Korshærsblad #3 2023

KORSHÆRS BLADET

Natcaféen blev første skridt

Fra gadesover til egen bolig

- natvarmestuen var afgørende for Jens

For mange er vi den tætteste relation, de har

Natvarmestuen i Aalborg hjælper med alt fra overnatning til underbukser

Natvarmestuerne spiller en afgørende rolle

Natvarmestuerne holder hånden under de mest udsatte mennesker i samfundet

Indhold

TEMA: Ly for natten

Når mørket falder på, lyser vores nærvær op Natvarmestuerne spiller en afgørende rolle, men er også et symptom på svigt

”For mange er vi den tætteste relation, de har”

For Jens blev natvarmestuen første skridt

Varmestuen fik et ansigtsløft

Til eftertanke: Vi er hinandens lys i mørket

Anna Marie er frivillig strikker: Sokker kan varme på mange måder

Strik med mening

Diakoni i en moderne kontekst handler om at bygge broer

Nattens dagligstue

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

Når mørket falder på, lyser vores nærvær op

Når dagen går på hæld, og mørket falder på, bevæger de fleste sig indenfor. Vi tænder lyset. Laver aftensmad. Slår benene op foran fjernsynet. Til sidst kryber vi ned under den varme dyne til en dejlig nats søvn.

Særligt i den rå og mørke tid på året føles vores hjem som et helle. Når dagene bliver korte og kolde, er det ekstra lækkert at sætte sig med et tæppe, en varm kop te og en god bog.

Desværre er det ikke alle mennesker i vores ellers rige land, der har mulighed for at gøre netop det.

I Kirkens Korshær driver vi fire natvarmestuer – og i vinterperioden flere nødherberger – rundt om i landet. Her kan mennesker uden andre muligheder få husly for natten. Tag over hovedet og en varm seng at sove i.

Natvarmestuer og nødherberger hjælper også med at dække en lang række helt basale behov. De tilbyder et måltid mad. En kop kaffe. Et bad. Varmt tøj. Og ikke mindst så tilbyder de menneskeligt nærvær.

- Mennesker i hjemløshed har intet varmt hjem, hvor de kan søge hen, når mørket falder på, og kulden bider. Intet sted, hvor de kan sænke skuldrene og slappe af.

Mennesker i hjemløshed har intet varmt hjem, hvor de kan søge hen, når mørket falder på, og kulden bider. Intet sted, hvor de kan sænke skuldrene og slappe af.

I stedet er de henvist til et ofte enormt barskt liv på gaden. Fuldt af utryghed og usikkerhed.

Mange mennesker i hjemløshed benytter sig af herberger, herunder dem vi driver i Kirkens Korshær. Men det er ikke altid, at der er nok pladser – eller at alle passer ind – på et herberg.

For de mennesker, hvor herberget ikke er en mulighed, er en natvarmestue eller et nødherberg ofte sidste chance, hvis ikke natten skal tilbringes udenfor i kulden.

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

Mødet med det andet menneske er fundamentet for alt vores arbejde i Kirkens Korshær. Det er i relationen og nærværet, vi kan give de mennesker, vi møder, den anerkendelse og omsorg, de ofte savner. Og det er her vi – nogle gange – kan tage første skridt mod forandring.

Medmenneskeligt nærvær er måske det vigtigste, vi tilbyder i Kirkens Korshær i vores natvarmestuer, nødherberger og på tværs af resten af vores sociale arbejde. Det er næstekærlighed i praksis.

Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

Natvarmestuerne spiller en afgørende rolle, men er også et symptom på svigt

Lars Benjaminsen er en af landets førende forskere i hjemløshed. Han mener, at natvarmestuerne spiller en afgørende rolle for nogle af samfundets allermest udsatte borgere. Men i virkeligheden burde der ikke være brug for dem, påpeger han.

Tekst: Kjartan Andsbjerg

Foto: VIVE

- Det er det allerlaveste sikkerhedsnet. Hvor folk, som har det skidt og ikke har noget sted at sove, kan gå hen og få hjælp og hvile.

Sådan beskriver seniorforsker fra VIVE Lars Benjaminsen landets natvarmestuer. Benjaminsen er manden bag hjemløsetællingen, som hvert andet år tegner et billede af hvor mange og hvem, der lever i hjemløshed, og deres livsvilkår. Den seneste tælling udkom i 2022. Den viser blandt andet, at omkring fire procent af mennesker i hjemløshed benytter sig af natvarmestuer.

Fire procent lyder måske ikke af meget. Men natvarmestuerne spiller en afgørende rolle for den gruppe af mennesker, der benytter dem. Det er nemlig mennesker, som ikke nødvendigvis passer ind i andre tilbud, forklarer VIVE-forskeren.

- Nogle af dem kommer også på herberger. Men de kommer på natvarmestuerne, fordi det er lavtærskel-tilbud. Man kan gå lige ind fra gaden. Man kan være anonym, hvis man vil.

Samfundets mest udsatte

Når brugerne af natvarmestuer har svært ved at fungere i andre tilbud, skyldes det, at de typisk kæmper

med en blanding af forskellige tunge problemer. Problemer som ikke altid rummes andre steder:

- Vi kan se, at det er mennesker med en høj grad af udsathed. Sammen med gadesoverne er det den mest udsatte gruppe i hjemløsetællingen. Der er mange med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, siger Lars Benjaminsen.

Hjemløsetællingen viser, at brugere af natvarmestuer adskiller sig fra andre mennesker i hjemløshed på flere punkter. De er ældre. De har været hjemløse i længere tid. Færre har en indtægt. Og en større del lever med afhængighed af rusmidler. Uden natvarmestuerne ville brugerne derfor typisk være overladt til sig selv, forklarer forskeren.

- Mange af dem ville formentlig være på gaden. På den måde er det helt afgørende, at vi har natvarmestuerne.

Natvarmestuerne burde ikke eksistere

Natvarmestuerne er livsvigtige og holder hånden under nogle af samfundets mest udsatte. Men ifølge Lars Benjaminsen burde der slet ikke være brug for dem.

- Natvarmestuerne er et symptom på, at folk er faldet igennem det sociale sikkerhedsnet. Det er rigtigt vigtigt, at vi har lavtærskel-tilbud. Men vi ville ønske, folk ikke faldt så meget gennem sikkerhedsnettet, at de havde behov for dem.

For at sikre, at folk i mindre grad har brug for natvarmestuerne, er det ifølge VIVE-forskeren afgørende med indsatser, der er mere intensive end dem, der tilbydes i dag.

- Det, der er brug for, er mere intensive støttemetoder, når folk kommer ud i egen bolig. Det er det, som blandt andet ligger i Housing First-tilgangen. Det er en anden måde at støtte på, end det ofte foregår ude i kommunerne. Den omfattende og sammenhængende støtte er en forudsætning for, at folk kan holde ud at være i egen bolig og begynde at få hjælp til deres problemer.

