opdagede Jens Lundsgaard, at brugeren kom lidt tættere på træet for hver runde. Og på et tidspunkt, da forsamlingen synger ”Et barn er født i Bethlehem”, er brugeren kommet helt hen til træet. Og han synger med. - Det var så rørende. For barndommens glæde var i hans øjne. Jeg ved ikke, hvilke minder han har om jul, men jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg oplevede: En tilstedeværelse og en umiddelbarhed som er så sjælden her, måske fordi det ind imellem går lidt stærkt og vi ikke ser det, når det sker. Måske er det rørstrømsk, men det er ægte for mig, siger Jens Lundsgaard. - Vores liv er så forskellige, os, der mødes i varmestuen juleaften, men inderst inde er vi alle sammen ens. Det er den samme dybe længsel, som ligger inden i os. Vi vil alle sammen bare gerne have, at vores liv er godt. Vi vil gerne bare have det rart med os selv og hinanden juleaften.
Vi kan tilbyde juleaften for nogle stykker. Vi ændrer ikke verden, men vi gør en lille forskel.
Jens Lundsgaard korshærsleder i Vejle
/ 13 /
Til eftertanke af Johannes Holst Hansen
Foto Vibeke Lind
På stjernetæpper lyseblå! Billedet viser med al tydelighed, at det er en hjemløs, som på en sommerdag ligger og sover på gaden. Et hverdagsbillede af et menneske, der må klare sig selv, enten ved at samle flasker eller tigge på gaden. Måske har vedkommende været så heldig at kunne sove i natvarmestuen en nat eller to, ellers er sovepladsen i det offentlige rum til skue for os alle sammen. Nu er det ikke sommer længere, og der ligger stadig folk rundt omkring i byens parker og sover. Jeg tror ikke, at den hjemløse på billedet har lagt sig på fortovet, for at vi skal få dårlig samvittighed. Han gør det, fordi det er hans eneste mulighed, for som der står i juleevangeliet: Thi der var ikke plads på herberget. – Ikke plads på herberget er det samme som ikke plads i samfundet. Når man ser på stjernetæppet, og her tænker jeg på en frostklar nat, når man ser op mod himmelen og ser på de mange stjerner, så kommer der en stilhed over én over dette fantastiske syn. Så mange stjerner, og så er det kun én stjerne som vi fokuserer på julenat – men den stjerne havde også en særlig mission den nat. Det særlige ved Betlehemsstjernen er ikke, at den ikke ses mere, men den er symbol på noget himmelsk og guddommeligt. Gud satte sin søn i verden som et Guds lys, og den nat julenat - blev et lys tændt, som aldrig kan slukkes. Betlehemsstjernen ledte hyrderne, som lå på deres nattevagt på marken med deres fåreflok, til stalden med Jesusbarnet, efter de havde fået nyheden af englene. Hyrderne tilhørte dengang den laveste samfundsklasse, og da englen kom med budskabet til
/ KORSHÆRSBLADET / December 2015/
hyrderne, så var det de ringeste og de mest udsatte i samfundet, som fik det glædelige budskab først. Så allerede fra Jesu fødsel blev der vendt op og ned på verdensdagsordenen, nemlig at de veletablerede kom i anden række, mens de ringeagtede blev de første til at kunne fortælle om dette under. Der er den dobbelte betydning for mig, at fødslen foregik i en stald blandt dyrene, stedet hvor de forkomne hyrder fandt varmen, men også at ingen kunne finde plads til et menneskebarn, som sidenhen ville fremhæve uretfærdigheden og se det smukke i et ringeagtet menneske. For mig er det et symbol på Guds kærlighed til os mennesker, det er en kærlighed, der viser generøsitet og rummelighed, uanset hvor vi er i vores liv. Denne generøsitet og rummelighed, hvor er den så nu i vores hverdag udenfor højtiderne, for specielt i juletiden er der ekstra fokus på det nødstedte medmenneske, vi glemmer ligesom, at de er der hele året, som Jesus siger ved sit besøg hos Simon i Bethania De fattige har I jo altid hos jer! (Mark. 14,8) - ja, Jesu svar var meget rammende, vi har stadig de fattige, dem er vi ikke blevet bedre til at tage os af, og vi må huske, at det ikke kun er i juletiden, at det nødstedte menneske har brug for vores omsorg. Vores godhedskvote skal bruges på at tænde et lys i vores medmenneskes liv, og ikke bare for dem det er let at tænde et lys for, men også for dem vi har svært ved at finde plads til i vores liv og i hverdagen året rundt. Landssekretær Vibeke Lind, København
