Korshærsblad #1 2024

KORSHÆRS BLADET

Det er indlysende, at vi har et fattigdomsproblem

Fattigdom handler om ikke at have råd til det, de fleste anser som værende selvfølgeligheder

Fattigdomslov skal binde politikere til eget løfte

En fattigdomslov sikrer, at vi gør noget ved fattigdomsproblemet, mener Kirkens Korshær

Et nyt syn på livet

Ikke alle har råd til et par briller i den rigtige styrke og størrelse

Indhold

Tema: Fattigdom og afsavn

Vi skal gøre fattigdom til fortid

Jan har ikke altid fem kroner til morgenmad

”Det er indlysende, at vi har et problem med fattigdom i Danmark”

Cecilie og hendes søn har 1000 kroner at leve for

Fattigdomslov skal binde politikere til eget løfte Kirkens Korshær mener: Indfør en fattigdomslov!

Nyt syn på livet

Som frivillig hjælper Peter med at få styr på økonomien

Til eftertanke: Udenlandske hjemløse lever af næsten ingenting

Danmark er for rigt et land til at have fattige borgere

ÅRSMØDE 2024

ÅRSMØDE

Med temaet: ’Du gør en forskel fordi...’, holder Kirkens Korshær Årsmøde den 8. til 9. juni på Nyborg Strand. Du kan læse mere om programmet og tilmelding på: www.kirkenskorshaer.dk/aarsmoede-2024

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

REPRÆSENTANTFORSAMLING

Alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær har mulighed for at overvære Repræsentantsforamlingen den 8. juni. Læs mere på: www.kirkenskorshaer.dk/repraesentantforsamling-2024

Vi skal gøre fattigdom til fortid

Tomme køleskabe og skimmelbefængte lejligheder. Børn, der ikke kan tage med vennerne i svømmehal eller biografen. Forældre, der ligger søvnløse af bekymring over, hvor næste måltid skal komme fra.

Det lyder måske som historier fra gamle dage. I virkeligheden er det konsekvenserne af fattigdom i Danmark anno 2024.

I Kirkens Korshær møder vi hver dag mennesker, der mangler det basale. Mad. Tøj. Medicin. Og vores oplevelser bakkes op af undersøgelser, der år efter år dokumenterer, at vi har et problem med fattigdom i Danmark.

Da Ydelseskommissionen i 2021 offentliggjorde sin afrapportering, konkluderede den, at nogle af de laveste offentlige ydelser er så lave, at de ligger under det, der er nødvendigt for at kunne leve en sund tilværelse.

Vi har fattigdom i Danmark. Og den gør ondt. Forskning viser, at fattigdom har store negative konsekvenser for både børn og voksne. For deres trivsel. Deres sundhed. Deres livsmuligheder.

- Alle mennesker har uendelig stor værdi og fortjener en værdig tilværelse uden basale afsavn.

Jeg bliver nogle gange spurgt, om det virkelig kan passe. Om der faktisk findes fattigdom i Danmark? Om ikke det bare handler om, at folk bruger deres penge forkert? Den misforståelse vil jeg gerne lægge i graven.

Selvfølgelig findes der mennesker, som har svært ved at prioritere deres penge fornuftigt. Måske fordi de kæmper med psykisk sygdom. Måske fordi de aldrig har lært at lægge et budget. Sådan er det bare ikke for flertallet.

For de fleste af de fattige mennesker, vi møder i Kirkens Korshær, handler deres fattigdom ganske enkelt om, at de har for få penge. Og det er ikke bare noget, jeg siger.

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

I Kirkens Korshær mener vi, at det er uacceptabelt. Alle mennesker har uendelig stor værdi og fortjener en værdig tilværelse uden basale afsavn. Uanset hvad de har med i bagagen.

I dette blad kan du læse om, hvordan fattigdom ser ud i Danmark og – ikke mindst – hvad vi kan gøre for at komme den til livs. For i et land hvor nogle har alt, skal ingen mangle det basale.

Lad os gøre fattigdom til fortid!

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

Jan har ikke altid fem kroner til morgenmad

Jan har levet et barsk liv, som har været præget af hjemløshed, afhængighed og fattigdom. I dag er fattigdommen blevet en vanesag, men det går ham på, at han ofte ikke har penge til at give fem kroner for morgenmad i varmestuen

Tekst: Kjartan Sveistrup Andsbjerg

Foto: Louise Dybbro

Jans venlige øjne og bløde stemme står i stærk kontrast til det barske liv, han har levet. Han er i 40’erne og har i mange af dem levet i fattigdom og hjemløshed.

Første gang han blev hjemløs, skyldtes det, ifølge ham selv, dårlige valg. Anden gang kunne måske være undgået, hvis han havde fået anvist en billigere bolig, konstaterer han tørt, en formiddag, hvor han sidder i en af Kirkens Korshærs varmestuer.

- Jeg flyttede til København for en del år siden, hvor jeg fik en kommunalt anvist bolig. Jeg havde 8.000 kroner udbetalt, og de installerede mig i en lejlighed, der kostede 6.000 kroner. Jeg havde et banklån på 1.100 kroner. Jeg skulle leve for resten.

De fleste mennesker vil nok have svært ved at leve for et rådighedsbeløb på under 1.000 kroner om måneden. Det gjaldt også Jan.

- Jeg var nødt til at gå på gaden for at finde flasker. Bare for at tjene, så jeg lige havde til mad og sådan

noget. Og for 8-900 kroner om måneden, så bliver det svært bare at få til shampoo og tandpasta. Mad og kaffe. Der var ikke råd til fornøjelser. Der var ikke råd til at købe en sodavand. Så der blev jeg hjemløs for anden gang i mit liv, forklarer han.

Fattigdommen og den usikre situation gjorde ondt på Jan. En smerte som førte ham ud i en afhængighed af stoffer, fortæller han.

- Jeg har forsøgt at glemme min fattigdom og hjemløshed. Så jeg har taget nogle ting i mit liv, der har gjort, at jeg glemte alt om det. Jeg var nødt til det. Ellers skulle jeg sidde og banke mig oven i hovedet over, at jeg ikke havde råd til det og det og det.

Fem kroners frihed

I dag er Jan ikke hjemløs længere. Han har fået et fast sted at bo og er blevet tilkendt førtidspension. Men pengene er stadig små.

- Når jeg har betalt mine regninger og fyldt køleskabet op, så er der bare ikke flere penge tilbage. Så er

- Når jeg har betalt mine regninger og fyldt køleskabet op, så er der bare ikke flere penge tilbage. Så er der ikke mere at gøre godt med.

Jan

der ikke mere at gøre godt med, siger han.

