Korshærsblad #2 2023 by Kirkens Korshær

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER | NR. 2 | EFTERÅR 2023

KORSHÆRS BLADET Her passer vi på hinanden

Flere mister boligen

Ungehergerg er frirum fra gaden

Varmestue får dobbelt så mange besøg som sidste år

Energipriserne gør det svært at betale huslejen

Ofte er den helt gal med økonomien for de unge

Indhold Tema: Når priserne stiger

3 I Det rækker ikke at tale mod fattigdom - der skal handles 4 I Ungeherberget: Det kræver tryghed at finde sin styrke 8 I Fokus på udsættelser 10 I Varmestuen: Herinde er vi mennesker 14 I Sådan hjælper Kirkens Korshær 16 I Den frivillige forskel 20 I Dampende suppe på den gamle station 24 I Til eftertanke 26 I Mental Talk

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

Mindre snak, mere handling Kender du verdensmålene? Det er 17 mål, som Danmark og FNs øvrige lande har tilsluttet sig, og handler blandt andet om at afskaffe fattigdom.

møder et menneske i nød. Derfor ønsker vi et samfund, hvor ingen lever i fattigdom.

Men de fine mål er endnu ikke omsat til handling. Målene kan også ses som den farvestrålende nål Tværtimod faktisk. Ifølge Danmarks Statistik er der på jakken hos mange af Danmarks beslutningsta- i dag flere fattige danskere, end der var, dengang gere (Og de kan også ses på modsatte side i dette Danmark skrev under på verdensmålene i 2015. Det blad). Som en påmindelse om det fælles ansvar om kan vi ikke være bekendt. Hvis man vil gå rundt at komme fattigdom til med verdensmålsnål i livs. Med tilslutningen jakken, må man også til verdensmålene har sætte handling bag or- Som land er vi simpelthen Danmark forpligtet sig dene. for rige til at være fattige. til at halvere andelen af fattige danskere inden I dette blad kan du 2030. læse lidt om, hvor KirJeanette Bauer kens Korshær møder Chef for Kirkens Korshær Den ambition deler vi fattigdommen. I varhelhjertet i Kirkens mestuen, på herberget Korshær, for fattigdom er et stort problem i dag. og på bænkene ved suppekøkkenet. Vi møder mennesker, for hvem stigende priser ikke er en mindre I Kirkens Korshærs sociale arbejde møder vi hver gene, men dråben, der betyder, at der ikke er råd til dag mennesker, som ikke kan få pengene til at række husleje. Eller at der ikke er råd til mad. måneden ud. Voksne, der ligger vågne om natten og spekulerer på, om de skal prioritere mad på bordet Vi gør hvad vi kan, og vi vil gerne gøre mere. Men vi eller nødvendig medicin. Børn, der ikke fortæller om kan ikke gøre det hele selv. Det kræver vilje fra samegne behov for at passe på deres forældre. Vi møder fundet. Det er tid til forpligtigende aftaler og handmennesker, der lider afsavn. Og al forskning siger, at ling. Som land er vi simpelthen for rige til at være afsavn er ødelæggende. fattige. I Kirkens Korshær mener vi, at ethvert menneske er enestående, og at vi – hver og en – har umistelig værdi. Den værdi har vi, uanset hvilke omstændigheder, der har formet vores tilværelse. Vi mener, at det en medmenneskelig forpligtelse at hjælpe, når vi

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Det kræver tryghed at finde sin styrke En varm seng, morgenmad og ikke mindst lidt plads til at være menneske. Natherberget UngNat i Aarhus tilbyder nattely til nogle af byens allermest udsatte og sårbare unge. Tekst: Charlotte Lund Foto: Iben Gad

Når man kommer ind i det store lokale under skråvæggen på den øverste etage i Haldor Huset, der ligger på et hjørne i centrum af Aarhus, så er det som at træde ind i en tidslomme. Rummet er møbleret som et hjem fra 1960’erne. Møblerne er mørke, tunge og behagelige. Bløde lænestole og sofaer i grønt og blåt fløjl står omkring teaktræsborde, der er pyntet med tørrede blomster i farvede glasvaser og lamper i solid keramik med foldede skærme. Midt i lokalet står et spisebord i mørkt træ med stole omkring. Det er her, de overnattende unge spiser morgenmad. Under skråvæggene ligger UngNat, som er Kirkens Korshærs tilbud til unge fra 18 til og med 29 år, der har brug for et trygt sted at overnatte. Her er plads til ti i de fem tomandsværelser, der støder op til det store lokale i midten. Det samme gør et køkken, et badeværelse og en mindre fjernsynsstue.

Det må godt ligne et hjem, fortæller Sabine Rosenlund, der arbejder på UngNat. - Institutioner bliver nemt noget kliniske at se på, og så kan det være lidt svært for de unge at sænke paraderne. Her har vi forsøgt at møblere stedet, som mormor og morfar bor. Det skal jo også være lidt et frirum fra gaden. Hun understreger, at det særligt er ro og tryghed, der prioriteres på stedet. - Når du kommer hjem klokken ni om aftenen, så går du ikke i gang med at lave en handleplan for dit liv, vel? Du sætter dig ned og slapper af. Vi sætter en ære i at skabe hjemlige rammer, der giver mulighed for det. For det har de unge nok allermest brug for. Et rum til at være lidt menneske, selvom de måske står i en træls situation. De gode snakke

Når man om aftenen ankommer til UngNat, skal

- Her har vi forsøgt at møblere stedet, som mormor og morfar bor. Det skal jo også være lidt et frirum fra gaden. Sabine Rosenlund UngNat i Århus

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

- Den her gruppe unge møder masser af systemer, der straks spørger ind til dem. Vi prøver at skabe plads til at slappe af, når de kommer her.

