KORSHÆRS BLADET
Hvad tallene fortæller
Vi har sat seniorforsker Lars Benjaminsen i stævne for at høre hans konklusioner fra VIVEs seneste hjemløsetælling.
På vej mod egen bolig
Kirkens Korshærs herberger tilbyder de allermest udsatte læ for gadelivet. Dan fortæller, hvordan hverdagen ser ud.
Andres lykke gør glad
75-årige Jonna mærker for alvor glæden bruse, når det går godt for de udsatte unge i Grobund.
Indhold
Tema: Hjemløshed
5.989
Fra kanten af kanten til egen bolig
”Vi skaber nye julefortællinger”
Ny hjemløsetælling viser, hvem vi har glemt
Peter og Henning blev gamle på Hillerødgade
Så mange lever i hjemløshed
Det gør mig så glad, når de lykkes
Kirkens Korshær mener: Vi er ikke i mål med at bekæmpe hjemløshed
Til eftertanke: Da Gud gjorde vores hjemløshed til sit hjem
Tænk, hvis vi kan få alle ud af langvarig hjemløshed
Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.
Følg Kirkens Korshær på de sociale medier
Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company
5.989
Det er antallet af mennesker i hjemløshed i Danmark ifølge det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds kortlægning for 2024.
Det er 5.989 for mange!
Vi må og skal sikre, at alle mennesker i hjemløshed får den hjælp, de har behov for. Vi skal have reduceret antallet af mennesker i hjemløshed markant – helst ned til et flot, rundt 0. Derfor kæmper vi i Kirkens Korshær hver eneste dag for, at ingen mennesker skal opleve hjemløshed.
hyppigste årsag til hjemløshed er psykisk sygdom – endda for hele 46 procent. Herefter kommer stofbrug og økonomiske vanskeligheder.
- Vi skal gøre hjemløshed i Danmark til en historie fra gamle dage.
En udvikling, der bekymrer os ekstra meget i Kirkens Korshær, er den voldsomme stigning i antallet af ældre hjemløse. For mængden af tilbud til ældre hjemløse er ikke fulgt med stigningen. Det betyder, at langtfra alle hjemløse får en værdig alderdom med den pleje og støtte, de har behov for.
Jeanette
Bauer Chef for Kirkens Korshær
Vi er der før, under og efter hjemløsheden – på vores varmestuer, herberger og andre sociale arbejdssteder landet over. Her dækker vi de helt basale menneskelige behov: Ly for natten. Et måltid mad. Et bad. Rent tøj. Vi bygger bro til hjælp. Vi leverer bostøtte. Vi sikrer fællesskaber og møder i øjenhøjde. Og vi er der, så længe der er behov for det.
Vi sørger for, at det enkelte menneske i hjemløshed bliver mødt med præcis den hjælp, der er behov for. For alle 5.989 mennesker i hjemløshed bærer på en unik historie. Og manglen på et hjem skyldes ofte et komplekst net af sociale problemer. Det understreger den nye hjemløsetælling også. Den viser, at den
Det kalder på akut handling for en lille, men stærkt voksende gruppe af meget udsatte mennesker, der har været overset alt, alt for længe. Derfor arbejder vi for flere socialplejehjem i Danmark. Et tilbud, der skal sikre ældre hjemløse en værdig alderdom med den nødvendige omsorg og pleje.
Målet er klart: Vi skal gøre hjemløshed i Danmark til en historie fra gamle dage. Og vi skal sørge for, at hjemløse ældre får den hjælp, de har brug for. Andet kan vi som samfund ikke være bekendt.
Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær
Fra kanten af kanten til egen bolig
Kirkens Korshærs herberger er kun for de allermest udsatte mennesker. Her kan de komme til kræfter, få hjælp til det praktiske og opleve gode stunder, der ruster dem til et liv i egen bolig. Sådan er det også for Dan, der om tre måneder får drømmen om sin egen bolig opfyldt.
Tekst: Rikke Bolander
Foto: Lea Meilandt
”Jeg giver ikke ved dørene. Jeg tigger selv,” lyder det fra den lukkede dør.
En mand i sort joggingtøj og klipklapper, mørkt, kortklippet hår og et stort grin åbner og byder indenfor. Manden hedder Dan, han er 51 år, og han har boet her på herberget i Odense i et halvt år. I øjeblikket er han den, der har boet her længst, og han gør da også, hvad han kan for at gøre sit lille værelse hjemligt. Sirligt op ad væggen står fem par sko, og i vindueskarmen står en lille palme og en blåbærplante. På gulvet står en større, grøn stueplante, som Dan har fået i fødselsdagsgave af en af de andre beboere. På et bord ved vinduet står der lidt tørvarer, konserves og slik, og i værelsets lille køleskab ligger en pose med helstegt pattegris. Det er hovedingrediensen i aftenens burgere med pulled pork.
Dan kommer med egne ord fra ”strenge kår”. Han fik sin første betingede dom for hashsalg, da han var 15 år, og i en årrække derefter så Dan kun sine forældre sporadisk. Da han var 20 år, blev han ikke bare fanget af narkopolitiet, men også af det tv-hold, der var med ved anholdelsen. Det fik hans forældre til endegyldigt at slå hånden af ham. I dag har han lagt årtier med heroin og en række fængselsdomme bag sig, og nu bor han altså på herberget i Odense, mens han passer sin
metadonbehandling og venter på den lejlighed, han får nøglen til om tre måneder.
Herberget er et pusterum
Dan er født og opvokset i Odense, og dermed er det lidt atypisk, at han har boet så længe på herberget. I snit bor de odenseanske borgere der kun i tre måneder, og det er da heller ikke meningen, at man skal blive meget længere, fortæller Jan Lund Pedersen, der er forstander på Kirkens Korshærs herberg i Odense.
”Vi tager dem ind, og så finder vi ud af, hvad deres håb og drømme er for fremtiden. Det kan være store drømme, det kan være små drømme. De fleste kommer her, fordi de gerne vil have en bolig,” siger han.
Det handler altid om at få beboerne hurtigst muligt videre, fortæller han.
”Jeg vil jo ikke ønske for min værste fjende, at de skal bo på et herberg. Det er ikke her, man bliver bedre. Man kan godt komme til kræfter, blive stabiliseret og måske nå til en erkendelse af, at man vil i behandling for sit misbrug, men det er ikke her, man får det godt. Man er jo konstant omgivet af nogle, der har det meget værre end en selv.”
For at få en herbergsplads skal alle andre muligheder så at sige være udtømt, og derfor er beboerne i høj grad mennesker ’på kanten af kanten’, som Jan Lund Pedersen siger. Håbet er, at opholdet på herberget er det første skridt mod en bedre tilværelse.
”I det her hus kan vi give dem et pusterum, hvor de kan komme til kræfter igen og få lidt lys i øjnene. Ligesom Dan, der i dag er glad og smiler,” siger forstanderen.
Nye fællesskaber
Smilet på Dans læber får vi ved selvsyn at se, da han viser os rundt i stueetagen under gangen med de 17 værelser.
”Jeg ved ikke noget bedre end Anders And,” siger han og peger på en kasse med tegneserier, man kan tage med op på værelset.