Og selvom natvarmestuerne primært griber folk, når de er faldet gennem sikkerhedsnettet, kan de også spille en vigtig rolle i at hjælpe folk videre, mener Benjaminsen.

- Natvarmestuen kan være et vigtigt kontaktpunkt. Kontakten og relationen til medarbejderne på natvarmestuerne er en måde at få folk ind og begynde at kunne hjælpe dem på. Og netop en organisation som Kirkens Korshær er rigtigt gode til at hjælpe og give rum til denne gruppe og møde dem, hvor de er.

(svarende til 4 %) af landets hjemløse benytter sig af natvarmestuer

Kilde: Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2022

af brugerne af natvarmestuer er 40 år eller ældre

af brugerne af natvarmestuer er mænd

af brugerne af natvarmestuer har været hjemløse i mere end to år

af brugerne af natvarmestuer har en afhængighed af mindst et rusmiddel

- Kontakten og relationen til medarbejderne på natvarmestuerne er en måde at få folk ind og begynde at kunne hjælpe dem på. Og netop en organisation som Kirkens Korshær er rigtigt gode til at hjælpe og give rum til denne gruppe og møde dem, hvor de er.

Lars Benjaminsen

Seniorforsker i VIVE

“For mange er vi den tætteste relation, de har”

På natvarmestuen i Aalborg hjælper man mennesker i udsathed med alt fra et trygt sted at sove til et par rene underbukser. Men vigtigst af alt tilbyder man hjerterum og et menneske at være nærværende med.

Tekst: Kjartan Andsbjerg

Foto: Kjartan Andsbjerg og Iben Gad

Dér ligger den. Midt på gågaden. Bag en pølsevogn og med kig over til Vor Frue Kirke. Kirkens Korshærs natvarmestue i Aalborg. Man går ind gennem den store port, og straks springer gårdens farverige plankeværk i øjnene. Motiver fra Aalborg. Af mennesker og oplevelser. Leder af varmestuen, Bo Lykke Vester, forklarer:

- Hvis man træder lidt tilbage, kan man se, det er store træer, der indrammer Aalborg.

Og ganske rigtigt. Træder man et par skridt tilbage, kommer motivet til sin fulde ret. Det betaler sig at være tålmodig og til stede i nuet. Ligesom det gør med mennesker. Det ved natvarmestuelederen alt om efter at have arbejdet i Kirkens Korshær i syv år.

- Det griber om sig, som han siger, da han viser rundt i varmestuens hovedlokale og de tre soverum med dæmpet belysning.

En insisterende ro I Aalborg ligger natvarmestuen i de samme lokaler som dagvarmestuen. Når klokken nærmer sig midnat, bliver alle uden et behov for overnatning venligt bedt om at gå, så der kan blive ro for de mennesker, der har brug for at overnatte. Bo Lykke Vester forklarer:

- Alle kan komme ind, men vi insisterer på, at det skal være et roligt og trygt sted. Hvis man vil have alt det andet, kan man gå ned på bodegaerne rundt omkring i byen. Men det er ikke det, vi skal være. Vi skal være en modpol.

Når ro er centralt på natvarmestuen, skyldes det, at livet på gaden ofte er præget af alt andet. Derfor er det vigtigt, at natvarmestuen giver folk nogle rolige rammer, som ofte er en mangelvare i ellers kaotiske liv.

- Vi skal skabe ro og plads til, at de kan være der med deres kaos. Som hjemløs er du hele dagen i et gademiljø. Det kan være højspændt af konflikter. Du kan også risikere, at du kommer op at slås. Du skal måske mødes med læge og sagsbehandler. Der sker rigtig mange ting igennem sådan en hel dag, forklarer han og fortsætter:

- Med så meget kaos er der også brug for en modpol. For dagen efter, så er der kaos igen.

Uro er en fast bestanddel af livet på gaden. Og det samme er utryghed ifølge natvarmestuelederen.

- Det er jo en meget, meget utryg følelse at ligge helt alene under et eller andet halvtag, hvor alle kan kom-

- Det er jo en meget, meget utryg følelse at ligge helt alene under et eller andet halvtag, hvor alle kan komme forbi.

Bo Lykke Vester Leder af natvarmestuen i Aalborg

me forbi. Og man hører jo også, at man kan blive udsat for rigtig mange grimme ting, siger han.

- Derfor skal vi kunne invitere folk ind og sikre, at de i hvert fald kan få en god nat uden at være utrygge. Det er det, natvarmestuen skal kunne i min optik. Vi skaber en pause for mennesker, som har brug for et helle.

Det basale og det menneskelige

Over en kop kaffe forklarer Bo Lykke Vester, hvad

natvarmestuen ellers hjælper folk med. Helt nemt er det ikke, for der lader ikke til at være den ting, natvarmestuen ikke hjælper med.

- Det er nogle helt basale behov, vi dækker. Det er, at man kan komme i bad. At man kan komme på toilettet. At man kan få noget at spise, hvis man ikke har fået noget at spise i løbet af dagen. At man kan få en varm jakke, når det er koldt. At man kan få noget rent undertøj, hvis man har behov for det, fortæller varmestuelederen.

Selvom natvarmestuen hjælper med alle slags behov, er det dog ikke altid, det er lige nemt at tage imod hjælpen, forklarer han.

- Der er nogle, der har rigtig svært ved at tage imod hjælp. Nogle gange kommer folk uden sko på om vinteren. De har så mange psykiske udfordringer, at de slet ikke kan overskue tanken om sko, siger han.

- Så må man sige: ‘Jeg kan se, du ikke har sko på, og det er faktisk ret koldt udenfor. Hvad tænker du? Jeg har måske nogle rene strømper ovenpå, og jeg har nok også nogle sko. Skal jeg prøve at kigge på, om

det kunne være muligt for dig?’. Det er vigtigt også at give dem valget. For de skal også have retten til at sige nej. Det er deres liv.

Arbejdet med at afhjælpe basale behov fylder meget på natvarmestuen. Men måske vigtigst af alt så tilbyder personalet hjerterum, varme og nogle at tale med, fortæller Bo Lykke Vester.

- De mennesker, der kommer her, har det rigtig, rigtig svært. De har måske et misbrug. Der er også nogle, der kæmper rigtig meget med det psykiske. Derfor er det så vigtigt for os at skabe ro. For så får folk

nemmere ved at sætte ord på deres følelser og tale om deres problemer.

Ifølge natvarmestuen er det afgørende at give plads til, at de besøgende kan lufte deres frustrationer.