Sabine Rosenlund UngNat i Århus

man ringe på ved porten. Herfra guides man op på anden sal. Heroppe møder man en af de to ansatte og får information om stedet og dets muligheder. Så finder de sengetøj frem og anviser en seng. - Den her gruppe unge møder masser af systemer, der straks spørger ind til dem. Vi prøver at skabe plads til at slappe af, når de kommer her. Om morgenen laver vi aftaler om, hvorvidt de regner med at komme tilbage. Nogle gange foreslår vi noget hjælp. Andre gange har de unge selv undersøgt det, og har egne ønsker, som vi støtter dem i, fortæller Sabine Rosenlund. For det er UngNat. Et frirum, hvor der er mulighed for at få mad, vaske sit tøj og få slappet af. Hvor der er mulighed at blive set som et menneske af kød og

blod. Ikke bare som en sag. Og personalet er klar til at tage en snak, når de unge har mod på det. - Mange af de unge mennesker, som kommer her, mangler et voksennetværk. De har i hvert fald ikke haft mulighed for at have voksne mennesker med ressourcer som rollemodeller. Ofte hører jeg: ’Jeg var i gang med uddannelse, men så gik noget galt.’ Og så trækkes man ind i et dårligt miljø. Især dem med negativ social arv og intet netværk, fortsætter hun. En del af Kirkens Korshærs arbejde er derfor at bringe dem i kontakt med de folk, der skal til for at hjælpe dem videre. For eksempel sagsbehandlere, psykiatri eller sundhedspersonale, så de kan komme nærmere en akutbolig, kontanthjælp, afvænning, eller hvad de nu har brug for.

For mange unge på kanten

De unge, som søger nattely på UngNat, lever et hårdt liv. Og de lever et liv i fattigdom. - Mange unge, der kommer her, lever et kaotisk liv. Nogle er helt uden for samfundet. Ofte er den helt gal med økonomien, og de er sendt uden for systemet. Der er måske opstået en hårdknude, hvor ungeydelsen ikke længere bliver udbetalt. Så står de altså i en uholdbar situation. Her kan kommuner godt sidde på hænderne og lade dem være, hvis den unge ikke møder op. I stedet for at møde de unge, hvor de er. Personalet på UngNat frygter, at der er et mørketal af andelen af unge hjemløse, som ikke kan ses i statistikken. De stigende krav for at modtage kontanthjælp og ungeydelse kan være svære at leve op til. Oplevelsen er, at flere unge falder igennem, og nogle falder helt ud.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

- Jeg er bange for, at antallet af unge udsatte mennesker, er større end det, der fremgår af statistikken. I modsætning til de ældre, der har været på gaden i årevis, så har de unge mennesker ofte et netværk, der endnu ikke er bristet. Der er stadig venner og bekendte, der kan tilbyde dem en sofa at sove på. Så de anser ikke altid sig selv som hjemløse – selvom de intet hjem har – og så går de under radaren. De tror tit, det ændrer sig lige om lidt, men det gør det sjældent. Dem møder jeg flere af i dag, end jeg gjorde for år siden, vurderer Sabine Rosenlund. Hvis den unge har behov for støtte i dagtimerne, står der fagfolk klar til at gribe dem længere nede ad trappen. Når UngNat lukker ved halvnitiden om morgenen, er det muligt for de unge at gå ned til Kirkens Korshærs dagtilbud. Det er en af de helt store fordele ved, at Kirkens Korshær i Aarhus har samlet alle tilbud til udsatte unge i samme hus.

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

UngNat er et §110-tilbud til unge fra 18 til og med 29 år, der har brug for et sted at overnatte. Det er en del af Haldor Huset. Et unikt sted, da alle indsatser i huset er målrettet unge med sårbarheder og småbørnsfamilier. Foruden UngNat består huset af arbejdsfællesskaber og sociale værksteder, som systue, cykelværksted, træværksted, et lille drivhus, stort fælleskøkken, gymnastiksal og butikkerne Mø & Fløs og Fru Refs, der er baseret på genbrug og redesign. Haldor Huset drives af Kirkens Korshær med hjælp fra et stort antal frivillige.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Flere mister boligen I takt med de stigende priser på mad og varme er det blevet sværere at kunne betale huslejen, og for nogen ender det med hjemløshed. Det mærker vi hos brugerne i Kirkens Korshærs varmestuer og herberg, hvor fattigdom er et stigende problem. Tekst: Charlotte Lund Foto: Boligkontoret Danmark

Da varmepriserne var på deres højeste i vinteren 2022, råbte både hjælpeorganisationer og boligbevægelse vagt i gevær på grund af den stigende risiko for, at hjemløsheden ville stige.

Antallet af udsættelser er steget med femten procent siden sidste år, men hvis ikke de havde stået klar med støtte ’fra første rykker til fogeden står i døren’ havde tallet efter hendes vurdering været langt større.

Det gjorde den desværre. Antallet af mennesker, der blev sat på gaden på grund af manglende husleje, voksede med 25 procent sammenlignet med året før.