Han elsker også at spille backgammon og drømmer om at komme til at spille i en klub en dag, men på herberget er det ikke altid nemt at finde nogen at spille med.
”Så skal man i hvert fald fange dem tidligt på dagen,” som han siger.
Mange af beboerne bruger stoffer eller alkohol, og så kan det være svært at koncentrere sig om et spil backgammon. Men selvom Dan savner nogle at spille med,
er han glad for at bo på herberget, og han hygger sig med mange af sine medbeboere. Lidt længere nede ad gangen har han en navnebror, og de to laver tit mad sammen i herbergets køkken. Det hænder endda, at de er endnu flere, som for eksempel forleden, hvor de var fire, der lavede mad sammen. Der var et dejligt leben, som en af medarbejderne senere havde fortalt Jan Lund Pedersen. Og netop den slags oplevelser skal gerne være noget, man samler på, mens man bor på herberget, fortæller han.
”Det viser jo, at man godt kan finde nye bekendtskaber, som kan udvikle sig til noget mere; til venskaber. Man oplever, at man godt både kan lave mad sammen og spise sammen, uden at der behøver at være fire flasker vodka på bordet. Der er mulighed for, at der er noget, der kan spire,” siger han.
Håbet er, at sådanne oplevelser skaber en forandring i beboerne, så de i stedet for at opsøge det samme gamle miljø måske får lyst til at komme i et værested, hvor man ikke må indtage alkohol og stoffer, forklarer forstanderen.
Kender beboerne på godt og ondt
På herberget er det tilladt for beboerne at indtage alkohol og stoffer, men kun alene på deres værelser. Alligevel er der heldigvis mange, der opsøger fællesskabet i stueetagen, hvor de spiller billard, bordfodbold eller brætspil med personalet og hinanden.
Hver aften klokken 20 er der kaffe og som regel lidt sødt, og her benytter mange lejligheden til at få en snak med en af de to socialpædagoger, der er på arbejde hver aften. Og det er der god tid til, for den ene pædagog har først fri klokken 8 næste morgen, mens den anden er på arbejde et helt døgn til klokken 15.15 dagen efter. Og netop døgnvagterne er et vigtigt greb i mødet med beboerne, fortæller Jan Lund Pedersen.
”Vi ser dem, når de har det allerbedst, og når de har det allerværst. Det gør de ikke nødvendigvis på en varmestue, hvor de kun er et par timer ad gangen”.
Og netop fordi personalet kender beboerne på godt og ondt, har de også de bedste muligheder for at hjælpe dem videre. Det er især en fordel for de to socialråd-
givere, der er på herberget i dagtimerne. Mange af beboerne har nemlig mistet tilliden til det offentlige system, som de samtidig er helt afhængige af. Socialrådgiverne hjælper dem med deres førtidspension, revalidering, boligsikring, eller hvad der ellers er på spil i den enkelte beboers liv.
”De er jo udelukkende på beboernes side, og de må gang på gang advokere for de her mennesker i systemet. Vores socialrådgivere er som to bullterriere, og de går altid en ekstra meter. Det er vi bare nødt til,” siger Jan Lund Pedersen.
Næste skridt egen bolig
Det er også socialrådgiverne, der har hjulpet Dan med at finde den lejlighed, som han snart skal flytte ind i – kun 100 meter fra hans søster og hendes sammenbragte familie med hele seks nevøer og niecer. Dét glæder han sig til. Selv har han aldrig fået børn, og det er han faktisk glad for.
”Med det liv, jeg har levet, er det godt, jeg aldrig fik børn,” konstaterer han.
Til gengæld vil han gerne være en god onkel for sin lillesøsters børn, og det håber han, han kan, når han får sin egen lejlighed lidt nede ad gaden fra dem.
For herbergets personale er opgaven at ruste Dan og hans naboer så godt som muligt til næste kapitel af deres liv, fortæller Jan Lund Pedersen.
”Vores fokus er, at de kommer ud i deres egen bolig og får den gjort hyggelig, så de kan kalde den et hjem, og at de har den støtte, de har brug for. Der skal hele tiden være nogen omkring dem, som kan fange dem, inden de falder,” siger han.
I fælleskøkkenets fryser har Dan snuppet et par pakker oksekød, som er blevet doneret til fri afbenyttelse. Det skal tø op i hans køleskab til i morgen. Han ærgrer sig over, at der ikke er fryser på hans værelse, men når han får sin egen lejlighed, vil han gå på tilbudsjagt og fryse maden ned i små portioner. Det er bare en af de ting, han glæder sig til, når tilværelsen på herberget snart er et lukket kapitel.
”Vi skaber nye julefortællinger”
Juletiden kan være svær for mennesker i hjemløshed. Her fortæller tre forstandere, hvorfor julen alligevel spiller en stor rolle på et herberg.
Tekst: Rikke Bolander
Foto: Privat
Jan Lund Pedersen, Odense
Hvorfor er juletraditioner vigtige for jer?
For det første kommer vi ud af en organisation med et ståsted i kristendommen.
Og så vil vi både gerne gøre noget for dem, som synes, det er lækkert med jul, men vi vil også gerne gøre noget for dem, som ikke har oplevet en god jul. Vi kan godt vise dem noget andet, end det de kommer fra. Så vi forsøger at gøre det så almin deligt som overhovedet muligt og viser beboerne, at man godt kan være sammen, uden det er stoffer eller alkohol, der er omdrejningspunktet.
Per Thuesen, Randers
Hvorfor er juletraditioner vigtige for jer?
Mange kommer fra dysfunktionelle hjem, hvor julen har været forbundet med usikkerhed. Vi vil gerne prøve at vise dem nogle af de faste traditioner i rolige om givelser. Vi giver dem nogle ledetråde, til når de kommer ud i egen bolig. Hvordan holder man jul? Hvad kan man pynte op med? Så har de fået nogle idéer og har måske prøvet at lave en juledekoration. Og så er der jo forventningerne for eksem pel til vores julebanko. Der er nogle dage, hvor man går og glæder sig, ligesom alle andre gør i december.
Vivi Ravnskjær Terp, Sønderborg
Hvorfor er juletraditioner vigtige for jer?
Vi mener, at den her højtid har værdi og relevans. Vi inviterer beboerne ind i det fællesskab, der ligger i hele juletraditionen, men det er altid i dialog og med respekt for deres smerte og deres erfaringer. Det er en mulighed for at kunne kaste lidt lys på al den smerte, de bærer på, og så tage os kærligt og nænsomt af den. Det er desuden en måde at vise, at man kan være sammen om de her traditioner på en anden måde, end man måske har været vant til. Nogle har måske været vant til, at deres forældre altid var fulde juleaften. Det gælder for mange af beboerne i vores unge-herberg. Eller at julen har været meget konfliktfyldt. Vi kan være med til at skabe nogle nye fortællinger om, hvad jul også kan være.
Ny hjemløsetælling viser, hvem vi har glemt
VIVEs hjemløsetælling for 2024 viser en lille stigning i antallet af mennesker i hjemløshed fra 2022. Det er særligt to grupper af hjemløse, der er kommet flere af, forklarer manden bag undersøgelsen, seniorforsker Lars Benjaminsen.