- Vi skal give dem rum til at lufte deres frustrationer, så de kan puste ud. Det er vigtigt, at vi hjælper dem ud af den konflikt, de selv er i vildrede over. Og det kan man ved at møde dem lige der, hvor de er, og hjælpe med at få sat ord på det, som de ikke selv kan få sat ord på.

Værdighed til det sidste Kirkens Korshær møder mennesker i øjenhøjde, også når de ligger ned. Det er afgørende for arbejdet, mener Bo Lykke Vester. Der er en kompromisløshed i det møde, forklarer han.

- Vi havde en bruger, som døde af alkoholafhængighed. Jeg har kendt ham, siden jeg startede her. Desværre sagde kroppen stop for to år siden. Han døde på hospitalet, hvor en af vores medarbejdere sad ved hans side, for det var hans ønske, at vi skulle være der. Så der sad en og holdt ham i hånden, da han lukkede sine øjne for sidste gang.

- Og det er jo det, som jeg synes, at vi kan i vores arbejde. Vi siger, vi møder folk i øjenhøjde – også når de ligger ned. Vi ser dem også i øjnene, inden de lukker dem for sidste gang, og sørger for, at de kommer værdigt herfra.

Selvom det ikke altid er nemt at give folk den værdighed, de fortjener, er det afgørende for natvarmestuelederen.

- For mange af dem er vi den tætteste relation, de har, så vi skal også være der, når det er hårdt.

Tre livskriser fra hjemløshed

Bo Lykke Vester fortæller, at han ofte bliver spurgt, hvordan man overhovedet kan blive hjemløs i et velfærdssamfund som det danske. For at illustrere det fortæller han om en mand, der kom på natvarmestuen i flere år.

Manden havde haft styr på alt. Han havde job, kone, barn og lejlighed. Så mistede han jobbet og begyndte at drikke. Så forlod konen ham med barnet, og tingene ramlede. Pludselig kunne han ikke betale huslejen og blev sat på gaden.

For Bo Lykke Vester illustrerer historien, at de besøgende på natvarmestuen er helt almindelige mennesker med lidt ekstra bagage. Som han siger:

- Vi er alle kun tre livskriser fra hjemløshed.

Men historien illustrerer også, at der er håb. Gennem mange og lange samtaler lykkedes det at hjælpe manden hen et sted, hvor han var klar til at tage imod hjælp. Han kom i egen bolig og kunne få besøg af sin datter, selvom han desværre døde et par år senere.

- Selvom det er en meget ulykkelig historie på rigtig mange måder, så viser den også at der er en vej tilbage. Men den kan være lang. I Kirkens Korshær skal vi ikke presse folk til noget, de ikke er klar til. Det er: Kom som du er, gå som du vil. Vi hjælper folk med støttende samtaler. Og bygger dem stille og roligt op, så de bliver klar til at komme videre. I deres tempo. Ikke i vores.

- Vi er alle kun tre livskriser fra hjemløshed.

Bo Lykke Vester

Leder af natvarmestuen i Aalborg

For Jens blev natcaféen første skridt

I 10 måneder var Natcaféen på Hillerødgade det tætteste, Jens kom på et sted at høre til. Et fast holdepunkt i et omflakkende hjemløst liv. Og det blev det første skridt på vejen væk fra gaden og tilbage i egen bolig

Tekst: Kitte Fabricius

Foto: Massimo Fiorentino

Det var ikke første gang, at Jens havde måttet gå fra hus og hjem. Men hjemløsheden havde altid været flygtig. Nu var han i starten af halvtredserne. Og for første gang oplevede han en hjemløshed, der varede ved. Fra et par andre havde han hørt, at man på Hillerødgade kunne få en seng at sove i. Og en juni aften stod han for første gang foran Natcaféens dør.

Selvom det er mere end 10 år siden, husker han klart, hvordan vejret den aften var mildt. Han husker også, hvordan han i perioden op til levede et omflakkende liv som gadesover.

- Før det sov jeg ude i naturen. Rullede min sovepose ud i skoven, buskadser og andre steder, hvor jeg kunne finde lidt dække, så jeg ikke var synlig for andre. Det fungerede for mig, fortæller han med et skævt smil.

- Men altså… det er trods alt ret utrygt at sove alene udenfor.

På Natcaféen følte han sig tryg. Så hver aften stillede han sig klar foran Natcaféen klokken 23. Så ind. Tre stykker smørrebrød, en kop kaffe og en halv liter mælk. Søvn. Morgenkaffe. Ud på gaden for at sælge aviser. Tilbage på Hillerødgade klokken 23. Sådan gik dagene og nætterne i de 10 måneder, hvor Jens

sov fast på natvarmestuen.

- Det blev en rutine for mig, at jeg skulle derned og være. Og det blev vigtigt for, at jeg kunne fungere som menneske, siger han.

Det ensomme liv

Han sidder i vintersolen et sted i det københavnske, mens han fortæller. Det hvide skæg er veltrimmet, og det glimter i øjnene bag brilleglassene, når han griner. Og grine gør han ofte, mens han fortæller. For det gode humør har han altid haft med sig, også da livet var allersværest.

- Nogle gange kan jeg godt komme til at få det til at lyde som om, at det var nemt. Men det var det jo ikke. Det var virkelig en hård tid i mit liv, siger han.

Da han bliver bedt om at fortælle mere om, hvordan det var at leve som hjemløs, bliver han stille.

- Det er ensomt.

Han lader sætningen hænge i luften.

- Før jeg blev hjemløs, havde jeg aldrig rigtigt tænkt over det med netværk. Jeg har altid klaret mig selv. Men det viste sig, at det kan man ikke. Det var så

- Fordi man er hjemløs, mister man ikke retten til at være menneske. Jens

Tidligere bruger af Natcaféen på Hillerødgade

afgørende for mig, at jeg fandt et sted at gå hen. Et sted, hvor der var andre mennesker, som var i samme situation. At jeg fik mulighed for at danne et fællesskab. Ellers…, han tøver et øjeblik.

- Ellers, så var jeg ikke kommet derhen, hvor jeg er i dag.

Fællesskab og et sted at høre til På Natcaféen fandt han sammen med et par andre gutter, der som ham selv var lidt grå i skægget. Pludselig mærkede han, at der var nogle. Nogle at tale med. At dele livets op- og nedture med. Han fandt et fællesskab, som gav ham ro og tryghed.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, som trives i ensomheden. For som mennesker har vi brug for at have nogle at dele det hele med. Det er nødvendigt for at kunne eksistere, ellers sygner du jo hen, mener han.

Det er ikke kun fællesskabet, han nævner. For lige så vigtigt var følelsen af, at han på Natcaféen fandt et sted, hvor han kunne høre til.

- Her blev jeg taget godt imod af medarbejderne og de frivillige. Det var virkeligt vigtigt at mærke, at her var der nogle, som gerne ville mig som menneske.