Kede af det og grådlabile

Det mærker de også i Boligkontoret Danmark, der administrerer mere 35.000 boliger end landet over. - Vi har oplevet en markant stigning i folk der kommer bagud med huslejen. Og et langt større behov for økonomisk rådgivning, fortæller Katja Giebel, der er chef for den boligsociale indsats.

Men selvom hjælp til budgetlægning og afdragsordninger betyder, at flere kan blive boende i deres hjem, giver den økonomiske usikkerhed dybe panderynker derude, er Boligkontorets Danmarks oplevelse. Mange af de familier, som de er i kontakt med, har tidligere haft råd til at bo hvor de bor. Der har ikke nødvendigvis været det store overskud, men tingene har fungeret og kunne køre rundt. Det er ikke familier, der har handlet overilet eller sat sig for dyrt, fortæller Katja Giebel.

Skamfuldt at skylde Der er ofte skyld og skam forbundet med dårlig økonomi. Måske derfor forsøger de fleste også at skjule, at de har brug for hjælp. Det betyder, at mange ikke får den hjælp, som de har brug for, og som de er berettigede til. Mange af Kirkens Korshærs tilbud har derfor gældrådgivning som et led i den socialfaglige indsats. - Kirkens Korshær

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

- Man bliver ikke lykkelig af at være rig. Men man kan faktisk godt blive ulykkelig af at være fattig og ikke have råd til livets fornødenheder.

- Men så kommer den her krise, hvor det både er priserne på rugbrød, mel og varmeregningen bare stiger og stiger. Sidste vinter var helt grel, ikke mindst for de billige lejligheder, der opvarmes med gas. Det slog bunden ud. Simpelthen. Det frustrerer jo selvfølgelig vores beboere. For hvad skal de gøre, hvor skal de skrue for at få det til at hænge sammen? spørger hun og fortsætter:

Katja Giebel Boligkontoret Danmark

- Det påvirker folk meget i negativ retning. Det er ikke usædvanligt at folk ikke har sovet om natten efter en at de har talt med deres bank. De er kede af det og grådlabile, og det kan man jo godt forstå. Man bliver ikke lykkelig af at være rig, men man kan faktisk godt blive ulykkelig af at være fattig og ikke have råd til livets fornødenheder.

Flere sættes på gaden Flest bliver sat på gaden, forde de ikke kan betale husleje. Det viser tal på udsættelser fra landets domstole. Kilde: Domstol.dk

Antal udsættelser

2021 39 171

2022

80 Retten i Aalborg 255

Retten i Aarhus

116

137 Retten i Esbjerg 159 Retten i Odense

104

148 Københavns Byret

152 190 Retten på Frederiksberg

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Herinde er vi mennesker ”Vi hjælper med alt fra værdighed og så ellers hele vejen rundt” er mantraet på varmestuen i Esbjerg. Og det taler til byens udsatte, så på få år er antallet af brugere næsten fordoblet. Tekst: Charlotte Lund Foto: RealDania og privatfotos

Det er både godt og skidt, at flere finder vejen til varmestuens nye lokaler ved togstationen i Esbjerg. Glædeligt, fordi arbejdet nytter. Og bekymrende, fordi det viser et stigende behov for hjælp til de allermest udsatte mennesker. - Det er derhenne kaffen er, og så sætter du dig bare et sted! Den unge fyr med halvlangt hår, nusset t-shirt og træningsbukser har tøvende stået i døråbningen i et lille minut. Men velkomstråbet fra en stamgæst gør ham tydeligvis tryg, så hurtigt er han bænket med en kop kaffe og telefonopladeren sat til. Ved hans bord er to brugere ved at færdiggøre et slag kort. Den ene, en mand med gråt skæg, har tydeligvis haft en heldig hånd denne gang. Gæsterne passer på hinanden

Det er ikke et sjældent syn, at man passer på hinanden på varmestuen, for sådan gør man bare her på stedet, fortæller en anden bruger. En muskuløs mand med navnet på en rockergruppe tatoveret på halsen, der, med avisen under armen, finder en ny liter mælk frem. - Her er vi bare os selv, og vi passer på hinanden. Når jeg går ud ad den dør derhenne, så kan det være, at jeg bliver til en rod. Men herinde er vi mennesker. Det er det, der gør stedet til det, det er. Her slapper

vi af, fortæller han, mens han åbner mælken. Den sætter han klar til den næste, der skal have sig en kop. Det er snart middagstid på varmestuen, og omkring fyrre mennesker har indfundet sig i det lyse lokale. I køkkenet står lasagnen og køler af, mens to frivillige blander den grønne salat. På varmestuen kan man mærke, at pengene ikke rækker så langt længere. Siden priserne på mad steg, er antallet af serverede måltider vokset fra tredive til fyre om dagen. Det vækker bekymring. Den sidste sociale skanse

Man føler sig velkommen med det samme i varmestuen, og det er også meningen, fortæller Poul Juhl Rasmussen, der er leder af varmestuen. For her er alle velkomne. - Vi hjælper med alt hele vejen rundt. Også små beskæftigelsestilbud til dem, der har mod på det. Det første, de møder, er kaffe, og så taler vi sammen. Vi prøver at høre, hvad vi kan hjælpe med, og måske støtter vi dem i at tage til et sted, der passer bedre til de udfordringer, de står i – psykiatrien for eksempel. Men for de fleste er varmestuen den sidste sociale skanse. I Kirkens Korshær træder vi til der, og hjælper folk med deres problemer, hvor andre giver op, fortæller han.