Tekst: Kjartan Andsbjerg
Foto: Pressefoto & Chräcker Heller
Igennem flere år er det lykkedes at nedbringe antallet af mennesker, der lever i hjemløshed, i Danmark. Den udvikling er gået i stå, så der i dag er ca. 6.000 hjemløse i Danmark. Det viser den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark, som udgives hvert andet år af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – også kaldet VIVE.
Udviklingen ærgrer Lars Benjaminsen, seniorforsker ved VIVE og manden bag undersøgelsen:
”Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet af hjemløse yderligere. Faktisk er tallet steget en lille smule siden sidst.
Det er imidlertid ikke alle grupper af hjemløse, der er kommet flere af.
”Stigningen er ujævnt fordelt. Det er primært i to aldersgrupper, der er kommet flere hjemløse: de 30-39-årige og dem over 60 år.”
De glemte i 30’erne Gruppen af hjemløse mellem 30-39 år er vokset med 14 procent siden 2022, så der nu er 1.479 af dem på landsplan. Det svarer til en fjerdedel af det samlede antal hjemløse. Det kalder på øget opmærksomhed, mener Lars Benjaminsen.
”Igennem en årrække er det lykkedes at nedbringe antallet af unge i hjemløshed gennem et øget fokus både nationalt og ude i kommunerne. Men vi har måske ikke haft samme opmærksomhed på de lidt ældre aldersgrupper? Det er en gruppe, som har et omfattende støttebehov, men som måske ikke har fået den nødvendige opmærksomhed.”
Hjemløsetællingen viser, at en høj andel af de 30-39-årige i hjemløshed kæmper med psykisk sygdom og misbrugsproblemer – og mange kæmper med begge dele på samme tid. Det peger på et bredtfavnende støttebehov, forklarer Lars Benjaminsen:
”Hvis vi skal hjælpe denne gruppe, kræver det specialiserede indsatser som dem, der ligger i Housing First-tilgangen. Det er helhedsorienterede og længerevarende støttemetoder, der skal til, hvis de skal ud i egen bolig. Det er vigtigt, at der er støtte nok på til at kunne hjælpe dem videre.”
Mangel på tilbud til ældre
Den anden gruppe hjemløse, der er vokset markant siden 2022, er dem over 60 år. I virkeligheden er der dog tale om forskellige grupper inden for kategorien, fortæller Lars Benjaminsen:
”Der er to hovedgrupper af ældre i hjemløshed. Den ene kommer ud i hjemløshed sent i deres liv, fordi der sker noget. De har oplevet dødsfald, fyringer, skilsmisse og lignende. Tilværelsen vælter for dem. De ender måske med at udvikle et alkoholmisbrug og blive sat ud af boligen. Den anden gruppe har været i udsathed i lang tid. De har et langvarigt liv i udsathed og aktivt misbrug bag sig. De har en ret høj kompleksitet i udsatheden, hvor der både er psykiske lidelser, måske et aktivt misbrug og fysiske helbredsproblemer.”
Disse forskelle betyder, at det også er forskellige indsatser, der skal til for at hjælpe gruppen, forklarer Lars Benjaminsen:
”Grupperne kan godt have brug for forskellige ting. Dem i langvarig udsathed vil typisk have brug for højtspecialiserede tilbud som botilbud eller specialplejehjem. Og så er der den anden gruppe, som kommer sent ud i hjemløshed. De skal måske bare have hjælp til at finde ny bolig og så noget støtte til at blive i den. De har ikke nødvendigvis brug for et meget intensivt tilbud.”
Hvorfor hjemløshed?
Som almindelig borger kan det være svært at forstå, hvordan folk kan havne i hjemløshed. Danmark er jo et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, der skal gribe folk, når de falder – og hjælpe dem på benene igen.
Lars Benjaminsen forstår godt den undren, men påpeger, at mange af de mennesker, der i kortere eller længere tid er hjemløse, kæmper med nogle andre problemer end gennemsnitsdanskeren:
”Der er ofte tale om borgere, der har komplekse problematikker, og som har brug for specialiseret hjælp.”
Desuden påpeger han, at der også er problemer med måden, velfærdssystemet er skruet sammen på. Systemet er simpelthen ikke gearet til at skabe sammenhæng for mennesker med komplekse og tværgående problemer:
”De vil typisk have brug for hjælp fra forskellige steder: psykiatri, misbrugsbehandling, bostøtte og andre indsatser, som ligger forskellige steder i velfærdssystemet. Det her med at få skabt sammenhæng og helhed har vist sig at være vanskeligt.”
Barriere for Housing First
Sidste år trådte omlægningen af hjemløseindsatsen i kraft. Hjørnestenen i den er Housing First-metoden, der går på at sikre mennesker i hjemløshed en bolig samt støtte til at blive i den som et første skridt.
Lars Benjaminsen understreger, at hjemløsetællingen er udført, lige efter reformen trådte i kraft – og han kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt den er effektiv eller ej. Men han ser velfærdssystemets siloopdeling som en central barriere, der skal nedbrydes, hvis reformen skal have den ønskede effekt:
Lars Benjaminsen er seniorforsker ved VIVE. Han er en af Danmarks førende eksperter inden for forskning og viden om socialt udsatte grupper, hjemløshed og social eksklusion –og har været afsender af tæt på 100 udgivelser om emnerne, senest ”Hjemløshed i Danmark 2024: National kortlægning” (2024).
”Det er en udfordring, at vi ikke rigtig bruger de tværgående, tværfaglige og integrerede indsatser, som ligger i Housing First-tilgangen. De er skræddersyet til at støtte disse borgere. De er desværre ikke så udbredt, og det er de netop ikke, fordi det vil kræve en indsats på tværs af funktioner, der ligger mange forskellige steder i velfærdssystemet. Det er sådan noget, der skal til for at give en støtte, der er specialiseret nok til de her borgere.”
Husk boliger og systematik
Lars Benjaminsen peger også på manglen på boliger som en barriere for, at omlægningen af hjemløseindsatsen kan blive en succes:
”Vi har en stor mangel på boliger i nogle områder i landet. Og selvom det selvfølgelig langt fra kun handler om boliger, skal man altså også have en boligløsning, hvis man skal hjælpes ud af hjemløshed. Der mangler boliger, der er billige nok til, at de her borgere kan betale dem på de ydelser, de får. Mange faktorer spiller sammen.”
Hjemløsetællingen viser også, at kun en tredjedel af hjemløse er skrevet op til bolig, ligesom det også kun er cirka hver tredje, der har en støtte- og kontaktperson eller har en kommunal handleplan – ting som er forudsætninger for at komme i egen bolig. For Lars Benjaminsen indikerer det, at der mangler systematik i hjælpen til hjemløse:
”Tallene tyder på, at der ikke er tilstrækkelig systematik i arbejdet. Og på, at Housing First-arbejdet ikke er implementeret og rullet nok ud endnu. Der mangler boliger og specialiserede støttemetoder. Det gør det svært at implementere sådan en tilgang i praksis.”
Glem ikke sofasoverne Med omlægningen af hjemløseindsatsen får kommunerne i højere grad refusion fra staten til de specialiserede støtteindsatser, som skal til for at få hjemløse ud af herberger og over i egen bolig. Ifølge Lars
Benjaminsen er det i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på de hjemløse, der ikke har været på et herberg.