En hånd i ryggen

Jens har, som han selv siger, altid været et menneske i bevægelse. Derfor passede den omflakkende tilværelse som hjemløs ham på nogle måder også godt. Men inderst inde vidste han også, at det ikke skulle være for evigt. Og medarbejderne på natvarmestuen kom til at spille en vigtig rolle i forhold til at komme videre.

- Hvaaaaaaa’ Jens, skal du ikke snart have søgt et

værelse ovenpå, spurgte de med jævne mellemrum.

Hver gang var hans svar det samme.

- Jo. Men først når jeg engang er klar.

Og så stoppede den ellers der, som han fortæller. For hver eneste gang respekterede medarbejderne, at han ikke var klar – at han ikke havde lyst – og de pressede aldrig på.

- Fordi man er hjemløs, mister man ikke retten til at være menneske, siger han.

- Selvbestemmelsen betyder alt. At det var mit valg.

så var jeg nok bakket. For det er helt naturligt, at paraderne kommer op.

Kærligheden gav skubbet

Det blev en påskefrokost på stamstedet rundt om hjørnet, som blev vendepunktet i hans liv. Her slog lynet ned. Jens blev forelsket i en kvinde – og hun i ham – og han vidste, at noget skulle ske.

- Det blev det sidste skub for mig. Jeg vidste jo godt, at hvis jeg ville noget med hende, så skulle jeg også ændre på tingene. Så kunne jeg ikke bare gå rundt og sælge aviser, fortæller han.

Han gik i gang. Søgte og fik efter kort ventetid en

Det gjorde en verden til forskel, at de så mig. At de spurgte ind til, hvad jeg gerne ville. At jeg kunne mærke, at her var nogle mennesker, som gerne ville mig det godt.

Hvad var der sket, hvis de havde skubbet på?

- Så havde det nok været en helt anden historie. For

plads på Herberget i Hillerødgade. Et lille værelse med en seng og et bord. Et skab og en lås på døren. Fik tildelt kontanthjælp. Tilværelsen blev, som han siger med et grin, lidt mere magelig.

- I den tid, hvor jeg sov på natvarmestuen, var der kun åbent i et vist tidsrum. Så der skulle jeg finde på

- Da jeg blev hjemløs, tænkte jeg, at jeg var helt alene. Men det viste sig, at det var jeg ikke. Der var masser af mennesker, som gerne ville hjælpe mig.

Jens

Tidligere bruger af Natcaféen på Hillerødgade

noget at gøre hele dagen, mens jeg ventede på, at de åbnede igen. For mig betød det, at jeg i al slags vejr gik på gaden for at sælge Hus Forbi, fortæller han.

- Det er ikke særlig spændende, kan jeg godt love dig for. Der skal der nogle gange hankes op i en for at komme igennem det. For mange gange ville det nemme have været at finde et sted, hvor jeg bare kunne sidde, fortsætter han.

- Men da jeg fik værelse på herberget, så kom der en anden ro på. Nu behøvede jeg ikke at være ude og i gang hele dagen. For der kunne jeg tillade mig at kigge ud på vejret og sige til mig selv: ’Det regner i dag, så der kommer nok ikke nogen købere.’ Og så kunne jeg blive derhjemme.

Alle har brug for hjælp

Seks måneder boede han på det lille værelse på herberget, inden han med hjælp fra kommunens hjemløseenhed fik anvist en lejlighed. Da han flyttede ind, havde han ikke stort andet end det tøj, han gik og stod i, men med hjælp fra gode venner fik han hurtigt lejligheden indrettet. Han var klar til en ny start.

- Og så kom rudekuverterne, siger han og griner tørt.

- Det var jo ikke særligt godt. For lige pludselig skulle jeg til at forholde mig til en masse forskellige ting. Ting, jeg ikke havde skullet forholde mig til i den periode, hvor jeg var på gaden, fortæller han.

I overgangen til egen bolig fik han støtte fra kommunen, der havde et tilbud om, at de kom på et par husbesøg. Et tilbud, som han med glæde tog

imod. Og det er for ham måske en af de vigtigste pointer. Man skal tage imod de fremstrakte hænder, man får.

- Da jeg blev hjemløs, tænkte jeg, at jeg var helt alene. Men det viste sig, at det var jeg ikke. Der var masser af mennesker, som gerne ville hjælpe mig. Masser af tilbud. Det var bare et spørgsmål om at tage imod det. Og det kan jo være lettere sagt end gjort, siger han og griner igen.

Man kan ikke gøre det alene Jens har været heldig, mener han. For kort tid efter han fik lejligheden, fik han også et vikariat på Hus Forbis sekretariat, som blev til et fast job. Senere fik han job hos Gadens Stemmer. Han har langsomt men sikkert betalt sin gæld af. Og i sidste uge kunne han fejre uofficielt kobberbryllup med sin kæreste. Bag brilleglassene bliver øjnene blanke, og han får en klump i halsen.

- Jeg føler, at selvom jeg har været helt dernede. Ja så… jeg er sgu nået meget langt, siger han.

- At jeg kom videre. At jeg er kommet herhen. At jeg fik den tryghed på Natcaféen og senere på herberget. Mødet med min kæreste. Vennerne på stamstedet. Det er det, som har båret mig herhen. Det er jeg dem evigt taknemmelig for.

Kirkens Korshær er et fristed for de mennesker, som kommer der. Derfor er historien om Jens også anonymiseret, selvom han ikke længere er bruger af Kirkens Korshærs tilbud. Redaktionen er bekendt med hans fulde navn.

Giv en gave med mening

Med et gavebevis fra Kirkens Korshær kan du hjælpe et udsat barn med en madpakke til skolen. Hjælpe en sårbar mor. Støtte en hjemløs på vej i egen bolig. Og meget mere. Giv et gavebevis til jul eller fødselsdag –eller som en meningsfuld værtindegave. Der medfølger et kort og en fin gaveæske.

Gavebeviserne kan købes på: www.kirkenskorshaer.dk/gavebeviser

Varmestue fik et ansigtsløft

Varmestuen i Silkeborg var i oktober måned vært for et noget specielt samarbejde mellem professionelle fodboldspillere og JYSK. Varmestuen fik et tiltrængt ansigtsløft til glæde og gavn for dem, som kommer der.

Tekst: Tobias Sobias Olsen Foto: Jamila Shah

Ordet ’varmestue’ lever fuldt op til sit navn en kold og blæsende efterårsdag i Silkeborg. For varmen kan mærkes med det samme, når man træder ind ad døren.

Side om side med pokalerne fra Ombold, et inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte, står et bjerg af brune kasser med møbler, der skal samles. For de godt brugte møbler i varmestuen skal skiftes ud med nye – og det er der en særlig historie bag. De nye møbler kommer nemlig ikke fra genbrug, som det ellers ofte er tilfældet i Kirkens Korshær, men er blevet nøje udvalgt i JYSK.

