KORSHÆRS BLADET
Den kafkaske historie om Lucas
Når digitaliseringen ikke er en hjælp, men et ekstra benspænd i en i forvejen vanskelig hverdag
Et trygt sted at logge på
”Der er nogle, der nærmest får hjertebanken, hver gang der kommer noget i E-boks”
En barriere mellem menneske og myndighed ”Kan du ikke komme i kontakt med kommunen, kan det være rigtigt svært at få et liv til at hænge sammen”
Indhold
Tema: Den svære digitalisering
Digitaliseringen gør livet lettere for mange – men mere besværligt for udsatte
Den digitale målstreg flytter sig
Slut med symptombehandling
Tal og fakta: 10 år med digital post
Et trygt sted at logge på
Kirkens Korshær mener: Digitaliseringen skal rumme mennesker i udsathed
Den kafkaske historie om ’Lucas’
Sådan hjælper vi
En barriere mellem menneske og myndighed
Til eftertanke: Er det smart?
Jeg kører jo bare rundt og hjælper
Vi skal tage godt hånd om vores udsatte medborgere – også på det digitale område
Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.
Følg Kirkens Korshær på de sociale medier
Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company
Digitaliseringen gør livet lettere for mange – men mere besværligt for udsatte
MitID. NemKonto. MobilePay. MinSundhed. Aula.
Det er bare et lille udsnit af det hav af apps, som udgør faste elementer i de fleste danskeres hverdag. Og det er kun ét lille hjørne af den digitaliseringsbølge, der skyller ind over vores samfund.
Ting, der før blev klaret fysisk, skal nu ordnes online. Kontanter forsvinder. Kontakten med det offentlige foregår digitalt.
På mange måder er det godt. Digitaliseringen gør ting hurtigere, lettere og sikrere for de fleste af os. Men ikke for alle.
-
der har adgang til de digitale løsninger, der kræves. Mange har ikke en pc, smartphone eller MitID. Og mange mangler færdighederne til at begå sig digitalt.
I et gennemdigitaliseret samfund som det danske er konsekvenserne af den slags ofte uoverskuelige. Det kan være svært at bestille tid hos lægen eller følge med i sin sag hos det offentlige. Og vi ser sågar eksempler på, at det kan være svært at få udbetalt sine penge.
I dag er mennesker erstattet af systemer, formularer og standardsvar. Det gør det sværere, når man har brug ekstra forståelse og omsorg.
Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær
For mennesker i udsathed er sagen ofte en anden. For dem gør digitaliseringen af samfundet ikke livet lettere, men mere besværligt.
Når man som udsat før i tiden mødte systemet, var det ansigt til ansigt. Der var et menneske, man kunne tale med. Som – i hvert fald nogle gange – kunne forstå ens problemer og hjælpe med en menneskelig løsning.
I dag er mennesker erstattet af systemer, formularer og standardsvar. Det gør det sværere, når man har brug for ekstra forståelse og omsorg.
Desuden er det langt fra alle udsatte mennesker,
I denne udgave af Korshærsbladet kigger vi nærmere på digitaliseringen af samfundet, og hvilken betydning den har for mennesker i udsathed. Vi ser på, hvordan vi i Kirkens Korshær hjælper mennesker med at klare sig i et digitaliseret samfund. Og vi undersøger, hvordan vi politisk kan sikre en mere rummelig digitalisering.
Jeg håber, det kan være med til at tydeliggøre bagsiden af digitaliseringsmedaljen. Der skal være plads til os alle sammen – også dem, der er mere analoge end digitale.
Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær
Den digitale målstreg flytter sig
Danmark er et af verdens mest gennemdigitaliserede samfund, men for mange socialt udsatte mennesker risikerer digitaliseringen at presse dem endnu længere væk fra tilbud og ydelser.
Tekst: Rikke Bolander
Foto: Iben Gad og pressefotos
Pling. En automatisk sms fra DigitalPost tikker ind på din telefon. Det er en besked om, at der er brev fra regionen i din e-boks. Du sidder alligevel foran computeren, så du går ind på e-boks.dk og taster dit selvvalgte brugernavn til MitID. På skærmen dukker den efterhånden velkendte QR-kode op, så du tager din telefon fra bordet og trykker på det blå MitID-ikon. Her taster du den kode, der giver dig mulighed for at scanne QR-koden på skærmen. I bunden af din telefon skubber du pilen mod højre og får et flueben retur.
For mange er det en helt dagligdags ting at tjekke digital post, bruge Medicinkortet til at forny recepter eller søge om feriepenge via borger.dk. For andre byder digitaliseringen til gengæld på en lang række uoverstigelige barrierer.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen og KL har hele 23 pct. af os svært ved at bruge internettet. Og denne knap fjerdedel af befolkningen risikerer ifølge de to myndigheder at blive hægtet mere og mere af.
“For de borgere er den digitale udvikling en målstreg, der konstant flytter sig,” som der står i en rapport, de sammen udgav i 2021.
Nogle af dem, der er allermest udfordrede, er de socialt udsatte, fortæller lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, Maj Nygaard-Christensen.
- Digitalisering af det offentlige system – og jo også det private – ser ud til at tilføje et ekstra lag til de barrierer, som udsatte borgere i forvejen oplever, siger hun.
Syv telefoner på et år
Ifølge OECD er Danmark nummer to i verden, når det kommer til en digitaliseret offentlighed – kun overgået af Sydkorea – og siden 2015 har det været obligatorisk for alle danskere over 15 år at bruge digital post, når vi kommunikerer skriftligt med offentlige myndigheder. Det kræver selvsagt, at man har adgang til en computer, tablet eller telefon, strøm og internet og det er langt fra en selvfølge for alle. Særligt ikke, hvis man for eksempel sover på gaden, forklarer Maj Nygaard-Christensen, der i sit feltarbejde har brugt mange timer på varmestuer, herberger og i stofindtagelsesrum.
- Mange af de her borgere mister deres telefon hele tiden. Jeg snakkede med en borger, som anslog, at
For mange er det en helt dagligdags ting at tjekke digital post, for andre byder digitaliseringen til gengæld på en lang række uoverstigelige barrierer. Foto: Iben Gad
han inden for det seneste år havde mistet sin telefon syv til ni gange på den varmestue, hvor han holdt til, siger hun.