Foto JHH
Jeg fatter Jeg fatter, du ængstes i mørket, som lægger sig tungt over folkenes lykke - forstår, du fortvivler, thi jeg har fortvivlet og rakt efter stav eller krykke. Men mørket er ikke så mørkt, som det synes den dag, da glæderne ødes, når kun man erindrer, at det er i mørket morgenrøden skal fødes. Og jeg har erfaret, at mørket kan komme, kan tynge, kan kvælende lamme for mægtigt at fatte et brændende hjerte ind i sin mulmende ramme. Nis Petersen
Marias lovsang Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed - som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. Lukas 1, 46-55
En trælkvindes trosbekendelse Hagar kaldte Herren, som havde talt til hende: ”Du er Gud, der ser”. For hun tænkte: ”Har jeg virkelig på dette sted set ham, der ser mig?” 1. Mos. 16,13
Gedächtniskirche, Berlin.
Julebudet Julebudet til dem, der bygge her i mørket og dødens skygge, det er det lys, som aldrig slukt, jager det stigende mulm på flugt, åbner udsigten fra det lave, trøster mildelig mellem grave. Julebudet til dem, der græde, det er vældet til evig glæde. Glæd dig da kun, du menneskesjæl, stinger end ormen endnu din hæl! Favn kun trøstig, hvad Gud har givet, Løft dit hoved, og tak for livet! DDS nr. 129, v. 1og 4
/ 15 /
Bøn for medfanger Julen 1943 Gud til dig råber jeg tidlig på dagen. Hjælp mig at samle mine tanker og bede til dig; jeg kan det ikke alene. I mig er der mørkt, men hos dig er lyset; Jeg er ensom; men du forlader mig ikke; Jeg er modløs; men hos dig er hjælpen; Jeg er urolig; men hos dig er freden; I mig er der bitterhed; men hos dig er der tålmod; Jeg forstår ikke dine veje; men du ved vej for mig. For dit ansigt ihukommer jeg alle mine kære, mine medfanger og alle, som i dette hus gør deres tunge tjeneste. Herre, forbarm dig! Skænk mig friheden tilbage, og lad mig indtil da leve således, at jeg kan forsvare det over for dig og over for mennesker. Herre, hvad denne dag end bringer, Dit navn være lovet. AMEN Dietrich Bonhoeffer DB blev fængslet af nazisterne den 5. april 1943 og blev henrettet den 9. april 1945
Først kom de for at… Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene protesterede jeg ikke jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde protesterede jeg ikke jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde protesterede jeg ikke jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig var der ikke flere tilbage til at protestere. Martin Niemöller 1892-1984, tysk præst. Sad i koncentrationslejr 1938-1945
Dette gribende kunstværk fra 1957, som forestiller jøder på vej til koncentrationslejr, står foran den gamle jødiske kirkegård i Berlin. Selvom kunstværket har sin baggrund i 2. Verdenskrigs grufulde lidelser, er budskabet stadig højaktuelt. For også i 2015 er der ufattelig mange mennesker, der lider på grund af krig. Hver dag hører vi om krigens mange ofre. Overgreb - tortur - flygtninge. Hver dag er der mange mennesker som må vandre ud i det ukendte. JHH Will Lammert: ”Jüdische Opfer des Faschismus”. Foto JHH
/ KORSHÆRSBLADET / December 2015/
Juleaften – til de forladte Det er den aften, hvor enhver sminke er håbløs. Det er den aften, hvor sjælen kryber frem gennem kik-hullerne og afsætter våde pletter på tøjet. Det er den aften hvor de døde stiger ud af fotografierne og tager plads i stuen så levende, at det gør ondt at opdage at pladsen er tom. Det er den aften, hvor de adskilte konfronteres med af-standen og ser hinandens opløste ansigter i øjenkro-genes spejlbilleder. Det er den aften, hvor det er umuligt at skjule det længere: Gammel kærlighed lever videre hos de adskilte som uafvaskelige pletter på sjælen. Det er den aften, hvor Gud overvinder afstanden og kærtegner mennesket. Det er den aften hvor Guds finger rører jorden og aftegner en vej af kærlighed at gå for os fra menneske til menneske.