Jan spørger, om det er okay, han spiser, mens han fortæller. Med stor appetit sætter han tænderne i det rundstykke med ost, som står foran ham. Muligheden for at få et billigt måltid mad er en af grundene til, at han kommer her i varmestuen. Men selv den beskedne egenbetaling på maden kan være svær at få råd til. Og det er noget, der går ham på.

- Noget så simpelt som en morgenmad her, der koster fem kroner. Det er der mange, der ikke har råd til. Så de må få det skrevet, og så betale det løbende, som der er råd til. Det er sådan noget, jeg gerne vil være fri for. Det er den frihed, jeg savner. Det er, at jeg bare kommer herhen og betale fem, 10, 20 kroner. Men det har jeg ikke, fortæller han.

Jan har levet i fattigdom i store dele af sit liv og har ingen umiddelbar udsigt til at forbedre sin økonomiske situation. Han har vænnet sig til at leve under små kår. At han aldrig kommer til at have mange af de ting, andre betragter som selvfølgeligheder.

- I dag er det blevet en vanesag. Jeg har bare ikke det, alle andre har. Eget hus og bil og alt sådan noget. Det har jeg ikke råd til, forklarer Jan.

Jan har set rigeligt til samfundets skyggesider. Derfor giver han heller ikke meget for overskrifterne om, at Danmark skulle være et af verdens lykkeligste lande.

- Vi siger, at vi er verdens lykkeligste folk. Men når man så kommer ind og lever i det, så opdager man “ej, så lykkelige er vi heller ikke”.

Kirkens Korshær er et fristed for de mennesker, som opsøger vores tilbud. Derfor er historien om Jan også anonymiseret. Organisationen er bekendt med hans rigtige identitet.

“Det er indlysende, at vi har et problem med fattigdom i Danmark”

For en af dansk fattigdomsforsknings store kapaciteter Morten Ejrnæs er det indlysende, at der findes fattigdom i Danmark, og at det har alvorlige konsekvenser for mennesker, der lever i fattigdom. Fattigdom er, når man har betydeligt mindre end det, der anses for selvfølgeligt i et samfund, fortæller han.

Tekst: Kjartan Sveistrup Andsbjerg

Foto: Privatfoto

For Morten Ejrnæs var nedsættelsen af forsørgelsesforløbet til flygtninge i 1999 startskuddet til en forskningsmæssig interesse i fattigdom i Danmark. Siden da har han forsket i fattigdom og afsavn og bidraget til et væld af artikler og bøger.

I dag er han 77 år og lektor emeritus ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Forskningen i fattigdom er lagt på hylden – ikke på grund af manglende interesse – men på grund af mangel på forskningsmidler. Men Ejrnæs bidrager stadig til debatten om fattigdom, og den sociale indignation er ikke blevet mindre. Derfor svarer han også hurtigt og med stor kraft, når han bliver spurgt

om, hvorvidt vi overhovedet har et problem med fattigdom.

- Ja! Vi har et problem med fattigdom i Danmark, og det synes jeg er indlysende, når vi ser på de undersøgelser, der er lavet – ikke bare af behovet for julehjælp og hjælp til at komme på ferie, men også hjælp til mad.

Fattigdom er et ord, der godt kan skabe en del forvirring. For hvad er fattigdom? Hvornår kan man siges at være fattig? For Morten Ejrnæs er fattigdom dog ligetil.

Morten Ejernæs’ tre bud på, hvordan vi bekæmper fattigdom

At hæve de laveste ydelser i ydelsessystemet

Gode skoler med gode normeringer og engagerede medarbejdere, som kan afbøde de værste konsekvenser af fattigdom for børn

3 2 1

En fattigdomslov, som forpligter Folketinget til målrettet at bekæmpe fattigdom

- Ja! Vi har et problem med fattigdom i Danmark, og det synes jeg er indlysende, når vi ser på de undersøgelser, der er lavet – ikke bare af behovet for julehjælp og hjælp til at komme på ferie, men også hjælp til mad.

Morten Ejrnæs Professor emeritus

- Den engelske sociolog Peter Townsend definerede fattigdom som at have langt færre ressourcer, end hvad der er almindeligt i samfundet. Det handler altså om ikke at kunne købe og gøre ting, som ganske almindelige mennesker i det samfund finder selvfølgelige.

Fattigdom er relativt

Townsends definition af fattigdom er relativ. Det vil sige, at fattigdom defineres i forhold til, hvad der er normalt i samfundet. Metoden kritiseres nogle gange for ikke at sige noget om folks faktiske levevilkår, men mere om ulighed. Ejrnæs afviser, at det er tilfældet. Fattigdom er - efter hans mening - knyttet til oplevelsen af ikke at have de forbrugsmuligheder, som opfattes som en slags menneskerettighed i et givent land.

- At være borger i Danmark er at have relationer til andre mennesker. Derfor skal fattigdom tænkes som noget, der viser sig, når man sammenligner med

andre. Det kan ikke nytte noget at sige, at det er uden betydning, om man har det samme som andre. Det gør ondt på mennesker ikke at kunne gøre de ting, som de fleste i det samfund finder helt selvfølgelige!

Hvad er det så “selvfølgeligheder”, som fattige danskere ikke har råd til? Jo, ifølge Morten Ejrnæs er der tale om helt basale ting.

- Det kan være, at de ikke kan få tre måltider mad om dagen. At de ikke kan holde ferie uden for hjemmet en uge om året. At de ikke kan komme til tandlæge. At de ikke kan købe receptpligtig medicin. At de ikke kan afholde børnefødselsdage, tage på ture eller på besøg, forklarer han.

Sådan måler man fattigdom

For at kunne følge med i, hvor mange fattige vi har i Danmark, er det nødvendigt med en metode til at opgøre fattigdom. Og selvom der er forskellige måder at gøre det på, sværger Morten Ejrnæs til det mål for

relativ fattigdom, som Danmarks Statistik arbejder ud fra. Her defineres man som fattig, hvis man har en indkomst på mindre end halvdelen af medianindkomsten (den indkomst, der er er præcist midt i indkomstfordelingen, red.) og en formue på under halvdelen af ét års medianindkomst. Studerende medregnes ikke.

- Man kigger på personen med den midterste indkomst i samfundet og sætter så fattigdomsgrænsen ved halvdelen af denne persons indtægt. På den måde får vi et mål, som måler i forhold til samfundets midte – det, der er normalt – og som giver mulighed for at sige, hvordan fattigdommen udvikler sig i Danmark sammenlignet med udviklingen andre steder, forklarer Ejrnæs.

I debatten kritiseres Danmarks Statistiks mål nogle gange for at være letpåvirkeligt af andre faktorer. Det afviser Ejrnæs dog.

- Det bliver ind i mellem fremstillet som, at hvis LEGO-familien bliver endnu rigere, så kommer der flere fattige. Det er ikke rigtigt. Fordi medianindkomsten er den midterste person i samfundet, når man ser på indtægtsfordelingen. Og så tager man halvdelen af den. Den grænse rykker sig ikke, selvom den rigeste halvdel af befolkningen bliver endnu rigere.