Det skyldes dels, at telefoner er forholdsvist nemme at omsætte til kontanter, eller at nogle vælger at stjæle en telefon, fordi de selv har mistet deres egen. Det kan desuden være svært at holde styr på sine ting, hvis man er påvirket af stoffer eller alkohol, påpeger hun.
- Lever man et liv som stofbruger, eller er man meget på gaden, er dét med at passe på sine ting hele tiden aktuelt, fordi man har rigtig mange af sine ejendele med sig.
Og selv hvis man kan låne en computer og måske har anskaffet sig en analog kodeviser til MitID, kan det være en barriere, at man ikke føler sig tryg ved at åbne meget privat post et offentligt sted.
Dertil kommer problemet med identifikation. Mange af dem, der bruger varmestuer og herberger, har hverken kørekort eller pas. De kontrolspørgsmål, Borgerservice bruger til at verificere, at man er den, man siger, man er, kan også være en særdeles stor udfordring, forklarer Maj Nygaard-Christensen.
- Det kan være sådan noget med, hvornår blev din far født. Jeg tror, der er mange, der lige skal tænke en ekstra gang for at huske det, men hvis det så samtidig
- Jeg snakkede med en borger, som anslog, at han
inden for det seneste år havde mistet sin telefon syv til ni gange på den varmestue, hvor han holdt til.
Maj Nygaard-Christensen
Lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet
er pårørende, man ikke har en relation til – eller en dårlig relation til – så er sådan et spørgsmål jo ikke neutralt. Der kan være nogle ting, man ikke nødvendigvis er opmærksom på, kan se anderledes ud, for borgere, der har en anden baggrund, siger hun.
Gør systemet mere komplekst
Digitaliseringen har gjort et i forvejen komplekst offentligt system endnu mere indviklet. Eller som Digitaliseringsstyrelsen og KL skrev i den føromtalte rapport: “Jo mere digitaliseret resten af samfundet er blevet, desto sværere er det blevet at navigere i den offentlige sektor.”
At have adgang til den rigtige enhed med både strøm og data på, er altså bare en del af de barrierer, man skal krydse, fortæller Stinne Aaløkke Ballegaard, der er chefanalytiker hos VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd:
- Man skal både have nogle digitale kompetencer, og man skal have noget systemforståelse. Altså det her med at forstå, hvordan det offentlige er skruet sammen. Hvad er det for nogle instanser? Hvad er det de forskellige myndigheder og institutioner kan hjælpe med, og hvad skal man selv gøre?
Man skal altså både kunne navigere i det digitale og det offentlige system, og det er for mange udsatte borgere en meget stor udfordring.
Umuligt at undgå
I dag er 6,5 pct. af befolkningen undtaget for digital
post, men det rummer ifølge flere eksperter sine egne problemer. Fysiske breve kan i dag være meget længe om at nå frem, og i takt med at både den private og offentlige sektor bliver mere digitaliseret, bliver der længere og længere imellem eksempelvis bankfilialer. Der er stadig færre steder, man kan hæve – og bruge – kontanter, og der er mange steder store gebyrer på at betale fysiske girokort.
Ifølge Stinne Aaløkke Ballegaard er det i dagens Danmark næsten umuligt at slippe uden om en digital tilstedeværelse.
- Du kan godt dukke op nede i Borgerservice, men du skal have bestilt en tid i forvejen, og det skal du jo gøre online. Der er næsten altid lagt op til, at der er en eller anden form for online eller digital kontakt, som ligger forud. Du kan jo heller ikke finde en fysisk telefonbog længere, så på den måde kræver det, at man er på nettet på den ene eller den anden måde.
Netop Borgerservice har til opgave at hjælpe borgere med deres digitale post, men det er ikke her, man kan søge hjælp til det, der ligger ud over det offentlige som eksempelvis netbank eller Rejsekort.
Tilfældig hjælp
Her er det ofte tilfældigheder, der afgør, om man får hjælp eller ej, fortæller Maj Nygaard-Christensen fra Aarhus Universitet.
- Jeg er optaget af, hvor meget tilfældighed spiller ind i forhold til, om man får hjælp til at få løst de her ting:
Det tilfældige møde med en gadesygeplejerske eller en gadeplansmedarbejder, og at de lige spotter, at der er et problem og har tiden og de digitale kompetencer til at tage sig af det der behov, siger hun.
Møder borgeren ikke tilfældigvis en medarbejder eller frivillig, der har tiden og tålmodigheden til at hjælpe borgeren over de mange barrierer, risikerer man meget nemt, at borgeren giver op, mener Maj Nyggaard-Christensen. Og det kan få store konsekvenser. Man får måske ikke fornyet sin medicin i tide, man opbygger måske gæld, fordi man ikke har styr på sit Rejsekort, eller man overser en indkaldelse fra sygehus eller Jobcenter.
Hun efterlyser en mere helhedsorienteret strategi for, hvordan socialt udsatte undgår at komme i klemme digitalt.
Og der er muligvis hjælp på vej. I hvert fald har Digitaliseringsstyrelsen sammen med KL og Danske Regioner i år lanceret seks principper for “digital inklusion”. Principperne bygger blandt andet på inputs fra styrelsens Netværk for digital inklusion, der består af en meget lang række organisationer herunder Kirkens Korshær.
Og netop en organisation som Kirkens Korshær er altafgørende for, at den digitale inklusion lykkes, mener Maj Nygaard-Christensen.
- Det er vigtigt at sikre en tilstedeværelse af brobyggere i de miljøer, hvor borgerne færdes. Gadeplansarbejdet og varmestuerne er utrolig vigtigt arbejde, siger hun og tilføjer, at det derudover også er vigtigt at udbrede viden om de gode løsninger, der allerede findes lokalt, så de ikke skal genopfindes gang på gang.
TAL OG FAKTA
10 år med digital post
Den 1. november 2014 blev alle danskere over 15 år – som havde et CPRnummer – forpligtiget til at modtage breve fra det offentlige som digital post. Dengang, som nu, var det muligt at blive fritaget fra at modtage Digital Post, hvis man opfylder et eller flere fritagelseskrav. Eksempelvis, hvis man ikke har adgang til en computer, tablet eller smartphone i sit hjem eller opholdssted. Eller, hvis man for eksempel har praktiske vanskeligheder ved at anskaffe MitID.
22% af danskerne har inden for de sidste 12 måneder haft brug for hjælp til digital selvbetjening.