Foto JHH
Korshærspræst Søren Nielsen, Holstebro
Refleksioner
” Den største tragedie i Birmingham var ikke de onde menneskers brutalitet, men de gode menneskers tavshed.
Martin Luther King
” og da har i rigdom vi drevet det
vidt, når få har for meget og færre for lidt. N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge
Når du åbner din hånd Når du åbner din hånd, ser du synlige spor af usynlige bånd. Du har fat i et stykke af dit medmenneskes lykke. Det kan føles som fnug eller veje et ton: Det er lagt i din hånd. Jens Sejer Andersen. Højskolesangbogen nr. 206
bøn Mindesmærke i Oxford for tre biskopper, som i 1555 og 1556 blev brændt for deres tro.
Glædelig jul og tak… Da det er sidste gang, jeg redigerer siderne Til Eftertanke, vil jeg gerne sige en stor tak til alle jer, der gennem årene har beriget siderne med jeres gode tanker. Tak for opmuntring undervejs. Alle læsere ønskes en velsignet juletid og alt godt i 2016.
Kære Gud Hjælp mig til at få øjnene op for, at der altid er brug for min hjælp, og hjælpen ikke kun består i gaver, men også i at være her i nuet, og være nærværende. Giv mig tålmodighed, så roen i den travle hverdag må forplante sig i min hjælp til mit medmenneske. Lad julens budskab komme og skabe glæde og fred i en splittet verden, hjælp os til at give rum og plads til flygtninge og hjemløse blandt os og lade dem opleve, at vi er ligeværdige. Giv os alle din velsignelse og fred. AMEN Vibeke Lind
Johannes Holst Hansen
/ 17 /
/ f oto r e p o r tag e /
Foto: Vibeke Lind
Kirkens Korshær i Tivoli Det er som sædvanlig varer af fineste kvalitet, der bliver solgt i Kirkens Korshærs bod på Tivolis julemarked i år. Der er både lys, postkort, julepynt og de smukkeste strikvarer, håndlavet af frivillige i Kirkens Korshær, og især babytøj er der efterspørgsel på i år. Det er frivillige, som passer boden hver dag, og udover selve indtjeningen, giver boden også kendskab og omtale til Kirkens Korshærs arbejde for socialt udsatte og det gode fællesskab blandt de mange engagerede frivillige. Sidste år var der 111.000 kroner i overskud fra julesalget i boden, som bliver brugt til Kirkens Korshærs sociale arbejde. Hvis du mangler en unik julegave, kan du nå det endnu. Boden i Tivoli er åben helt frem til den 3. januar 2016.
Helsingørs hjemløse slipper for at vise bonner Det vakte stor debat, da det for nylig kom frem, at borgere uden fast tag over hovedet i Helsingør kommune skulle kunne dokumentere deres ophold i kommunen i form af kvitteringer og kontoudtog. Hvis ikke, risikerede de at miste deres kontanthjælp. Pres fra brugere og medarbejdere fra Kirkens Korshærs arbejdssteder i Helsingør fik efterfølgende flere politiske partier til at sætte sagen på dagsordenen til et byrådsmøde. Her blev det besluttet, at dokumentationskravet i tvivlssager overfor hjemløse i stedet blev ændret til at være tro- og love erklæringer, underskrevet en gang om måneden.