”Der er en risiko for, at man overser de mennesker i hjemløshed, som ikke er på herbergerne. Loven giver sådan set mulighed for at give en Housing First-indsats til alle. Men kommunerne får kun refusion til de specialiserede støtteindsatser for dem, der har været på herberg eller lignende. Det kan i praksis betyde, at det kun er dem, man har fokus på. Vi skal være opmærksomme på, om det betyder, at det ikke er alle, der får indsatsen – om der er nogle grupper, der bliver nedprioriteret.”
En af de grupper, der er i risiko for at blive overset, er de såkaldte sofasovere – hjemløse, der overnatter på sofaer hos venner og familier. Hjemløsetællingen viser, at også de kæmper med komplekse problemer, forklarer Lars Benjaminsen:
”Sofasoverne ligner de andre grupper af hjemløse. Der er lige så høj en andel med psykisk lidelse og misbrug. De har også brug for specialiseret indsats.”
For tidligt at se effekt
Lars Benjaminsen er positiv i forhold til intentionen bag omlægningen af hjemløseindsatsen. Men han understreger behovet for at tilvejebringe forudsætningerne for, at den kan implementeres i praksis. Han peger på flere af de ting, der er vigtige i implementeringen:
”For at implementeringen af Housing First-tilgangen skal lykkes, skal der mere fokus på at tilvejebringe boliger, som er til at betale for borgere på sociale ydelser. Det er også nødvendigt at styrke udbredelsen af de specialiserede støttemetoder, der indgår i Housing First-tilgangen. Og så skal andre små og store tandhjul i kommunen tænkes ind – for eksempel samspillet med ydelsesafdelingen, herunder hjælp til indskudslån og indretning af boligen. Det er en hel tilgang, der skal implementeres. De kommende år må vise, om det lykkes at få rullet den ud.”
Næste hjemløsetælling forventes at udkomme i 2026 og vil give en indikation på, om det er lykkedes at huske både unge, gamle og sofasovere i arbejdet med at nedbringe antallet af mennesker i hjemløshed.
Hjemløsereformen
Folketinget vedtog i 2023 en omlægning af indsatsen mod hjemløshed, som har til formål at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed.
Hovedelementerne i omlægningen er:
• Omlægning af refusionsordningen, så den statslige refusion efter et kort ophold på herberg overgår til støtte til borgeren frem for at dække udgifter for lange ophold på herberg.
• Ny paragraf i serviceloven, der støtter øget brug af Housing First-tilgangen.
• Kommuner skal udarbejde handleplaner for alle borgere på herberg.
• Kommuner kan udskrive borgere fra herberg, hvis de kan stille med en egnet bolig og social støtte i stedet.
• Kommunerne kan tilbyde huslejetilskud i udslusningsboliger.
Kilde: Social- og Boligministeriet
Peter og Henning blev gamle på Hillerødgade
Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade hjælper ældre i udsathed, fordi der ikke findes nok botilbud og plejehjem målrettet dem. Men Peter og Hennings historier viser, at det er udfordrende at bo på herberg, når man er oppe i alderen.
Tekst: Kjartan Andsbjerg
Foto: Anders Ravn
Peter
Peter var en ældre beboer, som boede på herberget i en lang årrække.
Peter var blevet heroinbruger sent i livet. Han havde voldsomme tvangstanker, ændret virkelighedsopfattelse, motoriske vanskeligheder, vejrtræknings- og lungeproblematikker og en smertefuld kronisk lidelse.
I slutningen af sit liv bliver Peter indlagt med en alvorlig infektion. Og da han bliver udskrevet, er han så svag, at han ikke kan bevæge sig rundt, komme ind og ud af sengen eller på toilettet uden hjælp.
Men der er ikke nogen steder at sende Peter hen. Selvom han er særdeles plejekrævende, vurderer kommunen, at han ikke er i målgruppen for et plejehjem grundet sit brug af heroin. Derfor kommer han tilbage til herberget.
Den sidste tid Herbergets medarbejdere forsøger at hjælpe Peter videre til et omsorgsophold. Men her vurderes han til at
være for plejekrævende, og kommunen afviser visitation til hjælpemidler.
Derfor tager herberget sagen i egen hånd. De låner en hospitalsseng og køber for egne penge en trykluftsmadras til Peter, der nu er sengeliggende stort set hele døgnet. Desværre forværres Peters tilstand hurtigt, og man vurderer, at han er terminal.
Kommunen afviser igen herbergets råb om hjælp. Derfor må Peter ligge på herberget i sin lånte hospitalsseng og få den omsorg, herbergets medarbejdere kan give.
Men herberget er ikke gearet til sådan en plejeopgave. Og selvom medarbejderne opholder sig hos Peter så meget som muligt, ligger han det meste af dagen alene på et værelse i et hus, der kan være yderst kaotisk.
Kort tid efter bliver Peter indlagt igen. Her sover han ind. Alt for tidligt. Og med en alt for uværdig sidste tid.
Mathilde Holmgaard, forstander på Kirkens Korshærs
Herberg på Hillerødgade
Henning
Gaden slider de ældre op
- Det er hårdt at bo på herberg. Du skal forholde dig til andre beboere og fagprofessionelle. Gøre dit værelse rent. Møde på jobcenteret. Navigere i kommunale systemer. Måske i rusmiddelbehandling. Samtidig slås du med ar på krop og sjæl fra dit liv som udsat – jo længere tid du er på gaden, jo tydeligere bliver de ar.
De unge, som banker på min dør, har en vis energi til at håndtere udfordringer. Sådan er det ikke for de ældre. De kommer, fordi gaden har slidt dem op.
Ældre beboere kan have store plejebehov og svært ved at finde en rutine i at handle, lave mad og få rent sengetøj på. Samtidig lider de under forventningen om, at nu, hvor de har tag over hovedet, så har de energi nok til alle de vigtige skridt, der skal tages for at løse deres sociale problemer. Den energi har de bare ikke. De har kun energi til det sure som at få åbnet e-Boks og dukke op til møderne på kommunen. Det forringer deres livskvalitet betragteligt.
Der mangler gode løsninger for ældre i hjemløshed. Så de kan få gode, sunde og kærlige rammer i deres sidste tid.
Henning var en venlig, ældre mand, som i en periode boede på herberget, fordi han havde et stort indtag af alkohol og havde mistet sin bolig.
En dag ser en medarbejder, at Henning går rundt udenfor herberget og ser søgende ud. Medarbejderen går ud til Henning. Men selvom de to kender hinanden godt, genkender Henning ikke medarbejderen. Han ved heller ikke, hvor han bor henne.
Medarbejderen hjælper Henning ind på hans værelse og kontakter sundhedsfaglige instanser. Men da hukommelsestab ikke er en akut skade, kan Henning ikke få hjælp.
Henning har haft et stort indtag af alkohol i mange år, men nu glemmer han at drikke, fordi han har mistet hukommelsen. Det gør ham meget syg. Han begynder at gå rundt på gangene om natten, fordi han ikke kan finde toilettet eller sit eget værelse.
Forværret tilstand
Henning bliver abstinent og indlagt. Det tager lang
tid at få stabiliseret Henning, og da han bliver udskrevet, er hans tilstand blevet værre.