17,2% af danskerne er digitalt udfordrede, fordi de enten har få digitale kompetencer, lavt kendskab til det offentlige eller begge dele.
287.302 danskere er fritaget fra Digital Post fra det offentlige.
97% af danskerne over 13 år har et MitID.
52.606.323 forsendelser blev sendt fra de offentlige myndigheder til borgere i første kvartal af 2024.
Kilde: Tal og statistik, It-anvendelse i befolkningen 2023 (Danmarks Statistik), Digitalisering med omtanke (Digitaliserings- og ligestillingsministeriet)
Et trygt sted at logge på
Hjælp til at åbne og læse digital post er noget, der fylder i de fleste af Kirkens Korshærs tilbud, og her er tillid et nøgleord.
Tekst: Rikke Bolander
Foto: Iben Gad & Kirkens Korshær
For en uge siden gjorde Merete noget, der i fem år ellers havde været utænkeligt. Hun slog lyden til på sin telefon. Det første år som flexjobber er vel overstået, og derfor er en mangeårig angst for beskeder fra Jobcenteret, endelig ved at slippe sit tag i hende.
Merete kommer i et af Kirkens Korshærs familietilbud, og så tilhører hun de 18 procent af befolkningen, der ifølge Danmarks Statistik er “digitalt udfordrede”. For det første ejer hun ikke en computer – det har hun simpelthen ikke råd til. Derfor er hun nødt til at læse al post fra myndighederne på telefonens smalle skærm. For det andet er hun ordblind og har ofte svært ved at afkode betydningen i breve fra det offentlige, hvilket de små bogstaver på mobilen be -
stemt ikke gør nemmere. Hvis hun skal søge om tilskud til tandlæge eller andet, skal der desuden ofte vedhæftes en hel masse dokumenter, og det kan slet ikke lade sig gøre fra en telefon.
I teorien kunne Merete godt gå ned på Jobcenteret eller Borgerservice og låne en computer, men i praksis er det ikke en mulighed, fortæller hun:
- Hvis man har lidt angst over for Jobcenteret, så sidder du altså ikke dernede en hel dag og laver ting.
Hjælp i “Det gule hus” Merete har ellers en god uddannelse og var i arbejde, da forskellige omstændigheder for en del år siden
betød, at hendes liv røg ud i en negativ spiral. Hun mistede sit job og var i årevis sygemeldt.
Da Kirkens Korshær i 2021 åbnede sit familietilbud i Thisted, fulgte Merete med en af sine veninder derned. Hun fandt dog hurtigt ud af, at “Det gule hus” faktisk også var det helt rigtige sted for hende selv. Her kan hun få lavpraktisk hjælp i form af adgang til en computer og printer, og endnu vigtigere kan hun få hjælp til at læse og forstå de breve, der havner i hendes digitale postkasse.
Og det er hun langt fra den eneste, der benytter sig af, fortæller teamleder Rikke Frank.
- Der er rigtig mange, der ikke har en computer. Eller måske har man ikke lige haft råd til at betale telefonregningen, og så kan man jo ikke lige komme på nettet. Men de fleste af dem, jeg hjælper, er nok enten ordblinde eller analfabeter, siger hun.
Hun oplever også, at brugernes telefoner ofte er for gamle til at kunne køre MitID. Også de tablets, som mange familier får i en skolestartspakke, er forældede efter bare et par år.
Tillid er et nøgleord
Lige nu anslår Rikke Frank, at hun regelmæssigt hjælper tre-fire af husets brugere med deres digitale post. Det foregår altid på tomandshånd, for det er langt fra kun et spørgsmål om at låne en computer. Det kan man også på biblioteket. Men ofte er der tale om meget personlige breve, man gerne vil åbne i et trygt rum.
- Der er nogle, der nærmest får hjertebanken, hver gang der kommer noget i deres E-boks, fordi man er så bange for, hvad det er, siger hun.
Hun oplever derfor jævnligt, at brugerne ofte venter med at åbne deres digitale post, til Rikke Frank har
tid til at sidde ved siden af dem.
Hvis det var praktisk muligt, kunne teamlederen bruge al sin tid på at hjælpe brugerne med deres digitale post, mener Lene Højland Laursen, der er områdeleder for Kirkens Korshærs arbejde i Nordjylland.
- Når man har fysiske og især psykiske udfordringer, der gør, at man har brug for at komme her, så er det heller ikke en hvilken som helst, man kan bede om hjælp. Der skal noget tillid til, før man siger, ‘gider du hjælpe mig med det her?’, siger hun og fortsætter: - Så al mulig respekt for IT-caféer og sådan noget, men når det er så komplekst som her – det kan være, at det er en underretning på ens børn, en indkaldelse til en undersøgelse på psykiatrisk afdeling eller en stævning – der går man ikke bare i en eller andet tilfældig IT-café.
Moderne postkasse-angst Frygten for at åbne postkassen er ikke ny. Så længe, der har været rudekuverter til, har der været mennesker, der har fået ondt i maven over, hvad de mon indeholder. Men denne postkasse-angst, er kun blevet endnu mere præsent, efter al kommunikation fra myndighederne blev digital, vurderer Rikke Frank.
Hendes oplevelse er, at der generelt kommer mere information fra myndighederne, end da posten var analog. For eksempel kommer der notifikationer på enhver lille ændring i borgerens sag, og for mange er det svært at sortere i, hvad der er vigtigt, og hvad der
bare er en automatisk bekræftelse.
- Det er en større stressfaktor i dag. Når der kommer noget ind her, siger hun og banker let på sin egen telefon.
- Så er det svært ikke at få hjertebanken.
Lene Højland Laursen er enig.
- Ja, også fordi det kræver større kompetencer end at sætte sig med et fysisk brev.
God til ting i virkeligheden
For mange af Kirkens Korshærs brugere er deres udfordringer med at åbne og forstå deres digitale post bare endnu et nederlag i en i øvrigt svær tilværelse, fortæller Lene Højland Larsen.
- Udover at det er stressende, så er det jo også – for nogle, der i forvejen bakser med alt muligt i livet –endnu en ting, de ikke kan finde ud af. Det bliver endnu en skyldfølelse, siger hun.
Den følelse kan Merete sagtens genkende.