JYSK er hovedsponsor for Superligaklubben Silkeborg IF, og det partnerskab involverer nu også Kirkens Korshær. En lille smule i hvert fald. For det er i et samarbejde mellem de to, at varmestuen i dag skal nyindrettes.

Giver tilbage til lokalsamfundet

JYSK har siden 2015 samarbejdet med Kirkens Korshær. Hvert år donerer de nemlig tusinder af soveposer, liggeunderlag, lagner og andre fornødenheder til Kirkens Korshærs sociale arbejdssteder. Herfra bliver de mange ting delt ud til mennesker i hjemløshed og andre, som ikke har så meget.

Og for nylig opstod idéen om, at udvide samarbejdet og sammen med superligaklubben give tilbage til det lokalsamfund, de begge er formet af. Det fortæller Anders Græsbøll Buch, kommunikationskonsulent fra JYSK.

- Vi ønskede at støtte varmestuen i Silkeborg, fordi JYSK har sine rødder her. Lars Larsen var fra Silkeborg og har stadig sin familie her. Derfor er det vigtigt for os at hjælpe i lokalsamfundet.

- Vi undersøgte sammen med Silkeborg IF, hvad vi kunne gøre af velgørende arbejde i byen, og da vi allerede samarbejdede med Kirkens Korshær, var det et oplagt valg.

Indretningshjælp fra Superligaen

Det er de to spillere fra Silkeborg IF, Pelle Mattsson og Tonni Adamsen, der sammen har valgt de nye møbler til varmestuen. Og de to står klar til både at samle møbler og være indretningskonsulenter på den blæsende efterårsdag.

Som opvarmning var de to fodboldspillere for flere uger siden ude for at besøge varmestuen og dens brugere. Her kunne fodboldspillerne med egne øjne se, hvilke møbler der trængte mest til en udskiftning –

- Det var virkelig en øjenåbner at komme her. Man forstår, hvor svært nogle mennesker har det. Det er også virkelig hyggeligt, og vi føler, at vi har gjort en forskel.

Pelle Mattson

Fodboldspilller i Silkeborg IF

og hvor de kunne gøre en forskel. Efterfølgende besøgte spillerne JYSK, hvor de skulle blive enige om, hvilke møbler der passede bedst. Tonni Adamsen bemærker, at det at blive enige ikke var svært:

- Det er faktisk ret let. Pelle har god smag og valgte de bedste møbler til varmestuen.

De møbler, de valgte i JYSK, blev derefter leveret til varmestuen. Nu skal de samles, så brugerne kan få fornøjelse af dem. Pelle Mattson fortæller, at det betyder meget for ham at give noget til mennesker, der har mindre end ham selv.

- Det var virkelig en øjenåbner at komme her. Man forstår, hvor svært nogle mennesker har det. Det er også virkelig hyggeligt, og vi føler, at vi har gjort en forskel.

Betydning for varmestuen

Brugerne af varmestuen i Silkeborg måtte dog vente til mandag efter efterårsferien med at se de nye møbler. Ifølge en af varmestuens ansatte, Karina Bro -

gaard, blev de nye møbler godt modtaget af brugerne.

- Det er sjovt at se, fordi mange bemærker det med det samme – de er virkelig overraskede.

De nye møbler har allerede vundet brugerne i varmestuens hjerter.

- Dem, der normalt ikke sidder i det område af varmestuen, begynder nu at gå derop, fordi det er blevet så rart et sted at være.

Men det er ikke kun de nye møbler, der er en succes. Også selve processen, hvor spillerne har taget sig tid til at vælge de rigtige møbler, betyder meget for brugerne, fortæller Karina Brogaard.

- Det var fantastisk for dem at møde fodboldspillerne, fordi de virkelig anstrengte sig for at gøre noget godt for vores brugere. Det er ikke altid, at de oplever, at udefrakommende investerer så meget tid og omsorg i dem.

Til eftertanke

Vi er hinandens lys i mørket

Tekst: Maria Eva Kathrine Napier, Korshærspræst i Kirkens Korshær Horsens

I begyndelsen var der kun et stort tomt ingenting.

Sådan indleder forfatter Ida Jessen sin genfortælling af skabelsesberetningen. I hvert fald den del, hvor Gud kalder lyset frem, og det før så tomme intet bliver til lys og mørke, nat og dag. Vi hører i fortællingen, at: ”Nu kunne Gud se.” Det at gøre noget synligt er netop lysets evne. Men hvad var det, der var så vigtigt for Gud at kunne se? I skabelsesberetningen var det både vigtigt og dejligt for Gud at kunne se den skabte verden, for den var skøn og smuk og skabt ud af Guds længsel og kærlighed. Men det var også mere end det.

Gud kunne se, at verden var noget helt andet end det store tomme ingenting, fortællingen begynder med. At verden var god. Og når det med lyset er muligt at se, at noget er godt, er det også muligt at se det, der ikke er godt. Med lyset kommer evnen til at skelne mellem godt og skidt.

For som vi også kan høre i fortællingen, skabte Gud ikke kun dagen. Med lysets ankomst i urnatten skabes også natten og mørket. Mørket er ikke bare natten for os mennesker. Mørket er også alt det svære her i livet. Livets og vores egne skyggesider. Svigt og mismod, der fører til misbrug, hjemløshed og ensomhed. Krig og terror. Der er meget mørke i verden.

Men netop fordi Gud fremkaldte Lyset, kan vi se

mørket i os selv og andre, og vi kan vende os mod Lyset, som skinner for os og viser os vej ud af mørket.

I Johannesevangeliet fortæller Jesus, at han er kommet som Lys til Verden, for at ’…enhver som tror på mig, ikke skal blive i Mørket’. Og i Matthæusevangeliet læser vi, at vi mennesker alle er verdens lys og at: ’Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.’

Vi er skabt til at være lys i hinandens liv, og vores opgave er at lade Guds kærlighed, håb og glæde skinne ud i verden og ind i mørket gennem os. Det gælder alle uden undtagelse. Det er en opgave for både den hjemløse og for den, der materielt har sit på det tørre. Det gælder for den syge og for den raske. For den, der sørger, og den, som for en stund er ramt af lykken. Alle er vi, uanset det mørke vi befinder os i, i stand til at udføre den opgave. Om det så er i den mindste gestus.

Intet er vigtigere i Guds øjne. Nærværet og kærligheden, vi møder hinanden i livet med, er Guds nærvær og kærlighed, som er akkurat den kraft og den længsel efter kontakt, der i tidernes morgen sætter hele skabelsen af verden i gang:

Gud længtes efter lys. Han længtes efter verden.

I begyndelsen var der kun et stort tomt ingenting

Verden fandtes ikke

Jorden fandtes ikke

Himlen, stjernerne, solen og månen, træerne og blomsterne, menneskene og dyrene de fandtes ikke.