Fattigdommen er dyb

Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse er det omkring fire procent af danskerne, der lever i relativ

fattigdom. Morten Ejrnæs fortæller, at det er en lavere andel end i andre lande. Til gengæld er de fattige endnu fattigere i Danmark end i flere andre lande.

- Den andel af befolkningen, der er fattig, er lille i Danmark. Og det er jo rigtig dejligt. Omvendt må man sige, at når man så kigger på fattigdommens dybde, så er den faktisk dybere end i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Den typiske indkomst for en fattig dansker er simpelthen længere væk fra den typiske danskers, end det er tilfældet andre steder, siger han.

Netop dybden af fattigdommen bekymrer Ejrnæs, som kalder det uhyggeligt, at så rigt et samfund som det danske ikke sætter aktivt ind for at reducere fattigdommen. Ifølge ham er det indlysende, at det er en politisk opgave at bekæmpe fattigdom. Derfor støtter han også Kirkens Korshærs forslag om en fattigdomslov. Forslaget skal gøre verdensmålet om at halvere andelen af fattige i alle lande inden 2030, til en bindende del af dansk lovgivning.

- Jeg synes, det er et fremragende forslag. Når det bliver gjort til et verdensmål at reducere fattigdom, er det jo, fordi der er en form for konsensus om, at vi ikke vil acceptere det. Det kan godt være, fattigdom viser sig på en anden måde i Danmark end andre steder, men der er stadig tale om en række afsavn, som sætter folk uden for det samfund, de lever i, afslutter Ejrnæs.

Fattigdom i Danmark Ifølge Danmarks Statistik var der i 2022 214.000 personer, som levede i relativ fattigdom i Danmark. Det svarer til 3,7 procent af den samlede befolkning

Cecilie og hendes søn har 1000 kroner at leve for

Får at få økonomien til at hænge sammen, springer Cecilie måltider over og undlader at tage sin medicin. Men det, der gør mest ondt, er de konsekvenser, som fattigdommen har for hendes søn

Tekst: Kjartan Sveistrup Andsbjerg

Foto: Modelfoto

Cecilie er vokset op under trange kår. Alligevel har hun altid klaret sig selv, og lagt stort vægt på at give til dem, der havde mindre end hende selv. Derfor har hun heller aldrig troet, at det var hende, der en dag skulle ende i en situation, hvor hun havde brug for andres hjælp til det mest basale.

Alligevel var det det, der skete, da hun blev syg og mistede sit job. Cecilie er fysisk slidt ned og på kontanthjælp. Hver eneste dag oplever hun på egen krop fattigdommens tunge byrde.

- Pengene er meget små. Når de første regninger og medicin er betalt, så er der 1000 kr. tilbage til at leve for. Og det skal dække mad, tøj, busbilletter og uforudsete udgifter, siger hun.

For Cecilie er en af de mest håndgribelige konsekvenser af fattigdommen manglen på mad. Hun fortæller:

- Jeg skipper mange måltider. Jeg har altid været en halvstor dame. Men de sidste par år på kontanthjælp har jeg tabt 25-30 kilo. Min søn er i aflastning halvdelen af tiden. Og det er en af de få grunde til, at det kan løbe rundt. Når han så ikke er i aflastning, så spiser jeg enten hos Kirkens Korshær, eller også spiser jeg ikke, for så sparer jeg penge, forklarer hun.

For få penge, for små sko Selvom hun ofte må gå sulten i seng, er det, der gør allermest ondt på Cecilie, at hendes fattigdom går ud over hendes søn. Han er helt holdt op med at bede om nye ting, fordi han godt ved, der ikke er råd.

- For nyligt skulle min søn for første gang ud på mountainbike sammen med sin klasse. Da han kommer hjem, var alle hans tæer bare én stor vabel af sår, fordi skoene var for små. Men han har ikke sagt det til mig, fortæller hun.

- Det kunne ikke falde min søn ind at sige: ‘Ved du hvad mor?

Mine sko er for små, må jeg få nogle nye?’. Og det er faktisk næsten det værste. Cecilie

- Det kunne ikke falde min søn ind at sige: ‘Ved du hvad mor? Mine sko er for små, må jeg få nogle nye?’.

Og det er faktisk næsten det værste. Det er det, der gør mig mest ked af det. Han kunne ikke finde på at bede om noget, forklarer hun.

Det er ikke kun på tæerne, at sønnen kan mærke familiens fattigdom. Den kommer også til udtryk socialt, fortæller hun.

- For ikke så længe siden spurgte jeg min søn, om han ikke ville have nogen af sine klassekammerater med hjem. Og han blev ved med at sige, ’nej, det behøver jeg ikke’. Og så kom det jo så frem, at det var fordi, han var nervøs for, at jeg skulle bruge penge på mad til dem.

Forsøger at skjule fattigdommen

Familiens stramme økonomi betyder, at Cecilie lever med en konstant frygt for, hvordan andre skal se dem. Derfor forsøger hun at skjule sin fattigdom.

- Jeg ved godt selv, hvor bange man er som mor. Når

man ikke kan give sine børn det, man gerne vil give dem. Når man ikke kan give dem al den mad, man gerne vil. Når man skal springe måltider over. Jeg ved godt, hvor bange man er for, at kommunen pludselig står og banker på døren. Så man siger ikke, man er fattig. Man skjuler det.

Selvom livet på kontanthjælp er hårdt, gør Cecilie, hvad hun kan for at skabe så god en tilværelse som muligt for hende selv og sønnen.

- Jeg prøver på alle mulige måder at gøre, hvad alle de kloge siger. Skærer ned på min medicin. Prøver at være økonomisk med alting. Og det er jo dér, Kirkens Korshær er et fantastisk sted. Vi kan hente grøntsager en gang om ugen. Og vi kan komme ned og spise frokost, når det er helt galt.

Kirkens Korshær er et fristed for de mennesker, som kommer der. Derfor er historien om Cecilie og hendes søn også anonymiseret. Organisationen er bekendt med hendes rigtige identitet.

Fattigdomslov skal binde politikere til eget løfte

Danmark har forpligtet sig internationalt til at halvere andelen af fattige i 2030, men indtil videre er intet sket. Derfor foreslår Kirkens Korshær en fattigdomslov, der skal forpligte politikerne til at leve op til deres eget løfte.

Tekst: Rikke Bolander

Foto: Iben Gad & Eva Anker

Det kan være irriterende, når børn plager, men det modsatte scenarie er decideret hjerteskærende. Det er ikke desto mindre virkeligheden i alt for mange danske familier, at børn hellere vil have vabler på fødderne, når skoene bliver for små, end at bede deres forældre om nogle nye. De vil ikke gøre deres forældre kede af det, og de vil ikke være en byrde.