- Også fordi det tager mig så lang tid. Det kan godt være, det er noget, der vil tage andre fem minutter, men jeg kan nogle gange bruge en hel dag på at sidde og glo på det, fordi jeg ikke helt ved, hvad det går ud på. Og det er ikke fordi, jeg er dum. Det er jeg ikke! Jeg er bare ikke så god til det boglige. Jeg er god til så meget andet. Ude i virkeligheden.
- Der er nogle, der nærmest får hjertebanken, hver gang der kommer noget i deres E-boks, fordi man er så bange for, hvad det er.
Rikke Frank
Teamleder i Det gule hus
Kirkens Korshær mener
Digitaliseringen skal rumme mennesker i udsathed
Digitaliseringen af samfundet bidrager med mange gode ting. Men den har også en bagside. Særligt for de mennesker, der ikke har ressourcerne til at omstille sig til en ny digital virkelighed.
Mange af de mennesker, vi møder, kæmper med det digitale. Måske har de ikke nogen smartphone eller MitID. Adgang til en computer. Penge til at betale for data og internet. Måske har de heller ikke kompetencerne til at begå sig i det digitale.
Det kan have store negative konsekvenser og risikerer at forværre en i forvejen udsat situation. For i bund og grund fører det til, at de på en lang række områder er afskåret fra samfundet og adgang til den hjælp og de ydelser, de er berettiget til.
For nogle betyder det, at de ikke kan bestille tid til lægen. Andre, at de ikke kan komme i kontakt med myndigheder og netværk. Andre igen oplever problemer med noget så basalt som at få oprettet en bankkonto og få udbetalt egne penge.
I Kirkens Korshær mener vi, det er uacceptabelt. Mennesker i udsathed har i forvejen nok at kæmpe med. De har ikke brug for endnu et benspænd.
Flere steder i vores sociale arbejde hjælper vi udsatte mennesker med det digitale. Men samfundet er efterhånden så gennemdigitaliseret, at vores hjælp ikke er nok. Der er brug for, at vi som samfund tager større hensyn til udsatte i digitaliseringen af samfundet.
Helt konkret foreslår vi i Kirkens Korshær:
• At det bliver gjort nemmere at blive fritaget for digitale løsninger, og at løsningerne for de fritagede forenkles
• At der bliver indført digitale, tidsbegrænsede akut-fuldmagter til særligt bemyndigede medarbejdere
• At det forbliver lovpligtigt for butikker og andre erhvervsdrivende at tage imod kontanter
• At kommuner bliver pålagt at udbetale ydelser kontant
• At banker bliver sanktioneret, hvis ikke de overholder pligten til at give adgang til basale konti
Skal vi som samfund droppe digitaliseringen? Selvfølgelig ikke. Men hver gang vi digitaliserer noget, må der være en plan for, hvad der skal ske med dem, der ikke har forudsætningerne for at klare sig digitalt.
I et velfærdssamfund som det danske må vi ikke acceptere, at mennesker ekskluderes, fordi de lever et liv i udsathed.
Den kafkaske historie om ’Lucas’
Historien om Lucas viser, hvordan digitaliseringen utilsigtet rammer mennesker i udsathed – ofte med voldsomme konsekvenser.
Tekst: Kjartan Andsbjerg Svejstrup
Illustration: Genereret med AI
I en periode boede der en mand på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i København. Vi kunne kalde ham Lucas.
Lucas havde permanent ophold i Danmark og modtog kontanthjælp, men det meste af hans familie boede i udlandet. Derfor sendte han hver måned nogle af de penge, der kom ind på hans NemKonto, ud af landet.
Længe var det problemfrit. Men pludselig en dag gik overførslerne ikke igennem længere.
Det viste sig, at banken – uden varsel – havde lukket Lucas’ konto. Overførslerne til udlandet havde nem-
lig sat bankens følsomme hvidvask-alarmer i gang, og selvom Lucas ikke har gjort noget forkert, er der ingen kære mor hos banken. De fortalte Lucas, at han ikke længere kunne være kunde hos dem.
Nu stod Lucas uden bank og uden adgang til sin NemKonto. Han kunne derfor hverken få udbetalt sin ydelse fra kommunen eller sende penge til sin familie. Lucas var desperat. Derfor gik en medarbejder fra herberget ind i sagen og gik i gang med at hjælpe med at undersøge, hvad Lucas kunne gøre.
Umulige løsninger
Først gik turen til Finanstilsynet, der har til opgave at holde øje med bankerne og hjælpe kunderne med
at kende deres rettigheder. De oplyste, at alle borgere i Danmark har ret til en bankkonto. Derfor skulle Lucas blot henvende sig i en anden bank for at få oprettet en ny konto.
Det lød ligetil, men det havde Lucas faktisk allerede prøvet flere gange. Problemet var, at han blev afvist af bankerne, fordi de ikke vil have kunder, der tidligere har fået lukket konti på grund af mistanke om hvidvask. Og det problem kunne Finanstilsynet ikke tage sig af.
En ven anbefalede, at Lucas i stedet forsøgte at åbne en konto i en såkaldt ”online-bank”. Online-banker-
ne er ikke lige så strikse med, hvem de tager ind som kunder, og det skulle gå hurtigt med at få kontoen i brug. Lucas var derfor forhåbningsfuld, da han gav sig i kast med det.
Desværre stødte forhåbningerne hurtigt på grund. Som mange andre i hjemløshed havde Lucas hverken NemID eller MitID. Og uden det, var det ikke muligt at oprette en online-konto.
Ingen kontanter
Turen gik nu til Ydelsesservice. De kom med tre nye løsningsforslag til Lucas. Først og fremmest kunne han vælge at få ydelsen udbetalt til herbergets konto.
Han kunne også få ydelsen udbetalt kontant på Borgerservice. Og endelig havde han mulighed for at få ydelsen udbetalt til en vens konto.
Med hele tre muligheder burde det være let at få løst problemet. Men så let skulle det ikke gå. For Lucas kunne ikke få udbetalt ydelsen til herbergets konto, da det ikke er lovligt for herberget at opbevare beboernes penge. Og Borgerservice svarede, at de ikke længere udbetalte ydelser kontant.
Udbetaling Danmark oplyste godt nok, at Lucas havde ret til at få udbetalt sin ydelse, og at det er Borgerservice, der skal sørge for det. Men Borgerservice fastholdt, at de slet ikke må udbetale kontante ydelser, og at de i øvrigt slet ikke havde kontanter liggende. Og de havde heller ikke nogen forslag til, hvad Lucas så kunne gøre.