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

- Herinde er vi bare os selv, og vi passer på hinanden. Når jeg går ud ad den dør derhenne, så kan det være, at jeg bliver til en rod. Men herinde er vi mennesker. Bruger, Varmestuen i Esbjerg

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

- Det kan være ham, der om sommeren kommer ind i kedeldragt, så får vi lige fundet et par shorts. Eller ham, der er barfodet om vinteren, der har vi nok et par sko, der passer.

Det er en skanse, som flere og flere mennesker søger ly bag. Folk, der har udfordringer med stofbrug, diagnoser, sårbarhed, kriminalitet, ensomhed og kognitive udfordringer. Eller som varmestuen udtrykker det: Hvor livet ikke helt fungerer, er varmestuen ofte det eneste sted, hvor man passer ind. Fordobling af besøgende

I 2023 har varmestuen dagligt haft femoghalvfjerds brugere, hvilket er knap en fordobling fra sidste år, hvor tallet af besøgende var på toogfyrre. Der er flere grunde til stigningen; gæsterne fortæller, at stedet har et godt ry ude i byen. Men også de stigende priser og kommunale nedskæringer på andre sociale tilbud spiller ind. Det handler om at skabe relationer til brugerne. - Her kan folk komme og gå, som de er. Det kan være ham, der om sommeren kommer ind i kedeldragt, så får vi lige fundet et par shorts. Eller ham, der er barfodet om vinteren, der har vi nok et par sko, der passer. Vi hjælper med at tyde breve fra kommunen, og holder folk fast på aftaler om for eksempel sårpleje. Det kan være svært at huske, hvilken ugedag vi har. Og så ryger man ud af behandlingsforløbet. Alle ved, at varmestuen er et trygt sted. Derfor kan vi lettere få gennemført tingene håndholdt her, fortæller Poul Juhl Rasmussen.

Poul Juhl Rasmussen Kirkens Korshærs varmestue i Esbjerg

Panden mod muren

Brugerne i varmestuen støder på mange forhindringer i deres hverdag. En af de største er det, som de kalder den digitale mur mellem udsatte borgere og samfundet. - I dag skal du jo have MitID for bare at få en vaccine, hvilket gør det svært for mange af vores brugere, så her vokser der en stor ulighed frem. Så kan det være svært at få styr på kontanthjælp og kontakten med myndighederne. Så det bruger vi en del tid på, siger Poul Juhl Rasmussen. Da varmestuen rykkede rundt om hjørnet sidste år, blev det nye hus renoveret efter alle kunstens regler. Med nye borde, et rigtigt industrikøkken og hyggelige siddekroge. Men enkelte ting kom med fra det gamle sted. For eksempel valgsproget, skåret ind i egetræ, der nu hænger over lugen ud til køkkenet: “Kun en dag, et øjeblik, ad gangen”. For her er det de små sejre, der tæller. - En sejr kan være at undgå hver tiende øl, et godkendt flexjob, et behandlet sår, eller det gratis måltid til ham, der ikke har spist et par dage. Vi skal se på de små sejre med den her gruppe. Vi får måske kun få i job, men vi skaber et tåleligt liv for mange. Når jeg møder ind, så joker de med mig. Og det er jo en sejr i sig selv. Her er et menneske, der føler sig så godt tilpas, at han kan tage gas på lederen af stedet. Så er han i trivsel, og det er jo bare dejligt.

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

Varmestuen ligger på Ribegade i Esbjerg. Her tilbydes mad, bademulighed, tøj, socialt samvær, social- og sundhedsfaglig støtte samt en varm kop kaffe og tid til en snak. Varmestuen i Esbjerg kunne i starten af 2023 slå dørene op for nye og tidssvarende lokaler, der er blevet til med støtte fra RealDania, Den A.P. Møllerske Støttefond og en lokal anonym donor.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Sådan hjælper

Kirkens Korshær driver tilbud over hele Danmark. Her kan mennesker, ramt af hjemløshed og andre sociale problemer, få en pause fra det pres, de lever med i deres hverdag. Kirkens Korshær tilbyder tag over hovedet. De syv herberger er midlertidige boliger, hvor hjemløse mennesker kan finde ro og stabilitet, mens de får hjælp til at nærme sig en løsning på de problemer, der førte til hjemløsheden. Skurbyen i Aalborg og Hyttebyen i Vejle er permanente boliger, hvor man bo fast og få støtte til det praktiske i hverdagen.

Det kan være koldt og livsfarligt at sove udenfor, især om vinteren. Men desværre er der især i de større byer ikke altid plads til alle hjemløse på natcaféer og herberger. Derfor driver Kirkens Korshær flere steder i landet nødovernatning, der sikrer, at så mange som muligt kan få et varmt, tørt og sikkert sted at tilbringe natten.

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

Det er vigtigt med tilbud, hvor socialt udsatte bare kan dukke op – helt uden visitation. Kirkens Korshærs 38 varmestuer er åbne tilbud, hvor man kan finde ro, få et måltid mad, rent tøj eller bare samvær. Gademedarbejderne tilknyttet varmestuerne opsøger mennesker, der lever på gaden.

Det er ikke alle, der kan arbejde 37 timer om ugen, og derfor har Kirkens Korshær også tilbud til mennesker, der gerne vil bidrage på anden vis. I arbejdsfællesskaber og socialøkonomiske virksomheder kan man snuse til arbejdsmarkedet på egne præmisser.