Det er sådan nogle skæbner, Kjartan Sveistrup Andsbjerg har mødt i sit arbejde som politisk konsulent i Kirkens Korshær, og sammen med statistikkerne, der taler deres tydelige sprog, er det baggrunden for

det nye forslag om en fattigdomslov, som Kirkens Korshær har præsenteret for politikere fra alle partier på Christiansborg.

Ikke færre fattige på trods af verdensmål Vi har i Danmark ikke nogen officiel fattigdomsgrænse, men ifølge Danmarks Statistik lever 214.000 danskere i relativ fattigdom. 240.000 husstande oplever, at de ikke har råd til at holde boligen tilstrækkeligt opvarmet. 139.000 husstande svarer, at de ikke har råd til at spise kød, kylling, fisk eller en tilsvarende vegetarret hver anden dag.

Kilde: Danmarks Statistik

Med verdensmålene har Danmark ellers forpligtet sig til at halvere andelen af fattige i 2030, men indtil videre er der ikke sket noget.

- Der er lige så stor en andel fattige danskere i dag, som der var i 2015, da vi underskrev verdensmålene, som Kjartan Sveistrup Andsbjerg nøgternt konstaterer.

Derfor mener Kirkens Korshær, at det er på tide, politikerne tager deres ansvar alvorligt. En fattigdomslov vil betyde, at fattigdomsbekæmpelse ikke kan blive parkeret som en hensigtserklæring, hvor man håber, problemet på mirakuløs vis har løst sig i 2030.

Politikere vælger selv indhold

En fattigdomslov er altså tænkt som en form for ramme, hvor de siddende politikere selv skal udfylde lærredet. Og netop fordi fattigdomsloven vil være blottet for konkrete løsninger, tror Kjartan Sveistrup Andsbjerg på, at der rent faktisk er en stor chance for, at den fører politisk handling med sig.

- Vi plejer altid at starte debatten om fattigdom med, at snakke om løsninger, og så bliver det ideologisk, og folk hopper ned i deres skyttegrave, hvor nogle synes noget, og andre per automatik afviser det. Men hvad nu hvis vi prøver at vende det hele lidt på hovedet og – i stedet for at snakke om løsninger først –siger: ’Hey, kan vi ikke blive enige om, som et første skridt, at vi har et problem, som vi har lovet over for

- Hvad nu hvis

vi

prøver

at

vende det hele

lidt på hovedet og – i stedet for at snakke om løsninger først – siger: ’Hey, kan vi ikke blive enige om, som et første skridt, at vi har et problem, som vi har lovet over for omverdenen, at vi vil løse?’

Kjartan Sveistrup Andsbjerg Politisk konsulent i Kirkens Korshær

Tre elementer i forslaget

Ideen med en fattigdomslov er nemlig at gøre de internationale forpligtelser, der ligger i verdensmålene, til en bindende del af dansk lovgivning.

- Og så skal loven også forpligte enhver regering til at fremlægge et program med konkrete initiativer til, hvordan den vil bidrage til at nå målene, siger Kjartan Sveistrup Andsbjerg.

Ud over forpligtigelsen til at leve op til vores internationale løfter og kravet om konkrete initiativer, er der et tredje element i forslaget fra Kirkens Korshær, nemlig oprettelsen af et fattigdomsråd.

- Rådet skal årligt vurdere, om den politiske handling, der er lagt for dagen, anskueliggør, at vi kommer i mål, eller om Folketinget bør pålægge regeringen at fremlægge nye initiativer, siger han.

omverdenen, at vi vil løse?’ Og lad os så binde os til det gennem lovgivningen, og så må vi bagefter finde ud af, hvilke konkrete løsninger, der skal på bordet, forklarer han.

Inspiration fra klimaloven

Det var en frustration over denne uproduktive skyttegravskrig, der bragte den politiske konsulent og hans kollegaer frem til forslaget om en fattigdomslov.

- Vi satte os i virkeligheden ned og kiggede på, hvornår der sidst er sket sådan et politisk paradigmeskifte. Og der syntes vi, at klimaområdet passede bedst. På kort tid lykkedes det at samle nærmest hele Folketinget om en bindende klimalov, og det er jo det, vi har ladet os inspirere af, ligesom vi har ladet os inspirere af de konkrete mekanismer, der er i klimaloven. De to områder er jo åbenlyst forskellige, men de minder altså også om hinanden med de internati-

onale forpligtelser om at reducere både klimaudledninger, og fattigdom inden 2030, fortæller han.

Selvom fattigdom i Danmark ikke har de samme verdensomspændende konsekvenser som klimaforandringerne, så mener Kirkens Korshær, at fattigdom er et ligeså fundamentalt problem.

- Fattigdom har at gøre med noget, der er helt basalt. Det handler om, hvorvidt folk får nok at spise, om de har varmt tøj på, om de kan få deres medicin. Det er de helt grundlæggende, basale fornødenheder, som er nødvendige for at kunne leve en værdig tilværelse uden stor mistrivsel og forringede livsmuligheder. Det, synes vi også, retfærdiggør, at det er noget, som man tager ekstra alvorligt, og noget, som man binder politikerne til, siger han.

Siden klimaloven i 2019 blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, er loven blevet kritiseret for at være flotte ord uden indhold. Alligevel mener Kjartan Sveistrup Andsbjerg, at den er værd at bruge som forbillede.

- Om klimaloven er blevet til nok handling eller ej, det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men den har trods alt ført til handling. Der er blevet lavet aftaler om reduktioner på en lang række områder, som fører os ganske langt i forhold til vores klimamål. Og hvis det samme kan lade sig gøre på fattigdomsområdet, så vil vi være glade, for her er vi ikke engang kommet i gang med at reducere endnu, siger han.

Hverken rødt eller blåt forslag

Da Kjartan Sveistrup Andsbjerg og hans kollegaer havde formuleret deres bud på en fattigdomslov, var næste skridt at invitere sig selv på en masse kopper kaffe på Christiansborg. Ordførere fra flere partier tog sådan set imod med åbenhed og lydhørhed, men i skrivende stund er det kun Enhedslisten, SF og Alternativet, der offentligt har tilkendegivet deres støtte til forslaget. Det er dog ikke udtryk for, at forslaget per definition er spor rødt, fastslår han.

- Det er klart, at nogle af de værktøjer, som vil gøre en stor forskel i forhold til at halvere andelen af fattige, traditionelt måske er blevet set som værende mere røde, men vi synes egentlig, der er blevet præsenteret

- Vi skal have gjort bekæmpelse af fattigdom til en folkesag, ligesom det var nødvendigt at gøre på klimaområdet.