Kun Gud fandtes.

Gud var helt alene og der var mørkt overalt.

Gud længtes efter lys. Han længtes efter verden.

Gud var Gud. Han kunne skabe en verden, som han synes den skulle være.

Gud sagde ”Der skal blive lys”.

Og så blev der lys.

Nu kunne Gud se. Lyset skal hedde dag, sagde han, og mørket skal hedde nat.

Det var den første dag, Gud skabte dagen og natten.

Ida Jessen – Bibelhistorier

Til eftertanke

De 21 korshærspræster har deres faste gang på Kirkens Korshærs arbejdssteder. Her står de til rådighed for nogle af samfundets mest marginaliserede og udsatte mennesker gennem sjælesorg, andagter, vielser og begravelser. I ’Til eftertanke’ reflekterer korshærspræsterne på skift over deres arbejde, teologi og diakoni.

Anna Marie er frivillig strikker: Sokker kan varme på mange måder

Efteråret kalder på varme, strikkede sokker – og især personer, der bruger det meste af deres tid på gaden, kan have brug for dem. Kirkens Korshær har frivillige strikkere i hele landet, der strikker til dem, der ikke har selv. En af dem er Anna Marie, som har været frivillig i snart 30 år.

Tekst: Anna Gudmann Hansen

Foto: John Aalhøj Jensen & Kirkens Korshær

Bladene på træerne er blevet gule, røde og brune, imens vejret er blevet vådere, koldere og mere blæsende. Rundt omkring finder folk de hjemmestrikkede sokker frem fra skufferne for at kunne holde fødderne varme – men det er ikke alle, der har en skuffe at finde sokker frem fra. Netop derfor har Kirkens Korshær en hel skare af frivillige strikkere, som har uldgarn på pindene året rundt.

En af dem er 83-årige Anna Marie Nielsen. Hun har strikket næsten hele sit liv og er stadig i fuld gang. Alt, hun strikker, går til Kirkens Korshær. For 12 år siden var hun nemlig med til at starte en strikkeklub op i sin jyske hjemby, Grindsted.

- Da vi havde 10-årsjubilæum talte jeg sammen, at vi de første 10 år samlet havde strikket omkring 8.000 stykker tøj, Det er alt lige fra tæpper til luffer til halstørklæder, børnetrøjer og voksentrøjer. Vi strikker alt muligt forskelligt både til voksne og børn, fortæller Anna Marie.

Strikkeklubben mødes hver anden mandag, og normalt er de omkring 16-18 strikkere, som samles – og

så er der også en håndfuld, som strikker hjemmefra, men som kommer forbi og henter garn, fortæller Anna Marie Nielsen.

Dengang for 12 år siden forventede hun ikke, at strikkeklubben stadig ville være en succes så mange år efter.

- Nej, det havde jeg ikke regnet med, jeg er så glædeligt overrasket. Hende, der havde idéen, faldt fra for fire-fem år siden, men der er andre, der støtter mig godt og hjælper med det hele. Vi har nogle dygtige, dejlige strikkere, siger hun.

Meget af garnet bliver sponsoreret fra den lokale genbrugsbutik, og så støtter kommunen også strikkeklubben med et beløb, så Anna Marie Nielsen og de andre frivillige kan købe det garn, der mangler.

Strikker af godt og varmt garn

Så snart hun har bare en halv time til sig selv, finder Anna Marie Nielsen strikketøjet frem. Det betyder, at der er kommet rigtig mange uldne sager af strikkepindene i tidens løb.

- Jeg er glad for, at jeg kan gøre en indsats for nogle, der ikke kan selv. At jeg kan yde noget og få noget

socialt ud af det.

- Det sidste halve år har jeg strikket omkring 40 pulsvarmere – dem, som man har over håndleddene, fortæller hun.

Pulsvarmerne og alt det andet, der vokser af pindene i strikkeklubben, bliver solgt i genbrugsbutikkerne og på julemarkeder, hvor pengene går til Kirkens Korshærs arbejde. Men der er også en del af de strikkede varer, som går direkte til Kirkens Korshærs varmestuer, hvor dem, der har brug for det, eksempelvis kan få et par rene, tørre, strikkede sokker med videre – og spørger man Anna Marie Nielsen, er det vigtigt, at de er strikket af uldgarn. Uld har den kvalitet, at det netop holder fødderne varme, selv hvis de bliver våde i efterårsregnen.

- Vi strikker af godt garn – det skal være noget med

Anna Marie Nielsen Frivillig strikker

uld i. Sokkerne er selvfølgelig strikket i strømpegarn, det gælder også lufferne. Det gør jeg meget ud af. Det, der skal varme, skal være strikket i godt garn, siger hun.

Frivillig i mange år

Hvis nogen i strikkeklubben spørger ind til, hvor sokkerne, lufferne, trøjerne og tæpperne ender henne, så har Anna Marie Nielsen altid et svar klar. Hun har nemlig været aktiv i Kirkens Korshær i 27 år og har derfor et godt indblik i, hvad organisationen laver.

Hun begyndte som frivillig, da hun blev medlem af den lokale sognekreds i 1996. Det var en succes, og senere blev hun leder af kredsen – og sidenhen voksede hendes frivillige engagement endnu mere. Da hun stoppede med at arbejde for 20 år siden, begynd-

te hun at være frivillig i den lokale Kirkens Korshær genbrugsbutik, som hun også var leder af i flere år.

- Jeg er glad for, at jeg kan gøre en indsats for nogle, der ikke kan selv. At jeg kan yde noget og få noget socialt ud af det, fortæller hun.

Netop det sociale er vigtigt – og det er også en af grundene til, at hun valgte at engagere sig i Kirkens Korshær.

- Vi var lige flyttet til byen året før, og jeg ville gerne i gang og ud at møde nogle andre. Jeg havde selvfølgelig min mand, men mine børn var flyttet hjemmefra. Jeg kunne straks se, at der var noget her, jeg kunne bidrage til, fortæller hun.

Det sociale fællesskab spiller også en vigtig rolle i strikkeklubben. Der er plads til alle, også dem, der ikke kan strikke, for de lærer det med tiden, ligesom der altid er tid til en snak og en kop kaffe.

- Vi kan også nogle gange synge en enkelt sang op til jul eller til sommerafslutning op til sommerferien. Så hygger vi os på en lidt anden måde – men hyggen er der hver gang, siger hun.

Mere end sokker kan varme

Det er ikke kun det sociale, der er vigtigt for Anna Marie, men også følelsen af, at man bruger sin tid på noget værdifuldt.

- Jeg har altid syntes, at Kirkens Korshær er et godt initiativ, siger hun.

- Jeg synes, vi gør en god tjeneste gennem vores arbejde.