Lucas stod derfor tilbage med én mulighed. Han måtte forsøge at finde en anden person, han kunne få udbetalt sin ydelse til.
Cirklen er sluttet
Herberget frarådede faktisk løsningen, fordi de havde dårlige erfaringer fra lignende historier, hvor deling af bankkonti havde ført til store uoverensstemmelser mellem beboere. Men Lucas havde ikke andre muligheder. Han var desperat. Og det lykkedes ham
faktisk at finde en anden beboer på herberget, der gerne ville hjælpe.
Lucas fik Udbetaling Danmark til at udbetale hans ydelser til den anden beboer. Endelig så tingene ud til at løse sig.
Men nej.
Overførslerne til den anden beboers konto fik nemlig på ny bankernes hvidvask-alarmer til at bimle og bamle. Og præcis som med Lucas blev den venlige beboers konto nu også lukket.
Selvom Lucas altså har gjort lige præcis det, han er blevet rådet til af systemet, står både han og hans bekendte nu uden adgang til deres NemKonto – og dermed uden eksistensgrundlag.
Lucas’ historie er trist. Men den er desværre langt fra unik. I Kirkens Korshær møder vi ofte udsatte mennesker, der har fået lukket deres bankkonto på grund af mistanke om hvidvask, eller som ikke kan oprette en ny konto i en anden bank, fordi de ikke har adgang til de digitale løsninger, der kræves af samfundet.
For disse mennesker er digitaliseringen ikke en hjælp, men et ekstra benspænd i en i forvejen vanskelig hverdag.
Sådan hjælper vi
Internettet har åbnet for mange muligheder, men det kan være svært at navigere i det digitale samfund. Over hele landet står medarbejdere og frivillige i Kirkens Korshær til rådighed med hjælp og vejledning til, hvordan man finder vej i den digitale jungle
Illustrationer: Mette Jeppesen, Tanke-streger.
MitID
Uanset om det handler om at logge på netbank, tjekke e-Boks eller booke en lægeaftale er MitID nøglen til at kunne begå sig digitalt. Vi hjælper med det, der skal til for at få et nyt, tager med på borgerservice, giver gode råd om kodeordet og står klar, hvis det driller.
Opsætning af ny telefon eller tablet
Når man får en ny telefon eller tablet, skal den sættes op, og det kan være svært at få rede på. Vi hjælper med at få overført data, oprettet brugeren og downloade nye apps. Vi hjælper også med kontakten til teleselskabet, hvis der opstår problemer med betaling af regningen eller optankning af taletid.
Lægeaftaler og sundhed
Har du fået foretaget en blodprøve? Booket en ny lægeaftale? Eller er du blevet henvist til en speciallæge? Så skal du kunne logge ind på MinSundhed eller lægehusets hjemmeside, og nogle mennesker har brug for hjælp til at logge på og finde informationer her. Vi printer eller skriver fx aftaler ned, så borgeren kan huske dem.
Ansøgninger til offentlige myndigheder
Boligstøtte, pension, socialt frikort og enkeltydelser, der er meget, der kræver digital ansøgning hos de offentlige myndigheder. Vi hjælper med at logge ind, guider eller hjælper med at udfylde ansøgningsskemaer og understøtter i øvrigt processen med myndighederne, når der er brug for det.
Svindel på nettet
Alle mennesker kan blive ramt af svindel på internettet, og det gælder også de mennesker, vi møder. Vi hjælper med at kontakte bank og andre relevante aktører, når uheldet er ude. Og vi forsøger at lære de mennesker, vi møder, hvordan man spotter svindel.
Eksemplerne stammer fra ”Guide til frivillige medarbejdere, der hjælper digitalt udfordrede borgere”, som Kirkens Korshær har udarbejdet med finansiering fra Digitaliseringsstyrelsen. Projektet er en del af den politiske aftale om Indsatser for digital inklusion.
En barriere mellem menneske og myndighed
Digitalisering er praktisk og nemt. Men kun for dem, der kan finde ud af det. For resten kan det være en uoverstigelig udfordring. Korshærsbladet har spurgt de ansvarlige socialpolitikere i landets tre største kommuner, hvad de gør for at bygge digital bro over grøften til de allermest udsatte
Tekst: Charlotte Lund Dideriksen
Foto: Pressefotos
Den digitale mølle kører på højtryk i disse år, og det er efterhånden blevet svært at komme i kontakt med myndighederne uden en computer eller smartphone. Det gælder ikke mindst i kontakten til landets kommuner, som er den myndighed, der står for den sociale indsats som eksempelvis udbetaling af ydelser og bostøtte.
Kan du ikke komme i kontakt med kommunen, kan det være rigtigt svært at få et liv til at hænge sammen. Det stiller krav til befolkningen, både når det kommer til udstyr, og når det kommer til færdigheder. Ellers risikerer du at blive yderligere hægtet af samfundet, måske særligt hvis du står et svært sted i livet.
- Det er typisk ved store livsforandringer som skilsmisse, ledighed og sygdom, at borgere kommer i kontakt med offentlige digitale systemer, forklarer Anders Winnerskjold, der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus for Socialdemokratiet.
Det er nemt at træde forkert, og mange er bange for at gøre det. Derfor bruger kommunens medarbejdere mere og mere arbejdstid på at støtte borgere i at bruge de digitale løsninger.
Så selv om digitaliseringen er god for mange, så kan den skubbe yderligere til udsathed for de mennesker, der har svært ved det tekniske. For dem skaber den endnu en barriere i forhold til det offentlige system.
Udsatte efterlades på perronen
Særligt problematisk er det i forhold MitID. Noget som i dag er et krav til alt fra netbank til borger.dk og e-Boks. Og det er altså ikke helt let, hvis man lever et kaotisk liv, ikke kan overskue adgangskoder og passwords, og måske ikke har en telefon. Så er der mange vigtige informationer, der aldrig bliver læst.
Det kan koste dyrt at lade de digitale breve forblive uåbnede, for eksempel i forhold til bolig, forældremyndighed og muligheder for at komme i kontakt med eksempelvis sundhedspersonale.