Kjartan Sveistrup Andsbjerg

Politisk konsulent i Kirkens Korshær

forslag på begge fløje i de seneste 10 år, som vil være ekstremt brugbare. Der er også liberal politik på det her område. Det kunne for eksempel være at sænke bestemte skatter og afgifter eller at udvide det sociale frikort, som jo er liberal politik. Det er noget, som også vil gøre en forskel for de mennesker i Danmark, der har mindst.

Det er imidlertid ikke til at komme uden om behovet for at hæve de laveste ydelser, som ifølge den såkaldte Ydelseskommission fastholder folk i fattigdom. Men i det store og hele er tanken, at politikerne kan putte det indhold ind, som de finder bedst.

Bekæmpelse af fattigdom som folkesag Skulle det ikke lykkes at få alle partierne med i første omgang, vil Kirkens Korshær dog arbejde ufortrødent videre, understreger Kjartan Sveistrup Andsbjerg.

- Det vil ikke være noget, som vi betragter som en

afslutning. Vi har en ambition om, at vi skal have aktiveret danskerne omkring det her forslag. Vi skal have gjort bekæmpelse af fattigdom til en folkesag, ligesom det var nødvendigt at gøre på klimaområdet.

Vi er egentlig meget fortrøstningsfulde om, at danskerne godt kan se, at det er uacceptabelt, at der lever mennesker i fattigdom i et af verdens rigeste lande, siger han med henvisning til en Epinion-måling, der bl.a. viser, at 62 pct. af danskerne mener, politikerne skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom i Danmark – også selvom det tager penge fra andre politikområder.

- Så hvis ikke politikerne i første omgang selv kan se musikken i forslaget, så må vi få deres vælgere til at overbevise dem om det. Det handler jo bare om at få dem overbevist om, at det er det rette at binde sig til masten og forpligte sig til at gøre noget på et område, hvor vi i forvejen har lovet noget over for omverdenen, slår han fast.

KIRKENS KORSHÆR MENER:

Indfør en Fattigdomslov!

Fattigdom kan være svær at definere. Til gengæld er den nem at genkende, når man møder den. Og det gør vi hver dag i Kirkens Korshær.

Vi møder mennesker, som ikke har råd til at spise tre måltider om dagen. Børn, som ikke har råd til at være en del af sociale fællesskaber. Voksne, som ikke har råd til medicin og varmt tøj.

Oplevelserne er desværre langt fra unikke. Undersøgelser viser, at en gruppe danskere har så lidt mellem hænderne, at de lider store afsavn, når det kommer til helt basale ting som mad, tøj og et aktivt socialt liv.

Gør fattigdom til fortid

I Kirkens Korshær mener vi, at denne fattigdom er uacceptabel. Alle mennesker har ret til et liv uden basale afsavn. Derfor vil vi gøre fattigdom til fortid i Danmark.

Heldigvis er det ikke et ønske, vi står alene med. Ifølge en undersøgelse fra Epinion mener 62 procent af danskerne, at politikerne skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom i Danmark. Og med Danmarks tilslutning til verdensmålene har vi som land lovet at halvere andelen af fattige danskere inden 2030.

Desværre er vi langt fra at indfri det mål. Faktisk er andelen af fattige ifølge Danmarks Statistik den samme, som da vi vedtog målet i 2015.

Det skal der ændres på. Derfor foreslår vi i Kirkens Korshær, at Folketinget vedtager en fattigdomslov, som forpligter politikerne til at arbejde målrettet for at bekæmpe fattigdom i Danmark.

Fattigdomsloven

Konkret skal fattigdomsloven sikre tre ting:

1. Gøre vores internationale forpligtelse til at halvere andelen af fattige i Danmark inden 2030 til en bindende del af dansk lovgivning.

2. Forpligte enhver regering til at fremlægge et program for, hvordan den vil bidrage til at nå de fastsatte mål.

3. Nedsætte et fattigdomsråd, der årligt skal vurdere, om regeringen bør pålægges at fremlægge nye initiativer.

For at kunne følge, om vi når vores mål, foreslår vi desuden, at Danmark får en ny officiel fattigdomsgrænse.

Læs mere ved at scanne QR-koden herunder

Fra arkivet

Foto taget i 1930’erne

For mere end 100 år siden tog Kirkens Korshær de første skridt mod at bekæmpe fattigdom og skabe forandring i samfundet. I de københavnske baggårde gik uniformsklædte korshærssøstre og brødre på gårdmission. For at adressere de fysiske behov og samtidig sørge for en følelse af værdighed og fællesskab. Arbejdet blev født ud af et dybtfølt ønske om at nå ud til de mest sårbare og trængende.

I dag går vi ikke længere på gårdmission. Men vi hjælper stadig med at opfylde basale behov som mad og tøj. Og vi er blevet ved med at bringe hjælp og håb til dem, der behøver det mest. Fordi vi – dengang som nu – arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Fordi vi tror på, at alle mennesker er enestående og har umistelig værdi.

Nyt syn på livet

Udsatte mennesker bliver endnu mere udsatte, hvis de ikke kan se. I otte år har brillekæden SmartEyes åbnet deres butikker for brugere af Kirkens Korshærs varmestuer, som så kan vælge sig et par briller.

Tekst: Charlotte Lund Dideriksen

Foto: Kirkens Korshær

- Hey, du ser godt ud her til morgen, makker. Men nu må vi se, om du stadig gør det, når jeg har fået briller!

Manden i den grønne vinterfrakke besvarer tilråbet med en høj latter, og slutter sig til den lille flok der har taget plads omkring et fælles askebæger på bænkene i gården med fyldte kaffekrus i hænderne.

Vi er på Paradiset, et værested for socialt udsatte mennesker i Lyngby ved København, hvor omkring 90 mennesker, der til dagligt slås med hjemløshed, ensomhed, psykisk sårbarhed eller et problematisk forbrug af stoffer eller alkohol, har deres faste gang.

I Paradiset kan man få et måltid mad, omsorg, støtte og hjælp til basale behov. I dag er det briller, til de af brugerne, der kæmper med synet, det handler om.

For det at have passende briller er noget, mange tager for givet. Men er man et menneske i udsathed så er briller – og briller der passer - sjældent noget, som økonomien rækker til.

Som alle andre Inde i varmen, i Paradisets lille køkken, er der travlt. Mens der bliver smurt en hel pladefuld sandwich med skinke og ost til turen, krydses listerne af. 18 af stedets brugere skal have nye briller i dag. Lene og Gurli, to af stedets faste frivillige, har meldt sig som chauffører.

De næste timer kører de i fast rutefart mellem værestedet og brillebutikken, så alle kan komme med. Ventetiden går med gode snakke med brugerne og med strikketøj.