Kirkens Korshærs landsdækkende familiestøttende arbejde er i kontakt med over 1000 sårbare børnefamilier. Her ser vi konsekvenserne af, at alt for mange familier har meget lidt at leve for og kæmper med fattigdom, social eksklusion og negativ social arv. Kirkens Korshær besøger også de mennesker, der på grund af sociale og psykiatriske omstændigheder – og besøger arresthuse over hele landet, hvor indsatte får mulighed for at tale med et uvildigt og lyttende menneske.

Kirkens Korshær driver telefontjenesten, Sct. Nicolai Tjenesten. Her bliver telefonen svaret omkring 56.000 gange årligt. Henvendelserne kommer ofte fra mennesker, der er isoleret fra omverdenen, og som ikke har andre, der lytter til dem.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Jeg er jo i familie med Korshæren Den frivillige forskel:

Efter et langt arbejdsliv som tandlæge lægger Hanne Moesmann fra Tønder både knofedt og hjerteblod i Kirkens Korshær. En organisation, som hendes oldemor, Kirsten Prip, var med til at stifte i 1912.

Tekst: Charlotte Lund Foto: Jacob Schultz, JydskeVestkysten

Egentligt har Hanne Moesmann lidt for travlt til at tale om sit arbejde i genbrugsbutikken i Tønder. I denne uge er hun til stævne med sit kor. Sådan har det været, siden hun gik på pension fra jobbet som tandlæge i Løgumkloster. Der har været tryk på.

at jeg er gået fra arbejdsmarkedet og er flyttet her til Tønder, er jeg ved at opbygge en ny omgangskreds. Her spiller fællesskabet omkring butikkerne en stor rolle, forklarer hun. Oldebarn af Korshæren

- Jeg kendte jo godt butikken, men havde ikke tænkt på, at jeg skulle arbejde der. Indtil da havde jeg jo også haft nok at gøre med mit fuldtidsarbejde. Men nu skulle jeg til at vænne mig til at være pensionist og have mere tid. Så jeg tøvede faktisk ikke et øjeblik, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i butikkens arbejde, og sagde, at det ville jeg da gerne. Jeg havde ikke nået at kede mig endnu, fortæller hun. Siden er det gået slag i slag. I dag er hun butiksleder, med i butiksnetværket og i samrådet, så der er nok at se til. - I netværket mødes én fra hver af områdets butikker tre gange om året og udveksler ideer og erfaringer om vores forskellige butikker. Det er et godt og givende fællesskab. Jeg siger ja tak til det hele. Efter

At det blev i Kirkens Korshær, hun valgte at lægge sine kræfter, har en helt særlig betydning for Hanne Moesmann. For hun er oldebarn af Kirsten Prip, der var en af organisationens grundlæggere helt tilbage i 1912. - Den her organisation betyder noget særligt for mig, for jeg er jo næsten i familie med Korshæren. Så jeg blev glad for, at det netop var folk fra den butik, der spurgte mig, om jeg ville være med. Slægtskabet med min oldemor betyder meget for mig – og mere og mere jo ældre jeg bliver. Genbrug og butiksarbejdet interesserer mig generelt, så det er ikke kun fordi, det er oldemors fakkel, jeg bærer videre, at jeg er her, fortæller hun. Kirsten Prip døde nogle år før Hanne Moesmann

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

- Det har været en saltvandsindsprøjtning for mig at begynde arbejdet i Korshæren. Det var lige det, der skulle til. Vi har et godt fællesskab, og folk er søde. Hanne Moesmann Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Tønder

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Oldemor med slag i Hanne Moesmanns oldemor Kirsten Prip (1876-1948) stiftede i 1912, sammen med blandt andre pastor H.P. Mollerup, Kirkens Korshær. Frem til sin død i 1948 var hun en aktiv skikkelse i Kirkens Korshær, i de første mange år som en frivillig ildsjæl, hvor hendes hjerte særligt brændte for sårbare kvinder. Med Church Army i England som forbillede var det Kirkens Korshærs målsætning at organisere opsøgende arbejde hos de mest udsatte mennesker i slumkvartererne i den indre del af København. Sideløbende med dette arbejde arbejdede hun som sygeplejerske, drev en tehandel og tog vare på sine tre børn, som hun blev alene med efter ægtemandens død i 1906. Frem til sin død i 1948 var hun en aktiv lederskikkelse med stor indflydelse på Kirkens Korshærs udvikling, og hun ledede kvindearbejdet og slummissionen i hovedstadens farligste kvarterer. Kirsten Prip er blevet beskrevet som ”lille af vækst, men brændende i ånden”, og rejste landet tyndt med sin evangelievogn, hvis bagsmæk kunne foldes ud og anvendes som talerstol. I forbindelse med sin forkyndelse og sociale indsats samlede hun desuden penge ind og lagde derved grunden til Kirkens Korshærs støttekredssystem.

blev født, så oldemoren har hun aldrig mødt. Men hun voksede op med meget tæt kontakt til sin mormor, der var Kirsten Prips yngste barn.

er med alderen begyndt at interessere mig for mine rødder og nok endnu mere, efter jeg er kommet ind i Korshæren, siger hun.