For hvis ikke fristerne overholdes, kan samværet med børnene komme i fare. Hvis recepterne udløber, er der ikke mere vigtig medicin i pilleglasset. Og hvis huslejen ikke betales, så ender man måske på gaden. Det fortæller Karina Vestergaard Madsen, der er socialborgmester for Enhedslisten i København.
- Hvis man ikke har MitID, så er adgangen til myndighederne så godt som afskåret. Det betyder for eksempel, at det nærmest er umuligt at få en tid hos
- Det handler ikke kun om lovgivning, men også om indretningen af systemerne. Eksempelvis registreres det ikke automatisk i systemerne, hvis pårørende til voksne borgere med handicap har en digital fuldmagt.
Anders Winnerskjold Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus for Socialdemokratiet
lægen eller betale sin husleje, og det kan få alvorlige konsekvenser, siger hun og fortsætter:
- Rigtig mange socialt udsatte oplever at blive efterladt på perronen, når det digitale tog kører med ekspresfart. Det ser vi med pengeløse banker og telefonsvarersystemer, hvor robotter har overtaget.
Så ikke alene er der brug for hjælp til det tekniske, det er også vigtigt med vejledning i, hvordan man gebærder sig i den digitale trafik. Er man ny og famlende i den digitale verden, som mange socialt udsatte er, så er man også sårbar over for at falde i diverse bedrageres fælder, fortæller Christoffer Lilleholt, der er rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen for Venstre i Odense.
- Vi oplever, at mange forsøger, men at det er en svær verden at overskue, hvis man i forvejen har mange udfordringer. De mister adgang til det, vi andre tager for givet. Og så er den digitale verden let at blive snydt i.
Rådgivning på egne præmisser Koden er ikke knækket i nogen af landets kommuner, heller ikke i landets tre største. Men i både København, Aarhus og Odense har man forsøgt sig med en række initiativer, som skal gøre mødet med de digitale krav mere overskuelige for de digitalt udsatte.
Ikke mindst i forhold til gadeplansarbejdere, der udover deres socialfaglige arbejde også er begyndt at hjælpe med det digitale. For eksempel med at oprette bankkonti, sikre at regningerne bliver betalt, og at recepter fornyes, og lægetider bestilles, når der er brug for det.
- Vi har et projekt med fremskudt borgerservice tre steder i byen. Her hjælper vi borgerne med at benytte MitID og giver dem anden form for digital førstehjælp. I 2023 blev tilbuddet benyttet 1.500 gange, så vi må konstatere, at det er meget benyttet og en stor hjælp, fortæller Christoffer Lilleholt.
Erfaringen fra Odense er, at de udsatte borgeres
- Hvis man ikke har MitID, så er adgangen til myndighederne så godt som afskåret. Det betyder for eksempel, at det nærmest er umuligt at få en tid hos lægen eller betale sin husleje.
Karina Vestergård Madsen Socialborgmester for Enhedslisten i København
sociale støttepersoner i stigende grad yder digital førstehjælp. I Aarhus er det også den digitale rådgivning, der er i fokus. Her har man i de seneste år arbejdet for at hjælpe flere med at stige på det digitale tog.
- Vi har iværksat et forsøgsprojekt og hjulpet flere end 200 udsatte borgere med at oprette MitID. Vi har også etableret en genvej til support, så vores udsatte borgere kommer foran i køen, når de har overskud til at logge sig på borgerservice sammen med deres vejledere, forklarer Anders Winnerskjold.
God investering at få alle med Forsøgsprojektet har vist sig at være en god ide, som kommunen har sparet penge på. På den måde er mere håndholdt digital hjælp med fokus på tillid og relationer faktisk en god investering, er erfaringen. Den aarhusianske rådmand tilføjer, at der også er kommet fokus på at skrive letforståelige breve, der er tydelige i at fortælle, hvilke muligheder borgerne
har. Det er gjort for at sikre, at vigtige informationer ikke forsvinder i lange ord og ulæseligt lange sætninger.
I kølvandet på at folk i langt højere grad bruger betalingskort frem for mønter og sedler i dag, har mange af landets banker valgt at være pengeløse.
Den udvikling giver store problemer for blandt andre mennesker i hjemløshed, som i mange tilfælde kun bruger kontanter. Og derfor ender helt uden penge på lommen, hvis det ikke er en mulighed.
- Helt konkret har vi sikret, at det nu er muligt for særligt udsatte mennesker, at hæve penge i den lokale borgerservice. Nu fungerer den også som en slags nødbank for den målgruppe, lyder det fra den københavnske socialborgmester.
Mindre bureaukrati og færre krav
Hvis de tre socialpolitikere havde frit valg på alle
hylder til at gøre hverdagen nemmere for mennesker med digitale udfordringer, er der ingen tvivl: Der skal skrues ned for de høje og omfattende krav til dokumentation, som de socialt udsatte borgere i alle tre kommuner har så svært ved at møde.
- Man kunne overveje at se mere lempeligt på forskellige dokumentationskrav ved ansøgninger. Ofte har vi som offentlig myndighed i forvejen adgang til oplysningerne digitalt, og derfor skal borgerne bevise noget, som vi nogle gange selv kan se. For eksempel børneydelse eller boligstøtte, siger Christoffer Lilleholt fra Odense.
Det er man fuldkommen enig i i København.
- Først og fremmest kunne vi skrue vældig meget ned for bureaukratiet, hvis loven ellers ville give os mulighed for det. Hvis du for eksempel skal søge en enkeltydelse i dag, så skal der bunker af dokumentation på bordet. Det er oplysninger, som det kan være
- Vi oplever, at mange forsøger, men at det er en svær verden at overskue, hvis man i forvejen har mange udfordringer. De mister adgang til det, vi andre tager for givet.
Christoffer Lilleholt Rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen for Venstre i Odense
meget svært for et udsat menneske at fremskaffe, fordi man ikke lige har alt registreret og ved hånden, fortæller Karina Vestergaard Madsen.
Resultatet af de stramme lovkrav er desværre ofte, at de socialt udsatte går glip af ting, muligheder eller tilbud, som de egentlig var berettigede til. De mange krav og retningslinjer giver ikke alene bøvl, men også frygt for at træde ved siden af. Og det betyder, at meget hjælp, der kunne være givet, ikke bliver givet, forklarer Anders Winnerskjold fra Aarhus.