- En af de ting, vi er glade for ved det her samarbejde er, at folk bliver behandlet som alle andre mennesker, det er de ikke vant til, når de kommer ind i en butik. Brugere, der måske ikke har været så meget i bad, oplever ofte at blive set skævt til. Her tager butikken sig tid til dem, fortæller Anders Holst Bundgaard, der er leder af Paradiset.

Hvert år siden 2016 er turen gået nordpå til Hørs-

Paradiset er et fristed, der oprindeligt blev startet op af brugerne tilbage i november 1991. I dag drives Paradiset, hvor der er fire ansatte, af Kirkens Korshær. Det er et sted, hvor man kan komme og være sig selv. Og et sted, som kan rumme dem, der har slået sig på livet.

holm, hvor den lokale optiker fra SmartEyes tager imod.

Denne mandag har de lukket butikken for de almindelige kunder, og uden beregning skal synet på Paradisets brugere tjekkes, og derefter kan de frit vælge et par nye brikker fra butikkens hylder.

Allerede da butiksdørene rulles til side, står de første tre brugere klar, og snart står de alle langs væggene, mens de nøje studerer udvalget.

Et helt nyt ansigt

Der er sin sag at finde det rette brillestel. Mange leder efter et holdbart et, så det kan tåle at ryge en tur på gulvet. For det sker jo.

- Det er jo næsten ligesom at være i en bolsjebutik, men det er sgisme svært at vælge. Det her kræver vist bønner, siger en bruger efter at have været de første tre brillehylder igennem. Han går over til butikkens

kaffemaskine, der kværner kaffebønner på fuldt tryk.

Tykke, tynde, tunge, lette, indrammede, farvede eller metal. Der er mange forskellige slags stel, og de gør noget forskelligt for ansigtet.

- Den her form klæder mig altså, det er som om, at hele mit hoved bliver løftet et par centimeter, griner en bruger, mens hun prøver briller med lysegråt stel.

- De er godt nok gode på dig, dem der. Men det vigtigste er, at de sidder godt, så lad mig lige rette dem til, forklarer Jeppe Lockenwitz Petersen, der er butikschef i SmartEyes i Hørsholm.

Han finder en lille tang frem, og retter brillestængerne til. Så træder han et skridt tilbage og tjekker efter. Efter et par prøvninger sidder brillerne helt perfekt.

- Ej men altså, jeg får jo et helt nyt ansigt med dem på, siger hun og tager et sidste blik i spejlet, før bril-

lestellet lægges klar på butikkens disk, så de nye brilleglas kan komme i dem.

Om to uger er de klar til, at hun kan hente dem. I de fleste tilfælde skal brillerne lige rettes en sidste gang, det klarer man i butikken.

Tilbage i sadlen

Bagerst i butikken er to af medarbejdere travlt optaget af at lave synstest. En efter en kaldes brugerne ind, så synet kan blive målt og testet, og man i fællesskab kan nå frem til, hvad der er brug for.

- Det var vildt, så klart det pludselig blev, da han drejede på den knap. Jeg kan slet ikke huske, at noget

har været så skarpt, fortæller en bruger.

Det er halvandet år siden, han mistede sine briller, så alt har set noget sløret ud lige siden. Det har også betydet, at han er faldet nogle gange, fortæller han.

- Det er længe siden, jeg sidst turde at cykle, det var helt umuligt at få overblik over sådan en vej. Men hvis mine briller bliver lige så skarpe som derinde, så tør jeg altså godt at sætte mig på cyklen igen, fortæller han, mens han nøje udvælger et markant sort stel fra væggen. Dem skal det være.

Han slentrer ud af butikken og sætter sig med en sandwich og en kop kaffe, men sender et par opmun-

- Det er længe siden, jeg sidst turde at cykle, det var helt umuligt at få overblik over sådan en vej. Men hvis mine briller bliver lige så skarpe som derinde, så tør jeg altså godt at sætte mig på cyklen igen.

Mand, som kommer fast på Paradiset

- Jeg talte med en, der i 10 år kun har set en rød facade, nu kan han se mørtlen mellem murstenene.

Jeppe Lockenwitz Petersen Butikschef i Smarteyes Hørsholm

trende tilråb til de af brugerne, der stadig er i gang med at vælge stel.

- Den der, den er lige i øjet. Du ligner en rockstjerne.

Slut med læsehjælp

Der er frit valg på alle hylder i butikken. Det er det letteste, men vigtigere endnu er det også det mest værdige, at man ikke bare skal holde sig til et enkelt stativ.

- De er jo vores kunder og skal behandles som sådan, forklarer Jeppe Lockenwitz Petersen.

- Det er et noget andet klientel, end dem vi møder til dagligt. Men der er altid god atmosfære, når de kommer. De siger tingene, som det er, og det er fedt. Som optiker kan man godt blive overrasket over, hvor længe folk har gået uden at kunne se. Jeg talte med

en, der i 10 år kun har set en rød facade, nu kan han se mørtlen mellem murstenene.

Efter et par timer i butikken er folk ved at tage den sidste runde forbi de mange brillestativer, inden turen går hjem. Foran det oplyste spejl kaster man lige et sidste blik på sig selv i alle vinkler.

På vejen hjem i bilerne går snakken. Et par af brugerne tæller allerede dagene, til ventetiden på de nye briller er slut.

- De sidste par måneder har jeg måttet spørge min kammerat, om hvad der stod, hvis jeg skulle læse noget.

Selv på telefonen, det blev helt sløret. Da jeg sad derinde i stolen, og han drejede på sin maskine, stod det hele knivskarpt frem.

Synet har vital indflydelse på vores evne til at læse, lære og generelt opleve god livskvalitet.

Siden 2016 har brillekæden SmartEyes, der er en del af Synoptik, samarbejdet med Kirkens Korshær om at give socialt udsatte et bedre syn på livet ved at uddele briller.

I Smarteyes ser man uddelingen som en væsentlig del af en virksomheds ansvar for omverdenen. Det forklarer Sarah Pilegaard, der er marketingansvarlig i optikerkæden: ”Vi arbejder hver dag for at give danskerne bedre forudsætninger for at se bedre. Vi er stolte af, at vi i samarbejde med Kirkens Korshær fortsat kan hjælpe mennesker, der måske ikke selv har midler.”

I 2024 forventes det, at omkring 600 socialt udsatte mennesker over hele landet vil få uddelt briller gennem samarbejdet.

Som frivillig hjælper Peter med at få styr på økonomien

Som frivillig gældsrådgiver i Sønderborg hjælper Peter, udsatte mennesker med at komme økonomisk på fode igen. Et arbejde, han sætter stærkt pris på, fordi det er dybt meningsgivende at hjælpe – og fordi og ikke mindst: han knytter venskaber undervejs.

Tekst: Frederikke Lett

Foto: Privat foto

Kirkens Korshærs arbejde hviler på et hav af frivillige hænder. Mennesker som har tid og overskud til at være noget for andre. Mennesker som gerne vil hjælpe og støtte i livets sværeste situationer.