Personalet må hver dag vække ham, minde ham om bad, følge ham til hans værelse og servere måltider for ham. Henning ved stadig ikke, hvem han er, eller hvor han er henne.
Til sidst bliver Henning tilbudt en plads på et privat aflastningshjem i København, hvor hans kontaktperson besøger ham. Desværre kan han stadig ikke genkende hende og tror, at han er tilbageholdt i en arbejdslejr.
Henning kommer aldrig tilbage til sig selv, men hans kontaktperson har sammen med Henning nedskrevet hans livshistorie, før han mistede hukommelsen. Henning kan derfor læse om sig selv med sine egne ord. Et lille lyspunkt i en ellers trist hverdag.
Peter og Henning er ikke hovedpersonernes rigtige navne. Redaktionen kender deres rigtige identitet.
Thisted: 21
Hjørring: 50
Brønderslev: 14
Jammerbugt: 12
Vesthimmerland: 6
Morsø: 10
Struer: 8
Lemvig: 11
Holstebro: 38
Herning: 88
Ringkøbing-Skjern: 18
Skive: 12
Silkeborg: 102
Viborg: 102
Rebild: 6
Frederikshavn: 44
Aalborg: 254
Mariagerfjord: 16
Randers: 81
Favrskov: 3
Aarhus: 556
Skanderborg: 23
Ikast-Brande: 26
Billund: 11
Varde: 38
Horsens: 131
Vejle: 97
Odder: 3
Hedensted: 23
Fredericia: 65
Esbjerg: 106
Fanø: 1
Vejen: 32
Kolding: 65
Haderslev: 72
Tønder: 25
Aabenraa: 33
Middelfart: 24
Assens: 19
Læsø: 0
Norddjurs: 8
Syddjurs: 12
Samsø: 5
Nordfyn: 10
Odense: 95
Faaborg-Midtfyn: 26
Sønderborg: 46
Kerteminde: 8
Nyborg: 24
Svendborg: 30
Langeland: 12
Ærø: 7
Så mange lever i hjemløshed
Så mange lever i hjemløshed
Antallet af mennesker i hjemløshed i Danmark er 5.989. Det viser den nye hjemløsetælling for 2024 foretaget af VIVE. Det er en stigning på 200 siden hjemløsetællingen i 2022.
Antallet af mennesker i hjemløshed i Danmark er 5.989. Det viser den nye hjemløsetælling for 2024 foretaget af VIVE. Det er en stigning på 200 siden hjemløsetællingen i 2022. På danmarkskortet kan du se, hvor mange mennesker i hjemløshed der er hjemhørende i din kommune.
På danmarkskortet kan du se, hvor mange mennesker i hjemløshed der er hjemhørende i din kommune.
Halsnæs: 37
Hillerød: 52
Frederikssund: 48
Furesø: 20
Odsherred: 21
Holbæk: 64
Kalundborg: 87
Sorø: 21
Slagelse: 119
Gribskov: 37
Helsingør: 71
Fredensborg: 30
Allerød: 3
Egedal: 28
Ballerup: 25
Høje-Taastrup: 80
Roskilde: 64
Lejre: 15
Ringsted: 19
Næstved: 120
Vordingborg: 33
Ishøj: 40
Greve: 49
Solrød: 11
Køge: 52
Stevns: 19
Faxe: 14
Guldborgsund: 106
Lolland: 41
Gladsaxe: 54
Herlev: 36
Rødovre: 49
Glostrup: 39
Albertslund: 44
Vallensbæk: 14
Brøndby: 34
Hvidovre: 74
Hørsholm: 4
Rudersdal: 31
Lyngby-Taarbæk: 26
Gentofte: 35
København: 1.387
Frederiksberg: 137
Tårnby: 54
Dragør: 111
Bornholm: 5
Grafik: Benjamin Hansen
Det gør mig så glad, når de lykkes
75-årige Jonna Nielsen finder stor glæde i sit frivillige arbejde med udsatte unge mellem 18 og 30 år i Grobund. Hun føler sig som en del af en stor familie – og så er hun altid klar til at lægge ører til, når de unge vil lette deres hjerte.
Tekst: Charlotte Lund Didriksen
Foto: Iben Gad
”Jeg glæder mig, når jeg kører derud, og jeg er glad, når jeg kører hjem igen”.
Sådan beskriver Jonna Nielsen følelsen efter en veloverstået frivilligtjans i Grobund – et praktisk tilbud til udsatte unge mellem 18 og 30 år, der er drevet af Kirkens Korshær.
Stedet er en mulighed for aktivitetsparate unge, hvis tilværelse er præget af komplekse problemer som brug af rusmidler, fysisk og psykisk sygdom, et spinkelt netværk, ensomhed og ingen eller meget sjælden kontakt til familie. Her kan de i en periode være en del af et unikt fællesskab.
Pragtfulde unge mennesker
Grobund ligger på en landejendom lidt uden for Aalborg. Og det tilbyder forskellige arbejdsfællesskaber inden for træ, håndarbejde, lysstøberi og butiksdrift, der tager udgangspunkt i det enkelte unge menneske og de problemer, som de tumler med.
”Det er ganske enkelt nogle pragtfulde unge mennesker, vi møder her. Helt fantastiske. De kommer med en rygsæk af dårlige minder, som de færreste af os kan begribe, men de er så søde og ordentlige ved hinanden. Det gør mig så glad, når det lykkes for dem at komme videre i deres tilværelse,” fortæller 75-årige Jonna.
Lidt som en familie
I Grobund laver man mange af de ting, som man gør i en familie. Man spiser sammen, hjælper hinanden, deler sine sejre og giver plads, hvis det har været en dårlig dag. Og så gør de frivillige ofte lidt ekstra for de unge.
For eksempel laver de pakkekalendere op til jul, for det bliver man jo aldrig for gammel til. Slet ikke, hvis man – som den her gruppe unge – har haft en hård opvækst uden meget plads til julestemning og glæde.
”Ingen af de unge, vi har indskrevet, havde nogensinde prøvet at få kalendergaver, før vi uddelte dem,” forklarer Lene Højland Laursen, der er leder af sociale indsatser i Nordjylland.
Det er noget af det, som giver de unge en følelse af at høre til. Og en af de ting, som giver dem støtte til at vokse og til at blive tanket op med mod til nye retninger og muligheder i livet.
Opflasket med frivillighed Efter et langt arbejdsliv, som spænder fra husholdningslærerinde til kontorassistent i en bank, er Jonna Nielsen i dag pensioneret og frivillig.
Hun er ofte at finde blandt gryderne i Grobunds køkken, hvor hun sammen med de unge laver kaffe og
frokost. Det fælles arbejde danner grundlag for mange gode snakke.
”Sidste torsdag kom en ung pige ud til mig og fortalte om, hvordan det har været med en opvækst i systemet, og så talte vi om det. Jeg kommer ikke med råd og anvisninger, det er der andre til. Men jeg lytter, det er der også brug for.”
Jonna har været frivillig i Kirkens Korshær i en årrække og en del af Grobund siden dens opstart. Men det med det frivillige kom ind med modermælken. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Aabybro, hvor en indsats for fællesskabet var en del af opdragelsen.