- Jeg så min mormor flere gange om ugen gennem min barndom, og vi var meget tætte. Jeg snakker med min mor om Kirsten Prip. Min mor er 93 år og har mange skønne minder om sin mormor. Jeg

En saltvandsindsprøjtning

Den butik, som Hanne Moesmann arbejder i, nyder god lokal opbakning. Selvom både tyske turister og folk udenbys fra svinger forbi, er langt de fleste kun-

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

der lokale, og de ved præcis hvilken dag, der er kørt tøj ind, så de står klar ved døren dagen efter for at se på sagerne. Også eleverne fra gymnasiet i nærheden er gode kunder. - De kommer både efter gallatøj og tøj, hvis de skal skille sig lidt ud fra mængden. Og de unge ser jo godt ud, lige meget hvilket kluns de tager på, ikke sandt? Faktisk sælger vi mest til vores faste kunder, for vi kender hinanden godt. Det er primært ganske almindeligt dagligdagstøj, der efterspørges. Men nogle gange kommer folk og efterspørger festkjoler. Og hvis det er i god tid før festen, skriver vi for eksempel festkjole størrelse 38 op på opslagstavlen. Så husker vi at kigge efter sådan en næste gang, vi modtager tøj, forklarer hun. Kirkens Korshær driver to genbrugsbutikker i Tønder, som er kendt som Store Tønder og Lille Tønder. - Jeg er i Lille Tønder, og den er ikke større end cirka 50 kvadratmeter, så vi har kun tøj. Store Tønder har

det hele – møbler, køkkenting, bøger og jeg ved ikke hvad. Vi har ikke megen plads, men er godt organiserede, selvom tøjet hænger over det hele. Indenfor de forskellige tøjgrupper er tøjet hængt op efter farver. Så er det lettere at gå til og ser ordentligt ud, fortæller hun. Butikken har givet Hanne Moesmanns tilværelse et løft, for som hun siger, er det ikke helt nemt at opfinde sig selv på ny, når man bliver pensionist. - Det har været en saltvandsindsprøjtning for mig at begynde arbejdet i Korshæren. Det var lige det, der skulle til. Vi har et godt fællesskab, og folk er søde. Det er et meget taknemmeligt arbejde, og vi kan mærke, at det er opgangstider for genbrug. Korshærens værdier ligger jo lige for, og folk er blevet obs på det fornuftige i genbrug. De kommer her i butikken, og de elsker det. De donerer faktisk ofte byttepengene til det sociale arbejde. Og så det er jo ikke raketvidenskab at sælge tøj og støtte en vigtig sag.

Den frivillige forskel Kirkens Korshær har 8500 frivillige på landsplan. Uden den store indsats, som de lægger i det sociale arbejde og i genbrugsbutikkerne, kunne Kirkens Korshær ikke eksistere. I hvert nummer af Korshærsbladet interviewes en frivillig medarbejder fra enten det sociale arbejde eller en af vores genbrugsbutikker.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Dampende suppe på den gamle station Tekst: Charlotte Lund Foto: Søren Østerlund

“Her er plads til alle, der vil give plads til andre,” står der over døren.

eneste tirsdag, torsdag og søndag året rundt. Også i julen og påsken, for der er behovet jo lige så stort.

Suppekøkkenet i Lyngby tilbyder varm suppe og en hjælpende hånd til byens udsatte skæbner, der her kan finde et frirum og et fællesskab, det kan være svært at finde andre steder.

- Vi har indført faste spisetider, for en suppe, der har kogt og kogt i tre timer, er jo ikke meget værd. Så nu har vi vænnet os selv og gæsterne til, at der bliver ryddet til side ved halv syvtiden, og så snakker vi sammen over en kop kaffe bagefter, fortæller hun og tilføjer, at det ikke har rokket ved, at gæsterne bliver til lukketid.

Minestrone, oksekød, asparges eller gullasch. Sidst på eftermiddagen breder den liflige duft af varm og fyldig suppe sig på den lille plads foran det gamle stationshus i hjertet af Lyngby lidt nord for København. Siden det tidlige forår i 2015 har det lille, men hyggelige, sortmalede træhus ved den lokale Nærumbanens stoppested været samlingssted for tyve-femogtyve daglige gæster. Det har skabt et fællesskab så stærkt, at mange sidder klar i god tid på bænkene på den lille flisebelagte stationsplads. Fællesskab over suppeskålene

- De kommer lige så meget for fællesskabet som for suppen. Vi møder ind ved firetiden, og der sidder de allerede derude. Og så laver vi kaffe med det samme. Om sommeren går snakken på bænkene udenfor, og om vinteren kommer de ind og sidder i varmen, mens jeg laver maden færdig, fortæller Annette Nielsen, der er suppemutter på stedet. Sammen med sin kollega Henrik og omkring 30 trofaste frivillige driver hun stedet, der har åbent hver

Også selvom de stigende priser gør, at det sidst på måneden kan være svært at finde den flade femkrone, som en skål suppe koster. - Vi er blevet en familie hernede, selvom der af og til er nye folk, der stikker hovedet ind og hilser på, fordi de har hørt om os ude i byen, så er det er jo mest mennesker, der kommer her fast. Så de sidder og snakker sammen på kryds og tværs. Det er også her, vi kan hjælpe med de ting, som folk går og tumler med. Lige fra en brækket finger og barske minder til oversættelse af kommunens breve og bøvl med MitID, forklarer hun. Varme til både hænder og mave

Det er ikke tilfældigt, at det netop blev suppen, der skulle danne rammen for fællesskabet i stationshuset. Suppe er en lækker og nem løsning, både sommer og vinter. Vi har ikke industrikøkken her, så vi kan kun