En af dem er Peter, der er frivillig gældsrådgiver i Sønderborg. Han fortæller om, hvorfor han er blevet frivillig, hvad han lærer, hvad det tilføjer til hans eget liv, og hvad han selv bidrager med i andres liv. Hvor kommer denne lyst til at hjælpe og være frivillig fra?

- Efter jeg blev pensionist, følte jeg mig ikke færdig med at bidrage til samfundet. Jeg synes jo, at hvis man har evnerne, overskuddet, fysikken og drivet –så skal man blive ved med at bidrage til vores samfund, uanset hvilken alder man har. Og da jeg så stod der og selv skulle gå på pension, overvejede jeg både hvor og hvad, jeg ville bidrage med, siger han.

Hvordan fandt du Kirkens Korshær?

- Jeg researchede på nettet, læste om Sønderborgs gældsafdeling, hvor man kunne blive frivillig. Jeg henvendte mig til afdelingen, og de sagde ”storartet” – og så begyndte jeg.

Mange veje til økonomisk uføre De mennesker, Peter møder i sit frivillige arbejde, har af forskellige årsager svært ved økonomien:

- Jeg møder mennesker, som gerne vil have hjælp, og som har nogle kreditorer, der jagter dem. Det lægger et vanvittigt stort psykisk pres på mennesker, når man ikke har styr på økonomien, siger han.

- Der kan være mange grunde til, at mennesker har økonomiske vanskeligheder. Der er jo tale om udsatte mennesker, som er faldet i, hvad der svarer til luksusfælden, bare en tak længere nede ad rangstigen. Det økonomiske morads kan skyldes, at man har været vant til at bruge flere penge, så mister man jobbet, tager et lån og pludselig sidder man fast. Når ens økonomiske situation forandrer sig, skal man ændre sit forbrugsmønster. Men det er jo svært for mange af os.

Det ulykkelige er, at mange kommer for sent i gang med at reagere på deres situation, som Peter påpeger:

- Hvis de var kommet tidligere, havde jeg kunnet hjælpe dem bedre.

Hjælp til de mest udsatte

Siden han startede som frivillig, har Peter været rådgiver for seks-syv mennesker. Og lige nu er der tre-fire stykker, der får aktiv hjælp. Gældsrådgivningen i Sønderborg er målrettet de mest udsatte mennesker, så der sker en udvælgelsesproces, inden de kommer frem til de fire gældsrådgivere.

- Vi starter med et møde med klienten, og ellers klarer vi meget per telefon. Vi får lavet et overblik over gælden og en generel fuldmagt, sådan, at jeg kan handle på klientens vegne. Så afklarer vi, hvor meget klienten kan afdrage og skriver til alle kreditorerne, at klienten har fået en gældsrådgiver. Det giver fred, kreditorerne ved, at der nu er nogle, der bekymrer sig om situationen.

- Dem, jeg har hjulpet, er kommet ud af deres gældssituation. De klienter, jeg har, kender jo ikke systemet og har ikke råd til en advokat. Sammen indgår vi forlig, finder ud af om nogle af fordringerne er forældede, jeg går med klienterne i fogedretten – vi laver et budget og ser, hvad der er råd til og ikke råd til.

Store sejre og gode venner

I Danmark skal enhver have økonomi til et sted at bo, fjernsyn, mobiltelefon, tøj og gaver. Hvis en klient bliver erklæret insolvent, har han fred for kreditorer i et halvt år, fortæller Peter. Han oplever den kæmpe lettelse, det er for klienterne at få ryddet op. Det har en kæmpe indflydelse på deres liv og psyke.

- Der er nogle helt fantastiske oplevelser i det her arbejde. Den bedste oplevelse, jeg har haft, var en sag vedrørende en hushandel og et pengeinstitut, der ikke havde handlet etisk. Vi truede med data- og finanstilsynet. Pengeinstituttet eftergav et stort beløb.

- For nogle er økonomi nemt, for andre svært, fordi vi er styret af forskellige kræfter, og der kan være stoffer og traumer og alt muligt blandet ind. Men der er hjælp at hente hos os, og dermed håb og mulighed for at ændre sin livssituation.

Peter Frivillig gældsrådgiver

Det var en stor sejr for min klient og mig.

- Det betyder også meget, at jeg har fået mange gode venner i det her arbejde, og at der bliver sat pris på det, jeg gør. Jeg kan godt lide udfordringen, for det er ikke altid, at kreditor har ret. Udsatte mennesker bliver også nemt udnyttet, hvad jeg finder usmageligt. For nogle er økonomi nemt, for andre svært, fordi vi er styret af forskellige kræfter, og der kan være stoffer og traumer og alt muligt blandet ind. Men der er hjælp at hente hos os, og dermed håb og mulighed for at ændre sin livssituation.

Den frivillige forskel

Hver eneste dag er Kirkens Korshærs mere end 8.500 frivillige med til at gøre en konkret og mærkbar forskel for nogle af de mennesker, som har det sværest i Danmark. Uden dem ville Kirkens Korshær ikke eksistere.

Vil du være en del af fællesskabet? Læs mere på www.kirkenskorshaer.dk/blivfrivillig

Til eftertanke

Udenlandske hjemløse lever af næsten ingenting

Anita Rohwer er Korshærspræst på Vesterbro i København.

I sit arbejde, møder hun mange udenlandske hjemløse. Mennesker, som er kommet lovligt hertil for at finde arbejde, men som ofte lever en vanskelig tilværelse på gaden

Tekst: Anita Rohwer, Korshærspræst i Mariakirken på Vesterbro

Der er ingen tvivl om, at den høje inflation i Danmark de sidste par år har betydet, at mange mennesker ikke har haft råd til de mest basale ting. Det har mange af os oplevet, når mennesker kommer til kirkerne for at søge om økonomisk hjælp, så de kan få råd til det mest nødvendige.

Flere har fortalt, at de ofte måtte springe enten maden eller medicinen over, da der simpelthen ikke var råd til begge dele. De, der er på overførelsesindkomster eller enlige, har vanskeligt ved at få pengene til at slå til. Det er forfærdeligt, at det skal være sådan i et velfærdssamfund. Alle burde have råd til det mest basale.

I København og i de større byer har vi en gruppe mennesker, der lever af næsten ingenting.

På Vesterbro i København møder vi dem på Kirkens Korshærs to tilbud: Istedgade nr. 100 og Mariatjenesten i Mariakirken. I mange år var målgruppen danske hjemløse og socialt udsatte borgere, men da Rumænien blev medlem af EU i 2007, kom udenlandske hjemløse til Danmark. De kom i så stort et antal, at de i dag er den primære målgruppe.