”Min mor sagde altid, at de bare skulle vide, hvor mange lagkager hun har lavet til diverse arrangementer. Det har præget mig meget. Som helt ung var jeg meget engageret i KFUM og KFUK, og da jeg gik på efterløn, hev en god ven mig med ud til Kirkens
- Det er ganske enkelt nogle pragtfulde unge mennesker, vi møder her. Helt fantastiske.
Jonna Nielsen Frivillig i Grobund
Korshær. Det er godt nok noget af det, jeg har været allermest glad for,” fortæller hun.
Minder om mormor
For det er ikke kun de unge, der har glæde af indsatsen, det har Jonna også.
”Samværet med de unge er helt fantastisk, jeg beundrer dem for deres mod og omsorg og den fortrolighed, de viser mig. Det giver mig meget”, fortæller Jonna.
Hun understreger, at en af de vigtigste opgaver er at være der, når de unge er klar til at åbne op. Det kan ske, når man mindst venter det.
”For nylig var der en af de unge mænd, der sagde: ’Jeg vil sidde sammen med Jonna, for hun minder sådan om min mormor. Hende kan jeg fortælle alt.’ Og det er jo noget af en tillidserklæring.”
Den frivillige forskel Kirkens Korshær har godt 8.500 frivillige på landsplan. Uden den store indsats, som de lægger i det sociale arbejde og i genbrugsbutikkerne, kunne Kirkens Korshær ikke eksistere.
I hvert nummer af Korshærsbladet interviewes en frivillig medarbejder fra enten det sociale arbejde eller en af vores genbrugsbutikker.
Fra arkivet
”Kirkens Korshær [er et arbejde, der] har sat sig som opgave at nå ned på samfundets bund for dér at finde frem og redde, hvad reddes kan.” Sådan skriver stabssekretær Lars Peter Wissenberg i sin årsberetning i 1915. En social indsats der, hvor udsathed er allerstørst, har altid været en grundsten i det sociale arbejde. På billedet ser man en iskold hjemmebygget barak fra udkanten af København i 1929, hvor Kirkens Korshær kom på besøg med hjælp og støtte. Her boede en mor med sine seks små børn.
Kirkens Korshær mener
Vi er ikke i mål med at bekæmpe hjemløshed
Hjemløsereformen fejrer ét års fødselsdag. Den har stort potentiale til at hjælpe mennesker ud af hjemløshed. Men der er behov for mere handling, hvis vi skal hjemløshed i Danmark helt til livs.
Foto: Iben Gad
Det er nu et år siden, politikerne på Christiansborg vedtog en reform, der omlægger hjemløseindsatsen i Danmark. Kernen i reformen er den såkaldte Housing First-tilgang, som skal sikre den hjemløse en bolig og hjælp til at blive i den, før man forsøger at løse andre problemer.
Med reformen har kommunerne nu et økonomisk incitament til hurtigere at få hjemløse, der bor på herberger, over i egen bolig med en individuelt tilpasset bostøtte.
I Kirkens Korshær bakker vi op om reformen og
Housing First. Begge dele er vigtige første skridt. Vi ser dog også, at der er behov for at følge op på reformen med flere tiltag. Det er vejen til, at vi kommer hjemløshed i Danmark til livs.
God og nok bostøtte
Et centralt element i Housing First er bostøtten, den enkelte får, når personen flytter i egen bolig. Bostøt-
ten består af en socialfaglig medarbejder, som følger op på indflytningen og hjælper med at løse de udfordringer, den enkelte har i hverdagen.
Der er forskellige typer bostøtte, som varierer i intensitet og længde. Det er op til hver kommune at afgøre, hvilken type den enkelte hjemløse skal have.
Hvis en bolig skal blive til et hjem på sigt, skal bostøtten være god og intensiv nok. For manglen på bolig er ofte et symptom på et virvar af sociale problemer, psykisk sårbarhed, afhængighed, fattigdom og brudte relationer.
Om kommunerne bevilliger den rigtige og nødvendige type af bostøtte, er noget af det, vi holder nøje øje med i Kirkens Korshær.
Hjælp til hjemløse, der ikke bor på herberger Hjemløsereformen har fokus på at hjælpe mennesker, der bor på herberg, ud af hjemløshed. Derfor
- Hvis en bolig skal blive til et hjem på sigt, skal bostøtten være god og intensiv nok.
SOCIALPLEJEHJEM
Den nye hjemløsetælling viser, at der siden 2009 er sket en stigning på 113 % i antallet af hjemløse på 60 år eller derover. Gruppen af ældre hjemløse vokser, men de specialiserede tilbud er ikke fulgt med. Kirkens Korshær arbejder derfor for at sikre flere socialplejehjem, så ældre hjemløse kan få en værdig alderdom med den nødvendige pleje og støtte.
Lever længere
Mennesker i udsathed lever generelt længere. Selvom de i gennemsnit dør 17 år tidligere end resten af befolkningen, er deres middellevetid forbedret med syv år fra 2009-2021. Med flere udsatte ældre er der brug for flere målrettede plejetilbud. Selvom der allerede findes plejehjem målrettet udsatte ældre, dækker de ikke behovet. Der er brug for flere specialiserede tilbud, hvor ældre udsatte kan få det nærvær, de fællesskaber og den specialiserede pleje og støtte, der sikrer dem en værdig alderdom.
Liv på kanten
En del ældre i hjemløshed har levet længe på samfundets kant med komplekse sociale, psykiske og fysiske problematikker. De er svære at hjælpe uden specialiseret, tværfagligt personale, som et socialplejehjem kan tilbyde.
Mangel på omsorgstilbud
Passer ikke ind Udsatte ældre passer ikke ind på de gængse plejehjem. Ofte har de et stort rusmiddelforbrug og har adfærd fra gadens hårde liv, der kan være svær at rumme på plejehjem. På socialplejehjem kan udsatte ældre blive rummet og være dem, de er.
Sygdomme og lidelser
Det slider på kroppen at leve på kanten af samfundet med et stort forbrug af rusmidler. Allerede fra 40-50-årsalderen udvikler mange helbredsproblemer, som vi kender fra ældreplejen. Samtidig viser hjemløsetællingen 2024, at 65 % af hjemløse har en psykisk sygdom. Det stiller krav til specialiseret behandling og omsorg, som et socialplejehjem kan tilbyde.
Grafik: Benjamin Hansen
får kommunerne nu refusion fra staten, når de hjælper et menneske i hjemløshed fra et herberg over i eget hjem med bostøtte.
Det er dog langtfra alle hjemløse i Danmark, der bor på herberg. De hjemløse, der ikke bor på herberg, risikerer at blive overset af kommunerne.
Kirkens Korshær anbefaler derfor, at kommunerne også får midler fra staten, når de hjælper mennesker i hjemløshed efter Housing First-tilgangen. Også selvom dem, de hjælper, ikke har boet på et herberg. Det er for eksempel mennesker i hjemløshed, der sover på gaden eller på sofaer hos venner, familie og bekendte.
Hjælp til hjemløse uden gavn af Housing First Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) vil cirka 10-20 % af mennesker i hjemløshed ikke have gavn af Housing First. Det kan være mennesker, der har behov for ekstra omsorg, støtte og hjælp i hverdagen. Mennesker, der ikke lige kan rummes i et lejlighedskompleks.