- Mange medarbejdere og også pårørende oplever usikkerhed og frygt for at træde ind i GDPR-gråzoner, når de hjælper med det digitale. Det handler ikke kun om lovgivning, men også om indretningen af systemerne. Eksempelvis registreres det ikke automatisk i systemerne, hvis pårørende til voksne borgere med handicap har en digital fuldmagt.
Til eftertanke
Er det smart?
Med mobiltelefonen i hånden ligger hele verden tilgængelig for vores fingerspidser. Men er det i virkeligheden altid så smart, som vi går og tror, spørger Korshærspræsten?
Tekst: Anne-Petra Badringa, Korshærspræst i Hatting-Torsted Pastorat, Horsens Grafik: Kirkens Korshær
Bilen kører. Jeg er på vej fra Aarhus til Horsens. Det er onsdag. Det er lig med varmestuedag. Mens jeg kører, hører jeg en podcast. Samtidig holder jeg øje med, hvor GPS’en peger mig hen. Undervejs får jeg trafikmeldinger om uheld. Jeg er alene i bilen. Jeg har ikke brug for hjælp.
Ankommer til der, hvor jeg skal parkere.
En sms tikker frem på min telefon:
”Aarhus kommune har sendt dig Digital Post. Log ind, og læs den på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks.dk eller mit.dk.”
Det må jeg hellere få læst, nu det er fra Aarhus kommune. Hvilken af de fire digitale platforme skal jeg dog vælge at tilgå min post på? Det bliver e-Boks. Jeg taster mine oplysninger og kan læse det digitale brev. Smart.
Der er mange apps på min telefon. Netbank, MitID, e-Boks, Mobilepay, Messenger, mail, Sundhed.dk, DSB, Rejseplanen, sygesikringskort, kørekort og listen fortsætter. Dybest set ligger hele verden der. I lommen. På min smarte telefon. Er det i virkeligheden smart?
Ankommer til varmestuen. Snakker med medarbejderne og de frivillige, inden vi åbner. Klokken bliver
ni, folk står og venter udenfor. Vi siger godmorgen. Nævner folk med navn. Ser dem i øjnene. Spørger, hvad de vil have at spise. Hvor meget sukker, der skal i kaffen. Taler om, hvordan de i øvrigt har det.
”Årh for helvede, jeg har fået brev fra kommunen,” siger en. ”Jeg skulle have været i retten. Jeg har åbenbart fået et brev i e-Boks, men min smartphone er gået i stykker.”
”Jeg har ikke nogen smartphone, hvordan fungerer det der MitID?” kan en anden spørge. ”Du skal bruge et pas til at oprette dig,” er der en, der svarer. ”Nå, jeg har sgu ik råd til et pas.” ”Så skal du gå ned på kommunen og snakke med dem.” ”Det gider jeg fandeme ik’, de pisser mig af!”
Digitale løsninger – er det smart?
I Lukasevangeliet sidder Zakæus i sit træ og kigger ned. Han fjerner sig fra verden. Han kunne lige så godt se ned i sin telefon, mens han går forbi andre mennesker, uden at værdige dem et blik. Den fortabte søn vender hjem. Han har brugt rub og stub af sin arv. Der er ikke en digital løsning på hans problem. Der er i stedet en menneskelig. En far, der venter på ham. En, der taler med en levende stemme.
Zakæus bliver kaldt ned fra sit træ. Ikke fordi han har fået en besked i e-Boks. Men fordi, der er én, der kalder på ham. Med en stemme. Der er en, der vil
være sammen med ham. En, der vil lytte og se ham i øjnene. Det forandrer ham. Mødet med det andet menneske.
Dét er smart.
At vi har øjne, ører og mund. At vi ikke er digitaliserede øer, der kan klare os selv, fordi selvet er et relationelt væsen. Det er smart. At mennesket i sin kerne
er skabt til at være sammen med andre mennesker, skabt til relation og dialog – til fællesskab.
Klokken er 14 og varmestuen lukker. Vi siger farvel og tak for i dag – vi ses igen i morgen. Jeg skal køre til Aarhus igen, alene. Jeg får en besked fra min veninde, om hun kan køre med. Jeg svarer med det samme, at det vil være hyggeligt. En hurtig aftale. Det er jo i grunden ret smart.
De 21 korshærspræster har deres faste gang på Kirkens Korshærs arbejdssteder. Her står de til rådighed for nogle af samfundets mest marginaliserede og udsatte mennesker gennem sjælesorg, andagter, vielser og begravelser. I ’Til eftertanke’ reflekterer korshærspræsterne på skift over deres arbejde, teologi og diakoni.
Til eftertanke
Jeg kører jo bare rundt og hjælper
Dankortterminaler, kasseapparater, stregkoder og scannere, der er meget teknik at holde styr på for de frivillige i Kirkens
Korshærs genbrugsbutikker. Og når det en gang imellem driller, så er det rart, at IT-frivillige som Arne kan komme til undsætning.
Tekst: Charlotte Lund Didriksen
Foto: Privatfoto
Stregkoder på tøjets mærker, registrering af salg og nye dankortterminaler. I disse år bliver Kirkens Korshærs genbrugsbutikker moderniseret, og det betyder også en opgradering af teknikken. Det kan give udfordringer at lære de nye systemer at kende, særligt for dem der ikke er helt fortrolige med computere.
I den forbindelse har Kirkens Korshær fået en helt ny gruppe frivillige: Lokale IT-hajer som hjælper butikkerne med at få helt styr på det tekniske. En af dem er Arne Helbrønd fra Hillerød, der efter et langt arbejdsliv nu bruger sin ekspertise i Kirkens Korshær.
- Det startede med at jeg hjalp med det tekniske i den lokale genbrugsbutik i Hillerød, hvor jeg bor. For her er min hustru butiksleder, og som hun siger det ’IT,
Vil du også være IT-frivillig?
det har jeg folk til’ og det er så mig, griner Arne Helbrønd.
Systemerne giver gensynsglæde
Han er 73 år og gik på pension for et par år siden. En arnepension, som de tidligere kolleger morede sig med at kalde det. Da den lokale genbrugsleder opdagede Arnes hjælp i butikken, blev han opfordret til at hjælpe flere butikker.
- Og det gør jeg hellere end gerne. Jeg synes at det er sjovt, og jeg møder mange søde mennesker, der er glade for min hjælp, på den her måde, siger han.