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

- Vi er blevet en familie hernede, selvom der af og til er nye folk, der stikker hovedet ind og hilser på, fordi de har hørt om os ude i byen, så er det er jo mest mennesker, der kommer her fast. Så de sidder og snakker sammen på kryds og tværs. Annette Nielsen Suppekøkkenet i Lyngby

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Suppekøkkenet Lyngbykirkernes Suppekøkken er et samarbejde mellem Kirkens Korshær og kirkerne i Lyngby-Taarbæk. Suppekøkkenet er på omkring 20 kvadratmeter med små hyggelige caféborde og med siddepladser til 18 gæster. Der kommer mange forskellige mennesker i Suppekøkkenet, men særligt folk med udfordringer i forhold til hjemløshed, misbrug, ensomhed og psykisk sårbarhed. Siden 2013 har Kirkens Korshærs varmestuer fået doneret supper fra Mou. I 2022 modtog Kirkens Korshær mere end 12.000 poser suppe. Samlet set bliver der spist seks tons suppe i Kirkens Korshærs sociale arbejde om året.

varme op. Så er det jo oplagt. Vi serverer suppe, kaffe og brød, og det er vores gæster rigtigt glade for. Så glade at når jeg en sjælden gang har haft en kalvefilet med hjemmefra, så der ofte nogen, der spørger, om de må få en skål suppe i stedet. Det er jo også det, vi er kendt for. Netop suppe er særligt velegnet til folk, der tilbringer meget af den kolde tid udendørs. For varmen fra suppen kan mærkes fysisk hele vejen fra hænderne, der holder den varme skål, og helt ned i maven, som Mou selv udtrykker det. Suppekøkkenet er også glade for samarbejdet. - I starten fik vi kun oksekødssuppe, den er lækker, men i længden blev det lidt trivielt tre gange om ugen. Men da Mou blev opmærksom på det begynde de at donere flere slags. For eksempel minestronesuppe eller aspargessuppe. Vores gæster er meget glade for variationen, så det er dejligt. Og ved sidste donation var der sørme også poser med kød- og melboller med, så dem slap vi for at gå ud og købe denne gang. Det er en stor besparelse for os, som vi er meget taknemmelige for, fortæller Annette.

Lovens lange arm blev en hjælpende hånd

Det lå ellers ikke i kortene, at Annette Nielsen skulle ende som suppemutter. De første mange år af hendes arbejdsliv var hun politibetjent. - Min forgænger her på stedet var faktisk også tidligere politibetjent. Så da han gik på pension fra suppekøkkenet, opfordrede han mig til at søge hans stilling. Først tænkte jeg, ”Det ved jeg godt nok ikke lige”, men så besøgte jeg stedet og var solgt, fortæller hun. For Annette Nielsen er der en klar sammenhæng mellem de to stillinger, suppemutter og politibetjent, om end de nok ser tingene fra hver deres vinkel. - Når man hele sit liv har haft med mennesker – og udsatte mennesker – at gøre, så hænger det godt sammen. Da jeg var i politiet, så havde jeg jo også med den her gruppe at gøre. Bare under lidt andre omstændigheder. For eksempel, når jeg skulle ud at stoppe et værtshusslagsmål. Men nu er lovens lange arm altså blevet skiftet ud med den hjælpende hånd.

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

Mou: Det handler lige så meget om den følelsesmæssige varme Mou indledte samarbejdet med Kirkens Korshær af flere årsager, der alle udspringer af vores grundlæggende værdier og ønsket om at gøre en positiv forskel i samfundet. Inspireret af vores budskab ”Mærk Varmen”, som omfatter både den fysiske og følelsesmæssige varme, ønsker vi at skabe en dyb og meningsfuld forbindelse med de udsatte mennesker, der besøger landets varmestuer. For Mou handler dette samarbejde ikke kun om at tilbyde en varm skål suppe. Det handler også om at udtrykke en ægte medmenneskelighed og empati, hvor vi stræber efter at gøre en positiv forskel i de mest sårbare menneskers liv. Vores motivation ligger i at sprede varme, glæde og håb til brugerne af varmestuerne gennem både vores kulinariske bidrag og den omsorg, vi viser. Ved at samarbejde med Kirkens Korshær ønsker Mou at understrege betydningen af at handle uden at forvente noget til gengæld. Dette partnerskab er en platform, hvor vores værdier møder Kirkens Korshærs humanitære arbejde, og hvor vi sammen kan skabe en positiv indvirkning på dem, der har mest brug for det. Kirsten Gehlert, Category Manager hos Mou

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

Til eftertanke

Her går det godt. Send flere penge! Det går godt i Danmark. Så derfor er der vel heller ingen grund til bekymring? Tekst: Christine Beck, sognepræst i Sundby Kirke og korshærspræst på Amager Foto: Massimo Fiorentino