Den gruppe af hjemløse har ofte i stedet behov for –og krav på – et længerevarende botilbud. Desværre
oplever vi i Kirkens Korshær, at man nemt kan vente længe på et sådant botilbud.
I Kirkens Korshær mener vi derfor, at der skal sættes ind, så de 10-20 % af mennesker i hjemløshed, der ikke har gavn af Housing First, hurtigere får den hjælp, de har behov for. Det kræver, at der er nok alternative boliger og længerevarende botilbud med specialiseret personale til dem.
Flere socialplejehjem Ældre hjemløse er en lille – men voksende – gruppe, der har været overset alt, alt for længe. Mellem 2009 og 2024 er antallet af ældre hjemløse mere end fordoblet. Og alene fra 2022 til 2024 er antallet af hjemløse på 60 år eller derover steget med mere end 10 %. Det viser tal fra VIVEs seneste kortlægning.
Desværre er mængden af tilbud til ældre hjemløse ikke fulgt med. Og ældre udsatte passer ikke ind på de gængse plejehjem, for eksempel fordi de har eller har haft et stort forbrug af alkohol og stoffer. De kan også have en adfærd, der kan være svær at rumme på plejehjem, fordi de er rundet af det hårde liv på gaden og samfundets kant.
Ja tak til selvbestemmelse!
Da hjemløsereformen blev vedtaget for et år siden, sikrede politikerne ikke hjemløses ret til selv at bestemme, hvem der skal levere den vigtige bostøtte, når de flytter i egen bolig.
I Kirkens Korshær har vi derfor sammen med andre organisationer på socialområdet kæmpet for at sikre hjemløses selvbestemmelse.
Det har vi, fordi det er det mest værdige. Fordi det er det enkelte menneske i hjemløshed, der bedst kender sin egen situation og ved, hvem der er tillid til. Og fordi selvbestemmelse og afsættet i den enkelte har stor betydning for, om indsatsen med Housing First virker.
Derfor er det en kæmpe sejr, at regeringen har lyttet og afsat midler i sit finanslovsforslag for 2025 til at sikre hjemløses selvbestemmelse i valget af leverandør af bostøtte.
Det bliver nu lettere at bygge videre på de gode og trygge relationer, mennesker i hjemløshed fx bygger til medarbejdere på herberger og varmestuer. Det betyder, at vi kan sikre indsatser, som virker, og som får mennesker ud af hjemløshed, hvilket er formålet med hjemløseindsatsen.
Housing First
Med Housing First giver man mennesker i hjemløshed et fast sted at bo først. Samtidig giver man individuel bostøtte.
Bostøtten er central, hvis boligen skal blive et varigt hjem. For manglen på bolig er ofte et symptom på et komplekst virvar af sociale problemer; psykisk sårbarhed, afhængighed, fattigdom og brudte relationer.
Mennesker er forskellige. Har forskellige behov, livssituationer og drømme for eget liv. Et vigtigt element i Housing First er derfor også, at indsatsen tager afsæt i det enkelte menneske. På samme måde som retten til selvbestemmelse bliver vægtet højt.
Konsekvensen er, at ældre hjemløse bor meget længe på herberg. Det er et stort problem. For her får de ikke den hjælp og pleje, de har behov for, i den sidste tid af deres liv. Det gør, at udsatte ældre ofte ikke får en værdig alderdom.
Derfor kæmper vi i Kirkens Korshær for, at der bliver skabt flere socialplejehjem. De skal rumme mennesker i udsathed med både behov for pleje og afhængighed af rusmidler. Der findes allerede flere udgaver af plejehjem målrettet udsatte ældre, men de dækker ikke det behov, der er.
Skal flere socialplejehjem realiseres, kræver det investeringer fra politisk hold. Og det kræver socialog sundhedsfagligt personale, som er specialiseret i at håndtere ældre med sociale problemer, traumer og følgesygdomme, der følger af et langt og hårdt liv på gaden.
Bedre adgang til bolig
Vi kan ikke få mennesker ud af hjemløshed, hvis ikke der er boliger nok, der er til at betale med de penge, man har, når man lever i hjemløshed.
Desværre er der stor mangel på billige boliger flere steder i Danmark – især i de store byer.
Derfor opfordrer vi i Kirkens Korshær til, at der sikres flere boliger, der er til at betale. Og vi opfordrer til, at mennesker i hjemløshed får den økonomiske støtte, de har brug for, så de kan finde en bolig, der passer dem. Det kan ske ved, at man udvider mulighederne for at give midlertidig huslejenedsættelse til mennesker i hjemløshed.
Hjælp til gæld
Mennesker i hjemløshed har ofte flere former for gæld, som gør det svært at komme ud af hjemløsheden. Derfor ser Kirkens Korshær behov for, at der kommer et større fokus på at hjælpe hjemløse med gældsafvikling og rådgivning om gæld.
Samtidig har hjemløse ofte gæld i boligforeninger, som de skal betale, før de kan få tilbudt en bolig på ny eller blive skrevet op. Det er en væsentlig barriere for at komme i egen bolig.
Derfor foreslår vi i Kirkens Korshær, at der bliver lavet en ’saneringsaftale’ med boligforeninger, hvor hjemløses gæld bliver eftergivet eller afdraget på gode vilkår.
Til eftertanke
Da Gud gjorde vores hjemløshed til sit hjem
Stine Tougaard er Sogne- og Korshærspræst i Randers. I sit arbejde møder hun mange hjemløse, der oplever rodløshed og fravær af mening med tilværelsen. Op til jul reflekterer hun over ensomheden, der kan føles særligt stærk i juletiden, og vores evige forbindelse til Gud.
Tekst: Stine Tougaard, Sogne- og Korshærspræst i Sct. Mortens Kirke i Randers
Vi ved alle sammen, hvad det vil sige at føle sig forkert. Vi har alle sammen prøvet at være i en sammenhæng eller i et selskab, hvor vi har tænkt: ”Her hører jeg ikke til.” Vi har alle prøvet at føle os fremmede og udenfor i større eller mindre grad.
Følelsen af ikke at høre til eller at være forkert er forbundet med skam: Man skammer sig over ikke at være som de andre – ikke bare at kunne falde i med flokken, selvom man bestræber sig på det.
For mange er det kun i glimt og i bestemte sammenhænge, vi har det sådan, men der kan også være perioder i vores liv, hvor det næsten er alle steder i tilværelsen – ja, nærmest over for selve tilværelsen, at man føler sig fremmed eller forkert. Det er ikke uden grund, at man indimellem taler om, at man kan føle sig hjemløs i livet.
Vi har hver især vores årsager og vilkår til i perioder at føle denne eksistentielle hjemløshed. Sådan er det at være menneske. Det er et menneskeligt grundvil-
kår, at vi på den måde somme tider føler os alene, udenfor, forkerte.
Tager ensomheden til?
Men spørgsmålet er, om det i vores tid tager til? Ensomhed er i hvert fald et voksende problem i vores samfund. Flere og flere føler sig i højere og højere grad udenfor – måske i takt med, at normalitetsbegrebet i vores samfund indskrænkes, og kun mennesker i den arbejdsdygtige alder, der har rigtige jobs, tager på de rigtige ferier og dyrker den rigtige form for motion, er rigtige samfundsborgere.