- Da jeg stadig var i job, var jeg IT-chef i en virksomhed, hvor jeg arbejdede mest med regnskabssystemer – noget andet end hvad jeg har at gøre med i
Har du en teknisk haj i maven og mod på at hjælpe dine lokale genbrugsbutikker med IT-opgaver? Du vedligeholder dine IT-kompetencer, støtter en god sag og bliver del af et vidunderligt fællesskab.
Skriv til ic@kirkenskorshaer.dk og hør nærmere
Kirkens Korshær. Men Windows og e-mail er det samme, og det gør jo alt andet lige tingene nemmere og giver også genkendelsesglæde. Og så kan jeg også lettere forsikre de andre om, at det kan vi sagtens finde ud af, fortæller Arne.
Alle skal med
Det er meget forskelligt, hvor meget tid der går med frivillig IT-hjælp. I de sidste måneder har der været tryk på, for der skulle de nye dankortterminaler, printere og stregkodesystemer installeres i butikkerne. Nu er det mest at være klar til at hjælpe, og det er en mindre tidsrøver.
Det med de nye systemer kan for nogle godt være lidt svært at begribe. Og for Arne er det en helt ny situation. For i sit arbejdsliv har han været vant til, at man bare sendte folk på kursus. Men i genbrugsbutikkerne tager de den bare selv, fortæller han.
Og så er der mange teknisk skarpe folk i butikkerne, tilføjer han. Han fortæller om et nyligt møde med en af de frivillige, hvor han var gået i gang med den helt store forklaring. Indtil hun afbrød ham.
- Jeg kan godt høre, at du er vant til at få alle med, og det er godt, sagde den frivillige.
- Men du skal lige vide, at før jeg gik på pension, så var jeg også IT-chef.
- Nå for den, svarede han og fortsatte:
- Håber, at du ikke føler dig trådt på.
Men det gjorde hun slet ikke. I stedet svarede hun:
- Jeg sidder og studerer, hvordan du gør det, og du gør det godt. For du sikrer dig, at alle forstår det. Sådan er mødet med langt de fleste frivillige i butikkerne. Der er langt mellem irritation og kort til en kop kaffe.
- Gennemgående er folk glade og taknemlige. Vi er jo i en organisation fuld af utroligt søde mennesker, så det er meget sjældent, man møder nogle i dårligt humør, fastslår Arne Helbrønd.
Den frivillige forskel Kirkens Korshær har godt 8.500 frivillige på landsplan. Uden den store indsats, som de lægger i det sociale arbejde og i genbrugsbutikkerne, kunne Kirkens Korshær ikke eksistere.
I hvert nummer af Korshærsbladet interviewes en frivillig medarbejder fra enten det sociale arbejde eller en af vores genbrugsbutikker.
Vi skal tage godt hånd om vores udsatte medborgere – også på det digitale område
Tekst: Marie Bjerre, daværende digitaliserings- og ligestillingsminister og nuværende Europaminister Foto: Pressefoto
Danmark er på mange måder et foregangsland inden for offentlig digitalisering. For rigtig mange mennesker har den digitale udvikling gjort hverdagen lettere. Nu kan man hurtigt booke tid hos lægen hjemmefra, ansøge om boligstøtte eller have sit kørekort med i lommen på telefonen.
Men den digitale udvikling kan også skabe nye problemer for de mennesker, der har brug for hjælp for at klare de digitale gøremål. For nogle er det ikke altid nemt at swipe, downloade, scrolle og logge ind. Det har jeg stor forståelse for, og derfor er det en problemstilling, jeg tager meget alvorligt. For i et samfund, som i stigende grad er digitalt, er det vigtigt, at alle kan være med. Ingen skal stå tilbage på perronen. Vi skal derfor i fællesskab sikre den rette hjælp og vejledning. Vi skal i det offentlige lave brugervenlige digitale løsninger, men jeg tror ikke, at staten kan klare det hele alene. Nogle kan få hjælp fra familier og venner, mens andre har stor gavn af
it-frivillige rundt omkring i landet, som for eksempel Kirkens Korshær.
Kort tid efter jeg tiltrådte som minister, var jeg på besøg i Kirkens Korshærs varmestue i Søndergade i Aalborg. Her oplevede jeg det store arbejde, som medarbejdere og frivillige kræfter i Kirkens Korshær yder for socialt udsatte mennesker. En kop kaffe, gode samtaler, aktiviteter, vejledning og støtte til de gøremål, som kan være svære at håndtere alene. Omsorg fra et medmenneske til et andet.
Kirkens Korshær har siden 1912 bidraget til at hjælpe socialt udsatte, hjemløse, misbrugere og ensomme, og foreningen yder stadig et stort bidrag til den stærke danske tradition for et levende civilsamfund.
Vi har i Danmark et stærkt velfærdssamfund. Men det er ikke alt, som staten kan eller skal løse. Det hjertevarme frivillige fællesskab, som I kan tilbyde,
kan staten ikke hamle op med. Det vil jeg som digitaliseringsminister gerne være med til at understøtte på det digitale område.
Derfor indgik jeg sidste år en politisk aftale om fem initiativer under overskriften ’Digitalisering med omtanke’. Blandt andet oprettede vi en pulje på 3 millioner kroner, som Kirkens Korshær har modtaget støtte fra, til at styrke de it-frivilliges arbejde. Midlerne skal bruges til at give de it-frivillige nye kompetencer og viden om offentlige digitale løsninger, så de kan hjælpe andre bedst muligt. Vi har netop åbnet anden ansøgningsrunde af puljen, og jeg glæder mig til, at endnu flere it-frivillige kan blive klædt godt på til at hjælpe deres medborgere.
KORSHÆRS BLADET
Kirkens Korshær (Fælleskontor)
Nikolaj Plads 15 1067 København K
Tlf. 33 12 16 00
www.kirkenskorshaer.dk
Giro 540-1429
CVR 8288 3711
Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.
Redaktion
Jeanette Bauer (ansv.)
Morten Østergaard (redaktør)
Korrektur
Néné La Beet
Layout
Jan Hesselvig Krogh
Tryk
Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107
Forsidefoto
Massimo Fiorentino
Korshærsbladet
Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.
Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00
Chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer
Formand for hovedbestyrelsen
Ian Ørtenblad
Redaktionen af Korshærsbladet NR. 3/2024 blev afsluttet den 16/09-24
Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk
Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029