Overskriften henviser til anekdoten om den unge, der er på ferie og skriver et kort hjem til sine forældre med et ”Her går det godt. Send flere penge!” Det går godt i Danmark. Den danske økonomi er bomstærk, lyder de seneste udmeldinger. Så derfor er der vel heller ingen grund til bekymring? Men der er mennesker, der bekymrer sig! Der er mennesker, der ingenting, eller næsten ingenting, har. Flere søger økonomisk hjælp i kirkerne og hos forskellige organisationer. Flere får afslag, fordi der ikke er nok at dele ud af. Priserne på dagligvarer er steget markant. Flere må gå sultne i seng. Flere børn må opleve, at de ikke får det samme som deres kammerater. Flere har ikke råd til medicin og må vælge, om de vil have deres medicin eller mad på bordet resten af måneden. Så længe det er sådan, så er der grund til bekymring. Et sted i Bibelen er der nogle farisæere og herodianere, der spørger Jesus, om det er ”tilladt at give kej-

seren skat eller ej?” Jesus svarer, at de skal give kejseren, hvad der er hans, men samtidig skal de også huske at give Gud, hvad der er hans. Hermed henviser Jesus til, at der er to forskellige ”riger”, der kræver vores opmærksomhed. Der er ”kejserens rige”, og der er ”Guds rige”. Og ”kejserens rige”, det er politik og samfund. Det er at tjene og bruge penge. Betale skat. Bygge et samfund op og passe på vores økonomi. Problemet er, at når ”kejserdelen” fylder meget, så kommer den let til at overskygge det enkelte menneske. For uanset om vores økonomi bliver stærkere, så er der stadigvæk mennesker, der bliver glemt. Mennesker, der ingenting har. Kristendommen peger på, at vi har et ansvar over for hinanden, og at vi ikke kun er ”vores egen lykkes smed”. Når vi hjælper mennesker, så giver vi Gud det, der er hans. Eller man kunne også sige: Når vi ser på vores næste, så er det Gud, vi ser. Her går det godt. Men send flere penge!

- For uanset om vores økonomi bliver stærkere, så er der stadigvæk mennesker, der bliver glemt. Mennesker, der ingenting har. Kristendommen peger på, at vi har et ansvar over for hinanden, og at vi ikke kun er ”vores egen lykkes smed”.

Christine Beck Korshærspræst på Amager

TEMA: NÅR PRISERNE STIGER

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2023

De ensomme og sårbare folks møde Ud af tabuet og ind i samtalen. Kirkens Korshær var med, da folkemødet Mental Talk løb af stablen.

Tekst: Marianne Karlsmose Foto: Kirkens Korshær

”Vi skal være talerør for dem, der ikke selv har en stemme”, lyder det ofte fra Kirkens Korshær. En stor gruppe frivillige fra alle dele af Kirkens Korshær var derfor i Herning i starten af september for at gøre netop det til byens landsdækkende folkemøde om psykiatri og mental sundhed.

sang til suppeuddeling, satte Kirkens Korshær spot på blandt andet besøgene hos de indsatte i landets arresthuse, arbejdet med udsatte børn og unge og på de mange rådvilde, der ringer til Kirkens Korshærs samtaletjeneste, Sct. Nicolai Tjenesten. Suppe og sang

Landssekretær Marianne Karlsmose har været koordinator på Kirkens Korshærs aktiviteter ved Mental Talk. - Vi ved, at der er mange mennesker, der er ensomme og kæmper med psykisk mistrivsel. Folkemødet Mental Talk i Herning er med til at bryde tabuer og give plads til netop at tale om det, der er svært i livet og bryde med perfekthedskulturen, fortæller hun. Gennem en række arrangementer, der strakte sig fra

I anledning af Mental Talk var gågaden i Herning omdannet til en stor åben scene med koncerter, suppeuddeling, diskussioner og fællessang. Og der var plads til alle. - I Kirkens Korshær er vi i øjenhøjde - også med dem, der ligger ned. Vi er med vores sociale arbejde og arbejdet i genbrugsbutikkerne med til at skabe fællesskaber, hvor der er plads til alle mennesker uanset livssituation og hvor der er tid til nærvær og samtaler om det, der er svært, fortæller Marianne Karlsmose.

Eneste kontakt ”Jeg tror faktisk, at du er den første, jeg taler med i flere uger. Udover kassedamen”. Sådan lød beskeden til en af de frivillige i telefontjenesten Sct. Nicolai Tjenesten. Hvert år modtager Kirkens Korshær 55.000 opkald fra mennesker, med behov for at tale med nogen om de ting i livet, der gør ondt. Ikke mindst smerten ved at være ensom.

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark. Redaktion Jeanette Bauer (ansv.) Charlotte Lund (redaktør) Korrektur Néné La Beet

Det var anden gang, Mental Talk blev afholdt, men første gang, at Kirkens Korshær var med. - En stor del af vores arbejde er jo også det, vi kalder fortalervirksomheden. At fortælle om og protestere over de vilkår socialt udsatte lever med og lever under. Det har vi gjort her i Herning, og vi håber og tror, at vi fik gjort mange af de besøgende opmærksomme på de sårbare liv, der også er i et rigt land som Danmark, slutter hun.

Mental Talk Formålet med Mental Talk er at bryde tabuer, og give menneskers mentale sundhed den opmærksomhed den fortjener. Formålet er at sætte fokus på psykisk sygdom som Danmarks største folkesygdom. For flere danskere lider faktisk af psykisk sygdom end de gør af kræft, diabetes og hjertesygdomme. En ud af tre borgere får en psykisk sygdom i løbet af deres liv. Omkring er en femtedel af den voksne befolkning symptomer på psykisk sygdom, og hver ottende af barn har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år.

Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Forside Iben Gad Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer tre gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer Formand for hovedbestyrelsen Ian Ørtenblad Redaktionen af Korshærsbladet NR. 2/2023 blev afsluttet den 8/9 -23 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

Reg.nr.

Kontonr.

KVITTERING

GIRO INDBETALING Betales i netbank

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K Kvittering

Underskrift ved overførsel fra konto

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+12062680

Måned

Kroner

År

10-18 – PNS 605-28909

Øre