For nogle handler livets kampe ikke kun om periodisk eksistentiel hjemløshed, men helt konkret om ikke at have et hjem. Dem møder vi i Kirkens Korshær. Smerten ved både den eksistentielle og den konkrete form for ensomhed forstærkes, når julen nærmer sig. I endnu højere grad kan man føle sig udenfor og forkert, når man konfronteres med andres juleforberedelser.
- Som grene på det samme træ er vi altid forbundet med Gud, og vi er altid forbundet med vores medmennesker.
Stine Tougaard
Sogne- og Korshærspræst i Sct. Mortens Kirke i Randers
Altid forbundet med Gud
Det er paradoksalt. For er der noget, julen ikke handler om, så er det at få nogle til at føle sig udenfor, at få nogle til at føle sig ensomme – tværtimod!
Julenat, da Jesus blev født i stalden i Betlehem, gjorde Gud vores hjemløshed til sit hjem. Han flyttede ind i vores hjemløshed, så intet menneske nogensinde mere er uden Gud.
”Jeg er vintræet, I er grenene,” siger Jesus i Johannesevangeliet. Både i Det gamle Testamente og i Det ny Testamente er vintræet brugt som et centralt symbol på forholdet mellem Gud og mennesker. Som grene på det samme træ er vi altid forbundet med Gud, og vi er altid forbundet med vores medmennesker.
Favnede og elskede
Vi er altså ikke alene. Vi er som mennesker tæt forbundet med hinanden. Vi er forbundne i kraft af vores skabt-hed, og vi er podet fast på Kristus. Kristus, som selv har kendt til hjemløshed og skam.
Så når vi føler os hjemløse, og når vi ikke føler, vi hører til nogen steder – selv når vi helt konkret ikke har et sted at bo – så har vi hjemme hos Gud. Vi er aldrig blot øer, som driver alene rundt på et uregerligt ocean, vi er holdt fast, vi er en del af Guds store fortælling.
Vi er favnede, elskede og rummede, præcis som vi er.
Glædelig jul!
Til eftertanke
De 21 korshærspræster har deres faste gang på Kirkens Korshærs arbejdssteder. Her står de til rådighed for nogle af samfundets mest marginaliserede og udsatte mennesker gennem sjælesorg, andagter, vielser og begravelser. I ’Til eftertanke’ reflekterer korshærspræsterne på skift over deres arbejde, teologi og diakoni.
Tænk, hvis vi kan få alle ud af langvarig hjemløshed
Egen bolig er drømmen for mange mennesker i hjemløshed. Men det kan være en stor omvæltning, og derfor er den rette sociale støtte afgørende, skriver social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Tekst: Sophie Hæstorp Andersen, social- og boligminister (S)
Foto: Klaus Bo / Social- og boligministeriet
”Junior” har været hjemløs i 11 år og har for nylig fået sin egen lejlighed. Selvom han er glad for lejligheden, er det også en stor omvæltning for ham pludselig at kunne låse døren og være alene. Han savner hjemløsemiljøet og vennerne fra ’bænken’, som han ofte mødtes med.
”Junior” var en af de første, der interviewede mig som ny social- og boligminister til hjemløseavisen Hus Forbi. Vi talte om, at mange mennesker i hjemløshed, ligesom ham, gerne vil have deres egen bolig.
Det kan give tryghed og ro. Og måske være et skridt frem i tilværelsen. Men det kan også være svært at flytte i egen bolig, når man i årevis har levet på gaden eller på herberger.
Mange mangler alt, der udgør et hjem: en seng, køkkengrej og stole til gæster. Der er pludselig en postkasse, der skal tømmes, og regninger, der skal betales. Praktiske gøremål, man ikke har været vant til eller lært. Ensomheden lurer i de hvide vægge. Og problemerne fra gaden flytter ofte med indenfor.
Derfor skal der hjælp og støtte til. Og der skal tages hånd om de sociale problemer og praktiske udfor-
dringer, hvis en bolig skal blive et hjem for mennesker som ”Junior”.
Det er netop det, vi sikrer med hjemløsereformen, som trådte i kraft sidste år. Helt centralt i reformen er udbredelsen af Housing First-tilgangen, som virker i forhold til at komme langvarig hjemløshed til livs. Det betyder, at vi har givet kommunerne et incitament til hurtigere at finde en bolig til de borgere, der opholder sig på herberger. Samtidig sikrer vi, at de får den rette sociale støtte, så de kan fastholde boligen.
Vi vil ikke acceptere langvarig hjemløshed i et rigt velfærdssamfund som det danske. Alle mennesker fortjener et hjem, hvor de kan føle sig trygge. Tænk, hvis alle de 5.989 mennesker, som er en del af årets hjemløsetælling, kunne få det.
Vi er på rette vej med hjemløshedsreformen. Derfor forventer jeg også, at ændringerne kan ses i næste tælling. At flere mennesker vil have et sted, de kan kalde hjem.
Men vi skal følge godt med og være opmærksomme på, at der kan opstå udfordringer på vejen. For der er tale om store ændringer på området.
Derfor har vi også nedsat et nationalt partnerskab, som består af centrale aktører, der skal følge omlægningen tæt og rapportere tilbage til os politikere om, hvordan det går. Det er et stort arbejde, som også I i Kirkens Korshær er en del af. Tak for det.
Reformen er et vigtigt skridt for at bekæmpe langvarig hjemløshed. Men vi skal også skridtet videre med at skabe værdige liv for de borgere, der lever på kanten af samfundet.
Som statsminister Mette Frederiksen fortalte i sin åbningstale i Folketinget, arbejder vi på en ny socialpolitik for de mest udsatte.
Vi har indrettet vores velfærdssamfund efter det store flertal. Men hvis du lever et skævt liv, kan det være svært at passe ned i samfundets firkantede kasser. Derfor rammer vi alt for ofte dem med skæve liv skævt.
Vi skal blive bedre til at hjælpe de mest udsatte i vores samfund. Vi skal hjælpe dem, der hvor de er og på deres præmisser.
Vi må acceptere et skævt liv, men aldrig acceptere, at det bliver et uværdigt liv.
KORSHÆRS BLADET
Kirkens Korshær (Fælleskontor)
Nikolaj Plads 15 1067 København K
Tlf. 33 12 16 00
www.kirkenskorshaer.dk
Giro 540-1429
CVR 8288 3711
Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.
Redaktion
Jeanette Bauer (ansv.)
Morten Østergaard (redaktør)
Sille Alstrup Yrt
Korrektur
Néné La Beet
Layout
Jan Hesselvig Krogh
Tryk
Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107
Forsidefoto
Lea Meilandt
Korshærsbladet
Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.
Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00
Chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer
Formand for hovedbestyrelsen
Ian Ørtenblad
Redaktionen af Korshærsbladet NR. 4/2024 blev afsluttet den 20/11-24
Skriv til Korshærsbladet på kommunikation@kirkenskorshaer.dk
Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029
Alle fortjener tryghed
På Kirkens Korshærs varmestuer og herberger kan man få en pause fra det hårde liv på gaden. Her tilbyder vi et måltid mad, et varmt bad og et trygt sted at sove.
Hjælp en hjemløs indenfor. M obile P ay til 330055