Som tidligere leder af både den lokale sogneklub og genbrugsbutik og som stifter af strikkeklubben har hun altid prioriteret, at de frivillige i Kirkens Korshær i Grindsted vidste, hvad deres tid og arbejde gik til.

- Vi har ofte på vores udflugter besøgt varmestuer, så dem, der arbejder i butikken, får kendskab til, hvad pengene går til, fortæller hun.

Desuden er Anna Marie Nielsen glad for at vide, hvor nogle af de strikkede uldsager ender henne.

- Når jeg hører dem fortælle i varmestuen, at de hjemløse bliver helt rørt over, at der er nogle, der har strikket noget til dem, så varmer det.

Den frivillige forskel

Hver eneste dag er Kirkens Korshærs mere end 8.500 frivillige med til at gøre en konkret og mærkbar forskel for nogle af de mennesker, som har det sværest i Danmark. Uden dem ville Kirkens Korshær ikke eksistere.

Vil du være en del af fællesskabet? Læs mere på www.kirkenskorshaer.dk/blivfrivillig

Strik med mening

Det giver livsglæde, energi og er et værn mod ensomheden, når Kirkens Korshærs frivillige strikkere mødes i strikkekredse over hele landet. Samtidigt støtter strikkekredsene Kirkens Korshærs arbejde for socialt udsatte mennesker. Det kalder vi strik med mening.

Det er langt fra noget nyt, at frivillige strikkere over hele landet mødes i korshærsregi og sammen nørkler i den gode sags tjeneste. Faktisk har strik, syning og andet håndarbejde været en del af Kirkens Korshærs arbejde siden starten i 1912. Med projektet ”Strik med mening” sætter vi i disse år fokus på de gode strikkefællesskaber og deres store arbejde.

Projektet består af flere spor. Først og fremmest skal det være med til at styrke de meningsfulde lokale fællesskaber, som strikkekredsene er. Fællesskaber som giver livsglæde, nye venskaber og er med til at bekæmpe ensomhed.

Derudover bliver en del af de færdige strikvarer delt ud til Kirkens Korshærs arbejdssteder. Her er de med til at give udsatte mennesker varmen i en kold tid, eller det bliver givet som julegaver og fødselsdagsgaver på vores sociale arbejdssteder. Mens andet strik bliver solgt på forskellige julemarkeder og i vores butikker, efter at det er blevet sorteret og pakket på vores lager i Lunderskov. Og dermed er de med til at sikre vigtige økonomiske midler til Kirkens Korshærs hjælpearbejde.

Kom på kurser og få nye opskrifter Det skal være sjovt og lærerigt at være frivillig i Kirkens Korshær. Det gælder også i strikkekredsene. Når de mødes, bliver der flittigt udvekslet strikkeopskrifter og tips. De sparrer om de kreative ideer.

Hjælper, når det driller med en opskrift eller med livet.

Som del af ’Strik med mening’ bliver der nu også tilbudt strikkekurser, hvor man mødes på tværs af kredsene og sammen bliver bedre, får ny inspiration og kan lære mere om Kirkens Korshær.

I forbindelse med kurserne har strikkedesigner Hanne i Højer udviklet en strikkeopskrift på en Korshærsengel, som bliver produceret og solgt over hele landet. Samtidigt er en arbejdsgruppe i gang med at udarbejde et idékatalog med opskrifter til de mange strikkere.

Vil du være med?

Der er altid plads til flere strikkere i vores meningsfulde fællesskab, og alle kan være med – også selvom du ikke tidligere har strikket eller hæklet.

For mere information, kontakt landssekretær Lone Kofod Jensen på mail lonekofod.jensen@kirkenskorshaer.dk

Diakoni i en moderne kontekst handler om at bygge broer

Moderne diakoni er en vigtig del af Kirkens Korshærs arbejde. Det handler om at møde andre med værdighed, åbne ører og et smil, fortæller chefen for det landsdækkende sociale arbejde, Stine Lene Hansen.

Tekst: Anna Gudmann Hansen

Foto: Massimo Fiorentino

Moderne diakoni. Det er to ord, du måske ikke har hørt særlig meget om før, men hvis du kender til Kirkens Korshær, så kender du nok til det alligevel. Det er nemlig den systematiske og faglige tilgang, der ligger bag alt det sociale arbejde, organisationen laver – uanset om det er i varmestuerne, på herbergerne eller i telefontjenesten.

- Den nutidige måde at drive diakoni på er at være med til at bygge broer. Broer fra et sårbart menneske til en offentlig instans. Broer fra et isoleret familiemedlem til et fællesskab. Broer fra afmagt til for eksempel lidt mere selvhjulpenhed. Det handler rigtig meget om at skabe ejerskab over den livssituation, man er i, også selvom det er med meget små skridt.

Sådan lyder det fra chefen for det landsdækkende sociale arbejde i Kirkens Korshær, Stine Lene Hansen. Hun har været en del af organisationen i syv år, og så er hun præst.

Man tager selv ejerskab Når man taler om moderne diakoni, er det selvfølgelig nødvendigt at forstå, hvad diakoni egentlig er. Ordet stammer fra det græske ord diakonia, som betyder tjeneste, og kort sagt er det den del af kristendommen, som handler om at gøre noget godt for andre. Næstekærlighed er en vigtig del af diakonien.

- Hvis man ser på det fra et diakonalt synspunkt, så

vil næstekærligheden hele tiden være der. Man vil blive mødt med et smil og en glæde. Det kan man også blive i en anden situation, men det vil være med en anden forbundethed, siger Stine Lene Hansen.

- Vi er forbundne, vi er alle sammen Guds børn, og vi stammer fra den samme kilde.

Men hvad er det så, der gør diakonien moderne? Ifølge Stine Lene Hansen handler det om, at hjælp ikke bare er noget, man giver fra sig, uanset om den, du hjælper, vil have det eller ej.

- Der er en forskel på den diakoni, der var før i tiden, hvor man gik ind og gjorde en gerning for et andet menneske. I dag går man ind med en hensigt om at gøre noget sammen med et andet menneske. Der er forskel på at gøre noget for et andet menneske og med et andet menneske, siger hun.

- Man kalder det nok i dag, at man får empowerment. At man selv tager ejerskab over sin livssituation.

Hun giver et eksempel: Når man går ind på en af Kirkens Korshærs 36 varmestuer i Danmark, er der stor sandsynlighed for, at en kop kaffe ikke er gratis.

- Det er et eksempel på diakoni i dag, at rigtig mange varmestuer tager et beløb for mad, kaffe eller et bad, siger Stine Lene Hansen.

- Der er en forskel på den diakoni, der var før i tiden, hvor man gik ind og gjorde en gerning for et andet menneske. I dag går man ind med en hensigt om at gøre noget sammen med et andet menneske.