Vi kan blive årets hjertesag I første uge af december bliver det afgjort, hvem som løber med den eftertragtede titel Årets Hjertesag. Det er PFA Brug Livet Fonden, der kårer de projekter, som denne gang får både opmærksomhed, faglig sparring og kontant støtte fra fonden. Fonden hjælper dem, der hjælper andre til at bruge livet og Kirkens Korshær har fået en flot plads blandt 10 finalister ud af de i alt 80 indstillede hjertesager. Kirkens Korshær har fået mere end 1000 stemmer på Facebook. Vinderne af Årets Hjertesag afsløres på Facebook i løbet af uge 49.
/kor t nyt/
Giv en julegave til dem, der intet har Antallet af hjemløse i Danmark er steget fra knap 5000 til mere end 6000 personer i perioden fra 2009 til 2015. Den sociale nød er stigende. Kirkens Korshær oplever blandt andet, at der er flere ressourcesvage børnefamilier og unge hjemløse end tidligere. Du kan bidrage via Mobilepay 40168788 eller sende en SMS med teksten KK til 1231, så støtter du med 100 kr. (pris: beløb + alm. SMStakst). Tak for hjælpen og glædelig jul.
Mobilepay 40168788 eller SMS KK til 1231, så støtter du med 100 kr. (pris: beløb + alm. SMS-takst).
Sang til fordel for hjemløse
Foto: Ricky Thompkins
En ny sang med titlen ”Det er koldt derude” skal skæppe i kassen til Kirkens Korshærs varmestuer rundt om i landet. Kunstneren Pharfar har valgt at donere alle nettoindtægter fra salget af sangen til Kirkens Korshærs sociale arbejde. ”Det er koldt derude” kan downloades på iTunes.
Ny essaysamling om tro og mad I bogen ”Det daglige brød” har redaktør Kristian Ditlev Jensen samlet 12 kendte danskeres essays om vidt forskellige møder mellem mad og tro. Der er blandt andet essays og opskrifter fra skuespiller Hella Joof, politiker Pia Kjærsgaard og præst Poul Joachim Stender. Bordbønnen står digteren Benny Andersen for. ”Det daglige brød” er udkommet på Bibelselskabets forlag.
Skriv til os Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på: redaktion@kirkenskorshaer.dk.
Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk
Magasinpost SMP ID-nr.:42361
Fra Sporløs til Kirkens Korshær Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Privatfoto
Husk det positive Selvom Kirkens Korshærs arbejde finder sted på baggrund af en hård virkelighed, mener den erfarne journalist og vært, at der også skal fokuseres på det positive, Kirkens Korshær kan: - Når jeg læser avis og ser tv, føler jeg ofte, at jeg får serveret en masse forfærdelige nyheder, men ikke ret mange løsninger. I Kirkens Korshær kan vi både fortælle om problemerne, men vi kan også fortælle om løsningerne. Nogle gange er det nok med menneskeligt nærvær, andre gange er penge, som kan betale et måltid mad eller en seng at sove i, løsningen, siger Rie Helmer Nielsen / KORSHÆRSBLADET / December 2015/
Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.
Hvis du har set DRs tåreperser-program, Sporløs, hvor danskere kan få hjælp til at finde forsvundne familiemedlemmer i udlandet, kan du sikkert også genkende den nye redaktør for Korshærsbladet og teamleder for kommunikation i Kirkens Korshær, Rie Helmer Nielsen. De sidste 3 år har hun rejst rundt i hele verden for at finde mødre, fædre, brødre og søstre til de medvirkende i programmet, men siden 1. november er det Kirkens Korshær og arbejdet for socialt udsatte i Danmark, Rie har kastet sig over. Hun glæder sig til at hjælpe Kirkens Korshær med at komme endnu bredere ud med budskabet om organisationen og arbejdet for socialt udsatte: - Jeg tror, at rigtig mange danskere kender navnet Kirkens Korshær uden rigtig at vide, hvad vi står for, hvad vi laver og hvorfor. Jeg ser et stort potentiale for at få udbredt kendskabet for eksempel til det store fællesskab, der er blandt vores mange frivillige og det vigtige sociale arbejde, Kirkens Korshær gør i Danmark.