Som EU-borgere har de benyttet deres ret til fri bevægelighed inden for unionen og er rejst til Danmark for at finde arbejde. Som EU-borgere har de ret til at opholde sig i et andet EU-land i tre måneder, og i seks måneder, hvis de kan dokumentere, at de er arbejdssøgende.

De fleste af os har mødt de udenlandske hjemløse, når de sælger Stradă eller er flaskesamlere. Mange af døgnets timer bruger de på at gå byen rundt for at få indsamlet så mange flasker som muligt. Mange af pengene bliver sendt hjem til deres familier, så de kan få en tålelig tilværelse.

Mange af de udenlandske hjemløse tror, at når de kommer til Danmark, står en bolig og en bil klar til dem. Det har de fået lovning på hjemmefra. Men sådan ser virkeligheden jo desværre ikke ud.

Som udlændige modtager de næsten ingen støtte fra det danske velfærdssystem og lever en tilværelse under vanskelige og uværdige forhold på gaden i Danmark. For har man ikke et cpr-nummer, har man yderst begrænset adgang til hjælp i Danmark. De har ret til akut sundhedshjælp og hjælp fra Røde Kors

- Som udenlandske hjemløse modtager de næsten ingen støtte fra det danske velfærdssystem og lever en tilværelse under vanskelige og uværdige forhold på gaden i Danmark.

sundhedsklinik, og hvad angår adgang til socialhjælp, har de kun adgang til tidsbegrænset nødovernatning. Og for at få et cpr-nummer skal man have en bopælsadresse og et opholdsbevis fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, red.). Det har de færreste.

I stedet må de leve og sove på gaden.

De udenlandske hjemløse har et godt internt netværk. De er gode til at fortælle hinanden, hvor man

Anita Rohwer

Korshærspræst i Mariakirken på Vesterbro

kan få hjælp. I vintertiden på Vesterbro kan de fra midt i november til april sove i Apostelkirken og Mariakirken. Men vi har få pladser. Så mange må sove i parker, på kirkegårde, siddende på en bænk eller ligge rullet samen under et vattæppe i en mørk krog i byen.

Når vi spørger dem, hvorfor de vil være i Danmark og leve og sove på gaden i stedet for at være i deres hjemlande, siger de altid, at det er bedre at være her i landet end i deres hjemlande.

Til eftertanke

De 21 korshærspræster har deres faste gang på Kirkens Korshærs arbejdssteder. Her står de til rådighed for nogle af samfundets mest marginaliserede og udsatte mennesker gennem sjælesorg, andagter, vielser og begravelser. I ’Til eftertanke’ reflekterer korshærspræsterne på skift over deres arbejde, teologi og diakoni.

Danmark er for rigt et land til at have fattige borgere

Tekst: Victoria Velasquez, socialordfører og medlem af Folketinget for Enhedslisten

Foto: Lizette Kabré

Du har ikke råd til at gå til tandlægen. Dine tanker afbrydes af, hvordan sygdomme starter i munden og dårlige tænder påvirker dit førstehåndsindtryk. Du skærer medicin fra, men ved du får det dårligere. Du prøver at lade være med at tænke på, hvad fremtiden bringer. Det er uoverskueligt og knuger i maven. Ligesom når dit barn vokser ud af vinterstøvlerne. For børnepengene er allerede deponeret, selvom de ikke er kommet ind på kontoen endnu. Hvorfor kan måltider i hjemmet ikke være forbundet med noget hyggeligt? I stedet for at være forbundet med røde tal og skam.

I Kirkens Korshær ved I, at sådan er det hos alt for mange.

Danmarks Statistik estimerer, at mindst 47.000 børn og over 200.000 danskere lever under fattigdomsgrænsen. De mennesker kender alt for godt til, hvordan det er, når pengene ikke slår til. De har stadig ikke fået fodfæste oven på skyhøj inflation og energikrise. De mennesker, hvor hverdagen er umulig, dem er I der for. Og I tør sige det højt, når Christiansborg svigter dem.

Derfor er vi i Enhedslisten sammen med flere gode partier begejstrede over Kirkens Korshærs forslag om en fattigdomslov. Det tager vi med ind på Christiansborg! Vi vil forpligte den nuværende og alle fremtidige regeringer til at bekæmpe fattigdom. Vi vil have en handleplan og et fattigdomsråd, der følger udviklingen nøje. Vi vil kunne vurdere, hvilken effekt politiske beslutninger har på, om mennesker løftes eller skubbes ud i fattigdom.

Inspireret af FN’s verdensmål skal en ny lov gøre det bindende at halvere andelen af fattige inden 2030. Det bakker mere end hver anden dansker op om ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion. Det er immervæk en opbakning, der er til at føle på.

Når skiftende regeringer skærer i ydelser, skaber det fattigdom. Når vores arbejdspladser lønner for lavt og laver usikre 0-timers kontrakter, skaber det fattigdom. Når vi som samfund ikke tager hånd om mennesker, der er syge, udsatte og i behov for støtte og hjælp i hverdagen, skaber det fattigdom. Det er politiske beslutninger, der skaber fattigdom. Fattigdomsloven skal løfte de politiske beslutninger, der bekæmper fattigdom.

- Vi er for rigt et land til at have fattige borgere. Så tak, Kirkens Korshær, for at tænde faklen! Tak for at drive fattigdomsdagsordenen.

Victoria Velasquez Socialordfører for Enhedslisten

Og økonomisk fattigdom avler mere fattigdom. Egmont Fondens ungepanel beskrev, hvordan fattigdom sætter sig som mistrivsel. Du bliver drillet. Udstillet af klassekammeraterne, mens din lærer skruer ned for forventningerne. De taber troen på dig. Det understreger, at fattigdom ikke starter og stopper ved kroner og ører.

Vi er et af verdens rigeste lande. Der skal ikke være flere, som oplever et børneliv i fattigdom kaste lange skygger ind i deres voksenliv. Vi er for rigt et land til at have fattige borgere. Så tak, Kirkens Korshær, for at tænde faklen! Tak for at drive fattigdomsdagsordenen. Vi er med jer hele vejen. Lad os få en fattigdomslov!

KORSHÆRS BLADET

Kirkens Korshær (Fælleskontor)

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Tlf. 33 12 16 00

www.kirkenskorshaer.dk

Giro 540-1429

CVR 8288 3711

Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.

Redaktion

Jeanette Bauer (ansv.)

Kitte Fabricius (redaktør)

Korrektur

Néné La Beet

Layout

Jan Hesselvig Krogh

Tryk

Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107

Forsidefoto

Sebastian Stigsby

Korshærsbladet

Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

Chef for Kirkens Korshær

Jeanette Bauer

Formand for hovedbestyrelsen

Ian Ørtenblad

Redaktionen af Korshærsbladet NR. 1/2024 blev afsluttet den 20/03-24

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029