Stine Lene Hansen

Chef for det landsdækkende sociale arbejde i Kirkens Korshær

Hun fortæller, at det ikke handler om mere end tre kroner for en kop kaffe, men at det alligevel kan være med til at skabe større værdighed.

- Der er noget værdigt i faktisk selv at have tjent til det, man får – ja, det giver ejerskab over ens livssituation, siger hun.

- I det, at du skaber ejerskab hos den sårbare, kommer der værdighed og læring med ind i processen, som gør, at man næste gang kan en lille smule mere selv.

Alle kan hjælpe andre

Det er samtidig vigtigt at lytte aktivt til, hvad den, der beder om hjælp, egentlig gerne vil have hjælp til, fortæller Stine Lene Hansen.

- Det handler om at spørge ind, og det handler om

at være til stede sammen med den anden og lytte til, hvad der bliver sagt. Når vi aktivt lytter, stiller vi også spørgsmål, siger hun.

Sidst men ikke mindst understreger Stine Lene Hansen, at alle – uanset hvor de er i livet – kan give hjælp til andre.

- Lige nu er det den for tiden stærkeste, der hjælper den for tiden svageste, siger hun.

- Og selvom man altid oplever at være den for tiden svageste, så sker det gennem diakonien pludseligt i et øjeblik, at forholdet vender – man møder måske en på varmestuen, der ikke ved, hvordan rutinerne og lodtrækningen omkring badeforholdene fungerer, men her kan jeg hjælpe og være den for tiden stærkeste, for det har jeg ejerskab over.

Nattens dagligstuer

Natvarmestuer og nødherberger må aldrig blive en erstatning for herbergspladser, sådan lyder det fra SAND – de hjemløses landsorganisation. Men derfor har de stadig en eksistensberettigelse.

Tekst: Ask Svejstrup, sekretariatsleder SAND (De hjemløses landsorganisation)

Foto: Massimo Fiorentino

- Aldrig i livet. Jeg vil jo gerne vågne op med mine sko på fødderne og min telefon i lommen.

Sådan lyder det fra én hjemløs, mens en anden med den største selvfølgelighed siger:

- Jeg sover da på natcaféen.

Da jeg spørger ham, hvor han sover, nu han er blevet smidt ud af herberget.

Der er delte meninger om natvarmestuernes – eller natcaféernes – eksistensberettigelse.

Deres rolle er også værd at debattere. For hvorfor nøjes med en madras på en sovesal, en seng i en flersengsstue eller en stol i et hjørne, når nu loven siger, at kommunerne skal sørge for, at der er herbergspladser nok? En seng i et værelse med en dør du kan låse, det må da være at foretrække? Det er det, vi i SAND – De hjemløses landsorganisation – kalder ”rigtige herbergspladser”.

I SAND synes vi da også, at rigtige herbergspladser bør være minimumsstandarden for de tilbud, vi har til hjemløse. Der bør slet ikke være brug for natvarmestuerne, og især bør der ikke være brug for de nødovernatningspladser, der oprettes i vintermånederne, og hvis succeskriterium er, at folk ikke skal dø af kulde udenfor. For det vil jo ikke se godt ud. Altså for de politisk ansvarlige, forstås.

Men så enkelt er det ikke. Vi kan hurtigt blive enige om, at natvarmestuerne ikke må blive en erstatning for ”rigtige herbergspladser” – dem med egen seng i et værelse med en dør, der kan låses – som det for eksempel er tilfældet i Københavns Kommune. Her har kommunen simpelthen valgt at sige, at de ikke kan garantere en plads på et herberg. Du kan derimod få en madras på en natvarmestue om natten, og så kan du ellers bruge dagen på at se, om du kan finde en plads på et herberg. Helst så langt væk fra København som muligt, hvis du overhovedet skulle være i tvivl.

Der er også hjemløse, der ikke kan eller vil honorere kravet om at opgive cpr-nr. for at få en plads på et herberg. Her er natvarmestuernes anonymitet et godt alternativ til gaden. For den, der ikke kan finde ud af at være i sin lejlighed i nattens utrygge og angstfremkaldende stilhed, er natvarmestuen et godt sted til at få de ubehagelige tanker på afstand.

Natvarmestuerne har deres eksistensberettigelse som et supplement til andre hjemløsetilbud. De stiller ingen krav, men giver læ fra gadens kulde og kaos, selvom kaos også kan være noget, caféens klientel bringer med sig ind fra kulden. Her er det altafgørende, at personalet kan håndtere konflikter og mange af

dem på en gang, så alle de forskellige brugere kan få opfyldt de behov, de kommer til natvarmestuen med.

Natvarmestuerne kan også være en indgang til systemet. Det kan være her, man får viden om, hvor man kan søge kontanthjælp, at man kan få en plads på et rigtigt herberg, at man kan spise gratis eller til en billig penge på et værested, en anden cafégæst kender. Det kan være mindre grænseoverskridende at besøge natvarmestuen gentagne gange – og så måske tage imod den hjælp, der rækkes ud – end at banke på et af byens rigtige herberg, hvor pligterne er flere, opholdet dyrere – og hvor der sikkert ikke er plads.

Det kan også være her, man får dagens første måltid mad. Det er på en og samme tid ens soveværelse, dagligstue, køkken. Det er her, man kan have samvær med ligesindede, få råd og tips til at komme lettere gennem livet. Det kan være det eneste sted, man føler sig bare lidt hjemme. Også selvom det kun er en begrænset tid af døgnet, dette hjem står åbent –nemlig om natten.

KORSHÆRS BLADET

Kirkens Korshær (Fælleskontor)

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Tlf. 33 12 16 00

www.kirkenskorshaer.dk

Giro 540-1429

CVR 8288 3711

Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.

Redaktion

Jeanette Bauer (ansv.) Kitte Fabricius (redaktør)

Korrektur

Néné La Beet

Layout Jan Hesselvig Krogh

Tryk

Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107

Forside

Computergenereret modelfoto - Kitte Fabricius

Korshærsbladet

Korshærsbladet udkommer tre gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

Chef for Kirkens Korshær

Jeanette Bauer

Formand for hovedbestyrelsen Ian Ørtenblad

Redaktionen af Korshærsbladet NR. 3/2023 blev afsluttet den 23/11 -23

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

HJÆLP FATTIGE FAMILIER I JULEN

Mob ilePay

3 3 0055

Kirkens Korshær hjælper fattige familier i Danmark med julemad til bordet og gaver under træet.

Kontonr. Reg.nr.

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680.

Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation.

Kroner Øre

GIRO INDBETALING

Betales i netbank

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680 reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Underskrift ved overførsel fra konto Kvittering

Betalingsdato

Kroner Øre . . , . . ,

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

DagMåned År 10-18 – PNS 605-28909